|
Dagsordenspunkt 37&37A-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 31. Oktober 1997 kl. 10.03.
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Siverth K. Heilmann, formand for Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget.
Tak. Betænkning afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg til 2. behandlingen af forslag til Landstingslov om fangst og jagt og forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri samt til de under punkterne henvise medlemsforslag:
Forslag fra Landstingsmedlem Knud Sørensen om etablering af nye erhverv i Kangaatsiaq Kommune.
Forslag fra Landstingsmedlem Niels MátâK= om ansættelse af en fangstbetjent- og fiskeri/jagtbetjent i Upernavik Kommune.
Forslag fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen om ophævelse af ordningen, hvorefter man kan gå på rendyrjagt, hvis man har held i lodtrækningen.
Og jeg skal fremlægge følgende betænkning:
Landstingets Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg har behandlet Forslag til Landstingslov om fangst og jagt, Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri samt de herunder henviste medlemsforslag på 3 møder. Udvalget bad på efterårsmødet 96 om, at spørgsmålet om betjentenes beføjelser blev afklaret med Rigsmyndighederne og konstaterer, at dette er sket.
Udvalget konstaterer således, at de to lovforslag hovedsageligt vedrører beføjelserne til jagt- og fiskeribetjentene. Udvalget noterer sig i den forbindelse med tilfredshed, at forslagene harm til hensigt at give jagt- og fiskeribetjentene reelle beføjelser.
Udvalget støtter forslagene ud fra den betragtning, at der er behov for øget kontrol med fangst, jagt og fiskeri af hensyn til de levende ressourcer.
Udvalget noterer sig, og er enig i, at jagt- og fiskeribetjentenes kontrollerende og tilsynsførende beføjelser adskilles fra, at det er politiet eller fiskeriinspektionen, der kan behandle sager indenfor kriminalretsplejen.
Udvalget indstiller således at Landstinget tilslutter sig de to forslag, som de er forelagt ved 1. behandlingen med følgende tilrettelser af sprogbrugen i de to forslag:
Udvalget indstiller, at betegnelsen Ajagtbetjent@ ændres gennemgående i begge forslag, således betegnelsen bliver Ajagt- og fiskeribetjent@, idet den pågældende, udover tilsyn med jagten, tillige holder tilsyn med lakse- og fjeldørredfiskeri.
Dernæst har udvalget med stor interesse noteret sig, at KNAPK mener, at jagtbetjentenes virke bør præciseres til at ligge i det kystnære område indenfor 3-sømilegrænsen. Udvalget skal henstille, at Landsstyret, ved forelæggelsen, omtalte vurdering af spørgsmålet afklares snarest, idet udvalget finder det vigtigt, at dette forhold præciseres.
Herefter skal udvalget fremsætte en række kommentarer til jagt- og fiskeribetjentordningen og hertil relaterede emner.
Det er udvalgets ønske, at jagt- og fiskeribetjentordningen bliver landsdækkende. Udvalget indstiller, at der ansættes én betjent i hver kommune, som finansieres af Hjemmestyret. Ønsker kommunerne yderligere betjente ansat, må kommunerne selv finansiere disse. Udvalget anbefaler, at Landsstyret nøje overvejer i hvilken takt, kommunerne skal have ordningen introduceret, således at de kommuner, hvor behovet for en jagt- og fiskeribetjent er størst, først får ordningen introduceret.
Angående finansieringsspørgsmålet erfarer udvalget, at den danske stats bloktilskud til Grønland for de kommende tre år skal genforhandles i den kommende tid. Et flertal i udvalget, bestående af Siumuts og Atassuts repræsentanter, mener ikke, at det ved 1. behandlingen rejste spørgsmål om den danske stats finansiering af jagtbetjentordningen, skal tages op med Rigsmyndighederne i denne anledning.
Et mindretal i udvalget, bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant indstiller overfor Landsstyret, at en medfinansiering af jagtbetjentordningen fra den danske stats side bliver gjort til genstand for et forhandlingskrav fra Grønlands side, eftersom mindretallet gør opmærksom på, at den danske stat fortsat har hele det politiske som det økonomiske ansvar for såvel politiet, retsvæsenet og det øvrige justitsvæsen i Grønland.
I forlængelse af udvalgets indstilling om, at der ansættes én jagt- og fiskeribetjent i hver kommune, skal udvalget tilslutte sig Niels MátâK=s forslag om, at der ansættes en jagt,- fiskeri- og fangstbetjent i Upernavik Kommune. Udvalget skal henlede opmærksomheden på, at under forudsætning af Landstingets tilslutning til nærværende betænkning, vil der, som i de øvrige kommuner, også blive ansat en jagt- og fiskeribetjent i Upernavik kommune.
Med henvisning til bestemmelserne om adgang til jagt i forslaget til Landstingslov om fangst og jagt, har udvalget bemærket sig, at jagten på kvoterede jagt- og fangstdyr, ikke mindst moskusokser og rensdyr, efterhånden er blevet attraktiv for mange. Udvalget har derfor drøftet, om der af hensyn til en bæredygtig udnyttelse af disse levende ressourcer, bør strammes op på reglerne for, hvem der kan opnå tilladelse til jagt på moskusokser og rensdyr.
Udvalget skal således opfordre Landsstyret til at tage ind i sine fremtidige overvejelser, om der ved disse jagter kan indføres en begrænsning gående på, at kun personer i den myndige alder kan opnå tilladelse til jagten. Derudover bør Landsstyret overveje, om der kun skal kunne gives tilladelse til jagten til personer, der har haft folkeregisteradresse i Grønland de seneste to år.
Udvalget mener, at dette er spørgsmål, der skal overvejes grundigt og ses fra flere vinkler. Derfor har udvalget bedt Landstingets Lovudvalg om også at kommentere dette spørgsmål.
Udvalget har i forbindelse med behandlingen af adgangen til jagt også behandlet forslaget fra Anthon Frederiksen om ophævelse af ordningen, hvorefter man kan gå på rensdyrjagt, hvis man har held i lodtrækningen.
Den alternative ordning, der foreslås, kan udvalget ikke tilslutte sig. Udvalget skal gøre opmærksom på, at antallet af jagtbevisindehavere overstiger den årlige kvote af dyr, der må nedlægges. Forslaget om, at hver jagtbevisindehaver tildeles ret til et bestemt antal dyr, vil således medfører, at kvoten hæves, hvilket udvalget, ud fra hensyn til artens overlevelse, ikke kan tilslutte sig.
Udvalget har drøftet andre mulige ordninger for rensdyrjagten. Udvalget kan ikke gå ind for en ophævelse af lodtrækningsordningen, idet udvalget er opmærksom på, at det er vanskeligt at tilvejebringe en ordning, der tilgodeser så mange hensyn som muligt.
Udvalget finder det dog uhensigtsmæssigt, at det under den nuværende ordning er mulig for personer, der ikke påtænker at anvende licensen, søger den alligevel for derefter hvis den pågældende får licensen, at lade andre udnytte den. Landsstyret bør i den forbindelse overveje om en vis opstramning af den gældende ordning omkring tildelingen af licens til rensdyrjagt kunne ske ved, at der kun kan tildeles én licens til hver husstand.
Afslutningsvis skal udvalget fremsætte en række kommentarer til forslaget fra Knud Sørensen om etablering af nye erhverv i Kangaatsiaq Kommune.
Udvalget kan grundlæggende støtte forslaget. Det skal i den forbindelse understreges, at udvalget udtaler sig indenfor sit fagområde, men det er vigtigt, at der igangsættes initiativer generelt, som forslaget lægger op til. Udvalget skal opfordre alle Landsstyremedlemmer til at besøge kommunen for på tæt hold at danne sig et overblik over mulighederne.
Udvalget er bekendt med, at der har været foretaget forsøgsfiskeri efter rognbærende stenbidere i kommunen, som gav lovende resultater, ligesom der vil blive igangsat forsøgsfiskeri efter krabber. Udvalget opfordrer Landsstyret til at følge op på disse med henblik på igangsætning af produktion og har bemærket, at man på nuværende tidspunkt vil vurdere mulighederne for opstart af egentlig produktion af stenbiderrogn i Kangaatsiaq Kommune.
I forlængelse heraf skal udvalget minde om i sin betænkning fra FM 1997, hvor Landsstyret opfordredes til, at andre end Royal Greenland bør gives mulighed for at drive de tilskudsfinansierede bygdeanlæg. Udvalget er bekendt med, at en alternativ anvendelse af bygdeanlæggene indgå i Landsstyrets overvejelser og udvalget skal i den forbindelse opfordre Landsstyret til at være meget opmærksom på mulighederne herfor i Kangaatsiaq Kommune, ikke mindst i Attu.
Men den ovenfor nævnte tilrettelse af sprogbrugen i Forslag til Landstingslov om fangst- og jagt og forslag om Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri, indstiller udvalget, at begge lovforslag overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Udvalget har følgende medlemmer: Lars Karl Jensen, Siumut, Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit, Otto Steenholdt og Siverth K. Heilmann, Atassut og Hans Enoksen, Siumut.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug:
På Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for betænkningen fra Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende forslag til Landstingslov om fangst og jagt, forslag til ændring af landstingslov om fiskeri samt de tre landstingsmedlemsforslag, som er henvist hertil.
Under 1. behandlingen af Landsstyrets forslag til de ændrede love kunne jeg med tilfredshed notere, at der i al væsentlighed var støtte til begge forslag.
Landsstyret har bemærket, at udvalget efter udvalgsbehandlingen anbefaler, at de to lovforslag vedtages med mindre ændringer.
Konkret ønsker udvalget en præcision af betegnelsen for jagtbetjentene, så det i lovene klart kommer til at fremgå, at de både skal kontrollere jagt og fiskeri. Derfor foreslås, at de betegnes jagt- og fiskeribetjente fremfor alene jagtbetjente. Denne ændring er aktuel i henholdsvis ' 10 i forslag til landstingslov om fangst og jagt og i ' 27 i forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri. Landsstyret kan tilslutte sig ændringsforslaget.
Endvidere har udvalget konstaterer, at KNAPK mener, at jagtbetjentenes virke bør præciseres til at ligge i de kystnære områder indenfor 3-sømilegrænsen. Udvalget har henstillet, at dette spørgsmål bør afklares snarest, idet udvalget finder det vigtigt, at dette forhold præciseres.
I henhold til ' 1 i forslag til landstingslov om fangst og jagt, samt ' 1 i landstingslov om fiskeri, er lovenes gyldighedsområde det grønlandske land- og fiskeriterritorium. I medfør af disse bestemmelse vil jagt- og fiskeribetjentene kunne udøve deres beføjelser i hele det grønlandske land- og fiskeriterritorium.
Det er Landsstyrets opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at begrænse jagt- og fiskeribetjentens virke til kun at ligge i det kystnære område indenfor 3-sømilegrænsen. Der kan i den forbindelse henvises til 1. behandling af lovforslaget til ændring af landstingslov om fiskeri, hvori det tydeligt blev fremført, at jagt- og fiskeribetjentene i første omgang kun vil udøve kontrol med ørred- og laksefiskeri.
Specielt indenfor laksefiskeriet vil en indskrænkning i jagt- og fiskeribetjentenes kompetenceområde til at ligge indenfor 3-sømilegrænsen være uheldig, da noget af laksefiskeriet foregår udenfor denne grænse.
Landsstyret vil sideløbende med etablerende af den landsdækkende jagt- og fiskeribetjentordning afdække behovet for kontrol af fiskeri efter andre fiskearter end ørred og laks, sådan som udvalget i sin betænkning har lagt op til.
Udvalget har herudover en række kommentarer til jagt- og fiskeribetjentordningen og hertil relaterede emner.
For det første er det udvalgets ønske, at ordningen bliver landsdækkende. Man indstiller endvidere, at der ansættes én jagt- og fiskeribetjent i hver kommune, som skal finansieres af Hjemmestyret. Kommuner, som ønsker yderligere betjente ansat, bør efter udvalgets opfattelse selv finansiere dette.
Desuden indstiller man, at Landsstyret nøje overvejer i hvilken takt, kommunerne skal have ordningen introduceret, så kommuner med størst behov for at få betjente bliver tilgodeset først.
Landsstyrets planer om udvidelse af ordningen indebærer, at der bliver tale om en landsdækkende og 100 %-hjemmestyrefinansieret ordning med ansættelse af jagt- og fiskeribetjentene under Hjemmestyret, i princippet som det er tilfældet for fiskerilicenskontrollørerne. Dog vil de skulle placeres decentralt i kommunerne, men med reference til en central myndighed.
Herved opnås en ensartethed i deres kontroludøvelse. Man arbejder derfor også i øjeblikket på at færdiggøre et uddannelsesprogram for nye jagt- og fiskeribetjente, ligesom de nuværende betjente ventes at skulle gennemføre dele af en sådan uddannelse.
Med den foreslåede bevilling vil der ikke fra starten af 1998 komme jagt- og fiskeribetjente alle steder. Man stiler således mod en gradvis udbygning, så det efterhånden bliver muligt at få jagtbetjente i samtlige kommuner, så vidt muligt ud fra de faktiske behov.
Indtil da er det hensigten at søge at overtage de eksisterende jagtbetjentordninger og udvide med nye, hvor behovet skønnes størst. Desuden vil man i en overgangsfase søge at lade betjentene i kommuner, hvor det geografisk vil være hensigtsmæssigt, kontrollere mere end den kommune som de operere ud fra. Man er i øjeblikket i dialog med KANUKOKA derom.
Landsstyret mener derimod det vil være betænkeligt, at indføre flere forskellige parallelle ordninger. Herved ville man både få én ordning med jagt- og fiskeribetjente ansat og finansieret af Hjemmestyret, og andre betjente ansat af de enkelte kommuner, der dels finder behov for at have flere betjente og dels er i en økonomisk gunstig situation, som muliggør en kommunal ansættelse. Noget sådant kunne på flere måder giver en uens kontrol i de forskellige kommuner.
For det andet har udvalget på baggrund af 1. behandlingen diskuteret, hvorvidt finansieringen af jagt- og fiskeribetjentordningen bør gøres til genstand for forhandlinger med den danske stat i forbindelse med de kommende bloktilskudsforhandlinger.
Et flertal bestående af medlemmerne fra Siumut og Atassut mener ikke, at dette spørgsmål skal tages op med Rigsmyndighederne i denne anledning.
Inuit Ataqatigiits repræsentant i udvalget er uenig heri. Dette sker blandt andet med den henvisning til, at den danske stat fortsat har hele det politiske og økonomiske ansvar for politiet, retsvæsenet og det øvrige justitsvæsen i Grønland. Landsstyret har bemærket sig denne uenighed i udvalget.
Man kan samtidig tilslutte sig det synspunkt, som udvalget i sin betænkning giver udtryk for om karakteren af de lovfastsatte beføjelser til jagt- og fiskeribetjentene. Således tilkendegiver et enstemmigt udvalg, at der ikke hersker tvivl om, at jagt- og fiskeribetjentenes beføjelser er forskellige fra politiets. Udvalget tilføjer, at jagt- og fiskeribetjentenes kontrollerende og tilsynsførende beføjelser er adskilt fra politiet og fiskeriinspektionen, idet sidstnævnte begge behandles indenfor kriminalretsplejen.
Denne fortolkning er Landsstyret enig i. Derfor er man på linie med flertallet i udvalget om, at der på nuværende tidspunkt næppe er grundlag for direkte at medtage spørgsmålet om finansieringen af jagt- og fiskeribetjentordningen i de kommende bloktilskudsforhandlinger med den danske stat.
Landsstyret tilslutter sig udvalgets indstilling til forslaget fra Landstingsmedlem Niels MátâK=. Ansættelsen af en jagt- og fiskeribetjent i Upernavik kommune prioriteres højt i udvidelsesplanen.
Udvalget omtaler i sin betænkning bestemmelserne om adgangen til jagt på moskusokser og rensdyr. Konkret opfordres til, at kun personer i den myndige alder kan opnå tilladelse til jagten. Endvidere taler udvalget for, at kun personer med folkeregisteradresse i Grønland i de seneste to år skal kunne få adgang til denne jagt. Begge dele er af udvalget videresendt til Lovudvalget til behandling der også.
Landsstyret tager udvalgets indstilling til foreløbig efterretning, idet man i første omgang afventer Lovudvalgets synspunkter i den pågældende sag.
Landstingsmedlem Hr. Anthon Frederiksen har stillet forslag om at ophæve ordningen med lodtrækning i forbindelse med adgangen til rensdyrjagt. Landsstyret kan tilslutte sig udvalgets bevæggrunde for at afvise forslaget.
Udvalget peger i stedet dels på adgangen til at overdrage licenser ved fuldmagt, dels på muligheden for at begrænse antallet af licenser til én licens pr. husstand. I øjeblikket foretages en evaluering af jagten i 1997 i forhold til kommunerne og KNAPK. Begge dele er medtaget i evalueringen og indgår således i de videre overvejelser forinden næste års jagt.
Landstingsmedlem Knud Sørensen har stillet forslag om etablering af nye erhverv i Kangaatsiaq Kommune.
Udvalgets opfordring til alle Landsstyremedlemmer om at besøge kommunen for på tæt hold at danne sig et overblik over mulighederne tager Landsstyret til efterretning.
På fiskeriområdet har Landsstyret gennemført forsøgsfiskeri efter rognbærende stenbidere i foråret 1997, og man er nu igang med forsøgsfiskeri efter krabber i kommunen. Forsøgsfiskeriet efter rognbærende stenbidere gav lovende resultater, som giver anledning til optimisme med hensyn til fremtiden. I den forbindelse agter Landsstyret at følge op på forsøgsfiskeriet efter rognbærende stenbidere eventuelt ved støtte til køb af redskaber til fiskeriet, så fiskeriet vil kunne overgå til kommercielt fiskeri til gavn for beskæftigelsen i kommunen.
Forsøgsfiskeriet efter krabber startede primo oktober og de foreløbige resultater tyder på, at der er gode forekomster af krabber i området. Forsøgsfiskeriet bliver gennemført i samarbejde med 2 lokale fartøjer, som er udstyret med midler fra bevillingerne til AMIS= krabbeprojekt.
Landsstyret vil først afslutte forsøgsfiskeriet efter krabber, før man tager stilling til hvordan og hvorledes disse forekomster kan udnyttes i fremtiden.
Med hensyn til udvalgets opfordring til Landsstyret om at give andre end Royal Greenland mulighed for at drive de tilskudsfinansierende bygdeanlæg, tager Landsstyret udvalgets opfordring til efterretning.
Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, der på nuværende tidspunkt er ved at kortlægge ressourcerne omkring de enkelte bygder, for herefter at undersøge mulighederne for udnyttelse af ubenyttede produktionsanlæg i bygder til produktion af levende ressourcer, samt undersøge mulighederne for alternativ udnyttelse af ubenyttede anlæg i bygderne samt søge ovenstående beskrevet, idet der henseende til finansiering undersøges muligheder for alternativ anvendelse af Hjemmestyrets tilskud til bygdedrift.
Jeg vil på den baggrund bede Landsstyret følge anbefalingen fra udvalget om at stemme for forslaget til henholdsvis landstingslov om fangst og jagt og om ændring af landstingslov om fiskeri med de ændringsforslag, som fremgår af betænkningen.
Hans Enoksen, ordfører for Siumut.
Forslag til landstingslov om fangst og jagt samt forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, og ligeledes til medlemsforslagene har vi følgende bemærkninger fra Siumut.
Med henvisning til vores bemærkninger ved 1. behandling af forslagene skal vi knytte følgende bemærkninger til betænkningen afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg samt forslagene, idet vi kræver vores støtte til udvalgets betænkning.
Et enigt udvalg indstiller ændring af jagtbetjentenes stillingsbetegnelse til Afiskeri- og fangstbetjent@. Siumut går ind for den foreslåede ændring af stillingsbetegnelsen, betjentene skal ikke alene holde kontrol med jagt, men har også omfattende opgaver m.h.t. kontrol af fiskeri efter hellefisk, ørreder og laks.
Vi ønsker nærmere definering af fiskeri- og fangstbetjentenes kompetence, idet det de rejser sig om definering af kontrol med de kystnære aktiviteter, samtidig skal man klargøre opgaverne udenfor de kystnære farvande, idet det er vigtigt med klar definition af kontrolinstansernes kompetenceområder.
Endelig ønsker vi at fiskeri- og jagtbetjentordningen kommer til at gælde for hele landet, således at betryggende kontrol kan gennemføres i alle kommuner.
Samtidig ønsker vi, at Landsstyret har øjnene åbne for forholdene i kommuner med langstrakte kyststrækninger med deraf omfattende kontrolopgaver, idet det er mærkbart at det i visse kommuner ikke er nok med en betjent.
Uden yderligere bemærkninger til medlemsforslagene går vi ind for udvalgets indstillinger, og vi indstiller, at forslaget i sin nuværende form behandles i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget forinden 3. behandlingen her i salen. Tak.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut.
Landstingets Lovudvalg har fra Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg fået oversendt forslag til landstinglov om jagt og betjente, og om anmodning om at se på forslagets ' 3, 4 og 5.
Landstingets Lovudvalg har afholdt et haste møde, men p.g.a. den korte tidsfrist har udvalget ikke kunne nå at fremkomme med en egentlig udvalgsbeslutning til forslaget. Landstingets Lovudvalget er dog interesseret i at gennemgå det af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets rejste spørgsmål og skal foreslå, at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandlingen, samt at der afholdes et fælles udvalgsmøde med deltagelse af såvel Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget som Lovudvalget.
Vi har modtaget en betænkning der indeholder flere henstillinger til Landsstyret. Igennem betænkningen fik vi en forklaring på, hvilke beføjelser jagtbetjentene har, og dette er blevet til i samråd med statslig myndighed, som vi i Atassut, og som medlem af udvalget er tilfredse med.
Landstingets formål gennem flere år er nu nået, og vi håber at jagtbetjentordningen bliver en succes. Det siger vi med erindring om, at de kommendes jagtbetjentes beføjelser er anderledes end politiets.
Udvalgets forslag om ændret betegnelse går Atassut ind for. Samtidigt vil Atassut anmode Landsstyret om, at jagt- og fiskeribetjentenes arbejdsopgaver bliver præciseret, således at udøvelse af opgaverne sker indenfor 3-sømilegrænsen, sådan som udvalget også har indstillet overfor Landsstyret.
Jagt- og fiskeribetjentordningen vil naturligvis gælde for hele Grønland og kommunerne får hver især mulighed for at ansætte en betjent og vi er også enige i, at nogle kommuner kan ansætte flere jagt- og fiskeribetjente for egen regning.
Selvom vi i Atassut kan være enig i betjentenes aflønning fra landskassen, så har vi i Atassut før sagen kom til debat her i salen haft den opfattelse at det i realiteten er Justitsministeriet som burde afholde udgifter til aflønning. Vi har haft forespørgsel til sagen til Justitsministeren ved vores medlem af Folketinget ved Folketingets åbning.
Imidlertid har vi ikke fået svar endnu. Atassut har via sit medlem i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug orienteret om sagen og bad udvalget om at komme med sin vurdering i et lukket møde. En vurdering som sker i et lukket udvalgsmøde bliver modtaget som et godt forslag og derefter bliver fremlagt som eget forslag er efterhånden meget almindeligt.
Et øjeblik jeg skal lige hente papiret.
Og en vurdering som sker i et lukket udvalgsmøde bliver modtaget som et godt forslag og derefter bliver fremlagt som eget forslag er efterhånden meget almindeligt, det siger vi, for Atassuts idé med at undersøge en sag, og i den forbindelse at afvente svar fra en minister bliver nu fremsat som et krav fra Inuit Ataqatigiit endda med et krav om at alle udgifter vedrørende betjentordningen skal afholdes af staten.
Som det også kan læses i betænkningen er det i orden for Atassut, at nyetableringer bliver bekostet fra Landskassen, men Atassut havde forelagt spørgsmålet til vurdering i udvalget med henvisning til hvem der afholder udgifter til politiet.
Med disse bemærkninger vil vi stemme nej til mindretalsudtalelsen uden dog at gemme forslaget i en skuffe. Vi har ikke indvendinger imod, hvis Landsstyret med spørgsmålet i deres forhandlinger, ligesom Atassut=s repræsentant i Folketinget påtænker at holde sagen varm.
Atassut finder det interessant med hensyn til udvalgets synspunkter vedrørende stærkt kvoterede fangstdyr. Det er rigtigt, at de kvoterede dyr er meget få i forhold til jægerne, hvorfor det kræver en ordning i en eller anden form.
Udvalgets synspunkter i 2 emner har vi drøftet med interesse, men også for at sikre om en ordning kan udøves uden lovmæssig hindring støtter vi udvalgets ønske om et samråd med Lovudvalget.
Vi vil gerne henstille til Landsstyret om, at tænke på, om jagt af stærkt kvoterede dyr kun kan udøves af personer som er fyldt 18 år, og som det andet, at en person først får en jagtrettighed når vedkommende har været registreret i folkeregistret i 2 år som herboende.
Ud fra den grønlandske tradition kan man diskutere aldersgrænsen på 18 år, men her kan vi blot henvise, at en person under 18 år kan udøve fangst ubegrænset på ikke kvoterede dyr, og kan deltage på rensdyrjagter uden at deltage i skyderiet.
Da vi henviser til folkeregistret er det fordi, at ordningen med fuldt skattepligtighed i Grønland de seneste 2 år vil være meget tidskrævende, i forhold til det andet, med det at være tilmeldt folkeregistret.
Idet vi er enig med Hr. Anthon Frederiksens forslag skal vi ikke komme med en kommentar hertil. Udvalget henstilling til Landsstyret om en opstramning af ordningen med at udstede tilladelse til at nedlægge rensdyr er vi i Atassut enig i, og vi ønsker at man i overvejelserne medtager at indføre en ordning hvorefter en husstand får en kvote på ét dyr.
Der er mange i forvejen som påpeget, at alt for mange der får tildelt en kvote, hvorefter de sælger til en der ikke var kommet i betragtning.
Udvalgets støtte til Knud Sørensens forslag om at forholdene i Kangaatsiaq rettes op støtter vi også i Atassut. Udvalgets henstilling om at Landsstyret inspicerer forholdene i Kangaatsiaq på nært hold er vi enige i, f.eks. m.h.t. at byen bliver hjemsted for fiskeri af stenbidere og krabber.
M.h.t. Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets ændringsforslag i sin betænkning som også omhandler om indførsel af jagt- og fiskeribetjentordningen skal Atassut indstille til Landsstyret om, at man revurdere disse tiltag om 2-3 år.
Med disse ord går Atassut ind for udvalgets betænkning, samtidig med at vi giver udtryk for udvalgets gode arbejdsindsats.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Først skal jeg lige komme med en præcisering, at vi her agter at kommentere begge de omhandlede forslag til punkt 37 samt 37a samlet, og ikke hver for sig.
For såvidt angår jagtbetjentordning har IA som det sidst en mindretalsindstilling i de betænkning som udvalget her har afgivet, og som vi naturligvis vil fastholde i den afstemning vi kommer til at foretage efter denne 2. behandling.
Det er beklageligt for os, at konstatere at vores ønske om, at den danske stat skal være medfinansierende part omkring jagtbetjentordningen ikke har vundet tilslutning i udvalget også eftersom der som bekendt under 1. behandlingen opstod en enighed om det ønskelige heri fra såvel Atassut som Inuit Ataqatigiit.
Men som vi desværre har set det så tit så skete der som bekendt jo også det, at Atassut har vendt på en tallerken efter 1. behandlingen, hvilket må siges at været blevet en kedelig tradition for dette part, dette er meget beklageligt.
Når IA under betænkningsarbejdet har været nødsaget til at tage et mindretalsforbehold skal dette ses i lyset af, at den danske stat jo fortsat og dermed uændret har hele den politiske samt økonomiske ansvar for politiet, retsvæsenet og det øvrige justitsvæsen. Til trods herfor så er det jo heller ikke ubekendt for os at dem hermed forbunden kontrolvirksomhed og politimæssige tilsyn med en del af vort hovederhverv i de seneste år i takt med at politiet arbejdsopgaver samtidigt er vokset som følge af statens udhuling af de økonomiske rammer der har været til politiets rådighed.
I betragtning heraf er det derfor også kun naturligt, at staten medfinansierer denne ordning med jagtbetjente vi nu er kommet til at finansiere selv, idet vi jo rent faktisk aflaste politiet for en del af deres allerede lovbundne opgaver.
Vi er vidende om, at den danske regering i forbindelse med forslaget for en Finanslov for 1998 i Danmark nu har foreslået ekstra 300 mio. kr. til politiets bevillinger. Det er glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at konstatere, at den danske regering nu tager dette initiativ, idet vi samtidigt skal gøre os forhåbninger om, at vores herværende politi der som nævnt har fået voksende arbejdsopgaver år for år, ligeledes får en del af kagen.
Når dette er sagt vil det derfor også efter vores opfattelse være ganske naturligt såfremt den danske regering blot kunne lade os få en del af kagen med omkring 5-6 mio. kr. af denne bevilling på 300 mio. kr. til et medfinansieringstilskud til vores jagtbetjentordning ud fra devisen: Når det regner på præsten, så drypper det også på degnen.
At dette er desto mere vigtig fremgår jo også af, at vi nu kan konstatere, at Landsstyret i forbindelse med 3. behandlingen af Finansloven for 2998, har foreslået at nedskære det oprindelige bevillingsønske for jagtbetjentordningen med 6 mio. kr.
Vi skal derfor igen gentage at de andre partier efter en moden betænkningstid nu vil udvise større forståelse for vores mindretalsindstiling i betænkningen og dermed muliggøre, at Landsstyret tager disse forhold med i den kommende bloktilskudsforhandlinger med den danske stat.
Når det nu alligevel viser sig, at man ikke har forståelse herfor, skal vi allerede her forhåndsmeddelse af Inuit Ataqatigiit agter at tage dette spørgsmål op i forhold til det reformarbejde som Retsvæsenkommissionen endnu er igang med. For ikke helt at forlade jagtbetjentordningen i denne omgang skal vi endnu engang med henvisning til vores bemærkninger ved 1. behandlingen gentage at det for IA er overordentligt vigtigt, at samtlige kommuner får mulighed fort ansættelse af en central finansieret jagtbetjent, og at det er vores opfattelse at det må stå frit for kommunerne at ansætte en eventuelt medhjælper i forhold til behovet.
Som det ses er Landsstyret betænkelige i dette spørgsmål under henvisning til en fare for uens praksis fra kommune til kommune. Vi må imidlertid i denne forbindelse påminde Landsstyret om, at der er jo kommunal selvstyre i henhold til grundlovens bestemmelser, det vil med andre ord sige, at de også selv kan ansætte en medhjælper ud fra aktuel behov og muligheder.
M.h.t. jagt på de i forvejen kvoterede arter som eksempelvis rensdyr og moskusokser og spørgsmålet om især, hvilke grupper i samfundet der fremover skal have en jagtret på disse er dette også blevet berørt i betænkningen.
Inuit Ataqatigiit er principielt tilhænger af, at kun personer med folkeregisteradresse i Grønland de seneste 2 år skal have en adgang til denne jagt når der vel afmærke er tale om fritidsjægere. Eftersom den nuværende ordning hidtil har skabt så stor røre i befolkningen og at man her mener at der sker en uretfærdighed i forhold til at nytilkommende fra Danmark på trods af disse arter jo også er strengt kvoterede.
Vi mener derfor at Lovudvalget forinden 3. behandlingen skal have en mulighed for at give sit besyv med.
Samtidig vil vi dog atter her meddele, at vi netop på denne del af problemet agter at stramme lovgivningen, men at vi også finder behov for en grundig behandling og overvejelser i Lovudvalget af eventuelt mulighed for at ikke myndige skal nægtes sådan en adgang til de kvoterede arter.
Såvidt angår de gældende licenstildelingsordninger m.h.t. fritidsjægeres jagt på rensdyr skal Inuit Ataqatigiit imidlertid også indstille, at der fremover kun bliver givet én licens pr. husstand m.h.p. en mere retfærdig fordeling af de kvoterede arter, således at flest mulige kan få glæde af ordningen.
Da vi kan erklære os enige i de andre berørte afsnit i betænkningen og eftersom vi er tilfredse med landsstyrets svar til disse skal jeg blot udtale, at vi som sædvanlig glæder os til det fortsatte arbejde omkring disse spørgsmål i Lovudvalget.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os betænkningens indhold, idet vi dog samtidig skal meddele, at vi fortsat fastholder vores mindretalsindstilling heri.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Med henvisning til Akulliit Partiiat=s bemærkninger under 1. behandlingen af forslaget til Landstingslov om fangst og jagt samt forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri, hvor der generelt er enighed i partierne støtter jeg udvalgets ønske om præcision f betegnelsen for jagtbetjentene, så det i lovene klart kommer til at fremgå, at de både skal kontrollere jagt og fiskeri som der også er udtrykt ønske om under 1. behandlingen.
M.h.t. 3-sømilegrænsen mener vi fortsat at begrænsning af virke området til 3-sømil fra kysten er upraktisk ihvertfald hvad angå laksen. M.h.t. indstillingen om, at der ansættes en jagt- og fiskeribetjent i hver kommuner og som skal finansieres af Hjemmestyret, må jeg bemærke, at det rent sikkerhedsmæssigt ikke er nok med en, hvorfor at der må sikres mindst en medhjælper til hver ansat jagt- og fiskeribetjent.
Jeg mener at der bør være et krav ved lov. Medhjælperen kunne eventuelt være kommunens forpligtigelse.
Resten at det under svarnotatet forhold har jeg støttet, hvorfor jeg tager betænkningen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets betænkning samt Landsstyremedlemmets svarnotat vedrørende dagsordenspunktet 37 og 37a, og jeg vil her henvise til mine bemærkninger under 1. behandlingen af disse sager.
Jeg er glad for, at der fra Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug og Landsstyret med stor forståelse anbefales, at man i de pågældende landstingslove betegner det i forslagene, såkaldte fiskeribetjente og jagtbetjente, herefter som fiskeri- og jagtbetjente under et.
Videre er det glædeligt, at udvalget har forståelse for forslaget fra KNAPK har en anbefaling herom. Endelig kan jeg være enig i Udvalgets anbefaling til Landsstyret om, at Grønlands Hjemmestyre ansætter en fiskeri- og jagtbetjent i hver enkelt kommune, da denne anbefaling også stemmer overens med forslaget fra forslaget fra Landstingsmedlem Niels Mátâk=.
Jeg er også af den mening af det bare er helt naturligt, at Landsstyret i de foreliggende forhandlinger med den danske regering om bloktilskuddet fra den danske stat til Grønland også medtager i forhandlinger om den danske stat ikke kan deltage i aflønning af fiskeri- og jagtbetjentene.
Endelig er jeg enig i Udvalgets indstilling til Landsstyret og det er vedrørende stramning af regelsættene om rensdyrjagt og moskusoksejagt, da det efterhånden er på tide kraftigt, at sætte spørgsmålstegn ved udlændingens mulighed for at kunne tage på rensdyr- og moskusoksejagt.
Vi er allerede vidende om de omtrentlige tal af rensdyr og moskusokser, og at antallet af disse ikke er nok til at de kan jagtes af alle og enhver. Derfor vil det være på sin plads, at man må sætte en stopper for muligheden for at også udlændinge også kan deltage i rensdyr- og moskusjagten. Når vi f.eks. opholder os i andre lande ikke mindst ikke på mindste måde kan få lov til at skyde eller fange et eneste dyr, såfremt kravbeviser m.v. ikke er blevet godkendt og opnået.
Derfor kan man sige, at udlændingenes og de tilkaldtes jagtrettigheder er alt for nemme i forhold til vores love ikke mindst når jagten på rensdyr og moskusokser allerede er så restriktivt her for landets egen befolkning.
Jeg er også af den mening at man helt uden at forbyde de tilkaldte for jagtdeltagelse kan løse dette spørgsmål ved at skabe og udstede fritidsjagtbevis. Dette vil kunne realiseres nemt. Førhen har det f.eks. været 3 former for fangst- og jagtbeviser.
Eksempelvis kan fangst- og jagtbeviser inddeles i følgende grupper:
For det første: Bevis for erhvervsfiskere og jægere.
For det andet: Bevis til fritidsjagt til grønlændere eller tilkaldte der enten ved ægteskab med hjemmehørende må anses for eller er blevet helt fastboende.
For det tredje: Til udlændinge eller tilkaldte der kun for en ganske kort eller tidsbestemt perioder opholder sig i landet.
De i nr. 1 og nr. 2 nævnte grupper skal kunne jage som hidtil, men de der er anført under 3 må ikke kunne deltage under rensdyr- og moskusoksejagt eller jagte andre udryddelsestruede dyr.
En sådan ordning har intet som helst at gøre med racediskrimination at gøre, og kan på ingen måde sammenlignes med skattepligten eller de forpligtigelser det offentlige har overfor borgerne.
Vedrørende Kangaatsiaq kommune har jeg god forståelse for Landstingsmedlem Knud Sørensens forslag, da forslaget har store lighedspunkter med mit forslag vedrørende sagen på et tidligere tidspunkt.
Jeg har på et tidligere tidspunkt også anført, at pågældende kommune har fået en stor tilbagegang i erhvervslivet, og har mistet indtægtsmuligheder i forbindelse med tilpasning indenfor fiskeriet.
Problemerne har været kendt længe og derfor burde Landsstyret have haft taget tiltag på et tidligere tidspunkt, inden problemerne blev alt for store. Derfor er det nødvendigt, at der foretages særlige tiltag for at løse sådanne problemer, ligesom det blev drøftet omfattende i forbindelse med Forslag til Finanslov for 1998.
M.h.t. bygdeproduktionsanlæg der helt eller delvis ikke bliver benyttet har der i Landstinget været debatter herom allerede førhen, derfor er det utilfredsstillende at man vil undersøge om disse kan anvendes til andre formål, da undersøgelsen først kan ske når Udvalget for Fiskeri-, Fangst og Landbrug har påpeget dette.
Derfor mener jeg, at m.h.t. den langsommelige behandling af sager vedrørende bygderne, at man igen bør overveje at få et Landsstyremedlem for Bygderne. En del af bygderne står jo tilbage i forhold til resten af samfundet m.h.t. service og udvikling eksempelvis at bygderne stadigvæk har utilfredsstillende forsyning af varer og anden form for forsyning varetages endnu utilfredsstillende ikke mindst når man tænker på islægsbygderne.
Med disse bemærkninger skal jeg derfor med hensyn til lovforslaget efter betænkningen fra Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug som har været lydhøre overfor mine bemærkninger og medgivet og godkendt dem til sagens 2. behandling sammen med hidtidige resultater i sagen stemme for en vedtagelse.
Paaviaaraq Heilmann , Landsstyremedlemmet for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Først skal jeg udtale, at jeg er glad for at samtlige partier og Kandidatforbundet støtter forslaget vedrørende de 2 forslag, nemlig Landstingslov om Fiskeri og ændring af Lov om fangst og jagt, at de godkender det, samt også godkender udvalgets indstillinger.
Hvis jeg skal kommentere partiernes ordførerindlæg enkeltvis, så blev det fra Siumut sagt, at m.h.t. ændring af betegnelsen, d.v.s. samtlige partier og Kandidatforbundet går ind for at man ændre betegnelsen således at det kommer til at hedde AFiskeri- og Fangstbetjent@.
Siumut ordfører kom også ind på, at man kan kontrollere hellefiskeri her har vi sagt, at det er ørred- og laksefiskeri der skal kontrolleres, men også andre ting som jeg allerede har nævnt i min besvarelse til Udvalget er at disse vil indgå i Landsstyrets vurdering af sagen, og hermed kan man muligvis også medtage hellehellefiskeri kontrol, at det skal med i det videre arbejde.
M.h.t. Atassut=s ordførerindlæg, går man også indfor ændring af den foreslået betegnelse, således at det kommer til at hedde AFiskeri- og Fangstbetjente@, ligesom udvalget har indstillet.
Og jeg har også konstateret, at samtlige partier også Kandidatforbundet m.h.t. rensdyr eller ikke Kandidatforbundet, men andre partier m.h.t. at rensdyr af kvoterede arter, at man har en licensuddeling til pr. husstand eller ved lodtrækning, det forstår jeg, at man gerne vil se en sådan ordning, og dette vil også indgå i mine vurderinger omkring en ændring af rensdyrjagttilladelsen kan uddeles. Det skal vi nok være opmærksomme på, og arbejdet vil også udgå fra denne indstilling.
Og m.h.t. Kangaatsiaq kommune, så skal jeg udtale, at uden at samtlige partier, uden at nævne samtlige partier der kom ind på det, så skal jeg udtale at Kangaatsiaq både økonomisk og erhvervsmæssigt muligheder så har som Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst allerede besøgt byen to gange, og at der allerede er begyndt at gå nået igang, og det vil jeg blot henvise til.
Og m.h.t. produktionssteder, så skal jeg udtale, at m.h.t. produktionsudvalget, ligesom Kandidatforbundet har sagt, at efter at udvalget har påpeget dette, så begynder at Landsstyret at begynde at gå igang med noget arbejde. Det er ikke helt korrekt, man må præcisere, at fra 1994 til og med 1997, har Landsstyret indgået en principaftale med Royal Greenland omkring driften af bygdeproduktionssteder og heri er vi bundet af denne aftale.
Herefter findes der andre muligheder og jeg kan også forstå at samtlige partier ønsker at andre der vil drive disse bygdeproduktionsanlæg ud over Royal Greenland, at man også giver mulighed for det, det vil også indgå i overvejelsen.
Men jeg vil også udtale, at m.h.t. udformningen af aftalen pr. 1. januar vil der ikke ske nogen stor ændring men det vil ske i forbindelse med en overgangsfase, så kan man også give nogen muligheder for at andre kan drive bygdeproduktionsstederne, således at vi kan opnå en erfaring, også m.h.t. at private kan drive bygdeproduktionsstederne ud over udbygning af dem under Royal Greenland regi
M.h.t. rensdyr har jeg allerede udtalt, at mine overvejelser omkring husstandstildeling af tilladelserne, det vil indgå i overvejelserne, men generelt så er der tale om ændringsforslag af to love, og at man generelt støtter disse ændringer, så vil jeg ikke kommentere disse, men takke samtlige partier at man nu m.h.t. til disse to love er enig i det.
Jeg skal ikke kommentere det økonomiske, men vil blot erindre om, at man på Færøerne også har ønsket at der oprettes en fiskeri- og jagtbetjentordning, og at Færøerne finansierer denne ordning 100 %.
Og jeg siger så tak samtlige partier.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:
Der bliver spurgt om vi kan indgå i en dialog med den danske regering, og der til skal jeg sige at Inuit Ataqatigiit i den sammenhæng som mindretaleudtalelse har henvendt sig.
For ikke så lang ti siden i forbindelse med åbningsdebatten som er meget omfattende og som er fremadrettet, der har Inuit Ataqatigiit sammenlignet med året som gik, dengang havde vi forhandlingerne med den danske regering i mente, og sagde at den danske regering skal være med til at dække udgifterne til de forskellige områder som den danske stat har været med til at etablere, og som vi har overtaget.
Inuit Ataqatigiit er ikke mindst dem der benævnte det som tiggergang, vi må også tænke på de udtalelser vi selv har fremført. Vi skal i den sammenhæng skal vi tænke på, at vi skal løfte de forskellige opgaver også i samarbejde med den danske stat, men vi må også huske på, at de ting vi har igangsat selv og som vi selv har ansvar for, så må vi også selv bekoste disse ting. Vi kan være sikkert på, at vi får den replik tilbage.
M.h.t. kriminalforsorgen så er det også blevet nævnt, at vores jagt- og fiskeribetjente er ikke kriminalbetjente men de skal overvære at vi er med til at vi er med til at opretholde et bæredygtigt system.
Det vi har lagt vægt på i Landsstyret er, at et sådant positivt arbejde, skal et sådan positivt tiltag bekostet alene af Hjemmestyret, eller skal kommunerne være med til at bekoste en sådan ting, og kommunerne har jo selv deres egne regler omkring ørred- og laksefiskeri, og vi har også vores egne regler som vi selv skal opretholde.
Vi forestiller os, at vi har vores eget kontrolsystem af disse regler, men vi fastholder at vi i samarbejde med kommunerne arbejder omkring dette tilsyn, og jeg håber at Inuit Ataqatigiit kan støtte os omkring det.
Og vi skal igang med den danske regering, håber vi, at den danske regerings måde at dele byrde og opgaver på, så skal vi jo igang med disse forhandlinger i 1999, såfremt at det der bliver fremført her i Landstinget bliver taget med i forhandling kan vi tage med, men vi ved hvilke problemer der er på forhånd, men hidtil har vi fremført i forbindelse med de forskellige reformer, der kan jeg forstå og glæder mig over, at Statsministerens Råd omkring de grønlandsk anliggender anser at der er god grund til at tage det med i betragtning.
Og de områder vi føler for, at vi har fælles ansvar for, der mener vi, at de områder vi selv skaber må vi være tilbageholdende for, at blande disse ting i disse forhandlinger.
Knud Sørensen, forslagsstiller, Atassut.
Først må jeg bemærke, at der er andre tiltage i Kangaatsiaq kommune, som også har været udmøntet i Finansloven, dem anser jeg for at være reelle tiltag.
M.h.t. mit forslag der er jeg blevet tilkaldt til udvalget, hvor jeg heldigvis kan fremføre mine begrundelser for mit forslag, derfor er jeg glad for, at man m.h.t. etablering af nyerhverv i Kangaatsiaq kommune er blevet behandlet positivt i udvalget, og fra Landsstyremedlemmet.
Men på den anden side er jeg ked af, at man ikke kan sige hvornår sådanne tiltag bliver udmøntet. Jeg kan også se og ved, at der er nogle forsøgsordninger ihvertfald baseret på fiskeri i Kangaatsiaq kommune, og muligvis vil det så medføre produktion og indhandling senere hen selvfølgelig hvis man har fundet basis for sådan en indhandling.
Men man bliver nødt til at handle her og nu, selvom Landsstyremedlemmet siger, at man allerede har igangsat tiltag. Vi ved allesammen her i Landstinget, hvor omfattende problemerne er i Kangaatsiaq kommune.
Og at man snarest muligt skal igangsætte initiativer og hvis der er nogen imod dette forslag, så begår de en fejltagelser. Vi ved vistnok allesammen, at man fra Kangaatsiaq kommunalbestyrelse har været en delegation både borgmester, hvor man drøftede de forskellige problemer, ligesom Landstingets Finansudvalg har haft møde med kommunalbestyrelsen i Kangaatsiaq i forbindelse med sin rundrejse.
Og har fået beviser på, at der er problemer i kommunen, derfor mener jeg selv, at jeg ikke behøver at bruge hårde ord, fordi man ved hvordan forholdene er, men der er altså alvorlige problemer efter min mening, fordi at Kangaatsiaq kommune, jeg er meget godt kendt med forholdene i Kangaatsiaq kommune både før og nu og forholdene har ændret si radikalt.
Men til trods for det har det været meget forskrækkende for mig selv, at se, at forholdene har fået de tiltag, og jeg har bebrejdet mig selv, hvorfor jeg ikke har taget initiativ til det.
Jeg mener, at reaktionen har en positiv baggrund, og derudfra føler jeg mig lidt mere tryk, men de ting der sker og de ting der kommer til at ske vil jeg følge nøje med i, og jeg vil fremsætte et ønske om, at man i forbindelse med forårssamlingen 1998 bliver orienteret om hvad der sker i kommunen.
Det er ikke alene forholdene i Kangaatsiaq by, men de forhold der er herskende i hele kommunen både by og bygderne. Derfor er jeg glad for Landsstyrets reaktion glad for, men jeg vil nu alligevel anse, at man bør gøre det endnu hurtigere.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut
Jeg gik op før og sagde, at Atassut har gjort nået, så vil jeg lige gentage vores bemærkninger, nemlig at Atassut har vendt på en tallerken, og den har ændret sine ord radikalt.
Dengang var vores ord fra Siverth K. Heilmann som sædvanlig indledte med en god indledning, og i sit ordførerindlæg det er som IA tog og som siger jeg vil lige citerer det som han sagde Aat Atassut finder det ærgerligt m.h.t. hvilke som helst love og overholdelsen af disse og kontrol af disse er politiets opgave at gøre@, men som jeg i forbindelse med jagtbetjentordningsforslaget til 1995 har taget baggrund i, at politiet på Grønlands langstrakte kyst ønskes har en begrænset mulighed for tilsyn og hvor stort behov der er for at få disse.
Det er blot disse man har nævnt, og derfor at man er vendt på en tallerken, det kan jeg ikke se ud fra, det vil være noget helt andet, hvis vi har godkendt noget helt andet.
Det han sagde helt klart var hvad politiets opgaver er, og her blev det præciseret, hvor adskilte disse to opgaver er tilsyn og politiets opgaver.
M.h.t. henvendelse til den danske stat herfra vil foregå meget langsomt fordi der er tale om to helt anderledes opgaver og da den så bliver støttet herfra, så skal man ikke tro at den danske stat vil være medfinansierende på det område.
For det er noget helt andet betaling for disse det må man tage udgangspunkt i, det er også rigtigt, at selvom IA overhovedet ikke har noget at gøre med politiets aflønning, og jeg siger tak for en retsvæsenkommission, det er korrekt, og det har vi også beskæftiget os meget med i fra Atassut.
Det er blevet forbedret heldigvis, men at der er tale om en tiggergang, at man i 1998 har afgivet forhøjelse af politiets aflønning til den danske Finanslov, og de beder om 5-6 mio. kr., men det blev fremsat til Folketinget fordi man har haft så store opgaver i forbindelse med den såkaldte rockerkrig man har været nødt til at forhøje midler til politiet.
Det med at vi har vendt på en tallerken vil jeg fra Atassuts vegne ikke tage imod, men det er Jer der har vendt totalt på en tallerken.
Da vi 1. behandlede punkt 19 og 20 og jeg vil lige citerer: Jagtbetjente kommer ikke til at høre under kommunerne, men vi er enig om at det kommer til at høre under Hjemmestyrets ansvar, det er vi enig i fordi vi mener at det er på sin plads, at man er medansvarlig og bære byrder for overholdelse af disse love, ligesom m.h.t. finansieringen af ordningen, og her er der tale om finansiering af ansvar, jeg mener at det er helt klart at vende på en tallerken det som vi har sagt.
Siverth K. Heilmann, formand for fiskeri, fangst og landbrugsudvalget:
Tak. Jeg håber ikke at vi skal bruge tid til at kives om punktet, men på vegne af udvalget kommer jeg herop for at sige tak til Landsstyremedlemmet og partiernes ordfører for den klare støtte de har givet.
Jeg mener, at det klare budskab der ligger der i er bakket op af flertallet, og det er det vi skal også respekterer mindretallets indstilling, det skal vi jo også tage stilling til. Jeg mener ikke, vi behøver ikke at have en større debat, fordi besvarelsen fra Landsstyret er klart.
Men jeg blot opfordre til, at de ting der vedrører jagt, rensdyrjagt, moskusoksejagt og andre ting, der vil jeg gerne opfordre til, at vi tager debatten uden for salen, sledes at vi i forbindelse med forårssamlingen kan tage stilling om de ting der er kommet fra udvalget, således at man måske eventuelt kan gøre tingene mere restriktive m.h.t. de krav der er stillet fra udvalget.
Og når vi så holder forårssamling som vi der mener jeg at vi er så enig i det her, at vi eventuelt kan stramme de ting op.
Med disse korte bemærkninger vil jeg lige afslutte selvom jeg er fristet til at kommentere Otto Steenholdt bemærkninger om IA kommentarer, men det vil jeg lade ligge, men jeg håber at min opfordring til Landstingsmedlemmerne bliver taget op og at det ikke bliver opfattet sådan at jeg vil tysse dem ned, men lad os drøfte tingene grundigt og jeg takker for den klare besvarelse. tak.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Det er Landsstyreformandens bemærkninger dem vil jeg også lige kommentere, men først skal jeg udtale, at det er jo sådan at nogle politikere er meget glemsomme.
De to lovforslag der vedrører fangst og jagt og om fiskeri og dets indhold. Vedrørende jagtbetjentordningen, da vi 1. behandlede disse ændringer her i salen, så kommenterede vi også spørgsmålet, hvor dengang Landstingsmedlem Karl Lyberth udtalte sig, at Inuit Ataqatigiit mærkeligt nok efter at have udtalt sig sådan, at der ikke skal ske en tiggergang til den danske regering, at man på det spørgsmål har taget denne stilling, at den danske stat burde også være medfinansierende til denne ordning.
Men siden dengang har vi helt klart fra denne talerstol udtalt, at det vi her diskuterer er anderledes, det er anderledes m.h.t. politiet og retsvæsenet, at det er den danske stat der har det fulde ansvar for disse, skolerne, boligerne, sundhedsvæsenet og mange andre, det er noget vi selv har overtaget, og vi har noget ansvar for det både politisk og økonomisk, og dermed i forbindelse med den 3-åring bloktilskuds, der gives et bloktilskud fra den danske stat hvert 3 årig, her er der allerede indregnet renoveringer o.lign. som den danske stat finansierer.
Men her i det vi snakker om, her er der en skævhed. Vi har allerede en jagtbetjentordning i flere kommuner som godt nok er på forsøgsbasis og nu stiler man imod, at man på landsbasis i samtlige kommuner, hvor Hjemmestyret laver en ordning, dette har baggrund i, og selvfølgelig også fordi vi har nogle love og nogle ønsker om at disse også skal overholdes, men som allerede nævnt, så er de selv om den næste start har politiet så laver de nogle begrænsninger hele tiden, de laver nogle begrænsninger m.h.t. jagtbetjentenes rettigheder, og derudover, så har politiet flere gange udtalt at de ikke har tid m.h.t. de jagtbetjente fordi der er for få midler der bliver afgivet til politiet at have tilsyn med jagtbetjentordninger fordi politiets opgaver er voksende.
Derfor giver vi nogle lettelser til politiets opgaver, derfor vil det også være på sin plads, at uden at vi har ansvar at vi har kompetence for disse ansvar, i og med at vi hjalp staten så at en skal være medfinansierende.
Med hensyn til de 300 mio. kr. som den danske stat har givet ud over de bevillinger der er til Men jeg blot opfordre til, at de ting der vedrører jagt, rensdyrjagt, moskusoksejagt og andre ting, der vil jeg gerne opfordre til, at vi tager debatten uden for salen, sledes at vi i forbindelse med forårssamlingen kan tage stilling om de ting der er kommet fra udvalget, således at man måske eventuelt kan gøre tingene mere restriktive m.h.t. de krav der er stillet fra udvalget.
Og når vi så holder forårssamling som vi der mener jeg at vi er så enig i det her, at vi eventuelt kan stramme politiet, der udtalte Justitsministeren i TV-avisen der så vi, Otto Steenholdt sagde at disse skal bruger til Rockerkrigen, og at vi så ikke skal regne med der vil komme nogle midler her til landet.
Man må også tænke på, at vi også har nogle rockere her i landet, vi kan måske ikke betegne dem som fuldtidsrockere, dem der har jagt- og fiskeri, de laver også nogle ulovligheder, vi kan også i gåseøjne udtale Aat de er rockere@, derfor er det helt naturligt, at måske kunne vi få 5-6 mio. kr. ud af de 300 mio. kr., hvis de skal afsættes her til Grønland, så er der jo ikke tale om ret høje beløb fordi vi skal også huske på, at Landsstyret når vi skal 3. behandlingen Finansloven så kan vi se, at man har formindsket de 11,9 mio. kr. til 6 mio. kr. til finansiering af denne ordning.
Under 1. behandlingen ansøgte man om 11,9 mio. kr. det bestod under 2. behandlingen bestod disse 11,9 mio. kr. herved 3. behandlingen, der har Landsstyret selv foreslået, at man skal fratrække 6 mio. kr. til denne jagtbetjentordning, derfor er det meget uforståeligt de tiltag i laver.
De 6 mio. kr. er ikke meget i forhold til de 300 mio. kr. som den danske stat, som danskerne plejer at udtaler: Vi må nok få den afprøvet, at når det regner på præsten så drypper det også på degnen.
Vi mener at i og med at der ikke er så store lettelser til staten, så vil det også være naturligt at staten også er medfinansierende.
Jeg skal også lige kommentere det, m.h.t. opstramninger, det er jo nødvendigt, her skal man også ligge mærke til at både Atassut og IA er enige i dette og jeg håber også at vi i det videre arbejde i Lovudvalget vil have enighed, men lad os se de vender nok på en tallerken, vi håber ikke at der sker, vi håber det ikke bliver en kotyme, at de vender på en tallerken, at de så går væk fra den.
Derfor m.h.t. at der skal jagtrettighed til allerede kvoterede dyr til rensdyr og moskusokser vi må have en opstramning dertil, og vi må også håbe på, at Atassut bakker op omkring dette, og ikke vender om på en tallerken.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg kan forstå på Johans udtalelser, at han har mere forståelse, og det takker jeg for. M.h.t. at man ikke uden videre kan beordre den danske stat til at overføre 300 mio. kr. til Grønland. Det er en intern anliggende i Folketinget der skal tages stilling til.
Jeg fastholder, at vi har et fælles ansvar i forbindelse med de 3 årige forhandlinger om bloktilskuddene. Vores land har den retning at hvis vi er på vej til en større selvstændighed og det hører måske med til det, at vi måske selv kan bekost jagt- og fiskeribetjentene, således at vi også kan vise ud ad til, at vi kan klare det, og jeg tror heller ikke at Inuit Ataqatigiit har noget imod.
Tilslut vil jeg gerne her bemærke, at fangerne bliver betegnet som rockere der overtræder loven, det kan jeg ikke acceptere. Vi som kender vores fangere skal ikke blandes her fra talerstolen, og fra Landsstyrets side har jeg svært ved at acceptere at de bliver betegnet sådan.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Først som forslagsstiller omkring rensdyr, at selvom mit forslag bliver afslået så har jeg forstået, at man udfra dette vil lave nogle opstramninger, og derfor er jeg glad for at man også ud fra dette kan lave nogle tiltag.
Jeg mener også at i og med opfølgning af denne sag, at det er nødvendigt, at under Landstingets Lovudvalg som Atassuts ordfører og som formanden for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, at man til foråret, vil lave disse nøje op til foråret, og uden at komme ind på det iøvrigt, så mener jeg at der er behov for at kommentere et enkelt område, nemlig og uden at komme med nogle gentagelser m.h.t. Kangaatsiaq kommune er vi vist finde ud af hvordan forholdene har været og jeg er helt enig med forslagsstilleren Knud Sørensen, at det er på tide at man retter op på forholdene.
Jeg kan også udtale, at i 1995 efter valget til Landstingsmedlem har jeg derefter og siden 1995 brugt denne talerstol til at påpege de skæve forhold der er herskende i Kangaatsiaq kommune, og derfor og uden at uddybe disse nærmere så er jeg enig i at man får løst dette problem.
Afslutningsvis m.h.t. at vi er medansvarlige overfor den danske stat m.h.t. driften så mener jeg, at aflønning af jagt- og fiskeribetjentenes at det er på sin plads, og jeg er også glad for, at Landsstyreformanden udtalte, at i forbindelse med den generelle bloktilskudsforhandlinger vil man også nævne disse, det er jeg glad for at han nævnte det fordi det er korrekt at Kriminalloven bliver jo vedtaget i Folketinget og ud fra dette, så har den danske stat ansvar for, at man får love, forordninger og andre regler, udarbejdelsen af disse er placeret under politimesterembedet og her i vores udformning af love og forordninger og uden at stoppe ved dette, så er vi bemyndiget til, at lave en lov m.h.t. af kontrol med de mange love og de mange forordninger som har været gældende tidligere, politiet arbejder så vidt muligt for, at disse bliver overholdt, og i overholdelsen af disse har vi flere gange hørt også her i salen, hvor store vanskeligheder de har m.h.t. de er for få.
Og jeg mener også , at det er meget vigtigt at nævne at man er igang med at bygge 3 politikuttere i Færøerne, således vil de kommende år vise, at den danske stat har til hensigt, at man på den meget langstrakte kyst kun vil have 4 politikuttere til at føre tilsyn.
Vi ved tidligere, at der har været flere politikuttere langs kysten, men i løbet af årene har man fået det nedtrappet, der er næsten ikke flere tilbage.
M.h.t. af kystområderne kan man også se, at såfremt der kun bliver 4 politikuttere, så vil tilsynet blive meget mere vanskeligt fra politiets side, derfor mener jeg at man bl.a. må anmode den ærede Landsstyreformand, at man allerede nu medtager dette område i forhandlingerne.
M.h.t. politikutterområdet, så er forholdene ved at blive forværret, og hvis de bliver forværret, uanset at man får indkøbt 3 nye fartøjer, så vil et kort tidsrum nævne, at der kun bliver 4 politikuttere til hele landet. Problemet vil blive større til den tid, og jeg regner også med at vi på et senere tidspunkt bliver nødt til at vende tilbage til denne sag, fordi vi skal ikke kun fungere på jagt- og fiskeribetjentene alene, men at vi må have et generelt syn på tilsynet med overholdelsen af lovene og lign. selvom det hører under retsplejen.
Og m.h.t. Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug og den aftale man har indgået siden 1994 der må jeg udtale, at denne aftale har været kritiseret flere gange fra denne talerstol fordi midlerne på 41-42 mio. kr. og hvordan disse bliver forbrugt.
Jeg mener at man må se på den økonomiske side af sagen i forbindelse med opstramningen af reglerne, jeg mener at man bør have disse overvejelser i forbindelse med færdiggørelsen af sagen.
Karl
Lyberth, Siumut.
I forbindelse med sit indlæg nævnte Johan Lund Olsen mit navn, og der vil jeg prøve at citere mit eget udsagn. Den gang sagde jeg, at Landsstyreformanden, at Landsstyreformanden skulle ud og forhandle omkring skoler og boliger.
Der hoppede og dansede medierne p.g.a. den nyhed, men umiddelbart derefter begyndte vi at snakke om jagtbetjentene.
Så krævede Inuit Ataqatigiit, at de skulle bekoste, at man skulle forelægge det til den danske stat. Det er ligesom om, at man først sejler fremad, og så bagefter den anden vej. Og det var det jeg påpegede dengang man har sådanne forskellige holdninger i en sag.
Jeg er til daglig en fanger, og vi er heller ikke medlem af Bandidos eller Hells Angels og vi er heller ikke rockere. Jeg forestiller mig, at rockerne er en type der ikke har vanskeligheder med at begå ulovligheder, som i fællesskab kan begå hvad som helst overtrædelse af loven og det er meget forundrende at Inuit Ataqatigiit kalder fangerne som rockere.
Fangerne overtræder ikke love, jeg er bekendt med fangerne som er hjælpsomme. Nr de fanger noget fordeler de deres fangst til deres familie og venner, det er meget underligt, at Inuit Ataqatigiit kan betegne fangerne som rockere.
Lad os se på realiteterne, lad nu være med at se ned på fangerne på den måde, se at komme til fornuft.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug:
M.h.t. Knud Sørensens udsagn om Kangaatsiaq kommune det vil jeg lige kommentere, at han efterlyste at der skal gøres noget konkret, der skal jeg udtale at vi siden foråret har lavet noget, således at man kan få nogle indtjeningsmuligheder og få dem udbygget, at man har gennemført forsøgsfiskeri efter rognbærende stenbidere, således at indhandlingen af rogn kan fortsætte.
Og mit Landsstyreområde har vi planer om, at vi i samarbejde vil give dem mulighed for at få indkøbt nogle fiskeriredskaber, således at de har nogle muligheder for at opstarte et erhverv. derudover skal vi have en nøje vurdering af forsøgsfiskeriet og hvordan man kan altså gøre det også m.h.t. krabber fordi man skal også følge nøje med i krabbefiskeriet, således at man også derigennem kan få udbygget indtjeningsmulighederne.
Det er ikke kan disse tiltag alene selvfølgelig er rogn for stenbidere kan man kun få dem i en bestemt tidsrum, således at fiskeriet skal jo også foregå forsigtigt fordi man fisker i indenskærs området.
Det er korrekt at det er meget vanskeligt m.h.t. erhvervsmulighederne i Kangaatsiaq omegn, men Kangaatsiaq vi skal ikke kun stoppe ved Kangaatsiaq kommune, men vi også nogle andre der er også nogle der har problemer langs kysten både med økonomien, fiskeriet og fangsten, det er ligesom at når der er nogle økonomiske vanskeligheder så stopper man på et bestemt område, men vi skal også huske på, at der er nogle andre også fordi vi har en langstrakt kyst, de er nogle områder, hvor økonomien er gået tilbage, vi skal også huske på at Landets økonomi, at vi har en god udnyttelse, og det er baggrund af alle disse ting at man er gået i gang med tiltagene også fra Landsstyrets side.
Derfor kan vi ikke få løst alt dag til dag fra år til år men vi kan gå mod at det bliver forbedret. Og som Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst har jeg selvfølgelig lagt mærke til, og jeg er også overbevist om, at man efter denne dag og op til valget, så er IA=s ordførerindlæg vurdering af fangerne, den vil nok stå fast omkring IA=erne fordi jeg heller ikke som IA betegner fangere som rockere.
Vi ved at rockere det er nogle forbrydere, fangerne er nogle der er på fangst.
M.h.t. Anthon Frederiksen så skal jeg udtale at m.h.t. rensdyr, at ændring af tildelingsordningen bliver jo vurderet hvert eneste år og vi er også overbevist om, at vi til næste år efter en nøje vurdering af erfaringer af de to sidste år omkring fordeling af tilladelserne.
Anthon Frederiksen har stillet forslag eller ej, så er vi fra Landsstyrets side er opmærksomme på tildelingsordningen fordi vi ikke her regner med, at hvem som helst kan få del i tilladelsen, idet vi regner med at man vil have en ordning og vi skal have en nyvurdering af ordningen, og derefter vil som udvalget har nævnt nok blive behov for at m.h.t. fritidsjægerne at man går henimod en husstandstildeling og vi skal have en debat omkring dette indtil foråret, ligesom Siverth K. Heilmann har sagt. Og m.h.t. hvordan tilladelserne skal gives m.h.t. rensdyrjagt.
Men jeg er også vidende om, at uanset hvilken ordning så vil vi også ramme nogle befolkningsgrupper, det skal vi nok huske på.
Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke udvalget for det store arbejde de har udført.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Fra Inuit Ataqatigiit har vi lagt vægt på, at oven gælder for alle i de gældende regler og overtrædelse af disse skal vurderes ens uanset om overtrædelsen er stor eller lille så er det trods alt en overtrædelse.
Derfor mener jeg ikke, at Inuit Ataqatigiit stemples som dem der nævnte forbrydere. Selv Landsstyremedlemmet og Landstingsmedlemmet der påstår at han er fanger og prøver at kaste bolden over til Inuit Ataqatigiit.
I det daglige liv ved man at fangererhvervet skal tages op til vurdering som Inuit Ataqatigiit anser som en af det kulturelle grundlag som bør fortsættes, og det kæmper Inuit Ataqatigiit for ikke alene ud fra sælskind men ud fra kød og sælspæk vil v gerne have, at man får indtjening og vi vil gerne fortsætte med det indtil vi når grænsen.
Og når man kan huske så lidt tilbage, og at man plukker enkelte ord ud fra en sammenhæng det kan ej ikke accepteres, og det man forstå at skoler og boliger der er så nedslidte så er det som om det er ligegyldigt at man prøver at få Karl Lyberth til at forstå dette eller ej.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit
Partiiat.
Jeg vil såvidt muligt kun kommentere det vi behandler her i salen og kun kommentere andre ting, og derefter vil jeg ikke kommentere noget der ligger ud over det dagsordenspunkt vi behandler her.
Men her omkring debatten om tilsyn og opfølgning af sagen vil jeg lige udtale at de overvejelser jeg har haft. Det er tilsyn, kontrol og tilsyn. Hvis man overvejer at vi laver nogle love for at have noget tilsyn eller kontrol, det bliver også brugt i valgkampen som om politikerne siger, at udformningen af love der ikke kan overholdes ikke er nødvendigt, jeg mener ikke det er korrekt.
Love der bliver til her i salen, så må vi også regne med, at lovene bliver overholdt af alle forstået på den måde at vores forfædres beskyttelse af deres fangstdyr, det burde også være sådan for hvem som helst der er fanger eller hvilken som helst er med til at have kontrollørerne, forstået på den måde, at man skal jo overholde samtlige over, så hvem som helst der overtræder lovene vil fra befolkningen forfølges, og det bliver så fremlagt for retten.
Det som jeg prøver at udtale mig om her er, at befolkningen i forbindelse med at det er dem der skal være med i det forebyggende arbejde, hvem som helst der overtræder og hvem som helst kan indgive dette som en sag for retsmyndigheden, det er det allerbedste.
Her kommer man også ind på politiet, det er også korrekt, at politiet mangler personale, og at de for store opgaver, det er korrekt, men politiet har deres egne beføjelser, og denne mulighed er stadigvæk der, at hvem som helst person der kender noget om ulovligheder de kan gå til politiet, således at politiet kan gå i gang med at forfølge dem der overtræder lovene.
M.h.t. det andet at når der er så få, det er nok ikke det vigtigste, at de skal kunne findes i hele landet. Jeg mener at der her skal ske en bedre udnyttelse af politiet, de har deres opgaver uanset de ikke rejser frem og tilbage hvor som helst. Det er vist det man mangler i sådanne overvejelser, at man om der ikke er behov for en oplysningskampagne, således at samtlige befolkningsgrupper kan være med tilsyn.
Karl
Lyberth, Siumut.
Inuit Ataqatigiit har gjort det til vane at se ned på folk, først se ned på fangerne og betegner dem som rockere, og nu betegner de et Landstingsmedlem der er fanger, de betegner ham som en dum person, der benytter sig af landets fornemste talerstol.
Jeg mener selv, at jeg ikke har særlig forstand på alt, men jeg mener heller ikke at jeg er særlig dum. Men hvordan kan omkring 500 vælgere, at de vælger en person som Landstingsmedlem. Det er meget beklageligt, at Inuit Ataqatigiit når de mangler ord begynder at rakke ned på en bestemt person, og det er en meget dårlig vane.
Og tilslut vil jeg kun beklage at Inuit Ataqatigiit ser ned på fangerne og betegner dem som rockere, og betegner mig selv som en dum person.
Jeg skal understrege at vores behandling drejer sig om punkt 37 og 37a, det er Forslag til Landstingslov om fangst og jagt og Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Fiskeri, og det drejer sig ikke om rockere.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit:
Ja det har en stærk relation til vores dagsordenspunkt, og det man skal forstå her, det er hvilket ansvarsområder har Hjemmestyret, og hvilke ansvarsområde har staten. det vil sige jagtbetjentordningen er en del af politiets arbejde, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit anser det som helt på sin plads at man inddrager det i bloktilskudsforhandlingerne.
Fra Inuit Ataqatigiit har vi sagt, at den danske stat netop har bevilget 300 mio. kr. som et ekstra tilskud til politiet, og her er det vi efterlyser, hvorfor man ikke kan bruge en del af beløbet i Grønland til jagtbetjentordningen.
Og man undskylder sig med, at de 30 mio. kr. skal bruges til rockerne i Danmark. Vi har ikke sagt at en del af beløbet skal bruges til rockere og man kan også bemærke, at der ikke er langt til det næste valg, hvorfor man allerede har påbegyndt valgkampen, og det bliver også benyttet af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og hvor man direkte siger, at Inuit Ataqatigiit ligesom har bidt sig selv i halen, og vi skal blot understrege her, at man prøver hele tiden at fordreje det der er blevet sagt, og konkluderer det med nogle helt andre ord.
Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Inuit Ataqatigiit=s formand Josef Motzfeldts bemærkninger tager jeg til efterretning, at Inuit Ataqatigiit ikke vil sammenligne fangerne med rockere men kom til, at sammenligne dem som rockere.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Det er meget skuffende at man i en så vigtig debat prøver at dreje det hen ligesom i en anden retning, det er meget skuffende. essensen af det vi snakker om er hvorfor vi skal have jagt- og fiskeribetjente, men i snakken om det siger vi at vi skal afsætte 11,9 mio. kr. så skal vi nedskære det med 6 mio. kr. og det kommer vi også til at snakke om i Finanslovsdebatten.
De 300 mio. kr. som man taler om drejer sig om bekæmpelse af rockere. I prøver at nedskære vores bevillinger med 6 mio. kr. Det eneste vi efterlyser er at vi får de 6 mio. kr. oveni tilskuddet.
Mødeleder.
Og vi skal til at gå igang med afstemningen.
Det vi skal stemme om i første omgang er mindretallets udtalelse i udvalget i Fiskeri-, Fangst, og Landbruget, hvor mindretallet indstiller, at den danske stat skal være medfinansierende og det skal medtages i forbindelse med forhandlingerne om bloktilskuddet.
De der stemmer for bedes rejse sig
7.
De der stemmer imod bedes rejse sig
23.
De der undlader at stemme
ingen.
De der stemmer for at forslaget gå videre i sin foreliggende form til 3. behandlingen bedes rejse sig
30.
Og jeg skal også bemærke at forslaget forinden det bliver 3. behandlet skal behandles i udvalget og i Lovudvalget, hvorefter det kan gå over til 3. behandlingen.