|
Dagsordenspunkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 20. Oktober 1997.
Mødeleder: Finn Karlsen, 1. Næstformand.
Og vi går videre til næste pkt. på dagsordenen. Det er pkt. 35: Redegørelse om integration samt sprogkundskaber og sprogundervisning i folkeskolen. Det er en forskningsrapport og det er landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, der forelægger redegørelsen.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Tak. Nu foreligger så den endelige rapport om det 3-årige forsknings- og udviklingsprojekt om integrationen og folkeskolens sprogundervisning, som blev iværksæt på baggrund af den generelle sprogdebat i folkeskolen i 1993 og debatten om iværksættelsen af integrationen i 1994.
Landstinget har været præsenteret for foreløbige rapporter på efterårssamlingerne i 1995 og i 1996. Forskningen og udviklingsarbejderne har været gennemført med henblik på at beskrive vilkår for muligheder i den integrerede undervisning og i sprogundervisningen i øvrigt i folkeskolen for på den baggrund af skabe et kvalificeret baggrund for udviklingen af undervisningen og om fornødendt at foretage ændringer i rammerne omkring denne.
Jeg skal her forsøge kort at opridse hvad Landsstyret finder er de centrale resultater af forsknings- og udviklingsarbejderne. Undersøgelsen giver et indblik i sprogfordelingen blandt eleverne ved skolestart i disse år. Hovedparten af eleverne - dvs. over 80% - er ved skolestart ensprogede grønlandsksprogede. En mindre gruppe elever - nemlig 9-10% - er tosprogede og endnu mindre 7-9% er ensprogede - dansksprogede. Det må således konstateres, at opvækst i en to-sproget hverdagslivskultur ikke er et lige vilkår for alle børn.
Langt hovedparten af eleverne har ikke muligheder for at tilegne sig det danske sprog i hverdagen. Ligesom den lille gruppe kun dansksprogede elever ikke nødvendigvis lærer sig grønlandsk udenfor skolen. Dette betyder, at det først og fremmest er gennem undervisningen i folkeskolen og senere i uddannelsesforløbet, at børnene og de unge må tilegne sig de fornødne sproglige færdigheder. Undersøgelserne giver også vigtige oplysninger om holdningen til sprogene og sprogundervisningen blandt elever og forældre.
Forældrene er generelt meget interesserede i at deres børn lærer sig begge hovedsprog - nemlig grønlandsk og dansk og naturligvis også andre sprog, som er vigtige for deres børns uddannelses- og erhversmuligheder som fx. engelsk. Noget tilsvarende gælder eleverne i ungdomsuddannelserne som ofte oplever det som et handicap at de ikke fik lært mere sprog især af fremmedsprog i folkeskolen.
Motivationen blandt eleverne i folkeskolen til at lære dansk henholdsvis grønlandsk som fremmedsprog er derimod ikke altid så udtalt, som man kunne ønske. Det lader til, at den naturlige motivation, som kan ses hos mange elever i de små klasser ikke uden videre fastholdes, og at mange elever ikke oplever et reelt behov for at kunne fremmede sprog i hverdagen hverken i eller udenfor skolen.
I de integrerede klasser udvikler de kun dansksprogede elever da heller ikke færdigheder i grønlandsk i det forvendtede omfang. Tilsvarende vil det være ønskeligt, at de kun grønlandsksprogede elevers tilegnelse af dansk kunne intensiveres.
Undersøgelserne tegner et generelt billede af undervisningen i fremmede sprog i folkeskolen. Det står klart, at der er et udstrakt behov for en udvikling af denne fra en modersmålspræget stærkt skriftsprogsbaseret undervisning henimod en udervisning, der i højere grad tager udgangspunkt i elevernes sproglige og generelle faglige forudsætninger og interesser og behov. Jeg skal med det samme understrege, at denne vurdering i høj grad hviler på lærernes egne tilkendegivelser. Mange af de i undersøgelserne involverede lærere har da også givet udtryk for at savne den nødvendige faglige baggrund for at undervise i fremmede sprog. Kun et fåtal har en egentlig fremmedsprogspædagogisk uddannelse, og efteruddannelsesmulighederne opleves generelt som for begrænsede.
Undersøgelserne tyder endvidere på, at der er behov for at undervisningen i højere grad organiseres og tilrettelægges ud fra et helhedssyn på elevernes sprogtilegnelse og sprogindlæring. Således at der skabes større sammenhæng mellem modersmålsundervisningen og fremmedsprogsundervisningen og således at den sproglige dimension systematisk inddrages i undervisningen i de øvrige fag.
I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på den landsdækkende læseundersøgelse, der blev offentliggjort i juni 1995. Resultaterne af denne undersøgelse understreger yderligere nødvendigheden af at anlægge et bredt syn på elevernes sproglige udviklingen og vigitgheden af at være opmærksom på, hvilke grundlæggende sproglige teknikker, det kan forventes at eleverne behersker på et givet tidspunkt i deres skoleforløb.
Den her forelagte rapport konkluderer, at det vil være hensigtsmæssigt med en klargørelse for målene for undervisningen i sprogfagene. I den forbindelse bemærker Landsstyret sig, at rapporten peger på, at det vil være hensigtsmæssigt med en mere differentieret målbeskrivelse, der tilgodeser forskellige elevgruppers behov især i forbindelse med det funktionelle aspekt af sprogkundskaber og færdigheder i uddannelsessammenhæng.
De gennemførte projekter sætter bla. fokus på at beskrive udviklingsmuligheder i den daglige undervisning og det konkluderes, at en positiv udvikling vil kunne iværksættes med forholdsvis simple midler. Udgangspunktet for at skabe den ønskede udvikling vil være at arbejde med lærernes sproglige og sprogfaglige kvalifikationer med hensyn til at planlægge undervisningen på grundlag af elevernes sproglige forudsætninger og ved at arbejde med elevernes samarbejde i klasseværelset.
Som nævnt skulle undersøgelserne endvidere give et grundlag for at vurdere, om der er behov for ændringer i de lovgivningsmæssige rammer om undervisninger. For så vidt angår rammerne omkring undervisningen med hensyn til timetal og organisationsformer peger rapporten på, at der ikke umiddelbart er et behov for en forøgelse af det samlede timetal til sprogundervisningen men at en meget hensigtsmæssig udnyttelse af de eksisterende organisationsformer og eventuelt inddragelse af andre vil være ønskeligt.
I den forbindelse tyder det på, at for snævre rammer omkring organiseringen som eksempelvis ordningen med modtageklasser ikke er hensigtsmæssig. Dels har der været uklarhed om formålet med disse klasser idet elever, som behersker grønlandsk i tilstrækkelig grad til at følge en grønlandsksproget undervisning er blevet indskrevet i modtageklasser. Dels giver undervisningen i grønlandsk og sprogmiljøet i det hele taget de dansksprogede tilstrækkelige forudsætninger for at blive overført til undervisningen i en normal klasse, som det jo er hensigten.
Hvordan disse problemer skal løses, skal vi ikke tage direkte stilling til her, men som jeg skal vende tilbage til vil vi i fremtiden i Landstinget og Landsstyret i højere grad skulle fastsætte de overordnede mål og rammer for folkeskolens virksomhed. Dette er en del af den nye styrelsesreform på folkeskoleområdet, men det afspejler også en efter Landsstyrets opfattelse sund pædagogisk tankegang. Det centrale er, at målene for undervisningen gøres klarere og at der afsættes de fornødne ressourcer til undervisningen. Hvordan målene så nås kan kun de afgøre,som kender børnene og deres forudsætninger og de muligheder, der er i lokalsamfundet og på den enkelte skole for at eleverne kan tilegne sig de nødvendige kundskaber og færdigheder.
De undersøgelser, der rapporteres i den foreliggende rapport omfatter kun i begrænset engelskundervisningen eller andre sprogfag udover grønlandsk og dansk. Som det vil være Landstinget bekendt har der i en enkelt kommune på lokalt initiativ været gennemført forsøgsarejde med start på engelskundervisningen i 6. klasse i de forløbne 3 skoleår. Foreløbige indberetninger om forløbet af denne undervisning tyder på, at eleverne har haft glæde og udbytte af undervisningen, men den endelige rapport fra den pågældende kommune er endnu ikke færdigudarbejdet og det bla. derfor for tidligt at tage stilling til om der bør tages lovgivningsmæssige initiativer til at indføre engelskundervisning fra 6. klasse, som det har været foreslået fra flere sider her i Landstinget over de sidste par år.
De her forelagte resultater af forsknings- og udviklingsarbejdet peger på, at det først og fremmest er en tydeliggørelse af målene og en udvikling af undervisningen indenfor de givne rammer, der er er behov for. Først herefter vil det være muligt at afgøre, hvorvidt der er behov for at foretage mere omfattende ændringer i bestemmelserne om fagenes påbegyndelsestidspunkt, samlede timetal osv.
Og sådanne lovgivningsmæssige ændringer skal sættes ind i en større sammenhæng, således at der ikke fokuseres isoleret på sprogundervisningen, men at undervisningen i de øvrige fag også inddrages i de pædagogiske overvejelser..
I den henseende kan man betragte den foreliggende rapport som startskuddet til arbejdet med en revision af den del af folkeskoleforordningen, der omhandler undervisningens indhold og organisering.
Som man vil huske, var det en forudsætning i det just overståede arbejde med en omlægning af styrelsen af folkeskolen, at ændringer i undervisningens indhold skulle afvente vedtagelsen af de nye styrelsesregler. Disse er nu på plads ved vedtagelsen af folkeskoleforordningen på forårssamlingen i år. De nye styrelsesregler indebærer som et centralt element, at der sigtes imod en større pædagogisk selvforvaltning i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Fremover vil det derfor i højere grad være Landstingets og Landsstyrets rolle, at fastsætte de overordnede mål og rammer for folkeskolens undervisning. Dette vil have betydning for udarbejdelse af bestemmelser om indholdet i folkeskolens undervisning, hvis der skal gives det lokale pædagogiske råderum til at nå de fastsatte mål, som der lægges op til i den nye struktur.
Det indstilles, at Landstinget tilslutter sig følgende handlingsplan:
For det første, at der foretages en revision af de eksisterende udfyldende bestemmelser om undervisningens organisering med henblik på at give større lokal pædagogisk selvforvaltning. Revisionen vil gælde såvel sprogundervisningen som undervisningen i andre fag.
For det andet, at der iværksættes yderligere erfaringsindsamling og udviklingsarbejde inden for sprogfagene, herunder udviklingsarbejder med henblik på en helhedsorienteret, integreret sprogundervisning, der inddrager alle skolens fag.
For det tredie at der i forbindelse hermed iværksættes en bredt anlagt kursusvirksomhed for lærere i sprogfagene.
Og for det fjerde, at der iværksættes en revision af formålene med folkeskolens fag og emner for så vidt angår den sproglige dimension skal denne dimension tage udgangspunkt i et helhedssyn på elevernes sproglige uddannelse. Og for det 5. sideløbende iværksættes en revision af bestemmelserne i folkeskoleforordningen om undervisningens indhold til eventuel ikrafttræden af forordningsændringer i foråret 2001.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut
Tak. Landstingsforordning om integration i børneskolen trådte i kraft i 1993. Efter debatten om sproget i skolen og de forholdsvis gode erfaringer med integreret undervisning i det forløbne år forelægger Landsstyret nu en vurdering, og det vi ikke tilfredse med. Efter forordningens ikrafttræden har Landstinget drøftet den integrerede undervisning ved to hinanden efterfølgende efterårssamlinger. Disse debatter har vi fra Siumut fulgt nøje, og giver vores besyv med.
Landsstyrets redegørelse udarbejdet i samarbejde med Inerisaavik bygger på et realistisk grundlag, idet det fremgår, at man har fulgt tæt med i forsøgsordningen, ligesom man har forhørt sig hos erfarne lærere. Siumut mener, at indførelsen af integreret undervisning er en naturlig ting. Vi lever i et land med fåtal i befolkningen og skal vi have fuld sameksistens, og gensidig tolerence må vi til enhver tid bane vejen for sproglig tilnærmelse til hinanden. I stedet for at vente på, at andre skal oversætte for os, må vi selv gøre en indsats for at opnå smidige sprogkundskaber. Den nemmeste vej til opnåelse af sådanne kundskaber vil altid være styrkelse og videreudvikling af sprogundervisningen i børneskolen.
Vi har gode forhåbninger til forældrenes nye muligheder for større engagement i undervisningen. Til november skal vi vælge nye skolebestyrelser og de valgte vil få betydelig indflydelse på undervisningen, samtidig med, at kommunerne har fået øget kompetence på området.
Et af de vigtigste våben vi kan bruge som samfundsborgere i en hurtigt omskiftelig verden er gode sprogkundskaber. Dette understreger Landsstyret da også i redegørelsen. Ser vi på grundpillerne i vores erhvervsliv, nemlig handel, turisme og mineralvirksomhed er det tydeligt, at vi kun kan få gode økonomiske resultater gennem tæt samarbejde med omverdenen.
I denne forbindelse stilles der betydelige krav til sprogkundskaber ud over faglig dygtighed iøvrigt. Vi må indrømme, at vi er utilfredse med vores ellers betydelige samarbejde med andre lande som følge af vores begrænsede sprogkundskaber. Vi skal komme hurtigt over dette problem. Skal vi komme hurtigt over dette problem må vi udvise større mod til at lære fremmedsprog. Vi lægger meget vægt på korrekt og fejlfri brug af vort nationale sprog i vort kære land, vi vil altid være glade for vort sprog som en national skat og som samfundets styrke. Derfor skal vort sprog altid være det centrale sprog i hjemmene, børneinstitutionerne, skolerne og arbejdspladserne, og det er et faktum der ikke kan ændres noget ved. Derfor må det være et krav, at man i skolerne hurtigst muligt lærer at tale, læse og skrive vort sprog korrekt.
Når man har lært sit nationale sprog ordentligt kan man jo også bedre lære andre sprog. Endvidere støtter vi fra Siumut fuldt ud, at sprogintegrationen i børnehaveinstitutionerne udføres og fortsat videreudvikles. Det siges, at ordningen med integreret undervisning har medført større lyst til at blive dobbeltsproget, ligesom det er glædeligt at konstatere, at børnene er kommet tættere på hinanden ved at lege med hinanden.
I vores daglige sameksistens grønlændere og danskere imellem må vi alle virke for, at vi ikke glider bort fra hinanden, men derimod at leve i samdrægtighed. Vi kan bane vejen for tilnærmelse til hinanden ved at drøfte, hvad vi kan gøre i børneinstitutionerne, skolerne, ved møder på arbejdspladserne.
I Siumut lægger vi megen vægt på, at vi selv gør en indsats i stedet for blot at vente på, at andre gør noget for os, for eksempel ved at vente på undervisning af børnene. Men det er naturligt, at man regner med, at skolen fungerer som en institution, hvor man lærer sprog med henblik på større integration. I skolen vægtes og vurderes evnerne og man skaber mulighed for videreuddannelse, altid med udgangspunkt i elevens kundskaber, evner og vilje til at komme videre.
Det grønlandske sprog anvendes i de allerfleste hjem i vort land. Det er godt og sådan skal det være. Men der er også mange hjem, hvor man kun taler dansk. Børns benyttelse af deres barnesprog siges ofte at stamme fra det sprog, som forældrene taler til daglig. Men sprog, som tales i ens omgivelser har også stor indflydelse på børn og voksne. Derfor konstateres i redegørelsen da også i forbindelse med gennemført undersøgelse blandt GU-elever, at det har betydning, hvor man bor. Eksempelvis taler man overvejende dansk ved GU i Nuuk, men overvejende grønlandsk på GU i Qaqortoq.
Derfor er det ikke almindeligt, at GU-elever afbryder deres uddannelse, eller har svært ved at følge med mens man må sige, at der er manglende danskkundskaber udenfor Nuuk. Selvom de unge behersker deres eget grønlandske sprog fuldt ud, og selvom de er kvikke og dygtige elever, er det ikke ualmindeligt, at unge med mangelfulde danskkundskaber har svært ved at følge med i undervisningen. Det er jo også almindeligt, at lærere ofte kun taler dansk, fordi vi i den grad mangler dobbeltsprogede med højere uddannelse. Derfor mener Siumut, at det er yderst vigtigt, at vedkende den store mangel på veluddannede.
Ved et besøg på Ilisimatusarfik i sidste uge fik vi at vide, at der idag er omkring 100 universitetsstuderende, og at interessen fortsat er voksende. Dette er glædeligt at høre. Dog var vi meget overraskede, og ikke så tilfredse med den store pladsmangel ved Ilisimatusarfik, og at undervisningsbygningen er så gammel, at det drypper ind, når det regner. Det må derfor konstateres, at bygningerne er fuldstændig utidsvarende i forhold til antallet af elever, som i dag er studerende der. Vi er i Siumut klar over, at uddannelse er vort lands fremtid, og derfor vil vi fra Siumut opfordre Landsstyret til snarest at overveje etableringen af et nyt universitet i den nærmeste fremtid.
Siumut mener ligeledes, at det er overordentligt vigtigt, at der også undervises i engelsk ud over modersmålet, og derfor skal vi opfordre til, at der undervises i faget engelsk fra 6. klasse i alle skoler.
Endvidere bliver man også mere og mere opmærksom på mulighederne for årsophold i andre lande på sprogskoler eller efterskoler, da det er vigtigt og medfører, at de pågældende styrkes i deres sprogfærdigheder. Siumut er derfor overbevist om, at de nye sprogcenter vil være af stor betydning.
Siumut skal anmode om, at lærere jævnlig kommer på kurser, således at de bliver i stand til at undervise i modersmålet og fremmedssproglæsere. Vi finder det ligeledes vigtigt at der i undervisningen benyttes egnet undervisningsudstyr, som er afprøvet, således at det kan lette undervisningen som undertiden kan være tung. Vi ved, at det ikke er tidssvarende blot at benytte undervisningsbøger i sprogundervisningen, og vi ved lige så godt, at de bedste færdigheder opnås hurtigst ved, at der også undervises mundtligt og gennem sang, samt gennem samtaler. Børn lærer sig sprog ved at efterligne ord og sætninger, som de hører, som de senere sætter sammen til sprog, og derfor er der allerede erfaringer for, at børn, som der er læst op for, og børn, som får fortalt historier er længere fremme med hensyn til sproglig læring.
Man fristes ellers til at fremkomme med flere kommentarer omkring sproget, men for at vende tilbage til redegørelsen, skal vi udtale, at vi går ind for de fem indstillinger, der fremgår af redegørelsen, men fra Siumut ønsker vi, at ikrafttrædelsestidspunktet som er nævnt under pkt. 5 fremrykkes til år 2000.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut udtale, at vi er enig i de synspunkter, der fremgår af redegørelsen. Vi takker alle der har været med i arbejdet, ligesom vi ønsker god arbejdslyst til alle, der arbejder med undervisning over det ganske land. Ikke mindst skal Siumut udtale, at vi ønske til at deltage til at opfordre forældre til at animere deres børn til at lære sprog, og vi ønsker god vind til uddannelsessøgende, således at de kan lære modersmålet uden at være tilbageholdende og uden at være generte.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut.
Vi har fra Atassut grundigt gennemgået redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke om integration i folkeskolen, ligesom vi aktivt har deltaget fra den første debat om integrationen. Efter at have læst redegørelsen er det forståeligt og klart, at vores politik om integration i folkeskolen som sådan har medført flere problemer som kræver løsning. Ja, man må endda spørge om man overhovedet skal blive ved med en sådan politik i fremtiden. Vi har i Atassut besluttet at tilslutte os fuldt ud den fremtidige fem-punkters handlingsplan, der blev forelagt af Landsstyret, således at bestemmelserne i forordningen om folkeskolen tidligst i efteråret 2001 kan blive stadfæstet.
Vores vigtigste begrundelse hertil er, at vi anser sagen for at være omfattende og trænger til at blive behandlet grundigt, og man skal have god tid til det.
Den procentvise registrering af sprogfordelingen ved skolestart viser, at hovedparten af eleverne er ensproget grønlandsksprogede, og disse elever er Grønlands fremtid vores ressourcer i Grønlands efterhånden voksende involvering i omverdenen. Elever der har brug for den bedste undervisning også i fremmedsprog.
Heldigvis er det grønlandske sprog det der har været mest udviklet, og mest udtryksfuldt blandt inuitter igennem årtusinder. Vi er i Atassut stadigvæk af den opfattelse, at det grønlandske sprog som tegn på vores grønlandske kultur og identitet bør være det primære sprog i Folkeskolen i Grønland. Sproget skal kunne blive behersket til dagligt, og med dygtighed, hvor som helst i Grønland vi befinder os.
Selvom vi har udtrykt os således har vi i Atassut anset oplæringen i fremmedsprog især engelsk for at være af stor betydning. Vi ønsker at faget grønlandsk i videst muligt omfang og ikke af ringere kvalitet end faget i dansk bliver inddraget i undervisningen i folkeskolen. Vores begrundelse herfor er at vi kun på denne måde kan give hidtige og kommende folkeskoleelever i Grønland nøglen til de flest nationer i verden i disse tider, hvor Grønland efterhånden åbner sig mere og mere op for omverdenen.
Man kan som eksempel nævne, at usikkerheden dertil hørende mange bekymringer kommer allerede i det øjeblik man sætter den ene fod over den danske grænse, hvis man i dette øjeblik ikke har en i nærheden der kan forstå engelsk eller et andet fremmedsprog. Til gengæld kunne man selv med ens eget lille ordforråd i engelsk nå meget længere ud. Det er således det engelske sprog der kan åbne de fleste døre i vores verden.
Det står klart i redegørelsen at eksempelvis mange lærere savner den faglige baggrund i fremmedsprog, hvilket er forbavsende. Derfor er vi i Atassut med hensyn til den fremtidige videreuddannelse i fremmedsprog optimistisk ved den etablerede Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sprogskolen.
Vi vil ikke undlade, at bemærke, at man har svært ved at opnå formålet med den ellers lovende og optimistiske integrering i folkeskolen. Det er blevet bemærket, at de dansksprogede elever som ellers beregnet tidligere ikke har tilstrækkelig kundskaber i Grønlandsk som fremmedsprog. Ligeledes havde en bedre udvikling og udbygning af de grønlandsksprogede elevers kundskaber ønskeligt.
Vi anser denne situation for kedelig og foruroligende. Derfor må man anse lærernes vurdering som tillidsvækkende, ligesom vi mener, at det er et tegn på nødvendigheden af en utraditionel undervisningsreform.
Atassut mener ligeledes at tiden er inde til at vi gøre noget, således at problematikken omkring undervisningsformen i folkeskolen samt lærernes mere tidssvarende basisviden løses. Hermed er det helt sikkert, at lærerseminaret kommer til at have en omfattende indflydelse. her kan man især foretage undervisningen i fremmedsprog seriøst.
Som det fremgår i redegørelse og jeg citerer AKun fåtal har en egentlig fremmedsprogede pædagogisk uddannelse, og efteruddannelsesmuligheden opleves generelt for begrænsede@, citat slut.
Atassut ligger meget stor vægt på en målrettet undervisning i ethvert fag som har sin opstart i folkeskolen, vores motto med hensyn til folkeskolen er: Uddannelse og atter Uddannelse. Vi skal i Atassut understrege, at vi står fast ved en modtagerklasseordning, og at der snart udarbejdes hensigtsmæssige bestemmelser og med en klar formålsbeskrivelse om oprettelse af klasserne.
Det er uacceptabelt at eleverne der blev udtaget og sent til videreuddannelse fra nogle byer eller fra andre regioner måtte blive nødt til at springe fra uddannelserne på grund af deres ringe sprogkundskaber, f.eks. i dansk. Man må løse disse problemer der er skyld i sådanne forhold.
Såfremt grønlandiseringen eller det at være grønlænder forårsager sådanne forhold må vi sige. Ja vi er grønlændere og lad os af den grund ikke formindske vores fremtidige muligheder. vores fremtid ligger ikke alene inden for Grønlands grænser, men vi må have mulighederne fra andre folkeslag med milliarder med mennesker. Der bliver heldigvis flere og flere der er indforstået med disse muligheder.
Vi er i Atassut vidende om den store mangel af undervisningsbøger, og at man har det meget svært med udarbejdelsen af disse. Gode undervisningsmaterialer er nogle af de vigtigste ting for grundlæggelsen af en god fremtid. Såfremt man mangler disse materialer kommer man ikke sålangt med en tilfredsstillende opstart.
Vi skal derfor fra Atassut henstille, at Landsstyret fremlægger et udkast til udarbejdelse af undervisningsmaterialerne med tilhørende budget til Landstinget.
Vi er i Atassut vidende om, at kommunerne igennem deres leverandør i Danmark storkøber deres undervisningsmaterialer og ikke gennem Grønlands Hjemmestyre. Såfremt man skal løse problemet må KANUKOKA og Hjemmestyret sammen diskuterer sagen vedrørende undervisningsmaterialerne tilbunds idet man ikke kan fortsætte med de nuværende forhold.
Vi vil fra Atassut ikke undlade, at man uden brug af en hel masse tid kunne gennemføre udarbejdelse af undervisningsmaterialerne ved anvendelsen af vor tids computersystem: Internet. Vi skal derfor kraftigt indstille iværksættelsen af dette system.
Under forfatterkonferencen for nylig kom man med en irettesættelse om mangfoldiggørelsen af litteratur i folkeskolen ved anvendelse af fotokopimaskiner. en sådan fremgangsmåde har ingen virkning for forfatteren økonomisk, og er begrænsende for yderligere salg af bøger. Vi ser ikke dette hensigtsmæssigt i Atassut. Fremgangsmåden viser jo, hvor meget undervisningsmaterialer vi mangler, og ikke mindst, at det ikke er hensigten at lærerne bruger deres undervisningstid på at fotokopiere materialerne.
Vi har i Atassut i en årrække og for at opnå de maksimale mål med undervisningsformen været ihærdig med debatten omkring folkeskolen. Man skal huske på, at vi her taler om en reform af folkeskolen der bl.a. omfatter en række landsdækkende møder. Vi må i Atassut bemærke, at der indtil nu ikke er sket nogen effekt i sagen.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Som på Landstingets efterårssamling 1990 blev som bekendt forordningen om folkeskolen vedtaget, idet man i samme anledning ligeledes besluttede, at integrationsordningen skulle ikraftsættes i 1994 efter folkeskolens sommerferie.
At man på daværende tidspunkt ønskede en overgangsordning skyldtes bl.a. at Landstinget ligeledes fandt det vigtigt at der forinden skulle etableres en forsøgsordning i integrationen, at lærerne skule have lejlighed til at dygtiggøre sig samt der skulle være tid til udarbejdelsen af det nødvendige undervisningsmaterialer.
Vi kan naturligvis diskuteres om man idag har fået opfyldt disse tiltag man oprindeligt gerne ville have haft tilstrækkelig tid til eller man blot kan konstatere, at det nåede man ikke. Selvom det kan være nok så fristende at komme med bemærkninger til den side af sagen, skal vi undlade hermed, idet vi istedet skal bemærke følgende med det vi beskæftiger os med idag:
Efter Inuit Ataqatigiit=s opfattelse bekræfter denne her foreliggende forskningsrapport og som vi har studeret nøje på mange punkter de forudsigelser vi allerede 1990 fremkom med, og som vi på daværende var skeptiske overfor i forbindelse med den kommende indførelse af integrationsundervisningen.
Fra forsker side ser vi jo nu, at bekymringer om især de rent grønlandsksprogede elevers situation i folkeskolen ikke har været helt uberettiget. Hovedparten af elevernes siges jo ved skolestart at være ensprogede grønlandsktalende og ikke som oprindeligt håbet ved indførelsen af integrationsordningen.
Vi kan ikke regne med at de tilegner sig dansk hverken i hjemmet, fritiden eller det omgivende samfund. Til gengæld må vi regne med, at det danske sprog er et fremmedsprog for godt 80 % af eleverne som derfor overvejende skal tilegne sig det i skole.
I forbindelse med indførelsen af integrationsordningen skete der nemlig dette, at de rent dansksprogede, og dansk-grønlandsksprogede de to sprogede fik krav om tilbud om særlig tilrettelagt dansk.
Dette medførte som konsekvens at den oprindelige plan, at børnene med forskellige baggrund og sprog i tæt kontakt med hinanden sprogligt og kulturelt skulle lære andres sprog ved et gensidigt grundlag allerede måtte opgives, hvilet igen medførte en reel delt undervisning. Det var netop den situation som Inuit Ataqatigiit allerede i 1990 havde påpeget som en urimelighed eftersom de rent grønlandsk sprogede ikke fik tilbudt den mulighed for særlig tilrettelagt dansk.
Det er derfor heller ikke så underligt, at mange af forældrene sien er kommet til at forbinde integrationen med ulige muligheder for børnene, som et ekstra tilbud til de udvalgte som i forvejen er gode til dansk, blev opfattet som en anden og mere raffineret måde at sortere eleverne på.
Dette står klart, at læse på sort skrift på side 92 i forskningsrapporten. Forskerne skriver netop derfor også at uanset hvordan forældrene betragter integrationen af vurderingen er deres udsagn, at undervisningssproget i den integrerede klasse overvejende er grønlandsk.
Som Landsstyret selv er inde på er det derfor heller ikke så underligt, at det rent faktisk lader til at være sådan at den naturlige motivation som kan ses hos mange elever i de små klasser hvilket i realiteten er i 1. klassetrin ikke uden videre kan fastholdes, og at mange elever reelt ikke oplever et behov for at kunne det fremmede sprog i hverdagen, hverken i og uden for skolen.
At dette er helt så underligt understregede desto mere af, at vi der udover efter nyvalget til Landstinget i 1995 oplever endnu en ting der bevirker, at den tiltænkte integrationsordning yderligere sejler på skær og som reelt betyder at de positive takter ikke kan fastholdes i det næstfølgende .... klassetrin.
I foråret 1995 fik det nytiltrådte Landsting nemlig på bekendtgørelsesniveau mulighed for at indføre modtagerklasser der igen betød, at dansk og grønlandsksprogede børn der i skoleåret 1994/95 var samlet i en integrationsklasse blev skilt ad i forbindelse med det nye skoleårs start for 1995/96.
I forskningsrapporten står der derfor ikke overraskende også på siderne 136 og 137, at forskerne ser det som et behov, at der bliver en afklaring af formålet og funktionen for modtagerklasserne og at der tilsyneladende hersker en usikkerhed på netop dette punkt. Inuit Ataqatigiit har i den forbindelse bidt mærke i, at dette problem for Landsstyret nødigt vil kommenteres og at man helst vil se bort fra dette faktum eftersom man kun vil sige, hvordan disse problemer skal løses skal vi ikke tage direkte stilling til her.
Mange forældre i det grønlandske samfund ønsker jo at deres børn skal have en uddannelse eller efter folkeskolen og vejen er bl.a. tilegnelse af fremmedsprog og der i blandt dansk. Derfor er det tvingende nødvendigt, at de kun grønlandsksprogede elevers tilegnelse af dansk intensiveres, og at der skabes rammerne herfor.
Såfremt dette mål skal nås bliver vi først og fremmest nødt til at omprioritere og omfordele af de timer der er tildelt de i forvejen velfunderede dansk og dobbeltsprogede ved at se på de ressourcer der bruges på særlig tilrettelagt og supplerende undervisning med henblik på at tilgodese de rent grønlandsksprogede elever og for det andet at man skrinlægger de nuværende fejlagtige oprettelse af modtagerklasser der foreløbig er et Nuuk fænomen.
Med andre ord: Vi er med hensyn til enkeltsprogede grønlandsktalende elever nødt til at vende tilbage til den oprindelige formål for integrationsordning, der vel at mærke skal være lige muligheder for alle elever. I forskningsrapporten er den røde tråd jo helt klart sådan, at det er de enkeltsprogede grønlandsktalende børn der bliver taberne i fremtidens Grønland såfremt, der ikke skrides ind. Der er jo ingen grund til bekymringer til de rent dansksprogede elever samt for de elever der allerede er velfunderede i begge sprog. Vi er derfor også pisket til at tage fat om de nøgleord som forskerne rent faktisk siger, er det virkelig så nødvendig eller er det ikke mindre væsentligt, at dansksprogede lærer grønlandsk end vi ruster de rent grønlandsksprogede til at tage kompetencegivende uddannelser som jo kræver større og større såvel dansk som andre egenskaber for andre fremmedsprog. Det er helt klart Inuit Ataqatigiits opfattelse at det må blive vores allesammens ledetråd.
Netop derfor er det også efter IA=s opfattelse nødvendigt og vigtigt, at vores børns fremtid hvor fællesskab og gensidigt grundlag i såvel børneinstitutioner som i skolerne trods sprogforskelle bliver vurderet mere som et privilegium de har fået som en medfødt gave, hvorfor vi igen bør gennemføre en bred integrationsundervisning på lige vilkår og lige muligheder for børnene.
Hvis vi fra Inuit Ataqatigiit ligeledes skal kommentere landsstyrets forslag til handlingsplan som det fremgår som det sidste i deres forelæggelsesnotat, vil vi påpege på følgende tiltag som meget væsentlige.
Vi er ganske enige med landsstyret i, at der er behov for iværksættelse af et bredt anlagt kursusvirksomhed for lærerne i sprogfagene. Hertil skal vi tilføje at vi finder det meget væsentligt, at ligeledes ser nærmere på folkeskolelærernes årskursusmuligheder eftersom det efter vores mening synes at være behov for en mere målrettet anvendelse af de til rådighedsværende midler. Sådan som det nu er, er det efter det for os oplyste sådan at der står ganske frit for de enkelte lærere at vælge årskursus-emner. Vi ønsker derfor at landstingets udvalg for kultur-og uddannelse ser nærmere herpå. I forbindelse med intensiveret udviklingsarbejde indenfor især sprogfagene, er det for IA væsentlig at vores eget universitet - Ilisimatusarfik fra starten af videre inddrages. Denne forskningsrapport som vi jo behandler i dag er jo et resultat af at en række forskere har bosiddende i Danmark sammen med Inerisaaviks ansatte har udarbejdet. Vi finder det vigtigt, at en erfaringsindsamling og den venter allerede attestering omkring sprogfagene via Ilisimatusarfik finder en anden anvendelsesmulighed
Og til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiit ikke enige med landsstyret i dets anbefaling nr. 5. Vi har jo netop med disse ordførerindlæg påvist et tiltrængt behov for ændring i de bestående forhold til fordel for især de etsprogede grønalandsktalende elever. Vi kan derfor ikke tilslutte os anbefalingen om, at eventuelle forordningsændringer skal finde sted først i år 2001. Når den nuværende ordning rent praktiseres er det en forskelsbehandling.
Og med disse bemærkninger skal vi afslutningsvis sige, at vi naturligvis regner med at vores bemærkninger vinder tilslutning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi har med interesse gennemgået redegørelsen og har konstateret, at hovedparten af eleverne, over 80 % af eleverne ved skolestart er et-sprogede grønlandsk sprogede og 9-10 % er to-sprogede og 7-9 % er etsproget dansksprogede.
Jeg konstaterer, at langt hovedparten er af eleverne ikke har mulighed for at egne sig det danske sprog i hverdagen, ligesom den lille gruppe dansksprogede elever ikke nødvendigvis lærer grønlandsk udenfor skolen.
Jeg mener ikke at dette betyder, at det først og fremmest er gennem undervisningen i folkeskolen og senere i undervisningsforløbet at, børnene og de unge må tilegne sig de fornødne sproglige færdigheder som det står i forelæggelsesnotatet. Jeg mener at vi har gode eksempler på dette ved integration i sportsverdenen blandt børn og unge i det hele taget i fritidsområdet. Derfor er fritidsområdet så vigtigt for de unge.
Jeg konstaterer at 2 spørgsmål mangler afklaring på grund af utilstrækkelig baggrundsmateriale. For det første uklarhed om formålet med modtagerklasser og for det andet, undervisning i grønlandsk og sprogmiljøet i det hele taget giver ikke det dansksprogede tilstrækkelige forudsætninger for at blive overført til undervisning i normal klasse som det jo er hensigten. Ved disse områder vil der i følge forelæggelsesnotatet ikke tages stilling til. Derfor er det på sin plads, at landsstyret i høj grad fastsætter de overordnede mål og rammer for folkeskolens virksomhed. En anden interessant faktor er forsøgsarbejdet med start for engelskundervisningen i sjette klasse i det forløbne tre skoleår. Men det fremgår at den endelige rapport ikke er udfærdiget hvorfor der ikke kan tages stilling til. Jeg vil med spænding vente på rapporten.
Med disse ord tilslutter jeg mig punkterne 1-5 i handlingsplanen og tager redegørelsen til orientering.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg har fra Kandidatforbundet gennemgået tredje fyldige og indholdsrige redegørelse om integration i folkeskolen som sædvanlig med interesse. Jeg skal på Kandidatforbundets vegne henvise til mine bemærkninger til de foreløbige redegørelser ved vores møder i landstinget i efteråret 1995 og 1996.
På Kandidatforbundets vegne er jeg glad for, at man med redegørelser med sprogundervisning og sprogkundskaber i folkeskolen forelægger betydelige erfaringer og derved bliver det klart fremlagt og påvist, at et af vores vigtigste kulturelementer, nemlig anvendelsen af vores sprog naturligt er det største fagområde.
På Kandidatforbundets vegne vil jeg hermed rette en tak til Inerisaavik og andre i sagen relevante organer for den store indsats med anvendelse af mange gode kræfter og dermed giver os oplysninger til vores videre arbejde i landstinget.
Man kan sige, at man nu har tilendebragt den første del af det højst vigtige og interessante arbejde. Idet videre arbejde vil det betydelige erfaringer og evalueringer danne grundlag for at stræbe efter den bedst mulige undervisning i folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne for de unge.
Ved arbejdets nuværende stade, er der afdækket vanskeligheder og forskellige mangler. Derfor vil det være på sin plads at anbefale nedsættelse af en koordinerende arbejdsgruppe vedrørende sprogundervisning og sprogkundskaber for at kunne rette op på problemer i folkeskolen og de forskellige uddannelsesinstitutioner.
Sagen er af stor vigtighed i vort land kulturelt, administrativt og på grundlag af de indvundne erfaringer må man søge at sikre sig en god udvikling i sprogundervisningen i fremmedsprog.
Ved den anden redegørelse i efteråret 1996 påpegedes forskellige vanskeligheder såsom mangelen på tilbud af og dygtiggørelse i fremmedsprogsundersvisningen, at en del lærere manglede undervisningsmateriale i grønlandsk og dansk og at der i de gymnasiale uddannelser og erhvervsskolerne dels har udelukkende dansksprogede lærere og at undervisningsmateriale for det meste udelukkende er skrevet på dansk.
Derfor må man erkende, at bestræbelserne her i landet på at være dobbeltsproget indeholder store vanskeligheder og at anvendelsen af vort sprog her i landet har store skævheder i forhold til hjemmestyreloven da der må anvendes stor tidsforbrug og mange penge i arbejdet i de forskellige direktorater. Og man må tænke på, at det vist er på tide politisk at gøre det til en målsætning, at gøre grønlandsk mere anvendt som administrationssprog og at det i højere grad kræves at tilkaldt arbejdskraft og den allerede eksisterende udefra kommende arbejdskraft at lære det grønlandske sprog. Dels er det i redegørelserne påvist, at de fleste her i landet boende danske mangler viljen til at lære grønlandsk.
Derfor er det på tide at arbejde for at gøre det grønlandske sprog i højere grad bliver anvendt som redskab i det daglige arbejde og i administrationen. For som jeg allerede har sagt er der allerede grundlag herfor i hjemmestyreloven.
Derfor er der intet mærkelig i, at kræve at vort sprog skal anvendes i højere grad som administrationssprog i direktoraterne og det er på ingen måde en form for diskrimination. Alting har en vis sammenhæng og må koordineres. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi her i debatterne i salen med et bestemt overskrift ofte kan berøre andre end dem der har sammenhæng med det vi taler om. Og det er da også nødvendigt når vi debatterer et bestemt emne berører og påvirker vi andre emner der har sammenhænge med det emne vi taler om. Her er det nødvendigt at nævne som eksempel, at der i disse år op mod 3000 arbejdsløse personer og at de fleste af disse personer er hjemmehørende. Vi ved ligeledes, at der er mange der er tilkaldt arbejdskraft og at vore uddannelsessøgende er over 4000 i antal og derfor kan man sige at det ville være helt naturligt at kræve anvendelse af vort sprog i besættelsen af arbejdspladserne efterhånden som man erstatter tilkaldt arbejdskraft med hjemmehørende.
Det er glædeligt at man i redegørelsen dels kan se, at man i forbindelse med undervisningen understreger som vigtigt betydning at samspillet mellem skolens og børnenes hjem. Derfor er det af stor vigtighed at følge med i, hvordan det går med undervisningen og hvordan erfaringerne er indtil nu da disse er meget betydningsfulde i den etablerede ordning med skolebestyrelser. Endvidere ville det være rart at få at vide hvornår redegørelsen om særlige kurser og uddannelser på ........ fremkommer. Det er jo interessant at få at vide hvad der er gjort for de komme vanskelighederne i sprogundervisningen og andre vanskeligheder som dengang blev anført i redegørelsen fra efteråret 1996.
Endvidere er det med interesse at få at vide i forbindelse med sagerne hvordan det går med kommunalreformkommissionens målsætninger, at alle børn uanset om de bor i byer eller bygder skal have den samme undervisning og hvor godt vurderes disse bestræbelser.
Med hensyn til fremmedssprogsundervisningen i folkeskolen, uddannelsesinstitutionerne for de unge og ikke mindst indenfor de gymnasiale uddannelser skal jeg fra Kandidatforbundet anbefale, at overveje om man ikke kan begynde at anvende lærere fra andre lande der har det sprog der undervises i som deres naturlige sprog. For i dag anvende mest danske lærere i den form for undervisning. Man har en viden om at undervisning med lærere der har det sprog der undervises i som deres naturlige sprog giver det bedste indlæringsudbytte. Jeg er af den mening at måtte give udtryk for at flere udlændinge altså, ikke-danskere selvfølgelig er der da enkelte danske imellem der dels har evnet i løbet af relativ kort tid, at lære vort grønlandske sprog. Derfor kan man fremsætte dette som en modskytte til vendingen om at vort grønlandske sprog er meget vanskeligt at lære.
Sagen her er af meget vigtigt karakter og derfor vil jeg med henblik på god udvikling af fremmedssprogssundervisningen med et godt udbytte for folkeskoleeleverne og de videreuddannelsessøgende anbefale til landstinget, at der nedsættes en arbejdsgruppe af særligt sagkyndige til rådgivning i koordineringen af det videre arbejde. Arbejdsgruppen kan så blandt andet beskæftige sig med de i redegørelsen opremsede specielle opgaver.
Med disse bemærkninger vil jeg gå ind for forslagene til det videre arbejde i sagen.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Mange tak for de bemærkninger der viser stor interesse for en omfattende opgave der hidtil er udført og som viser den stade arbejdet er nået til.
Jeg er ikke i tvivl om, at man i det videre arbejde vil blive medtaget. Det bemærkninger der er kommet fra de forskellige partier. Sagen stopper ikke her, men går videre. Vores status blev der sat spørgsmålstegn ved af flere talere og hvorpå man spørger, hvad skal vi så gøre.
At vi skal udnytte de erfaringer vi har indhentet, således at vi også kan fortælle andre der kommer udefra om hvordan vi har taklet problemerne.
Når man tænker på det lille folkeslag på ca. 55.000 der har vi forlængst erkendt, at det er nødvendigt, at vi er piskende nødt til at lære fremmedsprog. Det er et stort krav for et så lille folk, men uanset hvilke løsning vi peger på at sige, at vores sprog er tilstrækkelig, og at vi ikke behøver at lære andre sprog, så er det ikke nok.
Derfor er jeg glad for, at samtlige ordførere erkender, at det ikke er nok, at være ensproget, men at man fortsat skal opfordre til, at lære fremmedsprog. At børnene har viljen til at lære fremmedsprog, det er et stort krav. Vi må alle blive enige om, at opfordre overfor eleverne, forældrene, til lærerne og til samtlige borgere her i landet, at vi i enighed finder frem til en løsning om, hvordan sprogundervisningen i fremtidens Grønland skal foregå.
Jeg mener, at vi er nået det første skridt i denne sag. Vi har en arbejdsgruppe, hvor arktiske lande samarbejder, og her har man nøje vurdere de sidste 25 års undervisning i folkeskolen, hvor vi sågar har fortalt, at vi er noget såvidt, og hvorfor vi er noget såvidt, fordi vi har bibeholdt vores eget sprog. Arbejdet går videre, og der blev foreslået, at man holder møde i denne arbejdsgruppe.
Inden jeg kommer ind på de enkeltes ordførers bemærkninger blev der nævnt et meget vigtigt punkt, som jeg vil medtage i minen vurderinger, og det er at undersøgelserne har pågået på især folkeskolen, men flere talere, og jeg er helt enige med dem, at man ikke kun skal gå ud fra folkeskolen, men at man også skal undersøge brugen af vort sprog i f.eks. daginstitutionerne.
Vi har ingen konkret koordineret overgang fra vuggestuen til børnehaven og så til overgangen til folkeskolen. Jeg mener at det er en opgave der skal tages op, og en af de ting man skal være opmærksom på at sige, hvordan vi i vores lovgivning om sprog kan tilgodese børnene i vuggestuerne og børnehaverne ikke alene kun grønlandsk men også med hensyn til det danske sprog.
Ja vi har fået et universitet her, og som vi har store forventninger til. Vi skal give de bedste muligheder for at universitet kan køres, men enhver start medfører visse problemer.
Vi har hårdt brug for de studerende i universitetet, og de er jo også blevet spurgt om de vil deltage i undersøgelsen i forbindelse med udarbejdelsen af denne forskningsrapport.
De studerende i universitetet har været med til, at planlægge denne undersøgelse men har ikke haft ressourcer til at deltage i selve gennemførelsen af undersøgelsen fordi de allerede er gået i gang med andre projekter, men det skal ikke forstås således at vi stopper her.
Vi har hårdt brug for de studerende fra universitetet, og når de så har gennemført deres uddannelse er der ingen tvivl om, at det vil have indflydelse på det videre arbejde.
Fra Siumut=s ordfører som jeg har hæftet ved, at der blev påpeget en af vores helt markante problemer, at de elever der overgår fra Folkeskolen til GU, der har man bemærket, at selvom de har gode grønlandske sprogkundskaber, så har de et problem med fremmedsprog, nemlig dansk og engelsk, og derved får problemer med at gå videre i deres uddannelse.
Det er helt nødvendigt, at man baner vejen for disse studerende, som sagt er det helt nødvendigt, at have flere sprog, og vores budskab til disse i uddannelsesinstitutionerne må være at vi skal have kundskaber i vores eget sprog, men derudover skal vi også have kundskaber i andre sprog, ikke alene dansk men også engelsk fordi man ikke kan gå udenom dette i de fremtidige ansættelse. Det er jo et budskab fra flere talere her.
Siumut har ret i, at det er en del af problemet i dag, at de der kommer fra en af byerne til uddannelsesbyerne har sprogmæssige problemer. Såfremt vi skal satse på, at de også får bedre kundskaber så må vi hele tiden animere, at de får lært fremmedsprog.
Jeg er også meget glad for Siumuts bemærkninger om forholdene i Ilisimatursafik. Det er rart. at Landstingsmedlemmerne har fået mulighed for ved selvsyn at se, hvilke forhold der er herskende i, hvor trænge kår der er i Ilisimatursafik.
Det er rigtigt at de studerende i Ilisimatursafik har meget dårlige forhold at leve under ud, og derfor har mit Landsstyreområde et initiativ som Landstinget skal tage stilling til i den nærmeste fremtid, og det er at man planlægge et nyt Ilisimatursafik.
Og det er på tide, at vi debattere og i den sammenhæng har vi et tæt samarbejde med kommunalbestyrelsens i Nuuk drøftet i hvilken del af byen det nye Ilisimatursafik bliver placeret, men det eneste problem er den økonomiske side af sagen.
Men det er ikke sådan at det kun er Landskassen vi skal læne os til i forbindelse med etableringen af Ilisimatursafik. Vi skal udnytte de muligheder man kan med hensyn til midler fra de forskellige fonde. Men jeg siger tak for, at der meldes så klart om de forskellige forhold, og at man anmoder om, at de bliver rettet op den nærmeste årrække.
Undervisning af engelsk i folkeskolen fra 6. klasse, den har praktiseret, at undervise i 6. klasse og jeg kan forstå at flertallet ønsker at man udfra de indhøstede erfaringer indstiller, at man genindfører engelsk undervisning fra 6. klasse i folkeskolen, og at man vurderer det.
Vi skal selvfølgelig viderefører disse undersøgelser, og med hensyn til de sidste indstillinger fra Landsstyrets side, med hensyn til år 2001, jeg mener ikke. at vi behøver at skændes om at det kan fremrykkes frem til år 2000.
Det har jeg ingen grund til at modsætte mig dette ønske, det er blot spørgsmålet om vurderinger med hensyn til hvor klar man er til at igangsætte sådanne initiativer. Jeg mener vi behøver ikke skændes om, at det skal startes i år 2000 eller 2001.
Jeg vil støtte Siumut=s ordfører i, at det har været en omfattende opgave, og der har været vilje fra kystens side til at være med i denne undersøgelse og jeg mener at vi fra Landsstyrets side bør sige tak til denne positive deltagelse i forbindelse med undersøgelserne.
Atassut har påpeget nogle konkrete ting, og at integreret undervisning i folkeskolen har medført nogle problemer man skal til at komme over. Men en ting er jeg ikke i tvivl om, at for at løse problemerne er initiativerne der danne grobund for nytænkning, og vi behøver ikke engang spørge om denne ordning bør fortsætte.
De problemer vi har mødt, og i forbindelse med løsningen af disse er det ligesom vi bliver tvunget til at finde frem til de bedste løsninger på det sproglige område, på det sproglige uddannelsesmæssige område i Grønland.
Det er korrekt at enkeltsproget grønlandsksprogede, det er ca. 80 % det drejer sig om, og jeg er glad for, ligesom jeg har bemærket, at man går væk fra de enkeltsprogede grønlandsksprogede, og spørgsmålet om disse 80 %, hvordan skal vi få lært dem andre sprog ?
Det er bl.a. et af formålene med integrationen i folkeskolen. Det blev efterlyst om det er nok med en boglig uddannelse i forbindelse med undervisningen i fremmed sprog. Der blev helt klart nævnt at der bør være mulighed for at man ud over undervisningen skal have mulighed for at være sammen og inspirere hinanden sprogligt.
Jeg er glad for de ting som Akulliit Partiiat har påpeget, hvor det bliver sagt at det ikke kun er undervisningen der skal satses på, men at man også inddrager fritiden, og derved giver muligheden for at lære andre sprog.
Jeg mener, at det er en meget vigtig ting, og vi glæder os i Landsstyret til, at man i forbindelse med redigeringen af fritidslovgivningen bliver medtaget sådanne tiltag, således at der også bliver givet mulighed for integration i fritidsaktiviteter. Det er en af de ting der skal vurdere.
Det undrer mig ikke, at Oqaatsinik Pikkorissarfik der bliver indviet i november 1997 stilles store forventninger. Landsstyret lægger vægt på, at man udbygger vores sprog og at man derudover får mulighed for at lære fremmedsprog, og vi er spændt på, at lederen er udpeget og lederen er så gået igang med at planlægge det videre fornødne, og vi glæder os til at Oqaatsinik Pikkorissarfik bliver en af fundamenterne til indlæringen i forskellige sprog.
Atassut ordfører kom ind på, at det vil have indflydelse på indlæringen af fremmedsprog, og det har han helt ret i.
Netop i disse år planlægger vi, som IA=s ordfører kom ind på, at det ikke er nok, at man sender omkring 25 lærere på årskursus. Idag er det sat ned til 17, men et af de aktuelle tiltag er at en del af disse lærere der tager på årskursus tager mod vest f.eks. Canada eller Nordamerika og får mulighed for at lære sprog.
Vi er ved at planlægge den samarbejdstale der vedrører de lærere der er interesseret i, at lære sprog kan tage på kursus i f.eks. i Canada eller Nordamerika, og derved kan vi også tilgodese lærernes behov for videreuddannelse.
Og jeg har også hæftet mig ved bemærkningerne med hensyn til modtagerklasserne. Der bliver sagt, at den kun bliver praktiseret i Nuuk. Andre byer har ikke været interesseret i at etablere modtagerklasser, og jeg kan forstå fra Atassut, at man støtter at det fortsætter men fra flere talere blev der sat spørgsmålstegn ved om det bør fortsætte.
Jeg mener, at det er en af de ting der nøje skal vurderes, fordi det også blev medtaget i forskningsrapporten.
Man kom også på ind på hovedundervisningsmaterialer, og jeg er glad for, at bl.a. Atassuts ordfører kom ind på, at man skal samarbejde med KANUKOKA omkring indkøb af undervisningsmateriale i Danmark, fordi der bliver brugt mange midler dertil. Men ikke desto mindre kan vi ikke undvære de mennesker der har mulighed for at udarbejde undervisningsmateriale tilpasset de grønlandske forhold.
Ved at man udarbejder flere grønlandsk sprogede undervisningsmaterialer vil være til gavn, der blev jo sagt at der blev brugt mange timer til fremstilling af undervisningsmaterialer for at undgå det er det nødvendigt, at vi finder frem til egnede undervisningsmaterialer også i forbindelse med en integreret undervisning i folkeskolen.
Jeg har kommenteret en del af IA=s bemærkninger, hvor jeg er glad for, at de kommentarer fordi de er præciseringer på forskellige områder. IA påpegede bl.a. følgende ting som jeg vil kommentere.
At de grønlandsk sprogede har ikke mulighed for en udvidet undervisning i andre områder. Vi skal ikke kun satse på, at undervisning på grønlandsk, men det der blev peget på er helt klart, at vi skal give mulighed for indlæring i fremmed sprog, og jeg mener heller ikke, at vi kan skændes om det.
Jeg har været inde på modtagerklasserne som kun blev praktiseret i Nuuk. Jeg blev også bla. citeret om, hvordan man skal løse forskellige problemer. Jeg skal ikke komme nærmere ind på det, jeg mener at man skal være meget påpasselig med hensyn til at pege på helt konkrete løsningsmuligheder. Jeg mener, at såfremt vi skal nå frem til nogle løsningsmuligheder, så må det ske i tæt samarbejde med f.eks. forældre.
Når vi samler en helt masse forskellige meninger, så kan vi så komme frem med nogle forslag. Det mener jeg er mest egnet, og derfor stiller jeg mig afventende på resultaterne om undersøgelserne, de helt konkrete resultater af de forskellige undersøgelser.
Der blev også kommenteret fremmedsprog undervisere, og der kom jeg også ind på, at man vil ændre på den praksis der hedder årskurser i Danmark, og således at enhver lærer der har fremmedsprogsundervisning skal have mulighed for at have en anden form for mulighed for videreuddannelse eller efteruddannelse og det må vi bane vejen for, og jeg håber at i og med åbningen af Oqaatsinik Pikkorissarfik i Sisimiut der må vi påregne, at der vil indgå flere ansøgninger med hensyn til tilskud, og selvfølgelig ud fra det antal der søger at blive optaget.
Med hensyn til år 2000 vil jeg ikke komme nærmere ind på, da jeg har kommenteret det.
Og Akulliit Partiiat har været inde på, at man udnytter fritiden bedst muligt, og det er jeg glad for at man har sagt.
Fra Kandidatforbundet kom man ind på nogle områder der selvfølgelig skal indgå i det videre arbejde. Opfordringen til at etablere en koordinerende arbejdsgruppe. Jeg mener, at det er en mulighed for at vurdere dette forslag. Vi har godt nok et lignende fremgangsmåde, men ud fra de ting du har nævnt er der mulighed for, at man kan være åbne for nogle forbedringer i forhold til det arbejde der pågår.
Ja når man tænker på omkring de 3000 arbejdsløse, så må de indgå i vurderinger, hvilke effekt det har med hensyn til at have kundskaber i sprog, og jeg mener at man ikke kan komme uden om det i forbindelse med undersøgelsen omkring sprog.
Siden etableringen af integrationen i folkeskolen, der har vi fremsat nogle redegørelse og rapporter, men det skal ikke opfattes at denne redegørelse er den egentlige og sidste. Nej det er ikke tilfældet. Vi skal efter behov komme med redegørelse eller rapporter de næstkommende år.
Og med disse foreløbige bemærkninger vil jeg sige tak til partiernes ordførere fordi de støtter forelæggelsen, det giver os det fornødne styrke til at gå videre med arbejdet, og tak til de faldne bemærkninger. Og jeg siger også tak til Laaanguaq besvarelse.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Meget kort, jeg vil ikke gøre det langt, men vi har et alvorligt problem, som man påpeger fra BK til at tænke på noget andet, og det er derfor jeg mener, at jeg vil gøre opmærksom på dette.
Det der i denne redegørelse der er udarbejdet af flere forskere udenlandske forskere og vores egen forskere, og som hvor i der står, at vi har et alvorligt problem, nemlig de dansk-grønlandsk sprogede børn, og deres placering i børneskolen.
Det er beklageligt, at de løsningsmodeller vil vi påpege fra Inuit Ataqatigiit ikke bliver kommenteret yderligere, idet vi ellers har citeret forskernes udtalelser bl.a. modtagerklasser altså problemer omkring denne ordning, hvor vi med henvisning til sidetal har citeret resultaterne, også fordi det viser de praktiske problemer, og det er ligesom, at der ikke er nogen vil til at løse disse problemer fra Landsstyrets side.
Det er et klart påvist, at de rent grønlandssprogede, da integrationsordningen skal også skal kunne tilegne sig det danske sprog i større omfang, men her i rapporten er konklusionen, at det ikke er tilfældet fordi nogle er begyndt og har hvor der har været vanskeligheder ved at børnene hjælper hinanden med at tilegne de to sprog vi har her, og derfor har vi sagt i vores ordførerindlæg at vi ikke er tilfredse med, at man sagde at man vil vente på år 2001.
Så bliver vi nødt til at meddele de rent grønlandsk sprogede, at de bliver nødt til at vente, hvad angår de uddannelsessøgende der går i videreuddannelse og deres problemer, især med hensyn til fremmedsprog, så har vi sagt om disse ting flere gange i salen, at disses problemer skyldes denne ordning i folkeskolen, men så kan man jo ikke komme over de problemer der findes i videreuddannelse, hvis vi ikke tager problemets kerne til at rette op når vi til forårssamlingen skal samles igen, så kan vi jo prøve at tage det op, det er foreløbig.
Ruth Heilmann,
Siumut.
Vi er også glade for, at Landsstyret er glade for vores bemærkninger fra Siumut, også fordi at vi er interesseret i at integrationsordningen kører tilfredsstillende, og med hensyn til forsøgsperioden, så er der afdækket store problemer, men vi har jo været opmærksomme på de problemer. Udover de problemer de resultater der er opnået, idet man skal gå videre med denne ordning med hensyntagen til de gode resultater der er opnået hermed. Man kan jo ikke undgå at skulle være stædig, hvis man skal nå noget.
Det jeg undlod at kommentere i første omgang var en bedre ordning med hensyn til etablering af skoleklasser.
Jeg vil kommentere ind på de forhold vi har drøftet i Socialreformkommissionen med hensyn til daginstitutioner, hvor nogle børn kommer ind i folkeskolen uden at have været i daginstitutioner, og først der får man vished om deres problemer.. Det er ligesom om der er behov for at vi skal prøve på at tænke på en mulig ordning med forskellige grupper i samme aldersklasser, og det er bl.a. også det vi vil fremhæve fra Siumut bl.a.
Otto Steenholdt , Atassut.
Jeg har været imod siden man begyndte, at starte med integration, og jeg vil så fremføre mine bemærkninger herom. Forleden var der valg til skolebestyrelsen, hvor man snakkede om, at forældrene skal være medbestemmende i folkeskolen.
Den tilkaldte arbejdskraft ønsker at komme herop sammen med deres børn, og netop de tænker på deres børns fremtid når de skal være heroppe i kun 2 år, så vil det ikke undre mig, hvis de har den indstilling, at deres børn ikke har brug for det grønlandske sprog når de skal rejse om 2 år igen.
Jeg mener at flertallet vil tænke således, vi skal være der kun 2 år, men vi skal satse på vores børns muligheder for at lære andre sprog, derfor vil det ikke undre mig, at de ikke vil ønske at de lærer grønlandsk, og det drejer sig om den tilkaldte arbejdskraft vi har stor behov for i Grønland.
Hvis man har den indstilling vil de jo have den tankegang, at de måske ikke ønsker at komme til Grønland alligevel. Jeg tænker også især på de lande der vil være med i olieefterforskningen, når de skal flytte medarbejdere til Grønland, så kræver de at også deres børn får en god uddannelse, og hvis de ikke har mulighed for det ønsker de ikke at komme her til Grønland.
Vi har brug for lærerne så meget og så længe vi mangler lærere der kan det grønlandske sprog perfekt, hvorfor skal de også bruge ressourcer til børn der ikke har det grønlandske sprog. Vi har mest brug for at de bruger ressourcerne til vores egne børn i forbindelse med undervisningen af vores eget sprog.
Selvom vi siger at danskerne skal lære vores sprog, så når vi samtidig spørge, hvad de har brug for det grønlandske sprog når de rejser hjem.
Vi siger at vi selvfølgelig skal lære dem dansk fordi de får brug for dansk når vi kommer fra Grønland. Vi ved at i det øjeblik vi kommer uden for de danske grænser, så har vi ikke brug for det danske sprog, det er det engelske sprog man har brug for.
Jeg er altid betænkelig ved at skulle læne mig til forskernes resultater. En politiker må kunne også stole på, at man også må bruge denne sunde fornuft engang imellem. Derfor er jeg overbevist om, at dansk tilkaldt arbejdskraft, at man skal lytte til det danske sprog man skal ikke tvinges til at lære det grønlandske sprog som de ikke har brug for.
I det øjeblik jeg bliver sendt som arbejdskraft til et land i Afrika, og får besked på at jeg skal lære sprog, så vil jeg også tænke at jeg måske får brug for dette sprog.
Mødeleder.
Således er behandlingen af punkt 35 færdig.