|
Dagsordenens punkt 48-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag
8. oktober 1996.
Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen:
Vi går videre til punkt 48, forslag til tilslutning af FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede, som skal forelægges af landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Benedikte Thorsteinsson.
Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Mennesker med handicap er igennem mange år blevet opfattet som en gruppe, der skulle beskyttes og ydes omsorg for. Vi har fokuseret på det, den handicappede ikke kunne, og har ofte overset mennesket bag handicappet. Det har haft den konsekvens, at de handicappede ofte kom til at leve en stor del af deres tilværelse på institutioner, isoleret og afskåret fra mulighederne for at deltage i samfundslivet, og for vore borgeres vedkommende tillige også alt for ofte langt fra nære slægtninge og venner og i en fremmed kultur.
I løbet af de seneste 20‑30 år er der dog overalt i den vestlige verden sket en stadig bevægelse frem mod øget integration og ligestilling af personer med handicap. For at styrke indsatsen for de handicappedes integration og ligestilling på globalt plan, besluttede De Forenede Nationer at 1981 skulle være Internationalt Handicapår. I 1982 vedtog Generalforsamlingen Verdenshandlingsprogrammet for personer med handicap, og handicap blev her for første gang defineret som en funktion af forholdet mellem mennesker med handicap og deres omgivelser. Standardreglerne om lige muligheder for handicappede er udviklet på basis af den erfaring, der blev indhentet i løbet af De Forenede Nationers Handicaptiår. Et nyt handicapbegreb er blevet udformet. Det nye begreb påviser den tætte sammenhæng mellem den begrænsning, som enkeltpersoner med handicap oplevede, omgivelsernes udformning og den øvrige befolknings holdning.
På FN's 48. generalforsamling i december 1993 vedtog Generalforsamlingen Standardregler om Lige muligheder for handicappede. Det er nyttige og konkrete redskaber, som i 22 regler formulerer forudsætninger, mål og strategier for gennemførelse af en handicappolitik, som sigter mod ligeværd og ligebehandling af handicappede med ikke‑handicappede. Bag principperne i Standardreglerne ligger bl.a. Verdenserklæringen om menneskerettigheder og Konventionen om barnets rettigheder. Standardreglerne henvender sig direkte til statsmagten i medlemslandene. De indeholder stærke principielle budskaber, som kan tjene til vejledning og inspiration for offentlige og private beslutningstagere på alle niveauer.
Reglerne blev i slutningen af 1994 af Socialministeriet oversat til dansk. Socialministeriet
meddelte i november 1995, efter drøftelse med Statsministeriet, hjemmestyret, at da der ikke er tale om en konvention, men et nyt og anderledes FN‑instrument, skal hjemmestyret ikke høres om man vil tiltræde standardreglerne. Selvstyreområderne kan frit vælge om, og i givet fald, i hvilken form man vil introducere og implementere Standardreglernes principper i sin handicappolitik. En erklæring fra Landstinget om at man vil tilslutte sig principperne er derfor det eneste, der i første omgang skal foretages.
Statsministeriet har i foråret 1996 oversat den danske version til grønlandsk.
I Danmark har Socialministeriet bevilget midler til oplysning og udbredelse af kendskabet til Standardreglerne. Det er sket gennem udfærdigelse af pjecer, foredrag og anden virksomhed, forestået af Det Centrale Handicapråd. Landstingets Socialudvalg blev under deres studietur til Danmark i marts 1996 introduceret til Standardreglerne af medarbejdere fra Det Centrale Handicapråd.
De grønlandske handicaporganisationer fik af mig orientering om reglerne under deres seminar i Sisimiut i juni 1996.
FN´s standardregler består af 22 regler, inddelt i 3 hovedområder. Første hovedområde er der forudsætningerne for at handicappede overhovedet kan have en tilværelse. Som forudsætninger opregnes øget opmærksomhed, behandling, revalidering og støtteforanstaltninger.
Andet hovedområde er de indsatsområder, der fortjener opmærksomhed. Indsatsområderne er: Tilgængelighed, uddannelse, beskæftigelse, bevarelse af indkomst og social sikring, familieliv og personlig integritet, kultur, fritid og sport, samt religion.
Det tredje og sidste hovedområde handler om de ting, der skal gennemføres for at skabe et godt grundlag for fremtidens handicappolitik.
Handicappolitikken her i landet afspejles i lovgivningen og i de tiltag, der i øvrigt er iværksat i det seneste årti. Vi er dog i stigende grad blevet opmærksomme på, at det ikke er tilstrækkeligt, at der ydes de handicappede hjælp til behandling, træning, hjælpemidler og personlig pleje. Der findes overalt i det omgivende samfund hindringer, der medfører, at de handicappede kan leve et liv, hvor de fuldt ud kan deltage i det samfund, de lever i.
Landstinget vedtog på efterårssamlingen 1994, efter forudgående principdebat på forårssamlingen i 1993, en ny forordning om hjælp til personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap.
Forordningen, der trådte i kraft 1. januar 1995, var dels en videreførelse og præcisering af tidligere gældende regler, og dels en revision af disse.
Det helt overordnede princip i dette regelsæt er, at en person med vidtgående handicap skal sikres en tilværelse så nær det normale som muligt. For at medvirke til at sikre de handicappede en tilværelse så nær det normale som muligt, indeholder forordningens formålsparagraf en hensigtserklæring om, at offentlige bygninger og faciliteter gøres tilgængelige for personer med forskellige former for handicap. Landsstyret indstiller, at Landstinget tilslutter sig og dermed erklærer sig enig i at virke for at fremme de principielle og moralske standpunkter om både ansvar og indsatsområder, som er vedtaget på De Forenede Nationers 48. generalforsamling i december 1993, og som fremgår af De Forenede Nationers Standardregler om Lige muligheder for Handicappede. Hjemmestyrets politik er på dette område i flere henseender allerede i tråd med principperne i standardreglerne, men en erklæret tilslutning til principperne vil kunne medvirke til at øge vores opmærksomhed og ansvarlighed over for mennesker med handicap. Der kan stadig gøres meget her i Grønland i retning af forbedring af vilkårene for mennesker med handicap. På grund af Grønlands specielle struktur kan dog selv små forbedringer være meget bekostelige. Det bør dog ikke afholde os fra hele tiden at sætte os mål, og forfølge dem på den måde vi nu kan, med de muligheder vi har til rådighed. Det er dog samtidig klart, at resten af verden vil se mere på, hvad vi gør, end på hvad vi siger, og det er derfor væsentligt, at vi ikke blot helhjertet tilslutter os disse programerklæringer, men også i handling viser, at vi mener hvad vi har sagt.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Fra Siumut støtter vi i princippet Grønlands tiltrædelse til FN's Standardregler om Lige behandling af handicappede.
Gennem mange år har det været begrænset i hvilket omfang handicappede har mulighed for at leve som en integreret del af befolkningen. Vi kan måske endog sige, at vi gennem mange år ikke har været vant til at leve sammen med handicappede medborgere, bl.a. som følge af, at vore handicappede nedsendes til Danmark.
Men heldigvis har nedsendelse til Danmark af vore handicappede været for nedadgående i de seneste år, hvilket har medført, at vores forståelse af de handicappedes situation har været stigende. Dette har også medført at vi gør mere for at forbedre deres levevilkår.
Det er også glædeligt, at de handicappede, gennem deres foreninger og deres fællesorganisation, er begyndt at gøre deres til at vi er begyndt at få bedre forståelse for deres situation, og er begyndt at tage skridt til at løse deres problemer. Det er meget vigtigt, at de handicappede ikke føler sig tilsidesat i deres samliv med den øvrige befolkning.
Fra Siumut er vi klar over, at vores tiltrædelse af FN's standardregler vil få vidtrækkende konsekvenser, men vi må også huske på, at naturen i vort land også sætter sine grænser for omfanget af vores muligheder for at iværksætte foranstaltninger på området.
I forbindelse med tiltrædelsen af standardreglerne lægger vi fra Siumut vægt på en intensiveret indsats for at uddanne personer, der skal servicere de handicappede.
I forbindelse med boligbyggeriet bør det blive naturligt, at en del af boligerne er specielt indrettede til handicappede. Dette kan f.eks. ske ved at nogle af nederste lejligheder ved nybyggeri fra starten af er indrettet specielt til handicappede. Vi vil blive nødt til at indrette hvilke som helst nye virksomheder på en sådan måde, at også handicappede kan gå ind i arbejdsstyrken.
Man må også stile imod at handicappede i højere grad inddrages i forbindelse med anlægsplanlægningen. Fra Siumut lægger vi vægt på, i forbindelse med tiltrædelsen af standardreglerne, at oplysningskampagner om de handicappedes rettigheder igangsættes snarest muligt gennem udarbejdelse af materiale til de handicappede, der gør det klart, hvilke rettigheder de har. Forudsætningen for efterlevelse af tiltrædelsen af standardreglerne er, at de handicappede er velorienterede om deres rettigheder.
Siumut giver med disse bemærkninger udtryk for sin vilje til at være medansvarlig for implementering af standardreglerne og giver således sin tilslutning til disse.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut:
Fra Atassut er vi glade for, at FN's Standardregler om Lige muligheder for handicappede fra landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Vi i Atassut tilslutter os fuldt ud fremlæggelsen, idet reglernes anvendelse i Grønland er nødvendig, fordi vi har nogle mennesker med handicap blandt befolkningen, som både har brug for hjælp og får muligheder på lige fod med den øvrige befolkning.
Vi har i Atasut som formål altid lagt vægt på at mennesker med vidtgående handicap forbliver i Grønland for at undgå at sende dem til et varigt ophold i Danmark. Derfor er det på nuværende tidspunkt nødvendigt at få planlagt oplæringen af plejepersonale. Man har jo i sin tid ikke tænkt så meget på disse personalegrupper da man besluttede sig for at få tilbagekaldt de handicappede . Således har vi erfaret at institutionen for handicappede (Ivaaraq) i Qaqortoq har flest ikke-uddannede medarbejdere p.g.a mangel af netop uddannet plejepersonale. Derfor er det vigtigt at have uddannet personale inden påtænkt tilbagekaldelse af de handicappede sker. Vi er nok mange, der i det daglige ikke tænker på at der findes mennesker med handicap iblandt os som har brug for hjælp og måske endnu større hjælp. Det tekniske udstyr er i dag udviklet så godt at anvendelsen af dette må være ideelt for udviklingen af handicap-betjeningen. Vi vil ligeledes fra Atassut opfordre Landsstyret til at etablere et samarbejde med handicaprådet, handicapforeningen med henblik på en bedre handicapbetjening . I Atassut ser vi handicapforeningens deltagelse som yderst nødvendig. Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Atassut forelæggelsen af standardreglerne fra landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked.
Lars Sørensen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit
Som bekendt besluttedes at året 1981 skulle være internationalt handicapår og som følge deraf har man for alvor taget de handicappedes daglige liv og ikke mindst levevilkår under behandling både på internationalt plan og i Grønland . Den tidligere praksis betød at vi har måttet sende vores handicappede til behandling i Danmark uden særlig skelen til deres handicap. Derfor har denne praksis haft store følelsesmæssige belastninger til følge både for den handicappede og for dennes nære familie og venner .
Det er rart at vi i de senere år er blevet mere opmærksomme på en bedre behandling af vore handicappede og det er inuit ataqatigiit glad for. Da vi finder de i løbet af kort tid opnåede resultater at være ud over det sædvanlige. Bl.a er det nu langt imellem de tilfælde, hvor de handicappede bliver sendt udenfor Grønland og dette skyldes ikke mindst at vi i Grønland har etableret hjem for de handicappede som (Ivaaraq) , Aaqa Elisibannquaq og andre .
Vi har i samarbejdet imellem hjemmestyret og kommunerne ligeledes etableret de kommunale bokollektiver som de kaldes til dagligt. Sådant et udviklingsarbejde bør hele tiden styrkes da forsorgen for de handicappede trænger til at blive gjort ligelig på landsplan. Særligt med henblik på tilvejebringelse af væresteder og hobby for de handicappede. Inuit ataqatigiit beundrer meget de personer der tager sig af de handicappedes tarv da deres opgaver er vigtige, så derfor er det vigtigt at give dem vedvarende efteruddannelse og opmuntring. Inuit ataqatigiit ønsker at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked igangsætter, i samarbejde med det socialpædagogiske seminarium , en undersøgelse af en eventuel oprettelse af en uddannelse for handicappersonel eftersom tiden er inde til at arbejde seriøst for dette. Mens vi har en faretruende mangel på uddannede socialarbejdere , selvom vi godt kunne følge med idet stigende behov i dissse år . For tiden udsender Socialreformkomissionen diskussionsoplæg til samfundet vedrørende de handicappedes forhold og vi har uden tvivl fået gode fremtidsopgaver at løse. De forenede nationers standardregler med ialt 22 regler er fremsendt efter et ti-års bearbejdelse af de handicappedes vilkår og som baseres på de sidste 200 års udvikling er et godt og stort grundlag for udarbejdelse af fremtidens arbejde for de handicappede i Grønland.
Vi i inuit ataqatigiit lægger stor vægt på det videre arbejde for de handicapppede på enhver måde f.eks deres uddannelses - og arbejdsmuligheder og fra deres hobbymuligheder lade dem deltage i f.eks sport og kultur. Afslutningsvis skal vi rette vores tak og udtrykkke vores glæde til de organisationer der tager sig af de handicappedes interesser. For Deres store kendskab til de handicapppedes forhold og gode støtte i form af rådgivning.
Vi lægger stor vægt på at landsstyret giver dem støtte i deres opgaveløsng. Med disse ord går inuit ataqatigiit ind for de grundlæggende standardregler om lige muligheder for handicappede.
Bjarne Kreutzmann, Akuliit partia
Akuliit Partia deler opfattelsen af at handicappede ofte kommer til at leve en stor del af deres tilværelse på institutioner afskåret fra at deltage i samfundet. Akuliit Partia er glad for at konstatere at der i den vestlige verden er sket en stadig bevægelse frem imod integration og ligestilling af handicapppede. Da der i FN´s standardregler, som sigter imod ligebehandling af handicappede og ikke-handicappede, er vedtaget så anbefaler akuliit partia
kraftigt at Grønland tilslutter sig FN´s standarregler da det er det eneste, der i første omgang skal foretages . Med disse korte bemærkninger, der alligevel er centrale bemærkninger, tilslutter vi os at forslaget bliver godkendt.
Anton Frederiksen , kandidatforbundet
Et af de forhold, jeg anser for meget vigtigt fra kandidatforbundets side, er forbedringer i de handicappedes forhold, og at disse forhold så vidt muligt skal bedres til at være lige så gode, som de handicappedes forhold i Europa, selvom det på baggrund af de nuværende forhold kan forekomme meget vanskeligt, da vore handicappedes forhold , selv i forhold til de handicappedes forhold er meget ringe.
Derfor må landstingsmedlemmer være meget vågne over for, at vi her i forbindelse med tilslutning til FN´s standardregler for handicappede fortsat vil arbejde for en fortsat bedring i forholdene for de handicappede, hvilket vil indebære påtagelse af et stort ansvar og mange forpligtigelser. Der er mange forhold her i landet, hvor vi har ansvaret for genneførelse af forbedringer. Eksempelvis gennemførelse af uhindret adgangsforhold i det offentliges bygninger og institutioner og mange andre. Endvidere må man også erindre at alt for mange af vore landsmænd må opholde sig i Danmark, uanset man gradvist sørger for at få disse tilbageflyttet her til landet. Dette forhold er desværre kun en påvisning af, at de grønlandske politikere tidligere har haft .. eller ikke har været tilstækkeligt vågne for forbedringer i de handicappedes forhold. Og som bekendt har de handicappede, især kørestolshandicappede i de fleste tilfælde endnu ikke muligheder for at henvende sig på det offentliges kontorer, og der er stor mangel på velindrettede lejligheder til de handicappede. I Danmark har socialministeriet bevilget midler til oplysning og udbredelse af kendskabet til standardreglerne dette arbejde er sket ved udgivelse af pjecer, foredrag og anden virksomhed. Det er et smukt tiltag, og jeg mener, at der må sørges snarest for at gennemføre lignede her i landet. Der er grund til at glæde sig over at reglerne er blevet givet som orientering i forbindelse med de handicappedes konference i Sisimiut i juni måned i 1996, og med disse ord skal jeg tiltræde Grønlands tilslutning til FN´s standardregler for ligebehandling af handicapppede.
Benedikte Thorsteinsson , Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Jeg er på landstyrets vegne glad for at jeg kan mærke at man tilslutter sig vores anbefaling om at man tiltræder FN´s standardregler. Man kan ellers sige, at vi forpligter os ved tiltrædelsen, og tiltrædelsen kan også betyde mange udgifter og dermed mange penge for samfundet . Men vores nuværende stade er i dag sådan at de handicappede , især de psykisk handicappede, lever meget isoleret fra samfundet, hvorfor det er meget vigtigt, at vi foretager en oplysningskampagne og vores landsstyreområde vil påtage sig dette arbejde. Jeg håber at de handicappede både i Grønland og i Danmark vil glæde sig over vores tilslutning her, og det vil også betyde at vi går i gang med de forskellige initiativer, som vi skal igang med ligesom Siumut også har påpeget, at vi laver en oplysningskampagne om at de 22 punkter i standardreglerne,0 således at de også baner vejen for, at de handicappede bliver hjemsendt til Grønland og manglen på uddannet arbejdskraft erkender vi. Men det er ikke kun mit direktorates arbejdsområde der så bliver indraget, idet det er Sundhedsdirektoratet og kultur - og Undervisningsdirektoratet som også er parter i det, hvilket inuit ataqatigiit også har påpeget og i uge 47 vil vi lave et seminar, således at samtlige handicaporganisationer kan deltage og vi vil opfordre til at samtlige interesserede deltager i seminaret og debatten om de handicappede og tak for støtten.
Mødeleder:
Og dermed var det det sidste punkt punkt 48, der vedrører forslag til tilslutning af FN´s standardregler om ligebehandling af handicappede.
Og i morgen eller torsdag d.10.oktober har vi følgende punkter på dagsordenen :
punkt 52 : forslag til landstingslov om fiskeri.
punkt 41: hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttrædelse for Grønland af medieansvarsloven, samt til bekendtgørelse om ikrafttrædelse af lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland og
punkt 42 : årlig redegørelse om iintegration i folkeskolen og
punkt 49 redegørelse om landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgang i Grønland og
punkt 26 forslag til landstingets udtalelser om ophævelse af forbehold vedrørende MARPOL -konventionen og
punkt 23 : redegørelse om affaldsplan
og så vil jeg blot henvise til udvalgsmøderne, som der er lavet en liste over, og dermed er mødet afsluttet for i dag.