|
Dagsordenspunkt 66-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 4. November 1997
.
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Ruth Heilmann, Formand for Landstingets Turismeudvalg:
Landstingets Turismeudvalg har under efterårssamlingen 1997 afholdt møder følgende dage; 3., 17., 28. og den 29. oktober. Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation har under et samråd med Turismeudvalget gjort rede for følgende;
1) Hvad bruges til Greenland Tourime’s kontor i København til ?
2) Statistiske oplysninger om, hvor mange turister, som besøger Grønland om året.
3) En redegørelse vedrørende uddannelsessituationen indenfor turismeområdet.
4) En begrundelse for placeringen af julemandens værksted i Nuuk, i stedet for på kysten.
Udvalget tog Landsstyremedlemmets besvarelser til efterretning. Under samråd med Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation, blev Santa Claus of Greenland Foundation drøftet.
Det er udvalgets klare opfattelse, at det er væsentligt, at sikre julemandsintitutionens fortsatte eksistens.
Udvalget er af den opfattelse, at fremgangen indenfor turismeområdet bør øges, gennem uddannelsesmæssige og aktivitetsmæssige tiltag, herunder kurser af forskellig art. Der skal tillige sikres flere overnatningsmuligheder til den stigende strøm af turister, som kommer til vort land. Ved planlægningen af tiltag indenfor turismeområdet, skal man tage placeringen af de kommende landingsbaner i betragtning, således, at der kan skabes turistattraktioner på steder, langs kysten, hvor de trafikale forbindelser vil blive forbedret.
Udvalget finder det vigtigt, at der fremover fokuseres på at skabe yderligere uddannelsesmuligheder og arbejdspladser indenfor turismeerhvervet.
Udvalget henstiller derfor til Landsstyret, at mulighederne for oprettelse af en uddannelsesinstitution for turismeerhvervet i Tasiilaq også undersøges. I den forbindelse, skal udvalget henvise til betænkningen fra Finansudvalget vedrørende forslaget til Landstingsfinanslov for 1998 afgivet til Landstingets 2. behandling, hvori blandt andet fremgår, at udvalget anbefaler Landsstyret, at en turismeuddannelse, med fordel, kunne placeres i Ammassalik, hvor alle turismeaktiviteter, Grønland kan byde på, findes.
Særlig sprogfærdigheder, er vigtigt indenfor turismeerhvervet og udvalget tillægger det derfor betydning, at der satses på undervisning i fremmede sprog på et tidligt tidspunkt i folkeskolen samt på sprogkurser for voksne.
Udvalget skal henstille til Landsstyret, at KANUKOKA inddrages i fremtidige planer, for at fremme sprogundervisningen i forbindelse med turismeerhvervet.
Der bør være et bredt udbud af aktivitetsmuligheder for turister, som kommer til Grønland. Disse tilbud gør blandt andet, om Y færdige pakkeløsninger, inklusive skiaktiviteter, qajakture, hundeslædeture samt trofæjagter. I forbindelse med trofæjagter, er det vigtigt, at fangere gives mulighed for at få autorisation, så de kan tilbyde denne aktivitetsmulighed overfor turisterne.
Landstingets Turismeudvalg er bekendt med Landsstyrets og Greenland Outdoors tidligere projektering af et skisportscenter i Apussuit og indstiller, at Landsstyret ihærdigt fortsætter arbejdet, for at oprette et skisportscenter, det var planen, da udvalget mener, at det er en god turistattraktion.
Transport af turister i joller til og fra naturområder, udenfor bebyggede områder, bør tillige forsøges effektiviseret.
Udvalget finder det væsentligt, at Greenland Tourisme, i sin markedsføring i Grønland og overfor turister tager hele landet i betragtning og at Greenland Tourisme, i samarbejde med alle kommuner informerer om, hvilke turistattraktioner, som findes og hvor de findes.
Landstingets Turismeudvalg er enig i de fremlagte forslag til finanslov 1998 vedrørende turismeområdet og ét enigt udvalg, indstiller til Landsstyret, at der i årene fremover ydes de nødvendige midler, for at fremme turismen i Grønland, så den kan udvikle sig, til at blive et bærende erhverv samt den tredje søjle i den grønlandske økonomi.
Med disse bemærkninger, vil udvalget se frem til en ny turismeredegørelse til forårssamlingen 1998.
Udvalgets medlemmer er:
Anders Andreassen, Siumut
Jakob Sivertsen, Atassut
Finn Karlsen, Atassut
Amalie Markussen, Inuit Ataqatigiit, i stedet for Maliinannguaq Markussen Mølgaard
Ruth Heilmann, Siumut
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Telekommunikation:
Landstingets Trafikudvalg har afgivet en betænkning, hvori de blandt andet har behandlet hr. Hans Enoksens medlemsforslag om etablering af beflyvning til byer og bygder, der i dag, ikke er omfattet af bygdebeflyvningsprogrammet. Landsstyret har indenfor de givne bevillings Y om at prioritere udbygningen af helikopter- og landingspladser med vægt på primært at få eksisterende opgraderet, således, at fuld ruteflyvning på disse, bliver muligt sekundært at få udbygget helikopeterlandingspladser til bygder, uden parkeringsmulighed. Denne prioritering er pålagt Landstingets Trafikudvalg og denne er taget til efterretning.
Landsstyret vil følgende vurdere behovet for indsættelse af Y og ekstraordinære transportmuligheder for at tilgodese de bygder, der berøres ekstraordinært af isforhold om efteråret og foråret og vil på baggrund af konkrete behov for en ad hoc løsning, rette henvendelse til Landstingets Finansudvalg. Landstingets Trafikudvalg Y gøres Y endvidere til oprettelse af et Y i Avannerssuaq Kommunia, i den anledning, skal jeg henvise til mit svar til udvalget i januar 1997, hvori jeg har redegjort på det kraftigste foranstaltninger omkring et tordenfyr, der vil koste ca. 10 mio. kr. at anlægge samt fordre cirka en måneds anlægsarbejde ved efterfølgende godkendelse fra Statens Lufthavnsvæsen, før ibrugtagen.
Til det andet svarnotat, så fortsætter vi med den korrekte tekst. Derfor skal Landsstyret henvise til en række turimerelaterede uddannelser, der allerede findes, nemlig EVU, der er på Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq, der uddannet mellem lærere og turistsektoren og de ad hoc kurser, der kystudbydes til turisterhvervet, som for eksempel iværksætterkurser for kommende affedtereY og ikke mindst levnedsmiddelskolens udbud af uddannelser.
Turismeudvalget bør vide på vigtighedens sprogfærdigheder i forbindelse med turismeerhvervet. Landsstyret har netop for at imødekomme stigende de krav til færdigheder indenfor fremmede sprog, foranlediget etableringen af sprogskolen i Grønland, som fysisk er placeret i Sisimiut.
Turismeudvalget henstiller overfor Landsstyret, at Landsstyret fortsætter med arbejdet omkring etableringen af et skisportscenter i Apussuit ved Maniitsoq, Landsstyret skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at Grønlands Hjemmestyret og Greenland Outdoors har indgået en såkaldt opsigelsesaftale, med henblik på afdækning af de økonomiske perspektiver ved en eventuel etablering af et skisportscenter ved Apussuit. Denne Yoptionsaftale udløber i april 1998, hvorefter Landsstyret sskal tage stilling til resultaterne fra Yoptionsperioden, herudover arbejdes der i samarbejde med Apussuit A/S og Greenland Tourisme A/S på udviklingen af mulige alternative skisportsfaciliteter på Apussuit, såfremt aftalen mellem Greenland Outdoors ikke fører til handling.
Turismeudvalget finder det desuden væsentligt, at Greenland Tourisme A/S i samarbejde med alle de grønlandske kommuner, informerer om, hvilke turistattraktioner, der findes og hvor disse findes. Landsstyret kan i den forbindelse orientere om, at Greenland Tourisme A/S fra udgangen af oktober måned, har oprettet en stilling som kommunikationsdirektør og at denne får til opgave at skabe kontakten mellem de forskellige interesser lokalt og dermed øge den lokale forankringY i turismeudviklingen i Grønland.
Under henvisningen til den netop afsluttede forhandlinger om finansloven for 1998, vil der i 1998 være en række nye tiltag med relation til turismesektoren. Der kan blandt andet nævnes projekt om ALeif den lykkelige@ og udviklingen af husflidsproduktionen, jeg har derfor besluttet mig for, at rette henvendelse til Landstingets Turismeudvalg, inden årets udgang, med henblik på, at give en bred orientering om planerne for 1998. Landsstyret takker for udvalgets betænkning og glæder sig til det fortsatte samarbejde.
Anders Andreassen, ordfører for Siumut:
Fra Siumut har vi med glæde lagt mærke til, at Turistudvalgets betænkning ganske vist er kortfattet, men er meget indholdsrig. Vi skal fra Siumut benytte denne lejlighed til at støtte udvalget på det kraftigste, for udvalgets klare melding om, fortsættelse af julemandens virksomhed i vort land, idet denne virksomhed, ikke alene er til glæde og gavn for børn og voksne, men tillige har stor betydning for vort lands ansigt udadtil.
Fra Siumut har vi alle dage fuldt med i udviklingen af turismen og det vil vi blive ved med at gøre. Det er glædeligt, at udvalget forelægger forskellige muligheder, eksempelvis behovet for flere overnatningsmuligheder til det stigende antal turister udefra med mere. Ligeledes følger vi fra Siumut nøje med behovet for overnatningsmuligheder til turister, som passer sig selv, det vil sige turister, som ønsker at opleve den storslået natur på Y . Med andre ord, skal man ikke blot tænke på turister, der skal holdes i hånden, i form af hotelfaciliteter, med mere.
Fra Siumut skal vi kraftigt støtte udvalgets opfordring til Landsstyret, til at undersøge mulighederne for at etablere et uddannelsescenter på turisterhvervet i Tasiilaq.
Den Y udvikling i vort land, er blandt andet karakteriseret ved udviklingen af sprogkundskaber og dette kan vi ikke være foruden i turismemæssigt henseende. Børn har lettere ved at lære fremmede sprog, i forhold til voksne, derfor er vi i Siumut enige med udvalget i, at man må have tidligere start på indlæring af fremmede sprog i folkeskolen, som målsætning.
Man skal heller ikke glemme, at antallet af vinterturister, som dyrker skisport eller vil være tilskuere ved vintersportsstævner også er stigende. Kort fortalt, er vi fra Siumut glade for, at der i de senere år, er skabt bredere alsidighed, med hensyn til turisternes interesser og behov.
Til slut skal vi fra Siumut udtale, at vi alle dage vil følge nøje med i turisterhvervets finansiering og udvikling i øvrigt og vil deltage aktivt i denne udvikling. Med disse bemærkninger, støtter vi fra Siumut fuldt ud udvalgets betænkning.
Finn Karlsen, ordfører for Atassut:
Vi skal i Atassut give udtryk for vor vilje til at være med i arbejdet, for at fremme turismen i Grønland, derfor støtter Atassut indholdet af den af Turismeudvalget forelagte betænkning. Vi skal i betænkningen udtrykke, at udvalgets ønsker om at finde løsning på fortsættelse af julemandsinstitutionen, er Atassut helt enig i.
Udvalget nævnte i sin betænkning forskellige uddannelses- og kursustilbud, som er noget væsentligt og det støtter vi i Atassut, idet det er vigtigt, at have veluddannede personale, ikke mindst i turismesammenhæng, idet det er formålet, at turisme skal udvikle sig til vort tredje største erhverv i Grønland.
Vi skal endvidere bemærke, at intensionerne vi alligevel bruger fra de højere uddannelsessteder, som G.U. og handelsskolen som turistguide i sommerperioden bør realiseres. Vi har set udligningen, som har meget lidt kendskab til grønlandsk historie, de benyttes som turistguide. Vi kan selv og det kan vi ved at benytte vore elever.
Med hensyn til uddannelse, har vi jo allerede uddannelsessteder indenfor turisme i Narsaq, Qaqortoq og vi støtter således, at turismefremstød, som man har gode erfaringer med i Ammassalik udbygges og udvikles.
Udvalgets henstilling til Landsstyret om KANUKOKA’s deltagelse i den fremtidige planlægning, støtter vi fra Atassut. Det kan ikke undre nogen, at Apussuit er nævnt som et emne, for tilbud til turister og udvalgets henstilling til Landsstyret, støtter vi fra Atassut. Vi går ind for udvalgets ønske om, at kommunerne inddrages i Greenland Tourismes samarbejde. I den forbindelse kan vi fra Atassut for eksempel nævne sommerskisportstedet i Narsaq som meget snart kan nås med bil. Det er den slags som kan være af interesse.
Vi skal som afslutning henstille til landsstyret, at man fortsat giver økonomisk støtte til iværksættere med hensyn til opførelse af overnatningssteder for turister.
Med disse bemærkninger tager Atassut turismeudvalgets betænkning til efterretning.
Amalie Marcussen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit er meget interesseret i at følge meget nøje med at deltage i turismeudviklingen. Vi har i turismeudvalge udarbejdet betænkningen nøje i enighed. Ved Inuit Ataqatigiits forespørgsler hos outfitterne eller hos personer der beskæftiger sig indenfor turismen. I Diskobugten har vi lagt mærke til, at problemet indenfor servicering af turisterne, ikke er mangel på dem der ønsker at arbejde indenfor turismeerhvervet men at man har været tilbageholden med hensyn til ansætte unge grønlændere på grund af deres manglende kundskaber indenfor fremmedsprog eksempelvis indenfor tysk og engelsk.
Derfor har vi i Inuit Ataqatigiit gentagne gange fremsat i udvalget, at man skal arbejde for at undervise i de sprog som tales af de flere turister, det vil sige engelsk og tysk. Det finder vi er udvejen. Inuit Ataqatigiit er jo klar over, at man kan uddanne sig indenfor turisme via EVU-turismelinjen på Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq.
Inuit Ataqatigiit mener, at turismeuddannelsen skal gøres endnu mere fleksibel da interessen hos de voksne grønlændere er stor nok i forvejen således, at der kun skal konkret handling til.
Eksempelvis er det kommet frem, at man kan starte engelskundervisningen på folkeskolerne tidligere, hvorfor man har indført undervisningen et år tidligere i forhold til tidligere for derved at man kan lære det fremmedsprog som turisterne taler på en fleksibel måde.
En udvidelse indenfor brug af de fremmede sprog som turisterne taler kan ligeledes og åbne op for mange forhold eksempelvis det man har nævnt i betænkningen, at man kan anvende som både som taxaer for turister således, at man også kan udvikle hvad dette forholds sprog. Derved kan man også fremme det grønlandske som servicerer turisterne. Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre landsstyret til, at iværksætte undersøgelser for eventuelt etablering af en turismeskole udover den eksisterende linje indenfor EVU bl.a. i samarbejde med Kanukoka. Således kræver vi i Inuit Ataqatigiit, at iværksætte en undersøgelse frem til forårssamlingen.
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig også, at man sikrer bevaringen af julemandens værksted. Blandt andet, at det vigtigt at besvare børnenes breve til julemanden. Inuit Ataqatigiit er kede af, at Santa Claus of Greenland Foundation ikke kan betale sig økonomisk og vil påpege, at man ikke har undersøgt muligheden for, at placere julemandens værksted på en anden kommune.
Inuit Ataqatigiit tilbyder turismeudvalgets betænkning meget kort uddyber turismeudvalgets betænkning meget kort, idet vi mener at man bør starte med at undervise i fremmedsprog således, at man kan indføre en fleksibel servicering og at de voksne grønlændere som gerne vil ind på servicering af turisterne får en mulighed.
Med disse bemærkninger støtter vi turismeudvalgets betænkning.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Vi har i Akulliit Partiiat med interesse læst betænkningen. Vi kan tage betænkningen til efterretning med følgende bemærkninger til Santa Claus of Greenland Foundation og Greenland Tourism. Vi er enige i, at arbejde med at markedsføring af julemanden bør fortsætte. Vi vil dog opfordre til, at indsatsen koordineres med turismeudviklingen således, at der eventuelt kan opnås gensidige forstærkende effekt af markedsføringsindsatsen på de to steder.
Den overordnede målsætning med udviklingen af turismen til Grønland. Hvad det angår vil vi fra Akulliit Partiiat benytte lejligheden til at gentage, at udviklingen af turismen til Grønland bør tage mere udgangspunkt i at få mere ud af den enkelte turistet end dem vi får i dag. Vi i Akulliit Partiiat tror på at vejen frem for at få flere penge ud af den enkelte turist istedet for, at satse på masseturismen fra starten. Dette skyldes, at vi ved at der i dag er mangel på overnatningsfaciliteter og på udflugter i højsæsonen. Hvis det lykkes at gøre den enkelte turist mere lønsomt, vil det desuden blive mere attraktivt at investere.
Ved at satse på turister med mange penge stiller store krav til kvaliteten af det ferieprodukt som vi tilbyder turisterne som kommer her til landet. Derfor er meget enige i, at der i de kommende år skal fokuseres på uddannelsen af de mennesker der arbejder i turisterhvervet. Men specielt skal vi forbedre vore sprogkundskaber, men vil skal også lægge vægt på kendskabet til kulturer som vores turister kommer fra. Kun ved at forstå deres kultur kan vi leve op til de forventninger de har til de spydspidsprojekter.
Vi har i Akulliit Partiiat noteret os, at Arctic Circle Race i Sisimiut er ved at blive en begivenhed som man lægger mærke til i hele verden. Vi tror på, at dermed får del i at satse på flere spydspidser. Men vi vil fra Akulliit Partiiat opfordre til, at man sikrer sig kvaliteten af spydspidsprojekterne er 100% i orden .......................Ellers risikerer vi at miste troværdigheden indenfor turismebranchen. På den måler vi effekten af vore indsats.
Der er i de seneste år her fra landstinget bevilget mange penge i udviklingen af turismen. Vi vil kraftigt opfordre til, at Greenland Tourism sikrer, at vi kan måle effekten af tiltagene ved en tilbagemelding om udviklingen i antallet af turister, udviklingen i erhvervets valutaindtjening o.s.v., således, at vi her i salen kan se dokumentation for, at indsatsen har en positiv effekt.
Hvad skal markedsføres? Vi tror i Akulliit Partiiat, at de nye landingsbaner vil betyde meget for udviklingen af turismen, men vi skal passe på ikke at fokusere for meget på hvad vi har ved hånden, Vi skal også tage højde for hvad der kan sælges når vi skal markedsføre vores stadige land som en turistdestination. Og vi skal samtidig være sikre på, at vi kan holde hvad vi holder. Det synes vi i Akulliit Partiiat er vigtigere end at vi ved vold og magt skal markedsføre hele Grønland. Vi ser hellere, at der skal stilles krav om et vist minimum af tilbud fra en region her i landet end delregion eventuelt markedsføres. Hvis niveauet ikke er tilfredsstillende bør der gøres en indsats fra Greenland Tourismes side til, at få hele niveauet i regionerne. Vi tror, at denne opgave bør opprioriteres i vores arbejde for at udvikle turismen.
Med disse bemærkninger tager Akulliit Partiiat betænkningen til efterretning
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg vil fra Kandidatforbundet gå ind for nogle af turismeudvalgets anbefalinger i betænkningen samt landsstyrets svarnotat og tager disse til efterretning.
Jeg er fra Kandidatforbundet fuld enig i, at man bør sikre, at julemandprojektet fortsætter og at sprogundervisningen i folkeskolen påbegyndes tidligere, det vil sige fremmedssprogsundervisningen.
Vedrørende turismearbejdet tilslutter jeg mig fuldt ud landsstyremedlemmets bemærkninger i svarnotatet, nemlig, at det man laver i den nuværende undervisning samt det man er igang med at udvikle må være med i den grundlæggende vurdering, og at det må være udgangsounktet i det vigtige arbejde.
I turismearbejdet kan man ikke komme uden om samarbejdet med kommunerne. Derfor må man frem til planlægningen med videre samarbejde med Kanukoka som udvalget anbefaler.
Med disse korte bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlemmet for turisme:
Jeg vil gerne sige tak til partiernes ordførere og til udvalget. Med hensyn til de bemærkninger der er kommet fra de forskellige partier, er det nødvendigt at kommentere disse.
Vi har i løbet af samlingen fra landsstyret informeret turismeudvalget vedrørende de forskellige uddannelser og kurser der findes turismeområdet, idet der er sket mange aktiviteter på området og dem vil jeg lige nævne.
I INUILI i Narsaq har man på denne levnedsmiddelskole har man 410 elever der har gennemført en eller anden form for en uddannelse. Der er 58 nerisassiortut, 8 kokke, receptionister med mere er der 2 der har gennemført uddannelsen. Og dem der er igang med de forskellige uddannelser som jeg lige har nævnt, er der mere end 200 der er igang. Det vil sige, at der har været store aktiviteter indenfor området.
Hvad angår de fremmedsproglige forhold og især med henvisning til Inuit Ataqatigiits ordfører der efterlyste oplysninger på området, kan vi nævne, at vi netop har oprettet Oqaatsinik Pikkorissarfik, og ´nemlig en sprogskole. Indenfor folkeskoleområdet har man engelsk enten som et obligatorisk fag eller som et valgfag. Indenfor for de andre nævnte områder skal man også læse engelsk og mange unge tager også på udlandsophold gennem AFS - American Field Service, således, at de også lærer det sprog som tales på værtslandet. Det gælder for såvidt også de personer som lærer fremmedsprog ved vores tre gymnasiale uddannelser. Derudover er der en mulighed for både unge og voksne har adgang til, nemlig, aftenskolen.
Der er mulighed i så godt som i alle byer at læse sprog såfremt der er tilmeldinger nok og holdene bliver store nok, det vil sige, at der skal være 8 i hvert hold hvor man så har mulighed for at lære fremmede sprog. Derudover er der også en anden mulighed indenfor turismeselskabet hvor man gennem Takuss også kan lære andre sprog, og der har man så afholdt intensiv engelskkursus for hundeslædekørerne samt for receptionisterne. Man har også holdt kurser i engelsk og andre sprog.
Guiderne bliver der også afholdt kursus for. Taget alle disse ting i betragtning kan man selvfølgelig være tilfreds med, men der er stadigvæk mulighed for endnu mere udbygning. Det der bliver efterlyst her, har man allerede aktiviteter indenfor området, ligesom der også er flere arbejdspladser der internet afholder kurser.
Med hensyn til Akulliit Partiiat=s bemærkninger som Bjarne Kreutzmann fremkom med finder jeg støtteværdige idet, han f. eks. også var inde på, at Arctic Circle Race som første gang blev afholdt sidste forår med stor succes. Man har derfor planer om at gennemføre en udvidet udgave således, at Grønland viser et godt ansigt udadtil og som et godt værtsland indenfor turismen. I 1998 har man også planer om at afholde en international golfkonkurrence i Uummannaq. Det er et initiativ som bliver kørt af private. Jeg mener, at alle disse initiativer viser, at turismen er blevet en almindelig foretagende, ligesom det også er blevet en del af vor dagligdag.
Og det er korrekt, at dette erhverv skal vi nøje følge med i som Bjarne Kreutzmann også var inde på. Vi vil gerne støtte det og vi vil give tilskud til det og vi har oprettet et fond til opførelse af hoteller og vi har dannet en fond for igangsætterne, vi udbygger trafikforholdene.
Det vi virkelig også skal følge med i, er om der virkelig tjenes penge på de investeringer vi har foretaget, også med henblik på fremtiden.
Med hensyn til atlantbeflyvningen, må vi også på hvilke kunder der anvender denne rejsemulighed, hvor mange penge har turisterne brugt og lagt i samfundet. Hotelovernatningsstatistikkerne har også brug for og man har i samarbejde med Grønlands Statistik påbegyndt dette arbejde i år.
I forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget var vi også inde på uddannelse indenfor turismeerhvervet hvor jeg så vil fremkomme med en redegørelse om ved forårssamlingen, hvor jeg til næste efterårssamling i 1998 vil fremkomme med den økonomiske side af sagen
Og med disse bemærkninger vil jeg blot sige tak til de bemærkninger der er kommet og vi siger også tak til de henstillinger der er kommet, ligesom jeg også siger tak til partiernes ordførere. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg regner med at indkalde turismeudvalget i slutningen af november hvor jeg vil komme med en indgående orientering om de forskellige ting som foregår indenfor området, ligesom jeg også vil komme med en redegørelse om de forskellige problemstillinger der er på området.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke:
Jeg skal ikke komme ind på andres ressortområder men jeg har fået oplysninger fra kysten, hvor man har spurgt mig om hvorvidt man har fremskudt engelskundervisningen i folkeskolen med et år. Men vi har haft nogle forsøgsordninger som i Nanortalik som man så har haft engelskundervisning fra sjette klasser. Der er ikke nogen andre forsøgsordninger på andre områder.
Når forsøgsordningen er overstået, skal vi ud det træffe nogle beslutninger, men indenfor den nuværende lovgivning er der mulighed for at man kan begynde med engelskundervisningen allerede fra sjette klasse. Dette oplyser jeg blot til orientering, så den tvivl er er ..................den nuværende engelskundervisning påbegyndes jo i sjette klasse. Da Peter Grønvold Samuelsen har besvaret resten, er der ingen grund til at komme nærmere ind på det.
Ruth Heilmann, formand for Turismeudvalget:
Tak for det. På vegne af udvalget vil jeg gerne sige tak for den gode modtagelse vores betænkning har fået og ikke mindst er vi glade for den venlige besvarelse landsstyremedlemmet for turisme har givet. Det er jo allesammen vores interesse i at turismen udvikles som et blivende erhverv i Grønland, således, at det stadigvæk udbygges, ligesom samtlige partier også var inde på.
Der kommer også nogle ideer frem uden om betænkningen, og dem siger vi tak for.
Efter at udvalget efter langvarige drøftelser har opfordret til, at man påbegynder engelskundervisningen på et tidligere tidspunkt, ligesom det samme også gælder for tyskundervisningen, således, at samtlige elever på sjette klasse kan blive undervist i engelsk.
Ved vores drøftelser kan vi også mærke, at det også bliver nævnt hele turismeområdet bør koordineres bedre fordi, der er mange ting der bliver involveret som trafikforholdene, husflid, museer, kultur, grønlandsk mad og ikke mindst venlige mennesker som har stor betydning for turisterne i Grønland. Derfor er turismen som et nyt erhverv et spændene job som især de unge er interesseret i. Såfremt denne interesse skal følges op, må man også have uddannelser og uddannelser indenfor området, og hvis Greenland Tourism bliver mere synligt omkring sproguddannelser, selv om det måske er mere stilet mod turisme erhvervet.Det er grundlæggende at man der kan få skabt indenfor kultur- og uddannelse.
Jeg tror, at der er mange som møder op til aftenskoleundervisningen og bliver skuffede fordi, der ikke har været tilslutning nok til det. Jeg mener, at det vil være på sin plads, at man undersøger forholdendene nærmere for derigennem at se om der virkelig er interesse for at følge med i sprogundervisningen på aftenskolen. Men endnu engang tak til landsstyremedlemmet og vi glæder os til det møde hannu bebuder til og der er jo ikke langt til slutningen af november.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Jeg siger tak til landsstyremedlemmets besvarelse af mine bemærkninger, det er dejligt, at høre det.Men jeg mener, at der er en ting man ikke har besvaret og som jeg er interesseret i at få at vide. ...........................................................................
Akulliit Partiiat mener, at selvom man ikke er interesserede i at transportere pengene ind fra det enkelte turister, så må man i højsæsonen tænke på, at der er stor mangel på overnatningsfaciliteter også for enkelte personer. Hvis vi skal opnå en større gevinst fra de enkelte personer hertil, så kan det jo sikkert være animerende for investeringerne på det område.
Landsstyremedlem Konrad Steenholdt orienterede om, at der er forsøgsundervisning for sjette klasse i engelsk. I forbindelse med integrationspolitikken i skolen har jeg også fremdraget dette forhold og har i denne forbindelse sagt, at det er interessant.
I din redegørelse omhandler det, som ikke er blevet færdiggjort endnu som jeg efterlyste det dengang. Jeg vil gentage at vi går ind for forsøsgsundervisning i engelsk.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for turisme:
Jeg skal besvare dette meget kort. Hvilke turister tager vi udgangspunkt i? Vi har udarbejdet retningslinierne i 1992. Og i 1995 har vi efter redegørelsen fra landsstyret kører vi efter denne redegørelses indstillinger. Jeg håber ikke, at målet ikke skal skiftes alt for tit, men økoturismen, det vil sige vandreturister har vi aktiviteter om i større stil. F.eks. er vi i Tasiilaq fundet frem til Aekspeditionsturister@. Turismekontoret er i samarbejde med miljøkontoret igang med at definere hvad økoturisme er og afklare hvorledes man kan fremme dette under hensyntagen til de erfaringer man har andre steder i verden. Derudover udbygger vi faciliteterne på land ude i kysten, udenfor byområderne hvor qajaq-områderne og vandrestederne bliver udviklet.
Vi har modtaget 30 ansøgningere der gerne vil investere i disse faciliteter, men vi har også behov for vandrehjem som kan...................... Igangsætterne har bygget hytter ude på kysten, udenfor by- og bygdemæssige områder.
Punktet sluttet.