|
Dagsordenes punkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Mødet er åbnet.
Indtil vi går overtil dagsordenen, skal jeg meddele, at Naimanngitsoq Petersen på grund af sygdom ikke kan deltage under resten af samlingen. Formandsskabet har tilladt, at dennes suppleant Pauline Kristiansen indkaldes i stedet, hun er også ankommet hertil. Udvalget til valgs prøvelse indstiller til formandsskabet, at Pauline Kristiansen anses for valgbar og denne indstilling fremsættes hermed for landstinget. Er der nogen imod? Det er ikke tilfældet.herefter beder jeg Pauline Kristiansen indtage sin plads i tinget, velkommen.
Vi har følgende punkter på dagsordenen i dag mandag den 28. september 1998;
Punkt 15; Forslag til landstingsfinanslov 1999 og det er landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og boliger, der forelægger forslaget. Anton Frederiksen har tre forslag og Lars Karl Jensen og Sivert K. Heilmann samt Niels Mattaaq, og det er 1. behandlingen af forslaget.
Punkt 23;
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, ligeledes en 1. behandling.
Og først er det Anton Frederiksen, der fremlægger sine forslag og inden han fremkommer med sine forslag, vil jeg bede velkommen til landstingsmedlem hr. Enoksen.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Mine forslag er omdelt skriftligt, hvorfor jeg vil anmode formandsskabet om at resumére mine forslag.
For det første; som bekendt er det sådan, at rekuttering af læger, sygeplejersker og jordemødre meget problematisk er Y det sidste år, hvorfor jeg har fremsat et forslag om, at man sætter lønnen til disse personalegrupper højere. Og for det andet; der vil jeg henvise til mine bemærkninger tidligere her i landstingssalen og ikke mindst hensigt til de store økonomiske problemer i Kangatsiaq Kommune i de seneste år, der fremlægger jeg et forslag om, at man udvider skolen i Kangatsiaq og de forskellige problematikker fremgår i forslaget, der er omdelt. Og for det tredje; der har gennem flere år været problemer med vandforsyningen i bygden Y nniarffik, hvorfor jeg anmoder om, at man fremskynder behandlingen af dette område, tak.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Jeg vil også resumére mit forslag. Jeg foreslår, at man medtager følgende områder i forbindelse med bevillingen; der har været problemer med tilgang i fiskeområderne. Vi ved, at de fortsat fisker på havbunden og er med til at forstyrre vores beskyttelse af vore levende ressourcer. Flere kommuner har ellers søgt om, at få renset havbunden for disse garn, men har har ikke hørt noget om disse ansøgninger. Og selvom de har ønsket at være medfinansierende, så har de ikke hørt noget, hvorfor jeg forslår, at man fremskynder dette punkt.
Sivert K. Heilmann, ordfører for Atassut:
Tak. Jeg vil også forkorte mit forslag. Jeg har fremsat forslag om, at der skal være mulighed for for at søge om økonomisk støtte til de gamle sportshaller. Sportshallerne er i dag efterhånden ved at være omkring 20 år gamle. Og det er mest af hensyn til vedligeholdelse, hvorfor det er nødvendigt med bevillinger og derfor har jeg fremsat forslag om dette i forbindelse med behandlingen af finansloven.
Der er forskel for økonomien fra by til by, men skolerne og kommunerne medfinansierer brugen af disse sportshaller omkring skolen.
Mange foreninger har kun deres medlemskontingenter og indtægter ved bingo. Og det er meget vigtigt, at man arbejder for fortsat drift af disse sportshaller.
Jeg vil derfor gerne foreslå, at landstinget i forbindelse med behandlingen af finansloven afsætter 5 mio. kr. i budgetoverslagsårene, således, at sportshallerne, der er over 15 år gamle og som har behov for det, kan søge om tilskud til istandsættelse og at udgifterne deles ligeligt mellem hjemmestyret og sportshallerne.
Niels Mattaaq, ordfører for Siumut:
Jeg har allerede for flere år siden fremsat forslag i forbindelse med opstart af hellefiskefiskeriet ved Upernavik. Der er der mistet en masse garn ved fiskeriområderne. Upernavik Kommune har ellers søgt om, at få renset fiskeriområderne, selvom der er støt enighed om det, er der ikke givet tilsagn om støtte til det.
Det at miste langliner for en fisker, betyder også et stort økonomisk tab. På den baggrund, foreslår jeg, at alle fiskeriområderne ved Upernavik Kommune bliver renset.
Landsstyremedlemmet
for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Tak. På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til finanslov for 1999.
Forslaget indeholder balance mellem indtægter og udgifter. Finanslovsforslaget er dermed udtryk for en videreførelse af landsstyrets hidtidige politik. Samtidig indeholder forslaget en række velfærdsmæssige forbedringer.
For landsstyret er det vigtigt, at der sker en fortsat mindskelse af landskassens gældsniveau. Hjemmestyrets gæld, som blev opbygget i 1980´erne, udgør fortsat en begrænsning af den økonomiske handlefrihed. Derfor bør landskassens nuværende likviditet anvendes til nedbringelse af landskassens gæld, i takt med, at afdragene herpå forfalder. I perioden 1999 til 2002 tilstræbes det derfor at sikre balance i drifts-, anlægs- og udlånsresultatet og finanslovsforslaget er udtryk for balance mellem udgifter og indtægter i hele budgetperioden.
I finanslovsforslaget er fastholdt et uændret skatte- og afgiftsniveau. Indtægterne i 1999 forventes i alt at udgøre 4,4 mia. kr.. I forhold til 1998, er det en stigning på 84 mio. kr., hvilket svarer til, hvad der følger af den almindelige prisudvikling.
Som resultat af bloktilskudsforhandlingerne med den danske stat, er bloktilskuddet 78,8 mio. kr. højere i 1999, end i 1998. Det skyldes først og fremmest, at der på sædvanlig vis er sket pris- og lønregulering af bloktilskuddet. Herudover er bloktilskuddet forøget, som følge af hjemtagningen af råstofforvaltningen. I årene 1999 til 2001 er bloktilskuddet på 2.653.500,- kr årligt i 1999-prisniveau.
Udgifter og udlån forventes at udgøre 4,4 mia. kr. i 1999. Heraf er driftsudgifterne den største post på 3,8 mia. kr.. Anlægsudgifterne og anlægsudlånene er på 608 mio. kr..
Nu vil jeg fremhæve en række hovedpunkter på udgiftssiden i finanslovsforslaget.På anlægsområdet er renoveringsbehovet et meget vigtigt samfundsanliggende.
Der er behov for en ekstraordinær indsats på skoleområdet, social- og sundhedsområdet, boligområdet, el- og vandforsyningsområdet og havneområdet. I erkendelse af opgavens meget store omfang, rejste landsstyret i efteråret 1997 spørgsmålet om den danske stats medvirken til løsning af renoveringsproblemet.
Under finsns- og økonomiministrenes besøg i august 1998, blev det aftalt at nedsætte et koordineringsudvalg, der skal udarbejde en rapport til brug for de videre drøftelser mellem landsstyret og regeringen om renoveringsspørgsmålet.
Dette arbejde er nu påbegyndt. Landsstyret prioriterer renoveringsbehovet højt, så vi også kan have orden i boliger, institutioner og forsyninger i fremtiden. Der skal gøres en ekstraordinær indsats og landsstyret har derfor i finanslovsforslaget for 1999 foreslået, at der afsættes 320 mio. kr. til en renoveringspulje over de kommende år. Disse penge kommer fra Tele Greenland A/S´s indfrielse af et lån fra landskassen.
I de seneste år har hjemmestyret øget renoverings- og vedligeholdelsesindsatsen på en række områder. I finanslov for 1998, blev der således indarbejdet yderligere midler til renovering på 25 til 30 mio. kr. årligt med henblik på renovering af folkeskoler. I 1995 blev der genneført en principændring vedrørende huslejeberegningeni offentlige udlejningsboliger. Der foretages derfor nu brugerfinansierede hensættelser til vedligeholdelse.
I 1993 blev der gennemført en ændring i administrationen af BSU-ordningen, sådan at den i dag hovedsageligt finansierer modernisering, renovering. Tidligere blev BSU-ordningen især anvendt til finansiering af nybyggeri.
Men selvom alle disse initiativer er taget, må det konstateres, at der i dag er et meget presserende behov for en ekstraordinær renoveringsindsats. Renoveringspuklen er af uafhængige konsulenter skønnet til 2,6 mia. kr. i alt, hvoraf halvdelen kan dækkes af de ordinære finanslovsbevillinger, som det fremgår af finansloven for 1998.
Landsstyret mener, det er nødvendigt at øge den indsats og derfor er der i finanslovsforslaget for 1999, fremsat et forslag om, at 320 mio. kr. indskydes i en renoveringspulje over de kommende år. Det vil imidlertid være vanskeligt, herudover at afse yderligere midler til renovering, uden at landskassens langsigtede økonomiske balance sættes over styr. Det skyldes forventninger om en stagnerende eksportindtjening i de nærmeste år og stigende udgifter til ældre, sundhed og uddannelse, som en konsekvens af befolkningsudviklingen.
Det vil derfor ud over statslig medfinansiering være relevant at overveje en øget brugerfinansiering af vedligeholdelse. Der er også et behov for mere systematisk opfølgning på vedligeholdelsesindsatsen og bedre teknisk planlægning heraf, i både hjemmestyret, kommunerne og i virksomhederne.
Hidtil har det været landsstyrets politik, at der ikke skulle ske en prisregulering af infrastrukturtaksten, huslejer med videre. På baggrund af omfanget af renoveringsproblemerne, kan det nu overvejes at revurdere princippet om brugerbetaling, så brugerne i højere grad kommer til at betale omkostningerne ved produktion af ydelserne, inklusive renovering og vedligehold. Det bør også overvejes, om der skal laves regler for afsættelse af midler til vedligehold, herunder for den kommunale sektor. Det vil kunne bidrage til at kunne til at forbedre vedligeholdelsesstandarden og forebygge fremtidige renoveringspukler.
Det spørgsmål vil blive debatteret i 1999, når koordineringsudvalget mellem staten og hjemmestyret har afslutte sit arbejde.
Et andet væsentligt samfundsproblem, er den store boligmangel. Med henblik på, at øge den private finansiering af boliger, har landsstyret fremsat et forordningsforslag om boligfinansiering på denne samling. Formålet med det nye initiativ, er, at øge det private engagement i boligbyggeriet fra både private personer og selskaber. Samtidig ønsker landsstyret at bygge flere boliger for de samme offentlige midler.
Hovedindholdet i forordningsforslaget er, at der til privat boligbyggeri kan ydes offentlige lån på 40 procent af opførelsessummen, som vil være rente og afdragsfrit i de første 15 år.
Hvad angår den samlede anlægsaktivitet, har landsstyret den klarer målsætning, at anlægsaktiviteterne skal tilrettelægges under hensyntagen til kapaciteten i anlægssektoren.
I forbindelse med tillægsbevillingslov I 1998, blev det netop derfor besluttet, at den oprindelige fire-årige anlægsplan for perioden 1998 til 2001 forlænges. De samme anlægsprojekter gennemføres i stedet over fem år i perioden 1998 til 2002.
Nu vil jeg gå over til at kommentere driftsudgiftssiden i finanslovsforslaget.
I de seneste år har den overordnede udvikling i landskassens drifteudgifter været karakteriseret ved, at udgifter til socialområdet, undervisning og sundhed er steget markant. Det skyldes dels landsstyrets ønske om at øge indsatsen for forbedrede levevilkår for borgerne og dels, at en stadig større gruppe ældre, modtager pensioner. Gennem de seneste år, er antallet af ældre steget med 3 procent om året og denne udvikling vil fortsætte. Bestræbelserne på, at øge uddannelsesniveauet, har også medført øgede udgifter og der er for eksempel en stigning i antallet af studerende både på gymnasielle uddannelser og på de længerevarende uddannelser.
Rekrutteringsproblemerne på sundheds- og undervisningsområderne har desuden aktualiseret målsætningen om, at satse på uddannelse, der kan erstatte den tilkaldte arbejdskraft. Afhængigheden af tilkaldt arbejdskraft, er en barriere for økonomisk uafhængighed og bestræbelsen på at øge uddannelsesniveauet bliver dermed også et led i processen mod øget økonomisk uafhængighed.
Selvom der er et meget begrænset økonomisk råderum, er det alligevel lykkedes at få plads til nye initiativer. Jeg vil gerne fremhæve nogle af disse initiativer på driftsområdet.
På socialområdet er der indarbejdet øgede udgifter til pensioner på i alt 21 mio. kr. omåret. De øgede udgifter er en konsekvens af den forhøjelse af grundbeløbet for pensioner, der er sket med virkning fra 1. september 1998 samt det forhold, at der bliver flere pensionister.
Desuden forbedres barselsorlovsperioden fra den 1. januar 1999 med en uge.
Udgifterne på uddannelsesområdet til uddannelsesstøtte og drift af gymnasier er øget med i alt 15 mio. kr. om året.
I forbindelse med løsningen af problemerne på folkeskoleområdet, er udgifterne til folkeskolen og læreruddannelsen øget med omkring 8 mio. kr. om året.
Administrationen af råstofområdet er overgået til Grønlands Hjemmestyre i 1998. For at skabe grundlag for efterforskning og udvinding har råstofområdet i 1998 fået tilført yderligere midler. Det skyldes det potentiale, som undergrunden rummer af fossile brændstoffer og mineraler og som gerne skulle udnyttes, så hurtigt som muligt. Der er derfor afsat 6 mio. kr. årligt til Greenland Ressources A/S til varetagelse af international promotion, servicering og koordinering, i relation til den grønlandske råstofsektor.
På sundhedsområdet er der på driftsbudgettet afsat i alt 615 mio. kr. i 1999. Som særlige nye initiativer, i forhold til 1998, er der i 1999 yderligere afsat 3,9 mio. kr. og i de følgende år omtrent det dobbelte til regionalisering af sundhedsvæsenet og til uddannelser indenfor psykiatrien. Til Ilulissat alkoholbehandlingscenter, er der afsat 1,2 mio. kr. årligt.
Derudover forventer landsstyret, at sundhedsvæsenets økonomi vil blive genovervejet i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslagene til 2. behandlingen af finanslovsforslaget. Det skyldes blandt andet de store aktuelle rekrutteringsvanskeligheder på sundhedsområdet.
Endvidere kan det nævnes, at landsstyret i forslaget til finanslov har afsat 1,1 mio. kr. årligt til forundersøgelser i forbindelse med etablering af en forskerpark og der er foreslået afsat 4 mio. kr. årligt til etablering og drift af EDB-netværk til kysten.
Efter gennemgangen af disse nye initiativer, vil jeg anføre et enkelt forhold, vi alle bør være opmærksom på i de kommende år.finanslovsforslaget indeholder en fortsat stigning i de samlede udgifter og det er ikke overraskende. Det har været tendensen gennem de seneste mange år og udviklingen er på nogle områder en helt naturlig konsekvens af, at der for eksempel er investeret i uddannelsesinstitutioner, sociale institutioner og lignende.
Men det er også klart, at stigende og faste driftsudgifter gør landskassen mere sårbar, hvis indtægterne og de sociale udgifter skulle udvikle sig ugunstigt, for eksempel på grund af en negativ udvikling i verdensmarkedspriserne eller i al fald i selve ressourcegrundlaget for fiskerierhvervet. Derfor er der behov for at prioritere mere mellem udgiftsområderne i de kommende år.
Overordnet set, forventer landsstyret, at der i de kommende år, vil være nødvendigt at arbejde videre med at reducere landskassens udgifter på erhvervsområdet og infrastrukturområdet. Desuden skal der sikres en omprioritering indenfor uddannelses-, social-, sundheds- og boligområdet. Ellers vil det ikke være muligt at sætte ekstra midler til nye initiativer, herunder til renovering og vedligeholdelse, uden at den finanspolitiske styring sættes over styr.
Det her fremlagte forslag til finanslov for 1999 indeholder, som tidligere nævnt, yderligere midler til at forbedre borgernes levevilkår. Hermed menes, at der er afsat penge til mærkbar forbedring af de ældre og de handicappedes vilkår samt ikke mindst en hævelse af uddannelsesniveauet.
Der er også afsat midler til en både mærkbar og nødvendig opprioritering af renoveringsindsatsen indenfor boliger, forsyning, uddannelsesinstitutioner, havne, sociale institutioner og sygehusvæsenet.
Desuden videreføres det betydelige investeringsprogram i landingsbaner til fastvingede ruter i de kommende år og den første nye landingsbane, tages i brug om knap en uge. Også indsatsen på turismeområdet videreføres og der er indarbejdet midler til en styrkelse af råstofområdet.
Endelig videreføres udbygningen af affaldsforbrændingsanlæg på miljøområdet.
Disse initiativer foreslås iværksat indenfor rammerne af en bæredygtig finanspolitik. Det er landsstyrets opfattelse, at det er bemærkelsesværdigt, at der er fundet midler til de nye initiativer, i lyset af det i udgangspunktet relativt begrænsede finanspolitiske råderum.
Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at der er modtaget fire medlemsforslag, der er henvist til behandling sammen med finanslovsforslaget. Disse medlemsforslag vil indgå i landsstyrets videre overvejelser. Landsstyret vil fremsende sine bemærkninger til forslagene til finansudvalget sammen med ændringsforslagene, således, at finansudvalget kan medtage sin stillingtagen dertil i sin betænkning til 2. behandlingen af finanslovsforslaget.
Med disse ord, overlader jeg finanslovsforslaget til landstingets velvillige behandling og derefter oversendelse til finansudvalget med henblik på 2. behandlingen.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Det af landsstyret forelagte finanslovsforslag indeholder som sædvanlig målsætninger, som vi virker for i vort landstingsarbejde, nemlig forbedringer af borgernes levevilkår.
Fra Siumut er vi glade for at konstatere, at landsstyret fastholder målsætningen om forbedring af borgernes vilkår, for så vidt angår social-, uddannelses- og sundhedsområdet. Det samme gælder, når vi taler om bygge- og anlægssektoren og bevillinger til de nødvendige, omfattende renoveringer i de kommende år samt sikring af landskassens betryggende tilbagebetaling af vores udenlandsgæld.
Desuagtet lægger vi fra Siumut mærke til, at reserverne er sat på laveste plus, når det gælder drift, anlæg og udlån.
Vi mener imidlertid, at dette ikke bør give anledning til panik. Da vi sidste år behandlede finanslovsforslaget for 1998 og overslagsårene, opfordrede vi fra Siumut, at landsstyret skulle undersøge mulighederne for udstrækning af tilbagebetalingen af udenlandsgælden over en længere periode. Vi er kede af, , at landsstyret ikke har gennemført en sådan eundersøgelse, idet vi allerede dengang kunne se, at gennemførelse af den omfattende, nødvendige renovering af den ældre bygningsmasse vil få betydelig indvirkning i de kommende år på landets økonomi og allerede planlagte anlægsopgaver, når man samtidig fastholder, at der ikke skal ske forhøjelse af skatter og afgifter.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre til, at få undersøgt mulighederne for finansiering af etablering af vandkraftværker i Qorlortorsuaq med videre gennem udstrækning af tilbagebetalingen af udenlandsgælden over en længere periode.
I Siumut er vi enige om merbevillingen til Greenland Ressources A/S i kølvandet på hjemmestyrets overtagelse af råstofforvaltningen.
I finansloven 1999 og i overslagsårene, bør vort land have råd til 320 mio. kr. til de landsomfattende renoveringsarbejder og derfor skal vi opfordre til, at man, når de nødvendige renoveringer af den ældre bygningsmasse er gennemført, allerede begynder at forhandle med KANUKOKA om brugernes fremtidige medansvar for renoveringer, idet de enkelte kommuner, er de nærmeste til at vide noget om renoveringsbehovet og hvordan man skal prioritere for området.
Vi har med glæde konstateret, at der indenfor forskning sker forskellige initiativer. Vedrørende sundhedsvæsenet rummer den statistik, der offentliggøres her i Grønland i disse dage, en række alarmerende tal. AIDS er fortsat undeer spredning, kræfttilfælde er fortsat meget udbredte, ligesom selvmord er meget udbredt.
Som vi ved, plages vi af læge- og anden personalemangel. Desuagtet er vi i Siumut glade for, at forebyggelsesinitiativer, som sundhedspersonalet også har kræfter til at være med i, er begyndt at bære frugt. Ud over Paarisa´s arbejde, er der et stigende antal organisationer og enkeltpersoner, der tager del i dette arbejde og det takker vi for. Fra Siumut skal vi opfordre landsstyret til kraftigt at understøtte forebyggelseskampagnen gennem Paarisa.
Siumut har god forståelse for bevillingsoverskridelsen for i år, der skyldes personalemangelen indenfor sundhedsvæsenet, men vi skal bede finansudvalget om at checke, hvorvidt der er taget højde for landsstyrets ansøgning om flere penge i bevillingerne for de kommende år og hvis det ikke er tilfældet, skal vi anbefale ekstraordinære forhøjelser af bevillingerne.
Siumut mener, at arrangementet med fødsel udenfor egen by er en god ordning i denne tid, hvor vi lider af personalemangel.
Men da det er vigtigt med barnets og forældrenes tryghed fra starten af, skal vi opfordre landsstyret til at vurdere særligeforanstaltninger vedrørende jordemoderuddannelsen sammen med arbejdet, med henblik på etablering af centrale helsecentre.
Fra Siumut skal vi ikke undlade at udtrykke vores glæde over, at landsstyret i forbindelse med bekæmpelse af miljøforurening, giver bevillinger til affaldsforbrændingsanstalter i store byer og bygder. Men eftersom også mindre byger, såsom Tasiilaq også har alvorlige affaldsproblemer, skal vi fra Siumut anmode om undersøgelse af, hvornår man kan regne med påbegyndelse af etablering af forbrændingsanstalter, der er dimensioneret til stedets behov.
Fra Siumut har vi gode forventninger på baggrund af landsstyreformandens ord i sin åbningstale vedrørende fiskeri og de landbaserede erhverv.
Fra Siumut har vi gode forventninger til fiskeriet, turisterhvervet og råstofaktiviteterne, som værende de erhverv, som vil fremme økonomisk vækst og vi skal opfordre til, at disse erhverv drives stadig mere rentabelt, idet disse vil skabe flere arbejdspladser her i landet.
Selvom eksporten af fiskeprodukter er meget sårbar overfor forandringer på eksportmarkederne, mener Siumut, at man må arbejde for optimal udnyttelse af havressourcerne. Udsmid af allerede indhandlede fisk, er fortsat for stor og må stoppes. Samtidig må man udnytte skolæst og andre allerede fangne fisk, som der ingen indhandlingsmuligheder er for, bedre end i dag, med henblik på skabelse af flere arbejdspladser.
Ser man på positiv udvikling vedrørende udnyttelse af fiskefabrikskapaciteten, synes etableringen af NUKA A/S, som skal tage sig af hjemmemarkedet, at være det eneste, som man kan have forventninger til. For at sikre, at NUKA A/S kører godt fra starten af vedrørende produktion og salg, må man fastholde, at Royal Greenland A/S er sparingspartner fra starten af.
Når man taler om kødforsyningen gennem fåreavl og rensdyravl, er det værd at bemærke, at fåreavlerne har forøget deres produktion af lammekød og fårefoder gennem forøget opdyrkning af markerne. Dette viser, at vi er på rette vej, for så vidt angår selvforsyning af madvarer. En af planerne er etablering af kyllingefarme. Sådanne planer og andre, som er egnede til at skabe flere arbejdspladser, støtter vi fuldt ud fra Siumut.
Ud over udviklingen af indenrigsbeflyvningen, er der også etableret atlanttrafik. Disse initiativer må betegnes, som gode ffremskridt. Om få dage åbners nye lufthavne i Sisimiut og Aasiaat. Vi skal benytte denne lejlighed til at lykønske beboerne i nævnte kommuner og vi er sikre på, at disse vil bevirke billigere rejser og flere turister. Når vi gør status op på nuværende tidspunkt, må vi regne med, at passagertrafikken med fastvingede fly, helikopetere og passagerskibe fortsat vil have behov landskassetilskud i de kommende år.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre landsstyret til at undersøge, om der er mulighed for etablering af en flytrafikordning i Vestgrønland samt i Østgrønland, idet vi mener, at, at dette vil bevirke billiggørelse af trafikken.
Strømsvigtet på elværket i Sisimiut har allerede vist os, at også elværkerne vil have stærkt behov for renoveringer i de kommende år. Siumut mener, at vi gradvist må gå bort fra dyr, importeret olie, som den eneste kilde. Naturkræfter, som udnyttes i andre lande, har vi også her i landet.
Vi må overveje god udnyttelse af disse, såvel i hinanden nærliggende byer, som i enkelte lokaliteter.
Derfor mener vi i Siumut, at det vil være på sin plads, hvis vi ikke alene lægger budgetter for fire år ad gangen, men begynder at se på, hvad der samfundsøkonomisk bedst kan betale sig på lidt længere sigt.Afslutningsvis lægger vi fra Siumut mærke til, at landsstyrets forelæggelse viser, at landsstyret i de kommende år har til hensigt, at reducere driftsbevillingerne på erhvervsområdet, anlægsområdet og kommunikationsområdet samt omprioritering på uddannelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet samt boligområdet. Fra Siumut kræver vi, at landsstyret indarbejder justeringer på disse områder.
Fra Siumut anser vi det som lovende, at man nu gennem lovgivningen, forsøger at finde muligheder for, at flere virksomheder og enkeltpersoner kan deltage aktivt vedrørende boligforsyningen.
Imidlertid mener vi i Siumut, at nedskæring af bevillingerne til erhvervsformål ikke harmonerer med målsætningerne om sund økonomi, idet vi også står over for at behandle en støtteordning for igangsættere.
Vore indtægter fra handel med udlandet er stagnerende, alt i mens importudgifterne er markant stigende. Her må vi også tænke på de forpligtelser, der følger med lettelser af levevilkårene, på socialområdet samt målsætningen om at holde skatter og afgifter i ave.
Med disse bemærkninger, anbefaler vi fra Siumut, at finanslovsforslaget for 1999 samt overslagsårene overgives til behandling i finansudvalget, forinden 2. behandlingen her i salen sammen med medlemsforslagene. Tak.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Vi har på vegne af Atassut følgende bemærkninger til 1. behandlingen;
I de seneste år, er der her i salen og ude i samfundet taget nødvendige beslutninger, der vil få afgørende betydning for samfundsudviklingen i de kommende år.
Disse beslutninger har været nødvendige, for at samfundsudviklingen kan blive tilpasset udviklingen ude i verden og således, at det offentliges dominerende placering, specielt i erhvervslivet med tiden kan blive minimeret. Målet er, at vi forlader et ensstreget erhversliv og skaber et velfungerende erhvervsliv, til gavn for den enkelte, familierne og samfundet.
Dette er det helt centrale i Atassut´s erhvervspolitik.
Det første vigtige skridt til internationalisering og udvikling af samfundet, er sket omkring uddannelse og kirke, råstofområdet, trafikområdet, kapacitetstilpasning i Royal Greenland, omstrukturering af KNI, udvikling på teleområdet og på mange andre områder , som socialreformen, kommunalreformen og på retsvæsensområdet.
Dette første vigtige skridt begynder allerede nu at bære frugt. De første regionale lufthavne, tages i brug inden længe. Royal Greenland´s strukturtilpasning er i fuld gang. Omstruktureringen af KNI er ved at blive afsluttet og Tele er også godt på vej til at dække hele landet med sine teletjenester.
De unges ansøgninger til uddannelsesstederne, har aldrig været så stor og de unges muligheder for uddannelse i udlandet bliver fortsat forbedret. Den nye læreruddannelse er kommet godt i gang og det er Atassut´s håb og mål, at den nye uddannelsesform får afgørende betydning for løsningen af lærerproblematikken.
På råstofområdet vokser aktiviteterne fra år til år. Brydning af guldholdig forekomst til prøveproduktion, har været i gang her i sommer ved Nanortalik og selvom hidtidige prøver viser tegn på god forekomst, er der fortsat god grund til en vis forsigtighed, selvom vi i Atassut har store forhåbninger til råstof- og olieudvinding i fremtiden.
Eksport af uforarbejdet fiskeprodukter er et område som Landsstyret bør interessere sig mere for. Her ligger mange arbejdspladser vi eksporterer i dag til andre lande.
Atassut skal derfor anmode Landsstyret snarest at komme i dialog med producenterne og finde frem til en ordning under hvilke forhold og omfang en større forædling af fiskeprodukterne kan og skal ske her i landet.
Trods begrænsede økonomiske muligheder har det været muligt for Landsstyret at indføre forbedringer på pension- og socialområder og i det fortsatte arbejde med forbedringer på det sociale område vil det være centralt for Atassut, at en borger der har behov for hjælp og støtte for samfundet bliver hjulpet efter sit behov og ikke efter et medlemskab af en organisation.
Atassut har stor tiltro til etableringen af NUKA A/S der fremover skal tage sig af bygdeproduktionen. Selvom der har været iøjnefaldende begynder vanskeligheder er Atassut ikke i tvivl, om at selskabet fremover får stor betydning for poduktionsmulighederne i bygderne, da der her er tale om en meget stor potentiale til hjemmemarkedsproduktion. Det kan såvidt kaldes, at det første skridt er taget af hele samfundet og løftet i flok, alt taget i betragtning har det første skridt banet vejen for en sund og stabil samfundsudvikling i de kommende år, men vi skal ikke være blinde for, at de også har sin bagside.
De til tider store omstruktureringer og strukturtilpasninger som har været nødvendige for samfundet betyder, at flere kommuner er blevet økonomisk svagere, problemerne i sundhedsvæsenet vokser, boligmanglen er fortsat et stort problem, tilbudene til børn og unge er fortsat utilstrækkelige.
Det næste skridt for Atassut vil koncentrere sig om foranstående vigtige opgaver, hvis løsning også må løftes i flok af samfundet. At udviklingen har været koncentreret om 3 eller 4 byer kan tydelig læses i en Landsplanredegørelse for 1998 som vil blive forelagt senere, og hvilke konsekvenser dette har medført fra resten af landet. Det kan også læses heri, at bygdebefolkningen i Ummannaq og Upernavik-distrikterne er vokset og viser således, at folk søger derhen, hvor der er rigelig med fisk og arbejde.
Atassut betragter det som en meget vigtig opgaver, at der over for de økonomisk svage kommuner etableres erhvervsudviklingsmuligheder i lighed med sælkødsprojektet i Nanortalik, et en erhvervsudviklingsmulighed der er baseret på lokale råvarer og muligheder. Her kan de kommende etableringsmuligheder for landbaserede erhverv være til gavn, hvis de udnyttes i tilslutning til de store renoveringsopgaver der nu er igangsat.
Det har længe været Atassut ønske, at de landbaserede erhverv stilles bedre etableringsmuligheder således der kan skabes produktionsmuligheder f.eks. indenfor byggebranchen, hvor der i dag i for høj grad importeres færdigproducerede elementer til byggeriet.
Det er også Atassuts opfattelse, at de store renoveringsbehov også må have sin årsag i, at vi i hidtil i for høj grad benytter byggematerialer, der ikke er egnet til vores klima.
Atassut skal kraftigt opfordre Landsstyret til i samarbejde med den private sektor medvirke til en udnyttelse af bedre egne byggematerialer og at produktionen bl.a. andre initiativer primært placeres i de økonomisk svage kommuner, og dermed skabe økonomisk vækst. I denne forbindelse skal vi også nævne, at værftet i Paamiut er et godt eksempel, hvor der er muligheder heri.
En sådan disposition vil sætte mange ledige i beskæftigelse og lette specielt kommunerne for sociale udgifter.
Før jeg går videre vil jeg på Atassuts vegne klart præcisere, at Atassut fuldt ud står bag Landsstyrets økonomiske politik som basere sig på stram økonomisk styring, fortsat konsolidering af økonomien, således at de økonomiske forpligtigelser overfor udlandet kan svares, sikre yderligere værdiskabelse og økonomisk aktivitet.
Det fremlagte Finanslovsforslag basere sig på foranstående grundprincipper og støttes fuldt ud af Atassut i dets overordnede mål, som vil sikre balance i drifts-, anlægs- og udlånsresultatet, således at der er balancere mellem udgifter og indtægter i hele budgetperioden.
Atassut er også enig med Landsstyret i, at skatter og afgifter såvidt det er muligt af hensyn til erhvervslivet og borgernes levevilkår, men der er behov for flere midler. Atassut er derfor indstillet på en diskussion om en eventuel forlængelse af afdragsperioden af udlandsgælden, hvis dette kan ske uden at den stramme økonomiske styring sættes over styr og derfor selv er balance mellem udgifter og indtægter.
Men følgende områder ønsker Atassut nærmere og her både i Landsstyre og i Finansudvalget. Sundhedsvæsenet har alvorlige personalemæssige problemer som betyder, at der i meget høj grad må hentes vikarbetjening udefra. Det har medført at bevillingen til sundhedsvæsenet for i år er blevet sprængt med et overforbrug på 42 mio. kr. En regning som skal betales.
Det er uacceptabelt, at de rette myndigheder som Landsstyret og Finansudvalget endt ikke er blevet orienteret om at bevillingen er ved at blive brugt op, en fremgangsmåde der benyttes af andre landsstyreområder. Det er derfor vi henviser disse bemærkninger til videre bearbejdelse i de pågældende udvalg, da overskridelsen er blevet brugt til vikarbetalingen fortælle det også, at bevillingen må justeres op.
Det er også vores opfattelse i Atassut, at regionaliseringen dannelsen skal tages mere alvorligt op, og at den første regionalisering igangsættes snarest i Sydgrønland. Atassut anmoder Landsstyret om, at nøje at genvurdere merbevillingsbehovet for sundhedsvæsenet og sørge for at sundhedsvæsenet bevillingsopdeling i Finansloven tilpasses den nye struktur.
Sundhedsområdet er centralt i vores liv og vi kan ikke gå uden om de initiativer. En forhøjelse af bevillingen til sundhedsområdet anmoder vi Landsstyret om at tænke over.
Landsstyret foreslår, at forhøjelse af rejeafgiften, en forhøjelse som Atassut ikke kan gå ind for uden videre. Spørgsmålene må nøjes vurderes både i Landsstyret og i Finansudvalget. Situationen på flere markeder gør, at det vil være uheldigt for fiskeriet, at forhøje afgiften.
Landsstyret er kommet med et forslag om anderledes boligfinansiering. Det er Atassuts håb, at den nye finansieringsmåde vil bane vej for løsning af det store boligproblem, der for mange gør livet hårdt. En del af løsningen må være, at overfor de hjemmestyreejede selskaber kræves, at de selv løser en stor del af deres personaleboligbehov. Dette vil i de større byer frigøre boliger til almindelig udlejning.
Landsstyret foreslår endvidere, at de hjemmestyreejede selskaber skal udbetale udbytte. Det støtter Atassut fuldt ud, men mener at det bør ske efter gængse regler ikke som beskrevet i Finanslovsforslaget. Atassut skal anbefale overfor Finansudvalget i sit arbejde med Finanslovsforslaget, at finde besparelse på driften og primært overveje indkøbsstop på edb-anlæg under skyldig hensyntagen til år 2000 problematikken.
Endvidere bør turismeområdet sættes under lup. Det er vores opfattelse at specielt kystturismen bør kaste mere af sig til samfundet.
Med disse bemærkninger går Atassut ind for at Finanslovsforslaget overgår til 2. behandlingen, men behandles forinden i Finansudvalget.
Medlemsforslag der er fremkommet skal vurderes nøjere i Finansudvalget.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Skal man kommentere landsstyremedlemmet indledningsvis over noget der skal lyde så jonglerende, fremlæggelse af Finanslovsforslag for 1999, hvor i der skulle være balance mellem indtægter og udgifter må man blot udtrykke, hvad ellers !
For det andet må vi påpege det uoverensstemmelige med et forslag om en finansiering af 3,8 mia. kr. ud af 4,4 mia. kr. til driftsudgifter, som er 87 % af Landskassens samlede anlægsudgifter med det som samfundet virkelig har behov for.
Heri må man også påpeges landsstyremedlemmets ord om forbedring af samfundets levevilkår, idet midlerne kun er en lille dråbe i forhold til samfundets virkelig behov. F.eks. i betragtning af en venteliste på omkring 1400 på børninstitutionspladser og hvor kommunerne har søgt om finansiering på 30 mio. kr. har Landsstyret foreslået kun afsat 5,5 mio. kr.
Dette er ikke i overensstemmelse med formålene om indsats til lettelse af børnefamiliers vilkår og en forsvarlig hverdag for børn under opvækst, dette vil vi komme tilbage til senere. At ældre bliver flere og flere på sigt er Landsstyret vidende om, men på baggrund af Landsstyrets forslag om afsætning af midler til boligbyggeriet til ældre til næste års Finanslov er foreslået midler kun i år kun 1/3 heraf.
Derfor må Inuit Ataqatigiit i forhold til samfundet behov sige, at Landsstyrets finansieringsforslag er omfattende som Landsstyret betragter som noget man skal ordne henaf vejen uden af foretage en reel løsning af disse.
I forbindelse med at finde midler til vitale behov har Landsstyret ikke peget på noget konkret og d.v.s. de har en begrænsende vilje. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er helt nødvendigt med indførelse af progressiv beskatning, regulering af ansættelse af personale til hjemmestyreadministrationen og dermed også fastsættelse af regel om reduktion af ansættelse fremover, en eventuel afgiftsordning til eksport af ikke forarbejdet fisk og skaldyr, og forhøjelse af afgift til importeret goder så som importeret motorkøretøjer. Her til skal vi også henvise til vores kommentarer til åbningsdebatten, men vi vil senere uddybe disse nærmere.
Vi vil først kommentere følgende prioriteret områder, som vi vil anmode Finansudvalget om at foretage undersøgelser og komme frem med redegørelse under deres udarbejdelse af betænkning til 2. behandling af Finanslovsforslaget.
Landsstyreformandens Sekretariat, det ser alt for rodet ud, hvad angår anskaffelse af edb-udstyr i de forskellige områder. Når man sammendrager disse afsatte midler som er spredt ud til flere områder, foreslår man at der til næste år afsættes op til 27 mio. kr.
For det andet, hvor vi bad Finansudvalget om at undersøge vil man lade hjemmestyreejede selskaber om at yde 20 mio. kr. pr. år er der sket en gensidig forståelse mellem hjemmestyret og selskaberne før Landsstyrets ansættelse af ydelsesstørrelsen i overslagsårene.
M.h.t. midler til Hjemmestyrets Danmarkskontor anmoder vi om, at undersøge, hvordan man har fordelt midlerne af hensyn til indkvartering af uddannelsessøgende i Danmark. I følge henvendelser fra uddannelsessøgende i Danmark til Inuit Ataqatigiit er der behov for, at Danmarkskontoret deltager mere i bestræbelserne på at finde indkvartering til vores uddannelsessøgende i Danmark. Netop dette spørgsmål har landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard fremsat et forslag, hvilket vi henviser til.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger. Udover at være instans for finansiering af anlægsopgaver fungerer landsstyreområdet som myndighed for bygge- og anlægssektoren og det betragtes som upassende fra forskellige side af byggebranchen. Inuit Ataqatigiit vil anbefale at denne funktion overlades til et andet landsstyreområde, denne funktion har jo været varetaget af andre områder, f.eks. sundhedsstyrelsens områder er jo allerede overtaget af Landsstyreformanden fra landsstyreområdet for sundhedsområdet.
M.h.t. afsætning af midler til renovering af boliger, institutioner og forsyningsnet gennem den nyoprettede konto 20.10.33 mener Inuit Ataqatigiit at der er behov for, at de afsatte midler skal fordeles i samråd med Finansudvalget.
Støtte til opstart af nye virksomheder og eksisterende virksomheder er stadigvæk fordelt til forskellige landsstyreområder, f.eks. foranstaltning til fremme af erhverv, herunder hotelområdet og landbaserede erhverv hører under landsstyreområdet for Økonomi, men ESO som er mere knyttet til fiskeri og landbrug hører under landsstyreområdet for fiskeri.
På baggrund af debatten under forårssamlingen i Landstinget 1998 vil vi kræve, at man genvurdere en mere tilgængelig og mere samlet støtteordning.
Med henvisning til Landstingets forskellige udvalg mener vi, at denne vil kunne ordnet gennem nedsættelse af et Erhvervsudvalg, ligesom man har nedsat et udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug for netop at varetage disse områder.
M.h.t. kommunernes gæld til Landskassen også selv om der idag kun findes en kommune som har gæld til Landskassen må man være vidende om at flere kommune overfører der gæld til banker fordi disse har mindre renter.
I forbindelse med Kangaatsiaq kommune har Økonomiudvalget siden sidste år og i enighed anbefalet at man stopper kommunens gældsafdrag og forrentning af disse i f.eks. 5 år, og man kan konstatere, at Landsstyret ikke har fulgt denne anbefaling. Således betaler kommunen op til 2 mio. kr. pr. år til gældsafdrag, selvom kommunen har stort behov for medspil i erhvervsfremmende foranstaltninger. 2 mio. kr. som er en lille dråbe i Landskassens beholdninger er store penge i denne kommune.
Når vi nu kommenterer kommunernes gæld til Landskassen også til bankerne, vil vi ikke undlade, at komme til at nogle kommuner har været i stand til at afdrage deres gæld, selvom de i de senere år har oparbejdet milliongæld.
At Illulissat og Maniitsoq kommuner har været i stand til at afdrage deres kortsigtede gæld gennem udflytning af arbejdspladser mener Inuit Ataqatigiit burde dannes skole for os.
Man må ikke undlade at rose Paamiut Kommunea som har været i stand til at afvikle alt deres gæld igennem en fornuftig økonomisk styring selvom Paamiut ikke har haft gode muligheder herfor. I lyset af at nogle kommuner har ny økonomisk opsving ved flytning af arbejdspladser vil vi anbefale overfor Landsstyret, at være opmærksom på, at denne ordning kan anvendes til kommuner som endnu har svært ved at klare sig økonomisk.
Uden at opremse kommuner der har behov for sådan en ordning, men da der findes flere kommuner i den genre, må Landsstyret selv bedst vide. I den forbindelse vil vi henvise til fra landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard i denne samling om fælles planlægning og målsætninger for videreudvikling af Grønland.
Vi vil også erindre Finansudvalgets tidligere anbefalinger i forbindelse med støtte til de såkaldte kommuner med særlige problemer. Kommunernes Landsforening må være den instans som kan pege på, hvilke kommune som bør betegnes som særlig stillede økonomisk henseende og bør ud fra det starte forhandlinger med Hjemmestyret.
Konto 20.10.34 som er mere relateret til støtte til hotelbyggere, vil vi også anmode Finansudvalget om at vurdere et loft til deres forventede pris, kvadratmeter i forhold til at yde støtte.
I forbindelse med Landsstyrets indstilling til hvilke byer og bygder der skal omfattes af de afsatte midler til havneanlæg om med henvisning af brev til landsstyremedlemmet for Økonomi dateret den 13. oktober til Landstingets Finansudvalg om forslag fra landstingsmedlem Ewald Brønlund sidste år om anlæggelse af lodsanlæg i Ittoqqortoormiit vil vi fremsætte forespørgsel til landsstyremedlemmet om, hvorfor landsstyremedlemmet har strøget sit løfte om anlæggelse af lodsanlæg i Ittoqqortoormiit i Finansloven og kræve en redegørelse herom.
Landsstyremedlemmet har i sit brev tydeligt tilkendegivet, at Bygge- og Anlægsstyrelsen har indstillet og nævnt konkret behov for virkeliggørelse af forslaget som vil andrage omkring 3-4 mio. kr.
Vi kan indtil videre ikke kommentere boligbyggeriet fuldt ud bl.a. fordi vi må afvente Boligudvalgets stillingtagen til forslag om ændring af landstingsforordning om finansiering af boligbyggeri før der tages en endelig beslutning.
I forbindelse med forslag om finansiering på 10 mio. kr. til byggeri af rækkehuse i bygderne har vi konstateret at Finansudvalgets tidligere henstilling om afsættelse af en del af disse midler anvendes til byggeri af selvbyggerhuse ikke er blevet efterkommet - hvorfor ?
Skal man sætte disse to forskellige byggemetoder i forhold til hinanden kan en tømrermester opføre kun 20 boliger ved brug af disse 10 mio. kr. eksempelvis indtil nu bygges der 76 selvbyggerhuse ved brug af 29 mio. kr.
I det man stiler efter alene ved Illorput 2000 typen i det fremtidige selvbyggeri af boliger finder Inuit Ataqatigiit, at der er behov for alle kommuner, hvor der skal bygge selvbyggerhuse kurser for folk der skal hjælpe til opførelsen af selvbyggerhuse. I dag ved vi at betaling af konsulentbistand på 20000 kr. for den der vil opføre selvbyggerhuse er inkluderet i det enkelte finansierede byggerier. Konsulentbistand som INI A/S varetager benyttes ikke i de fleste tilfælde, vil det sige, at INI A/S uden at varetage rådgivningen i det mindste får foræret 1,5 mio. kr. pr. år ?
Når 76 selvbyggerhuse opføres i dag i fremtiden og når INI A/S får 20000 kr. konsulentbistand pr. husstand ville tallene jo være som ovenfor. Hvis man anvendte disse 1,5 mio. kr. som mandetimeordning i deling med kommunerne kan man anvende 51000 mandetimer til medhjælp til opførelse af selvbyggerhuse. Det vil nok kunne dække udgifter til fundering og udvendig beklædning, da man ikke bør gå væk fra den gode ånd omkring selvbyggerhusebyggeri kan færdiggørelsen af resten som selvbyggeren selv må stå for kan foretages i vintermånederne. Folk som vil bygge selvbyggerhuse i dag har det problem at bygge huse om sommeren, at sommeren er en tid, hvor man har gode muligheder for at jage, fiske og foretage andet i forbindelse med erhverv.
Landsstyret stilet bl.a. i mod at åbne muligheder for lån til opførelse af fundamenter og vi mener at man må benytte sig af dette noget mere. F.eks. har 8 kommende selvbyggere henvendt sig til landsstyret i løbet af det meste af året for at opføre betonfundament, men har ikke fået respons derfra, selvom INI A/S har indstillet at dette kan gennemføres.
Vi må gøre motorafgiften mere nutidig, vi mener at der bør indføres motorafgift om en bil er luksuspræget, således at man skal betale en procentdel af bilens købspris som afgift. I dag betaler man 50.000 kr. og 35.000 kr. alt afhængig af om bilen drives som benzin eller diesel. Her er det ikke blot at bilerne er billigere i forhold til andre lande. Når vi ser ud her fra Landstingssalen kan vi se, at der står store dyre biler udenfor, man kører endda biler der kan køre henover indlandsisen og institutioner og andre områder får mange tjenestebiler.
Vi vil overfor Finansudvalget at 20.000 kr. som en skattepligtig indkomst, at det ændres, for det er jo arbejdspladsen betaler jo brændstof og motorafgiften og det må jo betegnes som luksuspræget.
Inuit Ataqatigiit støtter principielt Landsstyrets forslag om forhøjelse af rejeafgiften. Man har været nødt til at kondemnere op til 100 mio. kr. som samfundet har været med til at betale ved at Landskassen har bekostet denne kondemnering. Disse bevillinger må have medført mindre udgifter for havgående trawlerejere, og det fremgår jo, at der har været store overskud i deres regnskaber.
Der er finansielle problemer i resten af verdenen, selvom økonomien går bedre i dag er det ikke sikkert at det fortsat vil være sådan.
M.h.t. forhøjelse af rejeafgiften for rejer der er produceret ombord vil vi kræve, at der sker en teknisk forbedring der. Samtidig med forhøjelsen af rejeafgiften, vil vi gerne have undersøgt om der er mulighed for at afgiftsbelægge de produkter der uden videre forarbejdning bliver sendt ud af landet, dermed kan man formindske denne aktivitet og afhjælpe arbejdsløsheden og eksporten kan også blive større, som også kan udligne importens og eksportens forskel.
M.h.t. at det er nødvendigt at man har hjemmehørende arbejdskraft, hvorfor Hjemmestyrets og at man satser på, at man i samarbejde med KANUKOKA satser på at nå det.
Og Landsstyreområdet for Sociale Anliggender. I indledning har vi bemærket at de afsatte midler var betydelige mindre end behovet for pladser i dagsinstitutionsområdet. Vi lægger vægt på, at vi søger godt for børnene, men ord er ikke nok i den sammenhæng.
Inuit Ataqatigiit mener, at man kan forhøje bevillingerne til dagsinstitutionsområdet ved at man tilsvarende reducere driftsomkostningerne i Hjemmestyret. Som sagt må der ske et ansættelselsesstop på 1 år, det er ikke nok. Og man kan ikke acceptere Landsstyrets mål om der skal bruges 320 mio. kr. til administration.
Inuit Ataqatigiit vil arbejde for, at administrationsområdet reduceres med 15 % i forbindelse med arbejdet i Finansudvalget. Dette behøver ikke resulterer i forringelse af service overfor samfundet.
Anbringelse af børn og unge i børnehjem koster kommunen 14.500 kr. pr. måned. Og nok af den grund er kommunerne ikke tilbøjelig til at anbringe børn og unge med vanskeligheder nok af den grund og som konsekvens heraf opstår der store problemer for resten af samfundet.
Det fremgår også af nogle af forslagen her til efterårssamlingen for flere landsstyremedlemmer har stillet forslag om drøftelse af forholdene for børn og unge.
Endelig foreslår Landsstyret en forbedring af barselsorlovperioden. I Socialreformkommissionens anbefalinger har man satset på, at man ensarter ydelserne omkring boligområdet. Og Landsstyret må komme med en redegørelse herom, og i den forbindelse vil vi fra Inuit Ataqatigiit side endnu engang anmode om, at tage stilling til opgave- og byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret. I dag er det sådan at 60 % af boligsikringen bæres af kommunerne og 40 % af Hjemmestyret. Og det synes vi bør rettes op fordi det belaster kommunerne.
Boligsikringsydelser man må prioritere de laveste indkomster i den sammenhæng. M.h.t. behovet for boligsikring for mellemindkomsterne er det sådan, at vi vil foreslå at 128.000 kr. indtægtsgrænse forhøjes op til 200.000 kr. I forbindelse med de første fremlæggelser af disse ting stillede man krav til Landsstyret om at man vil undersøge disse ting, hvor langt er man nået i denne sag ?
I takt med forøgelse af antallet af de ældre er det vigtigt, at man er opmærksom på, at de der arbejder med de ældre også for kurser i deres arbejde. Det kan ske uden brug af de helt store midler og det må Landsstyret være opmærksom.
De skattefriindtægter for en pensionist 14.000 kr. for enlige og 21.000 kr. for ægtepar har vi her i Landstinget været enige om bør forhøjes. Den er ikke ændret og Inuit Ataqatigiit skal anmode Finansudvalget og Skatteudvalget om at vurdere det, fordi det fremgår tydeligt at Landsstyret ikke vil gøre noget ved denne problematik.
I driften af Amutsiviit er det første forsøg på at finde en samarbejdspartner mislykket. Derfor er det vigtigt, at man i forbindelse med at finde en anden samarbejdspartner arbejder tæt sammen med de kommuner der har værfter. Muligheden for at indgå samarbejdsaftaler med andre bør man ikke gå bort fra, hvorfor vi opfordre til at værfterne også kan bruges til vedligeholdelse af fiskeriflåden.
Landsstyret kom ind på, at man vil se på organiseringen af Nukissiorfiit.....
Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Der er sket reducering af bevillingen til skolebyggeri på 40 mio. kr. Inuit Ataqatigiit vil genre høre, hvor stor et beløb man vil bruge til renovering af skolerne. Det har stor betydning for vores skolesøgende børn. I Narnortalik, i Narsaq, Sisimiut og mange bygder er skolerne meget forfaldne og det er helt nødvendigt med renovering. Om 2 dage, Landsstyre har lovet at der skal være indgået en aftale med fagorganisationerne. Vi må afvente på denne aftale, men det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at den kommende aftale skal forhandles åbent.
Når man stiller forslag om forbedring af forholdene for de studerende, så henviser Landsstyret til den undersøgelse der er igang omkring de studerendes forhold. Vi har med møder med de studerendes organisationer fået at vide, at undersøgelsen er ved at være afsluttet. De eventuelle indstillinger som det munder ud i vil vi gerne fra Landsstyrets side have at vide, hvornår man vil fremlægge disse ting.
De tipsmidler man har indgået aftale om, at man bevilger en del af tipsmidlerne til Grønland og sporten. I forbindelse med behandlingen af vores forslag for nogle år siden, der kom Landsstyret medlemmet for sport sagde, at man vil finansiere ansættelser af konsulenter på området, og det vil vi gerne have bekræftigelse på.
Der er 2 højskoler her i Grønland, og er ligestillet med andre højere uddannelsesinstitutioner. Højskolerne skal fortsat betale rejser for dem der skal opholde sig i højskolerne, og antallet af elever i højskolerne danner baggrund for bevillingerne. Som konsekvens heraf har man ikke villet optage elever længere væk fra. Inuit Ataqatigiit vil gerne have oplyst om man har planer om at ændre det.
En af de vigtigste institutioner omkring vores udvikling er Attuagiafik. Attuagiafik har økonomiske vanskeligheder selvom man har villet gøre det bedre. Vi er stolte over vores sproglige udvikling i forhold til vores frænder, men et lille samfund, hvis man skal stille bøger af god kvalitet til samfundet, så har Attuagifik behov for en bevilling på 2,7 mio. kr. årligt, men Landsstyret har foreslået, at der kun afsættes 1,5 mio. kr. til dette formål. Inuit Ataqatigiit kræver, at Landsstyret får rettet op på disse forhold.
Områderne under Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke fremgår det, at der foregår en stor kontrol med arbejdet i brancheudvalgene o.lign. Når man hører brugerne, så minder denne kontrol om gamle tider, fordi der er mange ting der skal besvares i forhold til dette arbejde. Som konsekvens heraf, så har direktoraterne begrænsede ressourcer for at arbejde med det de virkelig skal arbejde med, det er det kulturelle område.
I forbindelse med efterårssamlingen sidste år har vi fra Inuit Ataqatigiit anbefalet, at man rationalisere indenfor administrationen. Og Inuit Ataqatigiit anmoder at der sker afdækning af dette område snarest muligt.
Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Indledningsvis skal vi bemærke betydningen af diverse fangsters indflydelse på beskæftigelsen og således for værdiforøgelsen af eksportprodukterne. Den nødvendige tilpasning af den havgående trawlerflåde har været gennemført i gennem de tidligere år, her til har Landskassen bevilliget over 100 mio. kr. til formålet. På den måde har vi alle været med til at finansiere den nødvendige tilpasning via skatten.
I de seneste år har en lige så tiltrængt tilpasning af den kystnære rejeflåde været gennemført. Denne tilpasning er et omføndlig område, som bør gennemføres med den største forsigtighed.
Netop denne ..... Jeg må stoppe dig her med henvisning til taletiden, fordi du har talt i 40 minutter.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg bliver nødt til at forkorte mit indlæg fordi vi har knap med tid. Jeg har på vegne at Kandidatforbundet med interesse gennemgået Landstingsfinanslovsforslag for 1999. Ved Finansloven får Landsstyret forskellige beføjelser, og det er i sig selv helt rimeligt, idet det sker ikke altid at opgaverne i denne beføjelse bliver søgt udmøntet i samarbejde med Finansudvalget, da Landsstyret dels kan kanalisere adskillige millioner kr. fra Landskassen til anvendelse på arbejdspladser og aktieselskaber.
Denne betragtning skal ikke ses som en mistillid til Landsstyret i helhed selvom det i visse sager dels kan sættes spørgsmålstegn ved enkelte landsstyremedlemmers troværdighed. Men for at opnå en bedre styring af vores lands økonomi vil jeg på vegne af Kandidatforbundet anbefalet, at Landsstyrelse beføjelse altid bliver udmøntet med orientering til Finanudvalget eller overførsel af midler fra Landskassen til drift og forbrug sker på den forudsætning af udvalgets godkendelse.
Jeg nævner som eksempel, at jeg foreslå, at man på Finanslovsforslaget alene bemyndiger Landsstyret bl.a. til såfremt Royal Arctic Line A/S skulle gå i betalingsstandsning eller ikke overholde andre forpligtigelser, at Landsstyret overtager Royal Arctic Lines gæld fra 1. januar 1999 på ialt 364,382.000 mio. kr. og derudover at Landsstyret alene m.h.t. hjemmestyreejede selskaber kan hæve op til 400 mio. kr. i rede penge fra Landskassen til anvendelse i disse selskaber.
Jeg mener igen fra Kandidatforbundet, at en sådan fremgangsmåde man har anvendt fra tidligere bør ændres i forbindelse med ændringerne i Landstingets Forretningsorden, således at bemyndigelsen til Landsstyret om at kunne hæve så store midler fra Landskassen bør bliver iværksat med fuld orientering og i tæt samarbejde med Finansudvalget. Ikke mindst når man ønsker at sikre sig imod, at Landskassen økonomi på et tidspunkt ikke kommer ud i svære vanskeligheder.
Endvidere bør konkurrencen fra de hjemmestyreejede virksomheder med Landskassen i ryggen til de privatejede virksomheder have visse grænser for denne konkurrence kan fortsat ikke altid accepteres i sin form. Såfremt de hjemmestyreejede virksomheder og aktieselskaber skal drives på almindelige handelsmæssige vilkår må der være en grænse for den hidtidige anvendelse af Landskassen fra de hjemmestyreejde virksomheder som en bank.
Vi skal da fra Kandidatforbundet endnu engang anbefale at der gives de privatejede virksomheder muligheder i endnu højere grad, da der er mange private virksomheder der kan varetage en del af de samfundsmæssige opgaver og ikke bare bliver udsat for konkurrence af det offentliges virksomheder. Landskassen har i forvejen mange andre for samfundets meget vigtige opgaver, at varetage.
Jeg vil derfor fra Kandidatforbundet opfordre til, at man overvejer om de mange millioner kroner i rede penge fra Landskassen der årligt udlånes i de selvstændige hjemmestyreejede virksomheder og selskaber, dels kan anvendes til de mange påtrængende og nødvendige opgaver i samfundet.
Når man tænker over og får indsigt i hvor store pengemidler de offentejede virksomheder i alt anvender i deres konkurrence med og deres forsøg på at kvæle de privatejede virksomheder vil der ganske givet opstå mange forskellige spørgsmål. Jeg vil derfor også opfordre til, for at opnå et bedre og sikre en økonomisk politik for vort land, at Landstinget og Landsstyret imellem sig starter et bedre økonomisk samarbejde og et større indhold at tillid imellem sig, for Landstinget har i denne valgperiode ændret forretningsgangen, dels med en ændring og nye roller for Landstinget og Landsstyret i dette samarbejde.
Såfremt disse ændringer og tilpasninger skal udmøntes synligt, så må man også tænke på, at gamle arbejdsformer ikke bare bliver en samarbejdsvane. Man kan jo ikke forstå at vort lands økonomi under et ikke ser helt ud som den bør være. Landet har en udenlandsgæld på op til 1 mia. kr. og derudover har Royal Greenland, KNI og Royal Arctic Line og Tele a/S alt i alt en gæld på over 2 mia. kr. Endvidere ha vi allesammen en viden om, at vi er kommet bag ud med op til flere mia. kr. til renovering indenfor vores skolevæsen, vores boliger, vores energiforsyning og mange andre af vores samfundsfunktioner.
Selvom kommunernes økonomiske forhold er blevet vendt mod det bedre, må man tænke på at Landskassen har stor indflydelse på kommunernes økonomi. F.eks. kan det nævnes at Landskassen fra 1994 er begyndt at betale bloktilskud til kommunerne til afholdelse af alderspensionerne på ca. 300 mio. kr. Og derfor skyldes forbedringerne i kommunernes likvide beholdning med ca. 250 mio. kr. i forhold til 1993, dels i at en dels af Landskassens likvide beholdning blev overført til kommunernes kasser.
Såfremt vi ikke skal lyve overfor os selv, så må vi også tænke på sådanne forhold. Jeg skal derfor landets økonomiske situation set under et og ikke mindst når jeg tænker på nedgangen i landets produktion og eksport dels af fisk, der ikke mindst skyldes den fortsatte nedgang i rejefiskeriet sammenholdt med stigningen af driftsudgifterne med 325 mio. kr. fra 1993 til 1997.
Fra Kandidatforbundets side vil jeg opfordre til, at man i bestræbelserne i at opnå en bedre for samfundet virkelig forhold bedre afholdt økonomisk styring særlig tænker på, at denne styring bliver varetaget ud fra de nødvendige behov samfundet har.
Som det allerede er blevet givet udtryk for, må man alvorlig arbejde for, for at få vent en forventet nedgang i landets eksportindtægter samt landets store underskud i handelsbalance med udlandet i positiv retning, ikke mindst m.h.p. at få større pengecirkulation her i landet, og for at sikre at pengenes værdi ikke skal bliver forringet.
Derfor skal vi fra Kandidatforbundet igen opfordre til, at landets egne ressourcer og produkter som grønlandsk mad og andet vi har skabt f.eks. boligbyggeriet ved anvendelse af SIKU-blok og mere målrettet udbygning og anvendelse af produktionsfaciliteter i bygderne bliver søgt fremmet mest muligt og ikke mindst af man arbejder på, at vores produkter til andre lande bliver handlet udadtil i så høj forarbejdningsgrad her i landet som overhovedet muligt.
Derfor er det på flere punkter svært acceptabelt at de ressourcer der bliver indhandlet i mange bygder bare bliver samlet i bygderne. Dels er det ikke noget særsyn, at fiskehandlingen desværre må kasseres og smides væk, hvorfor skal bygderne blot anvendes som indhandlingssteder, selvom det kan blive til en bedre nytte ved en større beskæftigelsesgrad i bygdebefolkningen og en større udbygning af faciliteter i bygderne.
Personlig er jeg ikke i tvivl om, at et sådan forhold vil have en bedre virkning for vort lands økonomi. Mange bygder har jo ressourcer af fisk og andet grønlandsk mad der kan gøres til genstand for produktion der i dag ikke udnyttes i tilstrækkelig omfang.
En del af disse eksempler er bare bygder med handel af hellefiskeressourcer fra mange fiskere og andre der har mulighed for at arbejde sådanne steder i lange tidsrum holdes inaktive p.g.a. at man på stederne ikke indhandler fangsterne eller forarbejderne. Sådanne forhold er medvirkende til, at mennesker der ønsker at udføre arbejde bliver svækket, hvilket igen betyder, at samfundet må have mange ekstra udgifter i forbindelse hermed.
Derfor må Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst overholde sine tidligere løfter om et produktionsanlæg i Kasholm. Illuminiafiik, dels bevillinger til opførelse af el- og vandforsyningsanlæg på stedet, tilvejebringelse af det er det eneste man venter på fra Royal Greenlands side.
Endvidere vil jeg dels henvisende til mine tidligere udtalelser her i salen forslå, at skolen i Kangaatsiaq bliver udvidet, og at man fremrykker de planlagte bevillinger til de meget vanskelige vandforsyningsproblemer i Illuminiafik.
Indimellem er det svært, når man har indtryk af, at man i det politiske arbejde overser vanskeligheder i samfundet, som f.eks at der her i foråret døde 3-4000 slædehunde i Illulissat som følge af hundesyge, og enhver kan regne ud, hvilke tilbagegang denne situation vil få for personer der udelukkende har fiskeriet som deres erhverv. Derfor håber jeg i forbindelse med arbejdet med Tillægsbevillingslov forslag for 1998 også vil tænke på sådanne opstået situationer.
I forbindelse med forsinkelser af anlægsarbejderne har jeg fra Kandidatforbundet lagt mærke til at en del af de planlagte anlægsopgaver agtes udsat fra 1999 til år 2002 og derfor vil jeg her også opfordre til, at man her mere seriøst begynder at tænke på indførelse af behandlingen af næste år Finanslovsforslag i 2 adskilte dele, ligesom det er foreslået af et af Landstingets medlemmer. Når Landstinget i de senere år, især herunder denne valgperiode drøfter Finanslovsforslag plejer Landsstyret hvert år at få opfordring og til at søge bragt i situationer m.h.t. forsinkelser i anlægsarbejderne i orden. Men indtil nu kan det mærkes, at Landsstyret ikke alene kan få dette problem bragt i orden.
Derfor ser jeg fra Kandidatforbundet en adskillelse af behandlingen af Finanslovsforslaget i 2 dele som en rimelig passende ordning.
Endelig er det af interesse at få oplysninger om, hvilke økonomiske dispositioner og ordninger de agtes at blive taget m.h.t. selvbyggerhuse og almindelige boligstøttelån, da der ikke er sket ændringer m.h.t. dette område indenfor Finanslovforslaget uanset, at der synes at være enighed i Landstinget om gennemførelse af nyordningsforslaget, hvilket ikke vil kunne undgå at få følger for Finansloven.
Jeg skal fra Kandidatforbundet under henvisning til mine tidligere bemærkninger komme med følgende korte bemærkninger vedrørende de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne.
I Finanslovsforslaget er der bl.a. anført følgende. ” Med det forelæggende forslag til Finanslov for 1999 er der afsat nødvendige midler både til at forbedre borgernes levevilkår, herunder til forbedring af de ældre og de handicappedes vilkår og til fortsat at hæve uddannelsesniveauet, så samfundets bæredygtighed kan øges på sigt,” citat slut.
Det er smukke ord der giver håb især når man tænker på dem i samfundet der ikke fortsat e ri stand til at udføre deres erhverv, da disse er dem vi har pligt til at hjælpe og ikke sådan at vi skal straffe dem, fordi de er blevet ældre, har fået handicap eller af anden årsag ikke længere kan udføre deres arbejde.
Jeg siger dette, fordi en del af de ældre der henvender sig, idag dels kan være tilbøjelig til og der er deres situation sådan idag.
Landsstyret anvender i Finanslovsforslaget udtrykket forbedring af vilkår. I forbindelse hermed tænker jeg på de gamle, da jeg mener her mener, at man her måske her har lovet for meget, da omtalte forbedringer for visse ældre har virket som forværring af deres vilkår.
Man skal heller ikke glemme, at der findes mange ældre, der er meget tynget af gæld og som derfor har svært ved at følge med. Selvom talerstolen ikke beregnet til irettesættende ord, skal jeg minde om, at en del af de ældre der enten skriftligt eller pr. telefon har henvendt sig til mig er fremkommet med sådanne vurderinger. Såfremt forbedringer af levevilkårene for de ældre og de handicappede og førtidspensionisterne skal opnås må den forskelsbehandling fra kommune til kommune bringes til ophør, og denne persongrupper bør anses som ligeværdig mennesker og de bør hjælpes uden at sætte spørgsmålstegn ved, hvad ægtefællen har i indtægt.
Der er afsat midler til fortsat at få forbedret uddannelsesniveauet i samfundet. Ja det er smukt, og bør absolut støttes, men det vi bl.a. sætter vores lid til m.h.t. fremtiden, de unge der er under uddannelse i dag også skal have deres efterhånden ældede vilkår forbedre.
De skal selvfølgelig ikke forkæles, men såfremt vi skal have forhåbning om endnu flere uddannede i fremtiden at sætte vores lid til, må vores unge under uddannelse have tilfredsstillende vilkår, forholdene i vort land kan ikke sammenlignes med forholdene i andre lande.
Vi ønsker alle sammen at de unge under uddannelse skal opnå gode resultater, men man kan ikke forestille sig hvilke følger det kan få, såfremt den unge under sin uddannelse er nødt til at vende sin uddannelse ryggen for at kunne arbejde og tjene penge til livets ophold. Derfor skal vi såfremt vi skal have endnu flere dygtige unge der har trygge vilkår under deres uddannelse er det nødvendigt at forbedre deres vilkår under uddannelsen.
Eksempelvis er de unges uddannelsesstøtte sidste reguleret i 1991 og er ikke siden blevet ændret.
I forbindelse med forhandlingerne om bloktilskuddene og afsættelsen af næsten 9 mio. kr. for 1999 o.lign. beløb for overslagsårene er det ønskeligt at vide, hvorfor så mange penge skal anvendes, da der i vurderingen i Hjemmestyret og KANUKOKA imellem er foreslået disse beløb til de allerede igangværende samarbejdsområder.
Jeg har på et tidligere tidspunkt stillet spørgsmål m.h.t. pensionsopsparingsmidler i Danmark på op til 100 mio. kr., og dengang oplyste landsstyremedlemmet i sit svarnotat at han påregner at disse midler bliver hjemtaget i løbet af 1998. Jeg vil også gerne have oplyst på hvilen stadium denne sag på nuværende tidspunkt er.
Såfremt sundhedsvæsenet fortsætter som de sidste år med den gennemgang af medarbejderstaben må der påregnes at der til bevillingen på 663,9 mio. kr. for 1999 yderligere må bevilliges op til 100 mio. kr. Den store gennemgang af medarbejderstaben og rekrutteringen af andre medarbejder kræver forbrug af mange penge og mange gode kræfter. Derfor bør de mange midler der ellers må bruges i forbindelse med den store gennemgang af medarbejderne og indkvartering og andre nye medarbejdere hellere blive brugt til forbedringer af medarbejdernes lønninger.
Derved kan vi først opnå en medarbederstab der vil forblive i deres stillinger. Det er derfor jeg stiller dette forslag.
Ventelisten til patientoperationer bliver større og større. Antallet af hiv-smittet stiger foruroligende ligesom vi tilstadighed hører om tuberkulose tilfælde og jeg vil derfor kræve fra Kandidatforbundets side, at sundhedsvæsenet bliver sat under bedre styring.
Til slut er jeg ikke enig i, at man foreslår rejeafgiften bliver sat op fra 1 % til 3 %. I stedet for dette foreslår jeg fra Kandidatforbundet, at overslaget på Landskassen på 477 mio. kr. bliver reguleret op til 492 mio. kr. En sådan forbedring af landskasseindtægten kan allerede ses i Tillægsbevillingslovforslaget for 1998.
Allersidst skal jeg vedrørende lufthavnsbyggeriet, så skal jeg blot minde om vedrørende samfundets penge, ved opstarten af byggeriets første fase udtryktes følgende meget klart, citat ” Ved godkendelse af anlægsbyggeriet påregnes ved færdiggørelsen af anlægsbyggeriets første fase i 1999, at anvendelse af S 61 2 helikoptere helt opfører”, citat slut.
Men dette forstod vi senere ikke holder. Da man påregner at bibeholde S 61 beflyvningen i endnu nogle år. Og m.h.t. der er sket i forbindelse med anlæggelsen af lufthavnene Qasagannguit og og også m.h.t. det der tidligere er sket i forbindelse med licitationen af anlægsarbejdet vil jeg på vegne af Kandidatforbundet påpege, at landingsbanen i Qasagiannguit ikke bliver taget i anvendelse som planlagt, som en stor politisk fejl i det politiske arbejde, da det ud fra debatterne her i salen blev påregnet at alle og ikke mindst fra politikerne fra Uummanaaq Kommunea, at landingsbanen bliver færdiggjort og taget i brug fra 1998. Derfor kan udsættelsen af i påtagning af landingsbanen ikke accepteres.
Selvom man giver bemærkninger til andre forhold end her, vil jeg disse bemærker henstille at Finanslovsforslaget går til grundige drøftelser i Finansudvalget inden 2. behandlingen.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger kommer med en besvarelse.
Tak. Først vil jeg rette en tak til partierne og Kandidatforbundet under et. Som den sidste taler sagde, så er der nok at tale om, men vi må videre. Jeg kan forstå på samtlige partier, at arbejdet skal videre og det skal ske i relevante udvalg.
Jeg siger tak til Siumuts bemærkninger, hvor Siumut bl.a. efterlyser om man kan brede afdragene til udlandsgælden, og i den sammenhæng kan jeg sige, at man selvfølgelig undersøger mulighederne omkring dette ønske, og i forbindelse med Landsstyrets fremlæggelse af Finanslovsforslag har Landsstyret regnet med at afdragene bliver mindre om 3 år p.g.a. fald i renterne, således at man har budgetteret med et budget der balancere.
Ligeledes har Siumuts ordfører fremsat et spørgsmål som jeg regner med, at et andet landsstyreområde vil besvare spørgsmålet. Det er omkring etablering af vandkraftsanlæg i Qorlortorsuaq, hvor man spurgte hvad man vil foretage sig i denne sag. I den forbindelse kan jeg blot sige, at der selvfølgelig skal foretages grundige undersøgelser, hvad det vil koste for samfundet med en sådan etablering af vandkraftsanlæg i Qorlortorsuaq. Og yderligere besvarelse vil så ske senere hen.
Og således har jeg svaret midlertidigt på de ting der blev taget op fra Siumut. Andre områder vil de relevante landsstyreområder komme ind på, hvorfor jeg ikke vil komme med et længere svar.
M.h.t. Atassut, hvor man bl.a. siger at Atassut lægger vægt på og indstiller, at man arbejder for at man bruger materialer der er velegnet til det grønlandske klima. Det vil blive medtaget i det videre arbejde, og jeg har bemærket, at Atassut principielt støtter at der ikke sker ændringer i skatter og afgifter, Atassut har jo også meldt, at de gerne vil arbejde med i forbindelse med spredningen af afdragene til udlandsgælden.
Atassut vil heller ikke uden videre acceptere forhøjelsen af rejeafgiften. Jeg forstår det derhen, at Atassut vil arbejde med den nærmere vurdering i Finansudvalget. Men dette område kommer vi også ind på ved det næste punkt på dagsordenen.
Inuit Ataqatigiit kom ind på forskellige ting, indledningsvis kan jeg komme ind på de ting omkring børn og unge, hvor de sagde at Landsstyret først nu vil gøre noget ved forlængelse af orlovsperioden og det er glædeligt.
Inuit Ataqatigiit har været inde på det flere gange. Det er rigtigt, at Landsstyret inden for de 3 sidste år har drøftet dette område, men det er ikke først nu man vil komme med løsninger. Jeg skal understrege, at et barselsorlov for en enlig mor, at man har forlænget barselsperioden og i 1998 har faderen også mulighed for at få barselsorlov. Og for det tredje, der vil man yderligere forlænge orlovsperioden med en uge fra næste og derfor er det ikke først nu Landsstyret vil gøre noget ved dette.
Man har arbejdet over en årrække 1997, 1998 og 1999 og Landsstyret har arbejdet efter den prioritet der skete i sin tid, det vil jeg blot understrege.
Og jeg vil også komme lidt ind på afgiftsområdet, hvor man foreslår at de store virksomheder skal betale 20 mio. kr. til samfundet, og her drejer det sig om hjmmestyreejede virksomheder. Man skal jo også regne med, at de skal betale til deres ejere, og man har så tænkt på, at man kan hente mere fra en sådan virksomhed, ikke bare ved at forhøje skatterne men også ved afgifterne.
Der kommer jo flere spørgsmål, men jeg kan sige, at selvfølgelig skal der ske prioritering i forbindelse med behandlingen af et Finanslovsforslag og det er et vigtigt led i arbejdet. Der blev bl.a. spurgt omkring lodsanlæg i Ittoqqortoormiit og hvor langt man er nået med dette arbejde. I den forbindelse kan jeg sige, at den ikke er medtaget i forbindelse med afsætning af midler til 1999 men at man har afsat nogle midler til, men at det indgår i forbindelse med prioriteringen i løbet af 1999.
Og man kom ind på selvbyggerhuse, byggeri af selvbyggerhuse, dertil skal jeg sige, hvor de direkte som den ansvarlige landsstyremedlem for Boliger, det er rigtigt, at der i løbet af sommeren er kommet flere henvendelser fra Sydgrønland i Sydgrønland. Hvor nogle af dem er selvbyggere. Dette spørgsmål bliver taget op flere gange, de elementer der sejles til selvbyggerhuse, der sejles til Grønland, hvor Landstinget har afsat et bestemt beløb til dette formål. I dag er det sådan at disse selvbyggerhuse funderes med indprægneret hæle, og skal der sker ændring må man regne med at de midler der er afsat til selvbyggerriget bliver udhulet.
Man iværksatte en undersøgelse omkring funderingen f.eks. Illorput, hvis den skal opføres og undersøgelserne viser at såfremt indprægneret pæle skal bruges, så vil det koste 400.000 kr. Og ved fundering med cement vil det koste over det dobbelte. Og hvis der skal bruges alternative midler vil det blive endnu dyrere.
Såfremt man skal ændre det hele efter at man har modtaget alle elementerne, så må vi søge om tillægsbevilling, derfor har vi afgjort denne sag ud fra disse ting.
Der blev også fremdraget adskillige spørgsmål, som jeg mener bør besvares af de relevante landssstyreområder, hvorfor jeg foreløbig har svaret Inuit Ataqatigiit således.
Og jeg vil også gerne sige tak til Kandidatforbundets ordførerindlæg. Kandidatforbundet fremkom også med forskellige spørgsmål eller påpegede forskellige forhold. Der blev sagt, at tingene skal behandles i Finansudvalget fordi det drejer sig om så mange midler for samfundet. Hvis der skal bevilges flere eller færre midler, så skal de altid op i vende i Finansudvalget og det gør det også. Derfor har jeg understreget at vi altid gør det, det er af hensyn til lytterne.
Kandidatforbundet er jeg også enig i deres bemærkning om, at vi ikke kan karakterisere landets økonomi som værende ikke hel god. Likvide midler er 8-900 mio. kr., og tilsvarende er gældende på den måde. Hvis vi ikke ændre det , så må vi stramme op i økonomien, fordi den gæld der er fra virksomhederne er blevet større og man mener at en stramning er nødvendig. F.eks. Royal Greenland, KNI, Royal Arctic Line og Tele har optaget lån op til 2 mia. kr. i udlandet, hvis det ikke skal skabe nogle forpligtigelser for os, så må der ske nogle stramninger.
I forbindelse med bemærkningerne omkring kommunernes økonomi, jeg mener ikke at kommunernes økonomi er så dårlig som det er sagt her. Der er nogle kommuner der har det økonomisk godt, som har afviklet deres gæld til Hjemmestyret med fornuftige dispositioner. Andre spørgsmål bliver besvaret af relevante landsstyreområder.
Så vil jeg blot sige at Kandidatforbundet var inde på boligstøtteområdet og gerne vil have oplyst om der sker ændringer i forbindelse med indførelse af den nye forordning, der vil jeg bemærke, at de der har boligstøtte til de forældede huse, de får en mulighed for at modernisere husene, således at de også kan optage lån til montering af ny fyr eller til at ligge nyt tagpap, således at de får mulighed for at søge nye lån til disse formål. Landsstyret har ønsket om at udnytte de midler de eksisterende midler på en bedre måde.
M.h.t. selvbyggerhuse skal jeg generelt sige, at den ordning der har været gældende mellem 1973 til 1998 der er denne ordning benyttet flittigt og indtil nu er der bygget 1.650 huse, det er blot til orientering.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, derefter Landsstyremedlemmet for Sundhed, Marianne Jensen.
Først er det mig en glæde, at Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet fremkom med nogle spørgsmål vedrørende det sociale område. Det er rigtigt så indeholder Finanslovsforslaget nogle aspekter som vi har svært ved at forstå, og derfor vil jeg gerne de spørgsmål der kom frem.
Hvad angår de andre spørgsmål fra andre partier vil jeg undlade at besvare, også fordi de ikke indeholder relevante spørgsmål indenfor mit ansvarsområde.
M.h.t. Socialreformen og arbejdet heri kom man ind på. Inuit Ataqatigiit påpegede, at boligsikringen, vi har koordineret vores arbejde i Landsstyret som Landstinget har tiltrådt ud fra de retningslinier som fremkom fra Socialreformkommissionens henstillinger. Og her i efterårssamlingen har vi et omfattende arbejde hvad angår ældreområdet, et reformarbejde hvad angår pensioner til de ældre og når vi er færdige med forordningen, så vil vi fremkomme med bekendtgørelser og cirkulærer og heri vil der indarbejdes de forskellige former for tillæg til pensioner.
Hvad angår boligsikringen og sociale ydelser fra det offentlige, heri inkluderet boligsikringen, boligbørnetilskud til dem der bor i boligblokke og ESU-huse og almindelig børnetilskud samt bloktilskud til kommunerne på 162 mio. kr., det er altså op mod 300 mio. kr. som vi bruger fra Landskassen inklusiv kommunernes ydelser. I den forbindelse skal vi nedsætte en arbejdsgruppe, således at vi kan fuldføre vores arbejde inden for lovgivningen.
Hvis vi ikke ændrer på de grundlæggende love, så vil vi fortsætte med vores nuværende finansieringsform, det er derfor vi bliver nødt til at nedsætte en arbejdsgruppe, for at kunne gennemføre en reform. Arbejdsgruppen vil bestå at repræsentanter fra kommunerne og andre forskellige instanser som har relevans til dette arbejde også fordi det vedrører bl.a. taktmæssig hjælp.
Inuit Ataqatigiit har ret i deres ordførerindlæg, at folk med små og mellemstore indkomster skal have bedre vilkår, og at ud fra disse grupper skal vi arbejde videre, og netop denne gruppe er baggrunden for de store ændringer af sociale ydelser.
Hvad angår ældreområdet og pensionerne 14.000 kr. for enlige og 21.000 kr. for par og ændringen af disse kan vi undersøge nærmere, når Landsstyret fremlægger deres forordningsforslag til Landstinget. Jeg er helt enig i disse betragtninger men vi har ikke i Landsstyret fuldført vores arbejde hvad angår dette, men vi skal undersøge nærmere hvilke konsekvenser der vil blive.
Men ældrepensionen og dens gennemførelse vil vi vil vi komme nærmere ind på ved fremlæggelse af forordningsforslaget og efterfølgende bekendtgørelser og cirkulærer.
Jeg skal lige understrege, at vi i Landsstyret finder det væsentligt at udarbejde en lovgivning der ligger indenfor rammer og ved at gå ud fra de ændringer der sker ud fra disse persongrupper, således at samfundet og de ældre i samfundet som har behov for socialhjælp får den bedst mulige behandling.
Hvad angår energiområdet, så skal vi bare lige understrege, at vi er i gang med større opgaver indenfor Landsstyret, bl.a. m.h.t. til omdannelse til et aktieselskab.
Inuit Ataqatigiits ordførere kom ind på, i denne forbindelse, da vores gængse metoder omtales ligesom næsten molboagtigt, er der altså behov for fornyelse indenfor dette område, det er derfor vi har større opgaver i Landsstyret i denne sammenhæng.
Med hensyn til vandkraftværk har jeg kun at bemærke med hensyn til besvarelsen fra landsstyremedlem for Økonomi har jeg kun at bemærke, at Qorsortussuaq i Sydgrønland og i Tasarsuaq i Sisimiut er det allerede besluttet, som skal etableres med hinanden. Vi arbejder seriøst på virkeliggørelsen af disse, og vi har fra Landsstyret til Landstinget klart meldt om, at vi tager dette arbejde alvorligt.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Sundhed og Forskning
Først vil jeg knytte nogle bemærkninger omkring de ordførerindlæg omkring sundhedsvæsenet. Fra Atassut bliver det nævnt, at den store benyttelse af vikarer har bevirket, at man har overskredet bevillingerne med 42 mio.kr. Jeg skal understrege, at der ikke er sket overskridelse af bevillinger, men at det samlede Landsstyre søger om en forøgelse af rammerne, før der sker en overskridelse, fordi Landsstyret ikke mener, at man kan reducere servicen resten af året.
Og det vil vi uddybe nærmere i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingens forslag til tillægsbevillingslov, og vi regner med i Landsstyret, at vi vil kunne uddybe nærmere, såfremt det bliver ønsket. ....af vikarer og at det er nødvendigt med en forøgelse af bevilling for hele sundhedsområdet, såfremt sundhedssektoren skal kunne klare sine opgaver bedre. Idet jeg har bemærket, at både Siumut og Kandidatforbundet også har det samme budskab, og i den anledning vil jeg gerne sige, at Landsstyret har bemærket, at man har forståelse for, at det centrale problem ligger i, at man har svært ved at fastholde fastansættelse, og det er vigtigt i det videre arbejde.
Fra Atassuts ordfører blev det endvidere ønsket, at man arbejder mere seriøst med regionaliseringen, og at den første regionalisering bliver realiseret i Sydgrønland. I den anledning skal jeg minde om, at Landsstyret har fremsat en redegørelse om arbejdet, der er omkring dette, hvor Landstinget også har debateret det.
Landstinget har så fremkommet med anbefalinger omkring det, og derfor skal man minde om, at der ikke er taget endelig beslutning omkring disse anbefalinger, og i Landsstyret er vi meget enige i, at det er nødvendigt at komme med en redegørelse, hvorfor det er blevet medtaget her, og således at man har bedre muligheder for at realisere de beslutninger, der måtte komme. Jeg kan oplyse, at forberedelserne pågår, og ikke mindst i november måned, hvor man netop vil behandle dette område i forbindelse med et seminar om Sundhedsvæsenet.
I forbindelse med en debat i forårssamlingen, hvor Landstinget bakker op om at en regionalisering opstartes i Diskobugten ud fra de forberedelser, der er sket, og man er ligeledes enige om, at man igangsætter en regionalisering snarest og at der nedsættes en arbejdsgruppe. Det har vi så også realiseret Landsstyret, hvor det indledende møde vil ske i november måned. VI har ellers ønsket at det kunne gøres på et tidligere tidspunkt, men det er så ud fra medlemmernes muligheder, at man først kan arrangere dette i november måned.
Vi lægger vægt på i Landsstyret, at arbejdet gennemføres hurtigst muligt, men som sagt det må foregå under nøje planlægning, og der er jo også mange forskellige ting, der skal være på plads, når det hele skal ændres.
Fra Siumuts ordfører kom man ind på etablering af forbrændingsanlæg. Der blev også spurgt om, hvilke planer man har omkring forbrændingsanlæg i mindre byer, og hvornår det eventuelt kan gennemføres. Nu har man igangsat arbejdet omkring de større byer, og det vil så gå videre også i de kommende finansår, men har ikke igangsat etablering af forbrændingsanlæg i mindre byer endnu, og jeg kan orientere om, at Miljøministeriet og miljøministeren i Danmark i samarbejde har igangsat et arbejde, der kan bane vejen for etablering af forbrændingsanlæg i mindre byer.
Hvornår det første forbrændingsanlæg bliver taget i brug, er det et spørgsmål, hvornår midlerne kan bevilges. Såfremt der er midler, så vil de kunne opstartes i 1999, men det skal indgå i vurderingen i arbejdet omkring finanslovsforslaget. Man regner med, at et forbrændingsanlæg, der kan bruges i mindre byer, koster omkring10 mio.kr. og i henhold til fordelingen af udgifterne, så vi det så koste 5 mio.kr. for hjemmestyret.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, fremkom med nogle spørgsmål, bl.a. etablering af et produktionsanlæg i Ilimannaq, og at jeg må henholde mig til mit ur. Ja, i denne forbindelse bliver jeg nødt til at sige, eller hvis energiområdet og vandforsyningsområdet havde været bragt i orden, så havde vi kunne etablere et indhandlingsanlæg i Ilimannaq.
Da samme krav til produktionsanslæggene er så strenge nu om dage, vil det være umuligt at etablere sådant et anlæg, hvis man ikke har en vandforsyning. Derfor har vi måtte vente på etablering af el- og vandforsyning. Der er undersøgelser i gang om etablering af et anlæg i samarbejde med de andre direktorater, som har noget med de andre at gøre.
Med hensyn til Josef Motzfeldts, Inuit Ataqatigiits bemærkninger nåede han ikke det hele. Med hensyn til de kystnære rejekvoter, at man ikke skal reducere denne kvote, hvor han bl.a. skrev, at man eventuelt kan reducere kvoten for de havgående fiskere. I denne forbindelse skal jeg bemærke, at vi ikke kan fratage nogle af flådekomponenterne deres kvoter. Og det vil være umuligt at skulle flytte årskvoterne fra år til år, og sådanne tiltag ville blot medføre en indblanding af retsvæsenet med pålæg om at betale disse reddere midler. Også fordi disse rederier bruger kvoternes værdi som sikring i forbindelse med deres bankforbindelser.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke
Der blev stillet konkrete spørgsmål fra Inuit Ataqatigiits ordfører, hvilket jeg vil besvare. Der blev påpeget, at renovering af skolevæsenet blev reduceret med 40 mio.kr.
Men vi har anmodet om, at der afsættes midler dertil, og de skal så indgå i forhandlingen omkring finansåret, og bliver det bevilget, da vil jeg så rent konkret kunne svare på, hvor stort det er.
Med hensyn til renovering af skoler i byer og bygder, sker det sådan, at man ordner renovering og udvidelse af skoler under et, og vi gør det sådan, at de også bliver egnede til de krav, der stilles til en undervisning i dag. Vi ved, at man er i gang med anlæggelse af en udvidelse af skolen i Kangillinguit her i Nuuk, der vil kost e52 mio.kr.
Forbedring af vilkårene for de uddannelsessøgende det er organisationen selv i samarbejde med Grønlands Statistik, der er gået i gang med den undersøgelse, og vi afventer med spænding resultatet af disse undersøgelser, og lige så snart resultaterne foreligger, så vil vi arbejde på at få det fremlagt hurtigst muligt, også til landstingsmedlemmerne.
Det er glædeligt, at du kom ind på de to højskolers problemer.
Jeg har meget svært ved at besvare disse. Ja, det er vores forpligtelse. Praktikskolerne har til opgave at udarbejde uddannelsesplaner til de enkelte området. Med hensyn til folkeskolen er det vores pligt at de forskellige undervisningsplaner og skemaer det bliver fremsat, og når de så er udfyldt, bliver de så sendt tilbage. Jeg ved ikke om det er det, du mener, eller om noget andet.
Jeg er meget i vildrede med det spørgsmål, som du har fremsat. Men jeg mener ikke, at det er korrekt, at vi overbebyrder dig med papir, så jeg har svært ved at finde ud af, hvad det er du mener med det. Jeg håber, at det blot er nogle rygter, som du henviser til, selvfølgelig vil vi gøre alt for at undgå at arbejde som i kolonitiden, men vi har alligevel nogle funktionsforpligtelser.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit
Til at starte med vil jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit have lov til at fortsætte mit ordførerindlæg. Den nødvendige tilpasning af den afgående trawlerflåde har været at gennemføre de gældende bestemmelser i tidligere år.
Landskassen har bevilget over 100 mio.kr. til formålet. På den måde har vi alle været med til at finansiere den nødvendige tilpasning via skatten. Og da bl.a KNAP har disse som medlemmer, så skal vi forespørge, om disse tiltag er foretaget i samråd med KNAP.....
Sundhedsområdet og forskningsområdet med hensyntagen til ..,men netop henvisningen til sundhedsbetjeningen stor betydning for samfundets velfærd, at det beklageligt hele tiden at skulle høre Landsstyrets manglende fællesånd på dette område. Bevillingen for indeværende år er efter sigende overskredet med et beløb på over 40. mio.kr. til trods for, at Landsstyret ingen ideer har til en løsning på området. Har Landsstyret glemt at tage højde for indeværende finansårs overskridelse i deres fremsatte forslag til finanslov til næste år?
Af landsstyremedlemmets forelæggelse fremgår det dog, at Landsstyret nu er kommet i tanke om denne overskridelse og således vil komme med et ændringsforslag til 2. behandlingen. Selvom overskridelser af disse astronomiske størrelser antagelig er patienter på venteliste.. Hvad er det for en styringsform, hvad er det for en forvaltning og hvad er det for en betjening af befolkningen? Gang på gang hører man landsstyremedlemmet for Sundhed og Forskning, som holder møder med diverse lægesammenslutninger i Danmark med højtidelige erklæringer om, at der foregår en fantastisk dialog. I stedet for de ubegrænsede bevillinger til massevis af vikarer, er det nu bydende nødvendigt, at der findes en løsning på sundhedspersonalets løn- og ansættelsesvilkår.
Da psykiatriområdet var til debat i foråret, var der i Landstinget enighed om, at det ikke er et mål i sig selv, at ønske alle psykiatriske patienter til Dr. Ingrids Hospitals psykiatriske afdeling. Derfor var konklusionen, at der ansættes psykiatrisk læge og en ditto sygeplejerske pr. 1. januar 1999 til varetagelse af psykiatrisk behandling i distrikterne, altså en rejseholdsordning. Men som det efterhånden er en naturlov, har Landsstyret igen set højt og flot på denne landstingsbeslutning. Forslag til bevillingen figurerer i hvert fald ikke finanslovsforslaget for 1999.
I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit henlede Landstingets og Landsstyrets opmærksomhed på en artikel i Ugeavisen Sermitziaq´s nr. 38. Artiklen er forfatter af psykiatrisk overlæge, Dr. Ingrids Hospital, Fatim Ali, og Landsstyret som sådan og landsstyremedlemmet for området særdeles ikke er vidende om de forhold som artiklen beskriver. Inuit Ataqatigiit kræver, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til forslagets 2. behandling, så den passer til Landstingets beslutning i området. Flere psykiatriske patienter har ikke haft besøg af en psykiater i flere år. Mange får medicin, som de ikke længere behøver. Dette går ikke alene ud over de enkelte medborgeres livskvalitet, det er også frås af de knappe midler til området.
Alt i alt må vi konstatere, at Landsstyrets forslag til finanslov for sundhedsområdet ikke indeholde den mindste antydning af ønske om forbedrende formål. Derfor foreslår Inuit Ataqatigiit, at sundhedsudvalget sættes på opgaven til at endevende forslaget, og inden 2. behandlingen komme med sine råd til finansudvalget.
Med hensyn til Turisme, Handel og Kommunikation skal vi fremkomme med en kortfattet bemærkning. At Finansudvalget ikke er enige med Landsstyrets forslag om udskydelse af anlæggelsen af landingsbanen i Paamiut er dette allerede meddelt Landsstyret midt i sommeren.
Men uden at tage det mindste hensyn til dette forslag til landets finansudvalg fremgår det af herværende forslag, at Landsstyret fortsat fastholder udskydelsen.
Landsstyrets besvarelse til finansuvalget forelå først for 1 uge siden den 21. september 1998, at det af det ansvarlige landsstyremedlems besvarelse tydeligt fremgår, der er hold i finansudvalgets bange anelser ved forslaget om udskydelse. En fravigelse af den hidtidige anlægsplan kommer nemlig til at betyde, at vi mister muligheden for at anlægge den planlagte bane for en 30 mio.kr. billigere bevilling.
At en udskydelse får en fortsat nødvendigt tilskud til Grønlands fortsatte betjening af Paamiut med en S61 helikopter, som konsekvens fremgår det tydeligt i landsstyremedlemmets brev til finansudvalget, altså et fortsat tilskudsbehov til Grønlandsfly på 8-10 mio.kr. årligt. En udskydelse af anlæggelsen af landingsbanen i Paamiut kommer til at hindre, at Paamiut kommunalbestyrelses rosværdige bestræbelser på erhvervsudviklingen i kommunen.
En af konsekvenserne er hjemmestyrets og kommunens fortsatte betaling af flere millioner kroners størrelse til de tomme boliger i Paamiut. Efter Grønlandsflys udtalelser vil anlæggelse af banen i Paamiut, som jo ligger på ruten mellem Nuuk og Narsarsuaq, betyde i uvæsentlige besparelser for hele samfundet. Derfor forudsætter Inuit Ataqatigiit at finansudvalget fortsat fastholder sin beslutning om, at banen i Paamiut anlægges efter den hidtidige plan.
Dette er i hvert fald Inuit Ataqatigiits opfordring, på det kraftigste, og eftersom jeg har nogle minutter til rådighed endnu, skal jeg fremkomme med mine udtalelser hvad angår de andre partiers ordførere. Med hensyn til de særlige bevillinger og inden for anlægsområdet, fordi vi har også betydelige midler i dette område, så mener vi, at det er helt på sin plads.
Med hensyn til Siumuts ordførers indlæg og hvad angår spredning af tilbagebetaling af udlandsgælden, hvornår Siumut har fremsat dette forslag. Endelig ejede selskabers bestyrelsesmedlemmer og honorarerne til dem, og Siumuts ordfører sagde, at honorarernes størrelse fastsættes her i Landstinget. Det er helt forkert, det er ikke Landstinget, men det er Landsstyret, der fastsætter, hvem medlemmerne skal være og hvor store honorarer, de skal have uden først at spørge Landstinget.
Med hensyn til barsel og fødsel udenfor egen by og bygd, manglen af jordemødre her i Grønland kommer ikke som et lyn fra en klar himmel, og derfor kan vi slet ikke gå ind for den ordning, hvor man sender kvinder til barsel og fødsel i en anden by.
Med hensyn til Atassuts ordfører så er en manglende færdigvareproduktion her i landet, det takker vi for, men med hensyn til privatiseringen og dermed etableringen af mere nuanceret erhvervsliv, har vi svært ved at forstå og kræver en nærmere forklaring. Ud fra vore egne erfaringer og med hensyn til udviklingen her i Grønland har en foregangsmand i Narsaq fundet frem til en byggeform. Man kan starte arbejdspladser og ud fra disse materialer. Hvis erhvervet kan love, at sådant en form for byggeri kan etableres ved hjælp af disse blokke, sikoblokke.
Med hensyn til landsstyremedlemmet for Økonomi, så vil jeg gerne påminde ham om, at vi blandt andet i Qanorooq har ham sige, vi er helt enige med ham, at driftsudgifterne er for høje. Daniel Skifte er ud over at være landsstyremedlem for Økonomi formand for Atassut, og som sådan må han tage disse med i betragtning i sit arbejde som formand og landsstyremedlem, mener vi i Inuit Ataqatigiit .
Vi siger tak til landsstyremedlemmet for sociale anliggender, og med hensyn til sundhedsområdet så skal vi spørge landsstyremedlemmet om vi skal spørge hende, om hvor store overskridelser skal forstås.
Peter Ostermann, Atassut
Som det fremgår af vores ordførerindlæg har vi lagt vægt på, at se på status i den tid, hvor man er ved at færdiggøre landingsbanerne.
Det er vigtigt at vurdere, hvor langt vi er nået. Disse initiativer har koster meget i de år, de er bygget. Hvilke konsekvenser har det haft økonomisk, har det haft nogen indflydelse på udviklingen? Som alle andre ved vi, her i salen, at vi har en begrænset økonomisk formåen. Det er vores udgangspunkt.
Derfor fremlægger vi ikke mange ønsker her, men taler centralt om, hvordan vi bedre kan udnytte de økonomiske midler, som vi har, hvordan kan vi omsætte det bedre her i Grønland. Og komme ind på, at der er for store ressourcer, som vi udfører uden videre forædling, f.eks. fisk, som vi sender til udlandet uden forarbejdning. Vi mister mange arbejdspladser, fordi vi ikke er konsekvente med at finde det materiale, der er egnet her i Grønland. Lad mig komme med et eksempel. I 1980 blev der bygget et par huse, finansieret fra boligstøtte.
Det ydre er glasfiber. De har ikke været malet siden dengang. De er en af beviserne på, at vi har fundet et materiale, der kan bruges i vores klima. Det kan da være vi kan bruge det i fremtiden. Det samme er tilfældet med Sikoblokke. Vi må arbejde seriøst for disse ting. Vi ved, at indtægterne nok ikke bliver stagnerende, men på den anden side er vores forpligtelser inden for det sociale område blevet større.
På et punkt er vi meget enige i det der blev fremlagt fra Inuit Ataqatigiit, vi har jo gang på gang drøftet selv-bygger husene i finansudvalget, hvor vi finder, at det er på sin plads, at der er for mange huse, der ikke bliver bygget færdigt. Vi ser gang på gang, at materialerne ikke bliver udnyttet, og måske bare bliver spredt for alle vinde, og det må ændres, og det er det, som vi kræver på det kraftigste.
Med hensyn til overskridelse i sundhedsområdet, ret mig hvis jeg har misforstået noget. Vi mener, at der er sket overforbrug. Patientevakueringen foregår, vi har vikarer faste stillinger, men jeg mener, at Landsstyret må tænke således, at man skal have forpligtelse til at orientere om, når de bevilgede midler er ved at slippe op. Så skal Landsstyret altid rette henvendelse ti Finansudvalget, og derved kan man undgå, at man overskrider de her bevillinger, der er givet.
Fra Atassut lægger vi meget vægt på regionaliseringen af sundhedsområdet, fordi vi mener, at flere arbejdsopgaver, man sender til Danmark, kan gennemføres ved regionaliseringen.
Landsstyremedlemmet for Sundhed har ret i, der er flere opgaver, der skal gennemføres der, det er derfor, at vi anmoder om, at hun arbejder mere seriøst med tingene. Der er ikke uenighed i Landstinget om at regionalsygehuset skal ligge i Qaqortoq, fordi beredskabet i forvejen ligger der. Men det er ligesom der er lidt uenighed om, hvor man skal placere det regionale sygehus i Diskobugten.
Vi må gå i gang det sted, hvor vi er enige, og så kan vi så udbygge de andre sidenhen. Vi lægger også meget vægt på, at den sundhedsmæssige betjening skal være sikker, bl.a. også med hensyn til fødsler.
I denne tid, hvor vi mangler jordemødre, at man bliver nødt til at tage ind til det nærmeste sygehus for at føde, hvis man bor et sted, hvor der ikke er nogen sygehuse. Landsstyremedlemmet for sociale anliggender har ret i, at vi skal prioritere, og han har også ret i, at Landstinget også godkender prioriteringer her i Landstinget. Vi har ikke fremlagt andre forslag, fordi vi har været med til at godkende den prioritering. Her er socialreformkommissionens anbefaling, og det er den, som vi skal arbejde ud fra, i stedet for at komme nyt hele tiden.
Også med hensyn til forbrændingsanlæg, dem har vi ikke kommenteret yderligere, fordi vi ved at Landsstyret er i gang med initiativer, som vi også har fået fremlagt noget om.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på et mere forgrenet erhverv. Vi har gennem årene i Atassut ment, at vi skal forbedre landbaserede arbejdspladser, således at vi kan få flere muligheder for landbaserede erhverv. Jeg mener, at man er enig i, at man så vidt muligt kan sprede afdrag af udlandsgælden. Hvem der har fremsat det, er ikke det vigtigste for os, men det er kravet, man fortsætter med den stramme økonomiske styring, og alt set under betragtning mener jeg, at der er flere punkter hvor vi kan gå på kompromis i finansudvalget, og det vil vi arbejde for fra Atassuts side i finansudvalget.
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand
Jeg mener også med hensyn til baggrunden for forhandlingerne foreligger her i forbindelse med forslag til finansloven for næste år. Inden ret længe kommer vi ind på rejseafgiften, jeg vil godt lige kommentere et par punkter.
Der er ikke forskellige meninger med hensyn til økonomien, men det er prioriteringen, der er forskellige meninger om. Med hensyn til KNI og andre selskaber, som blev fremlagt fra Inuit Ataqatigiit, blev der sagt noget om en hensigtserklæring til KNI og andre. I de kommende år skal vi kunne dække den finansielle del af servicekontrakterne i hensigtserklæringen, og med hensyn til fordeling af midlerne skal vi hele tiden have et øje for dette også i forbindelse med forhandlingerne.
Og i forbindelse med prioriteringen af økonomien så var der også store erhvervsbehov her i Grønland, således at vi kan blive nødt til at omprioritere for at vi kan se bort fra de behov, der er indenfor renoveringen, så bliver vi på et tidspunkt nødt til at omprioritere. Det er slet ingen imod indenfor Landsstyret mht etableringen af lufthavnen i Paamiut. Det er bare en forskydning af tidspunktet, også fordi man skal tage hensyn til de andre opgaver indenfor prioriteringen.
Med hensyn til sundhedsområdet skal jeg bemærke, at hvad angår psykiatrien og efteruddannelserne og fortsættelsen af arbejdet, så har vi foreslået at afsætte 1,7 mio.kr. for 1999 og i år 2000, og indenfor psykiatrien indenfor sundhedsområdet på Dr. Ingrids Hospital med en psykiatrisk overlæge og en sygeplejerske og en socialrådgiver ansættes, og med hensyn til 11 sundhedsdistrikter skal der styrkes indenfor psykiatrien.
Jeg skal også lige nævne, at vi fra Landsstyrets side hvad angår likvide midler, også inden for koalitionen, opnås, at de likvide midler ikke skal være mindre end 600 mio.kr. For hvis beløbet bliver mindre, så bliver vi nødt til at bruge skatten og afgifterne til at kunne dække disse udgifter. Vi har ingen andre udveje, vi kender ikke resultaterne med hensyn til resultaterne med hensyn til forhandlinger med EU. Det eneste vi kan fremskaffe penge fra, er skatten og afgifter, og Landsstyret vil ikke komme ind på disse forhold på nuværende tidspunkt.
Jeg skal afslutningsvis bemærke, at Landsstyret har under deres møder i forrige uge og i dag behandlet emnet ”ansættelsesstop” fra 1. oktober 1998 og håber, at det næste landsstyre fra næste år også følger dette frem til 1. januar frem til år 2000 indenfor hjemmestyrets administration, således at de lovede fra Landsstyret om vurdering af ansættelsesformer kan overholdes, og vi fastholder, at der kan ske besparelser på op til 18 mio.kr. indenfor dette område. Med hensyn til den eksterne bestand af eksperter, så har vi også medtaget disse i denne vurdering altså ud over de almindelige ansættelsesformer i denne bestemte periode. Derfor hvad angår driften og hvad angår effektiviseringen vil vi gennemtrumfe på denne måde, og vi prøver på at bruge de muligheder, som vi har.
Jeg mener uden at komme nærmere ind på de enkelte punkter, og også fordi Josef Motzfeldt har sagt, at hvad går ud over sundhedsområdet, som giver mulighed for en videre drøftelse. Jeg vil lige hvad angår sundhedsområdet nævne, har der været forskellige vurderinger. Landsstyremedlemmet kan man klage over, eller det samlede landsstyre, der er selvfølgelig forhold, som er værd at påpege, men der er også divergerende meninger indenfor landsstyrekoalitionen hvad angår rekrutteringen af personale ved hjælp af lønninger, men det er også klart, at fagbevægelsen også fokusere på mere effektive ansættelsesformer, således at de bedre kan påtage sig det hverv, som de er pålagt, også fordi kravene til samfundet som helhed er blevet meget strengere, og med hensyn til manglen på jordemødre og de ordninger med hensyn til, at folk rejser for at føde i en anden by, og det vil vi meget gerne bekoste, fordi det er en sikring for selve moderen og barnet.
Hvad angår de 42 mio.kr. det er rigtigt, og de bemærkninger har grund til at blive fremsat, og fra Landsstyret og fra Siumut ordførere. Når vi har snakket om ekstrabevillingerne så vil Landsstyret have en baggrund for en beslutning, og det er også rigtigt. I forbindelse med behandlingen af ekstrabevillingerne så vil vi få et klarere billede og ud fra dette billede vil vi fremkomme med et mere eksakt beløb til næste års budget. Det tager vi med i forhandlingerne.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger
Jeg vil komme med svar til Inuit Ataqatigiits ordfører, hvor han lød overrasket og satte spørgsmålstegn ved, om der er samarbejde mellem Landsstyret og sundhedsområdet og spurgte om, hvorfor vi fremkom med nogle tal i forbindelse med finanspunktsforslag.
Finanslovsforslaget blev forberedt siden februar og er mange gange blevet drøftet. Da overforbruget i sundhedsområdet blev konstateret, så var finanslovsforslaget under tryk, og derfor har vi besluttet at fremlægge dette finanslovsforslag i dens nuværende form, men siger, at vi vil komme med nogle bemærkninger dertil ved 2. behandlingen.
Og der gælder det samme med de 4 ærede landstingsmedlemmer, der har fremsat forslag. Deres forslag bliver kommenteret i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget. Jeg vil også lige sige undskyld til Inuit Ataqatigiit, da jeg ikke har besvaret det første. Det er omkring komdemneringen, hvor KNAPK har været med. Dertil kan jeg oplyse, at en sådan ordning ikke halverer bevillingerne fra 10 til 5 mio.kr., og på konto 20.11.50 står der, at såfremt der opstår yderligere behov, så vil Landsstyret vende tilbage til sagen, hvor jeg må svare nej til dit spørgsmål. Det skyldes til dels, at der har været for mange midler, der ikke har været brugt til dette formål, og det er for at undgå, at man har lavet den tekstanmærkning og det er ikke mere end 10 siden, at Landsstyret har orienteret om disse ting.
Lars Karl Jensen, Siumut:
Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender var inde på Siumuts bemærkninger med hensyn til spredningen af afdraget af udlandsgæld, og vi er meget glade for den besvarelse, som landsstyremedlemmet har givet.
Når vi ser 4 år tilbage, ser det ud som om vi har gjort alt hvad vi kunne for at få afdraget, Vores likvide midler er omkring 600 mio.kr. For nogle år siden havde vi 1.2 mia.kr. Selvfølgelig skal vi bruge disse midler til anlæg og renovering.
Vi har drøftet hvordan vi kan skaffe flere penge, fordi vi kan se, at det ikke længere går med at bruge de likvide midler og reservemidlerne. Vi har jo stort set kun fiskepriserne, der er meget følsomme over for udsving på verdensmarkedet. Det er ellers fristende at blande sig i de andre partiers ordførerindlæg.
Jeg vil blot henvise Josef Motzfeldt til vores tidligere og jeg har under en af mine ordførerindlæg sagt, at pengene skal arbejde, de skal cirkulere, og muligheden for at afdrage udlandsgælden for en længere tidsperiode, den har vi også anbefalet over for Landsstyret. Vort budskab i ordførerindlægget indeholder muligheder for etablering af flere arbejdspladser. Vi smider for meget væk af vores ressourcer, og det gavner ikke vores økonomi, og jeg savner svar omkring Siumuts bemærkninger vedrørende omlægning af trafik. Der er givet en mulighed for at en privat overtager nogle af ruterne i Østgrønland. Hvordan ligger det med Vestgrønland, fordi det kan måske virke som prisdæmpende. Jeg håber, at de måske også bliver besvaret af Landsstyret.
Josef Motzfeldt kom ind på, at vi ikke har noget at gøre med fastsættelse af bestyrelseshonorar og udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Med hensyn til landsstyremedlem for økonomiske anliggenders besvarelse siger jeg tak, og med hensyn til brugen af likvide midler at man først indhenter finansudvalgets godkendelse før brugen af disse midler.
Herefter vil jeg kommentere de op mod 400 mio.kr. til hjemmestyrets administration, som ikke blev nævnt yderligere.
De likvide midler på ca. 370 mio.kr. som udelukkende er til hjemmestyrets virksomheder og selskaber, og det er disse forhold jeg påpegede, fordi vores lands økonomi taget i betragtning, skal disse virksomheder og selskaber bruge så mange midler fra vores Landskassen. Herfra talerstolen gentager jeg hele tiden, at de private skal man give en chance.
Hvordan kan man give de private en yderligere chance, hvis de fortsat får en konkurrence fra de offentlige virksomheders side, hvor på den ene side er de virksomheder udover sådan en konkurrence ved hjælp af offentlige midler. Vi er helt bekendt med, at disse private virksomheder slet ikke har sådanne muligheder. Herved kan vi se, at der er en meget skæv konkurrence, der foregår.
Hvis vi skal kunne opnå en god konkurrence og hvis vi skal køre videre på konkurrencevilkårenes navn, så må vi bringe disse forhold i orden.
Landsstyremedlemmet for fiskeri nævnte, at produktionsanlægget i Ilimannaq skulle have været etableret i 1997. Det kan vi være taknemmelige for, men han kan som landsstyremedlem for området og som en del af landsstyret skulle han have sagt til de øvrig landsstyremedlemmer, hvad han har lovet med hensyn til Ilimannaq og med hensyn til de andre forhold inden for energi og vandforsyning. Og så havde man bragt dette problem i orden.
Jeg vil gerne imødegå Siumuts ordfører i hans betragtning om, at kvinder skal rejse for at føde i en anden by. Jeg er slet ikke enig i dette, også fordi det er helt uacceptabelt. Derfor er det mig en glæde, at Inuit Ataqatigiits ordfører også nævnte lønområdet indenfor sundhedsvæsenet. Og endelig med hensyn til en økonomisk omsætning her i landet har jeg flere gange sagt, at de værdier, der bliver skabt her i Grønland og inkl. grønlandske madvarer, så bliver vi nødt til at udnytte disse råvarer, også fordi de vil bane vejen for større selvstændighed.
Og så har jeg blandt andet nævnt, at vi burde bruge Sikoblokke noget bedre. Med hensyn til strammere økonomistyring og hvis vi kommer ind på dette emne, så må vi se på Grønlands økonomiske ressourcer. Hvordan vi bruger disse. Som jeg sagde tidligere, så bruger vi vores økonomiske ressourcer således, på den anden side snakker man om prioritering. Men med hensyn til at skabe muligheder for de private, så er deres evne til at servicere samfundene og så kan man også i denne sammenhæng tænke på, hvor meget de offentlige kan have i besparelse.
Med hensyn til ansættelse af psykiatrisk overlæg og sygeplejerske. Vi har store problemer omkring rekrutteringen af en psykiatriske læger. Men de mennesker, som får sådanne sygdomme, så må vi i første omgang satse på forebyggelse, bl.a. Gennem folkeskolen og undervisningen heri. Og med hensyn til vore psykiske tiltag for at kunne klare os, vi kan ikke fortsætte med at være glade overfladisk, jeg går meget ind for at gøre klart for børnene, hvordan man begår sig indenfor det psykiske område, i stedet for ansættelse af en psykiatrisk læge. Tak.
Landstingets formand, Anders Andreassen,
Jeg skal minde om, at det vi behandler, er 1. behandlingen af forslag til Landstingets Finanslov for 1999. Samtlige partier og Kandidatforbundet ønsker at forslaget bliver behandlet i Finansudvalget før 2. behandlingen. Jeg skal derfor anmode de sidste talere om at koncentrere sig om finanslovsforslaget. Den næste er
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug
Ganske kort. Der blev stillet et konkret spørgsmål vedrørende mit landsstyreområde. Først er det fra Atassut vedrørende mere forarbejdning af varerne. Dertil kan jeg bemærke, at jeg har været på rejse i Danmark, hvor jeg har set på virksomheder i Danmark. Jeg kan sige, at Landsstyret ligesom Atassut mener, at der bør ske større forarbejdning og forædling af produkterne i Grønland.
Til Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, kan jeg sige, at selvfølgelig kan jeg her på stående fod ikke love noget. Landsstyret har ikke den vane at komme med løfter, når de rejser, Jeg har først sikret det jeg lovede, og der efterfølgende indarbejdet det i finanslovsforslaget. Men derefter har det vist sig, at vand og elforsyningen ikke kan dække det behov der er, hvorfor det må udskydes, det er selvfølgelig meget beklageligt, men det vil man så arbejde på disse ting i sammenhæng.
Marianne Jensen. Landsstyremedlemmet for Sundhed og Forskning
Jeg har ikke haft mulighed for at komme med besvarelser til Inuit Ataqatigiits bemærkning, så derfor vil jeg gerne have mulighed for at gøre det.
Inuit Ataqatigiit påpeger i deres ordførerindlæg, at jeg har haft mange møder med Lægeforeningerne i Danmark og organisationerne i det hele taget i Danmark.
Sidst var jeg før sommeren, jeg er nok den eneste, der ikke har rejst i løbet af sommeren, men i Landsstyret lægger vi meget vægt på, at etablere et godt samarbejde med de områder, som berører forholdene i Grønland både her i Grønland og i udlandet, og vi arbejder på hvad vi kan for at det skal gøre gavn.
Vi har i denne forbindelse genetableret samarbejdsområder, som tidligere har været afbrudt ved at der indgås nye samarbejdsaftaler, og Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger vedrørende sundhedsområdet, da er det ligesom om man vil fremlægge det hele som noget håbløst. I Landsstyret mener vi ikke, at det er tilfældet, og jeg vil så komme lidt ind på de initiativer, som har været til gavn for Grønland i det siddende Landsstyres tid.
Landsstyret har haft et godt samarbejde med forskellige organisationer inden for personalet i sundhedsområdet. Man har etableret en målrettet planlægningen indenfor adminstrationen, og vi har indført bedre styringsredskaber indenfor økonomien. Der er indført nye behandlingsmetoder her i denne valgperiode. Undersøgelsen af livmoderhalskræft, man har indført nye operationsmetoder, vi kan behandle HIV og AIDS patienter på en bedre måde, vi er i stand til at undersøge fostervand ved indførelse af ...skanner og kardiogramskanner har man kunnet behandle bedre, og de forskellige undersøgelser i laboratoriet har man kunne gennemføre mange flere af, telemedicin er under udbygning.
Det er alle disse initiativer, der er nye og er forbedringer, som det siddende Landsstyre har arbejdet med. Man har indført en omstrukturering af Dr. Ingrids Hospital og som konsekvens heraf kan der gennemføres flere arbejdsopgaver, og som en yderligere konsekvens er der etableret et bedre samarbejde både internt og eksternt.
De patienter, som vi har i Danmark, har fået bedre forhold at leve under, det vil sige de mennesker, der er i Grønlænderhuset i København og patienter i Amtshospitalet i Vordingborg har man indført formelt samarbejde indenfor disse området. For at opnå bedre behandling af psykiske patienter her i Grønland, har vi også taget initiativer, og som konsekvens heraf igangsættes der nye behandlinger fra næste år. Vi kan ikke gennemføre det hele på en gang, vi foreslår, at nydannelser igangsættes i år 2000.
Regionaliseringen er i igangsat, man har udvidet forskningen indenfor sundhedsområdet, personalet indenfor sundhedsområdet fra portører til læger har fået bedre muligheder for at dygtiggøre sig. Derfor mener jeg ikke, at der er grund til at male det hele så sort inden for sundhedsområdet. Vi har skabt bedre grundlag for at drive sundhedsområdet, men den største forhindring er, uanset hvor gode planerne er, hvis vi ikke har stabil arbejdskraft, så vil det have begrænset effekt i forhold til samfundet. Jeg håber, at vi kan samarbejde bedre.
Inuit Ataqatigiit blev der spurgt omkring regionaliseringen, og hvor længe det skal køre på, der skal jeg understrege, at det er et spørgsmål om personalesituationen. Lægernes opgave i de enkelte distrikter vil blive ændret, og ligeledes ansvarsområderne.
Man vil ikke bruge de enkelte sygehuse men et sundhedscenter, og der vil så kunne laves flere ansættelsesforhandlinger omkring disse ting. Landsstyremedlemmet for økonomi vil kunne besvare de spørgsmål nærmere. Jeg kan sige, at ud fra de forberedelser, der er i gang, regner jeg med, at mani løbet af 99 vil kunne opnå store skridt, igen afhængig af forhandlingerne omkring af personale og om ansættelse. Men som sagt, vi regner med, at vi kan opnå resultater i forbindelse med de forhandlinger, der pågår i løbet af 1999.
Først til slut med hensyn til evakuering af barslende kvinder så fastholder vi i Landsstyret, at det vil være det bedste, og at man fortsat skal arbejde henimod, at gravide, som man regner med vil få en normal fødsel, såvidt muligt skal kunne føde i deres egen by, men her mener vi i Landsstyret, at det vigtigste er , så længe der er problemer med personalet, så er det mest betryggende, at fødslen foregår i byen. Selvfølgelig kan vi da godt forstå, at familien ønsker at være sammen om den vigtige begivenhed, det må vi alle sammen arbejde henimod for at opnå, men det vigtigste er, at man sikrer en betryggende service, og på grund af personalesituationen, så er det nødvendigt at evakuere disse patienter til den nærmeste by.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger
Jeg skal understrege bl.a. en bemærkning fra Lars Carl Jensen, at de likvide midler er på 600 mio.kr. De likvide midler, som vi har er på 900 mio.kr. De 600 mio.kr. er hvis vi fortsætter uændret med dette forbrug, så er det den nedre grænse vi kan nå.
Hvis vi tager noget fra disse likvide midler i forbruget for 1998 så kan vi meget nemt komme ned på den nedre grænse på 600 mio.kr. men disse forhold er endnu ikke taget op her i Landstinget. Det er for en god ordens skyld at jeg skal oplyse om det. De likvide midler er på 900 mio.kr. Med hensyn til hjemmestyreejede selskaber og virksomheder og med udlån til disse virksomheder, som Anthon Frederiksen var inde på flere gange, så skal jeg lige understrege, at Landstinget har godkendt disse udlån til bl.a. Royal Arctic Line og Royal Greenland, bl.a. med hensyn garantistillelse, og de afdrager deres lån med ca. 200 mio.kr årligt, og jeg skal også nævne som et eksempel, at Tele i Grønland har et lån fra hjemmestyret på 320 mio.kr. Så har Landsstyret pålagt Tele Greenland at afdrage dette beløb. Hvad er så den relation, der er mellem hjemmestyret og de virksomheder, hjemmestyret har, at forholdene fortsætter. Det er en uddybning.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit har påpeget ansættelse af psykiatere. Vi har stillet spørgsmål om det, fordi det ikke fremgår tydeligt i finanslovsforslaget.
Men vi er glade for, at man vil realisere det. I Landsstyreformandens besvarelse så er det overlæge og oversygeplejerske, man vil ansætte, og det er vi glade for. Også med hensyn til evakuering af kvinder, der skal føde, til byerne, dette vil vi komme med et forslag om.
Det er sådan, at visse af disse kvinder bliver transporteret til byerne for at føde i byerne, så er det ligesom man vender tilbage gamle forhold. Det er jo ikke særligt betryggende, at man bliver nødt til at forlade byen 1 måned før fødselstidspunktet, dvs rejse bort fra familien og børn.
Det har også en meget stor psykisk belastning. Derfor vil vi gerne anbefale, at sundhedsudvalget også behandler dette grundigt, og jeg vil også orientere om, at jeg har fremsat forslag om til denne landstingsamling, at det er et problem med mangel på kølebokse i sygehusene og i ligkapellerne.
Der er kun 5 byer, der har disse kølebokse til døde, og i sommermånederne er det et problem i disse byer. Vi har ellers forestillet os, at det bliver medtaget i finanslovsforslaget. Det er medtaget i forslagene, og jeg vil vende tilbage til det, fordi det vil blive nødvendigt med bevilling til disse kølebokse.
Med hensyn til idrætskonsulenter som landsstyremedlememt for kultur kom ind på. I forbindelse med behandlingen af dette spørgsmål blev vi henvist til, at disse midler fra tips ikke er førdigbehandlet og vil blive behandlet senere.
Jeg kan forstå, at det ikke er sket, og vi er kede af det og ønsker selvfølgelig, at man vender tilbage til dette, mere fordi vi ellers har foreslået, at de mange, der udfører arbejdet på frivillig basis, kan få således at halvdelen betales af kommunerne og halvdelen af hjemmestyret, og derved udnytte disse tipsmidler. Således at sporten på kysten også kan få bedre kår. Det har også stor indflydelse på det forebyggende arbejde.
I forbindelse med debatten omkring åbningstalen kom Ruth Heilmann ind på, og det er vi meget enige i, at vi vil vende tilbage til det i debatten omkring finanslovsforslaget. Der sker en skæv udvikling af byerne. Visse byer udvikles meget kraftigt, hvorimod andre bliver forfordelt i denne sammenhæng, og jeg har forestillet mig, at det måske kan blive medtaget i forbindelse
med 2. behandlingen af finanslovsforslaget.
Afslutningsvis med hensyn til forsøgsfiskeri, da har jeg i foråret stillet forslag om, som samtlige landstingsmedlemmer var enige i, som konsekvens af ændringen i Royal Greenland, hvor man har etableret Nuka A/S, er det meget nødvendigt, at man udvider forsøgsfiskeriet. Hvis man skal satse på bedre udnyttelse af de forskellige produktionssteder langs kysten, må man også satse på det på forsøgsfiskeri, og der vil jeg gerne spørge, om nogle af landsstyremedlemmerne har det med, og hvis ikke det er tilfældet henvises til at forøgelse af forsøgsfiskeri bliver bakket op af Landstinget i forbindelse forårssamlingen.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
Sidste år, da vi 1. behandlede finanslovsforslaget, så sagde landsstyremedlemmet for Økonomi, at det er dejligt vejr, solen skinner, dengang havde indholdet af Landskassen 1.2 mia.kr., men hvis man skal vurdere debatten i dag, så må vi sige, at solen er ved at gå ned i dag, og det er begyndt at blæse op.
Grunden til at jeg kom her på talerstolen er, at man hurtigst mulig får en ordning med hensyn til regionaliseringen indenfor sundhedsområdet, også som det blev udtrykt af Atassut. Jeg mener ikke, at regionaliseringen vi løse problemet i Sydgrønland. I Sydgrønland fra Nanortalik til Paamiut er der 10 normerede stillinger, men i dag er der kun en fastsansat læge i hele Sydgrønland.
Folk er ved at være trætte af hele situationen, det fremgår af de forskellige borgermøder der har været. Betjeningen af sundhedsområdet er meget dårligt efter det der bliver sagt under sådanne borgermøder. Derfor synes det at være på sin plads at det er en dumhed at sige, at problemerne bliver løst ved regionaliseringen. Vi har set eksempler på, KNI og Royal Greenlands omstrukturering, og nu omstruktureringen af sundhedsområdet. Selvfølgelig kan der opnås besparelser, men det man glemmer er, at servicen bliver meget forværret på de enkelte regioner.
Da KNI blev omstruktureret så har vi mange lagerbygninger, der ikke bruges på Kysten. Jeg mener, at man skal være påpasselig med at ændre tingene hele tiden, fordi vi har skabt nogle ting i samfundet, som vi har skabt for mange penge, og som vi ikke udnytter optimalt i dag, og det må man være opmærksom på i vores videre arbejde. Har man fået stillet noget i udsigt, og hvis det ikke bliver realiseret, så gør det altid ondt på en, der er blevet lovet sådanne ting. I foråret blev vi lovet, i hvert fald med hensyn til Paamiut, at landingsbanen ville blive indviet 1. oktober år 2001. Det var det, som man lovede kommunalbestyrelsen og det var det, Landstinget blev lovet i forbindelse med forårssamlingen.
Det at love noget uden at kunne realisere eller indfri disse løfter, må man få bort fra. Har man lovet noget så skal man først indfri det, før man begynder på en hel masse nyt ved siden af. Jeg er ikke i tvivl om, at de løfter man har givet til vore ælde, også ville resulterer i skuffelser i de kommende dage. For hvis man ikke medtager midler til et løfte, så kommer der ikke noget ud af det. Skal man komme med nogle løfter så må man også sørge for at der ligger noget økonomi bagved. Det gælder for sundhedsområdet, ligesom man har lovet forbedringer her og nu, der vil uvægerligt også følge skuffelser.
Der blev også nævnt, at finanslovsforslaget er under 1. behandling, at man er åben for ændringsforslag, det er meget ønskeligt i fremtiden, at når landsstyret behandler forslag til finanslov, at de på et meget tidlig tidspunkt kan fremlægge det måske i maj-juli måned, således at kommunerne og ligeledes landstingsmedlemmerne får bedre tid til at bearbejde disse forslag, I dag skal vi behandle et meget vigtigt element for samfundet, bare blot med 1 måneds frist. Vi må bort fra, at man fremsatte et forslag som ser ud som om man ikke kan komme med ændringsforslag til.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der kommer med en besvarelse.
Tak. Malinannguaq Marcussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit forespurgte m.h.t. forsøgsfiskeriet og de afsatte midler for næste år, om det er tillægsbevilling, der skal jeg besvare det således, at man i de senere år er der sket store forsøgsfiskeri indenfor krabbefiskeriet og disse initiativer vil fortsætte.
M.h.t. planlægningen af det næste forsøgsfiskeri af andre arter, så vil vi i samarbejde med NUKA A/S og Royal Greenland A/S fortsætte disse planlægninger også fordi vi skal tage bygderne og de byer, hvor der er begrænsede fiskerimuligheder skal tages med i betragtning m.h.t. produktion, det er helt sikkert at vi skal have et samarbejde med NUKA A/S, i denne henseende.
Og m.h.t. de afsatte midler for 1999 til forsøgsfiskerier på 5,4 mio. kr., denne konto har vi brugt til forsøgsfiskeri efter krabber og eftersom vi ikke har planer om at bruge så mange penge i dette område, så kan jeg forstår Maliinannguaq Marcussen Mølgaard sådan at vi bruger disse penge på forsøgsfiskeri efter andre arter.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning.
Tak. Svar til Lars Sørensen. Vi kan ikke være uenige, mellem dig og Landsstyret og Landstinget, at regionaliseringen alene ikke kan løse problemer, vi er enige om at vi ikke kan løse problemerne i sundhedsområdet alene ved regionaliseringen, men at det kan bidrage til løsning var vi enige om i forbindelse med forårssamlingen og Landsstyret fik den opgave at arbejde videre med sagen, hvilket Landsstyret har gjort. Tak.