|
Dagsordenes punkt 29-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 22. september 1998
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Miljø og Sundhed.
Tak. Landsstyret skal hermed fremsætte forslag om ændring af lanstingsforordning nr. 5 af 23. november 1994 om tobak, og sikring af røgfrie miljøer m.v.
Landstingsforordning nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og sikring af røgfriemiljøer m.v. har indtil videre dannet det retlige grundlag for sundhedsvæsenets bestræbelser på at mindske de skadelige virkninger af tobak.
Da der fortsat er en behov for en forebyggende indsats på tobaksområdet, og da det har vist sig behov for en skærpelse af visse regler på tobaksområdet fremsættes hermed forslag til ændring af den hidtige gældende forordning. Forslaget er således led i Landsstyrets bestræbelser for at forbedre befolkningens almene sundhedstilstand gennem forebyggelses foranstaltninger.
Forordningens § 7 stk. 1 foreslås ændring for at skærpe den hidtil gældende regel, hvorefter rygning i et lokale der fungerer som en arbejdsplads for mere en medarbejder kun er tilladt, såfremt alle i lokalet er indforstået med at rygning tilladelse.
Med den nye udformning af § 7 stk. 1 foreslås at absolut forbud mod rygning af lokaler der fungerer som arbejdsplads for mere en medarbejder indført. Efter den hidtige gældende § 7 stk. 2 er rygning tilladt under afholdelse af møder såfremt alle i lokalet er indforstået med at rygning tillades. Med den foreslået ændring indføres et absolut forbud mod rygning under afholdelse af møder.
Formålet med disse ændringer af lovgivningen er således formindske de sundhedsskadelige virkninger af rygning. Det vurderes at de skærpede regler samtidig vil virke forenklende og dermed gøre det lettere at overholde reglerne.
Den foreslået ændring af § 13 a citat AArbejdstilsynet Grønland, citat til ”andre myndigheder”, citat slut er sket på baggrund af en henvendelse fra Arbejdstilsynet i Grønland der har gjort hjemmestyremyndighederne opmærksom på, at hjemmestyret ikke har lovgivende kompetence for såvidt angår Arbejdstilsynet der er en statslig myndighed.
Og i § 11 stk. 4 er citat ”Direktoratet for Sundhed og Miljø”, citat slut ændret til citat ”Direktoratet for Sundhed og forskning”, citat slut i overensstemmelse med Landsstyrets nuværende ressortfordeling.
Forslaget er udgiftsneutral i forhold til sundhedsvæsenets samlede budget, der forventes ingen personalemæssige konsekvenser af forslaget. Forslaget har været til høring bl.a. relevante samarbejdsparter, hvorefter høringssvarene er indarbejdet i forslaget.
Landsstyret anbefaler at ændrings af landstingsforordning om tobak og sikring af røgfriemiljøer m.v. sættes i kraft.
Med disse ord skal Landsstyret derfor anmode om Landstingets tilslutning til at Landsstyret stadfæster ændringsforslaget. Så siger jeg tak.
Og vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Kristine Raahauge, Siumut.
Siumut støtter Landsstyrets forslag om ændring af landstingsforordning om tobak og sikring af røgfriemiljøer m.v.
I forbindelse med Landstingets efterårssamling i 1997 har Sundhedsudvalget, hvor Siumut er repræsenteret fremkommet med en betænkning og hvor et enigt udvalg indstillede overfor Landsstyret om ændringer af § 7 i landstingsforordning har v i Siumut meddelt at vi støtter forslaget.
Siumut mener at det er vigtigt at skærpe reglerne om tobak og sikring af røgfriemiljøer m.v. Således at der kan fastsættes regler der ikke generer ikke rygere og rygere. Med ændring af landstingsforordning nr. 5 af 3. november af 1994 foreslås der et absolut forbud mod rygning i lokaler der fungerer som arbejdsplads og mødelokale for mere 1 medarbejder. Siumut vil hermed give sin uforbeholden støtte til ændringen.
Siumut mener også at det er en selvfølge at man vil sikre ansvarsplacering for overholdelsen af forordningsregler. Vi er i Siumut glad for, at der siden forordningens ikrafttræden er fulgt, at kommunerne på en seriøst måde f.eks. i børneinstitutioner, skoler og officielle steder ved at der er oprette rygelokaler.
Vi mener at det er en ansvarlig møde at følge forordningen på og med disse bemærkninger vil Siumut hermed foreslå, at forslaget viderebehandles i Landstingets Sundhedsudvalg forinden 2. behandlingen af ændring af forslag til landstingsforordning. så siger jeg tak.
Anders Nilsson, Atassut.
Atassut støtter den foreslået ændring af landstingsforordningen. Ændringen vil fjerne det pres der kan lægges på et ikke rygende mindretal i et arbejdslokale eller under et møde om at alligevel at tillade rygning. Det sker ved ganske enkelt at forbyde rygning i lokaler hvor flere mennesker opholder sig for at arbejde ellers mødes. Så siger jeg tak.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. På grund af den meget tobaksrygning i Grønland får mange kræftsygdomme den konsekvens at sundhedsvæsenet får store udgifter. Selvom alle i samfundet er vidende om tobakkens sundhedsskadelige virkning ryges der alligevel mange cigaretter, hver eneste dag og selvom tobaksafgiftens indsprøjtning til Landskassen ofte anvendes til undskyldning kan man på den anden side nægte at erkende at mange penge strømmer ud af landet af den grund.
Tobaksrygning er meget dyrt, til tobaks..., til sundhedsvæsenet og i stedet for at pengene forbliver i Grønland strømmer de ud landet. Det er blevet bekendt at mange mennesker hvert år vil holde op med at ryge, så er der også mange der siger, at de vil holde op.
Det er beundringsværdigt når nogle blot siger, at de vil holde op, så holder de op med at ryge, men der er mange der kommer igang igen efter at have holdt.
På trods af forebyggelse er godt, så mener Inuit Ataqatigiit, at der bør gøres større indsats med forskellige forebyggende foranstaltninger.
Når man kan afalkoholisere alkoholikere, hvorfor skal man så ikke kunne afhælpe storrygerne ? Uden at oprette store centre kan man godt gennem forebyggende virksomhed oprette grupper for tobaksafvænning. Således at afvænningsgrupperne styrker hinanden med at holde med at ryge.
Forslag om forebyggelse af tobaksrygning gennem forebyggende indsats forstår i Inuit Ataqatigiit og støtter tanken.
Landstingsforordning om tobak er tråd i kraft i 1994. Det er helt klart at denne forordning er til megen gavn for ikke rygere, men det kunne at vide godt at vide om rygningen er blevet mindre siden forordningen er trådt kraft.
Det fremgår også af forordningen at der er en regler der siger, at rygning forbydes i et arbejdslokale der har mere en 1 ansat. Jeg vil genre forespørge om denne regel også gælder for restauranter og værtshuse. Vi ved jo, at disse ofte har mere ene 1 ansat bl.a. rygere.
Med disse bemærkninger mener Inuit Ataqatigiit, at man påberåber tobakkens sundhedsskadelige virkninger gennem oplysning i skoler og medierne.
Med disse ord og med håb om besvarelse vores spørgsmål anbefaler vi at forslaget til forordning behandles af Sundhedsudvalget. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra vores arbejde i Landstinget ved vi dels gennem redegørelsen om sundhedsforholdene her i landet, at der her i landet i forhold til andre lande som følge virkninger af tobaksforbrug forekommer forholdsmæssigt langt flere tilfælde af lungekræft, halskræft og andre former for kræft.
Jeg vil derfor for at kunne medvirke til formindskelse af dette meget store problem og ikke mindst for at kunne opnå bedre sundhed for vores børn fuldt ud tilslutte mig en opstramning af forordningen. Såfremt vi voksne fortsat skal have ondt af os selv vil vi få svært ved at opnå en bedre fremtid for vores børn.
Og jeg vil derfor anbefale at forslaget bliver imødegået i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. behandlingen. Tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur vil komme med en besvarelse.
Tak. Jeg kan bemærke at Landsstyrets forslag der er stor tilslutning fra samtlige ordførere her i salen med henvisning af behandling i Sundhedsudvalget. Selvfølgelig vil vi tage disse opfordringer til efterretning bl.a. for at kunne uddybe de informationer der forefindes på området.
Og Maliinannguaq Marcussen Mølgaard forespurgte om tobaksforbruget er blevet mindre efter at forordningen er trådt i kraft i de senere år. I denne forbindelse skal jeg sige, at vi har foretaget en meget stor tobaksundersøgelse for snart 5 år siden og her i kan man læse at en antal eller 80 % af den voksne befolkning er rygere her i Grønland. Og efter en genopstart af Paarisaa forebyggelsesafdelingen, så har vi også påvist at der er stort forbrug blandt befolkningen her i Grønland og de sidste oplysninger vil tilgå Sundhedsudvalget.
Kort sagt de sidste undersøgelse på baggrund af de sidste undersøgelse, så er der ikke sket en reduktion af rygere her i Grønland efter at denne forordning trådte i kraft, men ca. 70 % har ytret ønske om, at de vil holde op med at ryge, hvis det er muligt. Bl.a disse og andre oplysninger kan vi overlade til Sundhedsudvalget.
Det er ligesom om de har behov for at man animere til at holde op med at ryge. Det kan være meget meget svært at holde op med at ryge når man først er begyndt. Det er derfor det er meget nødvendigt, at skulle sige til dem der endnu ikke er begyndt at ryge, at da det kan være meget svært at holde op med at ryge når man først er begyndt. Derfor skal vi fortsat støtte de mennesker som ikke rygere.
I den forbindelse kan jeg sige at vi har et stort samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i Danmark og Sundhedsstyrelsen og således at midler der er tilgået hertil, har vi brugt til at oplyse kommende forældre om disse problemer. Selvfølgelig vil vi meget gerne udbrede disse oplysningskampagner til også andre dele af samfundet, men der er igangsat initiativer i denne sammenhæng og vi vil også være klar til at overlade disse oplysninger til Sundhedsudvalget.
Og så er der også intentioner om vejledning for de kommende forældre altså folk der har behov for en vejledning for at kunne holde op med at ryge og undgå rygning, altså hvis personerne selv ønsker hjælp i forbindelse med deres ønsker om at holde op med rygerne og vi har medarbejdere der er klar til at tage disse initiativer op til virkeliggørelse, men disse initiativer kan også udvides.
Foreløbig med disse bemærkninger konstaterer jeg, at forslaget har en bred tilslutning her i salen, så håber jeg på en god debat fremover i forbindelse med emnet.
Og nu vil Maliinannguaq Marcussen Mølgaard gerne op til talerstolen igen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Det er med hensyn til vores spørgsmål, det er m.h.t. restaurationer, spørgsmål omkring restaurationer, som vi kan se skal den gælde fra 17. november, skal det forstås på den måde, at det er den 17 eller 18 man ikke må ryge på restaurationer ?
Altså forbudet træder i kraft samme dag eller dagen efter. Der er jo folk der samles der, og der er jo flere medarbejdere tilknyttet disse.
Jeg skal tilføje at selvfølgelig er det glædeligt, at kommende forældre og de der snart bliver mødre bliver opfordret eller der er kampagner overfor dem. Vi ved også at der for nogle år siden har været nogle udsendelser igennem tv om de eventuelle virkninger, der mener jeg at sådan en kampagne bør fortsætte og selvfølgelig også benytte sig af plakater m.v.
Men vi ved at det der giver størst effekt er tv-udsendelsers spots og radioudsendelser hvor man gør opmærksom på de skadelige virkninger.
Og så med hensyn til det andet spørgsmål. Hvis der virkelig er 70 % der ellers ønsker at stoppe rygningen, så bør man gøre en aktiv indsats overfor disse. Der er jo nogle af dem som mangler støtte, gensidigt støtte, man kunne eventuelt indføre kurser i forbindelse med forebyggelsesarbejdet i de enkelte kommuner, således at der kan oprettes støttegrupper for dem der ønsker at holde op med at ryge. Vi bruger jo mange penge til forskellige formål. Tak.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed med et endelig svar.
Som man ved så har Sundhedsudvalget haft flere drøftelse omkring rygning, og er kommet med forskellige indstillinger, ligesom der er kommet forslag fra de enkelte landstingsmedlemmer, og der har været en debat omkring i samfundet.
Man har også overvejet i forbindelse med forslaget, hvor mange og hvor store ændringer vi på nuværende tidspunkt skal foretage. Det er ligesom et første skridt det forslag vi fremkommer med som et skridt fremad.
Vi har også især i direktoratet været inde på andre ændringer, men med hensyn til de eventuelle følger på institutioner og virksomheder, arbejdspladser, så længe vi ikke kan se de eventuelle konsekvenser har vi været tilbageholden med at komme med forslag desangående på nuværende tidspunkt.
Der er kun tale om de ændringsforslag som vi har fremsat altså som er ændringer til den hidtil gældende forordning. Vi regner ikke med at der kommer ændringer med økonomiske virkninger. Jeg kan ikke komme tydeligere ind på det på nuværende tidspunkt, så man vil afvente hvis man ønsker et klarere svar.
M.h.t. forebyggelsesarbejdet omkring tobak og at man kan genbruge nogle af kampagnerne, det har Maliinannguaq været inde på. Vi har mange forskellige materialer her i Grønland, enten sidste år eller forrige så har vi være enige med Kræftens Bekæmpelse om, at vi kan udnytte de mange materialer de har, det har vi da også realiseret her, vi fik en hel kasse sidste år med forskellig materiale med forskellige ting. Både dem vi selv og dem vi får udefra dem er vi igang med at undersøge og vurdere ting, hvilken af dem der er velegnet til hvilken grupper, men arbejdet er ikke helt færdigt, men det er netop formålet, nemlig hvilke ting vi kan udnytte her i Grønland af det der eksisterer, således at man også på en billig og nem måde kan komme med nogle kampagner, men der pågår arbejde omkring disse forhold.
I forbindelse med udbygningen af indsatsen på forebyggelsesindsatsen også m.h.t. forebyggelseskonsulenterne, der vil det være velegnet at der er samarbejde med disse konsulenter. Tak.
Og jeg skal gøre opmærksom på, at samtlige partier og Kandidatforbundet ønsker at punktet først bliver behandlet i Sundhedsudvalget og udvalget vil jo i forbindelse med 2. behandlingen fremsætte en betænkning og der er nok ingen tvivl om, at udvalget også kommer med en indstilling omkring spørgsmålet om ikrafttræden.
Kristine Raahauge, Siumut.
Vedrørende et klart spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit om den opstramning skal gælde generelt eller om vi også skal fokusere restauranter og værtshuse, vi mener at det er et forslag der vedrører alle altså generelt bl.a. m.h.t. de restauranter og værtshuse som har behov for et særskilt rum til at ryge, fordi de producerer mad.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Meget kort skal jeg bemærke ud over vores partiordfører. Som den lovgivende magt her i Landstinget, så skal vi huske på når vi skal udfærdige regler, hvordan love skal kunne administreres.
Med bl.a. m.h.t. det første punkt i § 7, at der i et rum, hvis der er flere en 1 person der arbejder i et lokale og vores ordfører kom ind på, hvordan man skal forholde sig på restauranter og værtshuse.
Hvordan skal vi finde frem til en ordning der vedrører arbejdspladser der ikke er klar til at følge en sådan lovgivning ? Der er et forslag om, at denne forordningsændring skal være gældende fra den 15. november 1998, hvis vi efter denne dato skal entre en restaurant, hvem skal så have lov til at komme ind med ret til at ryge ?, Derfor skal jeg understrege, at vi også skal kunne tænke på administrationen af loven når vi udfærdiger disse love, og henviser iøvrigt forslaget til behandling i udvalget.
Mødeleder. Anders Andreassen, Landstingsformand.
Tak. Jeg skal gøre opmærksom på, at forslaget er et ændringsforslag og derfor skal det behandles indgående indenfor Landstingets Sundhedsudvalg m.h.t. ikrafttræden og de andre forhold samt indarbejde de faldne bemærkninger der er i salen inden 2. behandlingen og de vil så fremkomme med deres betænkning inden 2. behandlingen.
Der er ikke flere talere, så har vi færdigbehandlet punkt 29 og henviser forslaget til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen.