Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 50-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 4. November 1997

 

Dagsordenens punkt 50

Betænkning afgivet af Frednings- og Miljøudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

 

Og vi går videre til punkt 50. Det er betænkning fra Frednings- og Miljøudvalget, og det er formanden for udvalget der skal forelægge betænkningen.

 

 

Karl Lyberth, Formand for Frednings- og Miljøudvalget.

 

Det er betænkning afgivet af  Landstingets Frednings- og Miljøudvalg.

 

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har under behandlingen bestået af

 

Niels MátâK= Siumut, Siverth K. Heilmann Atassut, Naimanngitsoq Petersen Atassut, Ewald Brønlund Inuit Ataqatigiit og endelig Formanden Karl Lyberth, Siumut.

 

Landstingets Frednings- og  Miljøudvalg har på sine møder den 23. september, den 3. oktober, den 17. oktober og den 21. oktober 1997 behandlet følgende medlemsforslag:

 

1.            Medlemsforslag om indførelse af en ordning, hvorefter det bliver tilladt at fange lomvier i Upernavik omegn i fredningsperioden stillet af Landstingsmedlem Niels MátâK=.

 


2. Medlemsforslag om ophævelse af bekendtgørelse om fredning af hvalros i Upernavik distrikt stillet af Landstingsmedlem Niels MátâK=.

 

3. Medlemsforslag om ophævelse af ordningen, hvorefter man kan gå på rensdyrjagt, hvis man har held i lodtrækningen stillet af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen.

 

Vedr. det første. 1.   Medlemsforslag om indførelse af en ordning, hvorefter det bliver tilladt at fange lomvier i Upernavik omegn i fredningsperioden stillet af Landstingsmedlem Niels MátâK=.

 

Til brug for udvalgets behandling af dette medlemsforslag er der indhentet oplysninger fra grønlands Naturinstitut, Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation samt Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning.

 

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg skal indledningsvis fastslå, at det er udvalgets grundlæggende holdning at fredningen af polarlomvien i yngleperioden skal respekteres. Udvalget kan derfor ikke gå ind for medlemsforslaget.

 

Det fremgår af oplysninger modtaget fra Grønlands Naturinstitut at der er planlagt en optælling af Polaromvier i Upernavik i 1998. Udvalget finder det meget væsentligt at denne optælling bliver realiseret på det tidspunkt da Polaromvien yngler i Upernavik fra primo juli til primo august.

 

Landstingets Fredningsudvalg forventer endvidere at Grønlands Naturinstitut fremsender en rapport over undersøgelsens resultater til udvalget til Landstingets efterårssamling 1998. Udvalget henstiller i øvrigt at der etableres et bedre samarbejde mellem lokalbefolkningen og biologer.

 


Til Landstingets orientering kan det endvidere oplyses at udvalget er blevet opmærksom på, at lufttrafik kan genere bestanden af Polaromvier idet denne art er meget støjfølsom. Begrænsningen i lufttrafik er imidlertid et Rigsanliggende der reguleres gennem luftfartsloven. Grønlandsfly har imidlertid på eget initiativ rettet henvendelse til Direktoratet for Miljø og Natur. Grønlandsfly er i sommeren 1997 blevet orienteret vedrørende beliggenheden af fuglefjelde samt fredede og særlige følsomme områder.

 

2. Medlemsforslag om ophævelse af bekendtgørelsen om fredning af hvalros i Upernavik distrikt stillet af Landstingsmedlem Niels MátâK=.

 

Til brug for udvalgets behandling af dette medlemsforslag er der indhentet oplysninger fra Grønlands Naturinstitut samt Landsstyreområdet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Udvalget er bekendt med, at Landsstyret planlægger en revision af den gældende bekendtgørelse om fangst af hvalros i Grønland. Det fremgår af oplysninger modtaget fra Landsstyreområde for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug, at den reviderede bekendtgørelse vil ligestille Upernavik kommune med Avanersuaq kommune og dermed imødekomme medlemsforslaget. Dette tager Landstingets Frednings- og Miljøudvalg til efterretning.

 

3. Medlemsforslag om ophævelse af ordningen, hvorefter man kan gå på rensdyrjagt, hvis man har held i lodtrækningen stillet af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen.

 

Til brug for udvalgets behandling af dette medlemsforslag er der indhentet oplysninger fra Landsstyreområdet for erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug, Grønlands Naturinstitut samt Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning.

 


Landstingets Frednings- og Miljøudvalg kan ikke støtte forslaget om at hver indehaver af jagtbevis tildeles licens tik at nedlægge et bestemt antal dyr, idet dette ikke kan gøres på et bæredygtigt grundlag. Antallet af udstedte jagtbeviser overstiger klart den af Landsstyrets fastsætte kvote af rensdyr der kan nedlægges. Udvalget finder ikke anledning til at kommentere Landsstyrets kvotefastsættelse, idet denne bygger på princippet om bæredygtig ressourceudnyttelse, hvilket udvalget fuldt ud kan tilslutte sig.

 

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg finder dog at fordelingen af licenser ved lodtrækning kan findes stødende. Udformningen af de regler der regulerer forvaltningen af fangsten af en given kvote ligger imidlertid udenfor Frednings- og Miljøudvalgets ressortområde, hvorfor medlemsforslaget er blevet henvis til Landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalg for såvidt angår dette punkt.

 

I forbindelse med behandlingen af dette medlemsforslag har udvalget drøftet forskellen i den tidsmæssige placering af jagtsæsonen for moskusokser og rensdyr. Udvalget finder det mere hensigtsmæssigt, at sæsonen for jagt på disse to arter er sammenfaldende. Dette ud fra kontrolhensyn såvel som praktiske hensyn. Landstingets Frednings- og Miljøudvalg skal derfor henstille, at der etableres tidsmæssigt sammenfaldende jagtsæson for disse to arter.

 

 

Marianne Jensen, Landstingsmedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Og først skal jeg lige før jeg påbegynde mit svarnotat så vil jeg lige gøre opmærksom på, at såvidt angår den grønlandske tekst, der vil jeg komme med nogle små tilretninger der for såvidt ikke berører selve indholdet og betydningen af svarnotatet.

 

Og på Landsstyrets vegne skal jeg takke for betænkningen fra Landstingets Frednings- og Miljøudvalg. Landsstyret har med glæde noteret sig den grundige behandling af medlemsforslagene i udvalget og at indstillingerne som udvalget kommer med er forbilledligt klare. Endvidere er det glædeligt at Frednings- og Miljøudvalget som et helt generelt princip, har vurderet sagerne på baggrund af princippet om bæredygtig udnyttelse.

 


Til betænkningen behandling af de 3 medlemsforslag skal Landsstyret knytte følgende kommentarer:

 

1.   Medlemsforslag om indførelse af en ordning, hvorefter det bliver tilladt at fange lomvier i Upernavik omegn i fredningsperioden stillet af Landstingsmedlem Niels Maataak.

 

Det er ude over enhver tvivl, at Polarlomvien er gået meget stærkt tilbage som ynglefugl i grønland. Mange kolonier er forsvundet og mange andre kolonier er nu meget mindre end før. Hvis Polaromvien skal bevares både som et markant element i Grønlands natur, men også som en ressource vi kan udnytte, så må udnyttelsen ske på den bedt mulige måde. Udnyttelsen må derfor ske på de segmenter af bestandene, som bestandene bedst kan tåle. Dette er hovedsageligt jagt på ungfugle om vinteren. Det værste man kan gøre, er at jage ynglefuglene om sommeren i nærheden af kolonierne.

 

Det er derfor glædeligt at Frednings- og Miljøudvalget så stærkt slår fast, at Afredningen i yngleperioden skal respekteres@.

 

Der er selvfølgelig også andre forhold der bør taget i betragtning, når der diskuteres beskyttelse af kolonierne. støj og færdsel kan også have negativ indflydelse, og vi må snarest få undersøgt, hvorledes dette kan reguleres. Regler for dette må inddrages i en revision af Naturfredningsloven, som Landsstyret planlægger at igangsætte i 1998.

 

Derudover er det vigtigt, at lokalbefolkningen i områder med fuglekolonier holdes underrettet om de gældende beskyttelsesregler, og om igangværende undersøgelser. Det er derfor vigtigt at der i forbindelse med bl.a. Naturinstituttets arbejde i området skabes kontakt til lokalbefolkningen, således at deres viden også bliver inddraget. Derudover må vi snarest få vurderes hvilken slag information der er brug for. Det er en sag, jeg gerne vil tage op med Naturinstituttet.

 


2. Medlemsforslag om ophævelse af bekendtgørelsen om fredning af hvalros i Upernavik distrikt stillet af Landstingsmedlem Niels Maataak.

 

I betænkningen noterer Frednings- og Miljøudvalget sig, at der i den reviderede bekendtgørelse om fredning af fangst på hvalros, lægges op til, at fangstsæsonen på hvalros i Upernavik kommune bliver den samme som i Qaanaaq kommune, og medlemsforslaget fra Landstingsmedlem Niels Maataak, derved kan blive imødekommet.

 

Den ny bekendtgørelse er endnu ikke vedtaget, men er sendt til høringsrunde for anden gang grundet substantive ændringer i forhold til den første høring. Udkastet forventes forelagt til endelig godkendelse for Landsstyret i december måned i indeværende år. Den kan således eventuelt undergå mindre justeringer forinden, afhængig af karakteren af de indkomne høringssvar.

 

Og jeg skal lige understrege her, at udarbejdelsen af denne forordning hører under Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

3. Medlemsforslag om ophævelse af ordningen, hvorefter man kan gå på rensdyrjagt, hvis man har held i lodtrækningen stillet af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen.

 

Princippet for al ressourceudnyttelse er, at det må ske på bæredygtig grundlag. Overholder vi ikke dette princip, vil bestandene af dyr og fugle blive mindre, og eventuelt helt forsvinde, og vores efterkommere vil ikke få samme mulighed for at udnytte ressourcerne, som vi har idag.

 

Dette princip gælder også for den kvote for rensdyrjagt, der årligt fastsættes af Landsstyret, idet Landsstyret fastsætter den ud fra den bedste tilgængelige viden. overholdes kvoten ikke, må man frygte, at det igen kan blive nødvendigt at totalfrede rensdyrbestanden i nogle år.

 


Men Landsstyret er samtidig opmærksom på, at interessen for rensdyrjagt er meget stor. Vi ønsker allesammen at have denne mulighed for at komme ud i naturen, og for at have godt kød med hjem. Men rensdyrbestanden er desværre ikke stor nok til at vi alle kan gøre det, som vi har lyst. Kloren er ikke engang stor nok til, at alle der har jagtbevis kan få tildelt et enkelt dyr. Men sådan har situationen også været tidligere. I en lang periode fra ca. 1920 og til ca. 1950 var bestanden så lille, at der ikke engang blev skudt 1000 rensdyr om året. Det er en situation vi må affinde os med, ligesom vores forfædre gjorde.

 

Et andet spørgsmål er så, hvordan kvoten skal fordeles. Her er en diskussion der burde tages fat på allerede nu, således at der opstår større klarhed inden næste sommer,  hvor den næste kvote skal fordeles. Landsstyret har derfor fuld forståelse for, at Frednings- og Miljøudvalget har henvist dette spørgsmål til behandling i Landstingets Fiskeri, Fangst- og Landbrugsudvalg.

 

Endelig berører udvalget det forhold, at jagtperioden for rensdyr og for moskusokser ikke er sammenfaldende. Udvalget henstiller, at disse perioder bliver sammenfaldende, således at bl.a. kontrol bliver lettere. Her må det være underforstået, at det er moskusokser og rensdyr på Vestkysten der tales om.

 

Landsstyret skal få lavet en ny vurdering af dette, men princippet må være, at jagtperioderne for rensdyr og moskusokser lægges på en sådan måde, at der både tages hensyn til de biologiske forhold og til de praktiske forhold. De nugældende jagtperioder er lagt ud fra dette og der er bl.a. taget hensyn til følgende:

 

Den bestand af moskusokser, der udnyttes og som findes i rensdyrjagtområdet, findes kun i et lille område ved Kangerlussuaq. Rensdyr findes over det meste af Vestkysten. Rensdyr går i brunst i oktober, medens moskusokser går i brunst i den sidste halvdel af august. Jagtsæsonerne bør være så korte som muligt for at give dyrene fred til at opbygge reserver til vinteren. Så det er et kompliceret  problem, men Landsstyret skal som sagt foranledige, at dette bliver vurdere på ny.

 


Med disse ord skal vi på Landsstyrets vegne endnu engang takke for udvalgets betænkning.

 

 

Niels MátâK=, ordfører for Siumut.

 

I Siumut har vi gennemgået Landstingets Frednings- og Miljøudvalgs arbejde fra dagene 23. september, 3. oktober og 21. oktober 1997 og skal knytte følgende bemærkninger.

 

Forslag til Landstingsmedlem Niels Maataak om mulighed for at nedlægge Polaromvier i Upernavik distrikt under fredningsperioden.

 

Indledningsvis skal vi nævne, at forslaget fra landstingsmedlem Niels Maataak om mulighed for nedlæggelse af Polaromvier i sommerperioden har været til genstand for ret omfattende debat som endte med, at flertallet ikke finde det anbeafalingsværdigt at tillade jagt efter Polaromvier i deres yngleperiode og dermed siger man nok engang nej til dette forslag.

 

Af udvalgets betænkning fremgår også, at Naturinstituttet har indleveret oplysningsmateriale, hvoraf fremgår at optælling af Polaromvier bestanden i Upernavik-området endeligt er blevet planlagt til at finde sted i 1998, og dette er vi enig i fra Siumut.

 

Vi indstiller at undersøgelsen finder sted i æglægningsperioden, hvor der er størst koncentration at lomvier på de traditionelle lomvieområder, og at man inddrager fangerne i undersøgelserne. Undersøgelserne bør finde sted fra ultimo juni til og med juli måned, idet koncentrationen af lomvier på ynglepladserne er størst i den nævnte periode.

 

Siumut er enig med udvalget i, at rapport om lomvier-undersøgelsens resultater forelægges Landstinget ved Tingets efterårssamling i 1998, en rapport der vil indbefatte Upernavik-distriktets befolknings synspunkter.

 


Vi er enig med udvalget i, at undersøgelsesholdet skal arbejde tæt sammen med distriktets befolkning og holde fællesmøder med henblik på opnåelse af fælles holdning til problematikken.

 

Vi lægger vægt på grundige drøftelser omkring lomvier og andre fuglearter som yngler i Upernavik-distriktet. Vi lægger vægt på fælles drøftelser m.h.p. at indhente lokalbefolkningens viden, og erfaringer vedrørende fuglelivet i området omkring lomvierbestanden og edderfuglebestanden.

 

I Siumut er vi enig med Fredningsudvalget i når udvalget udtaler, at det er kendsgerning at lomvier på ynglepladserne vitterlig bliver forstyrret af lufttrafikken på området. Vi forstår også at Grønlandsfly er blevet varskoet allerede i sommeren 1997, og vi skal sige, at det er sandt, at lomvien i deres ynglepladser er meget sky overfor den skingrende lyd fra helikopterne, således at de når de hører denne lyd i hu og hast flygter fra deres ynglepladser, hvorved de kommer til at skubbe mange af deres æg udover klippekanten.

 

Dette er blevet konstateret af udenlandske forskere der med speciel tilladelse har foretaget undersøgelse i sommerperioden. Siumut ligger vægt på beskyttelse af fugle der bør bevares i lang tid.

 

På den anden side er Siumut enig i opnåelse af gensidig forståelse m.h.t. bæredygtig fangst af disse fugle.

 

Forslag fra Landstingsmedlem Niels Maataak om ophævelse af fredning af hvalrosser i Upernavik-distrikt der har vi følgende kommentarer.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Niels MátâK=s forslag har udvalget indhentet forskellige oplysninger. Hos videnskabsmænd, relevante instanser og Landsstyreområderne og har på den måde fået grundlag for behandling af forslaget.


Udvalget har fået oplyst, at Landsstyret agter at revidere den gældende bekendtgørelse om hvalrosfangst i Grønland. Af de indhentet oplysninger fra Landsstyreområderne fremgår, at revisionen vil indbefatte at Upernavik kommune fremover vil blive sidestillet med Avarnersup kommunea, hvilket betyder, at Niels MátâK=s forslag har fået en positiv modtagelse. Fra Siumut går vi ind for revision af fredningsområderne vedrørende hvalrosser.

 

Og endelig fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen vedrørende ophævelse af lodtrækningssystemet i forbindelse med rensdyrjagt.

 

til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om ophævelse af lodtrækningssystemet i forbindelse med rensdyrjagt skal vi fra Siumut udtale, at vi ligger megen vægt på en bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer, idet alene en forsigtig fremfærd kan sikre, at vores efterkommere også kan nyde godt af disse ressourcer.

 

På den baggrund støtter vi fra Siumut fuldt ud Frednings- og Miljøudvalget betænkning på dette område.

 

Vedrørende ændring af fordelingnøgler omkring fangst efter kvoterede dyr skal vi blot henvise til vores bemærkninger i forbindelse med behandlingen af punkterne 37 og 37a, og regner bestemt med at der vil finde en omfattende debat herom sted på forårssamlingen når Landsstyret er fremkommet med forslag på området.

 

Og fra Siumut skal vi udtale, at vi til den tid får mulighed for en debat på et realistisk grundlag.

 

I forbindelse med udvalget s forslag i sin betænkning om rensdyr- og moskusoksejagt i en og samme periode skal vi fra Siumut anmode Landsstyret om, at undersøge om der er noget til hinder for at jagtsæsonen fremskyndes til 1. august.

 


Vi ved jo, at mange fangere der har fangstkvote til både moskusokse og rensdyr kunne ønske sig at fange begge dyr i samme periode, nemlig i begyndelsen af august. en af grundene til dette ønske er at få mulighed for god tid til ophold ude i naturen med henblik på jagt sammen med familien og før børnene begynder i skolen.

 

Endvidere vil vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at på Landstingets forårssamling, at redegøre for forholdene vedrørende tamrener i såvel Kapisillit som i Sydgrønland.

 

Med disse bemærkninger tager vi fra Siumut betænkningen afgivet af Fredningsudvalget til efterretning.

 

 

Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut.

 

Fra Atassut skal vi give udtryk for at det er vigtigt, at der udøves en bæredygtig udnyttelse af fangstdyr i Grønland af følgende grunde:

 

For det første,  at det er nødvendigt at sikre at der er fangstdyr til vores efterkommere.

For det andet, fordi vi ved at omhyggelig udnyttelser kan undgå fredning af fangstdyr.

 

Det skal bemærkes at de senere års hændelser som kom til udtryk  ved en meget stramme kvotering af rensdyr i Vestgrønland ramte fangernes erhverv hårdt. Vi bør sikre at lignende forhold ikke sker i fremtiden.

 

M.h.t. Landstingsmedlem Niels MátâK=s og Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag anerkender vi uden yderligere bemærkninger, at disse har været grundigt behandlet i udvalget.

 

Betænkningen fra landstingets Frednings- og Miljøudvalg støtter vi generelt fra Atassut.

 

 


Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende kommentarer til betænkningen afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg.

 

Vedrørende Niels Mátâk=s forslag om indførelse af en ordning, hvorefter det bliver tilladt, at fange lomvier i Upernavik-distrikt i fredningsperioden, det kan vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke støtte, idet det vil være meget vanskeligt at holde styr på dette, hvorfor vi hilser landsstyrets bemærkninger omkring dette velkommen.

 

Niels Maataak var inde på, at det i lomvier bestanden er bestanden er i vækst ved upernavik, hvorefter vi fra Inuit Ataqatigiit side kun kan glæde os over tilfældet.

 

Og vedrørende Niels Mátâk=s forslag om ophævelse af bekendtgørelsen vedrørende fredning af hvalrosser i Upernavik, der hilser vi både forslagets vedtagelse og Landsstyremedlemmets besvarelse på det.

 

Og vedrørende Anthon Frederiksens forslag vedrørende ophævelse af ordningen, hvorefter man kan gå på rensdyrjagt, den kan vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke uden videre gå indfor, men vil give Anthon Frederiksen  ret i, at der er en skævhed med den nuværende ordning.

 

Men vi skal have en ordning som sikrer at det bliver en bæredygtig udnyttelse af bestanden, og vi skal overfor Anthon Frederiksen indstille, at man under behandlingen af betænkningen fra Lovudvalget og Frednings- og Miljøudvalget ,således at man nu giver en husstand en kvote fremfor at det er enkelte personer der får en kvote tildelt, således at man på den bedste måde kan udnytte bestanden bæredygtigt.

 

Og på den måde støtter vi Frednings- og Miljøudvalgets betænkning, ligesom vi også støtter Landsstyrets udtalelser.


 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

 

Alle levende ressource og såfremt man eventuelt kommer til at gøre skade på denne alle initiativer om en bevaringsdygtig udnyttelse af de levende ressourcer går Akulliit Partiiat indfor.

 

Og m.h.t. hr. Niels Mátâk=s medlemsforslag om indførelse af en ordning, hvor det bliver tilladt at fange lomvier der er Akulliit Partiiat enig i udvalget betænkning, idet støjgener kan skade bestanden.

 

Og hvad angår medlemsforslaget om ophævelse af bekendtgørelse af fredning af hvalros i Upernavik-distrikt, der går vi indfor at bekendtgørelsen fortløbende kan tilrettes, hvor vi også tager udvalgets betænkning til efterretning.

 

Og vedrørende medlemsforslaget om ophævelse af ordningen, hvorefter man kan gå på rensdyrjagt, hvis man har held i lodtrækningen, og der må jeg indrømme, at jeg tildels er enig i forslaget, men m.h.t. en bevaring af selve bestanden, så må vi også gå ind for udvalgets betænkning, men på den anden side ved alle og enhver der går naturen, at bestanden er for stor i det og det kan så også indebære en skade for bestanden, idet man så kan risikere at der bliver for lidt fourageringsområde.

 

Og med disse bemærkninger går jeg ind for, at betænkningen afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 


Jeg har på Kandidatforbundets vegne med glæde gennemgået betænkningen fra Frednings- og Miljøudvalget. Jeg har med glæde konstateret, at udvalget i forbindelse med arbejdet med de forskellige Landstingsmedlemmers forslag har indhentet forskellige oplysninger hos diverse direktorater.

 

Det er på sin plads, at man har intet oplysninger hos direktorater og Landsstyreområder, men når sagen drejer sig om fangst og jagt, mener at jeg det er nødvendigt, at man også bør høre sig hos de lokale fisker- og fangerforeninger, og at man mindst bør høre sig hos KNAPK.

 

Jeg skal derfor overfor Udvalget henstille, at man i fremtiden husker dette.

 

Jeg har god forståelse for Landstingsmedlem Niels Mátâk=s forslag vedr fangst af lomvier i Upernavik-egnene. Det gælder for os der bor i islægsegnene i Nordgrønland at i de fleste tilfælde at forbud mod at jage fugle indtræder netop når fuglene er ankommet til området.

 

Derfor er det ikke kun m.h.t. lomvier at der skulle være mulighed for udsættelse af jagtforbudet også m.h.t. edderfugle, her nord for Kangaatsiaq uden at det går ud over  deres yngletid. Det vil ude tvivl være en fordel for fangerne og jægerne, vi er jo ganske vidende om at jollefiskere og fangere har meget vanskelige vilkår og derfor er det nødvendigt at kunne give disse grupper bedre fordele derved.

 

Jeg har også forstået Frednings- og Miljøudvalgets at fuglenes yngletid fra begyndelsen af juni måned til ca. slutningen af juli måned også burde kunne forsvare vigtigheden af fredningen af disse fugle. Derfor mener jeg i forbindelse i udvalgets ønske om en redegørelse i forbindelse med Landstingets efterårssamling vil vi fra Kandidatforbundet henstille, at man der samlet vurderer fredningsforholdene i Nordgrønland.

 

I de fleste tilfælde ankommer fuglene først til egnene når isen er ved at bryde op, og bådsejlere er så småt begyndt, og i visse tilfælde er der sket at forbuddet mod at jeg fuglene allerede er trådt i kraft ligesom de er ankommet.


Vedrørende hvalrosserne er det forståeligt med Landstingsmedlem Niels Mátâk=s forslag om at man i upernavik kommune har de samme bestemmelser om begyndelsen af muligheden for hvalrosfangst, og jeg er også af den mening at man burde anbefale fra Kandidatforbundet at uden yderligere at tage blot sådanne i betragtning  i samarbejde i Landstingets Retsudvalg burde udarbejde forslag til fredning af fangstdyrerne.

 

Og endelig m.h.t. mit forslag er jeg glad for at Fredningsudvalg på sit møde gav mig mulighed for at uddybe mit forslag. Som det efterhånden er bekendt er der en del som ikke har som ikke kan leve af renjagt efter lodtrækning. Videre ved vi også at hverken Landsstyre eller Landstinget ikke er i tvivl om at man ikke kan lave regler der skal være gældende med hensyn til alles tilfredshed.

 

Derfor skal sådanne forhold ikke være undskyldninger her i landet hvor landet og havene kan være meget hårde, hvor en og andre folkeslag ikke har kunne eksistere opretholde livet vi er jo grønlændere endnu.

 

Derfor er det nødvendigt, når talen drejer sig om især fangstdyr der vurderes som udryddelsestruet, at dem der har muligheden og bør prioriteres fremfor nogen til jagten af disse dyr af grønlænderne. Dette er naturligt  rimeligt, der ikke kan modsiges sammenlignet med uanset hvad. Derfor er det sådanne omstændigheder som Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Frednings- og Miljøudvalget og Lovudvalget il samarbejde må arbejde omkring for at kunne opnå en for alle tilfredsstillende ordning. Man behøver ikke at vende tilbage til sådanne forhold og omstændigheder ved hver enkelt betænkning.

 

Med disse bemærkninger skal jeg henstille at Landstingets ressortudvalg med relationer hertil i fællesskab drøfter ovenanført forslag og at der til forårssamlingen forelægges redegørelse herom.

 

 


 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, og  Forskning:

 

Og  jeg vil først gerne sige tak for udvalget og ordførerne fra partierne og Kandidatforbundet for den store enighed der er blevet vist vedrørende denne sag. Og dog skal jeg lige komme med nogle kommentarer til de enkelte partiers ordførere.

 

Fra Siumuts side blev det nævnt, at man er enig med udvalget i, at man med hensyn til jagtperioden på rensdyr og moskusokse skal finde sted i samme periode, og muligheden for at Landsstyret undersøger om man kan fremskynde rensdyrjagtperioden til starten af august. Og derfor jeg fra Atassuts ordførere at man også er enig vedrørende dette punkt.

 

Og som Landsstyret også har nævnt i sit svarnotat så er Landsstyret åben overfor at undersøge denne mulighed, men jeg skal dog nævne at hvad angår den samlede fangstperiode der er allerede en mulighed for det, idet vi allerede ved at moskusoksejagten er fra 1. august til 10. september og rensdyrjagten går fra 15. august til 10. september, hvorfor man i Sønderstrømfjord-området, der er der 27 dage hvor fangstperioden finder sted i samme periode.

 

Og hvad angår muligheden for at man fremskynder rensdyrjagtperioden til 1. august der er årsagerne til Landsstyrets betænkeligheder der er de unge rensdyr kun nogle få uger gamle og der finder vi det betænkeligt, idet hvis man fanger moderdyrerne så er det for tidligt for de unge rensdyr at mødrene så bliver fanget.

 

Men Landsstyret er åbne overfor at undersøge mulighederne for at den samme periode måske kan gøres længere, og vi skal fra Landsstyrets side vurdere dette.

 


Og fra Akulliit Partiiat, der er Bjarne Kreutzmann generelt enig med både betænkningen og Landsstyrets svarnotat, men kom også ind på, at der er alt for mange rensdyr. Og siger at man kan se dem, at der måske kan komme til at mangle forurageringsområder. Og jeg vil stille et spørgsmålstegn ved denne påstand, idet de oplysninger vi får, siger at rensdyrbestanden er sund og at det er føde nok generelt, hvorfor jeg stiller spørgsmålstegn ved om at de mangler føde.

 

Og Kandidatforbundet er også generelt enig med både betænkningen og Landsstyret og man lægger vægt på, at man også har et samarbejde med KNAPK, og jeg skal også i den forbindelse nævne at Landsstyret også ligger vægt på, at vi har et tæt samarbejde med KNAPK.

 

Og afslutningsvis vil jeg generelt nævne, at vi i Landsstyret med glæde har lagt mærke til, at man ved de forskellige debatter her i salen, der har man også ved behandlingen af punkterne 37 og 37a vedrørende fangst og fiskeri, der kom det kom klar frem, at vi allesammen mener at udnyttelsen af de levende ressourcer i Grønland, den kan vi ikke undvære, og det er også er en rettighed som ingen kan stille spørgsmålstegn ved.

 

Og der er jo så stor enighed vedrørende dette, der kan vi fra Landsstyrets side kun glæde os over, idet vores udnyttelse af de levende ressourcer må have grundlag i en bæredygtig udnyttelse men det man kan være uenighed om, det er de forskellige restriktioner der kan være fremme, men udgangspunktet må være, at vi med tanke for vores efterkommere også må have en bæredygtig udnyttelse.

 

Og til slut skal vi fra Landsstyrets side, der glæder vi os til at vi til næste år afholder et seminar vedrørende en bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer, og her tænker jeg på de midler der allerede er blevet godkendt til udnyttelse her forleden dag.

 

 

Karl Lyberth, Formand for Landstingets Frednings- og Miljøudvalg:

 


Først vil jeg gerne sige tak til samtlige partier fordi samtlige er enig i vores betænkning. Til Anthon Frederiksen skal jeg lige nævne, at hvad angår Niels Mátâk=s forslag vedrørende lomvier får han støtte til det, der skal jeg blot nævne, at vi i Udvalget lægger stor vægt på, at lomvierne er fredet under æglægningsperioden, hvorfor vi ikke har ville støtte Niels Mátâk=s forslag.

 

Og m.h.t. hvalrosserne så har han været inde på, at Udvalget eventuelt kunne stille et lovforslag vedrørende området, og der kan vi henvise til Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs planer, og ud fra det, så har vedkommende nævnt at der er planer om at udarbejde en ny bekendtgørelse, hvorfor vi blot tager det til efterretning.

 

Vedrørende Bjarne Kreutzmann udtalelser og påstande vedrørende rensdyrerne, der er jeg fristet til t sige en masse ting, men vil blot henvise til vores debat i morgen under punkt 37 og 37a.

 

Og til Landsstyret vil jeg gerne sige tak til Landsstyret fordi de er tilfredse med Udvalgets arbejde, og der har de så også været inde på, at man skal holde lomvierne fredet, også hvad angår m.h.t. helikopter støjen, og der har man så planer om et udvidet arbejde indenfor området og jeg regner stærkt med at man tager kontakt med statens lufthavnsvæsen vedrørende dette, idet det netop er den myndighedsområde der har hellikoptertrafikken under sit ressortområde eller som sit ressortområde.

 

Og jeg skal også sige tak til Landsstyret om hvad angår forslaget om, at man gør fangst- og jagtperioden på rensdyr og moskusokser, der er Landsstyret åben overfor at ville undersøge det, undersøge muligheden hvorfor jeg på Udvalgets vegne skal takke Landsstyret.

 

Og hvad angår både de unge og voksne dyr, der bestræber fangerne på, at når de kun har et dyr som de har tilladelse til at skyde, så bestræber de sig på ikke at skyde hverken de unge og mødrene fordi de også gerne vil fange eller skyde et større dyr når de kun har et dyr som deres kvote.

 


Og udenom partiordførerne så har Otto Steenholdt om at få ordet, hvorefter det så er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

 

 

Otto Steenholdt, Atassut.

 

Når man nu snakker om kvoter, så har vi også nogle tanker omkring om dette, Og jeg har med glæde her set, at der er to ællinger der er vokset op i en sø midt i byen, og der har jeg set at børnene med glæde har fodret dem med brødkrummer, og såfremt de befandt sig ude i naturen, så var de blevet skudt med det samme.

 

Men vi er jo kommet til en pengeøkonomi, og ikke bare til en naturalieøkonomi her i Grønland, og når man så tænker på det, så har jeg med glæde, så tænker jeg altid med glæde, at vi nu har indført og forbudt automatiske våben og halvautomatiske våben således at man på den måde også har betydning for fredningen af dyrene.

 

Og fuglene må jo også have mulighed for at kunne flygte selvom man gerne vil skyde dem, det er ikke godt at kunne se, at man meget hurtigt kan skyde forskellige fugle. såfremt man havde en lidt langsommere båd, så kunne man give dem en større chance.

 

De efterhånden hurtigere både man kommer med, så må man også fra Landsstyrets side gøre sig nogle tanker omkring dette, således at fuglene også kan få en mulighed for at kunne flygte.

 

Jeg tænker også på at fuglene dem kan vi ikke lade yngle, det vil jo være glædeligt at man også gennem fabrikkerne kan følge disse, og såfremt man kan gøre sådan på det, så kan det jo ikke være en bæredygtig udnyttelse, der kan vi blot tænke på kyllingerne, og det kan jo overhovedet ikke sammenlignes og den endte udvej er jo at man kvoterer.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.


Vedrørende mit forslag om rensdyrjagten har jeg ikke tænkt på at man uden begrænsninger kan indføre rensdyrjagten men jeg vil blot i den forbindelse blot sige, at man ikke er helt enig med den kvoteringsmåde man har nu, og jeg kan også forstå at både Udvalget og ordførerne også er enig i dette synspunkt, og jeg kan forstå at man kommer til enighed omkring en mere retfærdig kvoteringsmetode.

 

Og jeg mener også at Udvalget bør have i tankerne, når vi blot tager mit forslag som eksempel, der har udvalget ved sin betænkning, der har de så efterfølgende debatteret dette to gange, og det fremgår jo også af betænkningen fra Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, og når man nu ser på mit forslag så må de forskellige udvalg der har berøringsflader til emnet og hvis de så samlet kan komme med en ens betænkning kunne vi opnå det, at vi ikke behøvede at komme med en drøftelse af emnet to gange.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

 

I efteråret der blev det nydannede efteråret, hvor de som et af sine politiske mål understregede at vi skal bevare naturen, og de levende ressourcer der er fugle, hvaler, fisk, m.m. og vedrørende udnyttelsen af disse ressourcer der skulle Landsstyret have en klarere politik vedrørende en bæredygtig udnyttelse, hvorfor Landsstyrets svartnotat fremgår klart, at vi til næste efterår afholder et seminar, og det er så i samarbejdet med Naturinstituttet det bliver afholdt

 

Og Otto Steenholdt var også inde på, en given levende ressource, hvor længe kan man udnytte det, og hvornår kan man ikke længere udnytte det. Vedrørende lomvierne, så er der en større debat omkring dette, ikke kun omkring Upernavik-området, jeg selv er meget glad for at man i området kommer til at afdække selve problematikken i højere grad end før, og det er jo kun glædeligt, at få indhentet de forskellige oplysninger. Og det kan jo også være med til at give et større billede af, hvordan hele bestanden er.


Og hvad angår de forskellige områder eventuelt omkring New Foundland-området der er man også kommet til at kvotere, og såfremt bestanden ikke stadigvæk er udvikling så må vi også se på bestandene og en  kvotetildeling både i de forskellige regioner i Nord og Syd og der er jeg overbevist om at vi vil have et større grundlag for at gøre det efter indhentelse af de forskellige oplysninger.

 

Afslutningsvis så har kommunerne ifølge deres kommuneplaner så må kommunerne indenfor deres kommune også pege på de forskellige naturområder som rekreative områder uden at man eventuelt foretager fangst eller jagt på området, og det behøver ikke nødvendigvis være fredede områder, men blot at de bliver holdt som rekreative områder både for mennesker og dyr, det må være en opgave vi kunne samles orm og hjælpes ad om, og det er glædeligt at der er hel i salen vilje til at bevare bestandene af de forskellige levende ressourcer.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Da der blev stillet spørgsmål m.h.t. mine udtalelser at nedlægge så mange rensdyr på så kort tid sådan forstod jeg det. derfor vil jeg gerne komme med nogle bemærkninger.

 

Gamle jægere har fortalt os, at mange rensdyr er ved at bukke under og grunden dertil er vandring, de står ikke på samme sted, det r også os andre der tager ud på jagt, og andre der fortæller os, altså fiskere og fangere, har vi jo set, at der er masser af rensdyr, men jeg har ikke fremkommet med nogen bemærkninger i retning af  at alting skal åbnes, men jeg ønsker bare at rensdyrkvoten skal forhøjes.

 

Men en anden vanskelighed og der kan være risiko for er udtalt det er at rensdyrene kan blive så mange at det kan være vanskeligheder med indtagelse af den rette mængde føde.

 

 


Knud Sørensen, Atassut.

 

Det rigtige er, at vi når vi kommer ind på fredningsområdet og begynder at snakke om det, så bliver vi urolige, og det jeg gerne ville komme frem til er noget helt andet som ikke er kommet frem endnu, og det er forskellige arealer ud mod kysten og de vådområder ud ved kysten og det er nogle områder der er totalt fredede.

 

Og da vi snakkede om det første gang så har vi ikke berørt det en gang til endnu, og om det er respekterer disse totalt fredede områder, det har vi heller ikke hørt om, jeg kan i hvertfald ikke huske noget.

 

Disse vådområder og yder der er kun to områder jeg kan huske ..... og Aasiaat er i sær i disse områder og Sydgrønland er der også nogle områder underhåndsaftaler , og vi blev enige om dengang at de skal være totalt fredede der må ikke komme nogen mennesker der hen, men hidtil har vi ikke hørt noget videre om det. Det kan være man ikke har fuldt tingene om, men man har også udgivet en lille pjece, og den pjece blev jo omdelt i f.eks. ......, da landsatte man 31 moskusokser og enten bliver de flere eller færre, det bestemmer naturen, vi har ikke nogen tjek på det, og jeg mener derfor på tide at vi tager RAMSAR-området op igen til debat, således at beskyttelse og bevaring af vådområderne må vi tager i disse år både på nationalt og tage vare om det, når vi nu snakker om fugle og andre dyr der skal fredes.

 

 

Niels MátâK=, Siumut.

 

Som forslagsstiller vil jeg komme kort ind på mit forslag omkring lomvierne og jeg forslaget kommer af bygdefolket, og det er jo dem der bor disse ydermæssigt, og derfor bad de om, om de ikke kunne fange nogle dyr under fredningstiden, men som vi oplever er det afvist.

 


Jeg vil komme ind på, at når vi .. kommer et eller andet sted, f.eks. ind i en stor forretning så er der lomvier der er til salg, det er under produktion, men i et bestemt område i Grønland er det totalt forbudt at producerer dem.

 

Vi mener at produktion af fredede dyr må stoppe, vi har også oplevet at der til Upernavik der kommer meget gamle lomvier, som er meget forældede, måske er det højt set på den måde, lomvier fangsten må Kangaatsiaq stadigvæk helt nord på, de begynder jo først i juli måned, og det er jo når isen smelte nogle gange og når der sjældne gange er lomvier i maj måned så bliver der fanget masser af lomvier, men på den måde jeg forespørger kan man ellers fange mindre antal fugle.

 

Vi er jeg er ikke i tvivl om, at dette her bliver taget op igen senere hen, og derfor håber jeg også at denne lygte bliver holdt, og vi har jo ikke haft nogen besøg op til Upernavik fra ansvarlige og derfor håber vi at der kommer nogen derop, og at de bliver lovet at der kommer nogen der op, og det er jeg glad for.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Først m.h.t. Siumuts ordfører der kom vedkommende med en opfordring til Landsstyret og den skal jeg lige kommentere, idet Siumut opfordrede til at man kom med en redegørelser vedrørende tamrenerområderne ved Kapisillit og i Sydgrønland og det skal vi prøve på at efterkomme fra Landsstyrets side, og der kræver det så at vi har noget samarbejde med nogle andre, og vi skal så prøve på at efterleve opfordringen.

 

Til en sidste taler Niels Maataak kom ind på produktion og salg af lomvierne og uden at gentage mig selv, så vil jeg lige understrege, at jeg ikke synes at vi kan sætte spørgsmålstegn ved en bæredygtig udnyttelse det skal vi fastholde heroppe i Grønland og det samme  med produktion af forskellige produkter.

 


Og hvad angår perioden for lomvierfangst fra Kangaatsiaq og nordover, det er nemlig efter nøje at have undersøgt forholdene alle steder at Udvalget efterfølgende er kommet med sin betænkning og jeg mener ikke at vi blot skal gentage os selv hvad det angår.

 

Knud Sørensen var indepå Ramsar-områderne og i den forbindelse skal jeg nævne, at det er korrekt at Landstinget har taget beslutninger om de forskellige områder og skal også i den forbindelse nævne at disse områder ikke er totalt fredede, men kan benytte sig af med måde, og hvad angår områder er der ikke taget nogen endelige beslutninger omkring dette, men nu har vi så lavet et direktorat der vedrører naturen, således at man i den forbindelse kan arbejde mere indgående i området.

 

Og hvad angår lovgivningen på området der har vi for øje at revurdere disse, og opdatere lovgivningen på området.

 

Og jeg vil også sige tak til Otto Steenholdts bemærkninger og uden at gentage mig selv vil jeg blot støtte Otto Steenholdt bemærkninger omkring de hurtige fartøjer, og der foruden  snescootere på land, så må vi være meget vågen på den slid det giver på naturen og vi å hele tiden have det i tankerne omkring bevarelsen af vores natur.

 

Jeg skal også støtte Landsstyreformandens bemærkninger omkring kommunernes ansvar omkring trafik på deres områder, og de tilstødende kommuner skal også indgå enighed omkring dette, og uden at ville vende tilbage tilbage til snescootere trafikken, så har vi så sendt en henvendelse til samtlige kommuner om at melde tilbage omkring deres bestemmelser omkring snescooteretrafikken, og de fleste af kommunerne har så givet et svar tilbage, og hvor de fleste har anmodet om en længere tidsfrist omkring de kommunale vedtægter omkring dette.

 

Vi ved jo at der sker en større debat omkring dette, og jeg vil gerne opfordre kommunerne til at de vurderer deres mening og tager nogle bestemmelser omkring dette og efterfølgende melder tilbage til Landsstyret.


 

Mødeleder.

 

 

Og hermed er dagsordenspunkt 50 Betænkningen fra Frednings- og miljøudvalget færdigbehandlet, og vi går nu videre til næste dagsordenspunkt og det er så betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, og her er det så udvalgets formand Kristine Raahauge der foreligger.

 

Punktet sluttet.