|
Dagsordenspunkt 31-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 25. September 1997
Mødeleder, Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Konrad Steenholdt , Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik.
Landstinget besluttede på efterårsamlingen i 1996 i forbindelse med vedtagelse af finansloven at der skulle oprettes en sprogskole i løbet af 1997. Landsstyret har som følge heraf efterfølgende arbejdet målrettet for at realisere denne beslutning. Der er således tilvejebragt hensigtsmæssige fysiske rammer for de ønskede aktiviteter og der er iøvrigt lagt et stort arbejde i etableringen af skolen.
Efter forelæggelse for Sprognævnet er skolens officielle navn blevet Oqaatsinik Pikkorissarfik. Dette navn er valgt som følge af, at de aktiviteter, som Oqaatsinik Pikkorissarfik i henhold til Landstingets beslutning skal varetage, signalerer, at der ikke er tale om en sprogskole i vanlig forstand, med derimod om et sprogcenter med mange forskellige sprogrelaterede aktiviteter, herunder også aktiviteter, der ikke normalt findes på en egentlig sprogskole.
Der er således med navngivelsen tilkendegivet en ramme for de aktiviteter, der skal rummes i centret. Landsstyret finder det imidlertid rigtigst, at Landstingets også fastlægger øvrige overordnede rammer for centeret.
Der tænkes her navnlig på forhold omkring centrets styrelse. Når disse rammer er fastlagt, vil der være behov for, at Landsstyret efter bemyndigelse fra Landstinget vil kunne regulere centret og dets aktiviteter nærmere. Dette er således den primære baggrund for Landsstyrets fremsættelse af landstingslovsforslaget.
Det fremgår af forslaget, at det overordnede formål for Oqaatsinik Pikkorissarfik skal være at styrke indlæringen i sprog, og at dette skal ske under hensyn til det private såvel som den offentlige sektors forskellige behov og i overensstemmelse med de til enhver tid fastsatte erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske behov.
Dette er en temmelig bred formålsangivelse, men netop hermed sikres det, at der i centret vil kunne varetages mange forskelligartede aktiviteter, der afspejler samfundets behov i relation til sprogindlæring. Der er herved således også givet mulighed for, at centret kan udvikle sig i takt med ændringer i samfundets behov.
Det er i forlængelse af formålsangivelsen anført, at Oqaatsinik Pikkorissarfik formål navnlig skal søges opnået ved at tilrettelægge og afholde sprogkurser og sprogundervisning på centret, at formidle og tilrettelægge sprogkursusophol og sprogundervisning på uddannelsesinstitutioner, sprogskoler og lignende såvel i som uden for grønland og endelig at fungere som videnscenter, der kan vejlede om muligheder for sprogkurser og sprogundervisningstilbud såvel på centret som andre steder.
Med denne opregning kan man sige, at der er lagt en nedre grænse for centrets aktiviteter, Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at centret også iværksætter andre aktiviteter, der vil kunne rummes indenfor formålsbeskrivelsen. Dette er med til at styrke centrets fleksibilitet.
Med hensyn til centrets styrelse har Landsstyret fundet det vigtigt, at centret får sin egen bestyrelse, der er sammensat af personer, der har indsigt og faglig viden indenfor sprogrelevante områder, eksempelvis råstof-, turisme- og handelsområdet.
Denne bestyrelse vil med sin ekspertise på området få til opgave indenfor de ved landstingsloven fastlagte rammer at fastlægge mål og retningslinier for centrets virksomhed, og bestyrelsen får samtidig det fulde ansvar herfor.
Landsstyret har samtidigt fundet det vigtigt, at der er en tæt og kontinuerlig forbindelse mellem centret og Landsstyret, hvorfor det er foreslået, at formanden for bestyrelsen udpeges af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Gennem ansættelse af en centerleder, der varetager centrets daglige ledelse, varetager Landsstyret ifølge forslaget det administrative og økonomiske ansvar, hvilket hænger naturligt sammen med, at centrets virksomhed primært vil være landskassefinansieret. I denne forbindelse skal det dog bemærkes, at centret ifølge forslaget også vil kunne varetage aktiviteter ved indtægtsdækket virksomhed.
Med disse bemærkninger om forslagets indhold skal Landsstyret i øvrigt henvise til forslaget og tilhørende bemærkninger.
Landsstyret skal her ved forelæggelsen afslutningsvis knytte nogle få bemærkninger til status for Oqaatsinik Pikkorissarfik etablering.
Indtil 1. september 1997 har Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke haft to medarbejdere beskæftiget med etablering af centret og med varetagelse af en række af de opgaver som fremover skal varetages af Oqaatsinik Pikkorissarfik.
Foruden aktiviteter omkring ombygning og indretning af de fysiske rammer d.v.s. en tidligere KNI-bygning i Sisimiut, undersøgelser og aftaler med samarbejdspartnere, har der primært været tale om formidling af sprogkurser i såvel Grønland som uden for Grønland.
Det kan oplyses, at der i Grønland har været udbudt to kurser i intensivt engelsk for studerende på Ilinniarfissuaq.
Med hensyn til sprogkurser uden for Grønland kan det oplyses, at 12 unge har fået bevilget sprogkursus på højskoler i Danmark. Et af hovedkriterierne for bevillingerne heraf har været, at kurset skal give ansøgeren mulighed for at komme videre enten i job eller uddannelse.
14 studerende fra Ilisimatusarfik har været på sprogskursus i Canada i akademisk engelsk. Hensigten hermed er dels at give de unge mulighed for en nødvendig indlæring af engelsk og dels at give dem mere mod til at søge udvekslingsophold uden for Grønland. Afledt af denne opgave arbejdes der for at få en udvekslingsaftale i stand med Carleton University i Ottawa.
Sidste år var 14 personer fra et bredt udsnit af befolkningen på et 2. måneders sprogskoleophold på Vancouver Commnunity College, og afledt af den meget positive evaluering heraf er der indledt forhandlinger med dette college om et nyt tilbud om sprogskoleophold.
Endelig kan det nævnes, at der er optaget forhandlinger med Tyskland og Frankrig om 3 stipendier i hvert land. Med Tyskland er der endvidere en stående aftale om støtte til gæstelærere indenfor tyskundervisningen som kan udnyttes, når der bliver behov for det.
Af forestående aktiviteter i nærmeste fremtid kan nævnes, at der planlægges afholdt kurser i Oqaatsinik Pikkorissarfik regi i engelsk og tysk indenfor turistsektoren.
Der er således allerede opbygget et solidt fundament, som ledelsen af Oqaatsinik Pikkorissarfik vil kunne bygge videre på i de kommende år. Med hensyn til ledelsen i centret kan det iøvrigt oplyses, at der på centret er ansat en daglig leder med virkning fra 1. september 1997.
Nogle af denne første opgaver bliver at ansætte centrets øvrige personale og at planlægge indvielsen af centret, hvilket forventes at ske i sidste halvdel af november. Til den tid vil regelgrundlaget for centrets virksomhed med Landstingets tilslutning til det af Landsstyret hermed forelagte forslag således også være på plads.
Med disse bemærkninger og idet Landsstyret skal udtrykke store forventninger til Oqaatsinik Pikkorissarfiks fremtidige virke skal Landsstyret hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut.
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Landsstyrets lovforslag om Oqaatsinik Pikkorissarfik:
Siumut har op til flere gange fremsat forslag om etablering af en sprogskole og realiseringen her af fra denne talerstol, og ved møder med de studerendes organisationer, ligesom det også har været fremsat gennem medierne.
Dette formål indgår også i Siumut og Atassut=s koalitionsaftale og i den seneste koalitionsaftale indgår også etablering af sprogskolen.
I Siumut er vi glade for at sprogskolens realisering nu står for døren og vi skal knytte denne lejlighed for at takke det Landsstyre der har virket for denne målsætning og hjertelig lykønske dem med det tilstundne resultat.
For at sikre sprogcentrets velfungerende virke, d.v.s. Oqaatsinik Pikkorissarfiks velfunderede virke vil vi fra Siumut tilkendegive vores intentioner om at følge med i centrets fortsatte udvikling. Vi regner fra Siumut med, at etableringen af Oqaatsinik Pikkorissarfik ikke vil forudsagde en forværring af de muligheder der er idag for at tage til udlandet for at studere sprog, men at Oqaatsinik Pikkorissarfik tværtimod vil blive brugt som et sprængbrædt for at komme videre og kunne studere sprog i udlandet.
Lovforslaget om Oqaatsinik Pikkorissarfik har vores fulde støtte. I lyset af vores dagligdag idag og i relation til vores bestræbelser på, at fremme vores erhvervsliv finder vi fra Siumut det meget vigtigt, at vi videreudvikler vores relationer og samarbejder med omverdenen.
Derfor vil vi give sprogundervisningen en meget høj prioritet, således at vi uden sprogbarriere kan møde andre folkeslag. Vi har en klar forståelse for et klart behov for sprogkundskaber i forbindelse med vores relationer til omverdenen. Derfor ligger vi afgørende vægt på indlæringen af fremmede sprog, således at vi grønlændere bliver i stand til, at kommunikere med andre folkeslag, uden at være hæmmet af sprogbarriere, uanset hvor vi bor, hvor vi er ansat eller hvilket erhverv vi driver til dagligt vil det jo være udmærket og godt og hjælpsomt, såfremt vi bliver i stand til at umiddelbart at slå om til andre sprog og ikke mindst når det gælder dansk og engelsk.
Derfor må vi til stadighed videreudvikle sprogundervisningen med udgangspunkt i vores børn i børneinstitutioner, børneskoler og alle andre uddannelsesinstitutioner. Indenfor fritidsundervisningen må der også altid være tilbud om sprogundervisning, f.eks. hvad angår grønlandsk, dansk og engelsk sprog, vi bør nemlig ikke alene læne os op omkring den kommende sprogskole, idet vi ved at behovet er meget stort på området.
Der er mange forældres målsætning, at give deres børn et stadig bredere sprogmæssigt uddannelse: Derfor gør de som har mulighed for det brug af AEF-ordningen, hvor børnene kommer et år på skole i udlandet, bor på værtsfamilier for derved få en sprogmæssig- og kultureluddannelsesmæssig oplevelse.
Den er efterhånden ved at være så veludviklet, at man kan sige, at den er med til at styrke vores ungdom. Ordningen har også stor støtte i såvel Landsting som Landsstyre, hvilket også har resulteret i større tilskud til rejseomkostninger i forbindelse med ophold.
Derfor vil vi opfordre elever og forældre til, at gøre brug af denne fordelagtig mulighed.
Der forelægger nu redegørelse om driften og lovgrundlaget for Oqaatsinik Pikkorissarfik som agtes at blive placeret i Sisimiut.
Fra Siumut giver vi vores fulde tilslutning til de forelagte forslag til retningslinier for Oqaatsinik Pikkorissarfik, og mener at Oqaatsinik Pikkorissarfik bør arbejdes smidigt og åbent i forhold til Landsting og Landsstyre intentioner på dette område. På denne måde vil Oqaatsinik Pikkorissarfik videreudvikling også blive tilgodeset.
med hensyn til finansieringen finder vi det naturligt, at Hjemmestyret varetager denne side af sagen, og vi finder, at det er på sin plads at Oqaatsinik Pikkorissarfik får mulighed for økonomisk gevinst bl.a. gennem oversættelse af bøger og andre tryksager.
Vi finder der ligeledes som noget meget spændende og som noget som må udnyttes dygtigt at Oqaatsinik Pikkorissarfiks får mulighed for elevudveksling med andre lande.
Man går ud fra, at bestyrelsen for Oqaatsinik Pikkorissarfik bemandes af repræsentanter for forskellige organisationer, turisterhvervet, råstofområdet, det liberale erhvervsområde, og dette støtter vi i Siumut. Endvidere anser vi det for naturligt, at tolkesektionen også repræsenteres.
Med hensyn til hvilke elever og kursister sprogcentret vil fokusere på, så ser det ud til at mangle i redegørelsen, og f.eks. også hvilke andre aktiviteter udover den sproglige man agter at prioritere m.v.
Med håb om, at vores sidebemærkninger til lovforslaget vil blive observeret, så går vi i Siumut principielt ind for denne 1. behandling af emnet. og vil med henvisning til vores bemærkninger indstille at lovforslaget behandles i Kultur- og Undervisningsudvalget inden 2. behandlingen foretages og vi ønsker også disse udvalg et godt arbejde fremover.
Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut.
Under Landstingets efterårssamling i 1996 besluttede alle partier i enighed, om at Oqaatsinik Pikkorissarfik opstartes i løbet af 1997, som nu er etableret i Sisimiut til Atassut=s tilfredshed og samtidigt tilslutter sig benævnelsen Oqaatsinik Pikkorissarfik.
Atassut tillægger det en betydning, at en god skolegang er til gavn og et ønske for alle, ligesom samfundets behov for højere uddannelser ikke alene er en ret for det enkelte, men også et vigtigt grundlag for alle folkeslag i udviklingen.
Derfor ønsker Atassut, at man med respekt for andre sprog, respekterer det sprog den enkelte har i sin opvækst. Endvidere anser vi det for vigtigt, at vores tosprogethed fortsat respekteres, for derved at undgå splittelse folk imellem. Det kan nås ved ligestilling og ved et integreret undervisning uden dermed at ødelægge undervisningens værdi.
Dette kræver en god planlægning i overgangen til år 2000, for at kunne opfylde krav og muligheder, som stilles af verdenssamfundet som mere og mere er forenet.
Vi skal dygtiggøre os i andre sprog som en del af verdensbefolkningen uden at miste vor identitet og vore rødder. Derfor er det fortsat mål for Atassut, at man løbende styrker undervisning i sprog, som engelsk, tysk og fransk. Det er ikke alene de studerende, som går videre til højere læreanstalter, der har behov for andre sprog, men det er også vigtigt i forbindelse med turismeudviklingen, såfremt vi skal give en optimal betjening.
Det er netop disse argumenter, vi brugte i Atassut tidligere i bestræbelserne for bedre uddannelse og for at få etableret en skole, hvorfor Atassut går indfor det af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, på vegne af Landsstyret, forelagte forslag til landstingslov om styring, drift og finansiering af en sprogskole.
Atassut har stor forventninger til Oqaatsinik Pikkorissarfik og at skolen bliver flittigt benyttet og med gode resultater af vore unge i fremtiden.
Med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig til første behandlingen af forslag til landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi sige, at vi tager godt i mod Landsstyret udspil angående lovgrundlag for Oqaatsinik Pikkorissarfik, idet de forskellige folkeslags varemærke er sproget, og at der er nødvendigt at lære andre sprog, hvis de forskellige folkeslag skal følge med i udviklingen her i verden.
Først skal jeg komme frem med det, vi fra Inuit Ataqatigiit=s side, vil påpege. I '3 står der, og jeg citerer: ALandsstyret nedsætter en bestyrelse, der består af 5-8 personer A, citat slut. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit foreslå at Landstinget vælger en bestyrelse, da det er dem, der bevilger midlerne. Og hvis det skulle være nødvendigt, kan der rekrutteres mødedeltagere med ekspertviden.
Oqaatsinik Pikkorissarfik vil have stor betydning for landet, hvad angår indlæring af andre sprog. Erhvervsmæssig handel med andre lande foruden Danmark er stødt stigende, hvad den også skal gøre.
Hvis turismen skal udvikle sig efter hensigten, er det højest nødvendigt, at vi også sprogmæssigt udvikler hvad angår udenlandske sprog.
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit ikke komme uden om at nævne, at flere og flere, efter udgang fra folkeskolen, i de seneste år rejser til Danmark for at forbedre danskkundsskaber. Vi i IA håber meget, at der for de store årgange i folkeskolen finder muligheder for efteruddannelse med hensyn til det danske sprog og ikke mindst efteruddannelse for dansklærere med det formål at lære andre sprog. Vi har i Inuit Ataqatigiit bemærket, at fremgangsmåden i danskundervisningen er beregnet for de dansksprogede.
For at gøre omkostningerne lavere for driften for Oqaatsinik Pikkorissarfik, håber vi i Inuit Ataqatigiit, at lærerne i Pikkorissarfik rejser hen til det sted, hvor man har brug for dem, i stedet for at sende elverne til Sisimiut.
Oqaatsinik Pikkorissarfik får en stor betydning i Grønland i fremtiden med hensyn til såvel for vores eget sprog som for de andre sprog. Da vi ikke kun handler med Danmark, er erhvervsmæssig forbindelse med udlandet blevet større, hvad den også skal gøre.
Det er nødvendigt at lære andre sprog i takt med turismens udvikling og hvis turismen skal udvikles hensigtsmæssigt. Vores forventninger til Oqaatsinik Pikkorissarfik er gode, da mange hjemmehørende er forhindret i at læse højere uddannelser p.g.a. manglende danskkundskaber.
Vi i Inuit Ataqatigiit forestiller os og har i sinde at gøre Grønland som følger, nemlig at dens befolkning selv bestemmer og styrer landet ved hjælp af eget sprog.
Med disse bemærkninger foreslår vi at sagen sendes videre til behandling i Kultur, Uddannelse og Kirkeudvalget inden 2. behandlingen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Vi husker, at vi i 1996 her i salen vedtog, at der skulle oprettes en sprogskole i løbet af 1997. Derfor kan Akulliit Partiiat kun støtte Forslaget til landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik, og navnet synes jeg ikke, der er noget til hinder for.
Jeg støtter hermed fuldt ud det fra Landsstyret fremlagte i forelæggelsen, og har følgende begrundelser:
For det første: At Landstinget fastlægger øvrige overordnede rammer for centret, såsom forhold omkring centrets ledelse og ved vedtagelsen af disse mener vi også, at aktiviteterne vil kunne reguleres nærmere.
Og for det andet: En bestyrelse sammensat af fagrelevante områder.
Dette er jo faktisk også den primære baggrund for Landsstyrets fremsættelse af Landstingsforslaget. Der vil være mange positive skridt fremad, flere end vi aner i dag ved oprettelse af Oqaatsinik Pikkorissarfik.
Jeg har tidligere i forbindelse med et andet punkt om sprog på vegne af Akulliit Partiiat påpeget udvidelse af de bestående sprogkonsulenter, så forslaget går hånd i hanke med mine tanker, hvad det grønlandske sprog angår.
Derved vil vi jo helt givet afhjælpe forholdene i dag og forhåbentlig gengrundlægge skønheden i det grønlandske sprog, der i dag må betragtes som værende ved at falde bort.
Derved mener jeg, ganske vist på længere sigt, at vi vil se bortfald af dansk oversat grønlandsk sprog, og at respekt for det rene skønne grønlandske sprog genindføres.
Jeg synes det er en god idé, at formanden for bestyrelsen udpeges af Landsstyremedlemmet for området.
De i forelæggelsen oplyste aktiviteter tager jeg med glæde til orientering og støtter hermed Forslag til landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
I Kandidatforbundet er vi meget interesseret i, at udviklingen i uddannelsesområdet tilstadighed pågår, og derfor er det efter den af Landstingets beslutning i efteråret forestående indvielse af Oqaatsinik Pikkorissarfik en betydelig berigelse både for os selv og for landet.
Centrets navn er helt i tråd med dets formål, og det vil være helt på sin plads, at Landstinget giver Landsstyret bemyndigelse til, at udfærdige retningslinier for Oqaatsinik Pikkorissarfik=s aktivitetsområder.
Oqaatsinik Pikkorissarfik arbejdsområde og mål fremgår allerede dels ved navnet, og de gode målsætninger i lovforslaget er jeg fra Kandidatforbundet helt enige i. Derfor vil jeg i håb om at Oqaatsinik Pikkorissarfik fremover virke smidig, ansvarsfuldt gå indfor lovforslaget og vil henstille at forslaget i sin foreliggende form går til drøftelse i Kultur- og Uddannelsesudvalget forinden 2. behandlingen.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. Som mangeårigt medlem af Landstinget så er det sjældent at forsamlingen er så enig om et punkt, og det er glædeligt, og min glæde bliver ikke mindre af, at fordi indholdet af lovforslaget her er en berigelse af samfundet, og at man støtter forslaget.
Vi er kun ca. 55.000 mennesker her i Grønland, og der kræves at vi kender flere sprog i samfundet. Og en af de ting vi her kan bemærke, det er tiltrods for vores lille antal, så har vi bemærket at giver vores gæster og vores embedsmænd mulighed for dygtiggøre sig i sprog og i kraft af vi også bliver en integreret del af samfundet, så er det også nødvendigt at vi tilstadighed dygtiggøre os i sprog.
Og man skal heller ikke, og man må også regne med, at en af de formål som Oqaatsinik Pikkorissarfik vil få det er at man bruger det grønlandske sprog korrekt, og det eksisterende højskole nemlig Knud Rasmussens højskole i Sisimiut der vil man indgå i et samarbejde med den idet højskolen på nuværende tidspunkt også beskæftiger sig med kulturelle ting og sprog.
Men hvad angår uddannelsen af sprogene eller hvad angår administrations af skolen, det vil selvfølgelig pågå fra Sisimiut. det vil sige at den flytter herfra til Sisimiut. Og jeg mener, at forsamlingen ikke er i tvivl om hvad den har for intentioner. Men senere hen skal vi nok få afdækket de forskellige arbejdsopgaver, såfremt vi på nuværende tidspunkt har overset nogle.
Og jeg synes også at det er helt på sin plads, at punktet inden 2. behandlingen her i salen bliver drøftet i Kultur- og Uddannelsesudvalget således at man i udvalget kan vurdere de bemærkninger som de forskellige partier er kommet med, og det er også helt på sin plads at arbejdet går på den måde.
Og en af spørgsmålene er, hvem det er man har peget på som leder af sprogcenteret, og jeg kan oplyse med tilladelse fra formanden, at det er Johan Meyer der er bliver leder af sprogcenteret. Vedkommende har været lærer i Grønland, nemlig i Satutt og Ummanaq, og i den forbindelse vil jeg gerne byde vedkommende velkommen og håber at han vil komme til at udføre sit embede på bedste vist.
Hvad angår idet man kort var inde på tolkesektionen her i Hjemmestyret, og det er en af disse ting der skal tages med i udvalgsarbejdet forinden 2. behandlingen her, idet det jo er et ønsker der er kommet fra samtlige ordførerindlæg, således at netop dette synspunkt kommer med i udvalgsarbejdet.
Det er selvfølgelig på sin plads, at man åbner op for at de uddannelsessøgende kan afholde kurser på stedet, og her tænker man ikke kun på børn og unge, men også på andre ansatte f.eks. indenfor Hjemmestyret eller m.m., således at de kan komme ind på f.eks. 14. dages kursus. Derfor kan det være interessant, at høre, at såfremt man så går ind i et intensivt kursus i løbet af kursus hvordan mon de så vil komme til at se ud efter de intensive 14. dage, hvorfor det også er interessant at vide, hvad man kunne tilbyde af fritidsaktiviteter, men derom senere.
Men med disse korte bemærkninger, og uden at komme ind på ordførernes enkelte indlæg så vil jeg gerne sige tak for den gode modtagelse initiativet her har fået fra samtlige Landstingsmedlemmer. Tak for denne støtte, det er glædeligt med den støtte der er, hvorfor vi også med glæde kan fortsætte det videre arbejde.
Mødeleder..
Og dermed er punkt 31 færdigbehandlet ved 1. behandlingen, og forinden 2. behandlingen vil den blive behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvorefter den efterfølgende vil blive 2. behandlet.