|
Dagsordenes punkt 09-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand foreligger.
Landsstyret skal herved fremsætte forslag om, at henholdsvis lov om erhvervsdrivende fonde samt lov om fonde og visse foreninger sættes i kraft for Grønland.
På Landstingssamlingen i efteråret 1988 ved Landstinget, at anmode Rigsmyndighederne om at ajourføre erhvervslovgivningen med henblik på, at sætte denne i kraft i Grønland. Dette var begrundet i et udbredt ønske fra partierne og erhvervslivet om at have retsenhed med den øvrige del af Riget og en dermed tidssvarende og entydig erhvervslovgivning for Grønland.
På Landstingssamlingen 1994 blev der fremlagt en samlet pakke, som indeholdt den erhvervslovgivning, der ønskedes sat i kraft i Grønland. Det blev forelagt Forfatningsudvalget der kom med en udtalelse til Landstinget om, at man med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger kunne anbefale, at Landstinget bad Rigsmyndighederne om at ajourføre den omhandlende lovgivning. Landstinget tilsluttede sig dette.
Efterfølgende er Konkursloven, Aktieselskabsloven, Anpartsloven, Lov om banker og sparekasser, Årsregnskabsloven og Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer blevet ajourført og ændringerne sat i kraft.
Jeg skal god for ordens skyld oplyse, at Landstinget allerede på efterårssamlingen i 1994 har taget stilling til, at man vil bede Rigsmyndighederne om at sætte Fondslovgivningen i kraft, og de her forelagte anordningsudkast er et resultat af de ønsker og tilretninger, der blev fremført ved denne lejlighed.
Siden landstingsbeslutningen i 1994 er der sket mindre ændringer i fondslovgivningen, og de fleste er af redaktionel karakter og har sammenhæng med de ændringer, der er sket i den tilhørende lovgivning, der ikke er gældende for Grønland.
I det omdelt materiale er der kort redegjort for indholdet af de enkelte love og hvilke betydning de har.
Jeg skal dog gøre opmærksom på, at i forbindelse med forelæggelsen på Landstingets efterårssamling i 1994, blev det besluttet af Landstinget, at der skulle indledes forhandlinger med Rigsmyndighederne om overførsel af fondsmyndigheden til en myndighed i Grønland.
Der pågår fortsat forhandlinger med Rigsmyndighederne om dette spørgsmål, men på nuværende tidspunkt finder Landsstyret, at det vigtigste er at fondslovgivningen sættes i kraft for Grønland i den foreliggende form. På denne måde opnår man det der var det primære formål med lovpakken, nemlig en tidssvarende, entydig lovgivning samtidig med, at man opnår den ønskede retsenhed på det erhvervsretlige område til gavn for vores erhvervsliv.
Forslag til anordningerne har været sendt til høring i forbindelse med forelæggelsen på Landstingets efterårssamling i 1994, og det har igen været sendt til høring hos de relevante parter, til brug for fremlæggelsen på Landstingets efterårssamling i 1998. De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til nogen bemærkninger.
Med disse ord skal Landsstyret derfor anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret anbefaler Rigsmyndighederne om at sætte lov om erhvervsdrivende fonde og Lov om fonde og visse foreninger i kraft for Grønland.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Karl Lyberth, Siumut.
Siumut støtter det af Landsstyrets fremsatte forslag til udtalelse til Rigsmyndighederne som vi også anser som en behørig foranstaltning at de pågældende love ikraftsættes i Grønland, således tilpasset de grønlandske forhold.
Endvidere finder vi det også påkrævet, at de pågældende love gøres gældende i love. De i forslaget omhandlede love ikrafttrådte i Danmark i 1984 og det kan virke påfaldende at de først 14 år senere søges tilpasset og ikrafttrådt i Grønland.
At søge en forklaring på baggrund herfor er nok ikke passende at medtage i vores udtalelse her, men det skal dog anføres, at behovet for at de pågældende love skulle tilpasses og ikrafttrædes i Grønland allerede har været fremsat i Landstinget i 1988, hvorefter man i 1994 fastsatte, at de pågældende love skulle tilpasses forholdene heroppe.
I 1994 var fremsat 5 love der enten skulle revideres eller tilpasses de grønlandske forhold. Disse omhandlede love om Aktie- og Anpartsselskaber, Konkursloven, Lov om gældssanering, Årsregnskabsloven samt i de udtalelsen omhandlede love. De nævnte love er enten blevet revideret eller er tilpasset forholdene i Grønland og som de resterende foreligger nu de i punktet omhandlede, nemlig Lov og erhvervsdrivende fonde og dels Lov om fonde og visse foreninger, hvilket vi i Siumut er tilfredse med nu søges tilpasset forholdene i Grønland.
Dette også på baggrund af behovet for en lovgivning om forskellige fonde i Grønland forefindes og også er betimeligt.
Med
disse bemærkninger støtter vi Landsstyrets anmodning om støtte til nærværende
udtalelse. Tak.
Peter Ostermann, Atassut.
Jeg har en meget kort bemærkning. Det er Atassuts grundholdning, at vi vil ajourføre og nyskabe lovgivning i videre omfang, måske med tilretning af danske- eller EU-lovgivning i stedet for selv at etablere en bekostelig stand af jurister. Derfor kan Atassut gå ind for de 2 fremlagte anordningsforslag.
Efter Atassuts opfattelse burde fondsmyndigheden ligger alene hos Justitsministeren, der kan udlicitere opgaven til politimesteren og som allerede fører aktieselskabsregistret. På den måde vil fondsmyndigheden straks blive hjemtaget, så kan jo ja ........
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Der var debat om lovpakken vedrørende erhvervsområdet i efterårssamlingen 1994. Og vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til det fremlagte:
Her var Inuit Ataqatigiits budskab, at arbejde og tilpasningen går videre, dengang påpegede Inuit Ataqatigiit faren ved ufuldstændig tilpasning af lovgivningen. Derfor støtter vi ikraftsættelse af love efter der er gået fire lange år. Vi har jo ingen sådan lovgivning heri Grønland, og da der jo er stor behov for erhvervsfremme her i Grønland må vi støtte alle positive tiltag, og selvfølgelig under iagttagelse af at de er tilpasset grønlandske forhold.
Denne lov gælder for fonde og visse foreninger samt om erhvervsdrivende fonde der har egenkapital på over 250.000 kr. Skal der etableres sådanne ting er det nødvendigt med klar lovgivning og det sætter vi højt i Inuit Ataqatigiit.
De der sætter pengene ind i sådanne fonde skal være sikker på, at de også bliver benyttet efter hensigten. loven sikrer, at der kan foranstaltes ting, såfremt man overtræder bestemmelserne. Inuit Ataqatigiit håber, at loven giver mulighed for de der har lysten og evnen til at finansiere og investere i erhverv og en sådan investeringsform bruges nu i udlandet og gør gavn.
Dengang blev der sagt, at man skal forhandler sig omkring kompetencen om fonde og Landsstyremedlemmet siger, at denne forhandling stadigvæk pågår. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi spørge, hvornår man kan påregne at disse forhandlinger er tilendebragt, vi mener, at de love der søges ikraftsat i Grønland tilpasset, også at man såvidt muligt skal have indflydelse på under dette arbejde.
Med disse bemærkninger går vi ind for forslaget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
I Kandidatforbundet er vi selvfølgelig interesseret i og finder det vigtigt, at støtte tiltag der er vigtige for landet bliver realiseret. Selvom sagerne indimellem kan synes at blive håndteret uendeligt langsomt er det dog vigtigt, at sikre sig at disse bliver tilpasset forholdene her i landet og at de bliver letfattelige for brugerne og ikke mindst er det vigtigt, at de bliver til nytte for erhvervslivet her i landet.
I det jeg skal give udtryk for min tilfredshed med at sagerne har været til høring hos de relevante parter vil jeg hermed med disse korte bemærkninger støtte det foreslået forslag til Hjemmestyrets udtalelse i sagen. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand der fremkommer med en besvarelse.
Jeg siger tak til partiernes ordførere, og det er rigtigt også fra Siumuts side, da det blev sagt, at der er pågået sager både i 1987 og 1994, der er gået nogen tid, men der er forklaring herfor i det materiale der forefindes, at man har brugt tiden godt til tilpasninger til Grønland, som bl.a. nødvendige og som skal tages med i denne lovgivning.
Alligevel kom Inuit Ataqatigiits ordfører ind på, at man skal skynde sig, således at de resterende forhandlinger kan gennemføres og jeg er ikke i tvivl om, at når denne debat er slut og når vi har fået den nødvendige støtte, så kan vi tage de resterende dele op med Staten, som også IA efterlyser disse tiltag.
Således er dette spørgsmål som har pågået siden 1988 og som vi blev tilskyndet til i 1994 kan gennemføres. Tak.