|
Dagsordenes punkt 39-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag
den 26. oktober 1998
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
På landsstyres vegne, skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.
Forslaget er udarbejdet som led i opfølgningen på kommunalreformkommissionens betænkning og landsstyrets samarbejdsaftale fra september 1997, hvoraf det fremgår, at erhvervsuddannelsernes kvalitet skal evalueres.
Endvidere har det til hensigt at skabe hjemmel til revision af reglerne om tilskud til erhvervsuddannelseskurser i henhold til finanslovskonto 40.11.06. Dette dagsordenspunkt skal ses i sammenhæng med efterårssamlingen 1998 under punkt 40, nemlig redegørelse om uddannelser og efterårssamlingens punkt 41, altså 1998, nemlig redegørelser om uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning.
Og efterårssamlingens punkt 45 arbejdsmarkedspolitiske redegørelse. Som opfølgning på kommunalreformkommissionens betænkning, blev der nedsat en projektgruppe, der skulle evaluere STI-uddannelserne. Projektgruppen har sammenholdt den uddannelsespolitiske redegørelse fra 1995 med kommunalreformkommissionens anbefalinger. Projektgruppen er sammensat af repræsentanter fra indenrigsafdelingen, KANUKOKA, direktoratet for sociale anliggender, arbejdsmarked og offentlige arbejder og direktoratet for kultur, uddannelse og kirke. Nærværende forslag er udarbejdet med baggrund i projektgruppens anbefalinger og de erfaringer landsstyreområdet for kultur, uddannelse og kirke har indhøstet i de seneste år, specielt det sidste år, hvor inddragelsen af Yparter har været intensiveret. Det væsentligste, der er lagt til grund for forslagets udarbejdelse er, at skabe et fleksibelt og dynamisk erhvervsuddannelsessystem, der hurtigt kan tilpasse sig arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft.
En anden årsag til revisionen af landstingsforordning nr. 16 af 28. oktober 1993 om erhvervsuddannelser, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning er et ønske om, at gøre lovgivningen mere overskuelig, blandt andet, idet reglerne om uddannelsesstøtte i landstingsforordningen er ophævet ved vedtagelsen af landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte. Forslaget er udarbejdet som en mål- og rammeforordning, der fastlægger de generelle retningslinier for alle erhvervuddannelserne, herunder søfartsuddannelserne og erhvervsuddannelseskurser.
De væsentlige forskelle mellem forslaget og den eksisterende landstingsforordning om erhvervsuddannelser, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning er, at den eksisterende landstingsforordning ikke indeholder rammer for uddannelserne, men kun nogle bemyndigelsesbestemmelser. Altså den landstingsforordning, der er tale om, det er nr. 16 af 28. oktober 1993.
Det skal desuden fremhæves, at bestemmelsen om tilknytning til Grønland ikke er medtaget i forslaget, idet denne bestemmelse ikke harmonerer med de internationale aftaler, der er indgået, blandt andet med de nordiske lande, som de politiske tilkendegivelser overfor Nunavut om nulighed for at benytte vores uddannelsesinstitutioner i Grønland.
Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser skal kunne rumme en vifte af forskellige uddannelser, hvilket er baggrunden for, at denne landstingsforordning ikke detaljeret beskriver det indholdsmæssige i uddannelserne og samtidig skal det med hjemmel i forordningen være muligt at revidere, etablere og nedlægge erhvervsuddannelser på baggrund af et aktuelt behov for en bestemt arbejdskraft.
På et afholdt møde mellem forstanderne for brancheskolerne og brancheudvalgsformændene om styrkelse af brancheudvalgene, fremkom der ønsker om at gøre strukturen for sammensætning og organisering af brancheudvalgene mere fleksibel, således, at udvalgene kan tilpasses den enkelte brancheskoles behov, i forhold til de uddannelsestilbud skolen udbyder. Dette er baggrunden for, at selve styrelsen af erhvervsuddannelserne ikke er uddybet i forslaget, men at der i stedet er givet landsstyret bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelsesform.
Der er i forslaget ikke lagt op til en generel ændring af strukturen indenfor erhvervsuddannelsesområdet. Forslaget giver mulighed for, at uddannelserne vurderes individuelt, såvel udfra faglige som økonomiske synpunkter. Forslaget medfører klarere afgrænsninger af kompetancen mellem brancheskolerne og de lokale erhvervsskoler, herunder mellem brancheudvalgene og de lokale erhvervsuddannelsesudvalg. Forslaget blev sendt til høring relevante parter den 22. juli 1998 med en høringsfrist den 15. august 1998. Af bemærkningerne til forslaget kan fremhæves, at KANUKOKA har anmodet om udsættelse af forslagets fremsættelse for landstimget, grundet høringsfristen. I øvrigt er de indkomne høringssvar i videst muligt omfang indarbejdet i det foreliggende forslag. Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til landstingets velvillige behandling.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Inden vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets indlæg, så foreslår jeg, at vi afbryder mødet her og starter igen kl. 13.00. Mødet er afbrudt.
Mødet genoptaget. Og det er punkt 39; forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser. Vi genoptager 1. behandlingen. Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Først skal jeg beklage, at i forlæggelsesordførernotat er der nogle punkter, som er lidt uklare, hvilket skyldes, at vi har tekniske problemer, det beklager jeg.
Forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser punkt 39 og punkt 40; redegørelser vedrørende STI-uddannelserne og punkt 41; redegørelse om erhvervsuddannelsesintroduktion og vejledning. Og endelig punkt 45; redegørelse om arbejdspolitiken og i den sammenhæng, skal vi for det første fra Siumut anføre, at vi overfor formandsskabet har begæret en fælles drøftelse af disse tre punkter, eftersom vi mener, at det er sammenhørende. Endvidere er vi ikke i tvivl om, at der under nærværende debat også vil blive henvisninger til punkt 45 vedrørende den arbejdspolitiske redegørelse, hvilket også landsstyremedlemmet også har indbefattet under sin redegørelse.
Med hensyn til punkt 39, har vi fra Siumut følgende at anføre; i Siumut finder vi det vigtigt, at uddannelse i Grønland prioriteres, som det vigtigste og at der herunder sikres kvalitet i indholdet. Med hensyn til det, vi også i forbindelse med kommunalreformkommissionens opfordringer har rejst, om en revurdering af STI-uddannelserne, der nu er pågået de sidste ti år, skal vi fra Siumut påny rejse denne opfordring, vi også i forbindelse med behandlingen af redegørelsen i 1995 om uddannelsessystemet har rejst, hvilket nu herefter fire år medfører, at der nu præsenteres en længere redegørelse, vi dog i Siumut mangelfuld i sit indhold. På baggrund heraf, har landsstyret nu ud fra en gennemgang i en arbejdsgruppe fremsat en, det man overfor landstinget nu anmoder om en vurdering af.
Under erhvervsuddannelseskonferencen i Qaqortoq tilbage i 1981, fremsatte man en henvisning om, at yde en indsats for at mindske den for store restgruppe, der ikke optages i uddannelsessystemet. På baggrund heraf indførte man ude i kommunerne den decentrale STI-uddannelse, som også kommunerne skabte midler til, men som skulle styres fra hjemmestyret, hvilket afstedkom tvivl og mangel på grundlag, hvorfor vi fra Siumut håber, at der nu kan findes en løsning om denne problemstilling.
Nu har STI-uddannelserne fungeret i ti år og her har man de første par år optaget den lidt ældre del af de unge, som ikke har gennemgået anden uddannelse. De sidste år, har STI-uddannelserne optaget de lidt yngre unge, hvilket har bekræftet behovet for STI-uddannelserne. Eftersom vi i Siumut finder en bedre ordning af STI-uddannelser, som værende et vigtigt spørgsmål, skal vi anføre en revidering og status af uddannelserne, som værende nødvendig.
I Siumut tror vi på, at det kan gøres, at uddannelserne og kurserne pågår decentralt ude i kommunerne og at man dermed kan føre uddannelser uden, at de pågældende under uddannelse, må forlade hjmebyen, hvilket også bygger på den infrastrukturelle og teknologiske udvikling indenfor EDB-området, vi samtidig gennemgår. Derfor mener vi, at den status, vi kan drage i dag, må efterfølges af en gennemgående ny vurdering og at der for at opnå en god løsning af problemerne, må nedsættes et udvalg, der kan koordinere de nugældende forhold og hvor udvalget har repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, hvilket også er nævnt som hensigt Y , det af landsstyret fremsatte.
I Siumut støtter vi det i kommunalreformkommissionens betænkning fremsatte prioriterede punkter, hvori blandt andet er nævnt, at der må ske en koordinering af uddannelsessystemet og at der skabes kvalitet i de enkelte uddannelser, således, at de kan dække behovet på et mere fleksibelt grundlag. Endvidere og ikke mindst, at der vedtages den mindst passende ansvarsplacering, foruden, at der skabes en tilpasning i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger og i behovene indenfor samfundet. Såfremt der skal skabes ordentligt grundlag for det videre arbejde, er det nødvendigt, at man får en grundig information på, hvorledes forholdene er på de enkelte STI-skoler på kysten og hvorledes de drives, derfor skal vi fra Siumut stille det krav overfor landsstyret sammen med KANUKOKA, om snarest at fremskaffe disse oplysninger.
Siumut finder det væsentligt at skabe tilpasning i forhold til virksomhedernes krav, hvilket også arbejdsgiverne også har tilkendegivet flere gange. Siumut finder det meget væsentligt, at den tilpasning overfor virksomhederne finder sted, idet der i dag også er store problemer med hensyn til skabelse af praktikpladser, hvilket igen medfører, som en hæmsko, for at finde uddannelse til de enkelte, hvilket man også med bistand fra arbejdsgiverne må drage nogle bedre sammenhænge med, i forhold til uddannelsessystemet. Det er et behov, vi i Siumut ønsker at fremdrage, eftersom det også har sammenhæng med det store behov vi har for uddannede faglærere.
Siumut stiller henvisende førnævnte de krav, at der for at stille et mål om de bedste uddannelser med reelt indhold og med reelle rammer til rådighed, skabes et samarbejde omkring en reform af forholdene. Det vil sige at igangsættes en uddannelsesreform, der umiddelbart efter næste valg, kan fremlægges sit arbejde. Af fremlagte forslag, er det som et vigtigt punkt, blandt andet nævnte forhold, at man ønsker en revurdering og effektivisering af uddannelsessystemet. Udgangspunktet er blandt andet den, at erhvervsuddannelsen og herunder vejledningen effektiviseres til et Yklaresystem og at indføre et nyt regelsæt omkring uddannelsesstøtteordningen.
Siumut finder det vigtigt, at vi yder en yderligere indsats omkring det vi heroppe også har meget behov for, nemlig at søge en effektivisering af erhvervsuddannelseskurserne for nuværende ansatte og folk, der tidligere er tilknyttet arbejdsmarkedet.
Og med hensyn til det i forordningsforslaget, der nu er fremlagt, finder vi det i Siumut vigtigt, at man også med hensyn til de maritime uddannelser, skaber nogle rammer, herunder med hensyn til den store mangel på leder vi har og også med hensyn til de øvrige behov, vi har i samfundet, således for bedre uddannelser, hvorfor vi fra Siumut også har vurderet, at disse må tages med i betragtning.
Muligheden for, at de grønlandske uddannelsesinstitutioner indgår i samarbejdet med andre landes uddannelsesinstitutioner bør forelægge foruden, at der inden for de rammer, der er opstillet, må være en klar bestemmelse om tilknytning til Grønland, foruden at vi også med hensyn til, at dette landsstyre skabte grundlag med Nunavut om udveksling af studerende, ønsker en tilpasning.
Siumut finder forståelse for, at man bør stille større kompetence overfor de enkelte brancheudvalg, foruden at Siumut mener, at der er behov for at undersøge, hvorledes, der kan skabes et smidigere samarbejde mellem de enkelte brancheskoler og STI-skolerne og såfremt dette skal ske i forståelse med de implicerede, skal vi fra Siumut endvidere stille dette krav, at dette arbejde også sker mellem de enkelte nabokommuner og i øvrigt blandt de kommunale samarbejdsorganer.
I Siumut finder vi det ikke acceptabelt, således, som så væsentlige spørgsmål i forordningsforslaget har været til høring på, eftersom dette er pågået i løbet af sommerferieperioden og med en meget kort frist. Siumut finder det heller ikke acceptabelt, at man til kommunerne har udsendt kun dansksprogede udgaver, hvorfor ingen kan være forbavsede over, at kun få kommuner har fremkommet med et meget korte høringssvar, uden større vurderingsgrundlag eller helt har undladt at fremkomme med nogen. Derfor kræver Siumut og som i øvrigt fremkommet fra KANUKOKA´s side, at forordningsforslaget først fremsættes til 1. behandling til foråret efter, at der er skabt mulighed for en grundigere vurdering.
Siumut mener, at der må nedsættes et udvalg, der med repræsentation fra alle interessanter og herunder arbejdsmarkedets parter kan skabe en ordentlig koordinering og gennemgang, eftersom der er behov for dette med det vi førnævnt har anført. Man må komme væk fra arbejdsgange og ændringer på så forhastede og så lidt gennemgåede grundlag, foruden at vi ikke må forglemme, at kommunerne og de enkelte kommunalbestyrelser, der vil blive berørt af ændringerne, har ret til at blive inddraget. Og i Siumut er vi ikke i tvivl om, at kommunerne har interesse i, at få mulighed for reelt at blive inddraget i denne proces.
Endvidere mener vi i Siumut, at følgende væsentlige forhold må tages med i betragtning, såfremt der skal skabes et ordentligt grundlag for det videre arbejde, for i Siumut, er det for os vigtigt, at vi arbejder efter principper, der følger menneskerettighederne og de muligheder, der her indgår, derfor stiller vi følgende krav; at der sker en klarlægning af optagelseskriterierne om uddannelse, at der medtages en konsekvensberegning, endvidere er det er krav, at landstingets kontorundervisningsudvalg inddrages i processen.
Derfor er vi i Siumut enige med kommunernes og KANUKOKA´s krav om, at 1. behandlingen udsættes til foråret, i samme forbindelse, vil Siumut understrege sit krav om, at der snarest igangsættes en uddannelsesreform.
Med disse bemærkninger, siger vi tak til de forelagte af landsstyret og de involverede parter i salen.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Forordningsforslaget, som fremlægges landstinget til debat i dag hilser vi velkommen fra Atassut´s side. Endelig i forordningsforslaget, som er veludført og som er tilpasset forholdene, set i forhold til de seneste år, er langt om længe ved at være på trapperne nu. Atassut vil benytte lejligheden til at takke projektgruppen, som har arbejdet længe, men også Y med sagen.
Forslget blev til på baggrund af kommunalreformkommissionens betænkning og vi husker klart og tydeligt, da landsstyret for to år siden begyndte at prioritere og planlægge erhvervsuddannelserne samt erhvervsuddannelseskurser. For det var dengang, man skulle evaluere erhvervsuddannelserne.
Hvilken som helst virksomhed kan ikke køre optimalt uden dygtige, stabile og ikke mindst medarbejdere, der kommer til tiden. Virksomheden og medarbejderen kan ikke alene undvære hinanden, men somme tider skal der også være gensidig respekt for hinanden.
Når vi fra Atassut siger sådan, skal vi gøre opmærksom på følgende;
der er i dagens Grønland stadigvæk for få stabile og trofaste medarbejdere store virksomheder, som hellere end gerne vil ansætte hjemmehørende medarbejdere, bliver desværre nødt til at hente arbejdskraft udefra og deres begrundelse er ikke altid lige godt at høre for os, for der er alt for mange, der holder det helt store parti i weekenderne, så der er mange virksomheder, der vågner op til en blå mandag, altså ingen medarbejdere. Gudskelov er der også mage grønlændere, der respekterer deres arbejdsplads, men som desværre går ud over dem, fordi alt for mange medarbejdere udebliver med deraf til følge, at de må knokle meget mere, for at nå det, der skal nås. Og der er desværre også dem, som må sige farvel til deres job på denne baggrund, umenneskelige betingelser, som følge af ustabilitet.
Den offentlige sektor i Grønland, må derfor ansætte flere, end der er brug for, for at gardere sig imod eventuelle udeblivne medarbejdere.
Denne omgangssvata eller opsang tager vi med, selvom den ikke har relation til forordningsforslaget, men vi har så store forventninger til de fremlagte erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, som foreslås og som vil medføre, at der fremover vil blive rettet op på de skæve forhold med hensyn til ustabile medarbejdere og vi håber dermed, at vi i fremtiden, kan sikre den nødvendige arbejdskraft ved hjælp af selve forordningsforslaget.
Uanset hvor god en erhvervsuddannelse man har og man måske tilmed også har startet egen virksomhed, kommer man ikke langt med virksomheden uden dygtige og stabile medarbejdere.
Det er glædeligt, som det fremgår i forslaget, at erhvervsuddannelseskursser er det væsentligste ved forslaget og støtte til erhvervsuddannelser, vil man lave generelle retningslinier for.
De øvrige redegørelser og vejledningen, der har relation til dette forslag, som også under dette efterårsmøde, vil blive fremlagt, nemlig redegørelse om STI-uddannelser, redegørelser om uddannelses- og erhvervsintroduktion samt arbejdsmarkedspolitisk redegørelse, glæder vi os fra Atassut til også at deltage aktivt i under debatterne.
Vedrørende STI-uddannelserne, skal vi fra Atassut allerede gøre opmærksom på, at denne uddannelsesform har vi været betænkelige med fra starten med hensyn til kvaliteten, derfor har det glædet os meget, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal kulegrave STI-uddannelserne.
Når der har været diskussioner om, at grønlænderne skal besætte stillingerne i det grønlandske arbejdsmarked, har de i nogle tilfælde været nødvendigt med tilkaldt arbejdskraft til specifikke stillinger, som stiller specielle uddannelser til stillingerne.
Formålet med dette forordningsforslag er, at sådanne specifikke uddannelser fremover vil kunne tilpasses, således, at stillingerne kan besættes hurtigere. Vi skal heller ikke benægte fra Atassut, at love og forordninger kan være uoverskuelige for den enkelte borger og ved fremlæggelsen af forslaget, blev det ikke anført, at støtte til erhvervsuddannelserne vil være mere overskuelige, er vi ikke overrasket over og vil overfor landsstyremedlemmet stille krav om, at forordningsforslaget skal være overskueligt og nem at forstå. Som det fremgår af fremlæggelsen, er det her forslag og landstingsforordning nr. 16 af 28. oktober 1993, er der væsentlige forskelle. Da den nuværende forordning ikke indeholder rammer for uddannelserne, men kun indeholder bemyndigelsesbestemmelser. Denne væsentlige forskel vil til alle tilfredsstillelse blive ryddet af vejen.
De enkelte brancheskolers repræsentation i brancheudvalgene skal ses i lyset af, hvad den enkelte brancheskole er specialiseret i. det skal ses i lyset af, at hvert medlem i brancheudvalgene skal kunne belyse sit eget specielle område, derfor støtter vi fra Atassut forslaget vedrørende sammensætning og organisering af brancheudvalgene. Vi støtter ligeledes også de enkelte uddannelsers vurdering, da vurderingen vil bygge på det faglige, som det økonomiske og forslaget som sådan anser vi for fornuftigt.
Og fremover vil de forskellige brancheskoler og de stedlige erhvervsuddannelser, altså brancheudvalgene og de stedlige uddannelsesudvalg vil fremover blive adskilt fra hinanden, hvad kompetancerne angår og det hilser vi ligeledes positivt fra vores side.
Forslaget til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, som er fyldestgørende, tilslutter vi med disse korte bemærkninger fra Atassut og vi er ikke i tvivl om, at når forordningen træder i kraft, at den vil gøre erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannelseskurserne mere systematiske og vellykkede.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi blev ellers opmuntret ved at se, at der vil komme et forlæggelsesnotat om erhvervsuddannelser, men denne opmuntring blev vendt til den anden side, da vi opdagede, at i udarbejdelsen af forslaget til en bekendtgørelse og forordningen ikke har inddraget de mest relevante parter og det er ikke kun dette.
Redegørelser og forslag til forordning har været til høring til kommuner og andre på mindre end en måned, lige netop på det tidspunkt de relevante ansattes ferietid. Kommunalbestyrelser og erhvervsuddannelsesudvalg har i det mindste ikke haft lejlighed til at fremkomme med udtalelser til forslagene.
Inuit Ataqatigiit skal kraftigt påpege, at udarbejdelsen af redegørelser og forslag til forordning er foregået meget overfladisk. Landsstyremedlemmet har under sin meget overfladiske udarbejdelse af redegørelser og fremlæggelse af forslag til forordningen også oveni foreslået, at der vil være bemyndigelse til at gøre alt, som det passer ham, idet forslaget blev fremlagt i form af mål og ramme.
Inuit Ataqatigiit kan heller ikke se, hvor rammerne er blevet af, især, hvordan man vil samle de forskellige uddannelsessted og hvilke uddannelsessteder, man vil lukke.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at landsstyremedlemmet mindst bør inddrage landstinget til sine kommende handlinger.
Det blev i redegørelserne og forslagene til forordninger foreslået, at STI-uddannelserne overdrages til de enkelte kommuner med henvisning til betænkning fra kommunalreformkommissionen. I betænkningen fremgår det helt modsatte, idet der på side 41 står, citat; Akommissionen anbefaler, at der arbejdes videre med en entydig placering af ansvaret for STI-skolerne. Hjemmestyret har ansvaret for øvrige uddannelser og det vil være naturligt, hvis også ansvaret for STI-uddannelserne placeres entydigt dér.,, citat slut. Derfor må vi sige, at målsætningen i redegørelserne og forordningsforslaget om, at overdrage STI-skolerne til de enkelte kommuner ikke falder i overensstemmelse med målene i kommunalreformkommissionens betænkning.
I udarbejdelsen af landstingslov og landstingsforordning, er det vigtigste, at foretage en høring af de implicerede i selve loven og forordningen. Man plejer først at indsamle grundlag til udarbejdelse af lovforslag eller forordningsforslag og der har været miniseminar om status for reform af erhvervsuddannelserne i april måned. Under indsamling til arbejdsgrundlag til miniseminaret, har man særskilt udpeget nogle personer til deltagelse og dette blev af en lærer fra en af STI-skolerne vurderet på den måde, direktoratet har inviteret til miniseminaret, sine meningsfæller til deltagelse, det vil sige, man har ikke inviteret folk, som har en anden mening om tingene.
På miniseminaret har man ikke inddraget kommunale repræsentanter, uddannelsessøgendes organisation og relevante instanser. Selv STI-lederne på hele kysten, som har den daglige ledelse, har ikke været inviteret til omtalte miniseminar.
Det er en god ting, at man foretager høringer til implicerede parter, når man er godt enig i udarbejdelsen af redegørelser og forslag til forordninger. Men forslag i redegørelsen og forordningsforslagene har været til høring i en tidsfrist, som er på mindre end en måned, lige netop under ferietiden for de kommunale ansatte og ikke mindst, har man ikke givet kommunalbestyrelserne mulighed for at tage stilling og vurdere tingene.
Selv KANUKOKA fremkom direkte med et forslag om at udsætte forordningsforslaget til næste forårssamling, da der ikke er rigelig tid til at bearbejde høringsmaterialet og landstingets kultur- og uddannelsesudvalg har fremsat krav til landsstyremedlemmet om at udsætte dette, men det har været afvist.
Inuit Ataqatigiit er nødsaget til at vurdere, at det ikke ligefrem er opmuntrende, at skulle til at behandle så dårligt bearbejdet anbefalinger i redegørelsen og forslagene i forordningsforslaget, idet de implicerede i forordningen iikkehar været til en behørig høring og de kommer til at underkaste sig ovenfra, for at acceptere, hvordan vilkårene skal være.
I de tre dagsordenspunkter, er der jo også meget store ændringer, som kan forestilles at koste mange ressourcer i administrationen og økonomien, selvom det i forslag til landstingsforordning blev nævnt, i forbindelse med paragraf 54, at disse i dag ikke vil medføre ændringer økonomisk og administrativt, det finder vi meget uforståeligt i Inuit Ataqatigiit.
Derfor skal Inuit Ataqatigiit foreslå, at behandlingen af disse i dette møde, udskydes til et senere tidspunkt og skal fremlægges påny til landstinget til forårssamlingen og skal kræve, at alle implicerede i denne sag inddrages i udarbejdelsen af redegørelser og forslag til landtingsforordning, ikke mindst med henblik på hjemmestyrets og de enkelte kommuners kompetence afklares og sikres, hvordan disse skal finansieres, inden disse fremlægges til landstinget.
Landstinget bør have overblik over, hvilke ting, man tager beslutning om og hvilke konsekvenser, det vil medføre.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Forslag til landstingsforordning om erhversuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, skal der knyttes følgende kommentarer til fra Kandidatforbundet i forbindelse med 1. behandlingen;
I Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at love, forordninger og andet regelsæt løbende bliver ajourført med forholdene og de indgåede aftaler. Ved ikrafttræden af nærværende forordningsforslag per 1. august 1999, bliver en del af de nugældende forordninger og love sat ud af kraft og derfor er der ingen tvivl om, at det har været på sin plads, at arbejdsgruppen har udført et betydeligt og godt arbejde.
Det er noget skuffende, at der ikke er skrevet noget videre, om de videregående dygtiggørelsesmuligheder indenfor de forskellige uddannelser, da der for eksempel med hensyn til dagsordenspunkt 41 i finanslov for 1999 ikke er afsat klare midler til dækning af vejledere, kurser i forbindelse uddannelses- og erhvervsintroduktion. Og dette til trods for, at der til andre kurser i STI-uddannelserne er afsat 900.000,- kr. og det er til søfartsskolen i Paamiut, til fåreholderskolen i Upernaviarsuk, til fiskeindustriskolen, til sprogskolen og til enkeltmands videreuddannelse i Danmark, derfor er det skuffende, at der ikke klart er truffet bestemmelser for nærværende område. Efter at have nævnt disse forhold, vil jeg henstille til, at sagen inden 2. behandlingen, går til drøftelse i kultur- og uddannelsesudvalget.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke, Atassut:
Jeg siger tak for indlæggene, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er en del skuffet over de bemærkninger, der er knyttet og jeg begrunder det med følgende; at der er tale om en sag, hvor der skal ændres på meget vitale områder indenfor uddannelsen, hvor man ønsker, at sagen bliver udsat.
Det andet er, at med henvisning til, at man er utilfreds med høringsrunderne, skal jeg erindre om, at med hensyn til kommunalreformkommissionen, hvor der har været forskellige vurderinger og evalueringer og forskellige spørgsmål og sagen er blevet kørt ud fra de indstillinger, der har været.
Der har været forskellige høringsrunder, blandt andet dét som Inuit Ataqatigiit´s ordfører kort var inde på, under et miniseminar, hvor han henviste til, hvem, der var blevet inviteret til dette seminar. Men forinden har der været forskellige møder i de enkelte kommuner og i regionerne, hvor der har været høringer. Men til miniseminaret har man indkaldt de personer, som til daglig arbejder med denne sag, hvor man har gjort rede for, hvilke resultater, der er opnået. Blandt andet har repræsentanter for uddannelsessøgende fra KLK deltaget og KANUKOKA har selvfølgelig også deltaget, kommunerne har været med gennem KANUKOKA under dette miniseminar.
Siumut´s og Inuit Ataqatigiit´s ordførere var kort inde på de høringer, der har været, hvis jeg lige kort kan komme tilbage til det. Der har man fremsendt materiale på begge sprog, altså på grønlandsk og dansk, men selvfølgelig kan det være beklageligt, at det er fremsendt i feriesæsonen. Men fra myndighedernes og hjemmestyrets side, har man været vidende om de forskellige sager og hvordan de kører. Vi har ment, at vi har forhørt os tilstrækkeligt, så vi kan bruge det i det videre arbejde.
Jeg er blandt andet skuffet over, at for eksempel sundheds- og socialeuddannelser under STI, altså med hensyn til dem, så ønsker man alle fra alle sider, at man ikke stopper op her, men prøver at fortsætte uddannelserne og giver mulighed for videreuddannelse. Det har ellers været målsætningen, at man kan starte hurtigt op på disse områder. Det vi har ønsket her og som vi har fundet væsentligt er, at der skal være nogle klare rammer og målsætninger, derfor vil jeg opfordre til, at man vurderer, om det vil være på sin plads, at man udsætter 1. behandlingen et halvt års tid, men hvis der ikke er mulighed herfor, så må vi acceptere den udsættelse, når der er et ønske fra flertallets side i landstinget. Men det er for os ærgerligt, at man afbryder sagens behandling på den måde.
Men jeg siger tak for de forskellige indlæg og man var ind til flere gange inde på spørgsmålet omkring STI-uddannelserne og sidste år, har vi været inde på, at man skal behandle spørgsmålet omkring STI-uddannelserne og vurderingerne af disse. Jeg forstår det på den måde, at man fra ordførernes side mener, hvordan man skal tackle den side af sagen.
Det er rigtigt, at målsætningen er, at de forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og de kursusmuligheder, der vil være, skal have et klart grundlag, således, at vi har et klart grundlag for gennem disse lovgivningsinitiativer.
Som sagt er der et ønske om, en udsættelse af 1. behandlingen, som sagt finder jeg det ærgerligt, men så må jeg acceptere det, hvis et flertal virkelig ønsker det. Det vil være ærgerligt, når sagen har kørt så længe og behandlet så grundigt, at det så bliver udsat. Jeg skal tilføje med hensyn til Inuit Ataqatigiit´s ordførerindlæg, at vi ikke har klare intentioner om, at der er lukket forskellige uddannelsesinstitutioner, som allerede kører. Men planerne er sådan, at de forskellige vigtige kompetanceområder skal placeres utvetydigt, blandt andet med hensyn til, at kommunerne får større kompetence med hensyn til STI-skoler, som de allerede kører.
Med hensyn til Kandidatforbundet, skal vi udtale, at vi er meget opmærksom på de forhold, at man gør noget ved sagen omkring de forhold, hvor man opprioriterer uddannelser og vi prøver at afsætte midler fra år til år til sådanne formål. Og jeg ved, at landstinget altid er opmærksomme på sådanne forhold, for eksempel, når vi anmoder om, at der skal afsættes midler og at der ikke skal spares med hensyn til uddannelsesaktiviteter. Jeg er af den opfattelse, at det er kørt positivt de sidste år.
Med disse bemærkninger takker jeg for de indlæg, der har været, men som sagt, så vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg er skuffet over, at man ønsker at udsætte det arbejde, der er omkring uddannelser til efter valget til foråret, idet forslaget jo gerne skulle træde i kraft fra efteråret næste år, men jeg må selvfølgelig respektere, at hvis man ønsker en udsættelse med hensyn til høringer.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
Inuit Ataqatigiit var inde på, at landstingskontoruddannelsesudvalg har fremsat ønsker til landsstyremedlemmet.
Her vil jeg vel bekræfte og oplyse, hvorfor vi har gjort det. Det blev også understreget af Siumut´s ordfører, fordi der har været forlidt tid til disse høringer.
Og med hensyn til redegørelsen. Har jeg undersøgt tingene, fordi de er fremsat i forbindelse med høringen. Vi har ikke kunnet fremskaffe redegørelserne, fordi de var under oversættelse og det er korrekt, at disse papirer ikke har ligget klar i perioden juli, august på grønlandsk.
Vi har haft landsstyremedlemmet til samhøring under behandlingen af punktet og derudover har vi under gennemgang af forslaget, optagelseskriterierne, fordi de studerende ikke kan se, hvad det er fornogle ting, det drejer sig om.
Det er ikke fordi det vedrører noget, som landsstyremedlemmet skal fastsætte, for vi mener, at det bør fremgå, hvad lovens intension er. Vi har diskuteret det frem og tilbage og ment, at det bør fremgå af loven.
KANUKOKA har skriftligt fremsendt ønsker om, at behandlingen af dette forordningsforslag udsættes på grund af den korte høringssfrist og ikke alene af den grund, men også fordi, man lægger vægt på, at der skal være beregninger af økonomiske konsekvenser.
Da vi modtog landsstyrets forelæggelsesnotat, hvor man har været inde på borgmestermødet og har så indkaldt KANUKOKA og ladet dem redegøre for deres holdning og fastholder deres ønsker om, at det bliver udsat. Kommunerne vil gerne indgå i samarbejdet, men de lægger vægt på, at de gerne vil blive inddraget i udarbejdelsen af forslaget. Vi skal jo også drøfte redegørelse om arbejdsmarkedsY, vil have det med.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Vi har også drøftet problemerne, hvor man har ønsket, at man nedsatte en kommission, der skal kigge på uddannelsesområdet, det var vi drøftet i udvalget, hvorfor mindst to partier har været inde på det område.
Jeg skal gøre opmærksom på, at flertallet ønsker, at man tager en yderligere høringsrunde, det er både Siumut og Inuit Ataqatigiit og landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke har meddelt, at han gerne vil respektere et sådant ønske.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Man skal ikke være i tvivl om, at vores forslag går ud på, at man løser de største problemer.
STI har nu fungeret i ti år og hvis der skal foretages ændringer på en fornuftig måde, så må man tingene foretages omhyggeligt og i den forbindelse, bør man inddrage erhvervsuddannelsesudvalgene, medarbejderne i det daglige i STI og andre relevante instanser, det må være mindstekravet. Derfor har vi stillet forslag om her, at man ikke skal forhaste ting, der vedrører STI langs kysten i dagligdagen.
Med hensyn til redegørelsen omkring STI, har vi henvist til vores første indlæg til bestemmelsen i kommunalreformkommissionens betænkning, det har man ikke modsagt, hvor der fra kommissionen udtales, at der ikke skal være to instanser, der afgør tingene, hvor man så siger, at det bør være hjemmestyret, som tager hånd i hanke med den side af sagen, altså det er modstridende, men det er ikke sådan, at man mister den viden, der er lokalt. Man kan gennem udvalgene og medarbejderne bibeholde den viden, der er lokalt, det kan man ikke være i tvivl om.
Og med hensyn til det videre arbejde, så finder vi det vigtigt, at der træffes afgørelser om, hvilke områder, kommunerne skal have kompetence for og hvilke midler, de skal fordele. Men hvis man skal træffe en beslutning her, så må midstekravene være, hvordan sagen skal videreføres, hvor man klart udtaler, de og de områder, har kommunerne kompetence over også rent økonomisk.
Landsstyremedlemmet sagde under sit svar, at når forslaget bliver godkendt til foråret, kan man komme i tidsnød til næste efterår, det har jeg lidt svært ved at forstå, fordi det af forslaget fremgår, at forslaget ikke vil have administrative og økonomiske konsekvenser. Så må vi spørge os selv, hvad er det, der skal behandles, når man somme tider siger, at der ikke vil være større administrative og økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslaget.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Det ikke opfattes, at vi er utilfreds med det, der er fremlagt, det er et omfattende arbejde og velgennemtænkt, men det er meget vigtigt, at det bør behandles grundigt. Borgmestrene og andre har ønsket, at det bliver udsat og i Siumut har også været inde på, at man skal koordinere alle disse ting, der er fremlagt og at det skal genbehandles og at man også skal tage hensyn til de ønsker, der er fremsat fra arbejdsgivernes side, at man så igangsætter en uddannelsesreform. Jeg mener, at dette ønske også bør medtages. Der er mange ting, der ligger klar og der er andre, der er klar til at tage fat. Jeg mener, det kan gennemføres som sådan.
Otto Steenholdt, Atassut:
Da vi læste forelæggelsesnotatet til forordningsforslaget og gennemgik selve forslaget og det er det, vi er gået ud fra i vores forelæggelse.
Og den ros, at det er grundigt gennembearbejdet forslag. Vi kan være med til udsættelsen, men vi vil gerne gentage vores bemærkninger, det er et velgennemtænkt og grundigt gennemarbejdet og der har været afholdt miniseminar, KIK har detaget, KANUKOKA har deltaget og de daglige medarbejdere har også deltaget, derudover har man holdt møde om det i kommunerne også har man også holdt regionale møder om det. Igennem fire år har man udviklet netop det.
Deltager man i høringer og de, der ikke besvarer høringerne, er det dem, der er tilfredse? Der er andre, der ikke har været opmærksom på det pågrund af ferie. Men hvordan skal lovgivningen i Grønland standses eller forhales på grund af, at der er ferie i kommunerne? Lovgiverne skal kunne sige, at lovgiveren tager det op og læser det op og siger, at vi mener sådan og sådan.
Vi skal endnu engang understrege, at lovgivningen her i Grønland og skal behandles her i landstinget og såfremt vi altid skal følge kommunernes ønsker om udsættelse på grund af ferie, så vil vi forhale alle tingene og jeg mener helt bestemt, at uanset om der er ferie i kommuerne, så beskæftiger man sig med disse ting. Som sagt, kan Atassut være med til en udsættelse, men undrer sig meget over, at arbejdet forhales på grund af ferie i kommunerne. For at undgå misforståelser udefra, så vil jeg støtte Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit sagde det helt omvendt, altså det er den grønlandske, der blev nævnt her. Det er blot en rettelse til Inuit Ataqatigiit´s ordfører, om hans fortalelse.
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformanden, Siumut:
Såfremt flertallet i landstinget ønsker udsættelse, så må det ske. Men de begrundelser, som fører til en udsættelse, mener jeg er meget utilfredsstillende begrundelser, der er her.
Denne sag har man behandlet gennem lang tid. I kommunalreformkommissionen, hvor der sidder en masse repræsentanter fra kommunerne, hvor spørgsmålet blev behandlet og hvor der blev gennemført mange høringer til kommunerne. Sagen har kørt frem og tilbage i lang tid og hvem er det, der bliver ofrer? Det er de unge. Det er de unge, man skal give en smidig uddannelsesmulighed og ikke alene med uddannelse i Grønland, men også uddannelse i Danmark og Nunavut i Canada.
Sagen er blevet behandlet grundigt og landsstyremedlemmet har ret i, at landsstyret har fulgt nøje med i sagens forløb. For at opnå en mulighed for, at vore unge kan få en større uddannelse, men nu sker der desværre en udsættelse. Og Otto Steenholdts påpegning til kommunerne, vil jeg uden at støtte det hele nævne, man i forbindelse med udsættelse af sager, skal man ikke bruge sproget som undskyldning, om det foreligger på grønlandsk eller dansk, det skal forelægges på begge sprog.
Alle de ting, der kan nås, skal forelægges på grønlandsk og det, der kan nås på dansk skal selvfølgelig også med, det gælder også overfor KANUKOKA, derfor undskyldninger om, at det kun er fremsendt på dansk, kan ikke godtages som undskyldning i dagens Grønland. Og udsættelse af sagen må så betyde, at den efter udsættelsen hurtigst muligt behandles færdig i forbindelse med forårssamlingen, fordi de unge venter på den.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut:
Vores landsstyreformand har udtalt sig og det er meget klarere og det vil jeg ikke gentage.
Men i forbindelse med mine udtalelser, så har jeg været nervøs for, de mulige konsekvenser for en udsættelse til forårssamlingen, men hvem er det, vi vil ramme gennem en sådan en udsættelse? Når enhver lov er udformet, plejer det at have til følge, at der er informationskampagner med hensyn til, hvilke krav, der er til de uddannelsessøgende, fysiske rammer og andre.
Vi ved, at der må pågå ret lang tid omkring disse forhold, hvis vi kunne klare dette her forordningsforslag gennem 1., 2. og 3. behandling, så vil man kunne køre disse kampagner eller oplysningsarbejdet frem til landstingsvalget og så vil vi også kunne aflevere materialet til alle relevante organisationer og instanser, blandt andet også forældre med videre. Derfor finder jeg det beklageligt, at det får disse konsekvenser, hvis behandlingen bliver udsat.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Som det fremgår af redegørelsen, så har sagen pågået allerede i forbindelse med kommunalreformkommissionens arbejde. Som valgt landstingsmedlem, for ikke så længe siden, finder jeg det underligt, at man skal udsætte sådan en sag, som er blevet behandlet i så lang tid og så grundigt. Jeg vil som landsstyreformanden sige, at det vil være beklageligt, at man rammer selve brugerne, nemlig de unge, som skal uddanne sig.
Anders Andreassen, landstingsformand, Siumut:
Allerede under det møde vi har her, så er det allerede sagt, at der har været forskellige høringsrunder, derfor må hjemmestyrets direktorater også lære, at man sender ting til høring udenfor feriesæsonen. Vi, der er landstingsmedlemmer har jo ferie over et halvt år, mens kommunalbestyrelserne holder ferie omkring to måneder og når kommunalbestyrelserne har ferie i juni, juli og undertiden også i august, hvis der er en høring i den periode, så vil der ikke være en svar på de høringer, der er. Derfor må vi også opfordre til, at høringerne skal foretages udenfor de måneder, der er tale om.
Flertallet af lovgiverne ønsker, at sagen afbrydes her og genoptages til forårssamlingen, således, at den bliver behandlet ved 1., 2. og 3. behandlingen til den tid. Og hermed afbrydes behandlingen af dagsordenspunkt 39, hvorefter vi går videre til dagsordenspunkt 13; forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineraleske råstoffer og der er tale om en 2. behandling. Den første, der skal udtale sig i den forbindelse er formanden for landstingets lovudvalg, landstingsmedlem Otto Steenholdt.
Punktet sluttet.