|
Dagsordenspunkt 65-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Karl Lyberth, Formand for KNI-udvalget:
Forinden jeg forelægger betænkningen så vil jeg på vegne af udvalget desværre meddele at de sagkyndiges rapport der har vi modtaget den danske rapport på 161 sider som vi modtog den 20. oktober, og der er vi på udvalgets vegne meget ked af at den grønlandske udgave endnu ikke er færdigt. I udvalget har vi ellers lagt stor vægt på, at hele den omfangsrige rapport blev oversat til Grønlandsk, men desværre er den ikke blevet færdigt.
Udvalget er ellers blevet lovet af den ville blive færdigt oversat inden den 26. oktober, men desværre er det ikke sket, selvom udvalget har lagt stor vægt på, at det skete.
Og nu forelægger jeg så betænkningen afgivet af Landstingets KNI-udvalg..
Og efter Landstingets beslutning af den 22. april 1996 om at nedsætte et udvalg til undersøgelse af forholdene omkring KNI, udpegedes følgende medlemmer af Landstingets KNI-udvalg:
Agnethe Davidsen,
Siumut.
Karl Lyberth,
Siumut
Jakob Sivertsen,
Atassut
Finn Karlsen,
Atassut
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
Udvalget konstituerede sig med Agnethe Davidsen, som formand. Agnethe Davidsen og Lars Sørensen udtrådte af udvalget i maj 1997, henholdsvis oktober 1996 og i stedet indtrådte Lannguaq Lynge, henholdsvis Johan Lund Olsen. Udvalget konstituerede sig i maj 1997 med Karl Lyberth som ny formand.
Udvalgets kommissorie der er gengivet i de sagkyndiges rapport af den 7. oktober 1997, side 3, er i det væsentlige koncentreret om at foretage granskning af beslutningsgrundlaget for omdannelsen af virksomheden KNI, og vurdere de ikke budgetterede, negative driftsresultat har sin årsag i forhold, der vedrører stiftelsesgrundlaget, eller vedrører senere indtrufne omstændigheder der, eller en blanding heraf. Dette kommissorie er en ændring af det helt oprindelige kommissorie, som udvalget skrev i juni 1996.
Kommissoriet er afstemt efter den grønlandske retsplejelov. det er herefter ikke afgørende, at undersøge, hvorvidt personer kan drages til ansvar, civilt eller kriminelt, men at der over Landstinget kan fremlægges en redegørelse, der så nøgtern som mulig, hvad de faktiske forhold angår, og som samtidig skal indeholde alle de oplysninger udvalget, og de sagkyndige, har modtaget. At søge at anlægge undersøgelsen med et andet, videregående sigte ville stride direkte imod den grønlandske retsplejelov. Dette kommenterer vi senere ganske kort.
Udvalget kan ifølge kommissoriet antage sagkyndige personer til at bistå med afklaring, og beskrivelse, af det faktiske hændelsesforløb. Udvalget har efter indstilling, antaget direktør Ivan Hermansen, statsautoriseret revisor Ole Koefoed og advokat Michael Rekling, alle københavn, til at bistå sig med at gennemføre dette arbejde og herefter bliver de så kaldet de sagkyndige.
Rapporten er modtaget den 20. oktober 1997.
Udvalget kan og skal ikke beskæftige sig med det manglende retsplejemæssige grundlag for at gennemføre undersøgelser i denne og lignende sager gennem egentlige undersøgelseskommissioner, med henblik på, i højere grad at sikre, at alle væsentlige dokumenter udleveres, og at det gøres muligt, under vidnetvang, at afhøre personer med tilknytning til en sag.
Udvalget erindrer dog om, at denne del blev overdraget til Landstingets Formandsskab til videre forfølgelse i forhold til Rigsmyndighederne, ved beslutning af den 22. april 1996, samtidigt med nedsættelsen af KNI-udvalget. Denne beslutning havde intet at gøre med det arbejde Udvalget skulle udføre, og Udvalget hverken kan eller skal som nævnt beskæftige sig hermed.
Det falder helt udenfor udvalgets kommissorie, på nogen som helst måde at tage politisk stilling til et eventuelt behov for revision af den grønlandske retsplejelov. Udvalget fremlægger alene, med de bemærkninger, der indeholdes i denne betænkning, de sagkyndiges rapport af den 7. oktober 1997. Den indeholder de kommercielle betragtninger, og forklaringer, som de sagkyndige har ønsket at fremsætte, som konklusion på deres arbejde.
Udvalgets bestræbelser på at oplyse sagen: Det er væsentligt for Udvalget at understrege, at de sagkyndige har fået frihed til at udvælge de personer de ville føre samtaler med, og de dokumenter, de sagkyndige ønskede kendskab til, samt at vælge formen for henvendelsen til personer og selskaber, der har haft berøring med sagsforløbet, og som de sagkyndige skønnede var at betydning for sagen.
De sagkyndige tilkendegav under de første drøftelse med Udvalget, at en undersøgelse kun var mulig, med deres medvirken, hvis de sagkyndige netop fik denne frihed. Da denne uafhængighed af det politiske stemte med Udvalgets intentioner om at gennemføre en, så vidt retsgrundlaget tillader det, fuld upolitisk og upartisk afdækning af begivenhedsforløbet, enedes man om denne fremgangsmåde, til belysning af spørgsmålene i kommisoriet.
Udvalget har ingen indflydelse haft på valget af de tre sagkyndige, som er udpeget af Det Danske Advokatsamfund, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, samt Det danske Handelskammer, hvortil Udvalget rettede henvendelse. Alle har overfor Udvalget erklæret sig habile, med hensyn til de i sagen involverede interesser. Vi henviser til rapportens side 5.
Visse oplysninger og dokumenter, som de sagkyndige fandt væsentlige, er først udleveret til Udvalget og de sagkyndige, efter et betydeligt, ofte gentaget, politisk pres fra Udvalget. Vi kan som eksempel på udlevering af dokumenter efter pres fra Udvalget, nævne aktionæroverenskomsten mellem Grønlands hjemmestyre og J. Lauritzen A/S, som de sagkyndige lagde meget betydelig vægt på at få kendskab til.
Andre, efter de sagkyndiges vurdering, helt centrale dokumenter er Udvalget positivt nægtet adgang til, således f.eks. bestyrelsesreferater fra driftsselskaberne, samt revisionsprotokoller, budgetter, handlingsplaner m.v. Referat af arbejdsgruppens drøftelser er ej heller, trods anmodning, udleveret. Vi kan som et vigtigt eksempel på afvisning af Udvalgets anmodning, henvise til Landsstyrets Sekretariats skrivelse af den 22. maj 1997, rapportens side 7, og for arbejdsgruppernes vedkommende henvise til omtalen på side 38 i rapporten.
Det fremgår flere steder i de sagkyndiges rapport, hvilken betydning de sagkyndige tillægger disse manglende oplysninger.
Udvalget skal for sit vedkommende stærkt beklage, at de manglende oplysninger kan medføre nogen usikkerhed om værdien af dele af undersøgelsen, et forhold, som udvalgets medlemmer forekommer uforståeligt, da de oplysninger, der mangler - for selskabernes konkurrencemæssige stilling at dømme - må betragtes som historiske, og næppe i dag, kan medføre urimeligheder for KNI-koncernen, i dens nuværende, helt ændrede skikkelse. Oplysningerne kunne have tjent til at belyse de daværende forhold fuldt ud. Enhver her i Landstinget må dømme over, hvilken værdi og styrke, der kan tillægges rapporten.
Det er dog Udvalgets opfattelse, at undersøgelsen er gennemført på en måde, der trods dette har kunne give de sagkyndige et betryggende grundlag at udtale sig på, dette støttes blandt andet på det enkle forhold, at de sagkyndige, hvis oplysningerne ikke havde været både pålidelige og rimeligt dækkende med sikkerhed havde afslået overhovedet at beskæftige sig med sagen. Den omstændighed, at de sagkyndiges konklusioner er både håndfaste og detaljerede, udtrykker at de sagkyndige har fundet det tilvejebragte materiale så omfattende og så repræsentativt, at de har valgt at påtage sig opgaven med at besvare kommissoriet.
Udvalget ønsker at knytte følgende bemærkninger til det forhold, som de sagkyndige omtaler i relation til bestyrelsesreferater fra KNI-Holding, rapportens side 10-11.
Referaterne var efter flere tidligere anmodninger til Udvalget, lovet fremsendt noget før den 22, september 1997, og inden Udvalgets sidste møde med de sagkyndige, den 8. september 1997.
Da Udvalget lagde vægt på, at den færdige rapport kunne fremlægges under denne efterårssamling, bad Udvalget om, at de sagkyndige alene foretog en meget kort gennemgang af det, som man forestillede sig var et omfattende referatmateriale af alle KNI-selskaberne. De sagkyndige skulle sikre sig mod, at bestyrelsesreferaterne indeholdt oplysninger, som var i åbenbar strid med det, der allerede forelå af materiale. Dette har fået et lidt misvisende udtryk Aat man har set bort fra referaterne@, efter anmodning fra udvalget.
De sagkyndige modtog overraskende for Udvalgets medlemmer og de sagkyndige imidlertid aldrig bestyrelsesreferaterne vedrørende driftsselskaberne. De sagkyndige fandt på den baggrund de modtagne bestyrelsesreferater vedrørende KNI-Holding for ligegyldige, i relation til den opgave, der var stillet de sagkyndige.
Det afgørende var naturligvis at se referater fra driftsselskaberne, hvor de afgørende, økonomiske beslutninger blev truffet, samt at gøre sig bekendt med beslutningsgrundlaget for selskabernes bestyrelser.
Hensigten med at stifte holdningsselskabet udtrykkes således af de sagkyndige, rapportens side 98-99.
AHensigten med at stifte selskabet var følgelig at sikre fastholdelse, implementering og koordinering af de politiske forudsætninger for omdannelsen af KNI.@ KNI Holding skulle ikke have ansatte, ABortset fra en eventuel mindre sekretærfunktion for selskabets ledelse@, rapportens side 98.
Udvalget må derfor klart overfor Landstingets nævne, at ingen del af bestyrelsesreferaterne, revisionsprotokoller, og handlingsplaner indgår i undersøgelsens konklusioner. Desuagtet har de sagkyndige afgivet rapport, jvf. Udvalgets bemærkninger til en omstændighed, at de sagkyndige påtog sig opgaven på det grundlag der forelå.
Det er samtidigt Udvalget opfattelse, at det ikke vil være muligt at tilvejebringe det manglende materiale, når man tager de meget klare, skriftlige, afvisende udsagn i betragtning, og ikke har noget lovgrundlag at henvise til.
For fuldstændighedens skyld nævner Udvalget, at referater vedrørende Royal Arctic Line A/S på et tidligt tidspunkt blev fremsendt til de sagkyndige, som imidlertid fik kontraordre fra selskabet, og måtte tilintetgøre det modtagne materiale.
Udvalgets bemærkninger til indholdet af de sagkyndiges rapport iøvrigt:
Udvalget har nøje gennemgået de sagkyndiges rapport af den 7. oktober 1997, og har løbende modtaget større dele af det overordentligt omfattende materiale der er tilsendt de sagkyndige, jvf. iøvrigt rapportens side 155.
Udvalget har især hæftet sig ved følgende hoveddele af rapporten:
Løsning af de samfundspålagte opgaver i økonomisk henseende, var ikke beskrevet i klare aftaler. Sådanne aftaler kom først til i 1997. Dette forhold omtales bl.a. i rapportens side 63ff og 157. De sagkyndige peger særligt på uoverensstemmelsen mellem størrelsen af de tilskud, der indiceres i konsulentens rapport om KNI-service A/S, og selve lovgrundlaget. Formålet med at stifte KNI-service var at skille de samfundsmæssige opgaver fra de kommercielle opgaver. Tilskuddet til KNI-service er sat væsentligt i vejret fra 1995. Flere forhold peger på, at der er sket fejlbedømmelser før omdannelsen, og at konturerne for udskillelsen ikke var klare.
Politikeres og KNI-ledelsens manglende agtpågivenhed overfor, om det kunne lykkes at realisere målsætningen kommer til udtryk i de sagkyndiges rapport.
Dels begik man fejl ved at lade de mennesker, som havde udarbejdet konsulentrapporten, stå i spidsen for omdannelsen, dels har hverken politikere eller ledelse været skeptiske nok- eller realistiske nok - overfor muligheden af at opnå de økonomiske formål.
Det har efterfølgende vist sig, at ledelserne i KNI og Atlantrederiet ikke i 1992 har udarbejdet mere forsigtigt og realistiske materiale om fremtiden og ikke har drevet virksomhederne i 1993 og 1994, som kommercielt forudsat. Det fremhæves, at politiske ønsker om bl.a. decentralisering og beskæftigelsesgaranti formodentlig ikke er blevet analyseret til bunds for økonomiske virkninger, rapportens side 155.
Der blev skiftet ledelse i det for omdannelsen kritiske år 1992, rapportens side 156.
Udvalget efterlades med samme fornemmelse, som de sagkyndige giver udtryk for, nederst side 160, nemlig at ledelsen i de første driftsår ikke magtede at håndtere situationen, og at manglende overensstemmelse mellem ledelsen og landsstyret er en del af årsagen til, at driften var underskudsgivende. Underskuddet kan opgøres til et beløb af næsten samme størrelse, som de budgetterede overskud, i samme periode, en økonomisk skuffelse på knapt 600 mill. kr, rapporten side 159, nederst.
Materialet fra selskaberne om planlægningen af overgangen efterlader indtryk af store mangler på dette område, og flere fejlvurderinger, rapportens side 156. Denne fornemmelse er også Udvalgets.
De sagkyndige bedømmer, at udviklingen af et nyt EDB-system skete for hurtigt og gav betydelige vanskeligheder, formodentlig også fordi personalets uddannelse på dette område ikke var tilstrækkelig.
Vurderinger fra de sagkyndige, af denne art, findes talrige steder i rapporten, f.eks. under omtalen af de enkeltes selskabers driftsforløb.
Efter disse generelle bemærkninger omtaler Udvalget kort de enkelte selskaber, bortset fra Holdningsselskabet.
Vedr. Royal Arctic Line A/S: I henhold til koncessionen og aktionæroverenskomsten regnede man med et afkast på egenkapitalen på 11 % før skat. Dette svarer til 22 mio. kr. alene i 1993. Et sådant afkast blev ikke opnået i årene 1993-1995, rapporten side 103. Omkostningerne overstiger for alle årene væsentligt budgetteret, rapportens side 104. Antallet af ansatte steg, og faldt ikke som budgetteret.
Vedr. KNI Pisiffik (KNI Detail) A/S: Udover at kommentere driftsårene, konkluderer de sagkyndige, at det virker som om, at der ultimo 1993 og 1994 er foretaget forkerte vurderinger af den følgende årsregnskabsperiode. Således forventedes for f.eks. 1994, et begrænset overskud. Underskuddet blev på 66. mio. kr, rapporten side 114.
Vedr. KNI Pilersuisoq (KNI Service) A/S: Det konkluderedes, at den politiske forudsætning om symmetri mellem driftstilskud til selskabet og provenuer fra afgifter, ikke har hvilet på gennemarbejdede, realistiske beregninger, rapportens side 128-129, og side 129.
I alle tilfælde giver de sagkyndiges rapport detaljeret oplæg for de ganske talrige, samvirkende årsager, der forklarer KNI-selskabernes meget betydelige driftstab.
Alle sidetal refererer til den danske udgave af rapporten.
Afslutning. Udvalgets arbejde har ført til en forklaring på KNI-selskabernes meget betydelige tab i årene 1992-1995. Udvalget anser det for vigtigt, at Landstinget og offentligheden orienteres reelt om forhold, som har indgribende betydning for vort samfund. Udvalget mener, at der er lykkes at fremlægge en holdbar forklaring på et iøvrigt meget kompliceret sagsforløb i KNI-selskaberne. Dette skyldes i høj grad de sagkyndiges fortjenstfulde indsats, som Udvalget takker for.
Det kan ikke undgås, at de indtryk man får af denne sag, fører til, at man på et senere tidspunkt, når Udvalgets arbejde er afsluttet, gør sig overvejelser om, hvordan oplysninger, lettere og mere sikkert skaffes til veje. Udvalget har redegjort for historien bag KNI-selskabernes drift 1992-95. måske arbejdet også kan pege fremad på flere områder.
Med disse bemærkninger overlader Udvalget sagen til Landstingets behandling.
For udarbejdelsen af betænkningen stod Landstingsmedlemmerne Karl Lyberth, Laannguaq Lynge, Jakob Sivertsen, Finn Karlsen og Johan Lund Olsen, med Karl Lyberth som formand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
På baggrund af rapporten om opdeling af Kalaallit Niuerfiat (KNI) til aktieselskaber er KNI udvalget fremkommet med en betænkning til Landstinget. På Landsstyrets vegne skal jeg takke for det grundige arbejde, der er udført af KNI-udvalget og af de sagkyndige.
Det blev i forbindelse med Landstingets behandling af sagen den 22. april 1996 fra Landstingets daværende formand præciseret, at Landstinget kan nedsætte udvalg eller parlamentariske undersøgelseskommisioner, men at en parlamentarisk undersøgelsesdomstol ikke har dømmende myndighed, men kan fremkomme med indstilling om sit arbejde.
Ved samme lejlighed blev understreget, at politikere og embedsmænd ikke er retligt forpligtet til at meddele en parlamentarisk undersøgelseskommision oplysninger, idet der ikke er lovhjemmel herom i grønlandsk lovgivning. Endelig gjorde den daværende Landstingsformand det klart, at KNI er et aktieselskab etableret på privatretligt grundlag, at selskabet ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, og at en undersøgelseskommision som følge heraf ikke kan kræve oplysninger udleveret fra de involverede aktieselskaber.
I forbindelse med debatten udtrykte Landsstyret, at der skulle gives størst muligt åbenhed vedrørende udvalgets arbejde. Det blev endvidere understreget, at udvalgets arbejde skulle gennemføres under iagttagelse af aktieselskabslovens bestemmelser om tavshedspligt.
Det nævnes i betænkningen, at ingen bestyrelsesreferater, revisionsprotokoller og handlingsplaner fra de involverede aktieselskaber indgår i undersøgelsens konklusioner.
Det skal i den forbindelse nævnes, at Hjemmestyret ikke er i besiddelse af sådanne oplysninger, men at bestyrelserne for KNI-selskaberne og Royal Arctic Line A/S har disse oplysninger og er de eneste, der kan vurdere om oplysningerne kan udleveres uden væsentligt skade for selskaberne.
Den daværende Landsstyreformand har på foranledning af KNI-udvalgets henstillinger henstillet til KNI A/S=s bestyrelse om at udlevere bestyrelsesreferater fra 1992-92, hvilket bestyrelsen indvilgede i. Det fremgår af KNI-udvalgets betænkning, at de sagkyndige modtog bestyrelsesreferaterne fra KNI-Holding A/S, men at de sagkyndige fandt de modtagne bestyrelsesreferater ligegyldige i relation til den opgave der var stillet.
De sagkyndige fandt det mere relevant, at se bestyrelsesreferaterne fra driftsselskaberne. De sagkyndige nævner, at disse bestyrelsesreferater ikke er modtaget, før rapportens udarbejdelse, og at der bl.a. som følge heraf er taget forbehold for disse forhold i konklusionen.
Landsstyret noterer sig udvalgets bemærkninger om, at undersøgelsen er gennemført på en måde, der trods de nævnte forbehold har kunne give de sagkyndige et betryggende grundlag at udtale sig på.
I betænkningen opsummeres konklusionerne fra rapporten fra de sagkyndige bl.a. at løsningen af samfundspålagte opgaver ikke var beskrevet i klare aftaler. Det bemærkes dog, at sådanne aftaler kom i 1997.
Det fremhæves endvidere, at de politiske ønsker om bl.a. decentralicering og beskæftigelsesgaranti formodentlig ikke er blevet analyseret til bunds for økonomiske virkninger. Det nævnes endvidere, at hverken politikere eller ledelse har været skeptiske nok eller realistiske overfor muligheden af at opnå de økonomiske mål.
KNI-udvalget udtrykker ligeledes i betænkningen, at ledelsen i de første driftsår ikke magtede at håndtere situationen.
Landsstyret skal ikke kommentere de enkelte kritikpunkter, men tager betænkningen fra KNI-udvalget til efterretning.
Landsstyret finder det væsentligt, at der med den fremlagte rapport foreligger en samlet beskrivelse af indholdet af omdannelsen af KNI, en analyse af den driftsmæssige udvikling for KNI selskaberne og Royal Arctic Line A/S samt en vurdering af omdannelsen i relation til den driftsmæssige udvikling i selskaberne.
Landsstyret finder det vigtigt, at der læres af de fejl der er begået ved omdannelsen af KNI i 1992, og som nævnes i rapporten, således at vi fremover undgår, at noget sådant gentager sig.
Når det er sagt, er det Landsstyrets opfattelse, at det nu er tid at koncentrere ressourcerne om at se fremad.
I erkendelse af de økonomiske problemer, der tidligere har været i KNI-selskaberne og ud fra et ønske om at udvikle KNI-selskabernes forretningsområder, vedtog Landstinget på Forårssamlingen 1997 en ændring af KNI selskabernes forretningsstruktur, der indebærer samling af vareforsyningen under en fælles ledelse og flytning af sekundære aktiviteter til varetagelse i andet regi. Postvæsenet er nu flyttet til Tele Greenland A/S, der forventes snarlig etableret et selvstændigt rederiaktieselskab og bygdebesejlingen forventes flyttet til Royal Arctic Line A/S.
KNI selskaberne har fornylig offentliggjort halvårsregnskaber for 1997, der viser overskud før skat for KNI Pisiffik på 3,3 mio. kr., og overskud skat for KNI Pilersuisoq A/S på 6,4 mio. kr., d.v.s. i løbet af 1997.
Halvårsregnskaberne understreger den gunstige udvikling, som KNI selskaberne er inde i, som første gang efter omstruktureringen i 1992 kunne aflæses af KNI selskabernes åresregnskab for 1996, der viste overskud før skat for KNI Pisiffik A/S på 1,3 mio. kr. og overskud før skat for KNI Pilersuisoq A/S på 13,1 mio. kr., d..v.s. for 1996.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne tage betænkningen fra KNI-udvalget og Landstingets bemærkninger til efterretning.
Og vi går nu videre til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.
Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut.
I Siumut har vi med spænding ventet på den forelagte meget indholdsrige redegørelse og vi har studeret den meget nøje. I Siumut mener vi, at Udvalget nu forelægger sin betænkning efter et godt, grundigt og tilfredsstillende arbejde.
Da Landstinget nedsatte et udvalg ved forårssamlingen 1996 ønskede Tinget, at en redegørelse skulle forelægges ved efterårssamlingen 1997. I Siumut har vi lagt mærke til, at Udvalget har benyttet sin ret til, at lade uvildige personer foretage undersøgelser i sagen, og det finder vi er betryggende i Siumut.
Baggrunden for undersøgelsen har som bekendt været omstruktureringen af KNI i perioden 1992-95 har været meget dyrere end i forholdet til planerne. En af grundene til undersøgelsen er tidlige konstateringen af, at betjeningen af bygder og yderdistrikter var blevet forringet i forhold til tidligere.
Disse er nogle af grundene til Landstingets beslutning om, at der skulle foretages en undersøgelse, og Udvalgte indledte sin analyse af sagen. I Siumut forstår vi godt at Udvalget ikke skal arbejde som dommer, og har da heller ikke gjort det. Vi finder det tilfredsstillende, at analysearbejdet er blevet foretaget uden skelen til politiske tilhørsforhold.
Redegørelsen rummer mange aspekter som er blevet analyseret. Og det er tydeligt at de eksperter som har forestået arbejdet: En jurist, en regnskabmand samt en ekspert på handelsområdet, har lavet en vel gennemarbejdet analyse.
I Siumut mener vi, at det fremgår af redegørelsen at disse eksperter har haft frie hænder til at udføre deres arbejde.
Undersøgelsen afdækker mange ting, og i Siumut har vi i analysen specielt lagt mærke til følgende punkter:
Da beslutningen om omstruktureringen blev truffet havde man alt for opskruede forventninger. politikerne havde store forventninger til ny økonomisk struktur for det første, for det andet lederskiftet midt under omstruktureringen må selvsagt også haft indflydelse på tingenes skæve gang. For det tredje vil vi endvidere fra Siumut omstruktureringen af ledelsen var blevet ansat som direktør eller ligeved for sine egne forslag som konsulent. Fra Siumut mener vi at det var en forkert disposition. For det fjerde mener vi også at det skal nævnes at det er mærkbart og har da også været til genstand for debat i pressen, at der har været utilfredshed blandt medarbejderne i undersøgelsesperioden.
Disse forhold viser at forsøg på omstruktureringen af en så stor virksomhed på kort tid har resulteret i uro blandt medarbejderne, samtidig fungerede efteruddannelsen af medarbejderne i forbindelse med de meget drastiske ændringer ikke særligt godt.
Og endeligt for det femte efter Siumut mening viser undersøgelsen også, hvilke ting som samfundet skal betale og hvilke ting der skal gives gennem konkurrence.
Siumut mener at omdannelsen til et aktieselskab er en rigtig beslutninger og vi mener også at man har nået de politiske målsætninger mens de økonomiske målsætninger som der var knyttet store forventninger til i begyndelsen ikke blev nået i undersøgelsesperioden i 1992-96.
Når dette er sagt skal vi fra Siumut udtale, at vi mener at det er rigtigt at omstrukturere KNI. Derigennem blev der åbnet op for muligheder for, at vi handelsmæssigt kan konkurrere med andre folkeslag på lige fod gennem forretningsmæssig drift. Vi kan endog sige tak fordi ændringen skete inden det blev for sent.
Ud over det af undersøgelsen afdækkede skal det ikke forglemmes, at der også er mange positive efterfølge af omstruktureringen, og uden at komme ind på dem alle vil vi her fremhæve følgende:
Efter KGH en del af KGH=s medarbejderjob blev flyttet hertil landet, hvilket jo har været skattemæssigt fordelagtigt for vort land, og på samme vis er KNI=s hovedkvarter der ellers har været placeret i Danmark ganske naturligt blevet flyttet her til landet. Danske politikere og regeringens indflydelse på foretagne er fortsat svingende, hvilket er sundt for alle, og derved har de ansatte også fået bedre muligheder for at få en mere direkte indflydelse på foretagendet.
Ved opsplitningen af KNI i forskellige afdelinger har man fået et overblik over samtlige disse, som f.eks. disse KNI=s butikker, KNI=s rederi, KNI=s passagerafdeling, KNI=s olieselskab og KNI=s service. Endelig er KNI regnskabsmæssigt styret på en langt mere overskuelige og betrykkende måde end førhen og dette område føres nu i henhold til aktieselskabsloven.
Endvidere mener Siumut, at ved ethvert selskabsdannelse og ikke mindst ved koncerndannelse, bør man også tage alle politikere som bestyrelsesmedlemmer stadigvæk. Siumut mener, at man må gøre opmærksom på at KNI er kommet godt igang nu, og at efter den nye omstrukturering er KNI kommet fremad.
Sagkyndiges undersøgelse har savnet referater fra bestyrelsesmøder, budgetter, revisionsprotokollater, det anføres som selskabslovgivningens beskyttelse, som vi også nævnte det i indledningen, vi mener at det er godt at KNI er blevet afdækket så godt og så tilfredsstillende
Ved KNI=s omstrukturerings begyndelse er der blevet begået fejl, og disse må vi lære noget af, og at vi har lært noget af det, og det vises i dag ved KNI=s nye drift. De sagkyndige har arbejdet godt og vi takker dem for deres indsats, og afslutningsvis skal vi takke alle de ansatte der har været i KGH og KNI som har arbejdet godt, og tålmodige borgere, og alle der har arbejdet med i omstruktureringen og nuværende ansatte ønsker vi godt arbejde fremover.
Og med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efterretningen.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.
Vi har følgende bemærkninger vedrørende redegørelsen fra Landstingets KNI-udvalg.
Det gamle KGH, som blev drevet af det danske stat igennem 211 år, have igennem tiderne været voldsomt kritiseret, og det er ikke så underligt, da det var styret fra Danmark.
Ikke desto mindre kan man ikke sige, at forsyningen i Grønland, ikke mindst forsyningen til mange bygder havde været dårligt generelt. Varer, som er nødvendige for befolkningen havde altid været anskaffet og KGH generelt havde været en vigtigt arbejdsplads, især for bygdernes vedkommende, men også for byerne, i meget større grad end idag, og til gavn for mange familiers økonomi.
Flytning af det gamle KGH i 1986 til at være KNI i Grønland har været en stor begivenhed, en uforglemmelig oplevelse. Formålet med flytningen har været, at vi grønlændere selv skulle drive det og organisere de uheldige elementer til det bedre. Det har da også været tilfældet ved omlægningen af KNI med senere ændringer for at opnå bedst mulig betjening af befolkningen og for at opnå bedst mulig økonomisk drift.
Vi skal huske, at man i forbindelse med den nye strukturering af KNI og med deltagelse af alle partier været oplysningskampagne til befolkningen, og som vakte stor interesse, og at selve ændringen først var vedtaget i Landstinget på baggrund af befolkningens ønske.
Ikke desto mindre kan vi nu se, at man ikke kan gøre alle tilfredse, idet det ønskede fra Landstinget, ikke har været opfyldt efter omstruktureringen. De såkaldte faglige konsulenter, som man havde benyttet i forbindelse med omstruktureringen havde været for optimistiske i deres rådgivning til Landstinget.
Og som følge heraf har der været meget beklagelige og meget store forskydninger i regnskaberne, med store udgifter til følge for befolkningen, det mener vi er meget beklageligt i Atassut.
Netop af den grund har Landstinget nedsat et udvalg, som med et uvildigt sagkyndigt bistand skal kulegrave grunden til denne økonomiske forskydning, og heldigvis er der nu fremlagt oplysninger, som skal ligge til grund for Landstingets stillingtagen. I Atassut er vi tilfredse med det. Et spørgsmål, som havde afstedkommet megen diskussion blandt politikerne, ser nu ud til at komme til sin afslutning.
Vi skal fra Atassut beklage, at de sagkyndige ikke havde fået alle de nødvendige materialer, idet man således ikke har kunne afdække alle detaljer, men vi skal ud fra de påpegede i redegørelsen komme med en stillingtagen.
Vi skal understrege at vi ikke kommer ind i detaljer vedrørende KNI omlægning 1992-95, og de sagkyndiges påpegninger af mindre betydning, men blot koncentrerer os om, det vi synes er relevant.
1. Vi har noteret os, at i de sagkyndiges rapport var klart udtrykt, at der i forbindelse med omstruktureringen af KNI i 1992 var de forventede overskud for 93-95 tilsvarende vendt til underskud. Her kan vi meget klart se en fejlagtig budgettering.
Der har været samlet nedgang på indtægter på 160 mio. kr. for 1991-92 og nedgang på 300 mio. kr. for 1993-94, her kan vi se, at man har været for optimistisk med hensyn til udgifternes budgetlægning.
2. Vi beklager det manglende materiale til brug for de sagkyndige, f.eks. mødereferater fra ledelsesmøder, revisionsprotokolater, budgetter m.v.
Udvalget og de sagkyndige har givet udtryk for, at de manglende materialer er vigtige i undersøgelsen og det har da også resulteret i, at hændelsesforløbet i KNI ikke kan afdækkes helt.
3. Vi har lagt mærke til, at tilskuddet til KNI i 1995 var meget højere end forventet, det er udtryk for den manglende og for optimistiske planlægning.
4. Vi har i Atassut konstateret, at det ikke er kun for KNI, man har foretaget fejlbudgetteringen, der har også været sket fejlbudgetteringer for Royal Arctic Line A/S=s vedkommende, f.eks. kan vi se, at budgetter for 1993-95 har været overskredet.
5. Det er Atassut=s vurdering, at den fejlslagne drift af KNI skyldes bl.a. at man har placeret KNI=s hovedsæder i forskellige byer, og hvor man har haft svært ved at kontakte ledelsen på nært hold i sager som kræver hurtig handling.
KNI omstruktureringen har ikke kun dårlige konsekvenser, vi kan i Atassut konstatere, at der er sket prisfald på brændstof efter omstruktureringen, som har været til gavn for vores erhververe i havet.
Idet vi har været med i arbejdet i Landstingets KNI-udvalg tager vi redegørelsen og de sagkyndiges rapport til efterretning. Vi håber, at virksomhederne som ejes af Hjemmestyret i fremtiden har lært noget af de ting de sagkyndige har påpeget.
Med disse bemærkninger tager vi den store og veludførte rapport fra de sagkyndige til efterretning og vi siger også tak til Landstingets Bureau for sekretær bistand.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Som bekendt fremsatte Inuit Ataqatigiit på forårsamlingen d. 22. april 1996 et forslag omkring en nærmere tilbundsgående undersøgelse af omstændighederne efter KNI-omdannelsen.
Med daværende forslag ønskede vi rent konkret at der skulle nedsættes en uvildig sammensat undersøgelseskommision. I tilknytning til forslaget fremsattes som bekendt et ufravigeligt ønske fra IA om, at denne undersøgelseskommision skulle tilvejebringes et grundlag for indhentelse af enhver form for oplysninger der kunne have forbindelse til beslutningsgrundlaget for KNI-omdannelsen og det efterfølgende forløb, hvilket med andre ord ville sige, at KNI=s omdannelse til flere aktieselskaber i sig selv ikke skulle være en hindring for undersøgelsen.
Men som det vil kunne huskes af mange, blev hele vort forslag ikke vedtaget, eftersom det i stedet blev besluttet, at Landstinget af sin egen midte selv skulle etablere et parlamentarisk undersøgelsesudvalg, der på grundlag af gældende lovgivning skulle forestå selve undersøgelsen.
Efterfølgende har Inuit Ataqatigiit i den da etablerede KNI-udvalg, deltaget med stor interesse i udvalgsarbejdet fra starten, og hvortil vi må sige, at det har både været ganske spændende og ganske givtig, hvorfor vi ligeledes håber at det grønlandske samfund også deler vores opfattelse i så henseende.
Vi må jo erkende og konstatere, at de særligt sagkyndige har været ganske grundige som flittige, og vi mener derfor, at det færdige resultater - trods forskellige hindringer på vejen er et ganske hæderligt stykke arbejde, og som nu er afrapporteret dygtigt og fremstår som et værdifuldt værktøj.
Når IA betragter dette resultat som værdifuldt - så skyldes det den omstændighed, at de sagkyndiges konklusioner er så håndfaste som de jo rent faktisk er og ikke viser tegn på rysten på hånden.
Inuit Ataqatigiit betragter derfor også denne rapport, som de sagkyndige har fået ganske stor frihed til selv at udarbejde - som et værk vi alle kan drage læren af med henblik på at undgå lignende fejltagelser i fremtiden og som KNI-omdannelsen jo ganske tydeligt har vist.
Det er derfor også glædeligt for os at konstatere, at Landsstyret ligeledes finder det vigtigt, at der læres af de fejl, der er begået ved omdannelsen af KNI i 1992 og som nævnes i rapporten, således at man undgår at noget lignende gentager sig.
Med henblik på at undgå lignende fejltagelser i fremtiden er det derfor også for IA væsentligt at understrege det - som det også fremgår af rapporten, er utroligt vigtigt med et indgående kendskab til de grønlandske forhold og realiteter inden man begiver sig ud i den farefulde færd at ville omstrukturere. Og derudover at vi belæres om, at det ikke altid er lykkens gang at sætte sin lid og tro på diverse konsulenter uden for landets grænser.
Det kan jo ikke skjules at man i forbindelse med KNI-omdannelsen i ganske særlig grad har sat alt for stor lid til Convest Consult i denne sag - også på trods af at daværende KNI-hovedledelse også før 1992 har været taget med på råd. Hertil skal dog som en vigtig detalje peges på, at de fælles indstillinger som KNI=s daværende ledelse havde været med til at udarbejde - enten af Convest Consult eller af andre helt givet har været ændret til ukendelighed inden de reelle beslutningstagere har skulle tage stilling - og at disse forhold i ganske væsentlig grad har været de rent faktiske beslutningsgrundlag for omdannelsen.
Derfor er det også bydende nødvendigt, at vi for fremtiden bør udvise en større forsigtighed med hensyn til valg af udefra kommende konsulenter, og at vi ser frem for alt bør lære af den eklatante fejltagelser der altid ligger i, at man bør afholde sig fra t antage en direktør for en virksomhed som samtidig og før var med til at undersøge virksomheden på konsulentbasis.
Derudover skal der ligeledes skrives bag øret, at ganske omfattende omstruktureringer svært lader sig gøre når der skiftes ledelse i et for omdannelsen meget kritisk fase. Sådanne handlinger efterlader jo som bekendt normalt en unødig stor uro og utryghed hos personalet, samt den omstændighed at meget værdifuld viden unødvendigt bare går tabt.
Da KNI=s omstrukturering på daværende tidspunkt endnu var i støbeskeen var det helt store nøgleord: et større behov for gennemskuelighed. Man mente at de indbyrdes og tæt forbundne enheder var alt for ugennemskuelige som en kludetæppe og at dette forhold medførte stor forvirring hos samfundet og ikke mindst for politikerne, idet man ikke mente at have overblik over pengestrømmene i den daværende KNI.
Men når man gennemlæser de særlige sagkyndiges rapport efterlades man imidlertid af en klokkeklar fornemmelse af, at dette ikke er rigtigt eftersom at det helt givet ser mest grumset og uigennemsigtigt ud i årene fra 1992 og indtil slutningen af 1996. I denne periode er økonomistyringen eller rettere sagt mangel på samme i virksomheden KNI ganske meget grumset - hvilket det aldrig tidligere i KNI=s historie har været.
Den regnskabs- og datamæssige registrering af såvel handelsmæssige og økonomiske oplysninger var jo særdeles ringe netop for disse år, ved en ny direktørs tiltræden i september 1992. Disse fremgår sort på hvidt i den ærlige forklaring der gives til de særligt sagkyndige. først med virkning for 1997 blev der indgået klare aftaler mellem KNI og Landskassen.
I den danske version af rapporten bekræftes denne konstatering på side 148 i den opstillede oversigt over de konsoliderede regnskabstal for periode 1991 til og med 1995. Det ses heraf at KNI før omdannelsen i 1991 uden at skulle bruge tilskud fra Landskassen kunne præstere et overskud på 80 mio. kr., hvilket dog blev vendt til et underskud i alle de efterfølgende år, og hvor vi ligeledes ser større og større Landskassetilskud.
I den forbindelse skal man huske på at man på daværende tidspunkt blandt andet som en forklaring herpå, har angivet faldende gods- og fragtmængder til og fra Grønland. Denne forklaring holder imidlertid ikke, fordi Grønlands Statistik på rapportens side 107 påviser det modsatte og kommer med de reelle opgørelser over fragtmængderne.
Det er derfor også utroligt svært at få øje på en argumentationen om behovet for større gennemskuelighed også i virkeligheden kan holde - rapporten siger jo det stik modsatte. Vi oplever jo, at selv de enkelte driftsselskabers bestyrelsesreferater end ikke har kunne udleveres - hvor er så den højt besungne ønske om gennemskuelighed ?
Selv på trods af disse vanskeligheder er det som nævnt IA=s opfattelse, at den af de særlig sagkyndige afgivne rapport er ganske god og nyttig, da man trods alt heri drager pålidelige konklusioner.
Når dette er sagt, så vil vi samtidig med at vi meddeler, at vi tager KNI-udvalgets betænkning til efterretning, at vi i det følgende vil beskæftige os med hvordan og hvorledes vi i fremtiden lettere og mere sikkert kan skaffe oplysninger til veje.
Inuit Ataqatigiit må i den forbindelse igen henvise til vores beslutningsforslag fra d. 22. april 1996 omkring behovet for en lovfæstelse af muligheden for nedsættelse af uvildige undersøgelseskommisioner. Dette kan efter vores absolutte opfattelse lade sig gøre - enten via en særlov eller gennem ændringer i vort nugældende Retsplejelov.
At nødvendigheden trænger sig på, er vel hævet over enhver tvivl - rapporten siger jo ganske klart at vi i fremtiden er nødt til at være opmærksomme på disse tiltag med henblik på afklaring og afdækning af passerede ting - og ikke mindst af hensyn til de ting vi kan forvente fremover.
Som bekendt er ganske mange af Hjemmestyrets tidligere netto-styrede virksomheder nu blevet omdannet til aktieselskabsdrift og flere er på vej. Disse virksomheder betydning for befolkningens daglige vilkår - og heri deres betydning for de enkelte kommuner, er ganske betragtelige.
Sammenlignet med andre lande er vores virksomhedsorganiseringer af offentligt ejede virksomheder til aktieselskaber uden sidestykke. Til trods herfor og selvom der jo er tale om fuldt ud samfundsejede virksomheder, kan selv landets lovgivende forsamling - Landstinget ikke kikke dem over skulderen og indhente oplysninger, der jo som nævnt har kolossal betydning for befolkningen. En hindring heri er netop Aktieselskabsloven - men hvor det urimelige består i, at det alene kun er Landsstyret der som generalforsamlinger, der alene vil kunne træffe beslutning om hvilke oplysninger - og især hvilke oplysninger der ikke skal gives.
Selv Landstingets Ombudsmand kan ikke uden Landsstyrets særlige tilladelse hertil gå ind og undersøge forhold i aktieselskaberne - på nær INI A/S. Med andre ord så kan borgeres klagesager over aktieselskabernes gøren og laden ikke behandles som Ombudsmandssager. Netop derfor forekommer det også grotesk, at vores Ombudsmands velbegrundede ønske om dels at kunne få mulighed for at inddrage aktieselskaberne under Ombudsmandens kompetence ikke kunne behandles alligevel, selvom et forslag herom til 1. behandling forelå i forgårs.
Inuit Ataqatigiit er meget kede af denne udvikling og kan ikke forstå afvisningen om en 1. behandling allerede nu, da ændringsforslaget i al sin enkelhed bl.a. drejer sig om sikring af større retssikkerhed for borgerne også i.f.t. A/S=erne.
Ikke alene ud fra betragtning om det skete i forbindelse med KNI-omdannelsen, er det derfor også ganske naturligt for IA, at der er et velbegrundet behov for etablering af et lovgrundlag for nedsættelse af uvildige undersøgelseskommisioner.
Vi er vidende om at netop sådanne spørgsmål debatteres af det danske Folketing, og at vi nu har fået viden om, at det planlægges at Landstinget agtes forespurgt om vi også ønsker at Lovforslaget nr. L 33: Forslag til lov om undersøgelseskommisioner, også bør gælde for Grønland - hvis forespørgslen da ikke allerede er indkommet.
Vi har derfor i den forbindelse med vort ordførerindlæg indlagt denne dokumentation, hvorfor vi også skal benytte lejligheden til at forespørge Landsstyret om man nu har fået sådan en henvendelse fra den danske Justitsminister. Hvis dette er tilfældet ønsker vi dette taget op som et særskilt punkt under den kommende forårssamling.
Og det er så et brev underskrevet af Folketingets formand Erling Olsen dateret den 12. maj 1997, hvor man forespørger om at forelægge det nævnte spørgsmål for Hjemmestyremyndighederne både på Færøerne og på Grønland, og om man derefter vil fremkomme med forslag til affattelse af det nævnte lovbestemmelse, og da vi ikke har behandlet dette, så vil vi som nævnt gerne have at vi arbejder med dette til forårssamlingen
Og med disse afsluttende bemærkninger og da vi har afleveret vort specifikke ønske skal Inuit Ataqatigiit herved tage KNI-udvalgets betænkning til efterretning.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit
Partiiat.
Ærede damer og herrer ! Velkommen til denne farce af en
tilsyneladende i fuldt alvor forsøg på at klarlægge en spøgelseshistorie, der
bevidst eller ubevidst ender i en løs ender eller et spil for galleriet. Ja som tyskerne siger keine hekserei, nur
behändigkeit.
Hvorfor fortæller KNI-udvalget os ikke, at:
1. Vi er KNI
2. Vi er ejere af KNI
3. Vi er ikke bundet af noget som helst.
4. Vi må selv om, hvad vi vil.
Kom ikke og sig, at oplysningerne tilbageholdes med Aktieselskabsloven som dække, og at det er umuligt at trække nogen oplysninger ud af mastodonten, der hedder KNI - sådan som en landspolitiker har ytret.
Nej ! og atter Nej ! Vi er KNI Vi er ejere af KNI, og vi må i Landstinget selv om, om vi vil ud med de ønskede oplysninger. Nej Aktieselskabsloven beskytter selskabet mod, at udefra kommende får ret til at få fat i hemmelighederne i selskaber, nej, vi er KNI, og vi kan giver oplysninger, hvis vi vil.
Faktisk har vi, ærede damer og herrer, givet grønt lys for, at disse oplysninger skal gives, hvis den politiske hukommelse svigter, må jeg sige, at vi her i salen, her fra landets ærede og fornemste talerstol, har godkendt den daværende Landsstyreformands forsikring om, at oplysninger skal gives til det KNI-undersøgelsesudvalg, vi skabte den selv samme dag. Så det gælder det bare om at sige ja eller nej til at give oplysninger, der Amangles@, for vi er KNI, og vi ejer KNI !
Landstinget sagde ligesom: Der er ikke noget problem, ønskede oplysninger kan gives frit.
KNI skulle gerne være et privat selskab, det kan godt være, det skader KNI at komme frem med de ønskede oplysninger, men det kræver efter min mening kun at sige enten ja eller nej.
Hvis oplægget her skal være kort, præcist og klar og kun centrere sig om emnet, så havde jeg sluttet her, men der er så mange områder, der er så fristende at komme med bemærkninger til betænkningen, der efter min mening ikke har en pind med det centrale i området at gøre, nemlig ja eller nej. at man kunne komme med et oplæg, der er så lang som AGreven af Monte Christo@, men jeg skal gøre det kort.
Det drejer sig om, hvordan man kan neutralisere kritik og lukker mundene på skeptikere, ikke rettet mod selve KNI, men efter min mening mod fremgangsmåderne i systemet indenfor KNI.
Man giver simpelthen bare skylden for nedgangsperioden i KNI til den daværende bestyrelse og andre berørte. Smart, keine hekserei , prøv engang at se undskyldningerne i betænkningen:
1. Citat A ..@Flere forhold peger på at der er sket fejlbedømmelser før omdannelsen, og at konturerne for udskillelsen ikke varm klare ..@, citat slut.
2. Citat A.. Dels begik man fejl ved at lade de mennesker, som havde udarbejdet konsulentrapporten, stå i spidsen for omdannelsen, dels har hverken politikere eller ledelse været skeptiske nok - eller realistiske nok - overfor muligheden for at opnå de økonomiske ... A, citat slut.
3. Citat A... Udvalget efterlader samme fornemmelse som de sagkyndige giver udtryk for, nemlig at ledelsen i de første driftsår ikke magtede at håndtere situationen .. A og lidt senere Citat A... Materialet fra selskaberne om planlægningen af overgangen efterlader indtryk af store mangler på dette område og flere fejlvurderinger. Denne fornemmelse er også udvalgets ..@, citat slut
Ærede damer og herrer, hvordan var situationen for KNI før omdannelsen ? Var det ikke snarere sådan at KNI allerede ved forberedelsen af omdannelsen var bundet på hænder og fødder ved politisk indblanding ?
Jeg husker det, som var det sket i går, at der under en direkte udsendelse i radioen, hvor enhver kunne ringe ind og stille spørgsmål til repræsentanter fra forskellige partier, af alle andre end mig selv blev lovet ud i æteren, at ingen bliver fyret ved omdannelsen.
Jeg husker det, som var det i går, at der ved samme direkte udsendelse af mig blev fastslået, at lagerbeholdningen ved omdannelsen var enormt stor, noget med 1. mia. kr=s værdi, hvis jeg ikke husker forkert.
Jeg husker det som var det i går, at der ved omdannelsen i regnskabet indgår de 3 famøse køb af kystnære passagerskibe, der senere ikke lykkedes at sælge, så skal det gå galt.
Efter de nævnte eksempler på belastende forhold for regnskabet, synes jeg ikke, det er helt fair at give skylden, ganske vist i gåseøjne Afornemmelser@, til konsulentvirksomheden, den første bestyrelse i KNI eller andre for i gåseøjne Afejlbedømmelser@, som det så flot lyder i betænkningen.
Det passer iøvrigt ikke helt ind i billedet med, at de egentligt ansvarlige i KNI-bestyrelsen senere, faktisk i forlængelse med opgaverne, fik andre for samfundets store vigtige poster!
Til sidst et citat: A... Afslutning. Udvalget anser det for vigtigt, at Landstinget og offentligheden orienteres reelt om forhold, som har indgribende betydning for vort samfund, Udvalget mener, at det er lykkedes at fremlægge en holdbar forklaring på i øvrigt meget kompliceret sagsforløb i KNI-selskaberne. Dette skyldes i høj grad de sagkyndiges fortjenstfulde indsats, som udvalget takker for@, citat slut.
Ja, jeg takker også for de sagkyndiges store arbejde, takker dem for kasten deres håndklæde i ringen, de kunne ikke komme igennem. Vi er KNI. Vi ejer KNI - vi kunne give dem de ønskede oplysninger, de har ikke kunne lave det, vi har bedt om, Grønland har splidt 2 mio. kr. på at lave den undersøgelse, der ikke viser noget, det er moralsk nedværdigende. Det er en farce.
Jeg tager redegørelsen til orientering, men jeg har svært ved at godkende den.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Under forårsmødet 1996 godkendte Landstinget at der skulle gennemføres en uvildig undersøgelse, hvor undersøgelsesudvalget ikke mindst skulle giver befolkningen information om, hvorledes det store underskud og de planlagte aktiviteter hænger sammen.
Den gang sagde den daværende Landsstyreformand til Landstinget blandt andet at han intet har imod en undersøgelse og Landsstyret er rede og åbne til at give alle relevante oplysninger, hvor han blandt andet anførte, den 22. april citat
ASåfremt Landstinget tager en beslutning om, at gennemføre en undersøgelse så er vi selvfølgelige parate her i Landsstyret at sørge for det videre arbejde. Undersøgelserne er meget åbent for Landsstyrets side, vi vil ikke skjule noget omkring komma, det skete eller noget som helst Beslutningsgrundlaget og referaterne dem skal vi nok sætte frem, vil ikke skjule noget som helst fra Landsstyrets side, og hvilket som helst Landsstyreområde er åbent for at blive undersøgt, i hvilket som helst omfang A, citat slut.
Fra Kandidatforbundet har vi fra sagens begyndelse været interesseret i, at samfundet får fuldstændigt orientering om forholdene omkring KNI, da man i befolkningen allerede dengang var igang med en omfattende debat omkring KNI, og påståede omstændigheder der, som måske ikke altid er i overensstemmelse med virkeligheden.
Derfor har jeg fra Kandidatforbundet været med til at godkende en uvildig undersøgelse, ikke mindst da Landsstyret ved tilkendegivelsen af villigheden til undersøgelsen meddelte at man intet vil skjule ikke engang kommaet.
Men resultatet af undersøgelsen viser, at Landsstyret ikke har opfyldt løfterne over for samfundet, da undersøgelsesudvalget i deres indhentning af oplysninger hos Landsstyret bl.a. har fået dette svar, citat
AVedrørende revisionskontrollen for KNI-Holding A/S og selskabets forhandlingsprotokol fra bestyrelsesmøderne, indstiller bestyrelsessekretariatet, at disse ikke udleveres til undersøgelsesudvalget,@, citat slut.
Endvidere må det anføres at man bevilgede 2 mio. kr. til undersøgelsen, hvilken bevilling væsentligt havde grundlag i at Landsstyret tilkendegav at ingen oplysninger bliver skjult. Derfor er det en stor skuffelse nu at erfarer at de indhentede oplysninger har været stærkt begrænsede.
Man har blandt andet begrundede dette med at man ikke kan udlevere oplysninger p.g.a lovgivningen om tavshedspligt m.v. i en bestyrelse efter Aktieselskabslovgivningen. Der mangler andre oplysninger vedrørende korrespondance mellem selskaberne og Landsstyret.
Derfor må jeg fra Kandidatforbundet udtale, at man p.g.a. de begrænsede oplysninger, må benævne undersøgelsen at være en undersøgelse der kun indeholder en samlet vurdering af det materiale som Landstinget allerede er i besiddelse af, og det er en skuffende udgang af en undersøgelse der har kostet samfundet 2 mio. kr.
Man har ikke ville udlevere visse oplysninger og anset at Landets højeste myndighed Landstinget der på samfundets vegne står som fuldt medansvarlige medejere har tilkendegivet at oplysningerne bør udleveres. Derfor må man udtale, at Landstingets beslutning om at som den øverste myndighed i medarbejderskabet ... har kunne gennemføres fuldt ud i livet ved beslutningen om undersøgelsen.
Undersøgelsen har blot bevidst, at omdannelsen af KNI ikke har været heldigt og Landsstyret og rådgiveren heri, har fået en meget dårlig karakter Tg.
Til trods herfor vil jeg fra Kandidatforbundet takke undersøgelsesudvalget og andre der har givet oplysninger hertil, tak for arbejdet med at undersøgelsen har kunne gennemføres.
Undersøgelsen vil uden tvivl for fremtiden være til stor nytte for de pågældende selskaber, og derfor er undersøgelsen i sig selv et gode, men det er kun beklageligt at man ikke har kunne indhente fuldstændige oplysninger.
Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Generelt så bemærker jeg ud fra partiernes ordførere, at denne veludførte rapport, og ikke mindst dem der har stillet dette forslag om netop dette punkt Inuit Ataqatigiit, der er rapporten meget omfangsrig, og man har forsøgt at give svar på de spørgsmål der er blevet stillet, og både Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut også, at man ikke uden videre kan komme udenom de grænser der er forbundet med dannelsen af aktieselskaberne.
Jeg kommenterer Akulliit Partiiat særskilt når jeg har kommenteret de andre partier.
Jeg mener at de bemærkninger der er kommet, der siger de allesammen klart at der har været begynder vanskeligheder, og at der er også enighed om, at der har været fejl ved opstarten, og man har jo også brugt eksterne konsulenter også indenfor KNI, hvilket man også påpeger fra partierne, og konsulenterne har jo ikke været lydhøre overfor de personer der før har drevet KNI forud, og den daværende direktion har jo ellers også henstillet om hvordan man eventuelt kan, hvilke retning man skal gå ved privatiseringen eller ved dannelsen af aktieselskabet, og det har man så ikke fuldt.
Men det daværende ad hoc-udvalg, der var vi et udvalg, hvor vi så også påpegede nogle forskellige ting, og de daværende medlemmer af udvalget vil jo også nikke genkendende til de forskellige problemstillinger der også har været nævnt her.
Og selv om vi også påpeger de enkelte ting, så er der også et punkt vi allesammen er enig i, som Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit var inde på, de store fejl der har været, der har man kunne lære en hel del af de fejl der dengang blev begået, men jeg er også enig i en bemærkning om, at forholdene kunne ikke fortsætte på den måde.
Statsmonopol eller ej det er ikke sundt for borgerne, og det har heller ikke været sundt for Grønland.
Og man kan jo ikke gøre som en høne og blot gemmer kyllingerne under sine vinger, oh hvor staten også gør det på samme måde, det ligger alt for fjern fra en styring med de økonomiske virkninger der er, og jeg var jo selv formand for det udvalg ved dannelsen af det nye KNI, og jeg er også glad for at de forskellige oplysninger er taget frem, og de ting vi dengang viste er nu givet videre til andre, således at man nu ved, hvor langt man er nået frem, og derfor er det også en lettelse for mange, og for KNI=s bestyrelse m.m., hvor man nu redegøre for de forskellige problemstillinger der har været.
Inuit Ataqatigiit stillede et spørgsmål vedrørende muligheden for nedsættelse af uvildige undersøgelseskommisioner, og det er korrekt med det Inuit Ataqatigiit efterlyser, og det er også korrekt at der er kommet en henvendelse til Lovkontoret vedrørende dette spørgsmål, og der er endnu ikke stilet et svar til Justitsministeriet, men det man hidtil ved er, at de forskellige undersøgelseskommisioner som kan foretage undersøgelser vedrørende de statslige forvaltninger, og det sidste er for vedkommende politiet og Rigsombudsmanden, som kan berøres af denne lov.
Men derudover, så var Johan Lund Olsen inde på at den skrivelse fra maj måned, der er det så korrekt at vi venter en direkte henvendelse fra Justitsministeriet, således atvvo også vil følge med i det, og hvad angår Ombudsmandsinstitutionen, så var Johan Lund Olsen inde på, at man er ked af at man har udskudt punktet til foråret.
Men Landsstyret mener at der er godt grundlag for denne udskydelse, idet der er forskellige arbejdsopgaver som skal udarbejdes meget nøje, hvorfor man ud fra det også vil have foretaget de forskellige høringsrunde for de relevante omrunder, og også hvad angår Rigsfællesskabet, og hvad angår de forskellige selskaber dem skal vi også have inddraget i forbindelse med den nye lov vedr. Ombudsmanden.
Og afslutningsvis skal jeg overfor Akulliit Partiiat meddele at når man tager et politisk medansvar og man bruger en masse kræfter på at fuldføre det, og så kan man også nogle gange se at det ikke er helt færdigt, så er det også vigtigt også at have rene hænder, men Landstinget her er også ansvarlig og indrømmer at der har været foretaget fejl, og det har vi også lært noget af .
Også i den forbindelse er der også grundlag for at man drøfter det i Landstinget og jeg er ked af at Akulliit Partiiat ligesom prøver at vaske sine hænder, og jeg skal minde Akulliit Partiiat om, at man ligesom andre partiformænd, også var med under de forskellige oplysningskampagner og rejste med den gruppe der foretog oplysninger vedrørende den kommende omstrukturering eller dannelse af KNI.
O jeg mærker, at jeg blot vil understrege at Akulliit Partiiat=s formand også var medansvarlig for det område, og det må man jo også have med i tankerne når man kommer med de forskellige bemærkninger.
Afslutningsvis skal vi i forbindelse med denne her sag sige tak for at man har været åben overfor, og det sorte kapitel er nu blevet overstreget, og vi stoler på, at KNI u er begyndt at gå fremad og vi stoler på medarbejderne og jeg bemærker også at medarbejderrepræsentanterne også har et stort medansvar ved omstruktureringen og har arbejdet positivt for det, og de har udført et kæmpearbejde for netop også at informere deres medarbejdere, selvom der måske kan have været nogle beslutninger der kan være svære at tage, men det har dog resulteret i nu, at man nu er begyndt at gå fremad i løbet af de seneste 3 år.
Og såfremt nogen tror, at man vil vende tilbage til statsmonopolet, så er det blot en tanke som ikke er noget af.
Karl Lyberth, KNI-udvalgets formand:.
Da vi startede på denne opgave så var det meget spændende for os allesammen om hvorvidt arbejdet kunne gennemføres, og der har været forskellige muligheder og der har også været en masse problemer, men det har så været spændende at se om vi at gennemførelsen af denne sag kunne gøres tilfredsstillende for Landstinget.
Og jeg erfarer at næsten samtlige partier er tilfredse med produktet af denne opgave og tager betænkningen til efterretning, d.v.s. at de godkender produktet af vores opgave.
I løbet af arbejdet der var med denne undersøgelse, så har det slet ikke været vores opgave, at vurdere om man politisk har taget fejl eller om man ikke har taget fejl, og det har vi heller ikke beskæftiget os med.
Og det eneste vi så har beskæftiget os med er at afdække hvad der er sket med selve omstruktureringen, og det er de forskellige problemstillinger vi skulle afdække, og jeg mener også at selvom det har været problemer med gennemførelsen af vores opgave, så har vi dog gennemført arbejdet tilfredsstillende.
Og jeg skal også nævne at vi ved arbejdet i udvalget, så har vi slet ikke set på vores politiske tilhørsforhold fordi vi har hjulpet hinanden uanset hvilket parti vi havde som bagland.
Og da vi udpegede de personer der skulle hjælpe os, der besluttede vi at have nogle personer der ikke havde noget tilhørsforhold til Grønland, og som før nævnt i vores betænkning så har vi ved udpegelsen af disse personer slet ikke deltaget selv med det, hvorfor vi bad nogle andre om at udpege disse personer som vi senere hen godkendte.
Hvad angår de midler udvalget har brugt skal jeg blot nævne, at sidste år og i år blev det bevilget ialt 4 mio. kr., 2 mio. sidste år og 2 mio. kr. i år, og udvalget har så indtil færdiggørelsen brugt 1,8 mio. kr. selvom der blev bevilget 4 mio. kr. d.v.s. ikke hele bevillingen er blevet brugt.
Bjarne Kreutzmann og Anthon Frederiksen så fokuserer de på de forskellige oplysninger man manglede de fokuserer for meget på dem, og uden at skele til selve produktet af udvalgets arbejde.
Jeg mener at de forskellige oplysninger man har manglet, så har vi alligevel afdækket de forskellige problemstillinger som vi anser for at være tilstrækkelige. Og den daværende Landsstyreformand der skal jeg blot bemærke at jeg som formand ofte har snakket med vedkommende og såfremt han ikke havde hjulpet os, så ville det have været endnu mere problematisk at få indhentet de forskellige oplysninger, d.v.s. at den daværende Landsstyreformand har hjulpet at med at få de oplysninger der skulle til.
Til Bjarne Kreutzmann=s oplysninger så skal jeg blot sige, at det jeg gerne ville have sagt har Landsstyreformanden allerede sagt, hvorfor jeg ikke skal gentage det.
Vedrørende vores arbejde, og dem der er tilfredse med vores arbejde, især Landsstyreformanden dem vil jeg gerne sige tak til, og jeg skal på udvalgets vegne sige tak til alle og som formand for udvalget vil jeg gerne sige tak til udvalgsmedlemmerne idet de har været meget engagerede i at udføre deres arbejde, og tak for Jeres indsats.
Vi har jo en drøftelse vedrørende KNI, hvorfor jeg afslutningsvis blot skal sige, at jeg ønsker samtlige medarbejdere i KNI et godt arbejde også fremover.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak jeg vil bare understrege som Inuit Ataqatigiit=s ordfører, at jeg ville ændre Landstinget i 1996 22. april nedsatte fremkom en undersøgelse at de skal huske beslutninger dengang.
Som vi påpegede ved vores fremlæggelse her der har vi ønsket at det skal være uden personer der har en berøring med selskaberne, og dengang lagde vi også vægt på at aktieselskabsformen aktieselskabslovgivningen forhindre nuværende aktieselskabslovgivning sætter grænser for at indhente oplysninger, og at det skal laves sådan at de ikke bliver forhindret idet.
Men som bekendt var dengang 22. april 1996 var stoppet og så og så var interessant her og som befolkningen også synes var meget interessante, der blev det stoppet, og da man så kom tilbage så bestemte flertallet Atassut og Siumut at de kan gå indfor undersøgelserne såfremt det kører under den eksisterende lovgivning.
Lad mig understrege at der blev sagt under eksisterende lovgivning, og at Landstinget selv sammensatte undersøgelsespersonerne, dengang var der en dobbeltdrejet beslutning for dengang besluttede flertallet også at der med behov for lovgivning vedrørende nedsættelse af kommissionsundersøgelser, og dengang fik man af vide, at de her personer skal have af vide, at man skal henvende sig til det danske Folketing for at få klarlagt disse alting.
Men 22. april 1996 under behandlingen af denne sag der har man ikke opfulgt denne beslutning, og det er så lidt respekt man viser Landstinget stadigvæk. Og mulighederne for at nedsætte undersøgelseskommisioner der vil vi lave lovgivningen om, og da disse sager varetages af Folketinget så besluttede man at Formandsskabet skal gå til Folketinget for at klarlægge disse ting, og jeg vil bare erindre om det, men vi har også under vores fremlæggelse flere gange sagt, at en sådan mulighed er svært at komme uden om.
Og vi har også nævnt flere gange, at de Hjemmestyreejede virksomheder her i landet bliver flere og flere og at de har så stor betydning for samfundet, at de er blevet omdannet til aktieselskaber i de senere år, og at aktieselskabslovgivningen er en særskilt lovgivning, og at denne lov har været en meget stor forhindring for vores arbejde i udvalget selvom den daværende Landsstyreformand udtalte sig ganske anderledes.
Også citeret ordret, hvordan han lovede her fra talerstolen, men i vores arbejde i udvalget og som det også fremgår i betænkningen, så har det været umuligt fuldstændigt umuligt at få disse informationer fra selskaberne. Endog har daværende Landsstyreformand dengang da vi henvendte os 22. maj 1996 til ham og henviste til hans egne ord her fra talerstolen 22. april 1996, den gang lovede du Landstinget sådan og sådan, at alle oplysninger skal frigives og på baggrund af det skriver udvalget til ham og efterfølgende vistnok den 2. juni blev et meddelt i svaret, at aktieselskabslovgivningen sætter en grænse for disse udleveringer af disse informationer.
Det er da nødvendigt at gå videre, det er godt nok for os fra Inuit Ataqatigiit, at der er en redegørelse der forelægger fra de svarkyndige der er godt nok og som vi også mener vi i Udvalget at det er godt arbejde, men vi skal også lære af disse fejltagelser og vurderinger for at undgå dem i fremtiden.
Vi efterlyser kun videre skridt i forbindelse med vores indlæg her har vi vedlagt Folketingets Formands brev, at Justitsministeriet har været anmodet om, at foreligger det nuværende spørgsmål for landsstyremyndighederne på Færøerne og Grønland, og om derefter at ville fremkomme med forslag til affattelse af den nævnte lovbestemmelse og de lover så os de vil rette henvendelse til os.
Og der mener Inuit Ataqatigiit, og har også sagt det før, at Hans Enoksens brev 12. maj til Justitsministeren og i kulegrave mere i for her i dette brev ønsker man fra Justitsministeriet, at det her der er 1. behandlet i Justitsministeriet, at det også kan indføres her i landet, så Landstinget skal have forelagt dette forslag, men også fordi vi skal gå videre for de er jo meget utilfredsstillende ikke at kunne modtage vigtige informationer og at de hele tiden bliver standset fordi gældende lovgivning er sådan og sådan og aktionærlovgivningen er sådan og sådan.
Og vi kan ikke komme udenom at vi bliver nødt til at tage et videre skridt og vi anmoder kun op om at vi tager det op det der er 1. behandlet i Folketinget, at vi tager det op her i Landstinget til foråret, og der har jo også været ønske om det fra Folketingets side.
Og til slut vil vi fra Inuit Ataqatigiit påpege særlig den fastboende der har været afskedige under disse selskaber under omstruktureringsperioden det er vi meget kede af.
Og nu efter genomstruktureringen, dem der arbejder idag, dem der er tilbage, dem vil vi gerne sige hjertelig tak til, og håber at de kommer til at arbejde godt, og til allersidst ønsker vi at de sagkyndiges rapport synes være at faldet i god jord her fordi vi skal lære noget af det og jeg foreslår at den bliver forkortet og bliver offentliggjort fra Hjemmestyrets Informationskontor til kundskab ude i befolkningen.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit
Partiiat.
Jeg siger tak til Landsstyreformandens udtalelser om mine udtalelser. Jeg siger også tak til at han nævnte at jeg har været med i informationskampagne før KNI omdannelsen.
For det første den rundrejse var jo nærmest en omrejse i vort store land, selvom vi havde forestillinger om vort stor landet er, så fik vi først virkelig indtryk af vort stort det er og også dengang fik vi også at vide hvad befolkningen har at sige til os, og det har været meget interessant at høre.
Informationsarbejdet i forbindelse med KNI-omlægningen der er der hvergang fuldt hus i forsamlingshusene, diskussioner var gode, og kraftige og at vi fik indtryk af at befolkningen har meget lyst til at vide noget om flere ting mange ting, og befolkningen har givet os det mandat at køre vide med de omlægningsplaner der forelå dengang, og denne omrejse har for mig været meget givende for de nyvalgte dengang.
Der blev også sagt, at mine udtalelser har for meget med at Ajeg vil vaske mine hænder rene@, og det er måske en lille misforståelse som jeg gerne vil rette.
Som Landsstyreformanden sagde, så er vi allesammen med ansvarlige, og det er det jeg gerne vil have frem i mit indlæg, vi er allesammen med ansvarlige for jeg medtog i mit indlæg at den kritik der kom under debatterne om KNI så var kritikken skubbet ud og man prøver at se det i det videre forløb, der er vi klar over at ikke kun den gamle bestyrelse men også os andre er fuldt ud medansvarlige, og det er det jeg gerne vil understrege.
Der har faktisk ikke været nogen der var modstandere af omdannelsen af KNI dengang men efter omlægningen har man haft rettet kritikken mod arbejdet dengang selve arbejdet dengang, og vi kan ikke sige at der er andre der er ansvarlige, vi er allesammen ansvarlige medansvarlige, her blev det også nævnt at der i følge aktieselskabslovgivningen så kan man ikke udlevere bestemte akter.
I mit indlæg sagde jeg videre, at denne lovgivning er beskyttelse for selskabet selv, for at beskytte det mod udefra kommende udefra der vil have kan i selskabet, men det jeg gerne vil påpege er, at vi er KNI, vi ejer KNI og vi må selv bestemme om sådanne informationer skal udleveres, og efter min mening kan vi bare besvare sådanne spørgsmål med et ja eller nej.
Vi må understrege at vi har accepteret at alle informationsagter skal afleveres og da vi besluttede at der skulle foretages undersøgelse og etableres undersøgelsesudvalg, så sagde vi at disse skal udleveres og at der ikke skal være nogen hindringer i det.
Selvfølgelig blev det sagt på den måde dengang, og som jeg sagde, de sagkyndige har arbejdet stort og godt fra men jeg mener at disse millioner er brugt til ingenting fordi den undersøgelse er blevet allerede begrænset i forvejen p.g.a. forskellige bestemmelser.
Og det er undersøgelsen den kan ikke føres til ende fordi mange døre er lukkede, og derfor siger jeg at de har givet op over for de lukkede døre, selvom vi kan sige at vi er KNI, vi ejer KNI, så vi kan sige at disse oplysninger eller informationer må udleveres, og det er ikke kun et spørgsmål om hvilke oplysninger der vil være skadelige for KNI.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører skal jeg udtale at det er rigtigt som det er udtalt at henvendelsen fra Justitsministeren eller fra Folketingets formand til Justitsministeren fra Erling Olsen efter hvad vi har erfaret, vil en sådan undersøgelseskommision hvis den træder i kraft Grønland kunne omfatte Rigsombudet og politiets arbejde.
Men såvidt angår bredere undersøgelse så venter vi på et svar fra Justitsministeriet og vi venter at dette sker snarest, og hvis det ikke sker vil vi selvfølgelig rykke for det.
Jeg vil utvivlsomt når jeg snart skal på besøg på Færøerne, så vil jeg selvfølgelig tage det op sammen med de færøske myndigheder, det vil vi selvfølgelig undersøge, og der vil selvfølgelig også være interessant for os at få at vi vide hvad man mener fra færøsk side om spørgsmålet.
Jeg vil ikke kommenteret Akulliit Partiiats ordførindlæg yderligere men jeg er glad for at vi allesammen kan citere fra AGreven af Monte Christo@, men baggrund for mit første svar til Akulliit Partiiat at perioden har været for land fra 1992-95, hvad der er sket i denne her periode.
Men hvad der var sket før, og hvis man også tænker på dem, så er jeg glad for at have opnået at vi har udtryk os klarere end AGreven af Monto Christo@, hvor Bjarne Kreutzmann også påtager sig et ansvar for hvad der er sket.
Otto Steenholdt, Atassut.
Udover vores ordførerindlæg har jeg bedt om ordet for at fremkomme med et par bemærkninger fordi jeg mener at det der er blevet sagt, at der er for meget tilbageblik i, men det er godt at vi tager det til lære.
Vedrørende grønlandslove der skal fremlægges i Folketinget så plejer de normalt at stå at den gældende lovgivning ikke gælder for Grønland og Færøerne, men hvor der er nogle love der står, at loven også gælder for grønland, men når det er tilfældet så bliver det grønlandske og færøske myndigheder selvfølgelig hørt, hvorefter lovgivningen bliver taget op i Folketingets Grønlandsudvalg, hvorefter sagen kører videre.
Hvad såvidt angår Johan Lund Olsen bemærkninger skal jeg til Johan Lund Olsens orientering oplyse at den gælder statslige forvaltninger og ikke private, og derfor skal jeg blot have at man erindre det, at den ikke gælder for aktieselskaber, men kun for statslige myndigheder eller forvaltninger.
Der står bla. i lovudkastets ' 6, hvem at man beder os bemærke ' 21, og jeg formoder at vi tager punktet op på et eller andet tidspunkt, hvorefter vi kan tager stilling til lovforslaget, om den skal gælde for Grønland.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
I mit første indlæg har jeg ikke på nogen måde kritiseret udvalgets arbejde, som man også har bemærket, jeg sagde bl.a. tak for udvalgets og de sagkyndiges arbejde. Vi kan nu alle se, hvordan et sådan arbejde, hvilke faldgruber der i et sådan arbejde, og undersøgelsen har også vist, at de største problemer eller faldgruber har været bestemmelser i Aktieselskabsloven, hvor Aktieselskabsloven faktisk er hævet over Landstinget.
Jeg mener derfor, at som det også blev bemærket fra Inuit Ataqatigiit at mulighederne for at undersøgelsesdomstole, at der hurtigst muligt bliver arbejdet for at vi kan etablere sådanne nogle her i vort land.
Mødeleder.
Således har vi færdigbehandlet dagsordenspunkt punkt 65
Betænkning fra Landstingets KNI-udvalget.