|
Dagsordenes punkt 42-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Betænkning afgivet af Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om offentlig pension afgivet til 2. behandlingen af forslaget.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har på sine møder den 19. oktober og den 22. oktober 1998 blev behandlet forslag til landstingsforordning om offentlig pension.
Udvalget har noteret sig, at forslaget i store træk er en opfølgning på Socialreformkommissionens anbefalinger, som blandt andet er udarbejdet på grundlag af konkrete erfaringer fra organisations- og foreningsarbejde samt fra det sociale arbejde på ældreområdet i kommunerne, hvilket et enigt udvalg finder særdeles positivt. Endvidere tilstræbes der med forslaget en forenkling af regelgrundlaget. Det betyder, at forslaget udelukkende regulerer pensionisternes økonomiske rammer.
Udvalget har i sin behandling af forslaget i særlig grad koncentreret sig om følgende tre forhold: En forhøjelse af pensionsalderen, fastsættelse af et minimumsbeløb til dækning af leveomkostninger samt en forhøjelse af bi-indkomstgrænsen samt konsekvenserne heraf.
Forslaget indeholder en forhøjelse af pensionsalderen fra 60 til 63 år, hvilket et enigt udvalg fuldt ud tilslutter sig. Men for at modvirke, at de ældre blot vil blive afhængig af anden form for offentlig hjælp, skal udvalget opfordre til, at der udvikles en aktiv seniorpolitik i samarbejde med ældreorganisationerne og arbejdsmarkedets parter. En aktiv og målrettet ældrepolitik kan motivere de ældre til at blive på arbejdsmarkedet eksempelvis ved at indføre en gradvis nedtrapning af arbejdstiden, deltidsjob m.m. Den berørte aldersgruppe har værdifulde erfaringer og kompetencer, som vil være et vigtigt fundament i den fremtidige samfundsudvikling.
Endvidere har udvalget diskuteret tildelingen af personlige tillæg, som ydes af den enkelte kommune efter et skøn i den konkrete sag. Dette har medført, at der er store forskelle på, hvad de forskellige kommuner yder tillæg til, og hvor store disse tillæg er. Der bør tilstræbes en højere grad af ensartethed i tildelingen af personlige tillæg. Et enigt udvalg indstiller hermed, at ældre skal sikres et minimumsbeløb til dækning af leveomkostninger svarende til 3.500 kr. månedligt til enlige og 5.500 kr. til ægtepar.
Set i lyset af mange ældres ønske om at bevare kontakten til arbejdsmarkedet, har udvalget diskuteret en forhøjelse af bi-indkomstgrænsen som et instrument til at tilgodese et sådant ønske. Dette åbner også mulighed for et mere smidigt eksempelvis ved at beholde at antal timer på sit nuværende job i stedet for at holde helt op fra den ene dag til den anden.
I et samråd onsdag, den 21. oktober 1998 har udvalget derfor anmodet Landsstyremedlemmet om at redegøre for de økonomiske konsekvenser for både Landskassen og kommunerne ved en forhøjelse af bi-indkomsten. Endvidere blev Landsstyret bedt om at redegøre for en forhøjet bi-indkomsts indvirkning på tildeling af boligsikring.
Landsstyremedlemmet oplyste, at ved at fastsætte en ny bundgrænse på 28.000 kr. for enlige og 42.000 kr. for par vil det betyde en merudgift til pensioner på 5,5 mio. kr. På baggrund af de oplysninger, som er tilgået udvalget fra Landsstyremedlemmet, er det svært at give et præcist skøn over en forhøjet bi-indkomst indvirkning på tildelingen af boligsikring.
Udvalget har endvidere forespurgt i Skattedirektoratet om, hvad den skattemæssige indvirkning er ved en forhøjelse af bi-indkomsten. Der blev her oplyst, at en forhøjelse af bi-indkomsten ikke medfører skattemæssige konsekvenser. Dette vil derimod være tilfældet, hvis der er tale om en forhøjelse af pensionen.
Et enigt udvalg finder det hensigtsmæssigt at bi-indkomstgrænsen hæves, og et enigt udvalg indstiller hermed, at bi-indkomstgrænsen på henholdsvis 14.000 kr. for enlige og 21.000 kr. for ægtepar hæves til en ny bundgrænse på 28.000 kr. for enlige og 42.000 kr. for par. Indstillingen er dog behæftet en bemærkning om, at Landsstyret nøje bør undersøge konsekvenserne for tildelingen af boligsikring til såvel enlige som ægtepar.
Udvalget er endvidere af den opfattelse, at en forhøjelse af bi-indkomsten ligeledes er med til at forbedre vilkårene for tjenestemandspensionister, som Hans Enoksen efterlyser i sit medlemsforslag. Udvalget vil dog anmode Landsstyret om at undersøge dette forhold nærmere.
Afslutningsvis skal det nævnes, at Landsstyremedlemmet ved fremlæggelse af forordningsforslaget har givet udtryk for, at udmøntningen af forordningsforslaget vil ske i tæt samarbejde med KANUKOKA. Et enigt udvalg opfordrer således Landsstyret til at indgå i et samarbejde og i en dialog med KANUKOKA ved gennemførelsen af forslaget.
Udvalget skal gøre opmærksom på, at ved den lovtekniske gennemgang f forslag til landstingsforordning om offentlig pension, er der opstået behov for lovtekniske ændringer samt sproglige og grammatiske justeringer. Ændringerne omfatter ikke forslagets substans. Udvalget har medtaget disse korrektioner i behandlingen af forslaget, men udvalget finder d et beklageligt, at Landsstyremedlemmet ikke har været mere omhyggelig i det lovforberedende arbejde.
Med disse bemærkninger overlader Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Forslag til landstingsforordning om offentlig pension til Landstingets 2. behandling.
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget medlemmer består af Ruth Heilmann og Kristine Raahauge Siumut, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen Atassut og Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder kommer med en besvarelse.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har behandlet forslag til landstingsforordning om offentlig pension og har herefter afgivet betænkning.
Udvalget har noteret sig at forslaget i store træk er en opfølgning af anbefalinger på Socialreformkommssionen, hvilket et enigt udvalg finder særdeles positivt. Udvalget har endvidere noteret sig, at der med forslaget tilstræbes en forenkling af regelgrundlaget.
Udvalget har i sin behandling af forslaget koncentreret sig om nedenstående forhold:
Et enigt udvalg tilslutter sig fuldt ud forslaget om forhøjelsen af pensionsalderen fra 60 til 63 år. Udvalget opfordre til, at der udvikles et aktiv seniorpolitik i samarbejde med ældreorganisationerne og arbejdsmarkedets parter for at modvirke, at de ældre blot bliver afhængig af anden for for offentlig hjælp. Landsstyret er enig i udvalgets bemærkninger om, at der skal udarbejdes en aktiv seniorpolitik.
En aktiv seniorpolitik og en mere smidig aftrædelsesordninger for folk i pensionsalderen var til debat på Det Arbejdsmarkedspolitiske Seminar i Qaqortoq i juni måned i 1998. Landsstyret har allerede indledt et samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og problemstillinger vil indgå i forhandlingerne mellem parterne m.h.p. den kommende arbejdsmarkedsreform.
Udvalget anfører, at der bør tilstræbes en højere grad af ensartethed i tildelingen af personlige tillæg og i forlængelse af dette indstiller et enigt udvalg, at ældre skal sikres et minimumsbeløb til dækning af leveomkostninger svarende til 3.500 kr. månedligt til enlige og 5.500 kr. til ægtepar. Landsstyret er opmærksom på, at der er store forskelle m.h.t. hvad den enkelte kommune yder tillæg til og størrelsen af disse tillæg. Landsstyret vil på opfølgningsarbejdet med forslaget arbejde målrettet for, at der fastsættes objektive kriterier for tildeling af personlige tillæg. I den forbindelse skal der forhandles med kommunerne om den økonomiske byrdefordeling.
Det er Landsstyrets klare politik, at ældre skal sikres et minimumsbeløb til dækning af leveomkostninger.
Et enigt udvalg finder det hensigtsmæssigt at bi-indkomstgrænsen hæves og udvalget indstillet, at bi-indkomstgrænsen hæves til en ny bundgrænse for 28.000 kr. for enlige og 42.000 kr. for ægtepar. Indstillingen fra udvalget er påhæftet en bemærkning om, at Landsstyret nøje bør undersøge konsekvenserne for tildeling af boligsikring til såvel enlige som ægtepar. Grænsen for bi-indkomst fastsættes i forbindelse med Landstingets årlige vedtagelse af Landstingets Finanslov.
En forhøjelse af grænsen for bi-indkomst vil kunne få konsekvenser for enkelte personer m.h.t. boligsikring. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke oplysninger nok til at kunne redegøre nærmere for dette. Landsstyret nedsætter en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med en rapport over samspilsproblemer mellem flere sociale sikringsydelser, herunder boligsubsidierne.
En forhøjelse af bi-indkomstgrænsen vil dog først få indflydelse på boligsikringsberegningerne i år 2000.
Udvalget anfører endvidere, at en forhøjelse af bi-indkomstgrænsen, åbner muligheden for, at alderspensionister vil få forbedret mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet mere smidig eksempelvis ved at fortsat arbejde et antal timer på den hidtige arbejdsplads, istedet for at stoppe helt fra den ene dag til den anden.
Landsstyret skal gøre opmærksom på, at en sådan fleksibel aftrædelsesordning afhænger af overenskomsterne og interessen hos private- og offentlige arbejdsgivere. Landsstyret vil som tidligere nævnt arbejde for en aktiv seniorpolitik herunder en bedre aftrædelsesordning for de ældre.
Landsstyrets er enig i udvalgets opfattelse om, at en forhøjelse af bi-indkomstgrænsen også forhøjer vilkårene for de pensionister som ved siden af offentlig pension har bi-indkomster i form af tjenestemandspension.
Et enigt udvalg opfordre til samarbejde og dialog med KANUKOKA med gennemførelsen af forslaget. Der til skal Landsstyret bemærke, at der allerede er lagt op til et samarbejde med KANUKOKA i forbindelse med opfølgningsarbejdet.
Landsstyret skal med disse bemærkninger foreslå, at forslag til landstingsforordning om offentlig pension går videre til 3. behandling. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere..
Ruth Heilmann, Siumut.
I forbindelse med 2. behandlingen af forslag til landstingsforordning om offentlige pensioner er det for os i Siumut glædeligt, således som Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg med vores deltagelse og i enighed nu kan fremlægge nærværende betænkning.
Et af de store punkter der har været oppe inden for Socialreformkommissionens arbejde er bl.a. spørgsmålet om de ældres vilkår, man ønsker skal forbedres i forhold til de nugældende ordninger.
Endvidere har de ældre i en årrække afventet en ændring af ordningen m.h.t. de forskellige ydelser af personlige tillæg, er fra kommune til kommune kunne være forskellige og som man heller ikke har fundet acceptabelt, idet man også har ytret ønske om fastsættelse af en mindstesats.
Dette krav har i flere ombæringer ved offentlige møder og skrivelse samt af de ældre s organisation været fremført, hvilket også blev understreget flere gange under ældrekonferencen i Qaqortoq.
Derfor støtter vi i Siumut, den af Landsstyremedlemmet og senere af Landstingets Socialudvalg fremsatte forslag om fastsættelse af en minimumssats for personlige tillæg, hvilket vi også tidligere har støttet. Dette ud fra vores opfattelse af, at man derved kan skabe mere ensartede ydelser overfor de ældre i de forskellige kommuner under hvilket man kan danne grundlag for en mindstesats, der bedre svarer sig til dækning af leveomkostningerne når øvrige fast omkostninger er trukket fra.
I Siumut finder vi det meget væsentligt, at der løbende kan skabes grundlag for skabelse af respektable og trykke samt mere glædelig forhold for de ældre, eftersom de også i mange år har ydet en stor indsats for samfundet, men selvfølgelig også i relation til samfundets økonomiske formåen, hvilket de ældre også selv er opmærksom på.
I udvalgsarbejdet har vi ført samråd med dels Landsstyremedlemmet, dels med KANUKOKA samt med en skattesagkyndig. I Siumut har vi i forbindelse med nærværende forslag mener, at der har været flere forhold, der først burde afklares i det vi finder det meget væsentligt, at man bl.a. m.h.t. boligsikringerne finder sikkerhed for at disse ikke forringes.
Det skulle jo gerne sikres, at man efter vedtagelsen af forordningen ikke finder forringede konsekvenser for de pågældende modtagere af ydelserne.
I Siumut finder vi det næsten glædeligt, at man i betænkningen har fundet et grundlag for n forhøjelse af bundgrænsen for bi-indtægter, idet også dette har været et af de centrale punkter i opfordringerne fra Socialreformkommissionen.
De fleste af de ældre og herunder førtidspensionsmodtagerne har jo som regel kundskaber selvom de kan være gangbesværede eller på anden måde er handicappet gør, at de i Hjemmet kan udføre mindre håndværker eller anden husflid og som igen medfører, at de på den måde finder bekræftigelse på større selvværd og dermed også større livsværdi.
Det er tydeligt for enhver, at de ældre er utilfredse med den meget stramme begrænsning i forbindelse med muligheden for at have anden indtægt ved salg, hvorfor de også har været mere tilbageholdende med at udføre sådanne arbejder. Derfor støtter vi fra Siumut fuldt ud, den i betænkningen fremsatte forslag om en fordobling af bundgrænserne for bi-indkomster.
Siumut vil kræve, at der snart skal redegøres for den i Landsstyremedlemmets svarnotat nævnte forhold om at en ny bundgrænse for bi-indtægter først vil få konsekvenser for boligsikringens fastsættelse i år 2000.
Endvidere ønsker vi en klar tilkendegivelse om der er sikkerhed for dækning af de økonomiske konsekvenser som følge af det konkrete forslag om forhøjelse af bundgrænserne. Dette eftersom vi i Siumut vil stille det krav, at de nævnte forbedringer af vilkårene for de ældre ikke udsættes yderligere men skal vedtages.
Første gang forslaget om forhøjelsen af pensionsalderen fra det fyldte 60 år til det fyldte 63 år blev fremsat udtrykte mange ældre skeptisk m.h.t. det forslag, idet man bl.a mente, at der ville gå for lang tid inden man kunne begynde at oppebære pension. Men efter en vurdering a forholdene og særlig m.h.t. de ældre der ingen anden indtægt har, herunder m.h.t. muligheden for modtagelse af førtidspension stadigvæk vil foreligge, er det glædeligt at man har fundet forståelse for forslaget.
Forhøjelsen af pensionsalderen er bl.a. motiveret af det glædelige forhold, at der er nu flere ældre der har muligheden for at være aktive på arbejdsmarkedet. For det er jo aldrig en glæde at konstatere, at ældre der stadigvæk er arbejdsdygtige må forlad deres kærkommen job m.h.t. en bestem lovparagraf, hvilket for mange af dem kan medføre mindre selvværd og sågar kan medføre en mindre livsværdi.
I dag er vi midt i en tid, hvor der stilles store uddannelsesmæssige krav, hvilket også er på sin plads, hvor også mange må afvente en yderligere karrieremulighed bl.a. p.g.a. familieforøgelse med børn, hvorfor også tiden på arbejdsmarkedet kan føles som forholdsvis kort, hvorfor sådanne forhold kan virke uforenelige med samfundets behov for uddannede og erfarende folk.
Derfor er det for Siumut meget glædeligt, at et stort flertal bl.a. de ældre og kommunerne er enig i forslaget om en forhøjelse af pensionsalderen, hvilket også partierne har bekræftet ved deres støtte.
For Siumut har det været betryggende, således som der har været afholdt høringer særlig i forbindelse med reformarbejdet, hvorfor vi også ønsker at takke de pågældende, der har været inddraget, herunder ikke mindst en stor og hjertelig tak til ............, der har været meget aktive under reformarbejdet. Vi håber, at i selv med disse forbedringer finder forståelse for løsningen. Derfor mener vi i Siumut, at Landsstyret i samarbejde med Finansudvalget og inden 3. behandlingen af nærværende forslag finder dækning af de økonomiske konsekvenser som følge af forslaget.
Således er vores bemærkninger til den velgennemarbejdet betænkning som udvalget har fremsat foruden vi takker for det svarnotat som Landsstyret har fremsat. Tak.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Da forordningsforslaget var til 1. behandling sagde vi fra Atassut, at dagens ældre i Grønland lever længere og det er tegn på at dagens ældre lever sundere, hvilket vi kun glæder os over.
Derfor har vi fra Atassut forlangt, at de arbejdsdygtige ældre der har en god erhvervserfaring bliver benyttet noget mere, da udviklingen i Grønland ikke kan undvære dem.
Derfor skal man på baggrund af det lade de ældre selv bestemme, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet, til fordel for pensionisttilværelsen, for man kan idag se, mange ældre der hellere end gerne vil fortsætte på deres arbejdsplads, men desværre bliver stoppes af pensionsaldersgrænsen.
Vi har følgende bemærkninger til udvalgets betænkning i hovedtræk:
At aldersgrænsen for offentlig pensionsmodtagelse hæves fra de nuværende 60 til 63 år er vi fra Atassut enig i samt at man i samråd med ældreforeningerne i Grønland samt tillidsfolkene i de forskellige virksomheder undersøgt muligheden for, at de ældre der hellere end gerne vil fortsætte på arbejdspladsen til efter at man har nået aldersgrænsen, er vi ligeledes også enig med fra Atassut, da man derved får fuldt gavn af de ældre.
Atassut er enig i med udvalgets indstilling vedr. mindstetarif på henholdsvis 3.500 kr. for enige og 5.500 kr. for ægtepar i offentlige pensionsydelser, da vi er klar over, hvor lidt der er tilbage af pensionen efter at man har betalt forskellige udgifter, når man kun har pension at trække på.
Atassut tilslutter sig ligeledes også udvalgets indstilling om forhøjelse af bi-indkomsten på 14.000 kr. for enlige og 21.000 kr. for part til det dobbelte for pensionsmodtagere fra det offentlige, da man derved åbner mulighed for at pensionsmodtagere kan supplere pensionen med husflidsarbejde eller fisk og fangst, som Atassut også foreslog under 1. behandlingen af forordningsforslaget, og Atassut er glad for at vores forslag er blevet hørt i udvalget.
Dette forordningsforslag der er til debat kommer til at koste penge. Atassut vil hermed opfordre til, at der indledes konkrete forhandlinger fra nu af om byrdefordelingen mellem Landsstyret på den ene side og KANUKOKA på den anden side, således at de ældre vilkårsforbedringer ikke lader vente på sig.
Et enigt udvalgs beslutning om, at der skal være mindstetarif på de offentlige pensioner samt forhøjelse af bi-indkomstbundgrænsen til det dobbelte for de ældre vil Atassut hermed spørge Landsstyret om, hvornår forordningen træder i kraft, da vi i Atassut ikke vil give de ældre falske forhåbninger.
Med disse bemærkninger og ændringsforslag fra udvalget til forordningsforslaget tilslutter Atassut sig at forslaget overgår til 3. behandlingen.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit skal hermed udtrykke sin glæde over, at Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har behandlet forslag til Landstingsforordning om offentlige pensioner, herunder Inuit Ataqatigiit udtalelser i forbindelse med 1. behandlingen.
Vi er især glade for, at Landsstyret er enig i, at der i forbindelse med forhøjelsen af aldersgrænsen fra 60 til 63 år nedsættes et samarbejdsorgan for at forbedre de ældres vilkår og at dette sker i samarbejde med ældreorganisationerne og arbejdsmarkedets parter.
Ligeledes hilser Inuit Ataqatigiit med tilfredshed, at Landsstyret har planer om, at fastsætte en månedlig mindstegrænse for offentlige pensioner i samarbejde med KANUKOKA. Inuit Ataqatigiit vil medvirke til at grænsen for biindtægter hæver til 28.000 kr. for enlige og 42.000 for ægtepar. Derfor ønsker vi at Landsstyret i samarbejde med Landstingets Finansudvalg inden for forslagets 3. behandling undersøger de økonomiske konsekvenser af forhøjelsen af beløbet.
Med disse bemærkninger og med henvisning til vores udtalelser ved forslagets 12. behandling støtter vi betænkningen fra et enigt Socialt- og Arbejdsmarkedsudvalg, og vi agter ligeledes at forslaget overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form. Tak.
Jeg skal lige minde om, at vi snart skal holde en afstemning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg vil fra Kandidatforbundet, idet jeg skal henvise til mine bemærkninger under sagens 1. behandling kræve, at følgende bliver klart og letfatteligt bliver uddybet ikke mindst af hensyn til de ældre der lytter til debatten i radioen.
For det første med forhøjelsen af pensionsalderen til 63 år ikke mindst af hensyn til de tidligere ældre, der plejer at indtræffe ved 55 års alderen som følge af hårdt slid, at muligheden for de ændre der p.g.a. hårdt slid kan få ret til førtidspension bliver klart redegjort for.
For det andet, at de ældre eller de handicappede kan få mulighed for at få udbetalt fuld pension uden hensyn til samleverens, hustruens eller mandens indtægtsforhold.
For det tredje, at personer der p.g.a. handicap har fået førtidspension slipper ikke af med handicappet når de fylder 63 år. For disse pensioner, så er den normale alderspension fra det fyldte 63 år.
For det fjerde ældre menneskers mulighed for at kunne få noget ekstraindtægt, for at få opmuntring i det daglige, og for at ikke gå helt i stå ved siden af alderspensionen bør uddybes klart.
For det femte, m.h.t. de personlige tillæg, at de ældre får ligevilkår over hele landet, hvilken virkning, den nye ordning vil få på dette område ?
Jeg kræver at uddybningen sker inden afstemningen i salen.
Hvilket fremgangsmåde vil man anvende i arbejdet med at undgå, at de ældre og de handicappede ikke kommer i gæld. Dette der er fastsat i forordningen bliver ikke fulgt, i de enkelte kommuner. Tak.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggende, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, der kommer med en besvarelse.
Først skal jeg udtrykke min glæde over, at samtlige partier, Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet går ind for udvalgets indstillinger og også fuldt ud støtter Landsstyrets besvarelse.
Men der er et par spørgsmål, der er blevet stillet, hvilket jeg gerne vil svare på, og det er både fra Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, der i alt stiller 5 spørgsmål.
Først m.h.t. Siumuts spørgsmål vedr. boligtilskud, for de ældre og om hvorfor der først kommer en virkning på det i år 2000 og til det skal jeg nævne, at skal man have udbetalt boligsikring, så er det indtægterne fra det foregående år, der danner grundlaget for udbetalingen af boligsikringen. D.v.s. at det er indtægten for år 1999, der danner grundlaget for boligsikringen i år 2000, og det er der selve teknikken bag udbetalingen er.
Og det er netop fordi, det er indtægterne for 1999, der danner grundlaget for fastsættelsen af boligsikringen for år 2000.
Atassut spørge om ældre, der får offentlig pension, hvornår mindstetariffen kommer til at være gældende ? Og om hvornår bi-indkomstbunden eller mindstesatsen for bi-indtægter kommer til at blive gældende. Vi er regner med at det er pr. 1. maj 1999, at det kommer til at træde i kraft, d.v.s. når forordningen træder i kraft.
Jeg regner med, at vi til den tid fra Landsstyrets side vil være klar med bekendtgørelser og cirkulære, hvor der på disse kommer til at så nogen klare krav om mindste beløb, og muligheder for anden tilskud.
M.h.t. sidste spørgsmål om udvalgets indstilling vedr. en fordobling af mindstebeløbet for biindtægter, hvor man indstiller, at man ser på konsekvensberegninger i forbindelse med Finansloven, og det er vi allerede klar over fra Landsstyrets side, og håber så på, at Landsstyret og Finansudvalget kan finde en løsning for det. Og såfremt det sker, så kan det komme til at gælde allerede pr. 1. januar 1999.
Kandidatforbundet stiller en masse spørgsmål og jeg skal blot svare dem ganske kort. Hvor det første spørgsmål var inde på, om man kan bibeholde muligheden for førtidspension og det vil være tilstrækkeligt blot at sige ja ti spørgsmålet, fordi folk der på en eller anden måde har fået et handicap og dermed er ude af stand til at udøve deres erhverv har mulighed for at opnå en førtidspension, hvorfor forhøjelsen af pensionsalderen til 63 ikke udelukker dette.
Det næste spørgsmål, drejer sig om man kan få udbetalt fuld pension uden hensyn til samleverens indtægtsforhold. Det er altid de ældres indtægt, der bliver udgangspunkter, og her i bør man også være opmærksom på, at mulighederne for biindtægter, der har man forhøjet bi-indtægterne og derved får de ældre bedre kår og det er så de ældre der har mulighed for at få biindtægter og det er så disse bi-indtægter der er blevet forhøjet.
Og m.h.t. de handicappede og spørgsmålet skal jeg blot nævne, at i forbindelse med 1. behandlingen af forordningsforslaget, så har vi meddelt at de handicappede, er det så formålet, at de handicappedes pension bør kunne beholdes, således at man går væk fra, at det er de handicappede der får handicappension ikke overgår til alderspensioner når aldersgrænsen til alderspension er nået.
M.h.t. de to sidste spørgsmål skal jeg blot nævne, at muligheden for at få bi-indtægt, det er det vi prøver på, at finde en løsning på, og dermed også fremkomme med vores forslag her og når vi så skal færdiggøre forordningen og i forbindelse med udarbejdelsen af cirkulærerne, så vil det så være formålet, at vi vil indføre ens former for tilskud, og resten af svarene siger jo sig selv og jeg vil blot sige, at jeg takker for den store støtte i forbindelse med 2. behandlingen.
Og jeg vil gerne foreslå, at når de 2 næste talere har haft deres ord, at vi så afbryder mødet 1 times tid og holder frokost.
Og jeg skal lige minde om, at vi snart skal holde en afstemning.
Finn Karlsen, Atassut, Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets formand, der har bedt om at få ordet.
På vegne af udvalget, så vil jeg gerne sige tak til samtlige partier og til Kandidatforbundet, der har jeg svært ved at kommentere det, idet Kandidatforbundet ikke har kommet med nogle bemærkninger til selve betænkningen, men blot kommenteret Landsstyrets svar. Men tak for den støtte til fordel for de ældre, og jeg ønsker også Landsstyret et godt arbejde fremover med sagen.
Ruth Heilmann, Siumut har bedt om at få ordet igen.
Det bliver ganske kort. Jeg vil gerne sige tak for det klare svar, vi har fået, fordi de ældre også ligger vægt på, at de regler der gælder for dem, er klare og letforståelige, og jeg håber så også på, at der bliver redegjort meget klart, således, at udgangspunktet med årsindtægten, især i forbindelse med spørgsmålet om boligsikring, må vi så som vi selvfølgelig regner med, fordi man allerede under Socialreformkommissionens arbejde indstillet, at man rette op på det, og som Atassut også kommer ind på det, hvor vi så håber på, at man kommer til denne ordning her i løbet af næste år som en konsekvens af det der er blevet fremført her og nu. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, der har bedt om at få ordet igen.
Udvalgets formand skal ikke forlede nogen til at tro, at jeg tænker på nogle forværringer m.h.t. ældres forhold, det er slet ikke tilfældet.- Jeg har brugt indeværende valgperiode til at komme med forslag til forbedring af de ældres vilkår, min helt klare tanke er og mine helt klare intentioner er, at jeg støtter alle tiltag der forbedringer de ældres vilkår. Tak.
Anders Andreassen, Mødeleder.
Og nu går vi til afstemning. Og dem der går ind for et enigt Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsbetænkning overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form bedes rejse sig. 30. Der er ingen der er imod, heller ikke nogen, der har undladt, at stemme og dermed er punkt 42 klar til sin 3. behandling.