|
Dagsordenens punkt 41-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder:
Knud Sørensen, Landstingets Formand
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Uddannelse, Kultur og Kirke:
Landstinget har ved flere lejligheder givet udtryk for, at Grønland bør have en medieansvarslov således, at man kan få en ny samlet lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på unikke ansvarsområder, ligesom der er blevet fremsat ønske om etablering af et administrativt klageorgan, som skal omfatte de trykte medier, såvel som de elektroniske massemedier. Der blev i 1993 rettet henvendelse til Justitsministeriet med henblik på, at sætte den danske medieansvarslov i kraft for Grønland.
Da Hjemmestyret fik loven til udtalelse fra Justitsministeriet, blev den sendt til høring hos de relevante parter. Denne høringsrunde gav ikke nogle entydige høringssvar. Direktoratet for Uddannelse, Kultur og Forskning nedsatte derfor en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter for såvel de trykte, som de elektroniske medier. Journalistuddannelsen samt embedsmænd fra Hjemmestyret med henblik på at vurdere i hvilket omfang loven kunne sættes i kraft her i landet.
Arbejdsgruppen afgav den 21. juni 1994 en betænkning, hvoraf det fremgik, at medlemmerne i vidt omfang vurderede, at loven ville kunne sættes i kraft for Grønland. Arbejdsgruppen fremkom dog med enkelte forslag til ændringer.
Disse bestod i et forslag til et særligt grønlandsk pressenævn sammensætning samt et forslag til ændring af den grønlandske retsplejelovs kildebeskyttelsesbestemmelse. Direktoratet har efterfølgende drøftet forslagene til ændringer med Justitsministeriet og drøftelserne mundede ud i et anordningsforslag, som der var enighed omkring.
På Landstingets forårssamling 1996 gav Landstinget på baggrund af et forslag fra Landstingsmedlem Anders Nilsson tilslutning til, at medieansvarsområdet skulle søges hjemtaget til Hjemmestyret efter forhandling med Justitsministeriet. Endvidere blev det nævnt, at anordningsforslaget kunne sættes i kraft sideløbende hermed. Med hensyn til overdragelse af sagsområdet, har Landsstyret afholdt et møde med Justitsministeriet. Mødet blev holdt i en god og positiv stemning og det stod med det samme klart, at Justitsministeriet er velvilligt indstillet med hensyn til overdragelse af sagsområdet til Grønland.
Overdragelse af sagsområdet skal formelt ske ved, at der udfærdiges en lov, som overdrager sagsområdet til Grønland. Loven skal vedtages af Folketinget, og der skal forud herfor været givet tilslutning til vedtagelsen af Grønlands Landsting. Før denne lov kan vedtages, skal der tages stilling til den nærmere afgrænsning af de sagsområder, der ønskes overdraget. Blandt andet skal det afgøres om offentligt tilgængelige datanet skal inddrages i lovens anvendelsesområde og om Pressenævnet skal have en sammensætning, der ligner det danske pressenævn eller skal sammensættes på anden vis, eventuelt som foreslået af Anders Nilsson.
Før en overdragelseslov kan ligge klar, forestår der således et ganske stort lovforberedende arbejde her i Grønland. Endvidere blev det påpeget af Justitsministeriet, at en lov om overdragelse af området tidligst kan optages i Folketingets lovprogram for 1996-97. En lov om overdragelse af området til Grønland vil derfor først kunne ligge klar om cirka 2 år. Arbejdet med ikraftsættelse af den danske medieansvarslov har på nuværende tidspunkt stået på i 3 år. En yderligere udskydelse af tidspunktet for retlige reguleringer medieansvarsområdet med cirka 2 år, kan synes urimelig i forhold til det udbredte ønske, der er blandt politikere og pressefolk om en medieansvarslov for Grønland.
Landsstyret har derfor besluttet, at Justitsministeriets anordningsforslag vedrørende ikrafttræden af medieansvarsloven forelægges til godkendelse i Landstinget ved denne samling med henblik på, at sætte den danske medieansvarslov i kraft for Grønland umiddelbart herefter. Det anordningsforslag, der fremlægges her i dag, kan i hovedtræk beskrives således:
Med medieansvarsloven kommer der til at gælde ensartede ansvarsregler for den trykte presse, radio og fjernsyn.
Der pålægges alle medier en pligt til at handle i overensstemmelse med god presseskik, ligesom loven indfører bestemmelser om borgernes adgang til at kræve genmæle offentliggjort i et massemedie.
Endelig etableres der med loven et fælles pressenævn for såvel den trykte som de elektroniske medier.
Jeg vil endvidere gerne uddybe følgende punkter i loven:
Det presseretlige ansvarssystems hovedbestanddel er, at kredsen af personer, der kan ifalde ansvar for et medies indhold er begrænset til redaktører, navngivne forfattere, dem, der fremsætter en udtalelse, udgivere samt radio- og fjernsynsforetagende. Der er således mulighed for offentliggørelse af anonyme artikler med videre uden, at ophavsmanden kan gøres ansvarlig derfor. Endvidere er alle andre, der medvirker ved produktion af en radio- eller fjernsynsudsendelse fritaget for ansvar. For at sikre dette, er det endvidere nødvendigt at ændre reglerne om kildebeskyttelse således, at der ikke længere er pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk med videre.
Når ytringsfriheden er overtrådt, kan den ansvarlige personkreds ifalde både straf og erstatningsansvar. Loven regulerer derimod ikke selve ytringsfrihedens grænser. Disse grænser er fastsat i Kriminalloven og i anden lovgivning. Det fastslås i lovens § 34 stk. 1, at mediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. De vejledende presseetiske regler, der er vedlagt som bilag til det omdelte materiale, er knyttet til denne bestemmelse således, at de danner grundlag for den nærmere fortolkning af bestemmelsen om god presseskik.
Pressenævnet har ifølge forslaget kompetence til at træffe afgørelse i klager over tilsidesættelse af kravet om god presseskik samt over et medies afslag på ufyldestgørende genmæle. Herudover kan Pressenævnet tage sager op af egen drift. Pressenævnet kan hvis en klage findes berettiget udtale sin misbilligelse, såfremt de indkaldte indklagede massemedie findes at handle i strid med god presseskik. Ligesom nævnet kan pålægge redaktøren for de indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre kendelsen i et af nævnet nærmere bestemt omfang.
Med hensyn til de mere detaljeret indhold af loven og udkastet til anordningen, skal jeg henvise til det vedlagte materiale.
Anordningsforslaget som forelægges Landstinget i dag har været til høring hos alle relevante parter, som har tilsluttet sig anordningens forslag. Landsstyret er af den opfattelse, at medieansvarsloven bør sættes i kraft for Grønland så snart som muligt.
Som en konsekvens af medieansvarslovens ikrafttræden, er det som nævnt nødvendigt at ændre retsplejeloven regler om kildebeskyttelse. En ændring af retsplejeloven for Grønland er på nuværende tidspunkt allerede vedtaget af Folketinget, men er dog ikke sat i kraft for Grønland.
Justitsministeren har i ændringen til loven fået bemyndigelse til, at sætte loven i kraft ved en bekendtgørelse. I bemærkningerne til lovændringen er anført, at ændringen bør sættes i kraft på samme tid som ikrafttrædelse af medieansvarsloven for Grønland.
Landsstyret er af den opfattelse, at ændringen af retsplejeloven mest hensigtsmæssigt sker på samme tid som medieansvarslovens ikrafttræden for Grønland. Ændringen af retsplejeloven betyder, at redaktører og redaktionelle medarbejdere ved skrift eller radio- eller fjernsynsforetagende, ikke længere har pligt til at afgive vidneforklaringer om hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk m.v.
Jeg kan i den forbindelse henvise til det omdelte materiale, hvor det nærmere redegøres for ændringen. Landsstyret skal derfor på baggrund af ovennævnte indstille til Landstinget, at der gives Landsstyret bemyndigelse til at meddele Rigsmyndighederne, at medieansvarsloven samt bekendtgørelse om ikrafttræden af ændringen til retsplejeloven, skal sættes i kraft for Grønland snarest muligt.
Elisa Kristiansen, Ordfører for Siumut:
Fra Siumut mener vi, at vi fra Hjemmestyret skal fremkomme med en positiv udtalelse vedrørende anordning om ikrafttræden for Grønland af medieansvarsloven, samt bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland, og skal knytte følgende bemærkninger i den anledning.
I Siumut er vi glade for, at vi nu kan få en medieansvarslov, sådan som Landstinget ved flere lejligheder har givet udtryk for. Fra Siumut støtter vi i Justitsministeriets til Landstinget forelagte forslag til anordning om til ikrafttræden på Grønland af den danske medieansvarslov.
I forslaget til anordning har vi fra Siumut især hæftet os ved følgende punkter:
Lovens hovedformål er, at sikre ytringsfriheden og fri udspredning af forskellige former for information, således at debatten i samfundet får de bedst mulige vilkår og betingelser. Dette tilslutter vi os fuldt ud fra Siumut.
Fra Siumut støtter vi også, at der ifølge forslaget gives mulighed for offentliggørelse af anonyme artikler, udtalelser og udsendelser m.v. uden kildeangivelse og uden at gøre ophavsmanden ansvarlig derfor.
Fra Siumut mener vi endvidere, at det er meget vigtigt, at borgerne sikres adgang til at kræve genmæle offentliggjort i massemedie.
Vi støtter Landsstyret forslag om, at ændringen af retsplejeloven sker på samme tid som medielovens ikrafttræden i Grønland. Denne ændring vil betyde at redaktører eller redaktionelle medarbejdere ved et skrift eller et radio- og fjernsynsforetagende ikke længere har pligt til at afgive vidneforklaringer, om hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter for et værk m.m. Dette støtter vi fra Siumut som noget helt naturligt.
Siumut er godt tilfreds med, at forslaget til anordning har været sendt til høring hos alle relevante instanser og organisationer, og vi hæfter os ved, at alle der har været med ved høringen har givet udtryk for en snarlig ikrafttræden af anordningen.
Til slut skal vi fra Siumut tilsige vores vilje til at medvirke til snarlig ikrafttræden for Grønland af medieloven. Samtidig skal vi med henvisning til vores bemærkningerne ved forårssamlingen i år, tilkendegive vores vilje til at medvirke til en egentlig overtagelse af medieansvarsområdet.
Anders Nilsson, Ordfører for Atassut:
Atassut tilslutter sig det fremlagte udkast til Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af medieansvarsloven, samt til bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland, idet vi dog ønsker sammensætningen af Pressenævnet genovervejet.
Ifølge det fremlagte forslag skal medlemmerne af Pressenævnet beskikkes af Justitsministeriet efter udtalelse fra Landsstyret, Grønlands Presseforening, de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn, samt fra organisationer, der kan nyde støtte efter landstingsforordningen om fritidsvirksomhed paragraf 7.
Det forudsættes, at Landsdommeren udpeges som formand, og en juridisk næstformand udpeges af rigsombudet.
Ved nævnets behandling af en sag skal følgende medvirke:
Formanden eller næstformanden, et medlem udpeget af Grønlands Presseforening, og et medlem udpeget af de redaktionelle ledelser og endelig et medlem udpeget som offentlighedens repræsentant - udpeget af foreninger der kan få støtte til fritidsvirksomhed.
I Atassut finder vi denne sammensætning uheldig og vanskelig at gennemføre.
Den er uheldig, fordi pressen, der kan reguleres efter loven om medieansvar, får en dominerende repræsentation i forhold til offentlighedens repræsentant. Pressens repræsentanter vil være professionelle, branchekendte og i virkeligheden ofte direkte inhabile. Mens offentlighedens repræsentant - valgt af fritidsordningerne - måske ikke medbringer ret meget andet end den gode vilje, og den rækker som bekendt ikke altid lige langt.
Og så er sammensætningen vanskelig at gennemføre på et juridiske holdbart grundlag.
Bortset fra indstilling af formand og næstformand, som foretages af landsstyret, så er det kun Grønlands Presseforening, der udgør en egentlig organisation med et sæt vedtægter og en valgt ledelse, der kan tale på medlemmernes vegne. Den trykte presse og de elektroniske medier har ikke noget fælles talerør. Det samme gælder de foreninger, der kan opnå støtte efter loven om fritidsvirksomhed.
Atassut foreslår i stedet, at Pressenævnet kommer til at bestå af fem medlemmer.
Nævnets formand skal være juridisk uddannet - beskikket af Justitsministeriet efter indstilling fra Landstinget.
Vi foreslår, at offentligheden får tre repræsentanter i nævnet som beskikkes af Justitsministeriet efter indstilling fra Landstinget, og de bør udpeges uden for personkredsen af pressefolk, politikere og højt placerede embedsmænd.
Vi foreslår, at medierne får et medlem i nævnet. For ikke at komplicere valget af mediernes repræsentant unødigt, foreslås det at journalisternes faglige sammenslutning - Grønlands Presseforening - udpeger et medlem og en suppleant som efterfølgende beskikkes af Justitsministeriet.
Vi skal fra Atassut bede Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Kirke redegøre for det juridisk holdbare i den af Landsstyret foreslåede procedure for indstilling af medlemmer til nævnet fra henholdsvis den redaktionelle gruppe og fritids foreningerne, da disse to gruppereinger efter vores opfattelse ikke har formelle sammenslutninger der kan stille forslag på gruppens vegne.
Og så skal vi bede de øvrige partier og Kandidatforbundet tilkendegive deres holdning til Atassuts forslag til Pressenævnets sammensætning.
Og så skal vi understrege, at vi er glade for, at der nu bliver fremsat et forslag, der pålægger medierne et ansvar.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Dagsordenspunktet implicerer flere forhold man skal tage stilling til.
For det første om det samlede medieansvarsområde skulle overdrages til Grønland, eller om den danske lov skulle træde i kraft i Grønland efter vores små justeringer på de mest påkrævede punkter.
Hvis vi skulle overtage det samlede kompetenceområde, vil det først kunne ske efter to års forløb. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det for nuværende er langt at foretrække, at den i Danmark gældende lov sættes i kraft også i Grønland. Ganske vist pointere man gerne det lille grønlandske samfunds særlige forhold, men så særlige er vi heller ikke.
Vi har et behov for denne nødvendige medieansvarslovgivning, som vi kunne arbejde ud fra. Denne lovgivning vil klarlægge ansvaret for mediestoffet i den trykte presse, radio og fjernsyn samt i de elektroniske medier, forpligtige alle redaktioner til at iagttage god presseskik, give de mange ramte borgere mulighed for at tage til genmæle via pressen samt etablering af et fælles pressenævn, for såvel de trykte som de radioudsendte samt de elektroniske medier.
Den grønlandske retsplejelov bør ændres, da man som konsekvens af godkendelse af dagsordenspunktet også berøre en journalist beskyttelse af sin kilde til radioudsendelse, artiklen eller anden mediefrembringelse.
Folketinget har allerede behandlet punktet, og det er hensigten i forbindelse med den eventuelle godkendelse af medieansvarsloven og dens ikrafttræden fra nytåret, at Retsplejelovens ændring sættes i kraft samtidig med dette.
Vi er overordentlige positive overfor den omhandlede lovs ikrafttræden i Grønland i sin foreliggende form. Efter som reglerne for den gode presseskik burde kendes grundigt ikke alene af journalisterne selv, men også borgerne, burde man i forbindelse med lovens ikrafttræden sørge for, at disse regler offentliggøres eventuelt særskilt i en let tilgængelig form som pjece. Da ytringsfriheden er af afgørende betydning for samfundets funktion burde såvel pressen som borgerne kende deres rettigheder.
Afslutningsvis skal vi blot understrege, at redaktionernes, de enkelte medarbejderes, og den enkelte borgers rettigheder og pligter bliver præciseret ved nærværende lovs ikrafttræden. Dette garanterer dog ikke redaktionernes prioritets rækkefølge i deres nyhedsformidling og deres ubetingede opgave med at tilgodese alle parter.
Dette formål er hovedsageligt beroende på samfundets indretning i redaktions gruppernes egen håndtering af deres opgaver.
Vi ønsker de kommende medlemmer af Pressenævnet et godt arbejde.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat/Centerpartiet.
På forårssamlingen i år debatterede vi, på foranledning af et lovforslag fremsat af Landstingsmedlem Anders Nilsson, om medieansvarsloven skulle søges hjemtaget, hvilket vi fra Akulliit Partiiat/Centerpartiets side anbefalede.
Da det nu viser sig, at der vil gå ca. 2 år, før området kan være hjemtaget, finder vi det helt på sin plads, at den danske medieansvarslov, med de nødvendige tilretninger, sættes i kraft i den mellemliggende perioder og kan på denne baggrund tilslutte sig det fremlagte uden yderligere bemærkninger.
Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet er jeg glad for, at der i nærværende sag har været høring hos de relevante parter, og der derefter er blevet nedsat en arbejdsgruppe. Det er jo helt nødvendigt at gennemføring høring hos de relevante parter, og om fornødent at nedsætte arbejdsgrupper forinden forordninger og love bliver ikraftsat, ligesom det har været tilfældet her i sagen.
Ved en sådan fremgangsmåde er det meget vigtigt at få sikret, at love eller forordninger bliver tilpasset samfundsforholdene bedst muligt, og bliver tilfredsstillende for de flest mulige. Det er ikke hensigtsmæssigt at få gennemført høringer eller nedsættelse af arbejdsgrupper, efter ikrafttræden af love eller forordninger, da denne fremgangsmåde vil betyde dobbelt arbejde.
Jeg er af den mening, at der er grund til give ros til Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Kirke for dette godt gennemførte arbejde.
Derfor går jeg ind for, at Landsstyret bemyndiges til at der meddeles Rigsmyndighederne, at ikrafttræden for Grønland af medieansvarsloven samt bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland kan ske udfra arbejdsgruppens forslag samt Landsstyrets indstilling.
Konrad Steenholdt, Atassut. Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem.
Tak. Det er glædeligt, at kunne notere sig, at netop dette punkt, som er blevet behandlet under forårssamlingen, har fået en så positiv modtagelse.
Vi har vurderet sagen, og har sendt forslaget til høring. Sagen har pågået siden 1993.Vi havde håbet, at overdragelsen kunne ske fra år til år, men det har vi så erfaret ikke er tilfældet. Under Landstingssamlingen i foråret, blev det besluttet, at vi skulle arbejde henimod overdragelse af sagsområdet til Grønland. Efterfølgende har vi konstateret, at en overdragelse af sagsområdet tager lang tid, og det er min opfattelse, at vi ikke blot skal vente på dette. Vi må derfor give mulighed for, at den lov der gælder for Danmark også skal gælde i Grønland. Men samtidigt henstiller vi til, at vi skal arbejde på, at lovgivningen overdrages til Grønland.
Vi mener, at det ikke er på sin plads, at vente to eller måske tre år forinden det er færdigt. Derfor foreslog jeg her, at man skal gå ind for, at den danske lovgivning bliver godkendt. Jeg noterer mig, at alle støtter det, men samtidig skal jeg erindre om, at vi skal drøfte det her endnu engang, når sagsområdet er hjemtaget til Grønland. Der står ikke noget om, at den skal anden eller tredje behandles, så hvis der er en helt anden holdning, så må vi stoppe arbejdet med sagen, og vurderer det endnu engang og fremlægge det derefter.
Vi har arbejdet i tre år og debatten pågår stadigvæk, så derfor er der nogle gode ting som Atassuts ordfører var inde på omkring person sammensætningen, men jeg mener det vil være mest på sin plads, at når vi har overtaget hele området fra staten, vil vi have gode muligheder for at drøfte spørgsmålet omkring person sammensætningen.
Atassuts ordfører opfordrede partierne til, at tage stilling til sit spørgsmål. Jeg skal opfordre til, at vi godkender det forelagte, som det foreligger, men sagen vil fortsat køre, og vi skal arbejde for, at området overgår til Hjemmestyret, og her i kan Atassuts ordfører forslag så indgå, selvfølgelig vil diskussionerne pågå allerede fra nu af, fordi der er nogle gode ting i forslaget.
Uanset hvilken lovgivning vi overfører til Grønland, så plejer vi, at tilpasse den til grønlandske forhold. Det er jo lovgivning der gælder for fem millioner, og når det bliver overdraget, så kommer det jo til at gælde for 55.000 personer.
Derfor vil jeg opfordre til, at Atassuts ordfører accepterer det forelagte, samtidig vil jeg henvise til det, der er blevet drøftet her i foråret, og jeg håber at Atassuts ordfører vil gå ind for min opfordring.
Jeg mener ikke jeg bør uddybe tingene, jeg vil gerne sige tak til alle ordfører for den forståelse de har udvist og giver støtte hertil.
Til sidst vil jeg spørge Atassuts ordfører, om vedkommende vil fastholde sit forslag og vist det er tilfælde må man udsætte behandlingen, og senere forelægge det igen.
Der er her tale om et forslag omkring person sammensætningen som jeg allerede har sagt så vil får vi rig lejlighed til at drøfte spørgsmålet om person sammensætningen.
Med disse bemærkninger siger jeg tak for de indlæg der har været. Jeg takker for de ord, der er afgivet fra Kandidatforbundet. Vi har forsøgt at arbejde grundigt med sagen.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til det forelagte, men med hensyn til Atassuts ordfører, der opfordrede til en anden sammensætning af Pressenævnet vil jeg komme med en kommentar. Fra Inuit Ataqatigiit er vi vidende om, at journalister kan være irriterende, men jeg er ikke i tvivl om, at de vil gerne deltage i Pressenævnets arbejde.
Denne lov trådte i kraft i 1991, men forløberen var fra 1921, 1927 undskyld. Selvom vi ved, at de skiftende Justitsministre ikke altid har fulgt lovens bogstav, så ved vi, at man har fulgt loven bogstav omkring den danske lov § 41 vedrørende sammensætningen af Pressenævnet. Vi har ikke kendskab noget om, at Pressenævnet har arbejdet udenom sine beføjelser, derfor går vi ind for forslaget om dens sammensætning, men hvis det er nødvendigt, så kan vi vurdere det igen efter lovens ikrafttræden, og se om der er nogle uhensigtsmæssigheder, således at vi kan tage det op igen til revurdering.
Jeg skal blot nævne, vedrørende det Atassut anførte, at vi ingen grund har til at betvivle de ting, der er langt frem af Justitsministeriet.
Jonathan Motzfeldt, Siumut.
Men hensyn til Atassuts henstilling omkring sammensætning af Pressenævnet, kan man selvfølgelig drøfte om det skal tages op igen, hvis det er Landstingets ønske. Det skal ikke betragtes som en katastrofe, at der skal tilpasses til grønlandske forhold i forbindelse med overdragelsen af ansvaret til Grønland.
Nu har vi ventet tre år, og hvis der er grundlag for at drøfte Atassuts forslag, så må vi jo gøre det, men vi må erindre om, at sagen har pågået igennem i lang tid. Sagen kan blive diskuteret i Kultur- og Undervisningsudvalget. Udvalget vil vende tilbage til dette i løbet af denne samling.
I udvalget vil vi tage stilling til, om det der er foreslået ved forelæggelsen eller Atassuts ændringsforslag skal gælde. Jeg skal opfordre til, at sagen overgår til Kultur- og Undervisningsudvalget, med henblik på drøftelse af Atassuts forslag. Udvalget vil herefter foreligge sagen for Landstinget.
Anders Nilsson, Atassut.
Nu har vi fra Atassut gjort opmærksomt på problemet med Pressenævnets sammensætning. Det er vigtigt for os, at få medieansvarslovens sat i kraft så hurtigt som muligt, så kan vi altid diskutere sammensætningen eventuelt her under samlingen, hvis det er praktisk muligt, eller kan vi kikke på udviklingen indtil vi får vores egen medieansvarslov.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke.
Jeg skal erindre om, at jeg i min vurdering også har medtaget spørgsmålet omkring ikrafttrædelsen af retsplejeloven for Grønland.
Min indstilling går på, at dette der her bliver foreslået bliver sat i kraft, og så kan vi løbende vurdere, om det skal tilpasses grønlandske forhold. Landsstyret har allerede indledt vurderingerne omkring dette.
Landstinget skal selvfølgelig inddrages, og vi har stor behov for Kultur- og Undervisningsudvalget, så dem vil vi ikke komme uden om, men jeg vil gerne fastholde det jeg har foreslået, at det vi har forelagt her bliver godkendt, som sagt så vil forberedelsen pågå omkring overtagelsen af lovgivningen.
Jeg forstår det derhen, at man ikke er uenige, og at samtlige partier og Kandidatforbundet går ind for, at lovgivningen bliver ikraftsat for Grønland i den foreliggende form.
Hermed er behandlingen af punkt 41, Hjemmestyrets udtalelse til anordning omkring ikrafttræden for Grønland af Medieansvarsloven samt til Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland, færdig.
Hermed er drøftelsen afsluttet.
Og vi går over til punkt 42. Årlig redegørelse om integration i Folkeskolen. Redegørelsen skal forelægges af Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Konrad Steenholdt.
Fredag
den 11. oktober 1996 kl. 13.05.
Mødeleder, Knud Sørensen, Landstingets Formand:
Debattens afslutning af dagsordens punkt 41 om Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af medieansvarsloven med videre efterlod nogen uklarhed med hensyn til, hvor vidt Tinget tog udtalelsen til efterretning eller behandlingen skulle fortsætte med udvalgsbehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget. Der er ikke tale om, at fremsætte et nyt forslag, men at sikre, at det parlamentariske arbejde sker i overensstemmelse med Tingets flertals ønsker. Efter en analogi af forretningsordenens § 24 foreslår jeg Tinget, at punkt 41 behandles, før andre dagsordens punkter i dag, men kun med henblik på, at afklare den omtalte usikkerhed. Min opfattelse er, at i hvert fald et flertal ønsker, at Hjemmestyrets udtalelse undergives udvalgsbehandling, som ... anført. Er der nogen, der vil udtale sig imod, at punkt 41 henvises til udvalgsbehandling?
Det er der ikke.
Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Med hensyn til punkt 41, der synes jeg, at Landsstyremedlemmets indstilling er blevet vedtaget af flertallet, så jeg synes ikke, at der er grund til, at man tager det op igen.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Da man fremlagde denne udtalelse blev der fremsat et ændringsforslag fra Atassut. Med dette ændringsforslag fra Atassut, finder ikke vi, at der er noget i vejen for, at sagen kan undersøges videre i udvalget, således at udvalget kan fremkomme med en uddybende udtalelse.
Derfor finder vi, at der ikke er nogen grund til, at vi tager punkt 41 op igen.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Fra min side har jeg heller ikke noget imod, at man kan gøre det udfra de faldende bemærkninger. Spørgsmålet er blot sammensætningen af Pressenævnet og de overvejelser, der blev fremsat af Atassut, og jeg har vurderet det således, at man i forbindelse med overførelse af sagsområdet fra Danmark til Grønland, må tage det op til vurdering. Men jeg har ikke noget imod, at det kan blive drøftet i udvalget, mens det nu er aktuelt, det er kun på sin plads, derfor har jeg ikke noget imod, at det bliver taget op til vurdering i udvalget.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Under behandling af punkt 41 sagde vi, at Inuit Ataqatigiit ikke ser nogen hindring for, at den bliver vedtaget i den foreliggende form, i og med, at den lov, har være gældende i Danmark igennem længere tid. Vi har ikke nogen betænkeligheder med hensyn til Pressenævnets sammensætning, hvis udvalget vil udtale sig om det, så har vi heller ikke noget imod.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Jeg skal med beklagelse komme til at udtrykke mig lidt utydeligt i går, men det er fordi jeg ikke kender vores forretningsorden særlig godt. Jeg skal beklage overfor Jonathan Motzfeldt, jeg ville i går have støttet, at det gik i Kultur og Undervisningsudvalget, jeg synes, at det er en god ide, at det kommer i Kultur og Undervisningsudvalget, først og fremmest fordi, at jeg mener, at der er begrundet usikkerhed omkring den måde, man vil udpege repræsentanter for redaktionsgrupperne og for fritidsforeningerne. Jeg mener ikke, at man i det foreliggende forslag kan nå frem til en gyldig udpegning af de to repræsentanter. Jeg mener under alle omstændigheder, at det vil være godt, hvis det kommer i Kultur og Undervisningsudvalget og de tager stilling til det.
Mødeleder:
Således er det ved absolut flertal vedtaget, at dette punkt bliver behandlet i Kultur og Undevisningsudvalget og her vil jeg også foreslå, at punktet herefter henvises til udvalgsbehandling den 31. oktober og det er vedtaget.
Vi har så følgende punkter på dagsordenen i dag; punkt 52; Forslag til Landstingslov om fiskeri, punkt 35; redegørelse om Nuuk Atlantlufthavn, punkt 50; redegørelse om arbejdsmarked med specielt focus på beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og punkt 19; redegørelse over fordele og ulemper ved den nuværende brug af tjenestemandssystemet, og så endelig fredagsforespørgsler.
Og vi går over til punkt 52; forslag til landstinglov om fiskeri.
Det er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Paviaaraq Heilmann, der forelægger.
Punktet sluttet.
Torsdag den 31. Oktober 1996
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Og nu kommer vi så videre til punkt 41, Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af Medieansvarsloven, samt bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov af rettens pleje i Grønland, og det er en genoptagelse, og det er udvalgets formand Jonathan Motzfeldt der skal forelægge.
Jonathan Motzfeldt, formand for Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.
Landstingets udvalg for kultur og uddannelse har drøftet, det af Landsstyret fremsatte forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af Medieansvarsloven samt til bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland. I forbindelse med behandlingen drøftede udvalget, de forslag Landstingsmedlem Anders Nilsson fremsatte vedrørende en ændret sammensætning af Pressenævnet og proceduren for udpegning af medlemmer til nævnet.
Af anordningsforslaget § 41 fremgår det, at Pressenævnet er som følger:
- en formand og en næstformand, beskikkes efter udtalelse fra Landsstyret
- 2 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Grønlands Presseforening
- 2 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn i Grønland samt
- 2 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra organisationer, der kan nyde støtte efter kapitel 7 i landstingsforordning om fritidsvirksomhed.
Denne sammensætning af nævnet ligger helt tæt op af det danske pressenævn.
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke har oplyst, at den danske Medieansvarslov som udgangspunkt skal sættes i kraft i Grønland med samme ordlyd, som den er gældende i Danmark, de eneste afvigelser herfra er, såfremt særlige grønlandske forhold tilsiger at bestemmelser, der fraviger Medieansvarsloven, som den er gældende i Danmark er nødvendige.
Det er endvidere fra Justitsministeriet den 14.10.1996 telefonisk oplyst, at en ændring af Pressenævnets sammensætning, som foreslået af Atassuts ordfører, ikke kan falde ind under ændringer, som særlige grønlandske forhold tilsiger.
Kultur og Uddannelsesudvalget har taget denne oplysning til efterretning, og har konstateret, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at tage ændringsforslag fra Pressenævnets sammensætning til efterretning, såfremt Medieansvarsloven skal sættes i kraft for Grønland.
Vedrørende baggrunden for den af Landsstyret foreslåede sammensætning af Pressenævnet er det fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke oplyst, at det af kommentaren til § 41 til Medieansvarsloven fremgår, at ved den enkelte sags behandling vil halvdelen af nævnets medlemmer repræsentere pressen selv. Nævnets afgørelse, til en vis grad, siges at være udtryk for en selvjustits, som det også var tilfældet for de nævn, som Pressenævnet skulle afløse i Danmark.
Endvidere er det for udvalget oplyst, at baggrunden for, at pressen skal have en stærk repræsentation i nævnet, for det første er at sikre, at både de redaktionelle ledelser og journalisterne er repræsenteret samt for det andet at opnå, at nævnets afgørelse er udtryk for selvjustits. Pressenævnet er endvidere sammensat således, for at sikre repræsentation af både juridisk sagkundskab, stor viden om pressens forhold samt den almindelige borgers holdning.
Som modvægt til pressens stærke repræsentation i Pressenævnet er der fastsat en regel, hvorefter formandens stemme er afgørende ved stemmelighed. Udvalget er derfor af den opfattelse, at der således ikke er tale om at pressens medlemmer får en dominerende rolle i Pressenævnet.
Og vedrørende udpegelsesproceduren skal det præciseres, at de redaktionelle ledelser og fritidsforeningerne ikke har en egentlig udpegningsret, men derimod en udtalelsesret. Det er således Justitsministeriet, der beskikker medlemmerne efter udtalelser fra ovennævnte organisationer og ledelser. Ifølge bemærkningerne fra Justitsministeriet fremgår det, at Justitsministeriet skal indhente udtalelser fra samtlige ledelser og organisationer, forinden en beskikkelse finder sted. Udvalget er derfor af den opfattelse, at udpegningsproceduren ikke nødvendiggør, at der findes formelle sammenslutninger, der kan stille forslag på gruppens vegne.
Kultur og Uddannelsesudvalget er endvidere bekendt med, at Grønlands Presseforening er modstander af en ændring af Pressenævnets sammensætning som foreslået af Atassuts ordfører.
På baggrund af ovenstående skal udvalget derfor give sin tilslutning til, at Pressenævnets sammensætning bliver som foreslået af Landsstyret, samt at proceduren for beskikkelse af medlemmer bliver som foreslået af Landsstyret.
Under henvisning til de ovennævnte bemærkninger samt de under 1. behandlingen fremsatte bemærkninger om forslaget, skal udvalget indstille, at der gives Landsstyret bemyndigelse til at meddele Rigsmyndighederne, at Medieansvarsloven samt bekendtgørelse om ikrafttræden ændringen til Retsplejeloven skal sættes i kraft for Grønland snarest muligt.
Da jeg allerede har nævnt udvalgets medlemmer skal jeg ikke gentage dem.
Herefter er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke Konrad Steenholdt. Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har i sin betænkning grundigt redegjort for såvel Pressenævnets sammensætning som for proceduren for udpegelse af medlemmer til nævnet.
Udvalget giver sin tilslutning til, at Pressenævnets sammensætning bliver som foreslået af Landsstyret, samt at proceduren for beskikkelse af medlemmer bliver som foreslået af Landsstyret. Udvalget indstiller på baggrund heraf, at der gives Landsstyret bemyndigelse til at meddele Rigsmyndighederne, at Medieansvarsloven samt bekendtgørelse om ikrafttræden af ændringen til Retsplejeloven skal sættes i kraft for Grønland snarest muligt.
Landsstyret konstaterer hermed, at udvalget er enig i Landsstyret indstilling, og Landsstyret har derfor ikke yderligere bemærkninger i forbindelse med sagen.
Elisa Christiansen, ordfører for Siumut.
Som vi fra Siumut udtalte den 10. oktober 1996 under behandlingen af nærværende punkt støtter vi ikrafttræden for Grønland af den danske Medieansvarslov samt til bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om rettens pleje i Grønland.
Den 14. oktober 1996 oplyste Justitsministeriet, at en ændring af Pressenævnets sammensætning, som foreslået af Atassuts ordfører, ikke kan falde ind under ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Pressen skal have en stærk repræsentation i nævnet for det første for at sikre repræsentation af redaktionelle ledelser og journalisterne, for det andet for at opnår, at nævnets afgørelse er udtryk for selvjustits.
Pressenævnet er endvidere sammensat således, for at sikre repræsentation af både sagkundskab, stor viden om pressens indhold samt den almindelige borgers holdning.
I Siumut har vi erfaret, at Grønlands Presseforening er modstander af en ændring af Pressenævnets sammensætning.
Pressenævnets sammensætning må efter Siumuts mening bliver som foreslået af Landstinget.
Proceduren for beskikkelse af medlemmerne må ligeledes blive som foreslået af Landsstyret.
Fra Siumut tilslutter vi os udvalgets indstilling om at bemyndige Landsstyret til at meddele myndighederne, at Medieansvarsloven samt bekendtgørelse om ikrafttræden af ændringen af Retsplejeloven skal sætte i kraft for Grønland snarest muligt.
Siverth K. Heilmann, ordfører for Atassut.
med disse korte bemærkninger, tager vi udvalgets og Landsstyrets indstillinger til efterretning. Grunden til, at jeg udtaler mig så kort er, at man har brugt 300 bånd omkring 100 timer i forbindelse med efterårssamlingen, det er derfor jeg forkorter mit indlæg.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med henvisning til vores udtalelser går vi ind for betænkningen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Det undre mig, at Atassut kan udtale sig sådan, men jeg skal blot meddele, at jeg også går ind for Landsstyrets indstillinger.
Mødeleder:
Hermed er behandlingen af Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af medieansvarsloven, samt bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland afsluttet og godkendt.