|
Dagsordenspunkt 06-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 23. September 1997
Mødeleder: Anders Andreassen, Landstingets Formand.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal herved på Landsstyrets vegne fremsætte lovforslag om kommunale forsøgsordninger.
Der er fra flere kommuner og fra anden side rejst kritik af, at det kommunale regelsystem har samme indhold for store og små kommuner uden hensyntagen til de mest til de meget forskelligartede forhold, som de enkelte kommuner fungerer under.
Disse forskelle kan være af geografisk, størrelsesmæssig, strukturel eller anden karakter. Tendensen er bekræftet i kommunalreformarbejdet og senere i socialreformarbejdet. Der er ligeledes en stigende interesse for kommunale samarbejder om visse opgaveløsninger.
Lovforslaget giver kommunerne og Landsstyret muligheder for at indgå i koordineret forsøgsordninger i en række områder i en tidsafgrænset periode. Forsøgene kan for eksempel indebære, at der flyttes kompetence fra hjemmestyret til kommunen - fra kommunen til hjemmestyret - fra kommunalbestyrelse til bygdebestyrelse, udvalg eller brugerbestyrelser. Forsøgsordningerne vil efterfølgende kunne munde ud i justeringer og tilpasninger i det kommunale regelsystem, samt give et nyt og bedre grundlag for Landstingets og Landsstyrets beslutninger vedrørende kommunernes styrelse og opgavevaretagelse.
Det overordnede formål med lovforslaget er at øge det lokale selvstyre og at opnå en bedre tilpasning af det kommunale styre til de lokale forhold. Endvidere er formålet at forbedre servicen for borgerne og at forbedre ressourceanvendelsen i den kommunale virksomhed. Forsøgene skal således være med til synliggøre lokalt bestemte opgaveløsningsmodeller uden at tilsidesætte hensynet til et minimumsserviceniveau i det offentliges ydelser over hele landet. Der har været foretaget høring af hjemmestyrets direktorater og KANUKOKA. Forsøgsordningerne er som udgangspunkt budgetneutrale, hvilket vil sige, at når en opgave flyttes, så flyttes ressourcerne med. Der kan dog blive tale om ekstraordinære forsøgspuljer, eller at der tages højde for visse ændringer i forbindelse med de årlige bloktilskudsforhandlinger.
Jeg skal hermed indstille til Landstinget, at forslaget overgår til anden behandling i sin foreliggende form og først bliver.- eller forud for anden behandlingen bliver behandlet i Landstingets lovudvalg.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut.
I Siumut er det vores målsætning og vi mener, at det er meget vigtigt at øge det lokale selvstyre for derved at opnå en bedre tilpasning af det lokale styre til de lokale forhold. Vi har bemærket, at det netop er det, der er foreslået ved nærværende forslag til Landstingslov, og det er vi glade for. De kommunale forsøgsordninger vil resultere i et mere fleksibelt lovgrundlag, som vil være til gavn for alle parter. Ifølge lovforslaget vil der eksempelvis være mulighed for at flytte kompetenceområder fra kommunalbestyrelsen til bygdebestyrelsen. Ligeledes vil der være mulighed for at overflytte kompetenceområder fra Hjemmestyret til kommunerne. Sådanne forslag er i overensstemmelse med Siumut målsætninger og er derfor bestemt støtteværdige.
I forslaget til Landstings lov er der endvidere åbnet mulighed for kommunale samarbejder om visse opgaveløsninger. Dette er også i overensstemmelse med Siumuts målsætninger. I Siumut har vi med glæde noteret Landsstyrets vilje til gennemføre de kommunale forsøgsordninger. Dette fremgår ved at forsøgsordningerne som udgangspunkt er budgetneutrale forstået på den måde, at når en opgave flyttes, så flyttes de økonomiske ressourcer med. Og med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslaget inden 2. behandlingen fremlægges for Landstingets lovudvalg.
Knud Sørensen, ordfører for Atassut:
Fra Atassut skal vi sige, at en plade uden en ridse er 1. januar 1976, da kommunerne fik selvstyre fra staten, således at kommunalbestyrelserne og efterfølgende KANUKOKA også har drøftet forskellige ting og disse drøftelser pågår stadig til stadighed med større eller mindre resultater. Fra Atassut kan vi sige, at de medlemmer som har repræsenteret vores parti i kommunalreformkommissionsarbejdet, der har vi haft nogle medlemmer, der har haft gode erfaringer fra deres forskellige kommunale arbejde, og det har så også haft gode resultater hvad angår de forskellige forslag, de har været med til at stille.
Det er fortsat Atassuts formål og fortsatte opgave at arbejde for revision af kommunalbestyrelsernes og bygdebestyrelsernes selvstændiggørelse og forretningsgang. Dette markerer vi i vore valgoplæg i forbindelse med sidste landstingsvalg, hvor vi efterlyste, at de enkelte kommunalbestyrelser i højere grad selv træffer afgørelser. Vi ved, at når en sag, som kræver en afgørelse bliver vurderet og afgjort på baggrund af borgernes ønsker, så vil det have den største effekt og den billigste effekt for borgerne og for kommunalbestyrelserne. Vi skal fra Atassut også understrege, at vi ikke støtter en ændring i sager blot for ændringens skyld.
Når en ændring er nødvendig vil spørgsmålet forsat være om ændringen ikke er til mere gene og en fordyrelse for kommunalbestyrelsen og for befolkningen som helhed end det vil være til gavn og ikke ville kræve øget administration til følge og ikke mindst om ændringen lovmæssigt harmonerer med kommunernes opgaver. På baggrund af disse skal vi fra Atassut give udtryk for at vi fuldt ud støtter forslaget vedrørende de kommunale forsøgsordninger. Vi håber selvfølgelig, at disse bliver til gavn for kommunerne og med frugtbare resultater for borgerne. Vi har derfor viljen til at kunne medvirke til lovens tilblivelse.
Malînannguaq Markussen Mølgård, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det er i de senere år kommet frem, at kommunerne i højere grad skal lære selvstyre. Inuit Ataqatigiit har været tæt inde på arbejdet, da vi var med i kommunalreformkommissionen. Skal en sådan forsøgsordning være vellykket, så skal de kommunale forsøgsordninger være en af vejene.
Inuit Ataqatigiit erfarer, at det er det, man gerne vil opnå gennem dette lovforslag. Som vi ved, er der i visse kommuner dannet samarbejde kommunerne imellem og den ordning er i sig selv spændende.
Vi ved, at der i Sydgrønland er tæt samarbejde mellem kommunerne vedrørende socialområdet. Hvis denne forsøgsordning bliver vellykket, så kan vi forestille os, at erfaringerne derfra også kan bruges andre steder på kysten. Og på det grundlag og på baggrund af de forhold og midler man nu engang har, så kan der nemlig være samarbejde ... som eksempel så kan det nævnes, at der i Diskobugten er et samarbejde med hensyn til erhversudviklingen og kommunerne der kan i samarbejde finde nye muligheder i forbindelse med at fremme turismeerhvervet. Vi kan også forestille os, at der i kommunerne og sågar bygder imellem opstår et samarbejde med hensyn til erhvervsudvikling og sådan at den kører på en bedre planlægning uden at den nuværende stive lovgivning optræder som en forhindring.
Ved kommunevalget i foråret så har visse bygder ikke længere medlemmer i de forskellige kommunalbestyrelser. Disse kommuners indflydelse er en af de muligheder, man kan give dem, dels ved hjælp af forskellige særordninger.
Såfremt forsøgsordningerne bliver vellykket - eller forsøgsordningerne bliver vellykket hvis tingene bliver gjort lettere og konsekvenserne af forsøgsordningerne skal ikke ende med dårligere forhold for befolkningen. Vi kan for eksempel nævne de ældres forhold, som er meget forskellige fra kommune til kommune, og netop dette forhold er blevet fremhævet af ældreorganisationerne. Forsøgsordningerne skal have det formål at forbedre servicen for borgerne og gøre de enkelte arbejdsopgave lettere at gennemføre. Og kommuerne skal gennem fleksibilitet og ved brug af egen fantasi og nytænkning skabe bedre forhold for borgerne.
Vi har desværre i Inuit Ataqatigiit bemærket, at denne lov og selvom den er blevet sendt til høring overfor KANUKOKA ikke er blevet sendt til høring i de enkelte kommuner, og med disse bemærkninger skal jeg indstille, at lovforslaget her sendes eller behandles i Landstingets lovudvalg forinden 2. behandlingen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akullit Partiiat
Akulliit Partiiat giver fuldt ud sin tilslutning til lovforslaget. Lovforslaget giver jo i forbindelse med forsøgsordninger kommunerne mulighed for at overtage kompetence fra hjemmestyret. I tidens løb så er der blevet indhøstet gode erfaringer i den retning, idet der efter forsøgsparagraffen er startet aktiviteter for eksempel den første erhvervsklasse i Nuuk, NIS-ordningen, SSPK og andre aktiviteter indenfor ungdomsprojekter. Mulighederne af den art er tidligere opnået ved udnyttelse af de såkaldte faglove. Vedtagelse her vil smidiggøre mulighederne. Lovforslagets formål er blandt andet at øge det lokale selvstyre og at opnå en bedre tilpasning af det kommunale styre til de lokale forhold, hvorfor Akulliit Partiiat helhjertet støtter intentionerne. Jeg konstaterer, at der er sket høringer hos de forskellige direktorater og KANUKOKA, og at forsøgsordningerne er budgetneutrale, og jeg skal derfor indstille, at forslaget går videre til 2. behandling i den foreliggende form.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet vil jeg støtte vedtagelsen af nærværende lovforslag, der indebærer forbedringer af serviceringen af befolkningen samt en bedre udnyttelse af de økonomiske midler samt af personalet, og endvidere vil kommunernes handlefrihed blive forøget ved gennemførelse af lovforslaget.
En etablering af en sådan mulighed vil endvidere forbedre mulighederne i det videre arbejde med en del af kommunalreformkommissionens og socialreformkommissionens resultater og mål, og lovforslaget også kunne danne et bedre grundlag for at sikre, at disse mål vil blive lettere realisable.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at lovforslaget inden 2. behandlingen går til drøftelse i lovudvalget.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Man er enig i at forslaget bliver drøftet i lovudvalget, og bliver og det er også helt på sin plads, at den indgående bliver drøftet netop i lovudvalget. Og jeg siger tak for den gode støtte der er, og jeg skal blot lige bemærke at danskerne at man i Danmark også har haft sådan en forsøgsordning i 1985 .Og i 1985 delte man landet til amtskommuner og andre 30 kommuner. Men man oplyser, der har været stor interesse for sådan en forsøgsordning i Danmark dengang. Men at vi nu skal have en forsøgsordning heroppe i Grønland er ikke bare en efterligning af danske forhold. Men når man nu inddeler landet i disse kommuner, er der ikke noget til hinder for, at kommunerne også på en sund måde kan konkurrere med hinanden. Men den kommende kommunale opdeling vil også resultere i et bedre forhold for kommunerne, og netop disse ting bliver også støttet fra KANUKOKA, som er kommunernes landsforening.
Atassuts ordfører Knud Sørensen var inde på at ordningen bliver udgiftsneutral, og at det ikke kræver yderligere administrationsomkostninger. Det er korrekt, at vi skal holde øje med det netop disse ting, hvorfor der i lovforslagets § 7 står, at vi skal nedsætte et koordinationsudvalg, således at netop dette udvalg kan holde øje med de ting, som måske ikke kører efter intentionerne og på den måde forhindre, at der opstår nogle problemer.
Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, at man i forbindelse med høringen hos KANUKOKA ikke har hørt kommunerne, men jeg skal nævne, at KANUKOKA selv har ønsket at være høringspart for netop dette lovforslag, og det er denne mulighed man så har brugt.
Akulliit Partiiat var inde på nogle eksempler, hvor man har haft et forsøg med en erhvervsklasse i Nuuk, og dette eksempel viser blot, at man har haft gode forsøgsresultater. Og jeg vil også gerne, at man bemærker de nævnte ”, så vidt jeg husker så er det den tredje ”, der har man opsummeret hvilke områder, man kan have forsøgsordningen i. Man har nævnt socialområdet, skole, fritid, teknik, beskæftigelse, erhverv, og kommunernes styrelse og kommunernes økonomi, og derudover så frem der så kommer andre punkter, så regner man med at man også vil resultere i at Landsstyret fremsætter forslag overfor Landstinget, såfremt man gerne vil have en forsøgsordning udover de nævnte. Og med disse bemærkninger så siger jeg tak for den støtte og ligeledes går ind for at punktet overgår til lovudvalget forinden 2. behandlingen.
Mødeleder:
Og dermed er 1. behandlingen af punkt 6 færdig, og forinden
forslaget overgår til 2. behandlingen skal den behandles i Landstingets
lovudvalg.