|
Dagsordenens punkt 36-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, trafik og forsyning.
Landsstyret skal herved fremsætte forslag til udtalelse om ajourføring af erhvervslovgivningen som følge af ændringer i Danmark af lovene om aktieselskaber, visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, erhvervsdrivende virksomheder, statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer og loven om anpartsselskaber.
Det omdelte materiale har været sendt til høring hos revisorbranchen, advokatstanden, de grønlandske banker, KANUKOKA, interesseorganisationer og samtlige helt eller delvist hjemmestyreejede selskaber.
Derudover har materialet vedrørende ændring i lov om anpartsselskaber været sendt til høring til samtlige kendte revisorer af anpartsselskaber i Grønland.
Indholdet af de enkelte lovændringer skal ikke gennemgås nærmere her, da det er udførligt beskrevet i det omdelte materiale. Enkelte punkter og høringssvar har midlertidigt givet anledning til følgende bemærkninger og overvejelser.
Først ændringer i aktieselskabsloven, årsregnskabsloven m.v.
Med henblik på at opnå retsenhed blev det på efterårssamlingen i 1994 besluttet at ajourføre den på Grønland gældende erhvervslovgivning med de sidste ti års lovændringer i Danmark.
En af lovændringerne i Danmark har indført skærpede krav til børsnoterede selskaber, der er blevet udvidet til også gælde de statslige aktieselskaber. Det rejser spørgsmålet om, de hjemmestyreejede aktieselskaber også skal være underlagt de skærpede krav til børsnoterede selskaber.
Det betyder, at Landstinget, udover at tage stilling til om erhvervslovgivningen skal ajourføres også særskilt skal tage stilling til, om de hjemmestyreejede aktieselskaber skal omfattes af de regler, der i dag i Danmark gælder for de statslige aktieselskaber.
For at reglerne skal gælde for de hjemmestyreejede aktieselskaber kræves, at de ved særlig bestemmelse omfattes. Hvis lovpakken, som den foreligger i det omdelte materiale alene sættes i kraft for Grønland vil de hjemmestyreejede aktieselskaber nemlig ikke blive omfattet af disse regler.
Et overvejende flertal af høringsparter går både ind for, at reglerne om de statslige aktieselskaber skal sættes i kraft for Grønland, samtidig med at de også går ind for, at reglerne ved en særlig bestemmelse skal udstrækkes til at gælde for de hjemmestyreejede aktieselskaber.
Centralt placerede høringsparter er midlertidig imod, at reglerne også skal gælde for de hjemmestyreejede aktieselskaber.
Indvendingerne har blandt andet været følgende:
- For det første forventning om øgede revisionsomkostninger ved indførelse af krav om to revisorer.
- For det andet ulempe for selskabet at skulle afgive oplysninger i halvårsrapporter.
Kravet om en skærpet oplysningspligt for børsnoterede selskaber blev indført for at styrke informationerne til finansmarkedet og dermed sikre, at prissætningen på børsnoterede aktier blev så objektiv som muligt. Tilsvarende hensyn gør sig ikke gældende for de hjemmestyreejede aktieselskaber, hvor hjemmestyret som eneaktionær har mulighed for at indhente de oplysninger, man måtte ønske.
Derimod kunne en skærpet oplysningspligt øge offentlighedens indsigt i de hjemmestyreejede aktieselskaber.
Der må midlertidig advares imod en for tidlig indførelse af kravet, førend der er rimelig sikkerhed for, at samtlige hjemmestyreejede aktieselskaber kan leve op til de særlige regler.
Endvidere er flere af de hjemmestyreejede aktieselskaber i international og intern konkurrence. Eksempelvis er Royal Greeenland i skarp konkurrence med udenlandske fiskeriproducenter. Selskabet kunne blive nødsaget til at give oplysninger om eksempelvis lagerbeholdninger, der for den vante læser af halvårsrapporter eller for konkurrenten, der kender markedet, ville give oplysninger om, at man enten satser på salg til bestemte tidspunkter eller, at der ikke er afsætning på markedet.
Det er derfor Landsstyrets anbefaling, at man venter med at udvide reglerne til også at omfatte de hjemmestyreejede aktieselskaber, men at man af hensyn til den fortsatte ajourføring af selskabslovgivningen sætter reglerne om de statslige aktieselskaber i kraft.
Landsstyret kan endvidere anbefale en ikraftsættelse at de øvrige ændringer, der blandt andet vedrører forenkling af regnskabsaflæggelsen, præcisering af tidsfrister i lovene samt ændring af bestemmelserne om elektronisk dataudveksling.
Ændringerne af årsregnskabsloven vil medføre, at selskabers revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede. Da man allerede i Grønland har forberedt sig på denne udvikling ved, at årsregnskabsloven er blevet ændret i januar 1995, kan dette anbefales. Jeg kan oplyse, at seks ud af ni ansøgninger om optagelse i Revisorregistret er blevet godkendt.
Jeg går over til den nye lov om anpartsselskaber.
Den 1. juni 1996 ikraftsattes en ny anpartselskabslov i Danmark, der blandt andet medførte, at loven blev indrettet til de typiske brugere af anpartselskabsformen, ligesom den blev betydelig forenklet.
Loven indeholder væsentlige ændringer som:
- nedsættelse af anpartskapitalen til 125.000 kr.,
- forenklet opløsningsmulighed.
De indkomne høringssvar går indenfor en nedsættelse anpartskapitalen til 125.000 kr., mens der ikke er særlige bemærkninger til den forenklede opløsningsmulighed.
Derimod har Skattedirektoratet indvendinger imod den ændring, der medfører, at registreringer over anpartsselskaber alene skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informa-tionssystem. Baggrunden er, at det for Skattedirektoratet blandt andet vil betyde forøgede opkoplingsomkostninger til edb-systemet. Direktoratet har derfor foreslået at bibeholde de gældende bestemmelser, der knytter retsvirkningstidspunktet af regristringer af både til offentliggørelsen i Atuagagdliutit og til offentliggørelse i edb-systemet. Landsstyret kan anbefale direktoratets forslag.
Ændring af anpartsselskabsloven vil endelig medføre ophævelse af bopælskrav for stiftere og ledelse. Høringsparterne oplyser, på nær en enkelt, at ændringen vil have en begrænset betydning, da de typiske anpartsselskabers stiftere og ledelse er bosiddende på Grønland.
Da der er en fordel forbundet ved at kunne tilbyde danske og udenlandske investorer en nem adgang til at stifte anpartsselskab på Grønland, eksempelvis ved start af nye virksomheder, der beskæftiger sig med støttefunktioner til minedrift eller i turistbranchen, kan Landsstyret anbefale, at denne del af ændringerne også ikraftsættes. Landsstyret skal endelig gøre opmærksom på, at bopælskravet naturligvis kan fraviges ved, at man i særlovgivningen indsætter bestemmelser om dette. Der findes for eksempel i næringsloven bestemmelser om dette.
Landsstyret skal derfor anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret indleder forhandlinger med rigsmyndighederne om ajourføring af den grønlandske erhvervslovgivning i overensstemmelse med det her anførte og med de tilpasninger, der er nødvendige.
Mødeleder, Knud Sørensen.
Lars Karl Jensen, Siumut
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.
Fra Siumut skal jeg knytte bemærkninger til forslag om ændring af loven om aktieselskaber og visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, som foreslås ikraftsat for Grønland. Ændringsforslagene på i alt 195 sider har været sendt til høring hos relevante instanser.
Vi støtter Landsstyret med hensyn til forenklinger for selskaberne, idet Siumut forestiller sig en situation på længere sigt, hvor hjemmehørende etablere aktieselskaber og andre former for selskaber i samarbejde med folk i udlandet.
Siumut lægger vægt på, at der forefindes veltilpasset lovgivning og regelsæt i forbindelse med erhvervsudviklingen, ligesom det er vigtigt, at det er erhvervsdrivende ikke bebyrdes med dobbelte omkostninger i form af udgifter til revisorer samt indberetninger. Derfor støtter vi de reaktioner, der er indkommet fra høringerne og anbefaler de forslag, der er indkommet.
Fra Siumut har vi imidlertid med nogen undret hæftet os ved, at visse instanser, som har været inddraget i høringen er imod, at reglerne også skal gælde for de hjemmestyreejede aktieselskaber.
Da vi på forårssamlingen i år, behandlede ikraftsættelse af loven om erhvervsvirksomheder, udtalte vi fra Siumut, at der bør gælde samme lovgivning på området, såvel i Danmark som på Grønland.
Denne udtalelse skal ikke forstås således, at hvilken som helst dansk lovgivning eller lov, skal ikraftsættes uændret her i landet, hvorefter vi videreudvikler lovgivningen i takt med hjemmestyrets øgede kompetence.
Fra Siumut skal vi derfor til slut anbefale, at Landsstyret indleder forhandlinger med rigsmyndighederne om ajourføring af erhvervslovgivningen.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.
Vi har i Atassut altid lagt vægt på de private erhvervsdrivendes vilkår, idet vi er bekendt med, at disse skaber arbejdspladser udover de hjemmestyreejede virksomheder og dermed er til gavn for beskæftigelsen. Vi har derfor med interesse og som et vigtigt punkt drøftet Landstingets udtalelse om ajourføring af erhvervslovgivningen i Atassut.
Som bekendt blav man under Landstingets efterårssamling i 1994 enig om ajourføring af erhvervslovgivningen med den danske lovgivning for de sidste 10 år, hvor hovedvægten blev lagt på en fælles lovgivning indenfor rigsfællesskabet.
Vi har i Atassut været opmærksomme på, at der i lovændringen er medtaget skærpede krav til børsnoterede selskaber, ligesom vi har bemærket, at denne ændring også skulle omfatte regler for de statlige aktieselskaber.
Vi har endvidere i Atassut lagt mærke til, at man i forelæggelsesnotatet har sat spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden ved at lade de hjemmestyreejede aktieselskaber være omfattet af de skærpede krav til børsnoterede selskaber og dermed ligestilling med de statslige aktieselskaber.
Vi ved, at de fleste statsdrevne virksomheder er blevet hjemtaget efter hjemmestyrets indførelse og herefter omdannet til helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber. Reglerne for disse aktieselskaber er løbende blevet tilpasset de grønlandske forhold med baggrund i forskelle på klima og de vilkår, erhvervslivet er underlagt. Det er derfor, med længere sigt for øje, Atassut's ønske, at man ikke låser sig fast ved ajourføring af lovgivningen.
Centralt placerede høringsparter går ikke ind for, at reglerne skal omfatte de hjemmestyreejede aktieselskaber blandt andet af følgende årsager: Forventning om forøgede revisionsomkostninger samt ulempe for selskabet ved afgivelse af oplysninger i halvårsrapporter.
Hvad angår kravet om to revisorer, beløber følgende helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskabers revisionsomkostninger sig til 6.438 mill.kr.: Royal Greenland A/S, KNI Pisiffik A/S, KNI Pilersuisoq A/S, KNI-mik Piginnittut A/S, TELE Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, SULISA A/S, Grønlandsfly A/S, Nuuk Imeq A/S, Apussuit Skicenter A/S.
Atassut er derfor betænkelig ved indførelse af kravet om 2 revisorer, idet det forventes at medføre øgede revisionsomkostninger. Endvidere skal Atassut tilføje, at aktieselskaberne i Danmark er så store, at det er nødvendigt med to revisorer i selskaberne og man kan ikke sammenligne de grønlandske aktieselskaber ned de danske. Endvidere ønsker vi, at revisorerne i de hjemmestyreejede aktieselskaber skal være statsautoriserede og ikke altid skal være fra samme revisionsfirma, for derved at opnå en god konkurrence mellem firmaerne.
Med hensyn til afgivelse af oplysninger i halvårsrapporter fra selskaberne, er Atassut af den opfattelse, at muligheden herfor bør være åben af hensyn til befolkningens mulighed for at følge med i selskabernes forhold, naturligvis med de begrænsninger bestemmelserne for offent-liggørelse giver.
Atassut går ind for ikraftsættelse af ændringer, der medfører tilbud om en nem adgang for danske og udenlandske investorer til etablering af selskaber, eksempel i minedrifts- og turismeindustrien. Vi har i Grønland brug for udefra kommende investorer til investeringer, der skaber beskæftigelse.
Med hensyn til bopælskravet for stiftere og investorer tilslutter Atassut sig Landsstyrets indstilling herom.
Med disse bemærkninger og om ønsket om gode resultater, går Atassut ind for at Landsstyret kan påbegynde forhandlinger med rigsmyndighederne om ajourføring af erhvervslovgivningen.
Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit understrege, at de offentligt ejede virksomheder, som også benævnes samfundsejede virksomheder, i så høj grad som muligt, bør drives ud fra samfundets interesser.
Nærværende dagsordenspunkt er en fortsættelse af Landstingsdebatten i efteråret 1994, hvor den danske erhvervslovgivning med relevante korrektioner blev ikraftsat for Grønland.
Som sagt, bør det være i vores allesammens interesse, at befolkningen gives mulighed for at få indblik i de offentligt ejede virksomheders drift. Vi har på den baggrund søgt at opnå, at disse virksomheder blev omfattet af ombudsmandens virksomhed, hvilket ikke lykkedes. Ombudsmanden kan i dag kun undersøge sager vedrørende disse virksomheder med Lands-styrets billigelse. Johan Lund Olsen har til denne samling foreslået, at der bliver oprettet et tilsynsråd for de offentligt ejede virksomheder - forslaget er blevet henvist til skriftligt besvarelse.
Vi er derfor glade for, at der ved nærværende forslag åbnes mulighed for at borgerne, pressen og andre intereserede lettere får adgang til at søge oplysninger. Vi skal i den forbindelse understrege vigtigheden, at medarbejdernes repræsentation i selskabsbestyrelserne og ligeledes er det vigtigt, at selskabernes repræsentantskaber får øgede beføjelser, hvilket vi anmoder Landsstyret om at arbejde for.
Revisionen af selskabslovgivningen bør ikke kun være en kopiering af forholdene i andre lande. Det er vigtigt, at forholdene her i Grønland afspejles så meget som muligt i lovgivningen.
Det er som regel små og mellemstore selskaber, af den ene eller den anden slags, der driver virksomheder her til lands. Med henblik på disse A/S-er, P/S-er eller ApS-er, der drives her i landet, er det nødvendigt, at der tages skridt til, at de i bemærkningerne nævnte forenklinger, der gælder for de tilsvarende danske selskaber i disses udarbejdelser af regnskaber, budgetter og administration også tilvejebringes. Den rådgivning om drift, der i dag gives til jollefiskere og fangere er for utilstrækkelig.
Med disse bemærkninger tiltræder Inuit Ataqatigiit Landsstyrets anbefalinger og anmodning om tilladelse til at indlede forhandlinger med rigsmyndighederne om en fortsat ajourføring.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.
Indledningsvis skal jeg takke for et meget omfangsrigt, men godt materiale. Der er i materialet hovedsageligt 3 punkter, der giver anledning til særlige overvejelser. Det er problematikken omkring de hjemmestyreejede aktieselskaber, problematikken omkring ophævelsen af bopæls-kriteriert for stiftere og ledelse for anpartsselskaber samt problematikken omkring nedsættelse af anpartskapitalkravet til 125.000 kr.
For at starte med de sidste først, så havde vi her i tinget en debat herom i forbindelse med den sidste ajourføring af erhvervslovgivningen i 1994. Der blev drøftet en overgangsordning for de hidtidige kapitalkrav på 80.000 kr. for et anpartsselskab til de nuværende 200.000 kr. Nu anmodes vi så om at tage stilling til, om kapitalkravet skal sættes ned.
Begrundelsen for hævelsen af kapitalkravet var dengang, at det ville give større sikkerhed for såvel kunder som leverandører at kontrahere med en part, der havde en kapital på 200.000 kr. fremfor kun 80.000 kr. Dette forhold må stadig være gældende i dag. Begrundelsen for, at sænke kravet i Danmark er, at det vurderes af det stort antal anpartsselskaber vil få svært ved at opfylde bestemmelsen. Når vi nu skal tage stilling til dette spørgsmål, må det være relevant med nogle grønlandske tal, så vi kan træffe vores beslutning ud fra forholdene i Grønland og ikke ud fra forholdene i Danmark.
Når det er sagt skal det også siges, at vi i Akulliit Partiiat på erhvervslovgivningsområdet ikke finder, at reglerne i de enkelte rigsenheder bør afvige væsentligt fra hinanden.
Problematikken omkring ophævelse af bopælskravet for stiftere og ledelse er et udslag af den stadig stigende internationalisering. Som udgangspunkt finder vi i Akulliit Partiiat, at man bør have en tilknytning til Grønland for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Det er korrekt, som der anføres i materialet, at der i næringsloven er et krav om, at alle bestyrelsesmedlemmer og direktører til stadighed skal have bopæl i Grønland i de sidste 2 år. Det er også korrekt, at der er en dispensationsadgang for bopælskravet. Denne dispensationsadgang har Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning vistnok et ganske indgående kendskab til, hvilket Ombudsmandsinstitutionen er i gang med at kigge nærmere på.
Problematikken omkring de hjemmestyreejede aktieselskaber skal omfattes af det skærpede regler, der gælder for børsnoterede aktieselskaber, kan besvares ganske simpelt: Selvfølgelig skal de det.
Så længe bestyrelsesposterne er en del af det politiske spil om magt, ligesom iblandet nogle vennetjenester, får man ikke nødvendigvis de mest professionelle bestyrelse. Det er derfor i samfundets interesse med så stor åbenhed og gennemskuelighed som muligt. Iøvrigt finder vi i Akulliit Partiiat de anførte begrundelser for ikke at ville ikraftsætte den del af erhvervslovgivningen nogle søgte.
Med disse korte bemærkninger har jeg hermed fremsat Akulliit Partiiat´s indlæg i forbindelse med punktet Landstingets udtalelser om ajourføring af erhvervslovgivningen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet er jeg glad for, at ajourføringsarbejdet inden forelæggelsen har været til høring hos revisorstanden, advokatstanden, de grønlandske banker, KANUKOKA samt interesseorganisationer og selskaberne.
En del af lovændringerne vedrører indførelse af skærpede regler for børsnoterede selskaber. Derefter er det et spørgsmål om, hvorvidt de hjemmestyreejede aktieselskaber skal blive omfattet af de skærpede regler.
Mens hovedparten af høringsparterne har været enige i, at de hjemmestyreejede aktieselskaber bliver omfattet af reglerne gældende for de statsejede aktieselskaber, har centralt placerede høringsparter dog gjort indvendinger blandt andet på grund af følgende:
- Forventningen om øgede revisionsomkostninger ved indførelse af krav om to revisorer.
- Ulempen for selskaberne ved at skulle afgive oplysninger i halvårsrapporter.
Jeg skal anføre, at jeg er enige i disse indvendinger.
Jeg er derfor enig i Landsstyrets anbefaling om, at man venter med, at udvide reglerne til også at omfatte de hjemmestyreejede selskaber.
Jeg skal anføre min tilfredshed med, at der vedrørende anpartsselskaberne nedsætter kapitalkravet til 125.000 kr.
Vedrørende Skattedirektoratets forslag om bibeholdelse af det allerede gældende, der knytter retsvirkningstidspunktet af registreringer både i offentliggørelse i Atuagagdliutit og til offent-liggørelse i edb-informationssystemet. Forslaget, der anbefales af Landsstyret, giver jeg min støtte.
Til sidst skal jeg anføre, at jeg støtter Landsstyrets anmodning om tilslutning til, at Landsstyret indleder forhandlinger med rigsmyndighederne i overensstemmelse med det her anførte og med de tilpasninger, der er nødvendige.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Trafik, Erhverv og Forsyning.
Flertallet af partiernes ordførere støtter Landsstyrets indstillinger. Men fra Akulliit Partiiat har Bjarne Kreutzmann taget en anden stilling i forbindelse med et enkelt spørgsmål, idet han finder, at de skærpede regler om de statslige aktieselskaber også skal gælde for de hjemmestyreejede aktieselskaber. Men det er med udgangspunkt i høringssvarene, at man har udarbejdet indstillingerne. Det Akulliit Partiiat mener, må være på egen regning. Men jeg skal gøre opmærksom på, at de øvrige ændringer i aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og revisorlovene også skal gælde for de hjemmestyreejede aktieselskaber og de øvrige andre selskaber. Dette skal jeg understrege, hvilket bør få Siumut´s ordfører til at slappe lidt i forhold til det fremførte i hans ordførerindlæg.
Jeg skal endnu en gang understrege, at aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og revisorlovene skal gælde for Grønland. Det var det mål, vi satte da vi startede ajourføringsprocessen i 1994.
Hvorfor de hjemmestyreejede aktieselskaber ikke skal omfattes af de skærpede regler for statsejede aktieselskaber, vil jeg ikke gå nærmere ind på, da jeg allerede har redegjort for det.
Fra Inuit Ataqatigiit ønskede Kuupik Kleist, at aktieselskaberne i Grønland skal underlægges et tilsynsråd. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at når en virksomhed er et aktieselskab, så gælder aktieselskabslovens regler også for det selskab. Det kan man ikke komme uden om. Jeg vil opfordre til, at repræsentantskaber, der må anses som tilsyn for selskaberne, etablerer en god kontakt med aktieselskaberne og man kan her ikke komme uden om, at den for disse gældende kompetencefordeling i følge aktieselskabsloven skal følges.
Jeg siger tak til partiernes ordførerindlæg og jeg konstaterer, at flertallet har tilsluttet sig Landsstyrets indstillinger.
Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen
Således er punkt 36 Landstingets udtalelse om ajourføring af erhvervslovgivning færdigbehandlet og vi er således også igennem vores dagsorden.
Imorgen tirsdag 8. Oktober har vi følgende punkter:
Punkt 47: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Punkt 12: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Punkt 28: Forslag til landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt.
Punkt 39: Forslag til landstingsforordning om uddannelse af socialrådgivere.
Punkt 25: Betænkning fra projektgruppen til udarbejdelse af redegørelse om og forslag til ændringer i brand og redningstjenesten.
Punkt 48: Forslag til tilslutning af FN´s standardregler om ligebehandling af handicappede.
Og med hensyn til udvalgsmøderne, vil jeg henvise til dem der er skal ...?
Og hermed er mødet slut for i dag