|
Dagsordenes punkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Konrad Steenholdt, Kultur, Uddannelse og Kirke der forelægger.
Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingsforordning om ansættelser i Kirken. Forslaget fremlægges i sammenhæng med forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning i Kirken, der behandles som dagsordenens punkt 52.
Regler om ansættelser af stillinger i den grønlandske Kirke findes i øjeblikket i nogle få bestemmelser i landstingsforordning nr. 2 af 30 marts 1982 om Kirken i Grønland, i det følgende omtalt som 1982 forordningen som blev opretholdt ved vedtagelsen af forordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om Kirken, idet følgende omtalt som 1993 forordningen.
Endvidere findes nogle få bestemmelser i Kirkeministeriets bekendtgørelse af 8. november 1967 om honorarer til kateketere, kateketvikarer, overkateketere og organister og læsekateketere i Grønland.
Allerede i forbindelse med vedtagelsen af 1993 forordningen var det hensigten at 1982 forordningens bestemmelser skulle afløses af en særskilt forordning om ansættelse af alle stillinger i Kirken. Formålet med dette forordningsforslag er at tilvejebringe et selvstændigt regelgrundlag som samler ansættelsesreglerne for alle personalegrupper indenfor Kirken.
Det er navnligt et behov for at regulere de folkevalgtes repræsentanters, i denne sammenhæng betyder det først og fremmest menighedsrepræsentationernes medvirken til ansættelse af præster og provster. Tjenestemændene i den grønlandsk Kirke er omfattet af reglerne af landstingslov nr. 5 af 14 maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. I dette forordningsforslag er der således lagt til grund, at ansættelsesreglerne skal supplere og ikke hel eller delvis erstatte reglerne i Tjenestemandsloven.
Forordningsforslagets regler kan derfor ikke stå alene for disse personalegruppers vedkommende, men må sammenholdes med Tjenestemandslovens bestemmelser. For så vidt angår tjenestemandsansatte præster og provster udnævnes disse af Landsstyret. Ansættelsesregler i forordningsforslaget vedrører derfor alene spørgsmålet om i hvilket omfang menighedsrepræsentationerne og de andre skal medvirke ved besættelse af sådanne stillinger og ikke udnævnelseskompetencen som sådan.
Det bemærkes i den sammenhæng, at biskoppen over Grønlands Stift ansættes og afskediges ved Kongelig Resultation, det vil sige at Dronningen efter indstilling fra Kirkeministeren og er dansk statstjenestemand.
Ud over bestemmelser om de folkevalgtes medvirken til ansættelse er der i forslaget også medtaget bestemmelse om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at kunne ansættes som præst eller provst men ikke de øvrige personalegrupper. D.v.s. kateketere, organister, kontorpersonale i præstekontorerne og medhjælp ved kirkerne.
I forhold til de øvrige personalegrupper regulerer forslaget ansættelses- og afskedigelseskompetencen. Forordningsforslaget regulerer ikke løn- og ansættelsesvilkår for hverken tjenestemandsansatte præster og provster eller for de øvrige personalegrupper.
I det der iøvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Hans Enoksen, Siumut.
Tak. Vi skal knytte følgende bemærkninger til forslaget om landstingsforordning om ansættelser i Kirken. I Siumut ligger vi afgørende vægt på en velfungerende kirke, og støtter alle forslag til fremme af dette, ikke mindst når det gælder menighedsarbejdet.
Vi støtter fuldt ud formålet med dette forordningsforslag, nemlig tilvejebringelse af et selvstændigt regelgrundlag som samler ansættelsesreglerne for alle personalegrupper indenfor Kirken. Vi finder det naturligt i Siumut, at de folkevalgte repræsentanter som kateketere og præster deltager med større vægt i det daglige arbejde. Når vi ser på situationen idag har menighedsrepræsentanterne indflydelse på ansættelsesområdet.
Vi støtter fuldt ud forslagets formål med mere optimal udnyttelse af disse gennem et selvstændigt regelgrundlag.
Endvidere efterlyser vi harmonisering af lovgivningen og andet regelsæt i kølvandet på Grønlands overgang til selvstændigt Stift og vi skal opfordre til at rette op på disse ting, naturligvis i samarbejde med danske kirkelige myndigheder og andre relevante instanser.
Med
disse bemærkninger indstiller vi at forslaget overgår til 2. behandling i den
forelæggende form. Tak.
Jacob Sivertsen, Atassut
Tak. Vi har følgende bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ansættelser i Kirken forelagt af landsstyremedlemmet for Kirke.
Vi har fra Atassut altid fundet det nødvendigt, at den grønlandske menighed, om man bor i bygder eller byer, har samme vilkår samt at det bliver forbedret løbende. Ligesom vi tidligere har foreslået, at ansættelsesforholdene for kateketer organister samt andre, der arbejder indenfor Kirken, har så gode betingelser som overhovedet muligt.
Forslaget til Landstingsforordning om ansættelser i Kirken, som landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke fremlægger, vedrører ansættelserne indenfor menighedsarbejdet. Det fremlagte forslag til Landstingsforordning har relation til Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993, der trådte i kraft den 1. januar 1994, og dertil mener vi fra Atassut-gruppen at det fremlagte forslag til Landstingsforordning om ansættelser i Kirken, som Landsstyret fremlægger, at det ventes fra den grønlandske menighed, for vi ved, at ansættelser i højere stillinger indenfor Kirken før i tiden blev varetaget fra Bispekontoret.
Vi er enige i, som det fremgår af forslaget, at ansættelser fremover indenfor Kirken bliver uddelegeret til de 3 provstembeder samt at ved ansættelser i de enkelte steder først er til høring hos menighedsrepræsentanterne, for vi er klar over, at menighedsrepræsentanterne på de enkelte steder arbejder tæt med menigheden og kender til forholdene. Vi skal fra Atassut-gruppen gøre opmærksom på, at arbejdet indenfor menigheden, er krævende, hvorfor fysisk og psykisk gode egenskaber samt godt kendskab til arbejdet er påkrævet, derfor er vi enige i det fremlagte forslag til forordning vedrørende ansættelsesbetingelserne for præster samt provster.
Som eksempel kan nævnes § 1, stk.2 og 3, som lyder sålydende, og jeg citerer: ”Personer, der har uddannelse, der med hensyn til kundskaber kan sidestilles med læreruddannelsen fra Ilinniarfissuaq, og herudover har fået en videregående uddannelse i kristendomskundskab efter regler fastsat af Landsstyret, og de personer, der har været præst eller opfylder betingelserne for at blive præst i den danske folkekirke.”
Vi finder det passende fra Atassut-gruppen, at sådanne betingelser skal være opfyldt for at besætte stillingerne som forordningen kræver det. Som det fremgår vedrørende fremlæggelsen vedrørende kateketer, kateketvikarer overkateketer organister, samt læsekateketerne fra Kirkeministeriets bekendtgørelse af 8. november 1967, at der kun er få bestemmelser vedrørende honorarer for ovennævnte uden yderligere forklaringer. Dertil vil vi spørge landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, om Landsstyret har planer om forbedringer af kateketers og organisters lønforhold. Med disse bemærkninger er vi enige i forslaget, som længe har været undervejs, men som er fyldestgørende. Tak.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
For det første har Inuit Ataqatigiit bemærket, at man har forhørt sig om parternes meninger om ændringer af nærværende Landstingsforordning. Vi finder det beklageligt, at høringstidspunktet har været begrænset, og at høringen er sket under ferieperioden, idet ændringsforslaget har til formål, at menighedsrepræsentationen får større kompetence, så der er behov for at vurdere sagen til bunds.
Ifølge vore oplysninger har nærværende forordningsforslag til formål, at menighedsrepræsentanterne får større indflydelse på ansættelser indenfor Kirken. Inuit Ataqatigiit håber, at menighedsrepræsentationerne ude på Kysten vil benytte sig af deres forøgede kompetence, og får mere styrke til deres arbejde. I de senere år betegnes vi som et samfund, som åndeligt svage, og for at overvinde dette, er menighedsrepræsentanternes medvirken meget nødvendig.
Man snakker meget om mange problemer og samfundet har aldrig nogensinde som før haft behov for styrkelse i åndslivet. Derfor er der behov for arrangementer eller tiltag, som er udsprunget fra menighedsrepræsentanternes side.
En af mulighederne er forebyggelsesmedarbejdernes medvirken i lokalt sammenhæng. Man opnår bedst støtte fra myndighedernes side ved at udvise vilje til at tage initiativer og aktivitet. Derfor, når man vil benytte menighedsrepræsentanterne i fremtiden ikke kun til ansættelser i Kirken er det nødvendigt med en nyordning indenfor Kirken. Inuit Ataqatigiit vil forespørge Landsstyremedlemmet for Kirken om, hvad man har gjort for Landstingets ønske om, at der arrangeres et seminar for personalet i Kirken.
Mangel af præster er et stort problem i disse år. I den forbindelse vi vil forespørge, hvordan uddannelse af præster foregår i dag. Om der findes forudsætninger for at overvinde sådanne problemer i fremtiden, om der er planer om at forbedre ansættelsesvilkårene for personalet i Kirken, f.eks. forhøjelse af de små lønninger til kateketer. I flere steder på Kysten findes der ingen præster og man regner blot med kateketer.
Inuit Ataqatigiit mener, at der skal være en nyordning omkring kateketernes ansættelsesforhold, og vi mener, at de lokale skolebestyrelser skal være mere opmærksomme på at kateketer anvendes noget mere til religionsundervisning i folkeskolen. I nogle af skolerne anvendes tilkaldte dansksprogede lærere til religionsundervisning, og det kan somme tider være vanskeligt at forstå for de grønlandske elever.
Man har sagt noget om en eventuelt oprettelse af menighedshøjskole, kirkelig højskole og Inuit Ataqatigiit vil forespørge, hvor langt man er kommet med denne planlægning? Med disse ord og med beklagelse til den korte tid til høring vil Inuit Ataqatigiit støtte forordningsforslaget med håb om, at dette vil styrke menigheden.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemgået forslaget til Landsforordning om ansættelser i Kirken og støtter det principielt. Vi ved, at Kirkens medarbejdere i disse år udover deres religiøse virke i kirken også udfører et stort arbejde blandt borgerne.
Vi ved også, at Kirkens medarbejdere i deres krævende arbejde på flere områder stilles mange hindringer i vejen ikke mindst i deres bestræbelser på at kunne udføre deres religiøse arbejde blandt samfundsborgerne, og så samfundsnært og så samfundsnyttigt som muligt. F.eks. udfører præsterne i dag et omfattende administrativt arbejde dagligt, så meget at man til dels kan sige at deres kirkelige virke for bygdebefolkningen kan siges at blive stillet i baggrunden. Eksempelvis får folkeskolen meget begrænset indsats i religiøst arbejde fra præsternes og kateketernes side uanset at der for barnets åndelige og sunde opvækst, og så er behov for et mere omfattende religiøst islæt i undervisningen.
Jeg vil benytte lejligheden her til at spørge om der her i landet findes forordningsmæssig eller ved andre regelsæt mulighed for at kunne ansætte administrativ medhjælp, kordegn til præsterne. Vi ved, at der i år blev færdiguddannet 18 kateketer efter 3 års undervisning, og at der pågår endnu større efteruddannelse, kursusaktivitet. Derfor er det ønskeligt at få at vide, hvilke planer Landsstyret måtte have for at kunne opnå en bedre anvendelse af kateketerne som f.eks. i præstekontorerne, i folkeskolen m.v. Man får jo ikke gennemført dyre uddannelser til begrænset anvendelse.
Men vi ved også, at der er vanskeligheder med aflønning af kateketerne, for når der f.eks. dels er 2 kateketer i en by, må man dele det der svarer til en aflønning til en op i to eller tre løndele til de som kateket virkende personer. Derfor må man for at rette op på disse forhold i det politiske søge at opnå et bedre religiøst virke blandt befolkningen og herunder søge at nedskære præsternes arbejde som administrative medarbejdere.
Med disse ganske vist korte bemærkninger vil jeg henstille, at sagen går til drøftelse i Kultur- og Undervisningsudvalget inden 2. behandlingen.
Andreas Andreassen, Landstingets formand
Og nu kommer landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke med sin besvarelse.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke
Jeg har bemærket, at der er god forståelse og støtte til det fremlagte. For det centrale i ændringen af denne forordning er, at før i tiden er alle ansættelser sket ved Bispekontoret, men nu har vi indført 3 Provstier, og ændringen medfører, at der sker en kompetenceændring, således at menighedsrepræsentanterne også får en del af kompetencen. Her er netop grundlaget, at menighedsrepræsentanterne får indflydelse i forbindelse med ansættelser, og det er der jeg kan mærke, at der er forståelse fra samtlige partier, og at ændringsforslaget bliver bakket op fra samtlige partier og Kandidatforbundet, og det vil jeg gerne takke for.
Der er spørgsmål fra enkelte ordførere, først til Siumuts ordfører Hans Enoksen, som spurgte, hvordan man harmoniserer lovgivningen og andet regelsæt i kølvandet på Grønlands overgang til et selvstændigt stift. Der er aktivitet indenfor det område, vi har orienteret Kirkeministeren om de igangværende aktiviteter.
Det er rigtigt, at der er flere punkter, der skal ændres, men det er også igen sådan, at der er nogle, der ikke kan ændres fra dag til dag, men jeg kan ud fra de første kontakte forstå, at der er forståelse for, at disse ændringer er en konsekvens af at Grønland ligger så langt væk fra Danmark. Det er sådan, at jeg og biskoppen har en månedlig samtale om de forskellige forhold, fordi vi under sådanne samtaler somme tider kommer ind på, at biskoppens ansættelsespapirer ligesom svæver frit i luften hen over indlandsisen. Jeg ved også, at Landsstyreformanden er interesseret i at tage det op i Rigsfællesskabsdrøftelserne, men som sagt, sagen pågår og den skal nok finde sin løsning.
Først skal jeg lige sige konkret, at jeg i forbindelse med fremlæggelsen sagde konkret, at det drejer sig om ansættelse af provster og præster. Men jeg havde selvfølgelig regnet med, at man også ville komme ind på andre personalegrupper indenfor Kirken, f.eks. kateketer og organister. Det er rigtigt, at der har været ført store debatter her i landstingssalen, og man har heller ikke glemt de forskellige udtalelser, der er kommet fra landstingsmedlemmerne, f.eks. omkring ansættelse af kateketer og organister. Vi er i gang med at få løst problemerne hvad ansættelse angår, men hvad angår lønnen, så er det jo et aftaleområde, således at det er begrænset, hvor meget vi fra Landsstyrets side kan gribe ind på det område, men vi ved, at der har været præstekonvent i forrige uge. De holder konventer hvert andet år, og under sådanne konventer drøfter vi de forskellige problemer. Derudover har jeg et månedligt møde med biskoppen, og vi drøfter sådanne problemer, men det har været meget svært at nå til hurtige løsninger af disse problemer, det må jeg indrømme.
Atassuts ordfører henviser til en bestemmelse fra 8. november 1967. Her drejer det sig om ansættelse og afskedigelse af kateketer. I dag fastsættes aflønningen af kateketer og organister i bekendtgørelse fra 21. januar 1991.
Med hensyn til det første, kan jeg lige oplyse, at jeg under min rejse til Avanersuaq har mødt lærere, der samtidig fungerer som kateketer, og har talt med dem om de forskellige forhold. De fortæller alle sammen, at de har ikke noget i mod at arbejde som kateketer, men er glade for, at de får løn i kraft af, at de er uddannet som lærere. I den sidste debat, der stammer fra lønningerne af kateketerne her i Landstinget, og de problemer, der er fremlagt der, har vi fortsat beskæftiget os med, og som sagt har vi videreført de bemærkninger, der er fremkommet her under den sidstnævnte debat.
Inuit Ataqatigiit har også ret i, at menighedsrepræsentanterne ikke alene skal fungere som sådan i forbindelse med ansættelser indenfor kirken, men menighedsrepræsentanterne skal fungere mere udfarende både i kommunen og i deres arbejde som menighedsrepræsentanter. Jeg anser det som ganske naturligt, at man opfordrer sådanne personer at deltage i f.eks. at deltage i f.eks. forebyggende arbejde, og jeg er glad for, at Inuit Ataqatigiit tager det op.
Der blev også spurgt omkring præsteuddannelsen.
Ved lovændringen har vi åbnet op for, at der igangsættes en uddannelse i Ilisimatusarfik. Hvert år er der ansøgere omkring 5 stk, det er ikke så mange, men vi sætter lid til dem, men derudover er der et hold, der skal læse i 30 måneder, og denne uddannelse er i fuld gang nu, og hvis vi ser på 30 måneder, det er 32 år, det vil sige 12-14 personer får denne uddannelse og kan ansættes som præster, og derudover er der så nogen, der gennemgår deres uddannelse i Ilisimatusarfik, og jeg synes, at vi har al mulig grund til at være mere optimistiske omkring situationen, og hvis uddannelserne fortsætter med at producere så mange elever, så vil vores problemer blive mindre, men læg mærke til, at jeg ikke siger, at vores problemer bliver løst. Der er en hel del præster, der skal pensioneres om ikke så mange år, men jeg mener alligevel, at de initiativer der er igangsat her, giver grundlag for at være optimistiske med hensyn til fremtiden.
Det næste punkt vi skal drøfte indeholder nogen ting, som Atassut har spurgt om. Det er omkring uddannelse af kateketer. Under punkt 52 er det formålet, at seminaret skal stå for det administrative arbejde omkring kurser og uddannelse af kateketer og organister. I punkt 52 har vi fremsat et forslag, således at vores lovhjemmel stadfæstes, således at Ilinniarfisuaq i en form for højskole indenfor Kirken, og det er det, det er indehold i det næste punkt.
Til sidst Anthon Frederiksens spørgsmål, hvor han spurgte om administrativ, f.eks. kordegn til præsterne, det har vi desværre ikke nået at fremsætte regler om til efteråret, men der kommer noget til forårssamlingen, der vedrører det store administrative arbejde, som præsterne udfører, og det bliver jo også drøftet i forbindelse med præstekonventerne. Vi har nogle overvejelser, som vil blive fremlagt i forbindelse med forårssamlingen.
Som sagt pågår der uddannelse af kateketer, og denne uddannelse er også bekostelig, og som jeg har sagt, så vil man sikre, at man også vil kunne inddrage seminaret, således at kateketerne også kan bruges i forbindelse med kristendomsundervisningen i folkeskolen. Disse vil så blive sikret, såfremt I går ind for det næste forslag. Således kan man sikre kurser og uddannelse af medarbejderne indenfor Kirken.
Til slut vil jeg gerne sige tak forden positive modtagelse. Nu har vi taget det første skridt, og mellem 2. og 3. behandlingen vil man så kunne uddybe de forskellige. Endnu engang tak til samtlige ordførere for den positive modtagelse af forslaget.