|
Dagsordens punkt 45-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets formand.
Benedikte Thorsteinsson, Landstingsmedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Hermed forelægges forslag til landstingsforordning om børnetilskud. Forslag til landstingsforordning om børne tilskud fremsættes som et forslag til forbedring af børnefamiliernes økonomiske forhold og især med hensyn til de lavestlønnede børnefamilier.
Forslaget indeholder en ændring af børnetilskudsordningen således, at børnetilskuddet fremover vil være udregnet gradueret efter forsørgernes skattepligtige indkomst i senest kendte indkomstår. Efter de nugældende regler bortfalder børnetilskuddet helt, når forsørgerens skattepligtige husstandsindkomst overstiger en vis grænse.
Samtidig ændres reglerne således, at tilskuddet fremover bliver udregnet efter begge juridiske forældres indkomst, herved undgås, at indtægten hos personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor barnet lægges til grund. Der er ved denne ændring taget højde for, at begge forældre, uafhængigt af hinanden har forsørgelsespligt overfor sine børn under 18 år. Denne forsørgelsespligt gælder uanset om forældrene bor sammen med barnet eller ej.
Børnetilskuddet udbetales efter forslag til børn under 18 år, hvor de nugældende bestemmelser fastsætter, at børnetilskuddet gives til børn under 16 år.
Børnetilskuddenes størrelse og forældreindtægtsgrænserne fastsættes som hidtil fra år til år fra finansloven og for direkte udgifter til børnetilskud er uafhængig af denne forordnings bestemmelser.
I finansloven for 1997 foreslås også 25 mio. kr. mere til børnetilskud end i 1996.
Afsættelsen af yderligere midler til børnetilskud forventes at medføre, at grænserne for nedsættelse eller bortfald af tilskud på grund af forældrenes indkomst sættes op. Endvidere forventes børnetilskuddet tildelt ud fra et højere maksimumsbeløb end tidligere. Såfremt de til finansloven 1997 foreslåede beløbsgrænser vedtages, vil cirka 70 procent af samtlige børn under 18 år i Grønland blive berettiget til et børnetilskud.
Udover de indholdsmæssige ændringer, indeholder forslaget en del præciseringer af allerede gældende praksis samt en mere hensigtsmæssig opbygning, af regelgrundlaget.
Forslaget har ikke været behandlet i Socialreformkommissionen, der blandt andet er ved at udarbejde et samlet forslag til ændring og tilpasning af de forskellige tilskudsordninger, der i dag findes til børn og unge under 18 år.
Der vil på baggrund af dette arbejde kunne fremkomme ændringsforslag til den nu foreslåede tilskudsordning.
Med disse bemærkninger vil Landsstyret foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets sociale udvalg, før det går til 2. behandling her i Landstinget.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
Fra Siumuts side støtter vi forslaget til landstingsforordning om børnetilskud og årsagen til, at vi støtter forslaget er, for det første; vi er glade for, at man forbedrer børnefamiliernes økonomi, idet man prioriterer de lavstlønnede, at man så sætter indtægtsgrænsen op således, at dem, der i gennemsnit får SIK-løn også får mulighed for at få børnetilskud, så op til 70 procent af børnene under 18 år i Grønland får mulighed for at få børnetilskud.
Vi er enige med Siumut i, at begge forældre har forsørgelsespligt. Og vi støtter også forslaget om, at vi laver en indtægtsgrænse. Med disse bemærkninger, støtter vi fra Siumut forslaget i finanslovsforslaget om afsættelse af 25 mio. kr. mere til børnetilskud end i 1996.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Atassut går ind for de foreslåede ændringer ved landstingsforordningen om børnetilskud, hvor den vigtigste ændring er, at alderen for ret til børnetilskud hæves fra 16 til 18 år.
Nu ved jeg godt, at der ikke er tradition, her i salen for at fatte sig i korthed og bare tilslutte sig forslag og så gå ned på sin plads igen. Der skal fyldes mere på, så derfor vil jeg fortælle lidt fra en gammel amerikansk roman, fra Huck Finns eventyr. Drengen Finn, fandt en skat af guldmønter og fik derfor en stor findeløn. Den var han både glad for og bange for. For han havde en far, der drak og blev ondskabsfuld. Huck Finn gik derfor til den lokale dommer og bad ham om at passe på findelønnen, og dommeren måtte love, at lige meget, hvad Huck Finn senere måtte finde på at sige, så ville dommeren altid kun udlevere 1 kr. om dagen til Huck Finn.
Der er børn her i landet, der har det ligesom Huck Finn. Udbetaling af børnetilskud er for langt de fleste børnefamilier en god ting. Alligevel er det en dag, som nogen børn frygter, fordi det er en af de dage, hvor deres forældre får nye penge til fest, druk og ballade. Det er en af de dage, hvor enkelte børn gemmer sig bort, for ikke at blive udsat for bank og det, der er værre. Misrøgt af børn, er et alvorligt problem, som i de foregående uger er blevet rejst i den offentlige debat, af en kreds af forstandere fra vore forskellige børnehjem.
Når de på kanten af deres tavshedspligt tager bladet fra munden på denne måde, så er der grund til at høre efter. Og mange af os kender da også problemet fra vores egen omgangskreds, fra svalegangen eller fra huset i nabolaget. Vi tier blot og lader som ingenting. Det er det nemmeste, men det er hårdt for de børn, hvis problemer forties og fortrænges. Selvom der efter landstingsforordningen påhviler det sociale udvalg i kommunen et særligt ansvar for at børnetilskuddet kommer barnet til gode, så betyder det ikke, at vi andre kan fralægger os det kollektivt ansvar for, at alle børn har en tryg opvækst.
Vi er alle sammen forældre til de børn, der har det skidt. Vi har pligt til at hjælpe børnene, tale med forældrene eller om fornødent anmelde misrøgt til de sociale myndigheder, til præsten, til sundhedsvæsenet eller til politiet.
Med den sidebemærkning skal Atassut tilslutte sig forslaget henvises til behandling i Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg, før det går til anden behandling her i salen.
Elisa Jeremiassen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit hilser med glæde det fremsatte forslag om landstingsforordning om børnetilskud, som indebærer, at man især tager hensyn til de lavstlønnede børnefamilier. Det er Inuit Ataqatigiits politik, at familier og ikke mindst børnefamilier får bedre vilkår.
Vi har også tidligere fremsat forslag omkring dette, men disse er ikke tidligere blevet støttet. Vi er glade for at cirka 70 procent af de grønlandske børn, ifølge forslaget, får bedre kår i og med, at man forhøjer indkomstgrænsen til 280.000,- kr. for at kunne modtage børnetilskud. Vi er glade for, at husstandene med to gennemsnitlige SIK-lønninger på i alt kr. 262.080,- årligt vil være berettiget til at få udbetalt nedsatte børnetilskud.
Vi er glade for, at børnetilskuddets aldersgrænse er forhøjet fra 16 til 18 år.
Det er almindeligt kendt, at man har nedsat en Socialreformkommission efter det sidste landstingsvalg. Formålet med denne kommission er, at man nøje udreder de forskellige love og tiltag efter Hjemmestyrets indførelse, som er kommet til at overlappe i nogle tilfælde., og derved gør reglerne mere forståelige og brugervenlige, alt efter at man har kræfter og midler til disse formål. Inuit Ataqatigiit har taget det for givet, at man har enhedsvurdering af kommissionens forslag til ændringer efter kommissionen arbejde er afsluttet.
Inuit Ataqatigiit ønsker, at forslaget til landstingsforordning om børnetilskud bliver behandlet nøje af Socialudvalget, idet vi ønsker at få afklaret følgende spørgsmål:
I forslaget er nævnt, at man tager udgangspunkt i begge juridiske forældres årsindkomster. I dette tilfælde vil vi få afklaret, om en tidligere samlevers indkomst, også er at betragte som grundlag, såfremt forældrene er skilt eller separerede.
Inuit Ataqatigiit er glad for, at forordningsforslaget er tillempet de aktuelle forhold.
Med disse bemærkninger henviser vi forslaget til en nøje behandling i Socialudvalget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiat:
Akulliit Partiat støtter forslaget til landstingsforordning om børnetilskud, der vil medføre forbedring af børnefamiliernes økonomiske forhold og som tager hensyn til de lavestlønnede børnefamilier. Vi støtter forslaget, blandt andet fordi børnetilskuddet fremover bliver udregnet gradueret efter forsørgernes skattepligtige indkomst i senest kendte indkomstår, og at tilskuddet bliver udregnet efter begge juridiske forældres indkomst, og endelig at der i forslaget er taget højde for, at begge forældre uafhængigt af hinanden har forsørgelsespligt overfor deres børn under 18 år og at denne pligt gælder uanset om forældrene bor sammen med barnet eller ej.
Akulliit Partiat går yderligere ind for, at der i finansloven for 1997 afsættes 25 mio. kr. mere til børnetilskuddet end i 1996. Med disse få ord indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget går videre til Landstingets sociale udvalg, før det tages op til anden behandling her i salen.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet har jeg med interesse gennemgået lovforslaget og har bemærket, at det ikke er behandlet i Socialreformkommissionen og endvidere at indtægtsgrænsen bliver fastsat i forbindelse med behandlingen af finansloven.
Det er i orden, at børn under 18 år fremover skal være omfattet af tilskudsordningen, men jeg kan ikke være enig i , at man skal beregne indtægtsforhold, indtægtslofterne ud fra den samlede husstandsindkomst, da børnene ikke selv kan have indflydelse på husstandens størrelse og samlede indtægt Derfor vil det være mere retfærdigt, såfremt man bestemmer børnetilskuddets størrelse ud fra forsørgerens eller forsørgernes indtægtsforhold. Endelig er forordningsforslaget på grænseområdet på 0 til 130.000 kr. for forsørgerens/forsørgernes vedkommende sat alt for lavt, især når man tænker på de enlige forsørgere, det vil være mere hensigtsmæssigt, såfremt denne grænse forhøjes til størrelsesordenen 160.000,- - 170.000,- kr., for derved vil man kunne sikre, at der vil kunne udbetales tilskud til de mindrebemidlede børn.
Endvidere bør der være flere gradueringer indenfor indtægtsområderne 160.000 - 170.000 kr. og indtil 280.000,- kr. og ikke bare være 2 gradueringer. Endelig er jeg ikke enig i forordningsforslagets ordlyd, kapitel 2 § 5 stk. 1, citat starter,”børnetilskuddet udbetales til barnets moder, såfremt forsørgerne er samboende og har barnet boende hos sig” citat slut. Da begge forældre har den samme forsørgelsespligt for deres barn. Jeg ønsker derfor, at denne ordlyd bliver indgående drøftet i Socialudvalget.
Det skal heller ikke glemmes, at forældremyndigheden over barnet eller børnene indimellem bliver givet til børnefaderen. Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at forordningsforslaget inden anden behandlingen går til drøftelse i Socialudvalget.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Tak.
Først er det mig en glæde, at vores nærværende forordningsforslag bliver bakket op af samtlige partier, det er glædeligt. Selvfølgelig vil de ændringsforslag, der er blevet fremsat eller de overvejelser, der blev fremsat her, blive taget til efterretning.
Jeg skal til Atassuts bekymring om at børnetilskuddet bliver drukket op, det kan jeg godt forstå. Det er jo sådan, at børnetilskuddet bliver drukket op i dag, når det bliver modtaget, men ikke desto mindre synes jeg, at vi skal tænke på barnets tarv og de ansvarlige forældres problemer.
Med hensyn til spiritusproblemet, er der mulighed for at man kan udbetale tilskuddet i en anden form. Det er det stedlige Socialudvalgs ansvar, og jeg mener også, at det er befolkningens. Det er på tide, at vi er styrende overfor samfundet og jeg mener, det er på sin plads, at man snakker om, at der bliver drukket for meget her i Grønland.
Vi vil gerne deltage i sådan en debat, og derved få indflydelse på, hvordan den videre debat skal foregå, i stedet for at fortie problemet. Jeg vil foretrække, at vi accepterer der er problemer og at vi er med til at debatterer disse, selvom jeg godt kan forstå Atassuts betænkeligheder.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits forespørgsel, om man går ud fra de juridiske forældres indtægt, uanset om de lever sammen med barnet. Dette spørgsmål kan besvares direkte således, at en ikke biologisk "faders" indtægt ikke får indflydelse på udregningen af børnetilskuddets størrelse. Der er sket en direkte misforståelse. Man udregner p.t. husstandens indkomst, men efter forslaget, er det de biologiske forældres indtægter, der ligger til grund for udregningen af børnetilskuddet.
Vi ved, at man på grund af boligsituationen kan være mange i en husstand, som ikke indgår i barnets forsørgelse og det mener jeg skal understreges i denne sammenhæng.
Af Kandidatforbundets citat fremgår, at de ikke går ind for, at det kun er moderen, der får mulighed for at modtage børnetilskuddet, men faderen har også mulighed for at få udbetalt dette, eventuelt efter en skilsmisse eller separation, og ligeledes med hensyn til indtægtsgrænser på 130.000,- kr. I dag bliver der kun udbetalt lidt over 700,- kr., men efter forslaget vil det blive 805,- kr., hvilket er lidt højere end hidtil. Fra 204.000,- kr., og opefter er der åbnet mulighed for, at man kan få børnetilskud, hvilket er dem, der hidtil ikke har kunnet få.
Som besvarelse vil jeg derfor blot henvise til i de omdelte forslag.
Mødeleder:
Ja således er punkt 45, forslag til landstingsforordning om børnetilskud første behandling færdig, og det går så til udvalgsbehandling, inden det går anden behandling. Og vi går over til punkt 17; forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om stempelafgift. Det er første behandling og det er Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger, der fremlægger forslaget.
Punktet sluttet.