|
Dagsordenspunkt 37A-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 14. Oktober 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Vi går så over til punkt 37A. Det er forslag til ændring af landstingslov om fiskeri. Det er 1. behandling, og det er landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, der forelægger punktet.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug.
På landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslaget til ændring af landstingslov om fiskeri. Lovforslaget indeholder alene bestemmelser om ....... jagtbetjente på fiskerilovsområdet. Jeg skal minde om at det ikke er den økonomiske side af sagen det drejer sig om. Lovforslaget skal ses i nær sammenhæng med forslaget til landstinglov om fangst og jagt hvor samme bestemmelser om beføjelser til jagtbetjente er indarbejdet. Formålet med lovforslaget er at sikre er at jagtbetjentene kan føre tilsyn med overholdelse af bestemmelser på fiskerilovens område. Her tænkes specielt på ørred og laksefiskeriet.
Det er landsstyrets hensigt at jagtbetjentene i første omgang alene skal kunne udøve kontrol i ørred og laksefiskeriet. Det er Landsstyrets opfattelse at jagbetjentene i forbindelse med deres kontrolfunktion på fangst og jagtområdet vil kunne kombinere arbejdsopgaverne således, at de også udøver kontrol med specielt ørredfiskeriet. Ørredfiskeri foregår i fjorde, hvor man også udøver fiskeri i elve og bassiner. Under efterårssamlingen 1996 der foreslag til landstingslov om fiskeri blev behandlet af landstinget, hvor der var indarbejdet bestemmelser om beføjelser til jagtbetjente.
Bestemmelserne blev dog taget ud af forslaget, da rigsmyndighederne ikke havde afgivet svar på en høring. Dette lovforslag er udarbejdet på baggrund af høringssvar fra statsministeriet, justitsministeriet samt forsvarsministeriet. I høringsvaret har rigsmyndighederne foreslået konkrete bestemmelser, der direkte er anvendt i lovforslaget. Såfremt lovforslaget bliver vedtaget, vil jagtbetjentene have mulighed for at udøve følgende kontrolfunktioner:
1. Jagtbetjente får adgang til fisker og fiskefartøjer og kan i den forbindelse foretage undersøgelser af fiskeudstyr og fangst.
2. Jagtbetjente kan forlange at få fremvist gyldig legitimation for aten person har ret til at fiske, det skal dog bemærkes, at rigsmyndighederne i deres høringssvar har præciseret at den kontrolvirksomhed der skal udøves af jagtbetjentene har karakter af administrativ tilsyn og kontrolvirksomhed og at jagtbetjentene ikke ved umiddelbar magtanvendelse kan gennemtvinge påbud med videre.
Forslag til ændring af landstingslov om fiskeri har været til høring i fiskerirådet, APK, Den Grønlandske Havfiskeri og Eksport Sammenslutning samt Royal Greenland A/S, har ikke haft nogen bemærkninger til lovforslaget. KNAPK har svaret at man fra organisationens side forventer at bestemmelser om beføjelser til jagtbetjentene er udarbejdet med udgangspunkt i gældende lovgivning. Derudover har KNAPK ingen bemærkninger til lovforslaget. Såfremt landstinget lige tage nærværende lovforslag vil Landsstyret efter drøftelser med de Danske rigsmyndigheder udarbejde bekendtgørelser om jagtbetjentenes virke. Bekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser om jagtbetjentenes arbejdsopgaver, arbejdsbetingelser med videre. Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til ændring af landstingslov om fiskeri til landstingets videre behandling idet jeg vil foreslå at forslaget henvises til landstingets fiskeri, fangst og landbrugsudvalg inden 2. behandlingen i Landstinget.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.
Da vi for et år siden drøftede forslaget om ændring af landstingsfiskerilov fremførte Siumut i udvalgsarbejdet at det er vigtigt at jagtbetjentene har den fornødne bemyndigelser til at gå ombord i fartøjer der anvendes til fangst, der nogle af betjentenes opgaver er at foretage undersøgelser af om fangerne har den fornødne legitimation at tage på fangst samt at foretage undersøgelser af deres fangstudstyr. Gennem landsstyrets herværende ændringsforslag er der taget højde herfor, hvorfor vi i Siumut er tilfredse med forslaget. Vi har i Siumut noteret os at tre ministerier i deres svar har udtalt, at jagtbetjentene i henhold til deres administrative beføjelser ikke har ret til at konfiskere fangster og foretage bødeforlæg i forbindelse med overtrædelse af fangstlovgivningen.
Siumut finder det vigtigt, at jagtbetjente også skal have til opgave at orientere om gældende lovgivning på området til de relevante organer da udøvende bør vide, hvilke opgaver og beføjelser jagtbetjente har. Ikke mindst er det i en tid med kvotetildelinger af forskellige fangstdyr vigtigt at vores samarbejdspartnere i andre lande bliver orienteret herom, da en ordning med jagtbetjente er et tegn på at vi i vort land gennem dettte stadig øger tilsynet med vore udnyttelse af vore levende ressourcer. Derfor skal vi fra Siumut stille krav om, at der i lovgivningsarbejdet klart præciseres, at der er bestemmelser der understreger af omgåelse af fangstlovgivningen medfører bødeforlæg og fratagelse af jagtbevis. Dette vil uden tvivl medfører, at overtrædelse i fangstområderne og omkring fangstdyrene bliver minimeret.
Med baggrund heri skal Siumut anmode Landsstyret om at arbejde for, at jagtbetjentordningen udvides til at gælde samtlige kommuner. Man skal dog ikke glemme at der blandt de kommuner hvor jagtbetjentene skal udføre deres opgaver hvor der er vidtstrakte områder samt at opgaverne vil være forskelligartede afhængigt af hvor i landet det befinder sig. Siumut ønsker at opnå at der i Kommunerne ansættes jagtbetjente aflønnet af Grønlands Hjemmestyre men med henvisning til ovennævnte skal Siumut gøre gældende, at Hjemmestyret ikke er i stand til alene dække kommunernes behov for jagtbetjente.
Det er i sagens natur sådan at jagtbetjentene ikke kun varetager Hjemmestyrelovgivningen, men også skal føre tilsyn med overholdelse af de kommunale vedtægter, derfor skal Siumut anmode om at ansættelser og normeringer af jagtbetjente først foretages efter forudgående samarbejde med landsstyret og kommunerne. Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele at vi tiltræder ændringsforslagene til ' 27 stk. 3, 4 og 5 samt ' 28 stk. 2 i landstingslov nr. 18 af den 31. Oktober 1996 således at de indgår i loven. Samtidig skal vi indstille at forslaget behandles i udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden 2. behandlingen.
Sivert K. Heilmann, ordfører for Atassut:
Atassut har følgende kommentarer til forslag af ændring til finanstingslov om fiskeri. Det er vigtigt for Atassut at fiskerierhvervet moderniseres og gøres tidssvarende, således at opnå en bæredygtig udnyttelse af vore ressourcer. Den generelle revidering af loven om fiskeri er vi glade for i Atassut samt de høringssvar fra Justitsministeriet, statsministeriet som indeholder tilpasning af jagtbetjentenes beføjelser.
Med henvisning til Atassuts udtalelse i forbindelse med debatten sidste år, går vi ind for den af landsstyret, medlemmet for Fisk, Fangst og Landbrug fremlagte ændringsforslag til lov nr. 18 af 31. Oktober 1996, som også indeholder tilføjelser. Med disse få bemærkninger går vi ind for at lovforslaget går til udvalgsbehandling i Fiskeri, Fangst og Landbrug inden 2. behandlingen.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg har også kun korte bemærkninger omhandlende dagsordenspunkt indeholder alene bestemmelser om beføjelser til jagtbetjentene også på fiskerilovens område. Med henvisning til vore generelle bemærkninger under det forgående punkt omkring jagtbetjentordningen i punkt 37, skal Inuit Ataqatigiit tilslutte sig ændringsforslaget og med disse korte bemærkninger og da vi stærkt går udfra at landsstyret i forbindelse med de kommende bloktilskudforhandlinger som fremført under punkt 37 medtager vores opfordring af notam har jeg blot at meddele at vi ligeledes går ind for henvisningen af viderebehandlingen af nærværende forslag til Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Jagtbetjentspørgsmålet har været under opsejling gennem mange år. Det har gennem efterhånden mange år været spørgsmål om beføjelser således, at der kun har været administrativ kontrol og tilsynsvirksomhed, da rigsmyndighederne ikke ville afgive politiets beføjelser sådan uden videre.
Akulliit Partiiat støtter lovforslaget, således at Landsstyret efter drøftelser med de danske rigsmyndigheder kan udarbejde bekendtgørelse om jagtbetjentenes virke, der vil sikre følgende ting.
1. At jagtbetjentene kan føre tilsyn med overholdelse af bestemmelser på fiskerilovens område.
2. At jagtbetjentene i første omgang alene skal kunne udøve kontrol i ørred -og laksefiskeri. Med de få ord indstiller jeg, at forslaget går til udvalgsbehandling inden 2. behandling i Landstinget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra kandidatforbundet under henvisning til mine bemærkninger under behandlingen af dagsordenspunkt nr. 37 støtte det ved lovændring kommende beføjelser for jagtbetjentene fuldt ud.
Dog kan man se at de beføjelser, man vil tillægge jagtbetjentene kun er af mindre omfang, for Landsstyremedlemmet sagde blandt andet i sin forelæggelse og jeg citere: da den kontrolvirksomhed der skal udøves af jagtbetjentene har karakter af administrativ tilsyn og kontrolvirksomhed og at jagtbetjentene ikke vil umiddelbar magtanvendelse kan gennemtvinge påbud med videre. Citat slut.
Jeg er meget betænkelig ved en sådan formulering, da der blandt giver udtryk for, at tilsynet skal have karakter af administrativ kontrolvirksomhed, jeg vil derfor fra kandidatforbundet kræve, at der inden sagens 2. behandling gives landsstinget en klarere redegørelse for hvilke beføjelser til jagtbetjentene der ligger i lovforslaget. Efter lovforslaget har jagtbetjentene adgang til fiskefartøjerne og kan i den forbindelse foretage undersøgelser af fiskeudstyr og fangst.
Men man må spørge hvilke type fartøjer, de kan foretage sådanne undersøgelser i. Er det alle typer fartøjer eller kun fartøjer der er blevet anmeldt eller fartøjer der mistænkes for at have overtrådt fiskeri -og fangstloveforordninger eller bekendtgørelser. Det blev heller ikke nævnt, om jagtbetjente kan standse fiskefartøjer der er i fart eller hvordan. Såfremt beføjelserne skal have karakter af administrativ kontrol, vil der være tvivl om hvorvidt jagtbetjentene vil kunne standse fiskefartøjer der er i fart.
Også med hensyn til borgernes rettigheder er det nødvendigt, at fiskeri og jagtbetjentene beføjelser opsummeres tydeligere i lovforslaget. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at medtage en ', at fiskeriinspektionens og politiets beføjelser kan udøves uden retskendelse. En undersøgelse kan jo forstås på mange forskellige måder ved en undersøgelse af fangst og fiskeudstyr blive foretaget efter kapitel 5, ' 10,11 og 12 i paragrafplejeloven. Jeg personligt tror ikke, dette er tilfældet, da sådanne undersøgelser indebærer omfattende krav.
Det er ikke nok at Landsstyret fastsætter nærmere regler for beføjelser og arbejdsopgaver. Jeg skal derfor fra kandidatforbundet anbefale til Landsstyet i forbindelse med beføjelserne til fiskeri og jagtbetjentene, at henvende sig til folketinget om en ændring af retsplejelov for Grønland, først derigennem kan man opnå større beføjelser til jagtbetjentene. Endvider skal jeg fra kandidatforbundet kræve, at man til sagens 2. behandling klart redegøre for hvor omfattende beføjelserne til jagtbetjentene bliver efter ændringen af loven.
Afslutningsvis skal jeg indstille, at betegnelsen jagtbetjente ændres til jagt og fiskeri betjente i ' 27 stk. 3 og ' 28 stk. 2 , da der i ' 28 stk.2 omtales fiskeriinspektionen og politiet. Med disse bemækninger vil jeg indstille at forslaget inden 2. behandlingen går til drøftelse i lovudvalget.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Tak. Af det jeg kan forstå er samtlige partier på ny Kandidatforbundet der støtter Landsstyrets forslag fuldt ud, det der vedrører jagtbetjentenes beføjelser, og jeg vil også sige til Siumut=s ordfører, at i forbindelse med udfærdigelse af bekendtgørelser der vil man selvfølgelig tage hensyn til de bemærkninger der er kommet om her. Det gælder selvfølgelig også de andres partiers bemærkninger.
Selvfølgelig vil ordningen drives i tæt samarbejde med kommunerne, fordi jagtbetjentene vil blive ansat kommune vis.
Jeg er også glad for at erfarer, at det fremlagte ændringsforslag bliver bakket op fuldstændig fra Atassut=s side, og at Inuit Ataqatigiit ligeledes er enig i at den skal tages op til vurdering i udvalget.
M.h.t. finansieringen vil den blive behandlet under et andet punkt, det er nemlig forslaget til Finanslove.
Her skal vi drøfte jagtbetjentenes beføjelser, og jeg forstår at Akulliit Partiiat også er enig i det fremlagte ændringsforslag.
Kandidatforbundet støtter dette forslag om beføjelser fuldt ud, men så kom der efterhånden nogle betænkeligheder, hvor man spørger om de kan stoppe fartøjer i fart. De har mulighed for at gøre det, det er hensigten med dette ændringsforslag, men selvfølgelig vil det fartøj man prøver at standse også mulighed for at sejle videre.
Jeg skal også minde om til Kandidatforbundet, at det fremlagt ændringsforslag til en lov har været til høring i 3 ministerier, og er udformet ud fra de bemærkninger der er kommet fra Statsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet.
M.h.t. betegnelserne som Kandidatforbundet, jeg vil henstille at dette bliver vurderet i forbindelse med udvalgsarbejdet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Man skal ikke især af hensyn til lytterne, at jeg ikke er enig i etableringen af jagtbetjentordningen, det er ikke tilfældet, men når man selv har arbejdet som politibetjent i 24 år, så har man oparbejdet et vis kendskab til love og at det kan være meget svært at udføre sådan et arbejde.
Og når man ser på dette forslag, så er beføjelserne meget små, og derfor har jeg fremført forskellige ting i forbindelse med min ordførertale, og jeg håber at man har forståelse for det, når man arbejder indenfor politiet eller har arbejdet indenfor lignende områder, så er det meget vigtigt at man har helt klare retningslinjer for det arbejde man udfører.
Derfor er det nødvendigt at man i forbindelse med 2. behandlingen udformer helt klare retningslinjer for disse jagtbetjentes beføjelser. Vi ved, at kontrollen med området uden for 3 sømile grænsen er det den danske stat der står for. Når her tænkes på ørred- og laksefiskeri, og der er i en af paragrafferne opremset de beføjelser der skal overdrages uden om Retsplejeloven, det er de beføjelser der kan overdrages til fiskeriinspektionen og til politiet.
Jagtbetjentene er ikke med på det område, de har ingen beføjelser hvad det angår. De kan kun spørge om de har jagtbevis, og spørge om de må gå ombord ikke mere.
I retsplejen sår der, at domstolen skal have givet tilladelse til at man kan gøre det. Hvis jeg f.eks. bliver stoppet under en tur af en jagtbetjent og får at vide at jeg skal stoppe for at undersøge båden, så har jagtbetjenten ikke større beføjelser i henhold til Retsplejeloven.
Det er i henhold til grundloven, Retsplejeloven og menneskerettigheder, der afgør at man ikke kan begrænse enkeltpersoners handlefrihed. Vi siger altid, at demokratiet er gældende her, og vi respekterer demokratiet, men ved en sådan lov kan man se.
Den danske stat vil ikke give beføjelser til jagtbetjentene, den eneste beføjelser der er administrativt, og tilsynsområdet, jeg mener enhver kan se det. Den danske stat vil ikke sige ja til, at jagtbetjentene skal have så og så store beføjelser, så de kan undersøge bådene og fartøjerne.
Man vil gerne give en beføjelse der næsten ikke kan bruges i deres arbejde.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Hvad angår beføjelserne og den lidenhed den har, og til det skal jeg knytte følgende bemærkninger til Kandidatforbundets Anthon Frederiksen.
Som før nævnt, så har beføjelserne før været mindre, og efter at have snakket med Rigsmyndigheder, så har vi opnået det vi nu har opnået, og såvidt jeg kan se, så støtter samtlige partier det nuværende initiativ.
Og det som jeg også kom ind på som Kandidatforbundet også skal have at vide. efter bekendtgørelsen så kommer der en bekendtgørelse om jagtbetjentenes beføjelser ligesom vi også har nævnt det, at de skal formes efter en nær dialog med de danske Rigsmyndigheder.
For når vi nu ser på punkt 37 og ikke punkt 37a, så skal man vurdere det nærmere igen i løbet af tiden, således at det også vil være nødvendigt, at man løbende forhandler med de danske Rigsmyndigheder, og under punkt 37 sagde jeg også i forbindelse med vores fremlæggelse i 1996 om efteråret, der havde vi eller givet et ønske om langt større beføjelser, og selvom det også blev støttet af samtlige partier, så har vi endnu ikke opnået de større beføjelser, men vi håber, at man i løbet af tiden vil opnå endnu større beføjelser for jagtbetjentene.
Mødeleder:
Og dermed er punkt 37a nemlig Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Fiskeri, der er 1. behandlingen færdig, og forinden 2. behandlingen, så vil den blive behandlet i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, hvorefter den vil bliver 2.behandlet.