|
Landsstyreformandens åbningstale |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 19. September 1997:
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Ærede Landstingsformand, ærede medlemmer af landstinget, kære medborgere.
Jeg vil frem for alt sige en stor og hjertelig tak til Landstinget for den meget brede opbakning ved mit valg til Landsstyreformand og ved valg af de øvrige landsstyremedlemmer. Tiden efter den tidligere Landsstyreformand Lars Emil Johansens pludselige afgang har været præget af spændende forhandlinger mellem partierne Siumut og Atassut. Koalitionen er glad for at kunne præsentere en samarbejdsaftale mellem de to partier for offentligheden således, at vi alle nu er bekendt med indholdet af den.
Jeg vil og kan ikke undlade at rette opmærksomheden omkring den fratrådte Landsstyreformand Lars Emil Johansen. Jeg er helt sikker på een ting, at det er helt alene din egen beslutning, der ligger til grund for denne ændring af sammensætning af landets politiske ledelse. Denne din egen beslutning respekterer vi, og vi handler herefter for at fylde din respekterede plads for at kunne komme videre.
Dernæst vil vi sige dig tak for et mangeårigt spændende og særdeles virksomt samarbejde i Landsråd, Landsting og Landsstyre for et land du holder af og dets befolkning, som gennem dig har opnået så meget i de så få år, når vi ser på vort lands og befolkningens lange historie. Vi vil ønske dig alt godt fremover i dit nye job og glæder os meget til et sikkert og lige så spændende samarbejde. Hjertelig tak, kære ven, Lars Emil!
Ved Landstingets og Landsstyrets nye arbejdsår vil jeg også byde landstingsmedlemmerne hjertelig velkommen til vort arbejde, der starter i dag. Velkomsten gælder også for alle vore medarbejdere, der kommer til at mærke de ekstra travle dage omkring samlingerne.
Vi har mistet en af vort unge hjemmestyres bedste venner og kampfæller, den tidligere hjemmestyredirektør Agigssiaq Møller, der afgik ved døden for nylig. Må jeg med formandens tilladelse bede forsamlingen om at rejse sig og mindes Aqigssiaq Møller.
(1 minuts stilhed)
Tak.
Landsstyret ønsker at forberede det grønlandske samfund til det nye årtusinde som et socialt velbalanceret samfund, hvor de velfærdspolitiske initiativer er afstemt med kravene til fortsat økonomisk vækst og udvikling af erhvervslivet.
Kun ved at sikre den økonomiske vækst gennem en målrettet økonomisk styring og tilstrækkelige rammebetingelser for erhvervslivet, vil det være muligt at skabe det nødvendige velfærdspolitiske råderum på lang sigt.
Landsstyrets initiativer skal ske i forståelse og samarbejde med kommunerne, erhvervslivet og de øvrige institutioner i samfundet.
Vi skal sikre at vores efterkommere overtager et samfund i en stærk og positiv fremdrift.
Derfor vil landsstyret lægge vægt på en fortsat styrkelse af miljøområdet og en øget indsats på dette område, således at de fremtidige generationer kan få lige så stor gavn af naturen som vi har haft. Vi vil også gennem en styrkelse af miljøområdet være med til at sikre den kvalitet der kendetegner de grønlandske produkter, således at vores eksport står stærkt rustet til den forøgede konkurrence der kendetegner de internationale markeder.
Landsstyret vil også rette en særlig fokus på uddannelsesområdet, således at de menneskelige ressourcer vi har i vort land udnyttes til fulde, med henblik på at sikre såvel erhvervslivets behov og de fremtidige krav der stilles til et internationalt moderne samfund.
For at vi skal kunne udvikle os i takt med vores handelspartnere og være i stand til at placere os i internationale sammenhænge, således at vi drage nytte af den øgede globalisering der pågår, er det vigtigt at sikre Grønlands rolle i international sammenhæng.
Hvis vore initiativer på såvel det økonomiske område som det velfærdspolitiske område skal lykkes og have positive virkninger langt ind i det nye årtusinde, er det landsstyrets målsætning at fortsætte politikken omkring gældsafvikling, således at det økonomiske råderum ikke begrænses af en rente- og afdragsbyrde.
Efter en sommer med megen debat om rigsf_llesskab og selvst_ndighed, er det mig en gl_de, at konstatere, at der mellem landsstyrepartierne er enighed om, at der ikke er grundlag for at rokke ved fundamentet for rigsf_llesskabet.
Hjemmestyret har igennem 18 _r vist sin eksistensberettigelse. Hjemmestyret er en dynamisk proces, som løbende kræver justeringer og tilpasning til den udvikling, der sker i den _vrige verden, men selve grundlaget, ‑ det historiske sk_bnef_llesskab mellem Gr_nland og Danmark, kan der ikke _ndres ved.
For nylig kom landsstyret og regeringen til enighed om en ny r_stofordning. Denne ordning bygger p_ det grundlæggende princip om, at Danmark og Gr_nland er lige, et princip, der også b_r g_lde p_ andre omr_der, således at der findes samme standarder for borgerne i alle tre rigsdele og reel indflydelse p_ fælles anliggender, også fra de hjemmestyrede dele af rigsfællesskabet. Landsstyret agter med dette som udgangspunkt i den kommende tid at indlede en dialog med regeringen om reguleringer p_ boligområdet, sundhedsomr_det og det udenrigspolitiske område.
Gr_nland bliver i stadig h_jere grad involveret i det globale samarbejde. B_de i det nordiske og vestnordiske samarbejde indtager Gr_nland en st_rk position, selvom vi i Nordisk Ministerr_d kunne _nske en h_jere status i de besluttende organer.
Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsr_d, som nu er omd_bt til Vestnordisk R_d, har i det forl_bne _r, igangsat en række initiativer og planer, vedrørende fælles interesseområder for medlemslandene Gr_nland, F_r_erne og Island.
Det arktiske samarbejde er begyndt at virke gennem Arktisk R_d. Samarbejdet p_ milj_omr_det er kommet godt i gang, og n_r procedurer og regler for projekter for b_redygtig udvikling er kommet p_ plads, vil disse to omr_der udgøre et af fremtidens væsentligste indsatsomr_der.
For at understrege vigtigheden af dette samarbejde samt for at styrke handelsrelationerne med vores naboland Canada, agter landsstyret i den nærmeste fremtid at _bne et repr_sentationskontor i tilknytning til den danske ambassade i Ottawa.
I FN har Gr_nland markeret sig i arbejdet med udvikling af de oprindelige folks rettigheder og i bestræbelserne for at etablere et Permanent Forum for de oprindelige folk i FN.
Landsstyret agter at videreføre Grønlands traditionelle respekt for internationale aftaler, som vi selv er med til at indg_ og administrere. Det g_lder f.eks. i forhold til EU, Havretskonvention, IWC og bilaterale aftaler med vore naboer om fiskeri og milj_.
Traktater og aftaler, som er indgået af Danmark f_r hjemmestyrets indførelse agter landsstyret derimod at tage op til revision. Dette g_lder i s_rlig grad Forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA.
Hændelserne omkring etableringen af Pituffik og de mange fortielser i _renes l_b er en skamplet p_ det ellers gode dansk‑gr_nlandske forhold. Vi kan ikke lave om p_ fortiden, men vi kan sikre, at der i fremtiden ikke handles hen over hovedet p_ det gr_nlandske folk. Derfor vil vi forst_rke kravet til den danske og den amerikanske regering om en gennemgribende revision og modernisering af forsvarsaftalen med udgangspunkt i det faktum, at der geografisk er et Atlanterhav mellem Danmark og Gr_nland og at sikkerhedspolitikken for Gr_nland b_r anskues med gr_nlandske _jne.
Landsstyret er enige med regeringen om at afvente eventuelle henvendelser fra USA eller Rusland, f_r der foretages yderligere omkring den s_kaldte RAND‑rapport og deponering af atomspr_nghoveder p_ gr_nlandsk jord.
Landsstyrets _konomiske politik skal via en afbalanceret finans‑og g_ldsafviklingspolitik sikre en stabil _konomisk udvikling, der giver plads til en positiv erhvervsudvikling og samtidig en solidarisk velf_rds‑ og besk_ftigelsespolitik.
Det er landsstyrets hensigt at fastholde det lave skattetryk samtidig med at borgernes leveomkostninger holdes nede. Den hidtidige omkostningsd_mpende politik har haft afsmittende effekt p_ prisudviklingen, som siden 1992 har ligget under den danske. Et uændret skattetryk kombineret med en afdæmpet udvikling i leveomkostningerne har tillige bidraget til en l_nstigningstakst under den danske, hvilket alt andet lige forbedrer vores konkurrenceevne.
Landsstyret agter at tilrettel_gge budgetterne således, at overophedning af bygge‑ og anl_gssektoren og _konomien som s_dan undg_s. Indsatsen p_ de politisk prioriterede omr_der skal derfor baseres p_ omprioriteringer.
Konjunkturudviklingen i Gr_nland har siden 1994 v_ret positiv. Den skattepligtige indkomst steg således fra 1994 til 1995 med 6%. Denne indt_gtsfremgang er fortsat i 1996 og alt tyder p_, at denne gunstige udvikling forts_tter. Arbejdsl_sheden har i 1996 udvist en faldende tendens og det er landsstyrets hensigt gennem en fortsat forbedring af erhvervenes betingelser at understøtte denne positive udvikling.
Kommunernes _konomi viser totalt set en stigende tendens p_ indt_gtssiden. En tendens, der dog er forskellig i de enkelte kommuner. I kommuner der ikke har andel i de _gede skatteindt_gter, men har voksende kommunale udgifter is_r indenfor social‑ og skoleomr_derne, er der tegn p_ stigende finansieringsproblemer.
Befolkningsudviklingen med en langt st_rre andel af b_rn og unge samt _ldre forventes at forts_ttte og endda forst_rkes i de kommende _r. Den del af befolkingen, der udg_r arbejdsstyrken, vil falde relativt fremover. Kommunernes konjunkturf_lsomhed er st_rre end hjemmestyrets, og landsstyret vurderer, at der i endnu højere grad, end med forslaget til finansloven for 1998, er behov for en omfordeling af de økonomiske midler. Landsstyret har sammen med KANUKOKA igangsat analysearbejde omkring nye kommunale finansieringsmodeller.
Landsstyret f_lger den _konomiske situation n_je med henblik p_ at vurdere, i hvilket omfang det er n_dvendigt med tiltag fra Hjemmestyret, for at sikre sammenh_ng i kommunernes _konomi.
Det er landsstyrets m_l at Kommunalreformkommissionens anbefalinger om en _ndret byrdefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret er en realitet i finansloven for 1999. I den
_ndrede model for kommunernes fremtidige finansiering, skal
der været taget højde for konjunkturf_lsomheden i kommunerne, og for princippet
om at kompetence og _konomisk ansvar f_lges.
Det er landsstyrets m_l, at sikre de _konomiske rammebetingelser for en styrket _konomisk udvikling af bygderne.
Med respekt for det kommunale selvstyre tager landsstyrets bygdeudviklingsstrategi udgangspunkt i, at kommunen er en samlet enhed. Endvidere bygger strategien p_ Kommunalreformkommissionens anbefalinger omkring opgavefordeling, ressourceudnyttelse og n_rhedsprincip, samt _ndringerne af den kommunale valglov, der gav bygderne mulighed for st_rre kompetence under st_rre ansvar, for de forhold, som har betydning for den enkelte bygd`s udvikling og livskvalitet. I denne udvikling skal bygdebefolkningens indflydelse sikres, ligesom det er en foruds_tning at bygdebefolkningen får den forn_dne kvalitetssikring i det offentliges sagsbehandling.
Landsstyret arbejder i t_t samarbejde med KANUKOKA og kommunerne p_ at realisere disse intentioner, og har igangsat pilotprojekter vedr_rende bygdeudvikling i Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Kangaatsiaq, Aasiaat og Maniitsoq kommuner. I l_bet af det kommende halv_r vil der blive igangsat pilotprojekter i Qasigiannguit, Upernavik og Avanersuaq kommuner. I disse udviklingsprojekter skabes der sammen med de enkelte kommuner redskaber til at skabe dialog og igangsætte bygdeudviklingen lokalt og til at fastl_gge en m_lrettet tids‑ og handlingsplan indeholdende den forn_dne uddannelsesplanl_gning.
Bygdesekretariatet, der blev etableret i april i _r, skal sikre at hjemmestyrets anl_gsplanl_gning i bygderne koordineres, og skal tilvejebringe den forn_dne statistik om bygderne til brug for landsstyret.
Landsstyret _nsker at medvirke til, at der sker en videreudvikling og forbedring af bygdeproduktionsanl_g samt indhandlingssteder i de bygder, hvor det forsvarligt kan realiseres.
Landsstyret vil fortsat prioritere erhvervspolitikken som eet af de v_sentligste omr_der. Landsstyret _nsker s_ledes at videref_re de nuv_rende erhvervspolitiske m_ls_tninger s_ledes at fiskeri, r_stoffer og turisme fortsat er de b_rende elementer i udviklingen.
For at skabe en langsigtet v_kst i samfundets forbrug og investeringer, er det n_dvendigt, at der skabes et udvidet erhvervsgrundlag for eksportsektorerne. Det er centralt, at bestr_belserne for at forbedre virksomhedernes rammebetingelser forts_ttes og udbygges. Virksomhedernes konkurrenceevne skal forbedres bl.a. via tilbageholdende l_n‑ og prisstigninger og andre tiltag, der kan underbygge virksomhedernes udviklingsmuligheder. Her kan f. eks. peges p_ en reform af ensprissystemet.
Det er ogs_ s_rdeles vigtigt at den igangv_rende modernisering og markedsorientering af de hjemmestyre‑ejede selskaber forts_tter. Vores virksomheder skal drives efter forretningsm_ssige principper. Det betyder bl.a. at bestyrelser og direktioner skal have de forn_dne frihedsgrader til at drive selskaberne samtidig med at ejeren har den forn_dne indsigt i, at selskaberne handler i overensstemmelse med de overordnede politiske m_ls_tninger.
Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at de hjemmestyre‑ejede selskaber i stigende omfang er i stand til at finansiere sig p_ de private kapitalmarkeder. Landsstyret ser dette som bevis p_, at kapitalmarkederne anerkender vore selskabers _gede markedsorientering og viser tiltro til selskabernes _konomiske soliditet og resultatm_ssige form_en.
Landsstyret agter at forts_tte arbejdet med belysning og uddybning af reformen på ensprissystemet, som blev igangsat p_ landstingets for_rssamling i _r. Det er fortsat vurderingen, at ensprissystemet bidrager til at opretholde et for h_jt omkostningsniveau i landet og dermed udg_r en v_sentlig hindring for erhvervsm_ssig udvikling og _konomisk v_kst.
Landsstyret er positiv overfor en reform af ensprissystemet, s_fremt det kan ske p_ en s_dan m_de, at lavindkomstgrupperne ikke stilles ringere end i dag. Det er landsstyrets hensigt at inddrage s_vel kommunerne som erhvervslivet i det videre arbejde.
Landsstyret agter at videref_re den politik, som sigter mod et erhvervsliv med moderne kommercielt drevne aktieselskaber. _get markedsorientering skal sikre borgerne og samfundet en bedre service p_ et lavere prisniveau. Den allerede gennemf_rte oml_gning fra statsdrift til selskabsdrift har bevist, at en r_kke omr_der nu drives b_de mere omkostningsbevidst og professionelt end tidligere.
Landsstyret fortsætter sin udbygningspolitik og sin omlægningspolitik med henblik på at sikre moderne transportforhold.
Byggeriet af landingsbaner er i fuld gang, og har på een gang skabt mere grønlandsk arbejde end forventet og fundet et prisleje under forventning.
Landsstyret har til indeværende samling ikke ønsket at fremsætte beslutningsgrundlag for udvidelse af Nuuk Lufthavn. Det skal ses i sammenhæng med, at en sådan beslutning vil have så vidtrækkende konsekvenser for hele den interne trafikstruktur, at landsstyret har vurderet, at der først bør skaffes et helhedsbillede baseret på yderligere politisk debat, med deltagelse fra bl.a. kommunalbestyrelsen i Nuuk og andre trafikpolitiske interessenter fra hele landet.
Landsstyret vil gå aktivt ind i en omlægning af hele flystrukturen internt i Grønland. Vi ønsker at skabe plads til konkurrence og nyt initiativ, indenfor såvel luftpassagertrafikken som søpassagertrafikken. Vi ønsker at gøre dette, således at både sikkerhedsforholdene og mulighederne for regularitet i befordring af rejsende ikke på nogen måde bliver forringet.
Vi har i samarbejde med Grønlandsfly analyseret prisstrukturen omkring samtlige ruter i Grønland med henblik på at fjerne den nuværende krydssubsidiering og skabe fri konkurrence og prissætning på de lukrative ruter og servicekontrakter på de ruter, der ikke kan bære sig selv. Dette er en forudsætning for liberaliseringen både internt og eksternt. Der er naturligvis en sammenhæng mellem flyvningerne over Atlanten og flyvningen internt. Regulariteten skal afstemmes og priserne skal sænkes begge steder.
En fjernelse af den krydssubsidiering, vi i dag har nytte af indenfor Grønlandsfly til dækning af de dyre ruter, vil koste omkring 40 millioner, som således fremover skal findes andet sted, end i lommerne på de passagerer, der flyver med Dash 7.
Det er derfor ikke en simpel sag at omlægge dette system, men landsstyret har klare forventninger til at overgangen fra helikopter til fastvinget fly i forbindelse med de nye lufthavne vil skabe nye økonomiske forudsætninger.
I forbindelse med trafikken via havet, fortsætter vi den omlægning vi har iværksat via KNI`s opdeling og overførsel af fragt til Royal Arctic Line.
Landsstyret danner nu et egentligt rederi til fragt af passagerer og har samtidig iværksat indkøb af to nye, hurtiggående passagerbåde til lokal fragt og afløsning af Tugdlik og Taateraaq. Det er rederiets opgave at sikre en forsvarlig, regelmæssig og effektiv passagertrafik - enten ved selv at stå herfor, eller ved at udlicitere ruten til private bådejere, der opfylder de sikkerhedsmæssige krav til passagertransport.
En gennemsigtig økonomisk organisering og et moderne og effektivt transportsystem er begge forudsætninger for en moderne markedsmæssig udvikling. Det samme er opdateret kommunikations- og informationsnet.
Landsstyret fremlægger på denne samling derfor også sammen med Danmark lovforslag til en ny organisation af teletrafikken mellem Grønland og udlandet, således at denne fremover styres her fra landet.
Landsstyret har ved flere lejligheder v_ret i den situation, at skulle tage den ubehagelige beslutning om neds_ttelse af rejekvoten. I Vestgr_nland har situationen i 1997 v_ret den omvendte, idet der kunne lanceres en beskeden for_gelse af fangstmulighederne. Set med _konomiske _jne er udviklingen tilfredsstillende og m_ anses for at v_re en bekr_ftelse p_ rigtigheden af landsstyrets generelt set ressourcebevarende politik.
Det kystn_re rejefiskeri har siden _rsskiftet v_ret forvaltet i et system med individuelt oms_ttelige b_dkvoter, s_ledes som tilf_ldet for det havg_ende rejefiskeri har v_ret siden 1990. Der har v_ret begyndervanskeligheder, men der er nu en dokumenterbar positiv retning, og alt tyder p_, at de individuelle b_dkvoter ogs_ i det kystn_re rejefiskeri vil vise sig at v_re et godt instrument til at iv_rks_tte og gennemf_re en _nskv_rdig og n_dvendig fl_destrukturtilpasning.
Omkring det kystn_re fiskeri efter hellefisk i kommunerne Ilulissat, Uummannaq og Upernavik har NAFOs videnskabelige r_d nu sagt god for det aktuelle fiskeriniveau, hvilket landsstyret betragter som et vigtigt signal over for s_vel myndigheder som erhvervsud_vere.
Krabbefiskeriet har haft en vanskelig debut, og potentialet er endnu langtfra kortlagt. Der mangler ogs_ i henseende til det praktiske fiskeri endnu meget i, at r_varebehovet p_ de eksisterende landanl_g kan siges at v_re tilgodeset.
Landsstyret vil medvirke til, at der fiskeripolitisk etableres et tættere samarbejde i Nordatlanten, både gennem de bestående regionale samarbejdsorganer og gennem andre multilaterale initiativer.
Der er allerede indg_et fiskeriaftale med F_r_erne om regulering af udnyttelse af bestandene af sild og r_dfisk. Fiskeriaftaler b_r prioriteres h_jt ogs_ i henseende til et fremtidigt ansvarsfuldt ressourcesamarbejde med Island og Canada.
Landsstyret st_tter aktivt udviklingen i en r_kke virksomheder, hvor man p_ forskellig vis s_ger at opn_ en h_jere for_dlingsgrad af vore fangstprodukter for at kunne tilbyde forbrugerne stadig flere gr_nlandsk producerede f_devarer i butikkerne. Senest har man bidraget til finansieringen af et stort pilotprojekt, som sigter mod eksport af s_lk_dsprodukter til det kinesiske marked.
P_ råstofområdet giver sommerens efterforskning anledning til stor optimisme p_ mineralomr_det. Der er s_ledes fundet adskillige indikatorer for diamanter p_ Vestkysten. Resultaterne af efterforskningen kan f_ meget stor betydning for udviklingen indenfor mineralefterforskningen de kommende _r.
Ligeledes har efterforskningen efter zink, nikkel, kobber, guld og industrimineraler v_ret s_ omfattende og lovende, at det uden tvivl vil resultere i, at der i l_bet af de n_rmeste _r bliver taget beslutning om at etablere en eller flere miner, herunder gen_bning af Marmorilik.
P_ olieomr_det har Statoil‑gruppen i _r indledt forberedelserne til den f_rste boring, som finder sted senest i 1999. I Disko‑Nussuaq‑omr_det er der igen i _r gjort geologiske fund, som indicerer, at området kan være en meget stor og lovende olieprovins.
Med den netop indgåede aftale mellem regeringen og landsstyret om r_stofforvaltningens overførsel til hjemmestyret er der skabt et godt grundlag for videreførsel af den gode udvikling. Forvaltningens placering herhjemme betyder først og fremmest at den internationale olie‑og mineralindustri vil f_ direkte kontakt med landets egne myndigheder og erhvervsliv.
Selvom der således er god gang i efterforskningen og det politisk‑administrative system kommer p_ plads, s_ vil det være n_dvendigt, at hjemmestyret fortsat gennemf_rer projekter og unders_gelser, som kan sk_rpe industriens interesse for nye omr_der og nye forekomster.
Det er ogs_ vigtigt, at promoveringen af råstofmulighederne og serviceringen af industrien udbygges og ikke mindst at vi selv forbereder os p_ at kunne klare de infrastruktur‑opgaver, som følger med etablering af mineral‑ og olieudvinding. Det har glædet landsstyret at konstatere, at den hjemlige private erhvervssektor er indg_et i et positivt samarbejde med hjemmestyret og at der er etableret flere service‑ og boreselskaber, som allerede i _r har skabt besk_ftigelse til mange mennesker.
For at f_ et bedre overblik over følgevirkningerne af olie‑og mineralaktiviteter blev der i december 1996 nedsat et udvalg, som skulle foretage en indledende kortlægning af de socioøkonomiske virkninger af olie‑og mineralaktiviteter. Udvalgets rapport er færdig i den nærmeste fremtid og jeg vil sørge for at den bliver udleveret til landstinget under denne samling.
Landsstyret agter i den kommende tid at se nærmere p_ den organisatoriske side af råstofsektoren, dels i lyset af den nye råstofaftale, dels i lyset af industriens forventninger. Landsstyret overvejer således at opdele r_stofadministrationen i en ren myndighedsfunktion og en promoverings‑ og udviklingsdel, evt. i aktieselskabsform.
Landsstyret har igennem de sidste _r fulgt politikken om, at turismen er eet af landets bærende industrier, og der er foretaget en rakke tiltag som skal fremme såvel den lokale, som den landspolitiske udvikling p_ dette område.
Landsstyret har via den nye hotelstøttefond UNUISA fået iværksat hoteludvidelser i alle landets potentielle turistudvidelsesområder. Outfitterstøtte har fået en rakke private institutioner søsat, og støtten til Greenland Cruise‑ideen, har medført de første udenlandske investeringer i vores turismeudvikling. Endelig bør det bemærkes, at vores gennembrud overfor SAS`s beflyvningsmonopol i fremtiden vil skaffe landet de nye prismuligheder, der virkelig kan sætte gang i turismeudviklingen.
I det kommende _r skal der derfor specielt lægges vægt p_ at sikre nye og bedre muligheder for at uddanne den arbejdskraft, der skal sikre turisterne en god oplevelse og en professionel gr_nlandsk service. Der skal sættes ind overfor de problemer vi støder p_ til lands, til vand og i luften s_ transportsektorer fuldt ud kan underst_tte turismestrømmens voksende krav. Der skal fortsat ydes støtte til såvel hotelbyggeri som iværksættere p_ området, som til andre - specielt kommunale initiativer p_ området.
Samtidig skal der sættes ind med en massiv miljøindsats. Vi må både sikre vore miljøinteresser i forhold til denne nye industri, og samtidig udvikle den nye øko‑ turismemulighed, der i stadig højere grad tiltrækker både opmærksomhed og turister.
Landsstyrets politik er at sikre kvaliteten i udbuddet og at bringe såvel os selv, vores kultur samt vores miljø i en positiv balance med den fortsatte vækst.
Landsstyret agter at gennemføre en revision af naturfredningslovgivningen samt at udarbejde en overordnet planlægning af naturanvendelsen uden for bebyggede omr_der. Derudover agter landsstyret at udbygge Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut i takt med de behov der er for forskning og rådgivning om naturen samt anvendelse af de levende ressourcer.
Landsstyret vil udbygge miljøbeskyttelsen i forbindelse med virksomhedernes og forbrugernes miljøadfærd. Det er landsstyrets mål over en årrække, at etablere forbrændingsanlæg og modtagestationer i alle de større byer, ligesom landsstyret agter at udbygge den forbedring af bygdernes affaldshåndtering, som blev påbegyndt i 1993 med etablering af bygdeforbrændingsanlæg.
En væsentlig del af miljøpåvirkningen og forureningen i Grønland skyldes grænseoverskridende forurening fra andre lande. Det er derfor vigtigt, at Grønland fortsat deltager i det internationale miljøsamarbejde.
P_ naturbeskyttelsesområdet vil landsstyret prioritere en udvikling af en god og dækkende dokumentation og vurdering af de dyre‑ og planteressourcer, der udnyttes.
Et videnskabeligt beredskab inden for vore økonomisk væsentlige arter af fisk og skaldyr er godt og uundværligt for en tilrettelæggelse af en langsigtet politik for anvendelsen af ressourcerne. P_ de kulturelt betydningsfulde, men økonomisk mindre betydningsfulde arter som fugle og pattedyr, er det landsstyrets opfattelse at bæredygtighedsprincippet skal fastholdes.
Landsstyret vil prioritere en udvikling af tilsynet med levnedsmiddelvirksomheder for at sikre en høj standard i produktionen, opbevaringen og forhandling af levnedsmidler, således at borgerne og landets turister sikres mod sygdomme og risiko for sundhedsskade i forbindelse med levnedsmidler.
Landsstyret fortsætter bestræbelserne p_ at forbedre boligsituationen, både hvad angår opførelse af nye boliger og hvad angår vedligeholdelsesstandarden i de eksisterende boliger.
Landsstyret foreslår, at der i de kommende _r afsættes midler til at påbegynde opførelsen af 320 nye beliggenheder i 1998, og derefter afsættes der midler til at påbegynde opførelse af yderligere 880 boliger i en 3‑årig periode, således at der i perioden 1998 til 2001 kan påbegyndes i alt 1.200 nye beliggenheder.
Landsstyret vil arbejde på at reducere byggepriserne og samtidig kvalitetsforbedre byggeriet. Derfor agter landsstyret at undersøge alternative tekniske og finansieringsmæssige muligheder.
Landsstyret agter desuden at fortsætte den overordnede renoveringsplan, som landstinget vedtog i 1990. Renoveringsplanen omfatter partiel og totalrenovering af 4.500 af hjemmestyrets udlejningsboliger. P_ nuværende tidspunkt er 1.200 boliger blevet renoveret frem til 1997, og landsstyret forventer, at med en jævn renoveringstakt hen over de kommende _r, er den overordnede renoveringsplan fuldført i _r 2015.
Endvidere skal bygdeboligprogrammet, hvis målsætning er en generel forbedring af boligstandarden i bygderne og afhj_lpning af boligmanglen, fortsættes. Dermed kan de ældste, mindste og dårligste boliger i bygderne saneres.
Med Renoveringsplanen i hjemmestyrets udlejningsboliger og bygdeboligprogrammet er det landsstyrets hensigt generelt at forbedre boligstandarden og dermed ogs_ sundhedsstandarden i boligmassen.
Landsstyret agter at fastholde målsætningen om at holde prisudviklingen i ro, s_ reallønnen for lønmodtagere kan opretholdes. Derfor ønsker landsstyret ogs_ fortsat at fastholde det nuværende huslejeniveau.
På trods af prisnedsættelser, som har glædet mange mennesker, er udgifter til el og varme stadig meget tunge udgiftsposter for de enkelte husstande. Landsstyret agter derfor at prioritere energibesparende foranstaltninger højt, ligesom det er landsstyrets hensigt at prioritere udviklingen af brugen af alternative energiformer eksempelvis vand, vind‑ og solenergi til gavn for hele samfundet og til gavn for den enkelte familie.
Samtidig arbejder landsstyret for en neds_ttelse af eltaksten, der vil medføre en besparelse i de samlede boligudgifter. Desuden vil renoveringsprogrammet og bygdeboligprogrammet betyde en forbedret boligstandard bl.a. hvad angår isolering, tætning af vinduer og døre, og dette vil typisk betyde væsentligt lavere opvarmningsudgifter, og dermed besparelser i de samlede boligudgifter.
Sundhedsv_senet har været præget af forandringer, der har haft sit udspring i en kritisk vurdering af hidtidige forhold, hvor landsstyret har taget skridt til forbedringer på flere områder.
Landsstyret agter at omorganisere sundhedsomr_det således at
der på tandplejeområdet sikres
kvalitetsforbedring,
rationalisering, omkostningsreduktion og et forbedret serviceniveau.
Landsstyret opfordrede sidste _r til kamp mod misbrug af spiritus og hash og til at supplere den gode vilje med en konkret og målrettet indsats. Til landsstyrets store gl_de var der hos alle partier massiv opbakning til en udvidelse af det forebyggende arbejde. I overensstemmelse med hele Landstingets ønske har landsstyret derfor styrket forebyggelsesområdet ved at reetablere PAARISA.
Der er igangsat kampagner mod hash‑ og alkoholmisbrug. Det har vist sig at der er et større behov for behandling end Qaqiffik har kapacitet til, hvorfor landsstyret undersøger muligheder for udvidelse eller etablering af endnu et behandlingscenter.
Kommunerne deltager aktivt i forebyggelsen ved ansættelse af forbyggelseskonsulenter, som skal være med til at informere om, at styrkelse af sundhed og livskvalitet også er den enkeltes ansvar.
På flere områder har Dronning Ingrids Hospital og nogle af sygehusene på kysten ikke kunnet tilbyde de forventede behandlinger, først og fremmest på grund af rekrutteringsproblemer. Resultatet har været stigende ventetider, stigende til et helt uacceptabelt niveau.
For at løse dette problem har landsstyret taget både ekstraordinære og nye midler i brug. På Dronning Ingrids Hospital er der sket en konstruktiv fornyelse af ledelsesforholdene, og specialesammensætningen er under revision.
Landsstyret agter at fortsætte denne kurs og i den kommende tid drøfte med regeringen, på hvilken måde, der kan sikres samme standard indenfor rigsfællesskabet. Grønlandske borgere har krav på gode, stabile og tilstrækkelige behandlingstilbud som i resten af riget. Den teknologiske udvikling og lægernes tiltagende specialisering nødvendiggør, at vi ‑ i lighed med andre yderområder i verden ‑ supplerer den hjemlige aktivitet med tilkaldte specialister, der kan udføre operationer så professionelt og så nær patientens hjemegn som muligt, altså meget gerne regionalt.
Landsstyret har med henblik på yderligere regionalisering nedsat arbejdsgrupper, der har fået til opgave at udarbejde konkrete forslag til regionalisering af sygehusstrukturen.
Socialreformkommissionen afleverede i foråret sin betænkning. Der er igangsat et større opfølgningsarbejde, hvor der skal foretages en grundig vurdering af hvorledes betænkningens hovedprincipper og mere konkrete anbefalinger mest hensigtsmæssigt kan føres ud i livet.
Som et af hovedprincipperne i betænkningen nævner kommissionen, at den enkelte borger skal tilskyndes til generelt at være selvhjulpen og ansvarlig for sin egen situation. Landsstyret er enig heri. Udgangspunktet for de sociale ydelser må generelt være, at modtageren sættes i stand til så hurtigt som muligt at klare sig selv uden det offentliges hjælp, således at hjælpen fra det offentlige i princippet er midlertidig.
Landsstyret understreger, at det i opfølgningsarbejdet er tvingende nødvendigt, at opgave og byrdefordelingen mellem hjemmestyret og kommunerne analyseres, dels for at sikre at kommunerne opnår yderligere incitamenter til at gøre noget aktivt for de af vores borgere, der af forskellige årsager må søge offentlig hjælp, dels for at sikre at der generelt er den fornødne sammenhæng mellem de forordningsmæssige initiativer og de økonomiske konsekvenser for kommunerne og hjemmestyret.
Landsstyret vil senere på denne samling fremlægge en redegørelse for opfølgningsarbejdet. Redegørelsen vil vise, at det i første omgang er mulighederne for forbedringer af de ældres og de handicappedes vilkår, som opfølgningsarbejdet vil fokusere på. Derudover vil mulighederne for indførelse af skånejob og mere reelle revalideringsbestemmelser blive genstand for en nærmere analyse og vurdering. Resultaterne af dette arbejde ‑ herunder evt. forordningsmæssige initiativer ‑ vil blive fremlagt i 1998.
Det nye landsstyre agter at fortsætte reorganiseringen på det sociale område. Dette skal ske i henhold til de målsætninger som Socialreformkommissionen og tidligere Kommunalreformkommissionen, har fremsat. For de målsætninger, som vi landstinget har godkendt, skal der skabes et lov- og forordningsgrundlag. I dette omfangsrige og nødvendige arbejde, skal der ske samarbejde med kommunerne, organisationer og foreninger med relationer til området.
I landsstyret vil vi arbejde for en klar forbedring af arbejdsmarkedspolitikken, i den henseende kan vi ikke komme uden om, at et tættere samarbejde med SIK og andre organisationer er nødvendigt. Arbejdsmarkedet er en vigtig del af vores tilværelse. Derfor er vores fælles ansvar at skabe bedre vilkår for arbejdsmarkedet.
I det nye landsstyre mener vi, at tiden nu er inde for en gennemgribende undersøgelse af arbejdsmiljøet på alle arbejdspladser eksempelvis værfter, vodbinderier, børnehaver, kontorer og industrivirksomheder.
Det er landsstyrets målsætning, at uddannelsesaktiviteterne er tilpasset erhvervslivets‑ og arbejdsmarkedets behov. Endvidere skal erhvervsuddannelsernes kvalitet være på internationalt niveau, hvorfor landsstyret arbejder med en revision af STI‑uddannelserne og de lokale erhvervsskoler.
Landsstyret agter at fremsætte forslag til ny forordning om erhvervsuddannelser til fremlæggelse i 1998.
Der skal sikres en bedre overgang mellem folkeskole og erhvervsuddannelse, og med henblik på aktivering af passive sociale ydelser, en overgang fra arbejdsløshed til efteruddannelse, omskoling eller videreuddannelse, hvorfor landsstyret i revisionsarbejdet samtidig vurderer, hvordan målrettet kursus- og uddannelsesvirksomhed kan forbedres lokalt og regionalt.
Efter vedtagelsen af den nye folkeskoleforordning har landsstyret igangsat implementeringen. Forberedelsen af oplysnings‑ og kursusvirksomheden i forbindelse med de nye skolebestyrelser er inde i afslutningsfasen og kursusvirksomheden forventes påbegyndt umiddelbart efter nyvalgt til skolebestyrelser i starten af november måned.
Landsstyret fremlægger under denne samling den afsluttende redegørelse for integrationen i folkeskolen. Som det næste projekt under folkeskoleområdet, vil landsstyret sætte fokus på selve indholdet af undervisningen i skolen.
Tilstandsregistreringen af skolebygningerne afslørede desværre, at hovedparten af folkeskolebygningsmassen er i en så dårlig stand, at der hurtigst muligt må iværksættes et omfattende renoveringsarbejde.
Landsstyret fortsætter arbejdet med at understøtte brugen af EDB samt fjernundervisning inden for hele uddannelsesområdet. Derudover fortsættes undersøgelser af, hvordan ny informationsteknologi bedst kan indpasses i det grønlandske uddannelsessystem, herunder udbredt brug af forsøg f.eks i forbindelse med fjernundervisning.
I fortsættelse af de øgede kontakter mellem Nordamerika og Grønland vil der også på det uddannelsesmæssige område ske en fortsat udvikling på sprogskole‑ og universitetsniveau. I november 1997 indvies Oqaatsinik Pikkorissarfik i Sisimiut. Udover at tilbyde kurser i fremmedsprog, er Oqaatsinik Pikkorissarfik_s opgave at knytte kontakter til sprogskoler m.v. uden for Grønland.
Landsstyret har taget en principbeslutning om, inden for nogle nærmere definerede videregående uddannelsesområder, at tilbyde grønlandske studerende frit valg mellem at studere i Danmark eller i Nordamerika.
Der er pr. 1/9‑97 opstarten to nye uddannelser indenfor kirken: et bachelorstudium i teologi ved Ilisimatusarfik samt den pastoralteologiske uddannelse. Hvad angår sidstnævnte uddannelse, har der været stor interesse og landsstyret håber herved at have taget et nødvendigt skridt til afhjælpning af præstemanglen her i landet.
Behovet for at definere os selv i forhold til A verden omkring os A øges med den stigende internationalisering. Med åbningen af Katuaq har helt nye muligheder for kulturel udfoldelse åbnet sig.
Befolkningens ‑ og især de unges ‑ brug af og interesse for Katuaq er stor. Kulturhuset skal nu finde sin plads i forholdet mellem de mange nye idet, initiativer og krav udefra og de reelle fysiske muligheder. For nok er det et stort hus, men mængden af kulturelle aktiviteter er dog ‑ heldigvis ‑ større!
Det nye landsstyre vil gøre alt for at leve op til de forventninger fra befolkningens side om at gennemføre initiativer, såvel igangværende som nye, for at gøre dagen og vejen så byrdefri som vi kunne ønske det. Forstået på den måde, at vi vil fortsætte med at bygge vort fælles hjem - Grønland - til et godt og trygt samfund at leve i.
Vi skal allesammen have den frihed til at tænke, tale og tro inden for det ansvar, der knytter sig til frihedens storhed og ukrænkelighed. Frihed kan kun gro op til noget godt og sundt mennesker imellem igennem dialog. Ingen af os er uundværlige, men vi kan alligevel ikke undvære hinanden. Dette oplever vi gang på gang i vor daglige liv. Børn kan ikke undvære deres forældre og deres nærmeste. De gamle og handicappede iblandt os kræver, at vi skal tage tid til at skabe gode rammer for et værdigt liv menneskeligt og socialt.
Vi skal skabe muligheder for at skaffe arbejdspladser til de arbejdsløse. Vi skal leve sammen med vore medmennesker i glæde og sorg. Vi, der er raske og glade, skal dele tilværelsen med de syge og ensomme. Vi skal leve sammen med vore kirker, med den menighed, hvor vi arbejder sammen i fællesskab omkring vor gudsdyrkelse. Vi skal være sammen med vore børn og unge og hjælpe dem til at klare sig selv i livet.
Alle disse ting, som jeg har nævnt kræver, at vi hver især tager ansvar for os selv og vores medmennesker i vores korte liv. Alt, hvad vi kræver af andre mennesker skal gøre for os, skal vi også gøre for dem.
Med disse bemærkninger ønsker jeg, at vi alle her i landet, på verdens største ø, vil gøre vores bedste til at klare vores del, og måske lidt mere for at løse nogle af vore egne og samfundets problemer.
Tak.
Mødeleder:.
Således har vi været igennem vores dagsorden for i dag.