|
Dagsordenens punkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: landstingsformand Knud Sørensen:
Vi går nu til punkt 35: Redegørelse om Nuuk Atlantlufthavn, og det er landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning, Peter Grønvold Samuelsen, der skal forelægge.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Landsstyret udtalte ved landstingets forårssamling i år, at der til denne efterårssamling ville blive forelagt et forslag om etablering af en atlantlufthavn i Nuuk. I den forbindelse blev det lovet, at Landstinget ville få en beskrivelse af det konkrete anlæg. Det vil sige af økonomien, herunder de økonomiske relationer til Grønlandsfly A/S, af tidshorisonten og endelig af mulighederne for fremmedfinansiering.
Der er nu udarbejdet en redegørelse, som har behandlet disse relevante områder. Med redegørelsen har vi søgt at tilvejebringe et forbedret beregningsmæssigt grundlag, således at der nu kan gives et mere retvisende billede af den samfundsøkonomiske rentabilitet ved anlæggelsen af en atlantlufthavn i Nuuk. Der er således også indarbejdet de nye erfaringer, som er fremkommet ved prisfastsættelserne omkring de første regionale lufthavnsbyggerier. Dette har medført en lavere prisberegning end tidligere.
På denne baggrund foreligger der nu et veldokumenteret grundlag, der kan danne baggrund for Landstingets endelige beslutning om etablering af en atlantlufthavn i Nuuk.
Landsstyret vil gerne understrege, at fortsatte undersøgelser af finansieringsmodeller, som også er indgået i landsstyrets arbejde op mod denne beslutning, vil være betinget af en egentlig beslutning, såfremt disse skal kunne konkretiseres yderligere. Så længe der ikke foreligger en egentlig politisk beslutning, vil alle finansieringsmodeller være behæftet med den usikkerhed, som fremmede investorer og långivere naturligt vil udvise overfor et uafklaret projekt.
Ligeledes ønsker vi fra landsstyret at slå fast, at den redegørelse vi nu fremlægger, er baseret på beregninger foretaget som om anlæggelsen af en atlantlufthavn byggede på den samme passagermængde og det samme økonomiske billede, vi kender i dag. Dermed har vi udvist den størst mulige forsigtighed i vores analyse af dette projekt, idet det jo er oplagt, at selve eksistensen af en international lufthavn i Nuuk må antages at medføre en aktivitetsstigning og dermed en større omsætning.
Det er værd at bemærke, at selve atlantlufthavnen, når den er etableret, alene ifølge disse konservative beregningsmetoder, vil kunne generere et overskud på mindst 11 mio.kr.
Der er altså tale om etablering af en virksomhed, der på sigt vil blive en god forretning, og ikke en virksomhed, der udelukkende anlægges af andre hensyn end de økonomiske. Forudsætningen herfor er naturligvis, som med andre virksomhedsanlæggelser, at der findes en finansieringsform for etablering og start af virksomheden, der kan afvikles over en kortere årrække end den periode, hvor der vil finde afkast sted.
Landsstyret har i den forbindelse forsøgt at belyse mulighederne for en etableringsform, der vil være uafhængig af landskassefinansiering. Basis herfor er, at der pålægges brugen af selve lufthavnen en afgift, der kan betale for de renter og afdrag, som en fremmedfinansiering medfører.
Vi har i redegørelsen belyst disse muligheder. Vi har peget på, at en opkrævning af en afgift i forbindelse med billetter fra Nuuk til Danmark svarende til den pris, der idag betales for at rejse fra Nuuk til Kangerlussuaq i forbindelse med Danmarksruten, vil kunne betale for anlæggelsen af lufthavnen over en ca. 20-årig periode. Dette er baseret på de undersøgelser, som vi har foretaget i forhold til lånefinansieringer fra internationale långivere og fra fremmede investorer.
Igen er det væsentligt at bemærke, at vi har arbejdet med meget konservative vurderinger både for prisen af anlægget og for de lån, der vil kunne opnås. Vi har villet sikre, at de økonomiske forudsætninger, som vi fremlægger for Landstinget vil kunne holde, uanset at der kunne være muligheder for mere optimistiske skøn.
Tilbage står spørgsmålet, om hvorvidt en fremtidig direkte beflyvning til Nuuk vil fratrage Grønlandsfly A/S en indtjening på ruten Kangerlussuaq-Nuuk, der vil ramme selskabets generelle økonomi på en måde, der vil kunne hæmme andre ruters økonomi.
Men igen skal man bemærke, at dette er baseret på et flybillede således som det ser ud i dag. En delvis frigørelse af Grønlandsfly A/S´s rute mellem Nuuk og Kangerlussuaq bør frisætte en række muligheder for Grønlandsfly A/S til at bruge den ledige flykapacitet til indtjening andre steder. Det gælder ikke mindst efter at de regionale landingsbaner har skabt nye flymønstre i landet. Endelig mener Landsstyret, at der med muligheden for direkte flyvninger til udlandet fra Nuuk også åbner sig nye muligheder for Grønlandsfly A/S for indtjening i denne forbindelse. Dette er heller ikke indregnet.
Landsstyret mener således, at det nu er påvist, at det er muligt at etablere en atlantlufthavn i Nuuk via en udvidelse af Nuuk Lufthavn baseret på finansieringsformer, der skabes uden at landskassen skal betale. Samtidig ønsker Landsstyret at fastslå, at vi ikke nødvendigvis mener, at dette er en fordel for hverken lufthavnen, flypriserne eller passagererne.
Med den foreslåede finansiering, vil der således kun kunne forventes prissænkninger på ruten til Danmark de næste 20 år, såfremt prisen over atlanten falder i forhold til i dag. Landsstyret er derfor af den opfattelse, at der med henblik på at kunne fremme muligheden for at sænke priserne og øge omsætningen i forbindelse med atlantlufthavnen ikke bør skabes en situation, hvor muligheden for en delvis landskassefinansiering udelukkes. Uanset hvilken finansieringsform der vælges, mener Landsstyret, at en række andre forhold gør, at vi nu bør beslutte at etablere en international lufthavn i Grønlands hovedstad, og dermed ligestille landet med alle andre industrinationer.
Det er tidligere blevet sagt, at det er udmærket, at vi i Kangerlussuaq har en stor international lufthavn i Grønland, men at det blot er ærgeligt, at det ikke er der, vi skal hen. Det er et faktum, at mere end 34.000 af de nuværende rejsende til Grønland har Nuuk som mål. Dette skyldes ikke kun, at de skal foretage besøg eller udøve virksomhed i Nuuk, men at det er fra Nuuk de planlægger de videre aktiviter i hele Grønland.
Nuuk er ikke en lokal destination for mange tusinder rejsende til Grønland. Nuuk er netop det center, hvorfra en række aktiviter, der sigter på planlægning og udvikling i resten af landet foregår, og mange kommer hertil alene for at kunne tilrettelægge erhvervsudvikling, handel og andre aktiviteter i resten af Grønland.
Dette er netop kendetegnende for en hovedstad, og faciliteterne i hovedstaden bør indrettes derefter til hele landets gavn. I hovedstaden foregår der et sammenspil med en række andre centrale organisationer, virksomheder og servicefaciliteter, der muliggør aktivitet i hele landet på en effektiv og rationel måde.
Efter Landsstyrets mening kan man derfor ikke se udviklingen af en Nuuk Atlantlufthavn som et isoleret tiltag med henblik på at sikre Nuuks egen fremtid. Det er hele Grønlands fremtid, der serviceres, når der moderniseres i hovedstaden og etableres faciliteter, der gavner landets internationale kommunikation og trafikforhold.
Samtidig vil etableringen af en atlantlufthavn i tilknytning til hovedstaden sikre en umiddelbar serviceforbedring i form af kortere rejse- og ventetider for en stor del af de passagerer, der skal til udlandet, samtidig med at den interne grønlandske trafik til Nuuk fastholdes og udbygges i direkte forbindelse med byen.
Både på det trafikmæssige område og på det industrielle område er Grønland i dag inde i en udvikling, der på en række måder vil ændre landets fremtid og gøre os til et moderne industrisamfund med moderne trafik- og kommunikationsmidler. Vi må forudse en fremtid, hvor beflyvningsmønsteret både indenfor landets grænser og i forhold til såvel Danmark som udlandet generelt ville ændres.
Under denne samling vil vi i flere sammenhænge drøfte netop denne udvikling, og det er vigtigt, at vi allerede nu foretager de rigtige beslutninger med henblik på at tilpasse os de behov, der vil opstå i forbindelse med denne udvikling. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke overdimensionerer de beslutninger vi tager og forudsætter en udvikling, der er langt større, end den vil blive virkeligheden.
En omlægning af atlanttrafikken til daglige passagerflyvninger med mindre rutefly og en frigørelse af cargo-flyvning fra passagerflyvningen vil f.eks. i en meget lang fremtid kunne dække de behov for udvidet og billigere atlanttransportflyvning, som vi alle ønsker og arbejder for. Forudsætningen for at et sådant mønster vil kunne blive attraktivt er naturligvis, at passagerer og fragt hurtigst muligt kan blive bragt derhen hvor de skal og ikke tvinges til at skifte transportform undervejs. For mere end 34.000 passagerer og 44% af flyfragten gælder det, at de skal til Nuuk allerede i dag, og disse tal vil vokse i fremtiden.
Med en udbygning af Nuuk Lufthavn ved vi i dag med sikkerhed, at vi både kan mindske rejsetiden til og fra Grønland til udlandet, sikre en bedre afvikling af den forbundne flyvning, opretholde den interne flyvning og forøge frekvenserne. Samtidig er den økonomiske forudsætning baseret på den transportmængde, der allerede forefindes og ikke på usikre spekulationer.
Vi vil således fremover kunne servicere den udvikling, der vil ske, både i form af hurtig afvikling af transport direkte videre til de øvrige regioner. Lufthavnen vil derudover kunne håndtere et stigende brug i fremtiden. Endelig vil vi sikre Grønlands hovedstad den centrale trafikpolitiske rolle, som alle andre hovedstæder som en selvfølge har indbygget..
Landsstyret mener derfor nu, at tiden er kommet til at tage en beslutning og iværksætte arbejdet med etableringen af Nuuk Atlantlufthavn.
Med bygningen af de regionale landingsbaner for fastvingede fly og med omlægningen af skibstransporten via centrale containerhavne er billedet af det nye transportmønster ved at være færdigt. Men der mangler en international lufthavn i forbindelse med landets hovedstad, der kan udgøre et kernepunkt i specielt den internationale transport for landet som helhed.
Hvis vi beslutter at iværksætte Nuuk Atlantlufthavn nu, kan vi fuldende den transportpolitiske omlægning, som vi allerede er i fuld gang med. Samtidig kan vi endegyldig afvikle den situation, hvor alle vort lands internationale lufthavne er efterladenskaber fra den kolde krigs militærstrategiske tænkninger, anlagt uden hensyn til det grønlandske folk og samfund.
Grønlands internationale forbindelse i dag skal baseres på borgernes og erhvervslivets behov og landets civile udvikling for at være i overensstemmelse med den moderne udvikling vi ønsker. Nuuk Atlantlufthavn er det naturlige svar herpå, og landsstyret anbefaler derfor, at vi umiddelbart efter denne samling opstarter den endelige projektering og samtidig undersøger mulighederne for den endelige finansiering, således at der kan fremlægges en anlægslov til Landstingets efterårssamling 1997.
Med disse ord vil jeg overlade redegørelsen til Landstingets velvillige behandling.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til redegørelsen om Nuuk Atlantlufthavn:
Udgangspunktet for anlæggelse af Atlantlufthavnen i Nuuk er at skabe hurtigere og lettere forbindelse mellem Grønlands hovedstad og omverdenen. Dette udgangspunkt taler derfor helt klart for, at atlantlufthavnen anlægges ved at udvide den eksisterende lufthavn, idet en atlantlufthavn på Nordlandet vil være i strid med forannævnte udgangspunkt, sådan som forholdene er i dag.
Det er yderst betænkeligt at Landsstyret øjensynligt forestiller sig en udvidelse af Nuuk Lufthavn forrentet ved at opkræve en særlig afgift for de passagerer, der i øjeblikket benytter ruten Nuuk-Kangerlussuaq i forbindelse med atlantbeflyvningen, selvom passagererne flyver direkte København-Nuuk.
Den påtænkte atlantafgift skaber risiko for betydelig reducering af turisme med destination Nuuk, samtidig med at en sådan ordning kan ramme pensionister, idrætsfolk og deltagere i kulturelle arrangementer, og det er der vel ingen rettænkende mennesker, der er interesserede i.
Siumut støtter etableringen af Nuuk Atlantlufthavn ved udbygning af den eksisterende lufthavn. Men som det fremgår af vore bemærkninger, er der en række forhold, som kræver en nærmere afklaring, ikke mindst når det gælder finansieringen af projektet.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at tage en grundig drøftelse med alle relevante instanser og andre interesserede parter med henblik på at finde samfundsmæssigt rigtige løsninger for trafiksystemet. Der er noget, som tyder på, at der er rigeligt at tage fat på.
Siumut vil iøvrigt henvise til, at der foreligger en henvendelse fra Nuuk Kommune til Landstinget om en ny atlantluft på Nordlandet. En lufthavn, der tager højde for byens hurtige udvikling, eventuelle fremtidige store virksomheder og olieaktiviter i Davis Strædet m.v. Siumut ønsker, at også denne henvendelse efterfølgende behandles seriøst fra Landsstyrets side.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning, idet vi går ud fra, at vore bemærkninger med vægt vil indgå i de videre overvejelser og planlægninger.
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg vil starte med at sige, at Atassut har fulgt planerne omkring anlæggelse af en lufthavn i Nuuk og Nuuk kommunalbestyrelses afgørelse i sidste uge om en anlæggelse af en lufthavn i Nordlandet. Her under landstingssamlingen ses der ingen forslag om anlæggelse af en lufthavn i Nordlandet. Men som bekendt har vi under forårssamlingen haft drøftelser og redegørelser vedrørende konsekvenser ved anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk. Og det var den 26. april 1996 vi drøftede denne redegørelse som ligger uden for den almindelige anlæggelse af lufthavne og uden involvering af landskassen.
Redegørelsen om Nuuk Atlantlufthavn som foreligger i dag, betragter vi i Atassut som en fortsættelse af drøftelserne i april og skal komme med bemærkninger på denne baggrund. Vi skal ikke skjule, at vi har været fristet til at kommentere for og imod ønsket om at anlægge en lufthavn i Nordlandet, men det er ikke en gængs forelæggelse og ikke et oplæg.
Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning havde i foråret lovet at fremlægge et forslag under efterårssamlingen. Det er kedeligt, at det fremlagte i dag blot er en redegørelse til Landstinget, da det betyder, at vi ikke kan tage beslutning i dag, men blot fremkomme med nogle udtalelser.
Atassut er tilfreds med redegørelsen på samme måde som i foråret. Landsstyremedlemmet har klart beskrevet økonomiske konsekvenser, økonomiske relationer til Grønlandsfly A/S, hvornår planerne kan være realisable og ikke mindst den finansielle side, som eventuelt kan ske gennem fremmede investorer.
I forbindelse med kritiske bemærkninger til den danske trafikminister vedrørende SAS´s atlantbeflyvning, vil man kunne huske hans bemærkning om, at han vil overdrage denne flyvning til en anden instans, det vil sige til Grønland. Men Atassut har gennem folketingsmedlemmet anmodet ministeren om ikke at drage for hurtige beslutninger. Folketingsmedlemmet havde også konkretiseret, at det som befolkningen i Grønland forsøger at opnå er billigere priser.
Således vil Atassut gentage dette mål - nemlig billige priser i forbindelse med atlantlufthavnen i Nuuk. Selvom man kan synes om en fremmedfinansiering, så vil Atassut henstille til Landsstyret om at få landskassen inddraget i fiansieringen mere eller mindre, således at vi derved kan have indflydelse på billetpriser og takster for godstransport.
Vi skal dog beklage, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan komme med forslag til, hvor og hvordan man kan lave besparelse, som kan indgå i denne finansiering. Men i tilfælde af, at man går ind for vores henstilling, det vil sige inddrager landskassen i medfinanseiringen, så vil Atassut være parat til at være med i forsøget på at finde midler.
I redegørelsen stod, at prisen for beflyvningen mellem Nuuk og Kangerlussuaq i 20 år, som bliver sparet ved anlæggelse af en lufthavn af Nuuk, kan betale anlæggelsen af lufthavnen, og ud over dette var det sød musik at høre om det overskud på mindst 11 mio.kr., man i forbindelse med udvidelsen af lufthavnen i Nuuk vil kunne opnå.
De eventuelle problemer for Grønlandsfly A/S var også medtaget i redegørelsen, idet det jo er rigtigt, at Grønlandsfly A/S har gode indtægter i beflyvningen mellem Nuuk og Kangerlussuaq. Men samtidig vil Grønlandsfly A/S jo få mange opgaver i takt med anlæggelse af de regionale lufthavne på kysten, og derigennem kan eventulle tab modsvares.
Atlantpassagerer der flyver via Kangerlussuaq med destination til Nuuk, i dag anslået til at være 34.000 eller mere, uanset om det er almindelige rejsende, forretningsfolk, eller andre som har presserende opgaver, der skal løses hurtigt, vil meget hurtigt komme til bestemmelsesstedet. Samtidig hermed vil der være maskiner parat til at tage disse passagerer, som ønsker andre destinationer.
I foråret havde vi i Atassut understreget, at anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk ikke alene var beregnet til borgerne i Nuuk, men var planlagt på grund af dens gavnlige virkning for resten af landet. Vi vil gentage disse ord og samtidig vil jeg sige, at vi vil opnå det, som også er gældende i andre lande, nemlig at man nu endelig kan lande i Grønlands hovedstand med en atlantmaskine.
Det er ærgeligt, at punkt 34, nemlig redegørelsen om den interne trafikstruktur, ikke har været debateret før denne debat, idet det havde været ønskeligt med drøftelser på baggrund herudfra.
Som vi har sagt i begyndelsen, har debatten i dag grundlag i en redegørelse, hvorfor vi ikke kan tage beslutninger men blot kan komme med kommentarer. Vi har i Atassut bidt mærke i en væsentlig forskel i den beslutning, som blev truffet af en enig kommunalbestyrelse i Grønlands største by, om hvor lufthavnen skal placeres og forslaget fra Landsstyret.
Vi skal anlægge en atlantlufthavn, da vi ikke er i tvivl om, at den vil være til gavn for hele landet. Atassut ønsker, at den store opgave bør blive en realitet uden mundhuggeri. Vi er ikke i tvivl om, at redegørelsen vil munde ud i en afgørelse truffet i Landstinget. Tiden inden forelæggelse af et forslag bør bruges fornuftigt, derfor vil vi indstille til Landsstyremedlemmet om at drøfte sagen med dem, der ønsker at anlægge en atlantlufthavn på Nordlandet, således at han kan fremkomme med en begrundet indstilling til en beslutning.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning i Atassut.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at vi sammen med Kandidatforbundet for Landstingets formandsskab har indstillet, at man forinden behandlingen af dette dagsordenspunkt i Tinget, først kommer med en trafikredegørelse for hele Grønland.
Vi mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at behandle de landsdækkende intentioner, før man kommer ind på planlægningen af de enkelte lufthavne. Spørgsmålet er imidlertid ikke nået her til salen til overvejelse, og der er hermed ikke taget stilling til det.
Under debatten om dette punkt i foråret 1996 meddelte Inuit Ataqatigiit, at man ikke har noget imod en eventuel etablering af en atlantlufthavn i Nuuk på et tidspunkt ude i fremtiden. Samtidig understregede vi vigtigheden af, at man først kommer ind på spørgsmålet om en atlantlufthavn i Nuuk, når man har gennemført de ting, som man har prioriteret. Den vigtigste opgave er således etablering af de 7 landingsbaner, som Landstinget har besluttet at opføre. Vi holder fast ved denne beslutning.
Formålet med vedtagelsen om etablering af disse lufthavne var jo netop en mere ligelig fordeling af trafikudviklingen på landsbasis. For et par dage siden fremkom Nuuk Kommune med planer om etablering af en atlantlufthavn i Nordlandet, hvor Landsstyret samtidigt kom med planer om etablering af en atlantlufthavn i den eksisterende lufthavn. Alene af den grund bør Landstinget tage vedtage, at Landsstyret og Nuuk kommunalbestyrelse indleder forhandlinger og kommer tilbage til Landstinget med et fælles forslag herom. Dog har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning:
For det første: Formålet med etableringen af de 7 landingsbaner langs Kysten er en mere rationel trafik på landsbasis, og dermed billiggørelse af lufttrafikken. Man har overfor borgerne i Nuuk tilkendegivet, at de ikke kan påregne billigere billetpriser i de førstkommende 20 år ved en udvidelse af lufthavnen til atlantlufthavn, som planlagt, på grund af finansieringen heraf.
For det andet: Gennemføres projektet vil det have stor indflydelse på Grønlandsfly A/S's økonomi. Grønlandsfly A/S's overskud fra trafikken mellem Nuuk og Kangerlussuaq vil falde med ca. 38 mio.kr., og de 25 mio.kr., som bruges til dækning af underskuddet fra den øvrige trafik, må så lægges til tilskuddene, såfremt de ikke kan skaffes på anden vis. I modsat fald vil betjeningen af bygder og yderdistrikter forringes væsentligt. Herudover bør de øvrige konsekvenser for Grønlandsfly A/S diskuteres, eksempelvis hvor meget indflydelse det får for selskabets konkurrencedygtighed m.v. Selvom man ikke prioriterer Grønlandsfly A/S's økonomi, bør man sætte spørgsmålstegn ved, hvad man gør med den underskudsgivende del af lufttrafikken.
For de tredie: Der er sket flere ændringer af forudsætningerne under debatten om Nuuk Atlantic Airport. Uden at komme ind på detaljer skal det bemærkes, at man nu er begyndt at tale om Landstingets medfinansiering, hvor en privat finansiering var hensigten under debatten i foråret. Aftalen i foråret mellem Nuuk Kommune og landsstyret eksisterer ikke længere, samtidig med at tankerne og ønsket om konkurrencer i trafikken nu påtænkes enerådigt at blive drevet af en koncern.
For det fjerde: Vi mener, at der bør sættes spørgsmålstegn ved flere af de budgetmæssige analyser, eksempelvis er passagerantallet mellem Nuuk og Kangerlussuaq antaget at være 34.500, mens det af Carl Bro Management er sat til at være 30.000. Samtidig må vi tage hensyn til, om disse passagerer alle er rejsende, eller stille spørgsmål om, hvorvidt disse passagerer alle er rejsende over atlanten, eller om der er tale om passagerer, der skal videre ud til kysten. Dette har stor indflydelde på rentabiliteten af udvidelsen af landingsbanen, idet en mindre ændring af de budgetmæssige forudsætninger kan betyde, at Nuuk Atlantic Airport må betegnes som værende urentabel.
For det femte: Der forventes en betydelig mindre transit gennem lufthavnen i Kangerlussuaq, der de seneste år hurtigt har forbedret sin økonomi. Vi vil gerne have afklaret, hvilke tanker man har i forbindelse hermed. Skal vi bruge flere udgifter til samfundets økonomiske underskud eller er det hensigten at lukke Kangerlussuaq ved blot at betegne lufthavnen som urentabel?
For det sjette: I dag flyver passagerer fra Sydgrønland til Europa over Kangerlussuaq og betaler samme pris, som når de flyver direkte fra Narsarsuaq til Købenahvn. Hvordan har man forestillet sig, at passagerer fra Sydgrønland skal rejse fremover?
For det syvende: I redegørelsen bemærkes det, at den eksisterende mulighed for at rejse billigt til Nuuk for turister vil blive afskaffet, hvilket vil betyde et stort fald i antallet af turister til Nuuk, samtidigt med, at det ikke længere bliver muligt at rejse billigere for pensionister, sportsfolk m.v., der i dag har mulighed for at få rabat. Hvad så? Dette spørgsmål er ikke afklaret og ej heller besvaret.
For det ottende: Hvilken indflydelse vil Nuuk Atlantic Airport få for for de rejsende fra Nordgrønland. Nuuk Atlantic Airport vil nemlig formindske behovet for transit gennem Kangerlussuaq, hvortil man må påregne en forværring af betjeningen for rejsende fra Nordgrønland til andre steder.
Med disse bemærkninger er Inuit Ataqatigiit betænkelig ved den formodede enorme investering til etablering af Nuuk Atlantic Airport. Etableringen af atlantlufthavnen i Nuuk vil nemlig betyde, at lufthavnen i Kangerlussuaq, der kan tage al slags trafik, vil blive benyttet meget lidt samtidig med, at der etableres en landingsbane i Nuuk, der kun kan benyttes af en del af de fly, der er i stand til at flyve over atlanten. Dette vil ikke være en hensigtsmæssigt investering og ej heller gennemtænkt.
Man kunne nævne mange usikkerhedsfaktorer og mange spørgsmål, men Inuit Ataqatigiit vil i den forbindelse foreslå, at trafikudvalget behandler ovennævnte spørgsmål, hvor udvalget indkalder Nuuk Kommunalbestyrelse og Grønlandsfly A/S til et møde og høre meninger herfra. Vi ønsker at se hvilken holding de har til herværende forslag.
Med disse bemærkninger tager vi den foreliggende redegørelse til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Jeg skal indlede med at sige, at jeg kun har bemærkninger til selve dagsordenspunktet. Jeg er velvidende om, at man med hensyn til det sidst fremsatte vil rette henvendelse til landsstyret og drøfte tingene med dem. Og så til selve dagsordenspunktet.
Akulliit Partiiat/Centerpartiet byder redegørelsen om Nuuk Lufthavn hjertelig velkommen. Faktisk byder vi alle transaktioner, der munder ud i en forbedring af samfundsøkonomien i helhed velkommen. En forbedring af samfundsøkonomien, som redegørelsen fortæller i al tydelighed.
Der har i tidens løb været drøftelser og diskussioner, nogle gange mere eller mindre saglige, men fornuften lader til at vinde i dette her tilfælde, og det er glædeligt at kunne konstatere, at tankegangen, der har gjort sig gældende i flere tilfælde, om at den anden ikke må få mere eller sagt på en anden måde: ”Hvad der er mine, er mine, men hvad der dine, er vores” - citat slut. Dette er tilsyneladende fortrængt, og fornuften lader som sagt til at vinde.
Redegørelsen er en følge af en af landsstyret til Landstinget lovet afklaring om økonomien. Herunder for det første, de økonomiske relationer til Grønlandsfly A/S, for det andet tidshorisonten og endelig mulighederne for fremmedfinansiering.
Akulliit Partiiat mener, at redegørelsen har fremført et forbedret beregningsmæssigt grundlag, således at der nu kan gives et mere retvisende billede af den samfundsøkonomiske rentabilitet ved anlæggelsen af en atlantlufthavn i Nuuk.
Akulliit Partiiat er enige i det i forelæggelsesnotatet konkluderede, nemlig at det fremlagte materiale er et veldokumenteret grundlag, der kan danne baggrund for Landstingets endelige beslutning om, rimeligheden ved etableringen af en Atlantlufthavn i Nuuk.
Akulliit Partiiat mener, at vi ikke har råd til ikke at beslutte os for en atlantlufthavn i Nuuk, og at det derfor rent faktisk vil være nødvendigt for Landstinget at fortsætte undersøgelsen af mulige finansieringsmodeller.
Vi konstaterer, at redegørelsen er bygget på det samme passagerantal og det samme økonomiske billede vi allerede kender i dag. Det er efter Akulliit Partiiat/Centerpartiets mening et fornuftigt udgangspunkt, og det kan vi lide.
Der er sat spørgsmålstegn ved, om en fremtidig direkte beflyvning til Nuuk vil fratage Grønlandsfly A/S en indtjening på ruten Kangerlussuaq - Nuuk, som vil ramme selskabets generelle økonomi på en måde, der vil kunne hæmme andre ruters økonomi, men Akulliit Partiiat/Centerpartiet mener, at følgende forhold vil udligne tabet:
For det første, at der frisættes en række muligheder for Grønlandsfly A/S til at bruge den ledige flykapacitet til indtjening andre steder. For det andet, at de regionale landingsbaner skaber et nyt flymønster i landet og endelig, at der bliver mulighed for direkte flyvninger til udlandet. Det sidste forhold er heller ikke indregnet i redegørelsens beregninger.
Det er positivt for os at se, at landsstyret mener, at det er påvist, at det er muligt at etablere en atlantlufthavn i Nuuk via en udvidelse af den eksisterende Nuuk Lufthavn, baseret på finansieringsformer, der skabes, uden at landskassen skal betale. Akulliit Partiiat/Centerpartiet skal kun give landsstyret ret i dette.
Akulliit Partiiat/centerpartiet mener også, ligesom landsstyret, at der bør skabes en sikkerhedsventil i form af en eventuel landskassefinansiering - en delvis landskasse finansiering vel af mærke - med henblik på at kunne fremme mulighederne for, at kunne sænke priserne og øge omsætningen.
Det falder hånd i hanke med, hvad Akulliit Partiiat/Centerpartiet for et par år siden foreslog her i salen, nemlig at flypriserne bør sættes ned for at animere folk til at flyve i stedet for at benytte passagerskibstransporten, der jo er meget dyrt i samfundsøkonomisk øjemed.
Er der til trods for ovennænvte nogle der er i tvivl, kan vi kun fra Akulliit Partiiat/Centerpar-tiet henvise til de mange fakta, der er ridset op i redegørelsen.
Det er otte punkter, som vi henviser til ud fra det der er fremlagt i redegørelsen. Vi henviser til de otte punkter, og vi henviser samtidig til selve redegørelsen.
Derfor er vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet som nævnt enig med landsstyret i, at tiden er inde til at tage den beslutning, der er indstillet af landsstyret.
Med disse bemærkninger godkender og tager vi redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet.
Jeg skal fra Kandidatforbundet, under henvisning til mine tidligere udtalelser i sagen om forlængelse af Nuuk lufthavn, og særligt med henblik på Nuuk Kommunalbestyrelses beslutning i den seneste tid om en atlantlufthavn i Akia, udtrykke min mening om, at der forinden beslutning om endnu en eventuel lufthavn i Nuuk Kommune, må ske en dialog mellem Landsstyret og Nuuk Kommualbestyrelse - og det forinden de endelige undersøgelsesarbejder bliver påbegyndt.
Jeg vil ikke medvirke til at tage beslutninger hen over kommunernes egen beslutningskompetence. Sagen må derfor udsættes, og de andre allerede besluttede sager om anlæggelse af regionale lufthavne bør have første prioritet i arbejdet.
Med disse korte bemærkninger vil jeg understrege, at jeg finder andre forsinkede samfundsvigtige sager mere presserende at finde en løsning på end lufthavnsbyggeriet. De ældre, de handicappede og førtidspensionisterne har i lang tid råbt op om at få forbedret deres eksistensvilkår, skolerne trænger til istandsættelser for henimod én milliard kr., der er mangel på undervisningslokaler, især i visse bygder, servicehusbyggeri i bygderne forsinkes mere og mere; der er til dels elendige forhold i bygdeforsyning og trafikale forhold; der sker for lidt indenfor det forebyggende og oplysende arbejde, og man kan ikke ignorere kriminalitet med baggrund i dårlige sociale vilkår og de mange selvmord på baggrund af boligmangel og andre vanskeligheder.
Lad os derfor forinden vi kommer ”for højt op” på grund af tidsspørgsmålet om rejser mellem landets vigtigste by og København komme ned på jorden og tænke os om en ekstra gang.
Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Jeg siger tak for de bemærkninger, der er kommet fra partierne - og fra ikke-partierne, det vil sige Kandidatforbundet.
Det primære jeg har bemærket omkring det spørgsmål som landsstyret stillede, om en eventuel forlængelse af den nuværende lufthavn skal igangsættes, og om Landstinget vil tilslutte sig det, er, at Siumut klart går ind for det. Det kan opsumeres, at 13 af Siumuts medlemmer, 8 af Atassuts medlemmer og 1 medlem af Akulliit Partiiat går ind for en igangsættelse. Det vil altå sige, at der er 24 medlemmer som går ind for at man fortsætter arbejdet.
Derfor er jeg på landsstyrets vegne glad for, at vi har fået denne klare melding fra Landstingets medlemmer.
Debatten har været ført i samfundet, og også her i landstingssalen igennem flere år, og ud fra dette, og også ud fra den klare melding fra Landsstyret, skal vi så her ved årtusindeskiftet have tidssvarende forhold. Dette er meget vigtigt. Derudover skal de rejsende til og fra Nuuk, og det er jo næsten halvdelen af samtlige rejsende til og fra Grønland, have bedre forhold, således at man får en tidssvarende rejsemulighed for de rejsende til og fra Nuuk.
Det vi gerne vil opnå er en smidigere rejsemulighed for en meget stor persongruppe, og jeg skal minde om, at det ikke kun er persontransport, der her er tale om, da der også er store godsmængder som skal flyves til og fra Nuuk.
Hvad angår finansieringen, er dette et spørgsmål jeg gerne vil beskæftige mig med, idet man prioriterer finansieringen meget højt her i salen, ligesom Atassuts ordfører Otto Steenholdt stiller et spørgsmål, hvori han ærgrer sig over, at det kun er en redegørelse, vi er fremkommet med.
Efter vores forretningsorden har vi den fremgangsmåde, at når økonomien er stor ved en eventuel opgave så pålægger Landstinget landsstyret, at foretage en undersøgelse, og det er det vi har gjort. På den baggrund har landsstyret så anmodet Landstinget om at tage stilling til én bestemt ting, og så kan man ud fra det snakke om, hvilke finansieringsmuligheder man eventuelt skal anvende ved en sådan stor anlægsopgave.
Og i dag er det et absolut flertal i Landstinget, der går ind for, at Landstinget skal fortsætte en forlængelse af den nuværende lufthavn i Nuuk, med henblik på en lovgivning på området til foråret. Der er stadigvæk nogle andre høringspartnere, eksempelvis Nuuk Kommune og andre flyselskaber, som vi skal have en drøftelse med. Med hensyn til finansieringen, så skal vi også føre en debat med de relevante partnere, hvorefter det vil være nemmere at tage endelig stilling til sagen.
Med hensyn til finansieringen, så er vores tanker i landsstyret stoppet ved, at det der altid har været udgangspunktet i denne sag, at man ved en eventuelt rejseafgift også finansierer anlæggelsen. En af tankerne har været, at man for at dække en udefra kommende finansiering, eventuelt kunne pålægge de rejsende en afgift, der svarer til billetprisen fra Nuuk til Kangerlussuaq. Vi vil gerne vil have Landstinget til at overveje, hvad der er den billigste løsning for det grønlandske samfund.
Skal der finansieres ved hjælp af lån udefra, således at vi indfører en afgift over de næste 20-25 år, eller skal landet selv løfte arbejdsopgaven? Her er det værd at bemærke, at de økonomisk kyndige har påpeget, at Grønlands økonomi er så stabil nu, at Grønlands Hjemmestyre ved at låne udefra, kan opnå den bedst mulige forrentning. Dette skal vi have i baghovedet, både i forbindelse med arbejdsgangen for sagen her og ved en eventuel lovgivning på sagen.
Vedrørende førnævnte spørgsmål, så tror vi, at vi fra landsstyrets side kan pege på tre mulige løsninger:
Hvad angår en forlængelse af en eventuel udbygning af Nuuk Lufthavn, kan vi for det første vælge selv at finansiere forlængelsen. For det andet kan Hjemmestyret låne i udlandet, og den tredje mulighed er, at Hjemmestyret danner et aktieselskab således, at dette selskab låner penge i udlandet og så selv står for anlæggelsen.
Hvad angår muligheden for etableringen af en atlantlufthavn på Nordlandet, vil jeg ikke på nuværende tidspunkt komme ind på dette, selv om det måske kan undre nogle. Det kan måske undre nogle, at denne mulighed ikke er medtaget i nærværende forslag, men det var jo ikke det vi skulle analysere. Det arbejde vi blev pålagt at skulle udføre under forårsamlingen sidste gang er det vi har fremlagt nu. Vi har haft et tæt samarbejde med en række arbejdspartnere, som Nuuk Kommune har været med til at starte op, som består af ingeniører og andre medarbejdere. Men i mellemtiden har Nuuk kommune taget et helt andet synspunkt, og i løbet af 3 måneder fået udarbejdet en plan, der går ud på anlæggelse af en atlantlufthavn i Nordlandet.
Til slut skal jeg blot bemærke, at det fremlagte vedrørende en atlantlufthavn i Nuuk lufthavn, støttes af et absolute flertal. Det tager jeg så til efterretning.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
I tilknytning til landsstyremedlemmet for Trafik, vil jeg på landsstyrets vegne fremkomme med mit helhedsindtryk.
Hvordan er vores grundlag for det videre arbejde, og hvordan opfatter jeg det? Jeg mener, at det fremgår, at der er en meget bred politisk enighed om, at Nuuk lufthavn skal udvides til en atlantlufthavn.
Hele landstinget, med undtagelse af Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, bakker således op omkring etableringen af en atlantlufthavn i Grønlands hovedstad.
Der er ligeledes bred enighed om, at finansieringen ikke bør finde sted i form af en såkaldt atlantafgift, men at finansieringsformen skal tilsikre en mere forbrugervenlig økonomi, og at dette kan ske ved landskassefinansiering, eventuelt kombineret med andre finansieringsformer, ligesom de tre muligheder landsstyremedlemmet for Trafik oplistede i sin tale.
Jeg mener, at det klare billede i Landstinget giver er godt grundlag for at arbejde videre for en egentlig politisk beslutning, om anlæggelse af en lufthavn i Nuuk, incl. forslag om finansierings- og organisationsformen for såvel anlæg som drift. Sagt på en anden måde stopper talen om Nuuk atlantlufthavns fremtid her. Arbejdet skal påbegyndes nu!
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Jeg skal blot komme med et par bemærkninger.
Landsstyremedlemmet for Trafik og Landsstyreformanden har jo deres egen forståelse af sagen, men fra Inuit Ataqatigiit påpeger vi, at der endnu ikke er et parti, der har udtrykt enighed om, at landskassen skal være medfinansierende i anlæggelsen. Det der er helt klart nu er, at vi ved lånoptagning i udlandet får stillet størrer garantier, uanset om vi danner et selskab. Det er klart, at man arbejder ud fra flertallets beslutning.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit stillet 8 spørgsmål, som ikke er blevet besvaret. Det samme var tilfældet i foråret, hvor vi stillede 6 spørgsmål, som heller ikke blev besvaret. Der er 2 spørgsmål, som delvist blev besvaret i redegørelsen. Det kan være, at man næste gang, der kommer en redegørelse, så vil komme med svar på 4 af de 8 spørgsmål vi stillede. Men vi kan ikke gå imod flertallet, men vi vil blot påpege, at såfremt vi skal tage en samlet stilling, ville være på sin plads, at man svarer på de spørgsmål, man bliver stillet.
Der er enighed om, at Nuuk er den største by, men om den er en hovedstad eller ikke kan man diskutere. Men det er ikke nok at tage udgangspunkt i dette. At Grønlandsfly A/S mister sin bedste indtjening med sin beflyvning fra Nuuk til Kangerlussuaq er en ting. Man går blot ud fra, at den kan få sin indtjening ved yderligere beflyvning af kysten. Og hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt pensionister, sportsfolk til stadighed skal have deres rabatordninger, bliver der heller ikke svaret på dette. Såfremt vi skal optage lån udefra og blot bruger det til Nuuk, vil det betyde ringere serviceforhold på resten af kysten, selv om det ikke er det vi ønsker. Som eksempel kan tage vores naboland Island, som på mange områder kan sammenlignes med Grønland. I Reykjaviks opland bor der 80% af Islands befolkning, og hvis dette bliver tilfældet i Grønland, så vil Nuuk få en befolkning med op mod 44.000 mennesker, og det kan ikke være det, man politisk går ind for. Det er en dårlig prioritering.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi igen påpege, at vi nok skal få en atlantlufthavn - det går vi ikke imod - men vi tror ikke, at vi er nået til den tid, hvor vi skal gøre det, fordi der i så fald vil ske en skæv fordeling. Vi har ikke fået svar på de spørgsmål vi stillede, hvorfor vi stadigvæk er meget tvivlrådige. Derfor står vi fast ved, at man stadigvæk hører både Nuuk Kommunalbestyrelse og Grønlandsfly A/S, således at Trafikudvalget også får mulighed for at høre disse to parter, således at man som helhed kan danne sig et indtryk af hvad behovet er.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg skal understrege, at vi ikke skændes om udvidelse af Nuuk lufthavn. Det der ønskes er, at man revurderer finansieringsformen, og derfra ønsker vi fra Siumut, at man også medtager miljømæssige overvejelser. Når så store fly skal lande lige omkring en by, der er i udviking, hvordan bliver støjforureningen så? Alt dette skal medtages i forbindelse med vurderingen, således at man får et grundlag for at debattere ud fra faktiske forhold.
Vi vil gerne understrege, at vi gerne vil have, at miljømæssige og støjmæssige forhold skal undersøges i forhold til en by i udvikling. Det er det vi gerne vil have og stadigvæk ønsker at få oplyst i forbindelse med debatten om finansieringsformen.
Vi skal på mandag også drøfte 2 punkter omkring beflyvning, og vi skal tage stilling til ting omkring beflyvningen af hele Grønland. Det undre mig ikke at Inuit Ataqatigiit ønsker at mindst Trafikudvalget skal behandle sådanne spørgsmål, og at man ønsker resultatet af de forskellige høringer. Jeg kan også sige, at Grønlandsfly A/S også har påpeget nogle spørgsmål omkring denne sag, og man må gå ud fra, at det bliver undersøgt i landsstyretområdets videre arbejde.
Vi vil gerne have oplysninger omkring disse spørgsmål, og det vil selvfølgelig også have indflydelse på, hvordan debatten kommer til at foregå på mandag. Jeg skal understrege, at det der blev forelagt er spørgsmålet om udvidelse af lufthavnen i Nuuk. Der er ingen der i princippet har været imod. Det der ikke blev sagt noget om, var omkring fremlæggelsen af lufthavnen i Nordlandet. Det blev ikke besvaret med ja eller nej, men vi siger, at der nogle ting, der bør undersøges først, og der er god grund til at anmode landsstyret om at undersøge disse ting nøjere. Deri ligger kommunalbestyrelsens anmodning, som vi ikke uden videre kan feje til side.
Vi ved, at vi kommer tilbage til denne sag her i salen, og vi må have bedre oplysninger - det er en anmodning om fakta. Nu har vi fået sagen på bordet, og så må vi også anmode landsstyreområdet om at hjælpe til med at finde ud af, hvordan vi får den bedste løsning på sagen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Det ser ud som om, at Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat er døve, fordi forholdene har ændret sig radikalt, hvad angår Nuuk Kommunalbestyrelse. Vi kan jo også se, at den samlede Nuuk Kommunalbestyrelse har taget beslutning om, at atlantlufthavnen bør være i Nordlandet, og at man i salen står fast ved sin beslutning om, at den nuværende lufthavn skal forlænges. Men den beslutning bør man også kunne ændre. Det primære er, at vi skal respektere kommunens beslutning Selv om vi ikke har fået undersøgt Nuuk Kommunalbestyrelses planer, bør vi stadigvæk have dem med i betragtning.
Det er fristende, at nævne alle de ulemper Nuuk Kommune har påpeget, ved at man udvider den eksisterende lufthavn, således at forslaget nu går ud på, at det skal være i Nordlandet. Som den sidste der går på talerstolen, understrejer jeg også, at der ikke er taget en endelig beslutning om, at den nuværende lufthavn skal forlænges.
Med disse korte bemærkninger har jeg blot givet udtryk for mine tanker.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
Landsstyret er ikke døv. Vi får flere og flere mærkelige beskyldninger. Vi ved, hvad vi taler om. Det er også meget vigtigt at vide det man taler om, om det er Grønlandsfly A/S, Nuuk Kommune eller Grønland.
Vi i landsstyret ved, at det vedrører trafikale forhold i Grønland. Vi snakker ikke om en enkel arbejdsplads eller en enkel kommune. Det er hele Grønlands trafikale fremtid vi taler om her. Lad jeres meninger komme frem i udvalget. Vi vil ikke bygge en lufthavn for Nuuk Kommunalbestyrelse, men vi vil gerne bygge en central lufthavn i Grønlands hovedstad, selv om nogen ikke ønsker, den bliver kaldt sådan.
Det jeg gerne vil komme ind på er, at vi også kommer videre i denne sag. Grønlands hovedstad hedder heller ikke Reykjavik, og vi har heller ikke så tætte byer som i Island. Og at nogle byer kan slå sig sammen, kan man heller ikke være bange for, fordi der er så store afstande heroppe.
Hver gang vi skal tage et eller andet skridt, så er der nogen, der maner til jorden eller siger, at der er nogen spøgelser i skabet. Det er heller ikke noget nyt. Blandt andet husker vi også debatten omkring vores udtræden af EF og hvilke spøgelser, der blev manet frem dengang.
Der er gået mange år nu, og vi eksisterer da endnu i bedste velgående. Med et land, der skal udvikles med turisme og råstofområde, er det som basis tvingende nødvendigt, at man udvikler de trafikale forhold. Jeg skal også fra landsstyrets side bekræfte Siumuts ordførers indlæg om, at vi stadigvæk er vågne overfor det miljømæssige område således, at lufthavnen i Nuuk får miljøgodkendelse. Finansieringsgrundlaget skal vi også sørge for bliver lagt frem til principbeslutninger.
Med disse bemærkninger vil jeg afslutningsvis endnu en gang sige tak for de klare tilkendegivelser fra et absolut flertal i Landstinget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Jeg har bedt om, at komme på talerstolen, fordi jeg har nogle bemærkninger til et par ting.
Først vil jeg understrege, at Akulliit Partiiat ikke er døve og her tænker jeg på Anton Frederiksens bemærkninger, hvor han siger, at Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat er døve. Det er kedeligt. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal kalde det, om jeg skal le eller græde over den bemærkning.
Men ja, vi foretager os jo ting her, som gerne skal være til gavn for hele Grønland, også hvad økonomien angår. Vi var også inde på, at vi var glade for, at man efterhånden har fået en forståelse for, at det ikke kun er sig selv, man tænker på, men at man arbejder ud fra samfundet som helhed.
Og hr. Anton Frederiksen nævnte også, at vi kan bruge midlerne til mange andre formål i stedet for en lufthavn. Det er selvfølgelig rigtigt, men vi mener at man bør se samfundet som en helhed. Vi vil gerne gøre forholdene for hele samfundet bedre, og så må vi gøre et eller andet, hvorfor vi også giver støtte til dette formål, fordi det samfundsøkonomisk bedre vil kunne betale sig, så vi også fremover kan få bedre råd til andre ting.
Man var inde på de ældre plus andre samfundsnødvendige ting, men vi skal ikke blot snakke om dem. Vi kan kun gøre forholdene bedre for dem, såfremt vi gør samfundsøkonomien bedre, så kan vi til den tid opfylde de ting, og også udføre de ting, vi blot snakker om her. Jeg er foreløbig tilfreds med det.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Ja, i Inuit Ataqatigiit er vi i tvivl om, hvorvidt Grønlands hovedstad hedder Nuuk.
Når vi skeler lidt til de erfaringer, der er indhøstet, synes jeg nok, at det vil være til gavn for vores udvikling i samfundet. Grundlaget for lufthavnsbyggeri, er ikke alene et hensyn til Nuuk, men til hele Grønlands gavn og hele samfundets - det blev nævnt fra Landsstyreformanden. Det er derfor sådanne ting vi ønsker at få bekræftet. Hvilke gavn er der ved, at Grønlandsfly A/S får 38 mio. kr. i overskud på ruten Nuuk - Kangerlussuaq, hvoraf en del af det bliver brugt til beflyvning af bygderne. Det er sådan nogen ting, vi også bør tage med i denne debat. Man siger, at passagererne mellem Nuuk og Kangerlussuaq udgør 34.500. Det vil også have indflydelse, at sådanne ting bliver taget med i udvalgsarbejdet og at udvalget kommer med en betænkning.
Hvis turisterne til Nuuk udbliver, ved at man indfører en afgift, vil det betyde en mistet indtægt for hele Grønland. Det er ligesom om Akulliit Partiiat har overtaget styringen her i salen. Akulliit Partiiat siger, at den tid, der bruges på rejsen til og fra Grønland bliver kortere, jeg går ud fra, at det også gælder fra udlandet. Det bliver da ikke kortere i og med, at man anlægger en lufthavn i Nuuk. Og hvad så hvis beflyvningen bliver fastholdt og det bliver hurtigere? Det er sådan nogle ting, der ligger og svæver.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Fra Atassut vil vi gerne takke for det svar, vi har fået på de spørgsmål, vi stillede fra Atassut. Og det er jo et anlægsarbejde, som vi i lang tid har set frem til, den er vistnok ved at blive opfyldt, og det glæder vi os over.
Det ønske vi har fremsat om, at man eventuelt ikke afgiftbelægger ruten, vil være alle tiders, da Atassut altid har ønsket at holde priserne nede, og jeg skal blot afslutningsvis nævne omkring Anton Frederiksens bemærkning, at hvis jeg beder hvem som helst om at kommentere lufthavnen, så vil vedkommende sige, at han foretrækker at snakke om pensionister og mange andre ting. Jeg ved ikke, om det blot kan være luftkasteller.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Min glæde bliver ikke mindre nu, i forhold til min første besvarelse. Det absolutte flertal, der blev fremlagt til Landsstyret, er en glæde. Alle modstandere af omkring enhver sag kan fremkomme med modargumenter, det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i. Jeg vil blot kommentere et par ting.
Fra Inuit Ataqatigiit er man bange for, at man koncentrerer befolkningen omkring Nuuk, men landsstyret har gjort det stik modsatte, og da vi i koalition med Inuit Ataqatigiit, besluttede at der skal bygges landingsbaner til fastvingede fly. Vi er allerede i gang med de første fire og det næste hold skal vi tage stilling til på mandag. Her kan vi se, at landsstyret og Landstinget fokuserer på en ligelig udvikling af hele landet, men vi skal jo have et lokumotiv i dette arbejde. Vi skal jo gå ud fra den destination, som flest rejsende ønsker at komme til, således at vi også ved at lave en stor landingsbane, kan tilgodese vores vane med at snakke omkring de forskellige virksomheder.
Jeg mener, at vi skal tage en bred beslutning. Hvis Grønlandsfly A/S i denne sag bliver ramt, så må Grønlandsfly tilpasse sig til de mål landsstyret har. Det samme gælder, når fisken forsvinder, så må Royal Greenland også tilpasse sin produktion. I bestræbelserne på at tilpasse sig nye forhold, må de omliggende virksomheder også tilpasse sig i takt hermed.
Jeg vil også sige, at når midretallet begynder at råbe op og påberåber sig deres mindretalsmulighed, da vil vi som er flertal sige, at vi har et bredt flertal i vores beslutninger. Det er ikke sådan, at vi ikke har opbakning udefra. Vi ved, at mindretallet også har deres opbakning. Men for mig er demokrati en styreform på flertalsgrundlag - ikke fordi jeg ikke vil høre mindretallets mening, men vi har en så klar beslutning, som vi må glæde os over.
De ting, der er blevet påpeget, vil vi følge med i. De, der gerne vil have en dialog med os, skal vi nok tage en sådan med. Nuup Kommunea og de forskellige flyselskaber vil vi også gerne indgå en dialog med. Landstingets udvalg vil følge med i udviklingen af denne opgave.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Tak. Da demokrati blev nævnt og de enkelte personers medindflydelser, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på, da vi første gang snakkede om etableringen af en atlantlufthavn. Da blev det i første omgang nævnt, at det var andre, der skulle betale for den, og nu snakker man om, at det er landskassen, der skal medfinansiere lufthavnen.
Og i forbindelse med at man skal betale en afgift i løbet af 20 år, så er det 620 mio. kr., så skal landskassen betale 660 mio. kr., men Landsstyreformanden sagde også, at det ikke er for Nuuk-borgere, man laver en landingsbane, men at det er hele Grønland, man gerne vil hjælpe på den måde. Det kan være det er landsstyret man laver en landingsbane for.
Men på den anden side, så har Nuup Kommunea lavet en stor undersøgelse og brugt mange penge på det projekt eventuelt at anlægge en eventuelt lufthavn et andet sted. Hvorfor er der ikke et samarbejde i gang, så man ikke blot skal se på skønne spildte kræfter. Der er i finansloven medtaget 2 mio. kr. i år og 2 mio. kr. til næste år, men så længe vi ikke får svar på de forskellige spørgsmål, vi stiller, så kan man jo næsten ikke arbejde videre.
Og Peter Grønvold Samuelsen var inde på, at hans glæde ikke var blevet mindre, men man må også huske på, at det ikke er blevet billigere.
Lars Emil Johansen, landsstyreformanden:
En del af demokratiet er at gentage tingene hele tiden. Det er det samme spørgsmål og jeg vil endnu en gang komme med svaret. Der er enkelte spørgsmål til forskellige virksomheder, kommunalbestyrelser med videre som vil blive besvaret i forbindelse med udvalgsarbejdet.
Det er ikke landsstyret, der skal have en atlantlufthavn. Inuit Ataqatigiits udtalelser bør være mere koordineret. Man skal ikke forsøge at forvirre samfundet. Man må også kunne respektere flertalsafgørelser. Vi har hørt, hvad Inuit Ataqatigiit har at fremføre. Det lyder som om, at det Inuit Ataqatigiit der bestemmer dem. Det er flertalsafgørelser man skal følge i det videre arbejde.
Mødeleder:
Hermed er behandlingen af punkt 35 afsluttet, nemlig redegørelse om Nuuk Atlantlufthavn. Og et absolut flertal blandt landstingsmedlemmerne går ind for de muligheder, der er fremført.
Og vi går videre til punkt 50 på dagsordenen, nemlig, redegørelse vedrørende arbejdsmarked med specielt focus på beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, der forelægges af Landsstyremedlemmet Benedikte Thorsteinson.