|
Dagsordenes punkt 29-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder:
Vi går nu over til punkt 29; Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer, det er 2. behandling. Og her er det sundhedsudvalgets formand, der afgiver betænkningen og det er Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson, sundhedsudvalgets formand, Atassut:
Y behandlingen gennemgået forslaget med bemærkninger. Et enigt sundhedsudvalg tilslutter sig stramningen af landstingsforordningen og de dermed forbundne ændringer af paragrafferne 7, 11 og 13.
Den skærpede rygepolitik betyder, at der vil blive indført et absolut forbud mod rygning i lokaler, der fungerer som arbejdsplads for mere end én medarbejder samt et absolut forbud mod rygning under afholdelse af møder. Dette anser sundhedsudvalget for at være nødvendige tiltag, for at mindske de skadelige virkninger af tobak, både for rygere og passive rygere.
Et enigt udvalg opfordrer landsstyret til at følge stramningen i loven op med en målrettet informationskampagne med særlig fokus på undervisningsinstitutionerne.
Et enigt udvalg indstiller, stiller endvidere følgende ændringsforslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer;
Paragraf 4 stk. 2 ophæves. Bestemmelsen har følgende ordlyd; private virksomheder med under ti ansatte er ikke omfattet af loven. Udvalget finder, at nugældende paragraf 4 stk. 2 ikke harmonerer med lovens formål og man nedbringer forbruget af tobak samt at forebygge og begrænse tobaksrygningens skadelige virkninger og at sikre, at et røgfrit miljø i lokaler, hvortil der er offentlig adgang. Med den nye udformning af paragraf 4 udgår selve undtagelsesbestemmelsen, hermed bliver alle offentlige myndigheder aktie- og anpartsselskaber, private virksomheder og erhvervsdrivende uanset antallet af ansatte, omfattet af loven.
Afslutningsvis skal udvalget opfordre landsstyret til at øge kontrollen med, at paragraf 5 om røgfrit miljø efterleves i virksomheder og offentlige institutioner, herunder især, at paragraf 5 stk. 3 om markerede zoner til rygning overholdes. Den pågældende bestemmelse har følgende ordlyd;
ASåfremt det ikke er muligt at indrette særlige rygelokaler, skal der oprettes effektivt markerede zoner, hvor rygning kan tillades.”
Med disse bemærkninger, indstiller et enigt udvalg, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstinmgsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer overlades til landstingets videre behandling i den således nu foreliggende form. Og det er underskrevet af Kristine Raahauge, Niels Mattaq, Otto Storch, Maliinannguaq Markussen Mølgaard og Anders Nilsson.
Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur, Siumut:
Landsstyret skal herved fremsætte sine bemærkninger til den af landstingets sundhedsudvalg afgivende betænkning til 2. behandling af forslag til ændring af landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer:
Det er landsstyrets opfattelse, at de faktiske forhold omkring drift af mindre virksomheder i det grønlandske samfund, som begrundet indførslen af regelen i paragraf 4 stk. 2, der undtager virksomheder med under ti ansatte af forordningens øvrige bestemmelser, ikke i så væsentlig grad har ændret sig siden vedtagelsen af denne regel i 1994, er det en ophævelse af paragraf 4 stk. 2 er velbegrundet.
Da landsstyret naturligvis er forpligtet til at respektere en flertalsafgørelse fra landstinget, vil landsstyret overlade den endelige afgørelse af spørgsmålet om ophævelse af tobaksforordningens paragraf 4 stk. 2 til landstinget. Landsstyret vil imidlertid anbefale, at der udover en grundig debat i tinget gennem høring af berørte parter, herunder organisationer og andre private interessegrupper, sikres et bredt og sagligt beslutningsgrundlag som muligt.
Landstingets sundhedsudvalg har endvidere opfordret landsstyret til at øge kontrollen med, at paragraf 5 og især paragraf 5 stk. 3 efterleves i virksomheder og offentlige virksomheder.
Landsstyret skal her til bemærke, at der fortiden pågår forhandlinger med Arbejdstilsynet i Grønland om udarbejdelse af et Samarbejdscirkulære, der vil tilgodese behovet for kontrol af den omtalte art.
I forbindelse med 1. behandlingen af ændringen af tobaksforordning fremsat af Tinget forespørgsel om hvorvidt tobaksforordningen omfatter restaurationsområdet. Her til kan svares, at bemærkninger til forordningen udtrykkelig nævner hotel- og restaurationsbranchen som omfattet af lovgivningen. Dette indebærer i praksis, at der på sådanne arbejdspladser skal indrettes rygerum eller rygezoner når der er mere end 10 ansatte.
Det er imidlertid Landsstyrets holdning, at en meget restriktiv fortolkning af denne regel i visse tilfælde vil skabe et misforhold mellem lovgivningen og mulighederne for overholdelse af reglerne. Landsstyret tænker her navnlig på afholdelse af de diskoteksarrangementer o.lign., hvor overholdelse af rygezoner eller særlige rygerum næppe lader sig praktisere. Landsstyret anbefaler derfor, at der indføjes en undtagelsesbestemmelse for denne type restaurationsvirksomheder og at reglerne eventuelt begrænses til spiserestaurationer.
Med disse ord skal Landsstyret herefter overlade afgørelsen til debat i Landstinget.
Og så kommer vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Kristine Raahauge, Siumut.
Vi skal henvise til vores bemærkninger til forslaget til landstingets forordning om ændring af landstingsforordning om tobak og sikring af røgfriemiljøer m.v. ved forslagets 1. behandling.
Fra Siumut støtter vi betænkningen afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg indeholdende ændringer som vi fra Siumut har været med til at behandle. Fra Siumut ligger vi vægt på mest muligt begrænsning af kræftsygdomme og vi ved, at brystkræft hovedsageligt skyldes rygning og det samme gælder for lungekræft.
Selvom vi er forstående overfor Landsstyrets opfordring til høring hos relevante virksomheder fastholder vi vores støtte til betænkningens indstillinger ud fra vores forannævnte bemærkninger. Det fremgår jo også allerede af forordningens kapitel 2 § 5 stk. 2 og stk. 3 at enhver virksomhed kan indrette rygelokaler og såfremt dette ikke er muligt at indrette effektivt markerede zoner for rygere og ikke rygere.
Med disse få bemærkninger skal vi fra Siumut stemme for forslagets overgang til 3. behandling i den foreliggende form. Tak.
Otto
Steenholdt, Atassut.
Ved 1. behandlingen af ændringsforslaget af landstingsforordningen her i salen, hvor vi i den korte debat vedrørende oprettelse af rygelokaler var vi alle rørende enige.
Nu er forslaget efter at have været til behandling i Landstingets Sundhedsudvalg kommet tilbage, hvor emner ikke blev drøftet dybtgående ved 1. behandlingen kommet til syne. udvalgets anbefaling om bortfald af landstingsforordningens § 4 stk. 2 har vi i Atassut drøftet indgående.
Man spørger sig selv indgang imellem som lovgivende forsamling, om det man beslutter som lov her i salen også nu er realisable i praksis, for lovene er til for at følges af alle. Formålet med stramningerne i lovforslaget om det vedrører små eller store virksomheder med få eller mange ansatte er hensigtsmæssige og bør vedtages.
Atassut er enig i Sundhedsudvalget anbefaling om bortfald af § 4 stk. 2, selvom Atassut ikke er tilhænger af, at man laver love henover hovedet på de private næringsdrivende. På mærkværdigvis har den gældende lov forskelsbehandlet store og små virksomheder, hvor den store må stå for den hårde behandling og den lille for den lille.
Denne forskelsbehandling også vedr. sundhedstilsyn bortfalder, og Atassut er enig med Sundhedsudvalget herom. Redegørelsen var også inde på, at tilsyn med restauranter og diskoteker kunne være en af mulighederne, men må bare henvise til den kotume man allerede har i udlandet, som også er ved at blive det her i landet, at restauratører spørger gæsterne om de er rygere eller ej, og derefter henviser dem til deres borde. Men at holde tilsyn med restauranter og diskoteker vil være ude af trit når gæsterne efterhånden er ved at være halvfulde henvises til rygelokalet.
Til sidst skal vi fra Atassut påpege, at kampen mod tobaksrygning er tilfredsstillende, selv hoteller og moteller har deres egne ryge- og ikke-rygerafdelinger. Fremtidens forbud mod forsamlinger er ved at blive klare og tydeligere. tobaksrygning skal totalforbydes, ligesom mobiltelefoner skal være slukkede i forsamlinger.
Med disse korte bemærkninger tilslutter Atassut udvalgets fremlæggelse af forslaget og dermed går ind for at det går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Som Inuit Ataqatigiit udtrykte det allerede under forslagets 1. behandling tillægger vi indsatsen for nedsættelsen af det store tobaksforbrug herhjemme stor betydning. Derfor er det vigtigt, at rygning forbydes på arbejdspladser indedøre. I den nuværende forordning er dette formuleret således, at denne bestemmelse ikke behøver, at gælde på arbejdspladser med mindre end 10 ansatte.
Dette trods for vil vi udtrykke vigtigheden af strammere regler om rygning ved indendørsarbejdspladser, således at rygningen begrænses og kollegaer, der ikke er rygere ikke generes. Dette ønske om stramning på de gældende regler skal ikke tages som udtryk for fjendtlighed mod rygerne. Dette sigter alene mod ansvarlighed og bedre sundhed. Rygning er jo ikke alene sundhedsfarlig og dyr, det kan også er afstedkomme lungekræft som kan have en dødelig udgang. Alt i alt betyder rygning en økonomisk belastning ikke alene for rygeren men også for driften af vores sundhedsvæsenet.
Det er dog os magtpåliggende at skulle erindre at der fortsat vil være muligt for rygere, at tage sig en smøg på arbejdspladsen, i de eller det indrettede lokaler. Vi har dog et konkret hjertesuk fra Inuit Ataqatigiit, og det drejer sig om forholdene i baggagemodtagerummet i Nuuk Lufthavn, hvor den store eller udbredte rygning er til stor gene for mange mennesker. Enten bør rygning i lokalet forbyder eller der bør indrettes et særligt lokale for rygerne. Er der bagagekontrol for de ankomne passagerer, er det jo ikke tilladt at forlade rummet, og med alle de store rygere i det lille lokale er det yderst ubehageligt for ikke-rygerne, specielt for børnene.
Denne opfordring kunne forstås efterkommet af lufthavnsvæsenet.
Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for Sundhedsudvalgets betænkning, og som under 1. behandlingen, så har vores parti stillet en forespørgsel, som nu er blevet besvaret klart og tydeligt fra Landsstyremedlemmet, og i den forbindelse, så har man også været inde på den mange gener, som man bør være vågen overfor. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
.... Det er en børnesang mod tobaksrygning, der bliver citeret fra talerstolen.
Et af de forhold som vi finder som meget vigtige i Kandidatforbundet er, at love, forordninger og andet regelsæt bliver udarbejdet som rimelige og for forbrugerne letforståelige og håndhævdbare bestemmelser. Derfor kan man i udarbejdelse af love eller forordninger ikke undgå at også at søge , at forestille sig, at den forordning eller lov man udarbejder virkelig har de rette relationer til virkelighedens verden, samt at overveje om loven eller forordningen kan blive håndhævet ud fra intentionerne.
Man kan derfor ikke komme uden om, at man træffer så virkelighedsnære bestemmelser som muligt, og ikke mindst skal man også tænke på eventuelle økonomiske følger af eventuelt nødvendighed af særlige krav samt indgreb i og forordninger i forskellige virksomheder.
Derfor synes der ikke at være grundlag for på nuværende tidspunkt, at fjerne § 4 stk. 2 og selvom intensivering af tilsyn på grundlag af bestemmelserne i § 5 stk. 3 synes nødvendigt, må man dog indrømme, at dette i fuld omfang ikke vil kunne klares ved udstedelse af et cirkulære alene.
Jeg vil derfor støtte Landsstyrets anbefalinger og går ind for, at forslaget går til 3. behandlingen i sin foreliggende form.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur der kommer med en besvarelse.
Først vil jeg gerne takke for, at Landsstyrets forslag om stramning, at man er enig i det af samtlige. når Sundhedsudvalget ellers foreslår yderligere stramning efter at have støttet Landsstyrets indstillinger, man var inde på, at § 4 stk. 2. træder ud af kraft, og her er det så mindre virksomheder under 10 ansatte , og den særlige behandling de har, hvor udvalget så foreslår, at den del af loven træder ud af kraft, idet vi også må finde alle mulige gode udveje for at holde tobaksrygningen nede, og dermed også opnå, at alle relevante personer får mulighed for at komme med indsigelser i stedet for at man tager beslutninger henover hovedet på alle relevante personer.
Og derfor vil vi fra Landsstyret gerne have nogle klare meldinger om, selvom det måske allerede er klart nok, om det er Landsstyrets intentioner om, at man vedtager en lov uden at høre relevante instanser eller parter og vi mener så også at den stramning vi nu også går ind for, om det så yderligere også skal have mulighed for at stramme op, således at det kommer som et forslag på et senere tidspunkt også m.h.t. den allerede omtalte stramning.
Og jeg bemærker så også, at Kandidatforbundet mener det samme som Landsstyrets stillingtagen og skal her understrege, at de små virksomheder også kan indrette særskilte rygelokaler, og vi har jo ikke kendskab til disse små virksomheders forhold, selvom vi allerede har interesse i, at man mindsker rygningen alle steder.
Men vi kan jo forestille os små kiosker eller mindre virksomheder, som måske kun har et lille kontor, og det er netop sådanne virksomheder, hvor vi ikke skal tvinge folk til at gå ud for at tage sig en smøg, hvorfor vi fra Landsstyrets vegne ønsker at foretage en høring eller uden at tage en høring vedrørende disse formål skal vedtage en lov og det er det jeg gerne vil høre en udmelding om.
Og jeg skal lige minde om, t vi snart skal have en afstemning.
Anders Nilsson, Udvalgets formand har bedt om at få ordet igen.
Jeg skal på udvalgets vegne takke for den brede tilslutning der også til den stramning udvalget har foreslået m.h..t. rygeforbud på arbejdspladser der omfatter mindre end 10 medarbejdere.
Landsstyremedlemmet siger i sit svar, at forholdene ikke har ændret sig voldsomt siden 1994, hvor man indførte begrænsninger i rygningen, for så vidt angår de små virksomheder, men forholdene har ændret sig, både heldigvis og uheldigvis i de 4 år der er gået. Heldigvis fordi forståelsen for nødvendigheden af begrænsningen i rygningen, den er vokset ganske gevaldigt siden 1994. Det er nu accepteret og folk er blevet bedre til at tage hensyn til ikke-rygere.
Og uheldigvis fordi, at i den tid der er gået siden 1994, der er der kommet stadig mere og mere uhyggelige oplysninger frem om rygningens skadelige virkninger og det gælder både rygere og ikke rygere, det gælder endog foster før fødslen, der kan tage skade af moderens aktive og passive rygning.
Rygning det er en ret, men det er ikke-rygning sandelig også. Vi har diskuteret det meget grundigt i Sundhedsudvalget og vi mener, at det er vigtigt, at sikre medarbejdere også på de små arbejdspladser retten til at arbejde i et røgfritmiljø.
Også på små arbejdspladser med mindre end 10 arbejdspladser vil det i de fleste tilfælde være muligt at indrette rygerum eller rygefrizoner. Og hvis arbejdspladsen er så lille som en kiosk med et enkelt kontor, så er man ikke omfattet af forbuddet, fordi det gælder kun når der er flere medarbejdere i samme lokaler.
Så det er Sundhedsudvalgets indstilling og vi har diskuteret det meget længere og meget grundigt.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit uden om partiernes ordførere.
først skal jeg lige nævne, at det ikke er sådan, at samtlige medlemmer af Sundhedsudvalget er ikke-rygere, men når vi strammer op omkring en lovgivning, så må vi ikke glemme forebyggelse og at man får folk til at holde op. Og vi ved jo, at hvert år ved årsskiftet, så kommer vi med nytårsforsætter, navnlig om, at holde op med at ryge, men efter min mening er det meget vigtigt, at man ikke kun tænker på en opstramning af lovgivningen og ikke blot kommer med en bussemand overfor andre, men at vi rygere også får en vejledning om, hvilke muligheder der er.
Vi har et stort problem, da vi begyndte at se spiritusforbruget som en sygdom, så åbnede vi for afvænning af spirtusmisbrugere, men når vi nu ser på tobaksrygningen som også kan give lungekræft, så må vi også mere begynde at arbejde for en mere for en mere aktiv tobaksafvænnings initiativer, og som før nævnt, det er ikke nok med at man strammer op omkring lovgivningen, og at man kommer med forskellige skræmmekampagner, men selve forebyggelsen må vi også arbejde mere for.
Kristine Raahauge, Siumut er den næste der får ordet og derefter er det Otto Steenholdt, Atassut.
Landsstyremedlemmet kom ind på i sit svarnotat om høringsmuligheder, det har vi ellers forståelse for. I den anledning vil jeg gerne spørge for, at det vi har af materiale vedrørende 1. behandlingen af forslaget har man ikke været inde på, om Landsstyret har foretaget en høring, derfor har vi drøftet det meget, som formanden kom ind på, da vi skulle tage en beslutning.
Men af hensyn til sundhed har vi besluttet os at støtte en stramning der tager hensyn til alle. Der er mulighed for at man i samarbejde med de mindre virksomheder, at indføre ordninger, såfremt der ikke er mulighed for at henvise til eget rygelokale. Det kan eventuelt kan i samarbejde med Arbejdstilsynet. Tak.
Otto Steenholdt, Atassut har bedt om ordet.
Vi har også fra Atassut undret os noget, hvorfor man har ventet med at tage en høringsrunde efter 2. behandlingen. Man kan ikke indlede med forhandlinger med udvalget her, den eneste vej er at Landsstyret stopper 2. behandlingen og lader sagen gå videre tilbage til udvalget.
Men fra Atassut vil vi foretrække, at vi fortsætter med den enighed der er. Jeg har talt med Tobaksskaderådet i Danmark, som klart siger, at man i forbindelse med lovgivning kun medtage de offentliges arbejdspladser og ikke medtager de private.
Vi er nok lidt forud for hvad det angår, for at undgå at der kommer sygdom som følge af rygning, så er det jo et spørgsmål om de små virksomheder har råd til at indføre særskilt rygerum, men vi vil ikke stoppe her ved det i Atassut, vi finder det så vigtigt, at der er lovgivet omkring det private, og at vi mener at alle skal følge denne lov, både det offentlige og de private og det gælder alle.
Som sagt vil vi gerne høre omkring den høringsrunde der er, såfremt Landsstyret fastholder denne indstilling.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.
Tak. I forbindelse med bekæmpelse af tobak bruger nogle plaster, jeg synes at de er noget dyre, man kunne eventuelt nedsætte prisen på disse plastre. Der er jo mulighed for, at få materiale omkring forebyggende arbejde gratis og det må være en af mulighederne.
Af Landsstyres svar fremgår det, at man er i tvivl om forskellige ting, om man ikke har været inde og hører forskellige virksomheder, så vil vi gerne foreslå, at disse høringsrunder først gennemføres før 3. behandlingen og at udvalget behandler sagen igen efter denne høringsrunde. Tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed kommer med yderligere besvarelse.
Otto Steenholdt Atassut undrer sig over at man eventuelt ikke har lavet høringsrunde vedrørende ændringsforslagene inden 2. behandlingen. Man har lavet en høringsrunde omkring de ændringsforslag der er i forbindelse med 2. behandlingen, men det ny ændringsforslag der kommer, det er fra Udvalget, og denne del af forslaget er ikke sendt ud til høring.
Lars Sørensen efterlyser i sit indlæg oplysning omkring de mennesker der ønsker at holde op med at ryge; vejledning og rådgivning, der til kan jeg oplyses specielt i forbindelse med etableringen af PAARISAA, at man intensivere oplysningsinitiativerne som jeg ikke vil nævne hver for sig.
Vi har også haft kursusvirksomhed omkring der kan vejlede folk der ønsker, at holde op. det første kursus var i januar måned i år med deltagelse af folk fra forskellige byer og her er det sundhedspersonale og man sigter især på vejledning for dem der ønsker at holde op.
Dette kursus vil fortsætte i december måned, hvor man vil komme med et bredere tilbud, hvor de store virksomheder får mulighed for at deltage i dette kursus. Jeg håber således, at de der er i stand til at vejlede bliver flere og flere og kan oplyse, at man på nuværende tidspunkt vurderer resultaterne af disse kurser, for at kunne se hvilke effekt det kursusinitiativ har haft, men uden af vente på resultatet er det planen at fortsætte kursusvirksomheden.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har jo også ret i, at det er ret dyrt med disse plastre, og i samarbejde med lungeforeningen har man i 1998 haft et tilbud til de der skal have børn, således at de kan få det gratis, for hvis prisen skal nedsættes, så vil det koste ret dyrt, så i første omgang har vi gjort det sådan som vi har gjort, således at vi har haft tilbud stående til de der skal have børn.
Med disse foreløbige bemærkninger, der vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, hvor megen tid vi har til en eventuelt høringsrunde før 3. behandlingen, men vi kan selvfølgelig prøve at bane vejen for at det kan gøres.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer nu med en besvarelse.
Ja vi kan jo bruge en lang tid på, at drøfte spørgsmålet her, men det har vi ikke i sinde at gøre. Et menneske har lov til at bestemme selv over sit eget liv, denne frihed skal jo heller ikke laves om på ved en given lovgivning.
Vi har heller ikke nogen grund til, at få en ryger til at få skyldfølelse ved en given lovgivning, ligesom vi også går i mod, at man laver en lovgivning omkring religiøs frihed.
Men det vi er inde på er, at vi ikke skal få en ryger til at føle sig selv som en lovovertræder. Og noget af det jeg oplever her er jeg ikke glad for, at der er rygere som bliver smidt ud, fordi der ikke er indrette rygelokaler og der mener jeg, at vi gør noget sådan der ligner en omgang med menneskerettigheder, hvorfor vi har i sinde, at finde den mest hensigtsmæssige lovgivning også inden for det.
Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan finde den bedst mulige lovgivning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har bedt om at få ordet igen.
Først skal jeg endnu engang henvise til mine bemærkninger og jeg mener også, at det er for kort tid til at foretage en høring m.h.t. § 4 stk. 2 og såfremt vi skal tage en stillingtagen til det.
Og derfor har Landsstyreformanden ret i sine sidste bemærkninger. Vi må først se på andre muligheder, fordi vi kan jo ikke smide alle folk udendørs, for vi må se på de faktiske forhold der er.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, og man har ønsket at man indtil videre sender sagen tilbage til Sundhedsudvalget, hvorfor man efterfølgende vil fortsætte 2. behandlingen af forslaget, og indtil videre skal forslaget behandles hos Sundhedsudvalget inde 2. behandlingen fortsætter.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning, der forelægger.
Landsstyret skal herved fremsætte sine bemærkninger til den af Landstingets Sundhedsudvalg afgivne betænkning i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til ændring af landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer.
Altså man bør ikke forfordele andre i forhold til f.eks. de private, så vi håber at man afslår at der ikke sker en udsættelse. Inden vi går til afstemning skal jeg stille forslag om at man afbryder mødet i 10 minutter, hvis man ikke er imod.
Ændringsforslag som er fremsat i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget udsat til drøftelse i førstkommende samling. På denne måde kan der gennemføres en grundigere høringsproces. Som bekendt står vi imidlertid overfor valg, og det ville være et nyt Landsting, der skal tage stilling til forslaget under førstkommende samling. I sådanne tilfælde kan 2. og 3. behandling ikke udsættes, men behandlingen af et forslag skal starte helt forfra. Da der allerede er opnået tilslutning til det af Landsstyret under 1. behandling fremsatte ændringsforslag til stramning af tobaksforordningen anbefalede Landsstyret at disse vedtages på indeværende samling. De yderligere opstramninger, som er ønsket, vil efter gennemført høringsrunde kunne indgå i den løbende lovrevison.
Med disse ord skal Landsstyret herefter overlade afgørelsen til debat i Landstinget.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Kristine Raahauge, Siumut.
Kristine Raahauge, Siumut:
Fra Siumut skal vi henvise til de bemærkninger, som vi fremsatte i forbindelse med 1. behandlingen i Landstinget af forslaget til ændring af Landstingsforordning om tobak og røgfrie miljøer m.v. idet vi støttede Landsstyrets forslag fuld ud. I forbindelse med 2. behandlingen har Landstingets Sundhedsudvalg fremsat en betænkning, hvori der er indeholdt et ændringsforslag, vi har Siumut har tilsluttet os, eftersom vi finder det væsentligt, at befolkningen sikres ensartede forhold, med hensyn til sundhedsforhold.
Med hensyn til udvalgets opfordring om at gennemføre en høring og har tilkendegivet ikke at ville kunne nå det inden indeværende samling, men lover at Landsstyret vil tage opfordringen op, vil vi fra Siumut stemme for med hensyn til det af Landsstyret fremsatte forslag.
Otto Steenholdt, Atassut:
Da Landstinget for adskillige år siden skulle lave forordning vedrørende dette, sagde vi fra Atassut dengang hen over hovedet på de private næringsdrivende. Atassut sagde dengang klart og tydeligt, at man kan lave forordninger, der gælder for de offentliges virksomheder, men man skal så vidt muligt holde de private udenfor.
Dengang kom Atassut i mindretal og forordningen kommer også til at gælde for private, der har mere end 10 medarbejdere. I disse år hvor tobakskampagnen er synlig på baggrund af dens eftervirkninger for kræftsygdomme, hvor den rammer virkelig mange folk, er Atassut umiddelbart opmærksom på.
Denne ordning gælder også for mange næringsdrivende, men undtaget er dog de mindre virksomheder, der har under 10 medarbejdere. Atassut kom med en bemærkning om det sidste gang, at forskelsbehandling af virksomheder skulle stoppes, og netop derfor var vi enige i Sundhedsudvalgets anbefaling om bortfald af § 4, stk. 2.
Atassut var endelig modstander af, at man pådutter private virksomheder love og forordninger hen over hovedet på dem, Atassut har ikke foreslået, at forordningen ikke skulle gælde for de private virksomheder. Men vi har generelt vurderet vores synspunkter ud fra sundhedsfaktoren, selvom vi udmærket er klar over, at mindre private virksomheder med under 10 medarbejdere selv kan vurdere sundhedsfaktoren, så de selv kan vurdere, om der skal være rygeforbud eller ej i virksomheden. Alligevel har vi fra Atassut besluttet at forordningen også skulle gælde for de mindre virksomheder, lige så meget som det gælder for de store. Etablering af røgfrie miljøer vil koste penge. Men man skal også værne om de medarbejdere, der ikke ryger. Især hvor astmasygdommen rammer og flere i de seneste år i Grønland.
Oven i alt det skal man også tage i betragtning, at mange passive rygere også bliver ramt af kræftsygdomme som er påvist videnskabeligt. Lad det stå, at Atassut har et nyt standpunkt i vores fremlæggelse, men da vores standspunktsændring har med sundheden og gensidig respekt på arbejdspladsen at gøre, og da vi synes, at det er en god standpunktsændring, og Atassut tilslutter sig Sundhedsudvalgets indstillinger til forordningsforslaget.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Med hensyn til forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer skal Inuit Ataqatigiit udtale følgende, idet vi også skal udtale, at vi er gået ind for dette forslag. Ændringsforslaget fra sundhedsudvalget har vi fundet vigtigt, nemlig at der sker en høring. Og vi går ligeledes ind for, at den overgår til 3. behandling i den foreliggende form, som også var den form, som var ved 1. behandling.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Idet jeg henviser til mine udtalelser i forbindelse med 1. behandlingen skal jeg udtale, at jeg har bemærket mig, at der er en ændring i forhold til 1. behandling, og det drejer sig om § 4, stk. 2, hvor man i første omgang har fastholdt at den skal fjernes. Derfor er jeg lidt i vildrede omkring dette forhold og ønsker at man kommer med en tydeliggørelse inden der er afstemning. Når først der har været en forklaring vil jeg kunne forholde mig til, hvordan jeg stemmer.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Herefter vil der komme en besvarelse fra landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning
Undskyld, det er først Anders Nilsson, der ønsker ordet.
Anders Nilsson, Atassut:
Sundhedsudvalget har bedt landsstyremedlemmet for Sundhed og at gennemføre en høring vedrørende udvalgets forslag om at fjerne forordningens § 4 stk. 2. Det er det stykke i forordningen, der undtager virksomheder med færre end 10 ansatte for at være omfattet af reglerne om sikring af et røgfrit miljø. Ud over Arbejdsgiverforeningerne har vi bedt om at Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Astma- og Allergiforbundet høres i sagen. Da høringen ikke kan gennemføres under den igangværende samling kan et enigt Sundhedsudvalg tilslutte sig, at forslaget om ændring af Landstingsforordning om tobak, sikring af røgfrie miljø samt mærkning af tobaksvarer medtages i den form, som det blev fremlagt af landsstyremedlemmet. De tilføjelser, som sundhedsudvalget har ønsket indarbejde, forventer udvalget vil blive indarbejdet i et nyt forslag, når den igangværende høring er afsluttet.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Jeg skal beklage, at vedkommende, som lige har udtalt sig, talte ud over ordførerne, men det er i egenskab som formand for sundhedsudvalget.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg skal takke for, at der er forståelse mellem sundhedsudvalget og Landsstyret. Med hensyn til ønske uddybning fra Kandidatforbundet der skal jeg udtale, at Landsstyret i det oprindelige forslag ikke har medtaget fjernelse af § 4, stk. 2.
Det har været et ønske her fra, og man har ønsket, at sagen først skal sendes til høring, og nu er vi nået til enighed med sundhedsudvalget, og det kunne realiseres ved, at Sundhedsudvalgets forslag om ændring først skal sendes til høring, og således at der kommer et ændringsforslag senere hen, når der har været en høring.. I denne her sammenhæng er der spørgsmål, som vedrører det oprindelige forslag, som man har sendt til høring, som man nu stiller forslag om, at der stemmes om.
Otto Steenholdt, Atassut:
Efter at have udtalt os klart fra Atassuts side har vi nogle kommentarer til de, der skal sendes til høring både fra Landsstyrets og udvalgets side. Der er tale om Kræftens Bekæmpelse. Svaret er jo nok meget klart, at der ikke skal ryges, og ligeledes Lungeforeningen, de vil nok også svare klart, at man bør forbyde rygning. Hvad er det man skal sende til høring, når svarene sådan set ligger på forhånd? Med hensyn til høringsspørgsmålene så er der et forslag om, at de virksomheder og så er der arbejdspladser med over 10 ansatte. Gruppen er så de virksomheder, der har under 10 ansatte.
Forleden har vi drøftet spørgsmål om sundhedssektoren, og efter at have sagt dette skal vi anmode om, at der ikke sker en udsættelse, således at forordningen kommer til at træde i kraft og gælde for alle, også de private arbejdspladser eller virksomheder under det offentlige. Begrundelsen må være, at vi finder sundheden i fremtiden så vigtig, at samtlige virksomheder og arbejdspladser skal følge de intentioner, der er i forbindelse med denne forordning. Altså man bør ikke forfordele andre i forhold til f.eks. de private, så vi håber, at man afslår en udsættelse.
Anders
Andreassen, Landstingets formand:
Inden vi går til afstemning skal jeg stille forslag om, at vi afbryder mødet i 10 minutter, hvis man ikke er imod. Kristine Raahauge, Siumut har bedt om ordet endnu engang.
Kristine Raahauge, Siumut:
Med hensyn til udtalelserne fra Atassut i forbindelse med 2. behandlingen, og med hensyn til, at der er blevet udtalt klart ved 1. behandlingen, og nu har Landsstyret så klart tilkendegivet, at de ikke kan gennemføre en høringsrunde inden for de tidsrammer, der er. Ud fra de planer der omkring høring, så har vi fra Siumut besluttet, at vi vil indstille, at de ændringer, der skal være i § 7 skal gennemføres.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Og herefter er det landsstyremedlemmet for Sundhed som endnu engang kommer med et svar.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning:
Jeg er lidt forundret over, at Landsstyrets svar, som er fremsat i forståelse med sundhedsudvalget, giver anledning til diskussioner, og udvalgsformanden Anders Nilsson har jo også udtalt sig om den side af sagen.
Landsstyret har i sin forelæggelse og i andre sammenhænge også med hensyn til Kandidatforbundet, så er det sådan, at vi finder det vigtigt, at de relevante organisationer og andre skal gives mulighed for at blive hørt, også selvom vi kan gætte os frem til hvilke svar, der kommer, således at man ikke handler hen over hovedet på disse. Jeg skal endnu engang gentage, at vi kommer med denne indstilling i forståelse mellem sundhedsudvalget og Landsstyret.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Fra vores parti ønsker vi ikke en udsættelse, idet man allerede fra 1. behandlingen har været enige både partierne imellem og Kandidatforbundet, og vi har jo også udtalt i enighed, at man godkender forslaget i den form, som den forelå ved 1. behandlingen. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at da vi ikke er uenige så mener vi at vi skal fortsætte ligesom Siumut har udtalt.
Anders Andreassen, Landstingets formand:
Og vi gå nu til afstemning. Og jeg skal anmode de, der går ind for, at forslaget går videre til 3. behandling i den foreliggende form rejse sig. 30. Det vil sige samtlige tilstedeværende. Der er ingen, der stemmer imod, og ingen der undlader at stemme. Hermed er dagsordenens punkt 29 klar til 3. behandling.