Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 37-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 14. Oktober 1997 kl. 13.03

 

Dagsordens punkt 37

Forslag til landstingslov om fangst og jagt.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Jagt, Niels MátâK= og Knud Sørensen)

 

1. behandling

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.

 

 

Niels MátâK=, forslagsstiller, Siumut:

 

Jeg vil lige stille forslag om ansættelse af en fangst-, fiskeri- og jagtbetjent. Det vides, at Upernavik Kommune er meget udstrakt, hvor fiskeriet nu også drives i stor udstrækning. I Upernavik Kommune er der også mange lomvigfjelde og i den nordlige del af distriktet findes der lomviger i stort antal og på de mange øer dér, bygger edderfuglene deres reder.

 

I området findes der endvidere adskille fjeldørredelve, hvoraf nogle er fredede. I henhold til lov om fjeldørredelve, er kommunerne blevet påbudt at frede én af fjeldørredelvene.

 

På grundlag af dét, vi har hørt, er sådanne fredningsordninger til ingen nytte. Ordningerne kunne måske være til nytte, såfremt vi har en jagtbetjent.

 


I Upernavik og Uummannaq Kommuner blev der også udsat moskusokser i 1991, som er fredede i 10 år. I moskusokseområderne findes der måske også rensdyr, tilsyn af disse kan således blive en del af jagtbetjentenes arbejde. Fangst- og fiskeribetjenten vil således ikke komme til at mangle opgaver. jeg foreslår, at der ansættes en jagtbetjent i den meget udstrakte kommune. Men da kommunen ikke har penge til det, foreslår jeg, at ordningen finansieres af Hjemmestyret.

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til ændring af landstingslov om fangst og jagt.

 

Ændringerne i dette forslag til landstingslov om fangst og jagt vedrører hovedsagelig beføjelser til jagtbetjentene i ' 10. Der er tale om ændringer, der ikke ændrer på substansen i eksisterende lov, men fastlægger nogle rammer for jagtbetjentenes kontrol, for også at tilgodese borgernes retssikkerhed. 

 

Uden reelle beføjelser har jagtbetjentenes tilsyn med overholdelse af bestemmelser, nemlig hidtil været vanskelig. Vi kommer bare ikke uden om at skulle føre kontrol, dels i forebyggelsesøjemed og dels for at kunne få stoppet eventuelle lovovertrædelser.

 

Under efterårssamlingen 1996 blev bestemmelserne om beføjelser taget ud ved Landstingets 2. behandling af landstingslov om fangst og jagt, da der manglende en klar udmelding fra rigsmyndighederne, i forhold til dette punkt.

 

Landstinget tilkendegav, at der var et klart behov for, at jagtbetjentene tillægges reelle beføjelser, til at kontrollere fangsten, som indeholdt i det oprindelige forslag. Man ønskede derfor en accept af de foreslåede beføjelser fra rigsmyndighedernes side, for at undgå kompetancestridigheder i forhold til politiet.

 


Landstings blev optaget på dagsordenen til forårssamlingen 1997, men Landsstyret valgte at trække forslagene tilbage igen, da de danske myndigheder endnu ved starten af forårssamlingen, ikke havde svaret på Direktoratets høring gennem Rigsombudsmanden.

 

Direktoratet fremsendte flere rykkere til de danske myndigheder, uden resultat. Efter Landstingets Lovudvalg den 17. juni 1997 tog sagen op på et møde med Folketingets Retsudvalg, fremsendte Statsministeriet 2. september 1997 høringssvar, hvori der afgives udtalelse i enighed med Justitsministeriet og Forsvarsministeriet.

 

I udtalelsen fra Statsministeriet hedder det, at en præcisering af de mange forskellige myndigheders beføjelser overfor borgerne/fartøjer er ønskelig på samme måde, som da man fordelte opgaver mellem politi og pantefogeder, og da man indførte ordningen med fiskerilicenskontrollører.

 

Vedrørende forslaget om landstingslov om fangst og jagt, bør det præciseres, at den virksomhed, der skal udøves af jagtbetjentene, har karakter af administrativ tilsyns- og kontrolvirksomhed, og at jagtbetjentene ikke ved umiddelbar magtanvendelse, kan gennemtvinge påbud med videre. Statsministeriet har herefter konkrete formuleringer, med ændringer til ' 10. Disse ændringer giver anledning til konsekvensrettelser i ' 12.

 

Med de foreslåede ændringer, vil jagtbetjentene have mulighed for adgang til fartøjer, det vil sige skibe og joller, og fangsttransportsfartøjer, for eksempel hundeslæder og snescootere og kan undersøge nedlagt fangst samt fangst- og jagtudstyr. Dette er en reduktion af beføjelser, i forhold til det oprindelige forslag, fremsat ved efterårssamlingen 1996, der gav mulighed for, at jagtbetjentene kunne stoppe og borde samt give ordre til at afgå til en udpeget grønlandsk havn, for oplosning af fangst eller redskaber.

 


Statsministeriets formuleringer er herefter anvendt direkte i forslaget til landstingslov om fangst og jagt. Dette kan kort begrundes med, at Statsministeriets forslag til formuleringer, for det første vil være en start for beføjelserne til jagtbetjentordningen. Siden kan ordningen evalueres efter 3 til 5 års kontinuerlig tilsynsarbejde fra jagtbetjentene. For det andet forventes det, at kunne give yderligere forsinkelser, hvis der skal startes drøftelser på ny med rigsmyndighederne.

 

Det skal bemærkes, at samme beføjelser, som i forslag til landstingslov om fangst og jagt, er indføjet i ' 27, i forslag til ændring af landstingslov om fiskeri, der er optaget som punkt EM1997/37A, efter et konkret forslag fra Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

 

Ved afsæt i vedtagelsen af landstings, vil Landsstyreområdet, efter drøftelser med de danske rigsmyndigheder, udfærdige en bekendtgørelse for jagtbetjentenes virke. Bekendtgørelsen skal udgøre rammerne for jagtbetjentenes arbejdsbetingelser, herunder uddannelse, stillingsbeskrivelse og arbejdsopgaver.

 

Landstingsmedlem Niels MátâK= fra Upernavik har stillet et forslag om ansættelse af en fangst- og fiskeribetjent i Upernavik Kommune. Der foreslås samtidigt, at ansættelsen finansieres fuldt ud af Hjemmestyret. Landsstyret er generelt enig med intentionerne i forslaget fra Niels MátâK=, hvad angår jagtbetjente. Man har i forbindelse med forslag til Landstingsfinanslov for 1998, lagt op til en udvidelse af den hidtidige forsøgsordning, således, at den bliver landsdækkende.

 

Direktoratet nedsatte en ad hoc arbejdsgruppe, sidste år, bestående af fangst- og fiskeriafdelingerne samt GFLK med henblik på undersøgelse af fordele og ulemper ved en kombineret jagt- og fiskeribetjent.

 

I drøftelsen blev forskellige scenarier for kontrolordninger vendt. Scenarierne spænder fra

kontrol med jagtbetjente, kontrol af fiskeriet, foretaget af Søværnet, GLK, som det i hovedsagen foregår i dag, oprettelse af en særskilt indenskærs kontrollørordning og sideløbende med jagtbetjente og GFLK’s kontrol eller en helt integreret jagtbetjent-/indenskærs fiskerikontrolordning.

 


Det blev fremhævet, at det kystnære fiskeri skal føre logbøger, i lighed med de havgående trawlere. Det blev derfor påpeget, at kontrol med det indenskærs fiskeri, som udgangspunkt er en opgave for GLK, i lighed med kontrol af det havgående fiskeri.

 

På den anden side, kræver det mere og mere udbredte fiskeri efter hellefisk yderligere kontrol, det samme gælder for så vidt fiskeri efter rejer, krabber, kammuslinger med videre. Det blev nævnt, at et kystvagtsystem måske vil være den mest hensigtsmæssige udformning for kontrol med det indenskærs fiskeri, som for eksempel bundgarns- og laksefiskeri.

 

Det blev endvidere fremført, at særskilte ordninger for de to kontrolregimer er hensigtsmæssigt, blandt andet på grund af forskellige krav til kontrollørernes, betjentenes uddannelse samt at kravet til fartøjer vil være forskelligt for den kystnære kontrol, der vil kræve større fartøjer, og for jagtbetjentene, der udelukkende vil skulle foretage sejlads indenskærs, eller i alt fald mere kystnært, end fiskerikontrollørerne. Desuden kræver jagtbetjentenes landbaserede tilsyn endvidere en anden type udstyr.

 

Forslaget til landstingslov om fangst og jagt har været til høring hos KNAPK og KANUKOKA. På et møde med Direktoratet har KNAPK fremsat følgende tre bemærkninger; for det første mener KNAPK, at betegnelsen bør ændres til at være Ajagt- og fiskeribetjent@, idet opgaverne også omfatter tilsyn indenfor fiskeriloven, nærmere betegnet ørred- og laksefiskeri. Dernæst mener KNAPK ikke, at de gældende beføjelser er tilstrækkelige, ligesom det er en fejl, at jagtbetjentene ikke har tilsyn med fiskeri indenfor 3 sømilgrænsen.

 

Endelig skal man være meget påpasselig med anvendelsen af de korrekte grønlandske ord for Ajagtbetjente@, i forhold til Afiskeriinspektionen@.KANUKOKA har skriftligt meddelt, at man ikke havde kommentarer.

 

Det er Landsstyrets vurdering, at der klart er behov for både jagt- og fiskeribetjente med henblik på kontrol og tilsyn i kystnære områder og i fangstområderne, men at etablering af egentlige fiskeribetjente kræver nærmere vurdering og undersøgelse af andre aspekter, end hidtil.


Det er derfor Landsstyrets faste beslutning, at der køres videre på den planlægning, der blev præsenteret under redegørelse om jagtbetjente fra 1995 efterårssamlingen punkt 19, indtil der foreligger en uddybende vurdering af behov for fiskeribetjente  indenfor 2-3 sømilgrænsen.

 

Med disse bemærkninger, skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets videre behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget inden 2. behandling i Landstinget.

 

 

Knud Sørensen, forslagsstiller:

 

Jeg har fremsat forslag til Landstingets efterårssamling og mit forslag figurerer blandt forslagene her. Og jeg skal fremsætte det her, det er et forslag om etablering af nye erhverv i Kangaatsiaq Kommune. For ikke så længe siden var finansudvalget på rejse, hvor jeg deltog og hvor vi så de store problemer i de det erhvervsmæssige område i Kangaatsiaq. Jeg skal hermed foreslå, at man hurtigst muligt igangsætter initiativer til fremme af erhvervet på området.

 

Jeg er bekendt med, at mit forslag ikke er nyt for der er fremsat forslag før mig, men som ikke har resulteret i konkrete tiltag. Lad mig som eks. fremføre, at man har renoveret indhandlingsstedet i Attu, men den bruges ikke i dag. Det samme er tilfældet flere steder på kysten.

 

Jeg ved, at man i Kangaatsiaq kommune har meget svært økonomisk og erhvervsmæssigt, så vil jeg ikke bruge mange ord på forklaringer, hvorfor jeg blot skal foreslå, at man iden omtalte kommune tager initiativer til at igangsætte erhvervsfremme.

 

Jeg skal nævne, at mit forslag ikke bliver besvaret af Landsstyremedlemmet, men umiddelbart før middagen er jeg gået ind på, at den bliver medtaget i forbindelse med udvalgets betænksom, hvor man så kan drøfte mit forslag her i Landstingssalen, og det har jeg godkendt.


Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

 

Hans Enoksen, ordfører for Siumut.

 

Tak. Vi skal fra Siumut fremkomme med følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om fangst og jagt:

 

Det er en del af vor kultur, at vi udnytter og lever af vore levende ressourcer, ligesom det er en del af vor kultur, at vi udnytter disse på et bæredygtigt og ansvarlig grundlag, men vi er i dag nået frem til et tidspunkt, hvor vi er nødt til at stramme endnu mere op omkring udnyttelsen af ressourcerne.

 

Dette er begrundet i, at der er blevet flere borgere og ikke mindst, at der idag er flere fartøjer, hvilket har medført, at man kan flytte sig meget hurtigt fra et sted til et andet.

 

Dette har medført, at det er blevet nødvendigt at indføre beskyttelsesforanstaltninger omkring de levende ressourcer, vi ved jo alle, at vi i høj grad begrænser mulighed for, at arterne ikke formerer sig, medmindre vi freder dem i deres yngleperioder, hvis ikke vi gør det vil vi handle uansvarligt og uforsvarligt i forhold til vore efterkommere.

 

På den anden side skal vi vogte os for, at vi ikke foretager så strikse restriktioner, at vi lukker totalt af for vore muligheder, da vi må tænke på, at der blandt os er personer, der har deres ernæring i de levende ressourcer, som vi samtidig skal beskytte og sikre deres erhverv.

 

Vi er sikre på, at vi igennem samarbejde og gensidig tillid kan sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer på et ansvarligt grundlag.

 


Det er efter Siumut=s opfattelse vigtigt, at det er overordentlig nødvendigt, at der løbende sker samråd mellem biologer, fangstudøvere og organisationer med henblik på at bevare de levende ressourcer og sikre deres formering.

 

Siumut finder det enormt vigtigt, at vi lever i samklang med de levende ressourcer på langt sigt, hvorfor det er afgørende for os at sikre vort lands eksistens for vore efterkommere, og derfor er det vort ansvar at finde frem til ordninger, som sikrer, at også de udnytter de levende ressourcer på et ansvarligt og sikkert grundlag.

 

Siumut går i princippet ind for en større kompetence til jagtbetjentene, da disse har vidtrækkende opgaver, hvorfor det er nødvendigt, at sikre deres kompetenceområder.

 

Deres opgaver vedrører jo ikke kun selve fangsten, da de har mange andre opgaver, såsom beskyttelse af miljøet, forureningsbekæmpelse, tilsyn med yngleområder, fangstpladser, teltpladser, sommerbopladser m.m.

 

Vi mener, at det er på sin plads, at jagtbetjentenes kompetence bliver udvidet, som forholdene er i dag foregår tilsynet på et meget spinkelt grundlag, og hvad angår kontrollen har de meget begrænsede muligheder, og her er deres eneste mulighed, at de skal sikre, at fangstdistrikterne og fangstdyrene udnyttes på et korrekt grundlag.

 

Med hensyn til lovforslaget hilser vi med tilfredshed, at de får mulighed for at gå ombord i fartøjerne for at føre kontrol, ligesom de får mulighed for at kontrollere udstyr og fangstredskaber, hvis vi ser på forholdene af  i dag har de ikke rettigheder til at foretage en sådan kontrol, og det medfører igen, at det blandt borgerne er en udbredt opfattelse af, at man let kan omgå reglerne.

 

Dette netop fordi, de ved, at jagtbetjentene ikke har større kompetence, det er derfor glædeligt, at der gennem dette lovforslag gives mulighed for at begrænse disse forhold, hvorved det bliver et sikrere grundlag end hidtil.


Disse tiltag vil medføre, at fangstudøvere og andre, der opholder si på fangstpladserne, bliver meget mere påpasselige, hvorved den nye lovgivning uden tvivl vil have til følge, at overtrædelserne falder mærkbart, derfor støtter Siumut forslaget til lov om fangst og jagt.

 

Vi er endvidere tilfredse med, at personer med fast tilknytning til det grønlandske samfund, som har et erhvervsjagtbevis i forbindelse med restriktioner på enkelte eller flere arter sidestilles med personer, der kommer udefra, således at de får mulighed gennem betaling at tage på fangst og således at de kan tage opnå fangst indenfor de tilladte mængder, hvis denne mulighed skal benyttes er det i sagens natur sådan, at det fornødne gebyr må betales, ligesom personer, der kommer udefra gør det, eksempelvis i forbindelse med moskusoksejagt om vinteren.

 

Ligeledes støtter vi i princippet præciseringen om immobilisering, indfangning og udsætning af vilde dyr, da det må sikres, at vilde dyr skal kunne leve sikkert ude i naturen, udsætning af dyr til andre områder er et område, der hver gang bør vurdere nøje, og hvor der må foretages undersøgelser af deres bejdeområder, ligesom det bør undersøges, om de nye områder er velegnede for dyrene.

 

Vi stiller samtidigt krav om, at tildeling af jagtbeviser sker i tæt samarbejde med de relevante organer lokalt, eksempelvis i et tæt samarbejde med fisker- og fangerorgnisationerne og kommunalbestyrelserne i de pågældende bygder eller byer.

 

Det er mærkbart, at administrationen på dette område er utilfredsstillende visse steder.

 

Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret om at foranledige afholdelse af en konference om vore levende ressourcer, fisk, hvaler, sæler, fugle m.v., i samarbejde med Naturinstituttet.

 


Herved mødes biologer, politikere fra samtlige kommuner, biologer fra vore nabolande m.v., hvor vi så kan drøfte, hvordan vi skal benytte naturen i næste årtusind. Vi skal fra Siumut anmode om, at Naturinstituttet undersøger, om denne opgave kan blive løst til næste år, ligesom vi skal anmode om, at der bliver taget højde for de økonomiske konsekvenser for næste år, såfremt forslaget bliver støttet af de øvrige partier.

 

Tilsidst skal vi udtale, at vi i princippet støtter forslaget fra Landstingsmedlem hr. Niels Mátaaq om ansættelse af en fangst- og jagtbetjent i Upernavik, og uden yderligere kommentarer skal vi henvise til denne til Landstingsfinanslovsforslaget for 1998, idet det her igennem er hensigten, at der i samtlige kommuner ansættes jagtbetjente, og vi skal opfordre Landsstyret til at støtte forslaget, da der er behov for en sådan betjent i Upernavik kommune, som er vidtstrakt.

 

Vi vil i denne anledning klargøre, at vi fra Siumut ønsker et tæt samarbejde med befolkningen vedr. fredede dyrearter, og håber ikke mindst, at man fra befolkningens side vil støtte og ære det arbejde som jagtbetjentene udfører.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for lovforslaget om udvidelse af jagtbetjentenes kompetence og skal indstille, at forslaget inden 2. behandlingen bliver behandlet i Udvalget for Fiskeri og Fangst.

 

 

Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut.

 

Tak. Atassut har følgende bemærkninger til forslag  til ændring om landstingslov om fiskeri.

 

Atassut udtrykte sin beklagelse over Landstingets afgørelse under 2. behandling i mødet den 31. oktober 1996, om udsættelse af lovforslag nr. 17 om fangst og fiskeri, idet vi fastholdt, at kontrol af fangst og fiskeri ikke var løst til alles tilfredshed.

 

Man har foretaget høring til justitsministeriet om jagtbetjeningens beføjelser og høringsbesvarelsen er vi tilfredse med i Atassut.

 


Vi mener i Atassut, at det er vigtigt, at man udfærdiger love og bekendtgørelse klart og utvetydigt, og mener, at man skal tillade fangst og fiskeri med bæredygtig udnyttelse for øje med hensyn til vore efterkommere.

 

Vi skal understrege, at overholdelse af love ligger i politiets regi, men hvor jeg i Landstinget i 1995 under forårssamlingen havde i mit forslag om etablering af jagtbetjeningsordningen kritiserede, at politiets kontrol i vore langstrakte kyster og i Østgrønland er meget begrænset, og dermed kræver at man gør noget ved det.

 

Vi hører gentagne gange om overtrædelser i stor stil, især under rensdyrjagten, ikke desto mindre hører vi også at folk er tilbageholdende med at melde overtrædelserne til politiet. Der er mange, som meget åbent fortæller om deres udøvelser af ulovligheder, henset at fangsterne er kvoterede, gad vide hvor mange kvoter, som er overskredet.

 

Hvor stor er kontrollen med de fredede områder i Avanersuaq og i Østgrønland ? Vi kender alle svaret, og det er, at der ikke er tilfredsstillende kontrol. Derfor kan vi ikke gå udenom, også at sørge for kontrollanter, i tilfælde af, at vi laver vores love om restriktioner.

 

Vi tillægger loven ' 2, stk. 2 en stor betydning, hvor der lægges vægt på ressourcernes bevarelse, og rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning, men Atassut mener også det er vigtigt, at man hører fangerne i vurderingen for at kunne opnå det bedste resultat.

 

Vi mener at jagtbevisordningen er principielt udmærket, men vi mener i Atassut, at der er ulemper med hensyn til erhvervsmæssige jagtbeviser og ikke erhvervsmæssige jagtbeviser, især da alle som blot har betalt for et jagtbevis, er tilladt at deltage i jagten på kvoterede fangstdyr.

 


Vi kan tage rensdyrjagt som eksempel, og i moskusoksejagten kan alle, som har fået et jagtbevis og har betalt 30,00 kr. bliver ikke udelukket, når de har ansøgt om jagt.

 

Vi støtter alle bevarelse af jagtdyr, men vi mener i Atassut, at fremgangsmåden med uddeling af tilladelser til jagt på kvoterede dyr bør ændres. Som et eksempel kan vi nævne at personer, som ikke er erhvervsfangere eller fiskere men som har jagtbevis uden at eje en båd, og som aldrig tidligere havde været på rensdyrjagt, som ikke er i besiddelse af en riffel får tilladelse til at nedlægge dyr, og det er urimeligt. Derfor er vi i Atassut glad for Landsstyrets intentioner med at nedsætte et fangstråd, idet vi håber at det vil medvirke til at løse nogle problemer.

 

Det er ikke Atassut= formål, at udelukke alle fra at udøve fangst og fiskeri, men det er som sagt vigtigt, at man reviderer fangstbevisordningen.

 

Atassut mener at det er vigtigt, at jagtbetjentordningen skal udvikles og at deres beføjelser skal styrkes. Derfor støtter vi Landsstyrets ændringsforslag.

 

Vi skal til slut udtrykke, at vi i Atassut tilslutter os styrkelsen af de eksisterende kommunale jagtbetjentordning, bliver medtaget i Landstingets Finanslov for 1998, og en af grundene til at vi vil afvente er forslagene fra Niels Mátaaq og Knud Sørensen og de drøftelse vi skal have i udvalget.

 

Med disse ord går Atassut ind for, at forslaget går til behandling i udvalget for Fiskeri-, Fangst og Landbrug inden 2. behandlingen.

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 


Med henblik på at sikre vores efterkommere en fremtidige udnyttelse af vore levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag har Inuit Ataqatigiit siden introduktionen af jagtbetjentordningen støttet initiativet, idet vi ligeledes har medvirket konstruktivt til at skabe de nødvendige politiske løsninger når behovet herfor har opstået.

 

Som Landsstyremedlemmet for Erhverv ganske rigtigt påpeger det, er det også efter vores mening indlysende, at vi ikke kan komme uden om at skulle føre kontrol, hvorfor jeg allerede her kan love at Inuit Ataqatigiit  naturligvis vil gå ind i den realitetsbehandling der efterfølgende skal ske i udvalget og at vi der som sædvanlig vil arbejde for samfundets bedste.

 

Når vi her i salen har debatteret jagtbetjentordningen, har vi uden undtagelser altid strejfet og hovedsageligt berørt de lovhjelmede beføjelser til jagtbetjentene, ligesom det ikke er ukendt for os at jagtbetjentene selv med tiden har fremført disse som et problem i deres daglige virke i de enkelte lokaliteter hvor de opererer. Disse forhold har været nævnt siden ordningens start.

 

Til trods for at Inuit Ataqatigiit med nærværende forslag kan stille sig tilfreds med en begrænset udvidelse af disse beføjelser, finder vi det naturligt at sige følgende til vores modpart i denne sag, nemlig den danske stat, specielt med hensyn til statens forpligtigelser samt økonomiske ansvar.

 

Som det tidligere er nævnt har denne sag været genstand for kompetancestridigheder parterne imellem, specielt for så vidt angår interessevaretagelse som de forpligtigelser der naturligt bør følge med.

 

Disse kunne nok have været undgået såfremt den danske stat havde sat sig ind i de faktiske forhold hverdagen arter sig for Grønland, og dermed havde vist en større ansvarsfølelse som forståelse for vores særlige problemer heroppe.

 


For alt imens at staten har det fulde politiske og dermed økonomiske ansvar for politiet, retsvæsenet og justitsområdet som sådan, har rammerne for en håndhævelse og kontrol at vores bestemmelser på vores hovederhverv ikke har været optimale som man kunne ønske sig, eftersom staten gennem tiden har gennemført den ene besparelse efter den anden i de bevillinger politiet oprindeligt skulle operere med.

 

I princippet er sorteper således spillet videre til Grønlands Hjemmestyres ansvar for noget der oprindeligt burde have været en politimæssig opgave og dermed statsansvar. Vi har nu derfor en jagtbetjentordning som vi selv bekoster uden en krone i tilskud fra den danske stat. Men som om dette ikke skulle være nok, så møder vi den ene forordning efter den anden i vores bestræbelser på udvidede beføjelser til vore jagtbetjente, hvilket dette forslag jo må siges at være udtryk for.

 

Inuit Ataqatigiit er naturligvis svært tilfreds med, hvorfor det er vores absolutte opfattelse af staten bør være medfinansierende i denne jagtbetjentordning vi nu har fået stablet på benene. Ud fra en rimelighedsbetragtning bør det derfor efter vores mening være naturligt, at Landsstyret i de kommende bloktilskudsforhandlinger for een næste 3 års-periode kræver en betaling for noget vi med vores ordning aflaster politiet og dermed staten for.

 

Vi efterlyser derfor ligeledes, hvad de andre partier mener om dette spørgsmål. Derudover er det også naturligt at forvente at disse spørgsmål der her er rejst også medtages i Retvæsenskommissionens overvejelser og reformarbejde.

 

I lighed med Landsstyrets og forslagsstillerens intentioner er Inuit Ataqatigiit også enig i, at denne jagtbetjentordning foreløbig skal finansieres af Grønlands Hjemmestyre som en landsdækkende ordning med en jagtbetjent i hver kommune. Naturligvis kan nogen indvende at de folkerigeste kommuner og de kommuner med en vidtstrakt kyststrækning vil have et større behov som vi må sørge for at tilgodese.

 

Hertil skal Inuit Ataqatigiit imidlertid udtale, at vi ønsker ens vilkår og muligheder for samtlige kommuner, idet vi skal minde om, at der intet er til hinder for at de enkelte kommuner efter behov og ved egenfinansiering kan udvide ordningen, med eksempelvis yderligere ansættelse af en assistent til den Hjemmestyrefinansierede jagtbetjent.


Derudover er det jo ingen hemmelighed, at jo mere folkerig en kommune er, ja så er indtægtsgrundlaget også større og de har dermed i modsætning til andre større råd. Denne mulighed skal man derfor også holde sig for øje samtidig med at man gør opmærksom på, at der kan laves fælleskommunale ordninger i de egne af landet hvor kommunerne grænser tæt op ad hinanden.

 

Inuit Ataqatigiit går naturligvis også ud fra at vi forinden 2. behandlingen af nærværende forslag får lejlighed til at gøre os bekendte med nogle af de høringssvar der hidtil er indkommet.

 

Da vi derigennem har mulighed for at indkalde bl.a. KNAPK, skal vi ikke her komme med yderligere bemærkninger, idet vi dog samtidig skal meddele at vi stærkt går ud fra at Udvalget vil blive holdt orienteret og taget med på råd i det efterfølgende bekendtgørelsesarbejde m.h.t. de regler der skal gælde for så vidt angår jagtbetjentenes arbejdsbetingelser, uddannelsesmuligheder og lignende.

 

Og med disse bemærkninger glæder Inuit Ataqatigiit sig til det videre udvalgsarbejde, hvor vi naturligvis påregner at vore ønsker som fremført her ligeledes medtages.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Jeg beklager, at jagtfiskerispørgsmålet, der i begyndelsen blev drøftet i kommunerne, har været så længe uden konkret grønt lys fra Rigsmyndighedernes side på grund af kompetencespørgsmål i forhold til politiet.

 

Som bekendt blev bestemmelserne om beføjelser taget ud ved Landstingets 2. behandling under efterårssamlingen 1996 på grund af manglende klar udmelding fra Rigsmyndighederne.

 


Akulliit Partiiat går ind for de foranledigede konsekvensrettelser i ' 12 på baggrund af Statsministeriets konkrete formuleringer. Ifølge dette vil jagtbetjentene have mulighed for følgende ting.:

 

Adgang til fartøjer f.eks. skibe og joller og fangsttransportfartøjer  f.eks. hundeslæder og snescootere.

 

At undersøge nedlagt fangst samt fangst- og jagtudstyr.

 

Selv om det efter min mening er stær reducering af bestræbelserne, er jeg nødsaget til at indstille godkendelse af forslaget, da det alligevel vil være en præventiv foranstaltning.

 

Vedrørende betegnelsen af AJagt- og Fiskeribetjent@ som foreslået af KNAPK, vil jeg efter den klare endelige melding og de stærkt reducerede beføjelsesspørgsmål sammenholdt med de korrekte grønlandske ord for området foretrække at benytte AJagt- og Fiskeriobservatør@.

 

Jeg er enig med Landsstyret i dets vurderinger vedrørende forslag fra Niels Mátaaq.

 

Med disse korte bemærkninger går jeg ind for, at lovforslaget går videre i sin foreliggende form.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Et af Kandidatforbundets mærkesager er, at forholdene i landets vigtigste erhverv fiskeri og fangst i forståelse med erhvervsudbyderne, nemlig fiskerne og fangerne, men selvfølgelig også i forståelse med indvundet biologisk viden tilstadighed bliver tilpasset.

 

Uanset ændringsforslaget først og fremmest vedrører jagtbetjentordningen mener jeg dog, at da erhvervene har så stor betydning, at der nu i forbindelse med ændringsforslaget tager de rettelser muligheder med der nu synes at være behov for.


Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet som ændringsforslag til ' 2, stk. 2 stille at følgende formulering bliver anvendt: ASædvanlig biologisk rådgivning, tilføjet med sædvanlig rådgivning fra biologerne og KNAPK@.

 

Dette begrunder vi med, at fiskeriet og fangsten er gamle erhverv her i landet, ikke mindst fangst, og fiskerne og fangerne er dem der har størst viden om fangstdyrernes adfærd, og er dem biologerne bør arbejde med på tætteste hold, og dem  de må lytte til.

 

Det er her fristende at citerer, daværende medlem af Nordgrønlandsk Landsråd storfangeren Johannes Filomonson kaldet AKunaK=@ for en bemærkning han kom med efter Narsarsiuk leder af arktisk station havde holdt en timelang tale om ræve under et Landsrådsmøde i Qeqertarsuaq, hvor han direkte siger til Narsarsiuk, jeg vil anmode formanden om at citere, citat begynder:

 

ANår Narsarsiuk hele sit liv ikke har fanget en eneste ræv behøver han ikke taler sålænge om emnet@, citat slut.

 

Bemærkningen har uden tvivl meget rigtigt i sig, og derfor er sådanne bemærkninger bevis for, at fiskerne og fangerne udtaler sig om deres fangstdyr ud fra den viden de har indvundet om disse.

 

Det før omtalte skal ikke forstås som et forsøg på at nedgøre videnskabsmændene eller biologerne. Hermed vil jeg blot fremhæve at videnskabsmændene eller biologerne i deres arbejde med indsamling af viden om fisk og fangstdyr ikke kan komme uden om fiskerne og fangerne.

 

I den grønlandske tekst i ændringsforslaget er bla. anvendt ordet A.........@ og hvad enten det er en fejl eller fejltryk så bør det rettes.

 

Vedrørende ' 4, hvorefter der kan erhverves særlig tilladelse til fangst og jagt, skal jeg på Kandidatforbundets vegne kræve, at ' stk. 2, 3 og 6 bliver ophævet.


Dette begrunder vi med, at nævnte paragraf med understykkerne der giver mulighed for tilladelse af fangst og jagt til udlændinge er fiskerne og fangerne samt mange vælgere meget utilfredse med.

 

Og dette af følgende grunde: Fastboende grønlændere der dels har fangst og jagt som hovederhverv bliver indimellem udelukket fra fangst og jagt p.g.a. fredning af visse dyrearter eller restriktioner i fangsten og jagten på disse. Og da det er uacceptabel, at udlændinge til  tros herfor efter særlig tilladelse kan drive fangst og jagt.

 

Endvidere vil en ophævelse spare jagtbetjentene for en del af deres arbejde, ligesom den vil gavne fredningen af fangst- og jagtdyr.

 

Jeg er fra Kandidatforbundet enig i KNAPK=s forslag om, at betegnelsen i ordningen fremover bliver AJagt- og Fiskeribetjent@, og at betjentene dermed får beføjelse til tilsyn med fiskeriet indenfor 3  sømile grænsen.

 

I den nuværende jagtbetjentordning varetager betjentene allerede tilsynet med ørred og laksefiskeri. Ved en sådan ændring af ordningen vil man kunne give betjentene mulighed for en smidigere arbejdsform.

 

Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet anbefale, at man i ' 9 stk. 1 og 2 samt i det efterfølgende erstatter ordene AFiskeriinspektionen@ med AFiskeri- og Fangstinspektionen@, idet det af det næste dagsordenspunkt fremgår, at det er politiet og fiskeriinspektionen der er myndighed i henhold til ' 9 stk. 1 og stk. 2, hvorfor man kan sige, at jagtbetjentene ikke har nogle videre beføjelser.

 


Derfor må man henstille til Landsstyret, at følge denne sag op gennem det danske Folketing. Man må ikke mindst med hensyn til Fiskeriet sige, at inspektionen og tilsynet er delt op i 2 forskellige sektioner, idet den danske inspektion nok i lang tid fremover vil have en inspektionen med det havgående fiskeri, men det er nok nødvendigt, at søge at finde en mulighed for beføjelser for den havgående inspektion.

 

Hvad det kystnære fiskeri angår har de allerede beføjelser hvad angår større fartøjer med f.eks. til lakse- og kammuslingefiskeri o.lign.

 

Jeg mener fra Kandidatforbundet, at vi ikke har nogen større grund til, at skille betjentordningen af i tilsyn af jagt- og fiskeri, da fiskeri- og jagtinspektionen for det meste skal varetages til lands og i vandet idet kystnære område.

 

Selvom der er en vis rigtighed i udtalelser om at der er forskellige krav i tilsynet af disse 2 erhverv, skal man huske på, at disse erhverv dog er meget tæt forbundet med hinanden.

 

Disse krav vil kunne opfyldelse i de kommende beføjelser til betjentene.

 

Det er meget støtteværdigt, at jagtbetjentene foreslås at få beføjelser til deres arbejde, men i beføjelserne skal man ikke glemme, at menneskelige rettigheder fortsat vil bestå, og at Retsplejeloven gælder her i landet.

 

Derfor er det rigtigt, at jagtbetjentenes beføjelser endnu vil være utilstrækkeligt til, at alle opgave vil kunne løses fuldt tilfredsstillende. Derfor er det nødvendigt, at henstille til Landsstyret, at arbejde for, at beføjelserne til fiskeri- og jagtbetjentene søges lagt ind under Retsplejeloven kapitel 5, og at bestemmelserne m.h.t. retssikkerheden kommer til at hører under Kriminallov for Grønland.

 

Betjentarbejdet er krævende og derfor er det nødvendigt, at de mennesker der kommer til at arbejde med det, lovmæssigt får et godt og sikkert grundlag at arbejde ud fra.

 


Tilsidst vil jeg med god forståelse støtte Landstingsmedlem Niels MátâK==s forslag, men der er grund til at udtale at problemet ikke alene eksisterer i Upernavik kommune, hvorfor det er nødvendigt at finde en ordning der gælder for alle kommuner.

 

Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at forslaget går til drøftelse i Lovudvalget, bemærk Lovudvalget inden 2. behandlingen.

 

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, herunder Fiskeri, Fangst og Landbrug:  indlæg.

 

Jeg siger tak til partiordførerne. Samtlige partiordførere, men jeg vil lige kommentere de enkelte ordførere. Først Siumut og Hans Enoksen.

 

Jeg siger tak for det indholdsrige indlæg fra Hans Enoksen. Du går ind for større beføjelser, såvidt jeg forstår, og hvad angår arbejdsopgaver, så kan jeg henvise til at vi skal til at udarbejde en bekendtgørelse. Hvad angår jagtbeviser, så er der sammen med kommunen behov for at finde frem til smidigere ordninger indenfor jagtbevisordningen.

 

M.h.t. til en konference i forbindelse med vores levende ressourcer til næste år, som er fremsat som et ønske vil jeg tage op med Landsstyremedlemmet for Miljø også fordi jeg tidligere som Landsstyremedlem for Fangst har planer om en konference eller seminar til næste år, således at vi kan tale sammen.

 

Hvad angår Atassut ordfører. 2 jagtbeviser vil vi tage til videre vurdering. Selvfølgelig har vi en løbende vurdering af jagtbevissystemet, ligesom Siverth K. Heilmann sagde, vi skal nok tage det op.

 


M.h.t. Fangstrådet fra Ataasut vil vi gå videre med sagen. Jeg erfarer at Atassut fremsætter en støtte erklæring. I øjeblikket ser det ud som om det er landskassen der er finansierende for hele forslaget. Jeg forstår på alle, at det bliver spændende om samtlige vil gå ind for sådan en ordning, og så med hensyn til Finanslovsdebatten for næste år, det bliver spændende, hvilke synspunkter der vil komme frem under denne debat.

 

IA=s  Johan Lund Olsen forstår jeg, at også Inuit Ataqatigiit går ind for vores forslag grundlæggende. M.h.t. finansieringen så kom der en tanke frem om, at vi kan tage finansieringsdelen med Rigsmyndighederne, så vil jeg gerne foreslå, at den del af sagen bliver vurderet af Landbrugsrådet.

 

Men jeg kan meddele om, at vi fortsat har intentioner om, at finansieringen sker fuldt ud fra Landskassen. Vi har stadigvæk intentioner om, at ordningen skal indføres for samtlige kommuner. Ja selvfølgelig kommer vi ind på alle disse spørgsmål, når vi skal til at drøfte Finanslovsforslaget.

 

Akulliit Partiiat støtter også forslaget og Akulliit Partiiat sagde også, at en anden ændring af betegnelsen, den grønlandske betegnelse, og jeg skal også henvise til udvalget om at vurdere den grønlandske betegnelse.

 

Og hvad angår Kandidatforbundet, så kan jeg henvise deres bemærkninger til udvalgsbehandling. Og med disse bemærkninger generelt, hvad angår jagtbetjentordningen og deres beføjelser, så henviser jeg til videre drøftelser.

 

 

Otto Steenholdt, Atassut.

 

Som medlem af udvalget og selvom mine synspunkter kom frem fra partiordførerne vil jeg lige påminde om, at under Folketingets åbningsdebat, så har jeg forespurgt Justitsministeren netop om dette spørgsmål, og afsluttede min tale således, at prisen for jagtbetjentordningen i Grønland skal betale af Justitsministeren.

 


Efterfølgende så snakkede jeg med Landsstyreformanden, hvor jeg så efterfølgende gik til Justitsministeren, og bad ham om, at kommentere min tale, men alt der var at taler medførte at han fik ikke kommenteret min tale, men jeg forventer at han besvarer min tale i de nærmeste dage, det er altså en sag jeg har taget op i Folketinget, også fordi IA=s ordfører sagde noget om en eventuel finansieringsmodel, også fordi de sagde noget om, at det kan tages op med Rigsmyndighederne.

 

Det er altså under de sparebestræbelser i vort land, at disse yderligere udgifter kan tænkes klarere.

 

Når dette lovforslag bliver fremsendt til Danmark, så vil det bliver fremsendt til Folketingets Grønlandsudvalg, også fordi der i dette udvalg sker små gnidninger, så vil jeg anmode om, at man i udtalelsen medtager at dette lovforslag kan vedtages af Landstinget hvis Folketinget kan vedtage det, hvis Landstinget har vedtaget dette lovforslag.

 

Jeg bemærker, at loven træder i kraft 1.1. 1998 altså hvis der kommer en klausul om, hvis Landstinget har vedtaget loven, og så hører man en instans i Danmark, at det er Folketinget der er den endelige beslutningstager i dette spørgsmål.

 

 

Karl Lyberth, Siumut:

 

Atassut=s ordfører sagde bemærkninger om rensdyrjagt, det går jeg helhjertet indfor. jeg kommer herop på talerstolen. ja de påstande er helt rigtige, dem der er uden fartøjer og skydevåben, som ikke engang kan tage på fjeldtur får jo tildelt licenser.

 

Denne problematik har vi et stort kendskab til i Siumut og har drøftet det, og vi har endda sagt, at vi selvom vi ikke forskelsbehandler mennesker, så har vi sagt, at en grønlænder der fra barnsben driver rensdyrjagt, og som ikke har helårs jagtbevis, vedkommende bliver ikke trukket i lodtrækningen, og hvorimod danskere der kom forleden dag bliver trukket ud.

 


Tænk lige Jer om. For en grønlænder der sidder på en jolle, så tager en dansker af sted for at jage rensdyr. Det er altså disse forhold der skal rette op, der er altså en skævhed. Det har vi også drøftet i Siumut, at der er behov for at gøre noget ved sagen.

 

Vi har bl.a. erfaret, at når man skulle til at lave en sådan lov, så skal man tage de forskellige love med i betragtning, og netop af den grund udarbejder Rigsombudet en redegørelse som endnu ikke er færdig.

 

Det bliver spændende når denne redegørelse bliver fremlagt. Det er altså det svar jeg fik da jeg forhørt mig hos dem.

 

Kort sagt, så er vi opmærksomme på disse forskellige forhold, og også de udmeldinger der kommer fra den menige borgere her i Grønland. Men skulle indgå en forskelsbehandling, det er en omfyndig emne, men vi bliver nødt til at finde frem til en ordning, især m.h.t. rensdyr og moskusoksejagt.

 

Hvad angår IA=s bemærkninger de kom frem med et godt bud, nemlig Johan Lund Olsen sagde, at hvis man skulle varetage en del af politiets kompetenceområde, så skal man måske tage det op i forbindelse med forhandlingerne om bloktilskud.

 

Derfor vil jeg lige give dem en klap, men samtidigt kritiserer dem for, at det er altså hvad angår bloktilskuddet, at Landsstyreformanden har fremlagt de faktiske forhold, hvad angår økonomien her i Grønland, og det er glædeligt at IA også er begyndt at vise forståelse for dette spørgsmål.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 


Jeg vil starte med den sidste taler. Jeg skal fremfører, at vi snakker om forskellige ting. Som vi i fremlæggelsen sagde, så er det jo de forskellige myndigheder i samråd der varetages af den danske stat, nemlig politiet og retsvæsen.

 

Forskellen ligge i f.eks. m.h.t. det sociale område, boligområdet disse områder har vi overtaget, selvfølgelig når vi så har overtaget disse områder, så fik vi besked fra Staten, at vi så skal have et årligt bloktilskud, et årligt bloktilskud på så og så meget.

 

Det vi påpegede her i dette tilfælde, at et ansvarsområde som retteligt ligger inde under den danske stat som burde varetages af den danske stat.

 

så påpegede vi også som Otto Steenholdt også kom ind på under debatten i Folketinget, at han har taget det op. Ja, det er rigtigt, at det nu er Hjemmestyrets kontrol, tilsynsordninger der er ved at overtage en del af det politimæssige arbejde, og det er kun på sin plads, at vi skal tage det op i forbindelse med forhandlinger med den danske stat om bloktilskuddet.

 

Det er kun på sin plads. Jeg mener også som Paviraaq Heilmann sagde, at det ikke vil være nødvendigt, at skulle henvise sagen til Udvalget, vi kan bare tage en beslutning her i salen uden at skulle tage Udvalget med. Idet det er helt rigtigt, at det er statens opgave, og det er staten der skal være med til at finansieringen, og så kan vi så pålægge Landsstyret, at tage det op under forhandlingerne vedrørende bloktilskuddet.

 

jeg skal også lige komme ind på m.h.t. Karl Lyberth=s udtalelser om rensdyrjagt, og de problemer der er forbundet hermed.

 

I den forbindelse skal jeg lige nævne, at der er sket ændringer indenfor reglerne omkring rensdyrjagten uden at vi i Landstinget har kunnet blande os i. Som bekendt er det jo bekendtgørelser der under Landsstyret=s kompetenceområdet, det er altså Landstinget der har uddelegeret denne del af opgaven til Landsstyret.

 


Ligesom Karl Lyberth sagde det så godt, så m.h.t. problemerne, så må vi mindst kræve, at Landstinget igennem deres udvalg bliver hørt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser af Landsstyret. Det vil kun være på sin plads.

 

Jeg skal også lige nævne, at vi fra Inuit Ataqatigiit, hvad angår fremlæggelsen af Siumut går helt indfor, at der er behov for en konference eller seminar, og at det kan ske til næste år. det vil vi også være med til, fordi vi støtter tanken også. Og i tilfældet om finansieringen vil vi også være med til, at det bliver taget med i Finanslovsforslaget. Tak.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

 

Jeg forstår hvad angår IA=s ordfører Johan Lund Olsen, at han henviser til bloktilskudsforhandlingerne der sker hver 3. år. Og inden disse forhandlinger, så kan Grønlands eventuelle ønsker som ligger allerede indenfor vores arbejdsopgaver, så sker disse forhandlinger jo ud fra disse ønsker. Og når der er politisk flertal for at man skal overtage nye områder, så bliver der optaget forhandlinger om disse.

 

Det vi skal komme ind på under forhandlingerne, er overflytningen af råstofområdet, og det vil jeg fremkomme med en redegørelse om her i salen. Det er altså det nye område vi skal tage op ved forhandlingerne. Men med hensyn til udligningsbeløb, så har landsstyret påpeget flere ting, og de har været under drøftelse i større målestok.

 

Med hensyn til Kristian Sørensens bemærkninger, blandt andet i radioen, så vil vi tage det forbehold, at det også bliver taget med i betragtning, og vi er under forberedelsesfasen.

 


Hvad angår politimæssige opgaver, så er det ikke attraktivt at skulle tage disse ting op, også fordi det kan betragtes som en indblanding, som vi ikke har et lovgrundlag for. Derfor finder jeg det ikke nødvendigt i øjeblikket, selv om jeg ikke er bange for at skulle overtage området.

 

Men jeg er glad, fordi jeg kan mærke under debatten her, at der et stort .......... (?), ligesom landsstyremedlemmet for erhverv understregede, hvad angår bevaring af levende ressourcer. Det er jeg meget glad for, også Johan Lund Olsen bemærkninger, samt Hans Enoksen, Siumut=s bemærkninger, om at der afholdes en konference til næste år, om forvaltningen af levende ressourcer her i Grønland. Det er jeg meget glad for.

 

Såfremt udvalget fremkommer med et forslag, så vil vi tænke over det og lave en planlægning i samarbejde med Naturinstituttet.

 

Generelt må jeg sige, at hvad angår bloktilskudsforhandlingerne, så er vi ikke klar til at skulle medtage jagtbetjentordningen i disse forhandlinger. Det er Grønlands eget anliggende, og det er Grønlands myndigheder der er ved at tage disse initiativer.

 

Kommunerne har allerede sådan en jagtbetjentordning, så er det er disse to myndighederne, hjemmestyret og kommunerne, som kan tage sagen op med hinanden vedrørende en eventuel deling af betalingen. Det vil være ønskeligt. Tak.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg er meget skuffet over den sidste bemærkningen fra landsstyreformanden, hvad angår en eventuel aftale med staten om jagtbetjentordningen.

 


Vedrørende Johan Lund Olsen=s fremlæggelse fra Inuit Ataqatigiit, det er så rigtigt. Så kan endda rigsombudsmanden komme herop til talerstolen og bekræfte dette. Disse opgaver er allerede indenfor de politimæssige opgaver. D.v.s. jagtbetjentenes eventuelle fremtidige opgaver allerede er af politimæssig karakter.

 

Problemet i dag ligger i, at Statens finansiering af politiets arbejde er for svag. Politiet er endda begyndt at sige, at de ikke længere har ressourcer til at varetage så mange opgaver, med så lidt mandskab. Selvfølgelig snakker vi om, at de love og bekendtgørelser vi udarbejder her, skal vi også varetage at de bliver fulgt her i landet. Det er helt på sin plads.

 

Det vil være helt på sin plads, hvis vi kan sige til Staten, vedrørende netop denne sag, og at vi bliver nødt til at gøre sådan, fordi Staten ikke længere kan varetage sine opgaver på betryggende vis. Derfor skal jeg anmode landsstyret om at tage sagen op med rigsmyndighederne.

 

Vi kan ikke sammenligne det med det, der skete forleden dag hvor landsstyreformanden rejste til Danmark. Det er helt andre forhold vi snakker om her i øjeblikket.

 

Det er mig en glæde, at folketingsmedlem Otto Steenholdt også er vågen overfor spørgsmålet, og vi afventer hans resultater i Folketinget desangående.

 

Hvis landsstyret ikke havde taget initiativ til at snakke med Folketinget så mener jeg, at landstinget skal pålægge landsstyret at tage sagen op med Folketinget.

 

Hvad angår fiskeri, og især fangst, så påstår man at enkelte arter er ved at blive udryddet. Det er også rigtigt, hvad angår bemærkninger fra Karl Lyberth.

 


Og fra Atassut=s ordfører, at fordelingsnøglen med hensyn til de kvoterede arter, så er den ikke tilfredsstillende. Og i denne forbindelse sagde Johan Lund Olsen, hvad angår udarbejdelse af bekendtgørelser og beføjelser inden for dette, som er blevet uddelegeret fra landstinget af dette. Disse forhold må vi tage revurdering. Disse regler bliver jo udarbejdet, som er meget vigtige for samfundet, og som berører forskellige erhverv i større omfang. Så er der også behov for, at de forskellige udvalg at ser nærmere på disse bekendtgørelser.

 

 

Hans Enoksen, ordfører for Siumut:

 

Hvad angår begrænsninger af fangsten, går jeg ikke ind for Karl Lyberth=s betragtninger. Samtlige mennesker her i landet skal have samme rettigheder, uanset om de har fartøjer eller skydevåben. Hvorfor skal jeg ikke kunne tage med min lillebror, eller hvorfor skal min søn ikke kunne tage med mig, og være med til min rensdyrjagt? Selvfølgelig kan vi have divergerende meninger desangående, men i en helhedsbetragtning, så kan vi jo ikke have fartøjer alle sammen.

 

 

Sivert K. Heilmann, Atassut:

 

Tak. Jeg kommer herop som partiordfører.

 

Først vil jeg sige tak til landsstyremedlemmets besvarelse. Jeg siger ligeledes tak Karl Lyberth=s støtte til mine bemærkninger.

 

Jeg er også glad for, at vores folketingsmedlem Otto Steenholdt har taget sagen op i forhold til Folketinget. Men jeg er ikke glad for, .......................................

 

Jeg på grund af en teknisk fejl undladt at komme med bemærkninger omkring kommunefogedordninger og lignende, og vil så komme lidt nærmere ind på dem.

 


Vi er i princippet enige i det fremsatte forslag, og at det så bliver behandlet i udvalget, før det bliver taget op til 2. behandling. Alle disse ting skal tages med til vurdering. Og som jeg selv sagde, har jeg i 1995 fremsat et forslag omkring jagtbetjentordningen. Der har jeg været glad for, at man derved har afhjulpet politiet i deres opgaver, fordi overtrædelserne, og at de samtidig også har været med til at holde tilsyn med, at de forskellige regler i kommunen bliver overholdt. Jeg ved, at det er meget, meget svært at holde kontrol med det, fordi man skal .......... mangel.

 

Men omkring spørgsmålet om, hvem skal betale jagtbetjentordningen, så er vi begyndt at tænke, at det er noget landsstyret må undersøge nærmere. F.eks. at kommunefogederne og jagtbetjentene kan indgå i et samarbejde. Jeg mener heller ikke vi kan være uenige om dette punkt.

 

Jeg siger tak for de korte bemærkninger, jeg har fået lov til at fremkomme med.

 

 

Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for erhverv:

 

Tak.

 

Jeg skal til Otto Steenholdt sige, at det er forslag til landstingsforordning ikke betragtes, at det skulle godkendes af Folketinget.

 

I min forelæggelsestale kom jeg ind på, at vi skal udarbejde bekendtgørelser, og at man skal samarbejde med de danske myndigheder omkring udformning af  jagtbetjentuddannelsen, arbejdsbeskrivelser og lignende. Det er rammerne vi skal sætte, i samarbejde med den danske stat.

 

Vedrørende Johan Lund Olsen=s bemærkninger om, at Staten bør være medfinansierende i jagtbetjentordningen sagde jeg, at jeg ønsker at udvalget tager stilling til det. Det er kun Inuit Ataqatigiit der har bemærket det i 1. runde.

 


Jeg er fristet til at komme lidt uden om det punkt vi snakker om, og så besvare de ting. Vedrørende de, der ikke ejer en båd eller et skydevåben vil jeg sige, at jeg er enig med Hans Enoksen. Alle disse mennesker er vores medborgere, og de skal selvfølgelig have de samme rettigheder som alle os andre, også i forhold til de der har båd, og de der ikke har, samt med hensyn til udnyttelse af vores levende ressourcer.

 

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Når vi taler om fangst, så plejer vi at tale i det uendelige. Men jeg vil komme ind på, hvem der har ret til at tage på fangst. Selvfølgelig skal vi lovgivningsmæssigt ikke lukke af for muligheden for at tage på jagt, men vi skal jo også lige se tilbage på de regler vi har som grundlag.

 

Ligesom Hans, mener jeg at enhver der bor i Grønland, har ret til at tage på jagt. Men på den anden side må vi kigge på, at vi der er opvokset her i Grønland, er vant til at omgås skydevåben allerede fra barnsben, og vi ved hvilke farer det kan indebære.

 

Jeg er lidt betænkelig ved, at en person umiddelbart efter ankomsten får en sådan tilladelse, fordi vedkommende måske ikke har lært at omgås skydevåben.

 

Med hensyn til rettigheder indenfor jagtbetjentordningen, og de begrænsninger der ser ud til at være, så må vi høre Folketinget, hvis vi skal kræve nogle ting udover dette.

 

Der står ikke i paragrafferne noget om, at jagtbetjenten skal kunne borde fartøjer og konfiskere fangst. Der står blot om fiskeri, at det kun er kystinspektionen og politiet, der har disse beføjelser. Det vil jeg komme nærmere ind på, når vi kommer til næste punkt på dagsordenen.

 

 

Maliinannguaq Markussen Mølgård, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 


Med hensyn til erhvervsfremme, og forslag vedrørende Kangaatsiaq-området fra Knud Sørensen vil jeg støtte det, i håb om at udvalget også vil drøfte det indgående, da jeg jo tidligere har fremsat lignende forslag.

 

Lad os håbe, at man endelig opnår konkrete resultater, også med hensyn til Kangaatsiaq og erhvervsfremme dér.

 

Der blev fremført mange små forhindringer, men indenfor erhvervsfremme er der jo forsøgsordninger med hensyn til nye erhverv, dem må vi satse på i højere grad. Og jeg ved, at landsstyret også har det mål. Men det også meget ønskeligt, at man indgår i et tæt samarbejde mellem fiskerne, fangerne og kommunerne i forbindelse med sådanne tiltag.

 

Med hensyn til jagtbetjentordningen vil jeg fremføre, at det ser ud som om det er naturligt, ligesom flere har været inde på, at man retter henvendelse til den danske stat, fordi disse opgaver hører ind under det politimæssige arbejde. Vi ved, at vi bliver overvåget udefra. Der er sat mange begrænsninger med hensyn til de fangster, der har været drevet mange år, f.eks. laks og sildepiskere. Når der stilles så store krav til os, så vil det være naturligt at man også retter henvendelse til den danske stat, også med hensyn til beføjelserne.

 

Med hensyn til rensdyrjagten, så bliver der sat spørgsmålstegn ved, hvem der kan tage på rensdyrjagt. Jeg vil støtte Karl Lyberth og sige, hvorfor skal vi give så gode muligheder for andre udefra kommende, når vi selv her i vores eget land får alle de begrænsninger. Man kan jo også vende billedet og sige at vi, at det øjeblik vi kommer til Danmark, så kan vi slet ikke opnå tilladelse til at gå jagt eller noget som helst.

 

Vi har på dette område restriktioner. Vi har jagtbeviserne, men der er også nogle rettigheder der ligger indenfor området, som også vedrører rettigheder for hjemmehørende. Og jeg mener, at man bør kunne fastsætte nogle bestemmer omkring dette område.


 

Peter Ostermann, Atassut:

 

Ja, når man snakker om jagt, så bruger man mange ord. Vi har medmennesker her i Grønland, som i mange år har drevet rensdyrjagt, og som lægger meget vægt på den ........, og som værdsætter bare de får ét dyr tildelt. Det har været meget smertefuldt for sådan et menneske, efter at have ansøgt om en kvote, hvorefter han efter et afslag, fik tilbudt en kvote fra en udefrakommende. Men i det øjeblik man bliver nødt til at rationere eller indføre restriktioner, netop med det sigte at beskytte dyrene, så siger man, at alle og enhver skal have nytte af disse dyr. Men det er jo slet ikke tilfældet, og det har heller aldrig været sådan.

 

Når man fordeler kvoten til de enkelte kommuner så siger man, at den og den kvote er for Paamiut, den kvote for Nuuk og de andre kommuner. Sydgrønlænderne har ikke mulighed for at søge om kvotetildeling, og derfor kan man ikke sige, at det er til nytte for alle og enhver, når det aldrig har været tilfældet.

 

Men når man nu snakker om fangstdyr, og af de fredede dyr, der må vi endevende hele problematikken, for enten til næste år eller om endnu flere år, at finde ud af hvilken politik vi skal finde frem til. Det er derfor også glædeligt, at man allerede nu kommer med de forskellige spørgsmål, som kan være grundlaget for de næste års debatter, især hvad angår rensdyr og moskusokser. Og bemærkningen om, at det er åbent for alle og enhver er ikke rigtig, idet sydgrønlænderne ikke har lov til at søge om kvotetildeling.

 

 

Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:

 

Tak. Jeg har bemærket, at vi kommer mere og mere væk fra vores overskrift, hvorfor jeg nu også kommer op på talerstolen.


Årsagen til at jeg gerne vil komme på talerstolen er, at jeg er enig i landsstyremedlem Paviaaraq Heilmann=s bemærkninger, og han skal ikke være alene om at sige det. Selv om man kan fristes til at komme med yderligere bemærkninger, så vil jeg gerne stille ét eneste spørgsmål, hvem tilhører rensdyrene? Det er Grønlands rensdyr.

 

På den anden side, så kom man også ind på de udefra nytilkomne, så fristes man til at spørge, om landstinget vil tage en bestemmelse om at sige, at fordi I først kom her for et par dage siden, så skal I ikke betale i skat. Vil man være indstillet på at foretage sådan en bestemmelse?

 

Såfremt vi skal integrere de nytilkomne i samfundet, så har de deres rettigheder. Vi har også nogle eksempler på, at når de nytilkomne har været her i nogen tid, så udfører de også deres pligter, blandt andet det med at betale skat, hvilket er under mit resortområde. Det vil da også være mærkeligt at sige, at fordi I først kom for et par dage siden, så har I ikke lov til at bruge vores sygehusvæsen. Men samfundsgoder, og de hjælpemidler som samfundet nu har mulighed for at gøre tilbud af, de må være åbne for alle. Det samme må også gælde for rensdyrene.

 

Rensdyrene ejes jo ikke kun af helt bestemte regionale områder. Det er jo hele Grønlands Aejendom@, hvorfor jeg støtter de bemærkninger der er kommet fra landsstyremedlemmet for netop dette område.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit henvise til paragraf 43 i forretningsordenen. Vi foreslår, at landstinget går videre, da landstinget har erfaret, at der ikke skal indgås forhandling med den danske stat omkring jagtbetjentordningen. Vi indstiller, at denne sag bliver taget op af vores folketingsmedlem, og at vi så går videre til næste dagsordenspunkt. Og jeg afleverer så mit forslag her til landstingets formand.

 

 


Knud Sørensen, Atassut:

 

Nu har Inuit Ataqatigiit fremsat ønske om, at landstinget tager en beslutning. Så vil jeg på Atassut-gruppens vegne anmode om, at man stopper mødet for en tid.

 

Laannguaq Lynge, Siumut:

 

Fra Siumut støtter vi de bemærkninger der er kommet fra Atassut, og ønsker at mødet afbrydes.

 

Mødeleder:

 

Mødet afbrydes i 15 minutter, i henhold til de ønsker der er fremsat herom.

 

....................

 

Mødeleder:

 

Mødet er genoptaget, og vi fortsætter punkt 37.

 

Så er der en ting der skal fremføres fra Siumut og Atassut. Først skal jeg bemærke, at inden vi afbrød behandlingen af punkt 37, der er der fremsat et forslag i henhold til paragraf 43 i forretningsordenen, beslutter landstinget følgende og går videre til næste punkt på dagsordenen.

 

Da landstinget erfarer, at landsstyret ikke vil føre forhandlinger med den danske regering om eventuelt tilskud til jagtbetjentordningen beslutter landstinget, at sagen overgives til vores folketingsmedlemmer til videre foranstaltning.

 

Og så er der en udtalelse fra Siumut og Atassut, som fremføres Laanguaq Lynge, Siumut.


 

Laannguaq Lynge, Siumut:

 

Jeg fremfører Siumut og Atassut=s beslutningsforslag, idet landstinget henviser landsstyrets forslag til landstingslov om fangst og jagt til videre behandling i Fiskeriudvalget, inden 2. behandlingen, går tinget over til næste punkt på dagsordenen.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

 

Vi skal ikke fremføre yderligere bemærkninger, men politiets opgave og kommunefogedernes opgaver er beskrevet i retsplejeloven. Der er flere muligheder for at søge at øge bloktilskuddet. Men Siumut=s og Atassut=s gruppers beslutningsforslag har vi følgende bemærkninger til.

 

Før mødets afbrydelse her, har Atassut sagt det samme som Inuit Ataqatigiit og vi går ud fra, at det bliver behandlet i udvalget, og at denne enighed fortsætter i udvalgsarbejdet.

 

Med disse bemærkninger er vi klar til at man tager afstemning om sagen.

 

 

Mødeleder:

 

Vi skal gå til afstemning. Først ændringsforslag, fremsat af Siumut og Atassut, som har følgende ordlyd: Idet landstinget henviser landsstyrets forslag til landstingslov om fangst og jagt til videre behandling i Fiskeriudvalget, inden 2. behandlingen, går tinget over til næste punkt på dagsordenen.

 

De, der stemmer for dette forslag bedes rejse sig.

23.


De, der stemmer imod, bedes rejse sig.

Ingen.

De, der undlader at stemme, bedes rejse sig.

8.

 

Således vil forslaget gå videre til udvalgsbehandling i Fiskeri- og Fangsudvalget, inden det går til 2. behandling.