Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 23-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 15. oktober 1997

 

Dagsordenens punkt 23,

Forslag til landstingsforordning om energiforsyning.

(Landsstyremedlemmet for sociale anliggender, arbejdsmarked og offentlige arbejder)

 

2. Behandling.

 

Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets formand.

 

og så er det Udvalget for Energi og telekommunikation som skal fremkomme med en betænkning.

 

Og det er formanden, Karl Lyberth, der fremlægger betænkningen.

 

 

Karl Lyberth, formand for Landstingets Udvalg for energi og telekommunikation.

 

Tak. Betænkning afgivet af Landstingets Udvalg for Energi og Telekommunikation til 2. behandling af forslag til landstingsforordning om energiforsyning.

 

Udvalget har ved behandlingen af forslaget bestået af følgende: Formand Karl Lyberth, Siumut, på vegne af Kristine Raahauge Laannguaq Lynge, Siumut, Finn Karlsen, Atassut, Peter Ostermann, Atassut og Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Landstingets Udvalg for Energi og Telekommunikation har behandlet forslag til Landstingsforordning om energiforsyning på sit møde fredag den 10. oktober 1997.

 

Udvalget er enig med Landsstyret i, at der er behov for, at der etableres en hjemmel for regulering af energisektoren. Udvalget tilslutter sig således, at der med dette forordningsforslag søges udarbejdet en overordnet ramme for energiforsyningen i Grønland.


Udvalget finder det vigtigt, at energiressourcernes udnyttelse sker under hensyntagen til miljøet. Udvalget støtter derfor, at forordningens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning og at formindske afhængigheden af olie. Udvalget har endvidere noteret sig, at landsstyret med forslaget tilstræber at have det politiske reguleringsmuligheder for, at vedvarende energikilder kan integreres i energiforsyningen.

 

Udvalget er af den opfattelse, at vandkraft skal have en fremtrædende placering i Grønlands energipolitiske prioriteringer. Udvalget er bekendt med, at Landsstyret har iværksat undersøgelser af vandkraftpotentialerne. Et enigt udvalg skal i den anledning opfordre Landsstyret til at prioritere dette arbejde højt, og at fortsætte bestræbelserne for at formulere en målrettet strategi for udnyttelsen af vandkraft i Grønland.

 

Et enigt udvalg opfordrer endvidere Landsstyret til at fremme etableringen af flere affaldsforbrændingsanlæg. Udvalget lægger således vægt på, at disse, udover varmeproduktionen, afleder en række positive effekter som bortskaffelse af affald og spildolie, ligesom de frigør arealer, der ellers vil skulle anvendes til opbevarelse af affald.

 

Udvalget er som nævnt enig i, at den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning skal fremmes og at energiforsyningens afhængighed af olie skal mindskes. Udvalget er herunder enig med Landsstyret i, at det er vigtigt, at der sikres en optimal udnyttelse af overskudsvarme. Udvalget er dog samtidig opmærksom på, at forslagets ' 15 med de nuværende priser kan få økonomiske konsekvenser for mange brugere.

 

Et enigt udvalg opfordrer derfor Landsstyret til at tage hensyn hertil. Udvalget finder det vigtigt, at Landsstyret arbejder for, at det skal være attraktivt for brugerne at være koblet til fjernvarmen. Herunder skal et enigt udvalg opfordre Landsstyret til ikke mindst at tage hensyn til erhvervsvirksomheder med store varmeforbrug.

 

Afslutningsvis skal et enigt udvalg indstille overfor Landstinget, at der foretages følgende rettelser af trykfejl i forslagets paragraffer:

 


I ' 4, stk. 1 i både den grønlandske og danske version skal henvisningen Ajf. '11" erstattes af Ajf. ' 12". ' 34 i den grønlandske version skal være ' 26.

 

Med disse rettelser indstiller et enigt udvalg, at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i Landstinget.

 

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder:

 

Landsstyret er glad for den grundige behandling, som udvalget for Energi og Telekommunikation har foretaget af forslaget til landstingsforordning om energiforsyning.

 

Den fælles politik om at udnytte vandkraftspotentialer til energiproduktion er på en måde allerede forstærket gennem den aftale, som er indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og Sjællandske Kraftværker og Vattenfall. Aftalen indeholder bl.a. at kendte vandkraftspotentialer undersøges til brug for politisk realitetsvurdering af projektmulighederne.

 

Landsstyret vil i den kommende tid tage udvalgets ønsker til efterretning til brug for en styrkelse af de overordnede miljøhensyn i et meget nært samarbejde med initiativerne for affaldsforbrændingsanlæg. Opmærksomheden er skærpet, også med hensyn til at skaffe sig ny viden om biobrændsler og biogasanlæg, f.eks. ved større anvendelse af husholdningsaffald og fiskeindustriaffald i biogasproduktionsanlæg.

 

Målrettede strategiplaner vil indgå med stor vægt i de energipolitiske redegørelser, som Landsstyret skal afgive til Landstinget.

 

Det er Landsstyrets målsætning at nedbringe omkostningsniveauet for husholdningerne og for erhvervslivet. Det er samtidigt vigtigt, at planlægge udbygning med energiforsyning på langt sigt. Derfor skal det undgås, at forbrugerne ud fra kortsigtede brugerøkonomiske overvejelser omlægger forbruget pludseligt.


Det er bedst, at energiforsyningen tilrettelægges, så både forbrugerne og producenter af energi får de mest optimale økonomiske vilkår. I relation til ' 15 er Landsstyret derfor meget enig med udvalget i, at der skal arbejdes for mindst at fastholde nuværende prisniveau og helst for at sænke takster, som ikke er attraktiv for forbrugerne.

 

Landsstyret kan med disse få tilføjelser erklære sig enig med udvalget i, at forordningsforslaget om energiforsyning kan gå videre til Landstingets 3. behandling.

 

 

Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut.

 

Siumut er principielt fuldstændigt enig i udvalgets fremsatte indstillinger. Ligeledes støtter Siumut udvalgets indstillinger til Landsstyret om at være tilbageholdende med tiltag indenfor energiområdet som kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for brugerne.

 

Siumut skal anmode om, at der i forbindelse med initiativer på energiområdet sker en dialog med brugerne angående deres udstyr samt en rimelig betaling herfor.

 

Med disse korte bemærkninger og med henvisning til vores bemærkninger under forslaget 1. behandling indstiller vi at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

 

Finn Karlsen, ordfører for Atassut.

 

For ikke at gentage vores udtalelser til 1. behandlingen, skal vi kort bemærke følgende: Udvalget tilkendegav sit synspunkt med at satse på vandkraft i sin prioritering. Atassut er helt enig heri, idet vi mener, at det er nødvendigt til stadighed med at prioritere vandkraft som energikilde.

 


Endvidere er vi enige med udvalget i dets indstilling i sin redegørelse om at fremme etablering af forbrændingsanlæg, da affald fra de store åbne affaldsområder ofte spredes ved blæst og er med til at forurene, og således vil forureningen af områder mindskes ved etablering af forbrændingsanlæg.

 

Endvidere indstiller udvalget til Landsstyret om, at man bør søge at nå frem til mere konkurrencedygtige priser ved udnyttelse af den enorme spildvarme, som foregår i Grønland, da vi idag ved, at taksterne er noget højere end det er ønskeligt i forhold til gængse opvarmning.

 

Til slut mener vi i Atassut, at der er grund til at bemærke den ulykkelige situation i elværket i Sisimiut, som gik ud over borgerne, og hvis det sker igen et eller andet sted, er det ønskværdigt at vide, hvilke planer Landsstyret har med hensyn til beredskab.

 

Efter hvad man ved, er mange elværker på kysten forældede uden a man har de nødvendige økonomiske midler.

 

Med disse bemærkninger går vi indfor udvalgets synspunkter som helhed.

 

 

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit vil på følgende måde kommentere betænkning vedrørende forslag til landstingsforordning om energiforsyning, som er afgivet af Landstingets Udvalg for Energi og Telekommunikation.

 

Indledningsvis vil jeg beklageligt påpege, at udvalget ikke har forhørt sig om de involveredes synspunkter, der i henhold til dette forslag til landstingsforordning vil blive berørt. Dette med henblik på, at denne større sag udarbejdes grundigt.

 


Vi er enige med Udvalgets to henstillinger, idet udvalget opfordrer Landsstyret til at fremme etablering af affaldsforbrændingsanlæg. Det første affaldsforbrændingsanlæg uden for Nuuk er under opførelse i Qaqortoq, hvoraf halvdelen finansieres af kommunen og halvdelen af Hjemmestyret. Man påregner, at affaldsforbrændingsanlægget i Qaqortoq vil beløbe sig op til 20 mio. kr., og da kommunen ikke har de nødvendige 20 mio. kr. til sin finansiering, kan kommunen først finansiere dette gennem et lån fra bankerne.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anbefale overfor Landsstyret, at gøre opførelse af affaldsforbrændingsanlæg mere attraktiv evt. gennem revurdering af 50/50 finansieringsordningen.

 

Byen Qaqortoq er en af de større byer i Grønland, og har kunnet opnå finansiering gennem en anstrengende indsats. Men med hensyn til de mindre byer, bør man fremskaffe alternative finansieringsmuligheder, som ikke overbebyrder de mindre kommuners økonomi, eksempelvis gennem Hjemmestyrets finansiering på 80 % og kommunernes finansiering på 20 %.

 

Den næste henstilling fra udvalget, er vi i Inuit Ataqatigiit også enige med, idet udvalget opfordrer Landsstyret til, at arbejde for, at det skal være attraktivt for forbrugerne at være koblet til fjernvarmen. Boliger og andre, som ufrivilligt er koblet til sådanne fjernvarmeanlæg, bør have mulighed for priser, som er konkurrencedygtige. Det kan jo ikke være realistisk, at overgå fra egen opvarmning til fjernvarmeopvarmning, som er 3 gange dyrere.

 

Men Landsstyrets afstandtagen i deres svarnotat finder vi det i Inuit Ataqatigiit som værende uacceptabel, idet mange ville ikke gøre nytte af spildvarmen fra elværkerne p.g.a. at det er for dyrt.

 

I Inuit Ataqatigiit første fremlæggelse, har vi påpeget, at man bør revurdere olieprisen, som Energitjenesten anvender i sin produktion af el og olie som sælges af KNI Pilersuisoq A/S. P.g.a. ensprissystemet må man sige, at Energitjenesten hidtige vilkår for servicering af forbrugerne er under al kritik. Som eksempel kan nævnes, at Energitjenesten har et årligt behov for 140 mio. kr. til vedligeholdelse, men der er i Finansloven afsat kun 40 mio. kr.

 


Udvalget har overfor Landsstyremedlemmet forespurgt, om det er rigtigt, at Nukissorfiit ikke har kompetence til forhandling, og i et svarnotat fra Landsstyremedlemmet, som vi har modtaget i dag fremgår det, at Nukissiorfiit ikke har forhandlingskompetence, men at Landsstyret godkender priserne, og at Nukissorfiit ikke køber olie direkte fra KNI Pilersuisoq, men køber olie fra oliehandlerne. Vi har efter egen undersøgelse konstateret, at man har opnået billigere priser end KNI A/S gennem forhandling med olieforhandlerne.

 

På den anden side fremgår det i ' 6 i forslaget til landstingsforordning om energiforsyning, at ALandsstyret kan forpligte Nukissiorfiit og andre energiforsyningsvirksomheder til at indgå kontrakter på forretningsmæssige vilkår om offentlig tjeneste med forsyning med flydende brændstoffer og brændbare gasarter m.v.@

 

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at det er et godt emne for Nukissiorfiit, at vurdere og undersøge konkret om olieforsyningen og hvordan olieforsyningen foregår i det hele.

 

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit anbefale overfor Landsstyremedlemmet at arbejde for, at Nukissiorfiit i sit køb af olie kommer til at anvende de almindelige forretningsmæssige vilkår, som også andre anvender.

 

Vi finder det i Inuit Ataqatigiit, at vandforsyningen foregår på en forsvarlig måde og bør udbygges, og vi håber også, at Landsstyremedlemmet gør noget omkring vandforsyningen, bl.a. ved udstedelse af bekendtgørelser.

 

Idet vi finder det vigtigt i Inuit Ataqatigiit, at udarbejdelsen af forslaget til den omfattende landstingsforordning skal udføres grundigt, vil vi foreslå, at forslaget genbehandles i udvalget for Energi og Telekommunikation før overgang til 3. behandling.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

 


Jeg synes, at Landsstyret for dette område, hvis vedkommende har været på forkant med udviklingen, det går i højeste grad hånd i hanke med Akulliit Partiiat=s motto, nemlig at vi skal være et par skridt foran hele tiden.

 

Med disse ord indstiller jeg, og med henvisning til mine udtalelser, at forslaget går videre til 3. behandling.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

 

Jeg fra Kandidatforbundet idet jeg skal henvise til mine bemærkninger under forslagets 1. behandling gennemgået betænkning fra Landstingets udvalg for Energi og Telekommunikation.

 

Jeg er glad for at Udvalget for Energi og Telekommunikation opfordrer Landsstyret til at fremme anlægsarbejderne med forbrændingsanlæg, da det er svært at acceptere med forsinkelser i anlægsarbejder der tidligere er vedtaget af Landstinget og som allerede er placeret på Finansloven.

 

Eksempelvis er det meddelt, at anlægsarbejdet med forbrændingsanlæg i Qaqortoq nu er forsinket 1 år. Såfremt sådanne skal fortsætte vil realiseringsønsker om planerne aldrig ville ske i tidsrammen. der må være noget galt et eller andet sted. er det ikke på tide, at Landsstyret følger med i sine embedsmænds arbejde og eller andre planlægger nøjere, eller er medarbejderstaben for dårlig og bør den så ikke skiftet ud med dygtigere folk. Det er efterhånden hver eneste år der er forsinkelser i anlægsarbejderne.

 

Sådanne forhold medfører forsinkelser indenfor alle områder, og  derfor må vi nu stille endnu større krav til Landsstyret om, at få rettet op på sådanne forhold snarest muligt.

 

Jeg siger dette ikke bare for at kritisere men man kan ikke altid acceptere, at der kommer administrative eller andre forsinkelser af alvorligt ment politiske mål, således at anlæg ikke kan bliver færdiggjort indenfor den planlagte tidsramme.

 


Undersøgelsen vedrørende anlæg af vandkraft begyndte allerede i løbet af 1970'erne. Dengang pågik betydelige undersøgelse bla. nord for Ilulissat i Bakitoq-området. Efter hvad jeg har fået oplyst har man fundet ud af er et stort vandfald ud for indlandsisen i bunden af Bakitoq velegnet til vandkraftanlæg, og endvidere at der er andre steder på kysten hvor der er muligheder for vandkraftanlæg.

 

Derfor er det på den anden side svært at forstå, at udvalget i sin betænkning anfører at udvalget er vidende om, at Landsstyret har undersøgelser igang vedrørende vandkraftpotentialer. undersøgelserne startede allerede i 70'erne, idag er det 1997, hvor langt tid skal der bruges til undersøgelser ? Der må være noget galt et eller andet sted, hvis der skal bruges så meget tid på undersøgelserne. undersøgelserne kan jo ikke bare henføres til under sygdomme.

 

Man må ikke nøjes med undersøgelser alene, et eller andet må der komme ud af disse undersøgelser, da der som bekendt medgår mange penge til undersøgelser. Jeg skal opfordre udvalget til at interessere sig for at indhente viden om projekterne indenfor hellefiskområdet i Nordgrønland med anvendelse af fiskeolie som supplement i energitilførslen, da energifrembringelse med fiskeolie som brændstof allerede sker i fabrikken i Ilulissat.

 

Derfor er det af interesse, at få orientering om, hvilke erfaringer der hidtil er indvundet ved en sådan anvendelse, da man også kan supplere beskyttelsen af miljøet ved anvendelse af al det fiskeaffald der især i sommerperioden er med til at forurene.

 

Med disse bemærkninger går jeg ind for det forelagte fra Udvalget samt fra Landsstyret, og vil stemme for at forordningsforslaget går videre til 3. behandlingen.

 

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.

 


Først er jeg glad for, at udvalget, partierne og Kandidatforbundet går indfor at det går videre til 3. behandling i sin foreliggende form. Jeg har bemærket, at der ikke er fremsat nogen ændringsforslag, i forbindelse med 2. behandlingen, hvorfor jeg blot vil opfordre til at forslaget går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.

 

Jeg skal også kommentere de bemærkninger der vedrører ting der ligger uden for selve forordningsforslaget.

 

Først Atassut=s bemærkning omkring situationen omkring elværket i Sisimiut og nogle ting der skal undersøges. I den forbindelse skal jeg nævne, at vi har været inde på det i forbindelse med 1. behandlingen, hvor jeg også har understreget, at jeg vil fremlægge en redegørelse for den situation som er opstået i Sisimiut, når vi har opsamlet samtlige oplysninger omkring det. Og jeg kan også oplyse, at jeg tager på rejse til Sisimiut den 3. november for at se forholdene på nært hold, og tale med de ansvarlige og holde møde med kommunalbestyrelsen.

 

Således vil man kunne fremkomme med en nærmere redegørelse omkring den situation der er opstået.

 

Men m.h.t. en situation opstået i vinterperioden, så håber jeg, at dette vil indgå som svar i forbindelse med den redegørelse jeg har nævnt. jeg kan ikke på stående fod fremkomme med et svar på det, hvad der vil ske, hvis en sådan situation opstår i vinterperioden i en af byerne, men jeg håber, at det vil indgå i redegørelsen når vi har fået nærmere oplysninger omkring det.

 

Inuit Ataqatigiit kom ind på forskellige områder som jeg vil kommentere nogle af. Først har jeg lidt svært ved at forstå ordførens bemærkninger om at Landsstyremedlemmet er lidt tilbageholdende med hensyn til undersøgelsen af prissættelsen. Det fremgår helt klart, at Landsstyret har vilje til at arbejde for nedsættelse af priser.

 

Denne forordningsforslag er en del af sådanne initiativer der skal være med til at nedsætte priserne på en smidig måde. Der har været meget begrænset bemyndigelse til Landsstyret omkring det, hvorfor det fremlagte forslag vil gøre tingene smidigere.

 

Der blev også nævnte fra andre partier, f.eks. at tilslutning til fjernvarme og at priserne, at der er skævheder i de priser, og en af formålene er at man skal rette op på disse skævheder.


M.h.t. olie, så køber Nukissorfiit olie fra KNI, hvorfor Nukissorfiit ikke direkte kan blande sig i forhandlingerne der. Det der blev indstillet fra Inuit Ataqatigiit, at Nukissorfiit eventuelt kan undersøge, hvilke måder de kan gøre for at købe til billigere priser, det må man kunne gøre.

 

Fra Kandidatforbundet kom man ind på omkring affaldsforbrændingsanlæg og arbejdet der, og jeg kan understrege at det ligger uden for Nukissorfiit område, og at forbrændingsanlæggene er et anlæggende mellem Hjemmestyret og kommuner, hvorfor Nukissorfiit ikke har nogen kompetence på dette område.

 

Selvfølgelig vil fremtid strukturering vise, hvordan man kan bane vejen for, at forbrændingsanlæggene kan være med til at producere varme, og her er det naturligt at Nukissorfiit indgår i arbejdet.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Tak. Jeg har lige en tilføjelse til Landsstyremedlemmets besvarelse i forbindelse med forbrændingsanlæggene, idet man jo også kom ind på det. Og Landsstyremedlemmet har ret i, at anlæggelse af sådanne forbrændingsanlæg der er det Landsstyremedlemmet for Miljø der har ansvaret for det.

 

Og vi ved også, at initiativer omkring opstart af forskellige forbrændingsanlæg der er det sket på efter initiativ af Landsstyremedlemmet for Sundhed. Og både Landsstyret og Landstinget stiler efter, at der etableres flest muligt, hvorefter man nu er gået i gang med at etablere det første i Qaqortoq.

 


Men Kandidatforbundet påpegede, at man nu var kommet bag ud med tidsskemaet, hvorfor der også kom en kritik overfor medarbejderne i direktoratet, og jeg skal lige understrege, at det er den første opgave som kommunerne og Hjemmestyret har påbegyndt, hvorfor der er nogle forskellige forhold der først skulle afdækkes i forbindelse med det første anlægsarbejder, og der har man så brugt længere tid end forudberegnet, og her tænker jeg på selve placeringen af selve anlægsarbejdet, og der har kommunalbestyrelsen og borgeren i Qaqortoq måtte bruge længere tid til at finde den bedste placering i selve byen.

 

Og så har det været nogle drøftelser omkring størrelsen af selve forbrændingsanlægget, og der har vi også måtte tilpasse tingene til forholdene i byen, således at man får etableret den størrelse som er egnet til byen. desuden harm der været forhørt forhandlinger med kommunalbestyrelsen og der har været afholdt borgermøder som direktoratet også har deltaget i.

 

Alle disse ting og ikke mindst den økonomiske side af sagen og den lige deling der er, og det har vi så også måtte forhandle, også i samarbejde med kommunen og i samarbejde med KANUKOKA.

 

Og som én konsekvens af alle disse ting, så er anlægsarbejdet ikke blevet påbegyndt i begyndelsen af året, men er først netop blevet påbegyndt.

 

Men i Landsstyret har vi forudsat, at hele arbejdet skulle foregå i god forståelse mellem både Hjemmestyret, kommunen, borgerne og mange andre involverede parter, således, at det hele sker i fuld forståelse med hinanden og det har vi prioriteret højt. Og derfor har vi måttet afdække alle former for problemstillinger og andre ting, som vi også har kunnet lægge mærke til, således, at vi har  indhøstet alle mulige erfaringer til de næstkommende arbejdsopgaver.

 

Medarbejderne har gjort deres bedste og de har også gjort det godt og kommunen og Nukissiorfiit og alle andre samarbejdspartnere har også ydet deres bedste til således, at arbejdet på den bedste måde er blevet gjort godt, hvorfor der ikke er grundlag for at kritisere medarbejderne eller embedsmændene.

 

Og som førnævnt, så har Landsstyret og KANUKOKA haft forhandlinger omkring fordelingen af finansieringen og denne forhandling har været ført af Økonomidirektoratet.

 


Inuit Ataqatigiit kom også ind på, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om finansieringsformen 50/50 er passende. Men som førnævnt, så har forhandlingerne været ført af et andet direktorat, hvorfor jeg her selv ikke kan kommentere disse. Men jeg mener, at såfremt man skal komme tilbage til disse spørgsmål og såfremt dette punkt her endnu en gang skal vendes i udvalget for energi og telekommunikation, så kan man der understrege, at Landstingets stillingtagen til sagen.

 

Og det er helt på sin plads, at man løbende vurderer de forskellige problemstillinger, der er ved etableringen af forbrændingsanlæg og ved de kommende anlæggelser af forbrændingsanlæg andre steder.

 

Og jeg skal til slut understrege, at man i forbindelse med anlæggelsen af forbrændingsanlægget i Qaqortoq, dér har man også set på overskudsvarmen og anvendelsen af dette, og det er så sket i samarbejde med både Nukissiorfiit og kommunerne. Tak.

 

Jeg skal lige understrege, at forordningsforslaget her, er blevet tilsluttet af samtlige partier og Kandidatforbundet.

 

 

Karl Lyberth, Formanden for Energi og Telekommunikationsudvalget:

 

Landsstyremedlemmet Mikael Petersen har ret i, at man i forbindelse med nærværende forordningsforslag, der har udvalget ikke kommet med nogle ændringsforslag.

 

Men i udvalget har vi bemærket og lagt vægt på, at fremkomme med det, idet når man snakker om forskellige energifremskaffelsesformer, vandkraft med meget mere, så lægger udvalget vægt på, at man mere konkret kommer med en planlægning omkring vandkraftanlæg.

 

Selvfølgelig støtter vi de andre tiltag, der er. Men vi lægger vægt på, at man prioriterer vandkraftanlæggene, hvilket er meget ønskeligt.

 


Vi ved godt, der er nogle planer i gang og jeg ved også, at der er indgået nogle aftaler med andre i så henseende.

 

Men udvalget lægger også meget vægt på, især med hensyn til miljøet og med hensyn til de byer, som har store problemer med affaldshåndteringen, især for de byer, som har problemer med de store dumpe, der må man i de kommende år og indenfor alt for lang tid, nemlig indenfor en overskuelig tid, planlægge anskaffelse af forbrændingsanlæg, især for de byer, som har problemer med deres store lossepladser.

 

Man vender flere gange tilbage til ' 15 i udvalget, idet vi også har bemærket, at huse, blokke eller måske kollegier, som selv har en varmecentral, der forstår vi det sådan, at man efter ' 15, der bliver disse bygninger tvunget til at tilslutte sig fjernvarmesystemet.

 

Men såfremt vi har misforstået det, så vil vi gerne undskylde, men vi skal overfor Landsstyremedlemmet opfordre til, at man finder en ordning for netop disse bygninger, som allerede har eget varmeanlæg.

 

Og fra udvalget er vi også glade for, at Landsstyremedlemmet som en mulighed peger på, at man kan sætte priserne ned, hvilket vi fra udvalgets side er meget glade for.

 

Og til slut, skal vi med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører sige, at der må I meget undskylde, hvem er det, de mener, idet de igennem udvalgsarbejdet kunne have afdækket de forskellige problemstillinger. Men fra udvalgets side har vi lagt vægt på, at vi til bunds har undersøgt de forskellige problemstillinger, der måtte fremgå i løbet af sagsforløbet.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Jeg siger tak til besvarelsen for mine bemærkninger. Men én ting jeg savner er omkring beskyttelse af miljøet. Man siger hele tiden, at miljøet skal beskyttes.

 


I forbindelse med mine bemærkninger til 1. behandlingen, kom jeg ind på, at de kommuner, hvor der indhandles hellefisk og at der pågår forurening af hellefiskeaffald, det har vi godt kendskab til i hellefiskeområderne.

 

Hellefisk er jo en meget fed fisk og det forurener lange strækninger ved stranden og et stort havområde forurenes af denne fiskeolie. Men heldigvis er, for eksempel fabrikken i Ilulissat begyndt at anvende en del af fiskeolien. Og jeg har ellers ønsket, at man måske havde undersøgt, hvor godt man udnytter dette og hvilke fremtidige planer man havde for udnyttelse af denne fiskeolie. Men jeg håber blot, at man er opmærksom på det, også af hensyn til Uummannaq og Upernavik, fordi der formentlig også vil opstå den samme forurening, ligesom der sker i Ilulissat.

 

Med hensyn til Qaqortoq, så er der gået et år, da vi i 1996, da vi behandlede finanslovsforslaget i 1997, hvor der nu er gået et år. Allerede dengang blev det sagt, at Qaqortoq er klar til at gå i gang med anlæggelsen. Men i dag blev der fremdraget forskellige undskyldninger.

 

Jeg mener ikke, at man sådan uden videre kan godtage disse undskyldninger, når vi ser på de bemærkninger, der kom under efterårssamlingen i 1996.

 

Vi ved, at det er første gang, at man anlægger en forbrændingsanlæg ved Hjemmestyrets og kommunens samarbejde. Vi ved, at Nuup Kommunia har gjort det samme.

 

Hvis man udnyttede de indvundne erfaringer på en bedre måde, for eksempel ved at man inddrog Nuup Kommunia med de erfaringer, der er omkring forbrændingsanlægget, så vil man måske have undgået den lange forsinkelse. Man kan jo ikke bruge Y og undersøge på hvilke områder forbrændingsanlægget skal anlægges. Det burde være nok med to, tre måneders undersøgelse.

 


Det største problem ligger i, at sagerne ligger hen i de forskellige kontorer, hvorved der opstår disse mange forsinkelser, vi har set før. Vi kan jo blot se på anlægssektoren. Hver eneste år sker sker der forsinkelser på det område, så vi vil formentlig alle undgå disse ting her i Landstinget.

 

Jeg mener heller ikke, at kan forsvares og vi må se at komme ud over sådanne forsinkelser fremover.

 

 

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Først vil jeg komme nogle bemærkninger til udvalgsformanden, idet han spørger, hvilke ting, vi gerne vil forhøre os nærmere om.

 

I forordningsforslaget kommer man ind på en masse ting. Først; det er først og fremmest energisektoren, men det er også vedrørende varmeanlæggene, som INI A/S i meget stor udstrækning selv har varmeanlæg og igennem forordningsforslaget, så skal man tage nogle bestemmelser omkring disse og de er så tvangsindlagt til at blive tilsluttet fjernvarmesystemet. Og med de nuværende priser, der er, så gad vide, hvilke konsekvenser vil det have for forbrugerne, såfremt de bliver tilsluttet fjernvarmen?

 

KNI har også store bygninger, hvor man blandt andet også selv har egne varmeanlæg.

Vi kan også som eksempel tage Royal Artic Line, som også har store bygninger, som de selv forsyner med varme. Hvis de nu bliver tvunget til at tilslutte sig fjernvarmesystemet og skal til at betale tre gange så meget i varmeudgifter, hvem har så ansvaret for det?

 

Og udvalgets formand vil jeg også gerne stille et spørgsmål til, i forbindelse med energiforsyningen, om han ikke er interesseret i at have det bedste forhold ved energiforsyningen?

 


De nuværende oliepriser betyder, at Nukissiorfiit og andre varmeforbrugere, INI A/S med mere, der er priserne sat meget kunstigt op og det er meget dyrt både for KNI og ikke mindst for familierne, som forbruger varme og ikke mindst forholdene i de mindre byer, hvor der arbejdes med erhvervsfremme, de bliver ramt.

 

Såfremt udvalget er interesseret i de bedste forhold, så må udvalget også interessere sig for energiforsyningen. En del af det, er blot den pris, som olien har, der bliver indkøbt til et beløb for over 40 mill. kr. til formålet og det er jo immervæk mange penge.

 

Og i forbindelse med, at man skal revurdere oliepriserne, så blev det også nævnt, at man først skal igennem olieforhandlerne, hvor der blandt andet indgår 18 øre pr. liter i forhandlertilskudet.

 

Og hvad er det så, der er i vejen med, at Nukissiorfiit ikke direkte kan købe olien fra KNI? Det vil immervæk kunne nedsætte priserne.

 

Én af de ting, som udvalget også bør interessere sig for, er én ting, nemlig; de store produktionsanlæg, såsom Royal Greenland, hvorfor de ikke selv har beredskab, såfremt der er udfald af elværkerne.

 

Uheldet i Sisimiut viser, at anlægget i Sisimiut måtte stå stille i mere end en uge, på grund af elværksnedbruddet og det har kostet mange mill. kr. og det er netop ved hjælp af sådanne beredskaber, at man kunne have undgået sådanne uheld. Man kunne i det mindste kræve af de store anlæg, selv har et beredskab, såfremt der kommer sådanne udfald. Det vil så betyde den mindste udgift for samfundet, som helhed.

 

 

Otto Steenholdt, Atassut:

 

Når vi drøfter udvalgets betænkning, så undrer jeg mig over, at de bemærkninger, der er kommet fra Inuit Ataqatigiit, idet de jo selv har et medlem i udvalget.

 


Og jeg undrer mig over, at man nu begynder at stiller forskellige spørgsmål til udvalgsformanden, ligesom der også stilles forskellige spørgsmål overfor Landsstyremedlemmet. Såfremt udvalget selv er interesseret i det, så må man bruge udvalgsmedlemmet og selv Y jeres medlem for de ting, der ikke er blevet medtaget.

 

Når vi nu drøfter udvalgets betænkning og såfremt partiets medlem ikke har varetaget partiets interesser i udvalget, så må man Yudvalgsmedlemmet for de ting, der ikke er blevet medtaget.

Det er som om, man ikke har haft Landsstyremedlemmet til samråd og har han nægtet at komme til et samhør, men såfremt jeres medlem ikke har varetaget sine interesser i udvalget, så må I, som parti sige til ham, at sådanne ting skal medtages i udvalgsarbejdet og ikke bruge talerstolen til det.

 

 

Daniel Skifte. Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Tak. Jeg skal lige komme med nogle understregninger, altså med hensyn til indkøb af olie, som blev taget op af Inuit Ataqatigiit og der kom flere forskellige spørgsmål.

Med hensyn til ' 6 blev nævnt, blandt andet, der vedrører energiforsyningen og hvor man så også citerede, at Landsstyret kan forpligte Nukissiorfiit, netop på det grundlag af denne paragraf, så har forpligte Y det er ikke kun noget Nukissiorfiit, man tænker på, her i denne sammenhæng, men der er også mange familier, der køber ind i KNI og derudover skal vi også huske, at der er mange oliedepoter langs kysten, ejet af KNI og hvis de skal udnyttes optimalt, hvis oliepriserne pludselig skulle stige, så bør KNI have et så stort depot, som muligt.

 

Og hvis oliepriserne stiger på grund af, at dollarprisen stiger, det er selvfølgelig nogle forhold, som Grønland ikke har nogen indflydelse på, så derfor kan oliepriserne stige uventet, hvorfor KNI blev forpligtet til at forsyne Grønland med olie, på en betryggende måde.

 

Det er, så vidt jeg husker i 1993, man gav KNI bemyndigelse til at forhandle olie på den måde.

Og jeg bliver nødt til at kommentere forbrændingsanlæg omkring bemærkningerne til forbrændingsanlæg.

 


Blandt andet Anton Frederiksen kom ind på forsinkelserne, hvor han sagde, at man måske burde have hørt Nuup Kommunia omkring de erfaringer, der er indhøstet.

 

Jeg skal klart understrege, at Nuup Kommunia har betalt sit forbrændingsanlæg 100 %, fordi anlæggelse af forbrændingsanlæg er en kommunal opgave.

 

Men da Siumut og Atassut indgik i koalition, blev det sagt, at man af hensyn til miljøet, så er det også en centralopgave, at man er med til at anlægge forbrændingsanlæg.

 

Det er Qaqortoq, der først har fået tilskud til anlæggelse og ved forhandlinger har man så sagt 50/50 finansieringsmåden.

 

Det lyder som om, at det kun er Hjemmestyret, der er skyld i problemerne. Men der er to sider i denne sag, det er Hjemmestyret og kommunerne.

 

Derudover vil jeg nævne, at Landsstyrets handlemåde er blevet bakket op af kommunerne, fordi de er interesseret i det.

 

Derudover skal det også nævnes, at det ikke kun gælder for byerne, men der planlægges også mindre forbrændingsanlæg i bygderne og jeg nævner det, for lige at understrege, at disse ting sker.

 

Og den sidste taler fra Inuit Ataqatigiits bemærkning, kom med nogle ting, som måske får nogle til at tvivle.

 

Inuit Ataqatigiit støttede forslaget i starten, men så dukkede der en hel masse betænkeligheder op senere hen. Og så er det ligesom om, at man vil prøve at sætte et spørgsmålstegn ved alle de positive initiativer, der har været i gang og det undrer mig en smule. Og jeg må sige, at Landsstyret vil orientere om oliepriserne og anlæggelse af forbrændingsanlæg og dér redegøre. Tak.

 

 


Karl Lyberth, Formand for Energi og Telekommunikation:

 

Som udvalgets formand, så er jeg ked af, at de mange små spørgsmål, som Inuit Ataqatigiit stiller frem. Det kan nemlig forstås sådan, at udvalget slet ikke har drøftet alle disse små spørgsmål. Det er jo slet ikke tilfældet. Alle disse spørgsmål har allerede været drøftet i udvalget og jeg mener også, vi har fundet en god løsning på alle disse spørgsmål.

 

Og i betænkningen, så kan man også læse, at det er et enigt udvalg, det vil sige, det er samtlige medlemmer, også Inuit Ataqatigiits medlem har afgivet med dette indhold, hvilket er blevet godkendt af samtlige.

 

Men hvad angår spørgsmålene om de enkelte huse og sådanne ting, om de så skal tvinges til at tilslutte sig fjernvarmesystemet. Af loven fremgår det, at det ikke er disse, der er omfattet af loven. Såfremt man har en olieovn, så får man selv mulighed for at bruge det og det er allerede blevet fremsat og drøftet i udvalget.

 

Med hensyn til Nukissiorfiits køb af olie, det har vi også drøftet i udvalget og et enigt udvalg har også samlet vurderet det, at udvalget på vegne af Nukissiorfiit, hverken har mulighed eller mandat til at forhandle oliepriserne.

 

Inuit Ataqatigiit sætter spørgsmålstegn ved, om udvalget ikke er interesseret i, at arbejde på den bedste måde for borgerne, selvfølgelig er alle udvalg interesseret i, at opnå det bedste for borgerne, ligesom det udvalg, vi lige nu snakker om.

 

Jeg må give Otto Steenholdt ret i, at det er underligt, at Inuit Ataqatigiit stiller sådanne spørgsmål. Og jeg sagde også direkte, hvem der var medlem af udvalget og det vil sige, det er Manasse Berthelsen, der er medlem af udvalget. Derfor er det rigtigt, at det er underligt, at man bruger denne talerstol til fremkomme med nogle spørgsmål igen, som allerede gennemgående har været drøftet i udvalget. Det bedste vil måske have været, såfremt medlemmet på vegne af Inuit Ataqatigiit og såfremt han ikke havde været enig i udvalgets bemærkninger, så kunne han have kommet med en mindretalsudtalelse.


Men når man nu kommer med en betænkning, som et enigt udvalg har fremkommet med, så synes jeg, det er underligt, at det er sket på den måde.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

I Landstinget er vi på borgernes vegne at bane vejen for at nedsætte omkostningerne og andre leveomkostninger.

 

Den tidligere KNI’s monopol for olieforsyning har man angrebet overfor KNI.

 

I dag køber Nukissiorfiit omkring 40 mill. liter olie.

 

Det eneste, vi efterlyser fra Inuit Ataqatigiit, det er de forretningsmæssige principper, der anvendes i sådan en situation.

 

Og med hensyn til forpligtelser til vedligeholdelse, så har Nukissiorfiit en meget omfattende forpligtelse omkring det.

 

Om det er KNI’s olieforhandling, der skal reddes, eller om Nukissiorfiit skal kunne opfylde sine forpligtelser bedst muligt, der må vi prioritere politisk.

 

Vi ved, at KNI er et aktieselskab, men Nukissiorfiit er ikke et aktieselskab. Hvis der har været modsætninger der, så må det være én af de ting, der skal rettes op på.

 

I udvalgsarbejdet, så arbejder man for at forhandlingerne, her i talen bliver for usammenhængende, og det er dét Inuit Ataqatigiit gerne vil opnå. At udvalgets forhastede arbejde, arbejder med en uvane.

 


Vi har set, at der er sket så og så mange forsinkelser i dagsordenen og Landsstyremedlemmerne tager på rejse og dagsordens punkterne bliver udsat gang på gang, således, at tidsfristerne for udvalgets behandlinger er meget knappe.

 

Vi synes, det er en dårlig vane og vi regnede ellers med, da vi reviderede vores forretningsorden, at vi ville kunne komme over, men det er altså ikke tilfældet og det er beklageligt.

 

I udvalgsarbejdet, så har man altid mulighed for at fremkomme med en mindretalsudtalelse. Men såfremt der ikke er den helt store uenighed i et udvalg, så undgår vi, så vidt muligt at fremkomme med mindretalsudtalelser. Men man kan jo ikke løse problemer, bare ved udnytte flertalsprincippet.

 

 

Mødeleder:

 

Vi skal til afstemning.

 

Og de, der stemmer for, at forslaget går videre til 3. behandling i sin foreliggende form, bedes rejse sig; 27.

 

Og de, der stemmer imod, bedes rejse sig;

ingen.

 

De, der undlader at stemme, bedes rejse sig;

der er ingen.

 

Således er 2. behandlingen af punkt 23 færdig og går så videre til 3. behandlingen.