|
Dagsordenens punkt 13-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Og vi går så videre til punkt 13, og det er Forslag til Landstingsfinanslov for 1997, hvor udvalgets formand Mikael Petersen forelægger betænkningen.
Mikael Petersen, formand for Finansudvalget.
Jeg skal forelægge Finansudvalgets betænkning til 3. behandling af Forslag til Landstingsfinanslov for 1997.
Betænkningen omfatter indledning, for det andet Finansudvalgets bemærkninger, for det tredje Landstingets Formandskabs ændringsforslag til bevilling i landstingetsfinanslov for 1997, for det fjerde landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i landstingetsfinanslov for 1997, for det femte landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstmærkninger i landstingsfinanslov for 1997, for det sjette henstillinger fra Finansudvalget, for det syvende revideret oversigt over Landskassens økonomi og for det ottende Finanslovens bilag 1, 2 og 3.
Jeg vil forelægge betænkningens punkter 1, 2, 7 og 8, idet jeg henviser til de øvrige punkter i betænkningen.
Landstinget havde fredag den 25. oktober 1996 2. behandling af forslaget til finanslov for 1997 samt budgetoverslagsårene 1998-2000.
Finansudvalget har efterfølgende modtaget yderligere 17 ændringsforslag. 2 af disse ændringsforslag er fra Landstingets Formand, og 15 er fra landsstyret.
Finansudvalget konstatere med glæde, at debatten under 2. behandlingen i Landstinget viste opbakning fra alle partier og grupper til finanslovsforslaget, således som det var fremlagt af Finansudvalget ved Udvalgets betænkning.
For så vidt angår bemærkningerne fra Atassut til størrelsen af DAU-overskuddet og gældsafviklingsproblematikken i denne forbindelse skal Finansudvalget konstatere, at vores aftaler om afdrag på gælden til udlandet fastholdes. Rent teknisk sker dette ved at bruge af Landskassens likviditet, men Udvalget finder, at dette er en løsning, som kun kan anvendes på kortere sigt, idet det afgørende er de årlige finansloves DAU-overskud, som giver det egentlige grundlag for fortsat afvikling af gælden. Finansudvalget finder derfor fortsat, at det, som nævnt i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen, bør sikres, at det planlagte DAU-overskud fra 1999 på ca. 90 mio. kr. bør fastholdes fremover.
Finansudvalget skal i øvrigt udtale, at det må anbefales, at eventuelle kommende forbedringer af Landskassens økonomi bør medføre, at DAU-overskuddet søges forhøjet.
Der er modtaget 2 ændringsforslag fra Landstingets Formand, men disse er blot medtaget rent teknisk i nærværende betænkning; der henvises i øvrigt til afsnit 3. Finansudvalget konstaterer, at de søgte ekstra bevillinger er en konsekvens af Landstingets beslutning om at forbedre arbejdsvilkårene for Landstingets medlemmer.
Flere af de modtagne 15 ændringsforslag fra landsstyret er fremsendt på anmodning fra Finansudvalget. Generelt henvises der til de enkelte forslag, og herunder til det anførte i afsnit 4 og 5.
Finansudvalget kan anbefale den ændring, der er foreslået foreslået omkring den selektive fragtstøtteordning, og forventer at de samlede fragtrater forbliver uændrede, da der er tale om en rent teknisk omlægning.
Finansudvalget har mandag den 28. oktober haft samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning om bevillingen på hovedkonto 70.11.03 omkring intern beflyvning. Det må på denne baggrund konstateres, at der ikke fra Grønlandsflys side, uanset om der ydes et tilskud på ca. 53 eller ca. 60 mio. kr. vil blive givet nogen garanti for uændrede trafikplaner og uændrede priser. Finansudvalget finder dette meget utilfredsstillende, og henstiller fortsat til landsstyret, at det søger at fastholde det nuværende serviceniveau med uændrede priser for bl.a. trafikken til bygder og yderdistrikter.
I forbindelse med Udvalgets behandling af forslaget vedr. hovedkonto 70.11.21 omkring helistop, ønsker Finansudvalget at henstille til landsstyret, at der sikres en bedre koordinering med Teles helistops i mange bygder. I Alluitsup Paa har Tele f.eks. et udmærket helistop.
For så vidt angår Finansudvalgets henstilling nr. 17 om afsættelse af bevilling til opførelse af butiks- og lagerfaciliteter i Qaanaaq, det drejer sig om hovedkonto 70.13.30, KNI-Pilersuisoq, skal det oplyses, at Udvalget har drøftet problematikken med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning. Det er herunder blevet oplyst, at det fra direktionen i KNI-Pilersuisoq er tilkendegivet, at man muligvis vil kunne bidrage til finansieringen fra 1998. Finansudvalget opfordrer landsstyret til at arbejde videre herpå.
Endeligt for så vidt angår henstilling nr. 19 om et nyt koncept for servicehuse skal det oplyses, at Udvalget ligeledes har drøftet problematikken med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning. Landsstyremedlemmet er også opmærksom på behovet for regelforenklinger på dette område. Finansudvalget forventer, at landsstyret arbejder videre med problematikken, således at der i 1997 kan fremlægges forslag til regelforenkling på området. Finansudvalget er opmærksom på, at sundhedsvæsenets konsultationslokaler også bør omfattes af en sådan regelforenkling.
Som det fremgår af afsnit 7 er resultatet for Landskassen af de fremsatte ændringsforslag et uændret DAU-overskud i både 1997 og i budgetoverslagsårene 1998-2000.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1997 være uændret i forhold til forslaget til finanslov for 1997, således som det blev videresendt af Landstinget ved 2. behandlingen. Dette betyder, at der budgetteres med et DAU-resultat i 1997 på 5.023.000 kr. I budgetoverslagsårene 1998-2000 er de budgetterede DAU-overskud på henholdsvis:
26,3 mio. kr. i 1998,
90,5 mio. kr. i 1999 samt
91,2 mio. kr. i år 2000.
Ændringsforslagene til forslag til finanslov for 1997, således som de indstilles af et enigt Finansudvalg til Landstingets vedtagelse ved 3. behandlingen, fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Og med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget vedtages af Landstinget.
Og medlemmerne af Finansudvalget er følgende: Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Agnethe Davidsen, Siumut, Siverth K. Heilmann som suppleant for Anders Nilsson og Knud Sørensen som suppleant for Peter Ostermann. De to sidste er fra Atassut, og jeg Mikael Petersen fra Siumut som formand.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger.
På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkning til 3. behandlingen af forslag til Landtingsfinanslov for 1997.
Landsstyret glæder sig over, at det er et enigt Finansudvalg, der tilslutter sig samtlige ændringsforslag til 3. behandlingen.
Finansudvalget har bemærkninger til DAU-overskuddet. På landsstyrets vegne vil jeg understrege, at det er vores hensigt at fortsætte gældsafviklingen i forhold til udlandet, så Hjemmestyret med tiden kan blive frigjort fra rente- og afdragsbyrder. Derfor har landsstyret lagt vægt på, at der i Finansloven bliver pæne DAU-overskud i bugetoverslagsårene 1999-2000.
Hvad angår den interne beflyvning indstiller Finansudvalget, at der sker en tekstændring af budgetbidraget. Jeg kan desuden oplyse, at landsstyret har aftalt med Grønlandsfly A/S, at der skal foretages et udredningsarbejde om forudsætningerne for at fastholde det nuværende serviceniveau med uændrede priser. Udredningsarbejdet skal afsluttes inden udgangen af 1996, hvorefter man kan tage stilling til en eventuel ændring af tilskuddet til den interne beflyvning.
Der er et stort behov for folkeskoler i Nuuk på grund af stigende elevtal, og derfor har landsstyret fremsat et forslag om, at der afsættes midler til projektering af udbygning af skolen i Kangillinnguit i Nuuk. Finansudvalget har tilsluttet sig forslaget, og landsstyret vil lægge vægt på at skaffe midler til gennemførelsen af byggeriet i de kommende finanslove.
Endelig henstiller Finansudvalget til landsstyret om, at sikre en bedre koordinering med Teles helistop rundt omkring i bygderne. Det er en henstilling, som landsstyret vil tage hensyn i sit fremtidige arbejde omkring bevillingslovene.
Jeg vil afslutningsvis på landsstyrets vegne takke Finansudvalget for dets arbejde frem til 3. behandling af landstingsbevillingsloven for 1997 og overlade forslaget til debat og afstemning her i salen.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut.
Med henvisning til vores bemærkninger til lovforslaget ved 1. og 2. behandlingen, skal vi ved denne 3. behandling knytte følgende bemærkninger.
Indledningsvis må det med glæde konstateres, at der under hele behandlingen af forslaget har været et smidigt samarbejde mellem Landstinget og landsstyret. Vedtagelsen af nærværende lovforslag vil betyde opførelse af flere skoler og renovering af meget nedslidte skolebygninger, udvidet skolebyggeri og udvidet renovering af den eksisterende boligmasse. Samtidig vil støtte til erhvervslivet blive udvidet, og der vil blive skabe flere muligheder. Fra Siumut er vi glade for, at der har været et positiv samarbejde i Landstinget med det ene formål, nemlig at opnå resultater til gavn for alle borgerne og dermed hele samfundet.
Alt i alt vil der blive opnået meget vigtige resultater til gavn for samfundet, nemlig afbalanceret politik vedrørende indtægter og gældsafvikling, forbedringer på erhvervsområdet samt solidarisk løftelse af levevilkårene og forbedring af beskæftigelsessituationen.
Selvom man kan nævne mange enkelt områder, der vil få glæde af vedtagelsen af nærværende forslag, vil vi fra Siumut fremhæve følgende:
Fra Siumut er vi glade for, at aftalerne om afviklingen af udlandsgælden efterleves. Derfor tilslutter vi os fra Siumut fuldt ud Finansudvalgets budskab om at fastholde DAU-overskuddet i de kommende år. Derved sikres stadig nedbringelse af rentebyrden overfor udlandet, hvilket igen vil betyde, at vi får bedre råd til de samfundsmæssige helt nødvendige investeringer. Dette vil også medføre større økonomisk råderum for os selv i Grønland.
Fra Siumut tilslutter vi os Landstingsformandens forslag til forhøjelse af bevillingerne i tilknytning til ændring af Landstingets arbejdsform. Vi skal understrege, at dette vil betyde en forbedring af Landstingets arbejde og dermed Landstingets betjening af samfundet.
Fra Siumut lægger vi vægt på, at der finder en fortsat dialog sted mellem Grønlandsfly og de øvrige aktionærer vedrørende bevillingsforslaget omkring den interne flytrafik. Her er det vigtigt at sikre, at serviceringen kan ske uden forringelse og til samme priser som i dag.
Fra Siumut er vi glade for at konstatere, at KNI-Pilersuisoq A/S i sine investeringsplaner medtager mulig opførelse af en ny butik i Qaanaaq i 1998, og vi støtter Udvalgets indstilling i denne anledning.
Endelig skal vi udtale, at vi fuldt ud tilslutter os Finansudvalgets indstilling vedrørende bevilling til dækning af udgifterne til planlægningen af 2. etape af skolen Kangillinnguit i Nuuk.
Til slut skal vi fra Siumut opfordre til, at den i dag kørte generelle økonomiske politik fortsat fastholdes. Dette betyder, at den stramme økonomiske styring fastholdes, men at de forhåndværende midler udnyttes afbalanceret til fordel for hele befolkningen. Det lovforslag, vi sidste behandler i dag, viser jo, at det kan lade sig gøre, blot man har viljen og samarbejdsånden i behold.
Så vil jeg gerne benytte lejligheden til fra Siumut at takke samtlige personer, der har været med til arbejde med denne finanslov, og til slut skal jeg meddele, at Siumut agter at stemme for lovforslagets vedtagelse.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut.
Finansudvalget har nu forelagt sin sidste betænkning til landsstyrets finanslovforslag, der på mange områder får enorm betydning for samfundets fortsatte udvikling, ikke mindst indenfor erhvervsudviklingen.
Atassut går fuldt ud ind for Finansudvalgets betænkning og derved også for landsstyrets finanslovsforslag, da forslaget på en række vigtige områder indeholder tiltag til betydningsfulde skridt ind i det 20. århundrede, det vil sige det 21. århundrede.
Det siger vi, fordi der er i dag er nogle lovende og vigtige initiativer indenfor råstofudvinding, der er iværksat i tæt samarbejde med Rigsmyndighederne.
Det siger vi, fordi den fremtidig trafikstruktur er kommet på rette spor til gavn for erhvervsudviklingen.
Det siger vi, fordi det første skridt er taget til 2. etape af vandkraftudbygningen, der vil være til gavn for erhvervslivet og erhvervsudviklingen samt mindske behovet for import af olie.
Vi har igangsat flere vigtige initiativer til beskyttelse af natur og miljø, således at vi fortsat kan prale af at leve i verdens reneste land.
Der er fortsat positiv udvikling på uddannelsesområdet. Det er glædeligt at se, at flere og flere unge søger til uddannelsesområderne, at flere og flere unge kan stå mål med deres jævnaldrende fra omverdenen.
Selvom mange positive forhold kan nævnes i denne sammenhæng, så må vi huske, at der er mange forhold, der skal rette op på, og som kræver større opmærksomhed. Men det er vigtigt, at vi i første omgang skaber grundlag for vækst i samfundet.
I Atassut er vi ikke i tvivl om, at landsstyrets fremadrettede initiativer vil skabe vækst i samfundet.
Der er mange positive forhold i det finanslovforslag, som Atassut tilslutter sig uden yderligere bemærkninger, men det skal understreges, at finanslovsforslaget også indeholder betydningsfulde tiltag til at adskille den lovgivende og den udøvende magt, og tiltag der vil forbedre Landstingets arbejdsforhold.
Disse tiltag vil være med til positiv og sund udvikling for vores unge parlament og skabe et sundt grundlag for fortsat udvikling til gavn for Hjemmestyret.
En ny ære i Landstingets arbejde vil se dagens lys ved årsskiftet, og Atassut vil benytte denne lejlighed til at rette en hjertelig tak til de embedsmænd, der i årene, der er gået, trofast og dygtigt har betjent Finansudvalget.
Med disse generelle bemærkninger skal vi sige, at Atassut vil stemme for finanslovsforslaget.
Josef Motsfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Bortset fra to spørgsmål, hvor Inuit Ataqatigiit har haft mindretal, vil vi stemme for Finansudvalgets fremlagte resultat for 1997.
Det er for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at vi igennem dette lovforslag også kan opnå nogle af ting, vi ikke havde kunne opnå igennem landsstyrekoalitionen med Siumut. Her tænker vi ikke mindst på de forslag om de lettelser vedrørende børnefamilier med små børn, lavestlønnede og folk med middelstore indtægter, som Finansudvalget har kunnet enes om at foreslå landsstyret.
Det er for Inuit Ataqatigiit ikke det vigtigste, om resultatet er nået med vores eller et andet partis initiativ. Det vigtigste for Inuit Ataqatigiit er, at vi har kunnet opnå forlig herom.
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit med ros takke de øvrige medlemmer i Finansudvalget, som repræsentere de andre partier. Vi ved, at I som medlemmer i Udvalget har måtte kæmpe med jeres partier for at forsvare jeres pligter. Vi ved, at I som udvalgsmedlemmer under vores rejser langs kysten, som følge af konferencer med borgerne og de folkevalgte har fået indblik i ting, der også har rystet landsstyret. Det er der ikke noget at sige til. Desværre kan kritik ikke altid være rar, hvor sand den end er.
Finansudvalget er imidlertidig et Landstingsudvalg. Som folkevalgte baserer vi vores arbejde så vidt mulig ud fra borgernes interesser. Hensigten hermed er mere ligelig behandling af borgere og regioner.
At vi har måtte optage lån i udlandet anser Inuit Ataqatigiit som andre verdensborgere ikke som noget, man skal skamme sig over. Vi har måtte optage lån i udlandet for blandt andet at finansiere de ting, vi har måtte rette op på, som staten som kolonimagt har forsømt, eller også de ting som staten ikke har ville stille garanti for, selvom det var statslige forpligtigelser. Det er i orden, at vi afdrager de lån, vi har måtte optage i udlandet for at rette op på de fejl, vi har begået ved at indføre Hjemmestyret, og dække de behov borgerne har. Det er et ansvar, vi må være stolte over at fuldføre.
Inuit Ataqatigiit er ikke bange for, at vi i de kommende år kan blive nødt til at tære på Landskassens likviditet fremfor overskud i vores bestræbelser på at afdrage udlandsgælden. Det har endda været nødvendigt at basere indtægtsmulighederne i 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 1997 for at kunne have dækning for landsstyrets ændringsforslag hvad angår udgifter. Dette eksempelvis på grund af formodningerne om revaluering af ECU i 1997 alene.
I den forbindelse erindrer vi med et smil Atassuts yndlingsudtryk, som er følgende ”Brug pengene lige så snart de dukker op” I dag er det således, at Atassut som Landsstyrekoalition bruger alle pengene blot ved formodning om, at de vil dukke op. Men vi har som sagt aldrig været kedet af dette, ikke fordi vi ikke er vores ansvar bevidst, men fordi vi er sikre på, at samfundet er i stand til at klare sig. Tak fordi Atassut nu har fået den indstilling.
Inuit Ataqatigiit går ind for ændringen i Landstingets forretningsgang for at højne serviceringen af samfundet. Dette publiceres beklageligvis i modsat retning af blandt andet journalister i KNR.
Havde underskriftindsamlingen haft den ordlyd ”Er du imod, at Landstingsmedlemmerne foretager hurtigere hjemrejse ved at chartre fly”, så havde samtlige medlemmer i Inuit Ataqatigiit og med garanti samtlige medlemmer i Landstinget underskrevet som modstandere.
Landstingets bestræbelser på at opnå bedre service for borgerne skal vurderes i sin sammenhæng. Hvis de vedtagne ændringer skal vurderes på den rette måde, så mener Inuit Ataqatigiit, at det er Landstingets Formandskab, der skal orientere borgerne. Herunder vil Inuit Ataqatigiit fuldt ud være med til at redegøre om ændringerne for borgerne.
Vi støtter fuldt ud forslaget om revision af tilskud til produktion og transport heraf. Vi anser - som på daværende tidspunkt politisk ansvarlig for trafikken - naturligvis det som korrekt handling at vende tilbage til 1986 ordningen. Vi har dog ikke ændret vores opfattelse af, at den interne godstrafik er alt for dyr. Selvom bestræbelserne på at fremme erhvervslivet i Grønland, som begrænses af de høje transportpriser, der forhindrer løftet om generel billiggørelse, vil vi dog i overgangsperioden fra Inuit Ataqatigiit indstille overfor landsstyret at øge tilskuddene til transport af råvarer i Grønland.
I mange af bygderne har Tele/Attaveqaatit i forvejen etableret udmærkede helistops udført luksiøst af trækonstruktioner med gangbroer og til tider med store trappekonstruktioner. Mange af disse benyttes endda kun en eller to gange om året. Så meget frådseri har vi da ikke råd til.
Forslagene af bevillingen til dels af udarbejdelse af byggeprogrammet for en eventuel Atlantlufthavn i Nuuk for 4 mio. kr. og 9. mio. kr. til en eventuel anlæggelse af en landingsbane i Qaanaaq i 1998, har Inuit Ataqatigiit måtte komme med mindretalsudtalelser om.
Ikke mindst eventuelle planer om en Atlantlufthavn i Nuuk ved forlængelse af den nuværende landingsbane har vi, blandt andet via vores videre behandling af forslaget i Landstingets Trafikudvalg, måtte sande er til ingens nytte. Alene det faktum, at landsstyrets redegørelse om Nuuk Atlantic Airport bl.a. indeholder forkert talmateriale, er bevis for unødvendig bevilling til udarbejdelse af en egentlig byggeprogram på det forelæggende grundlag.
En rimelig ordning af trafikforholdene til og fra Qaanaag har Inuit Ataqatigiit absolut været med til at fremme. Men som nævnt under andre sammenhængen fortjener de uhyrligheder, vores medborgere i Avarnarsaq har været udsat for gennem årene, en nøje planlagt og værdig afslutning. Derfor fastholder Inuit Ataqatigiit, at den til formålet tiltænkte bevilling til en landingsbane i Qaanaaq indtil næste efterår bliver hensat på driftsreserven.
Her forinden vedtagelsen af Finansloven, som er at betragte som en af Landstingets vigtigste love, finder vi det fornødent at erindre landsstyret om, at den lov i lighed med andre landstingslove naturlig også bliver respekteret og overholdt. Tilsidesættelse af finansloven, som det har været tilfældet i indeværende finansår, bør ikke forekomme.
Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit stemme for finanslovsforslaget, som er et produkt af Finansudvalget i nært samarbejde med landsstyret.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akuliit Partiiat.
Akuliit Partiiat vil med henvisning til bemærkningerne under 1. og 2. behandling være med til at stemme for forslaget her ved 3. behandlingen.
Akuliit Partiiat er med på Finansudvalgets bemærkninger og henstillinger her til 3. behandlingen.
Vi må dog konstatere, at vores forslag om, at Landstinget nedsætter en kommission, som skal have til formål at redegøre for de i dag skjulte fordelingspolitiske overførsler, som generes af ensprissystemet, ikke er besvaret. Vi foreslog, at der afsættes midler til dette formål i finansloven for 1997 og overslagsåret 1998 med henblik på en rapportering i forbindelse med efterårssamlingen 1998, således at kommissionens arbejde kan medregnes i finansloven for 1999. Vi konstatere også, at der ikke har været interesse for og ønske om at kommentere dette, hverken under 1. eller 2. behandling af finanslovsforslaget.
Dette forslag vil landsstyret formentlig som i tidligere tilfælde, tvunget af omstændighederne, fremsætte som sit eget forslag på en af de kommende samlinger. Det går nok.
Og med disse korte bemærkninger vil vi takke både Finansudvalget og dem, der ihærdigt har arbejdet med at gøre finanslovsforslaget færdigt, og vi skal blot til sidst sige, at vi også stemmer for finanslovsforslagets vedtagelse.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet skal jeg, henvisende til mine bemærkninger under lovforslagets første- og andenbehandling, anføre, at jeg i henhold til Landstingets forretningsorden vil stemme for landstingsfinanslovsforslaget her ved tredjebehandlingen.
Med hensyn til mange for samfundet vigtige og nødvendige områder, som dels er blevet fremsat overfor Landstinget under mødet, eksempelvis fra Forsamlingshussammenslutningen, Nordgrønlands Provsti, fra de enkelte sygehuse m.v., og ikke mindst med hensyn til de mange problemer i sundhedsvæsenet set under et, for eksempel manglen på læger, sygeplejersker og jordemødre, er bevillingerne for 1997, uanset at de er forhøjet med 10 mio. kr. i forhold til bevillingen for 1996, stadigvæk mindst 10 mio. kr. mindre i forhold til bevillingerne i 1994. Derfor er det blevet helt nødvendigt med et velordnet og godt organiseret samarbejde indenfor sundhedsvæsenet, hvor det er vigtigt med et tæt samarbejde med de ansatte og styring i forståelse med dem.
Eksempelvis kunne vi vedrørende os selv i Landstinget, ved hurtige beslutninger, som følge af vedtagelse af ændret forretningsorden for Landstinget sikre en bevilling på næsten 7 mio. kr. uden vanskelighed. Derfor er det helt nødvendigt allerede på nuværende tidspunkt at komme med en henstilling til landsstyret og følgelig også til Landstinget om, at landsstyret og Landstinget i de kommende tillægsbevillingslove i 1997 i erindring har de mange i samfundets presserende problemer og har plads til bare nogle af dem i tillægsbevillingslovene.
Med disse korte bemærkninger vil jeg, udover dem jeg har stemt imod under første- og anden behandlingen, stemme for landstingsfinanslovforslaget for 1997, idet jeg helt sikkert regner med, at Landstinget og landsstyret vil blive mere lydhøre overfor de i samfundet nødvendige og ønskede forhold.
Mikael Petersen, formand for Finansudvalget.
Først vil jeg gerne sige tak til samtlige partier og Kandidatforbundet, og det er på vegne af Finansudvalget, fordi man har modtaget betænkningen så godt. Der et par ting, jeg skal kommentere.
Først til Inuit Ataqatigiit´s ordfører, som også selv er medlem af Finansudvalget. Jeg bemærker, at IA ligesom er bemymrede for os, de resterende partier, der har medlemmer i Finansudvalget, fordi vi kæmper for vores partier. Selvfølgelig er sådan en udtalelese at betragte som værende positiv, men man kan også vende det om, og derfor skal jeg lige understrege nogle ting. Jeg mener selv, at der ikke er nogen grund til bekymring for os siumutter. Uanset hvem landsstyret er, så plejer vi at have en dialog med dem og fører ikke krig med dem. Selvfølgelig kan vi bruge nogle stærke ord, uden at vi dog af den grund bliver stødt af det, og det tror jeg nok også er tilfældet fra Atassuts side. Derfor er der ingen grund til bekymring.
For det andet så var Inuit Ataqatigiit´s ordfører inde på - selv om det vedrører Atassut - at dengang Atassut var i opposition, så sagde de, at pengene skal bruges lige så snart de dukker op, og nu siger de, at de gerne vil bruge alle pengene blot ved en formodning, at de vil dukke op. Men da vi havde TB 2/1996 under behandling her, da havde vi et formodet overskud på 365 millioner kr. ved årets udgang, og det ved samtlige partier, så der er ikke noget der tyder på, at vi bruger pengene lige så snart, de dukker op, eller blot ved formodning om, at de dukker op.
Akulliit Partiia efterlyser en eller anden komission. Jeg har ikke rigtig forstået det, men det er ikke et arbejde, som man har bedt om, at Finansudvalget skal udføre. Jeg tror nok, at såfremt man efterlyser det, så skal man efterlyse det overfor Landstingets Formandskab. Dette forslag er nemlig ikke Finansudvalgets opgave, hvorfor vi heller ikke har behandlet det.
Finanslovsforslaget indeholder mange ting - ting som landsstyret har sat sig som mål, og som har stor betydning for samfundet. Under landsstyrets forslag har de taget nogle af de meget, meget vigtige ting for samfundet, som også vil få god indflydelse for os i de kommende år. Og uden at nævne dem enkeltvis, så har vi udarbejdet de forslag, der er fremkommet her. Det er f.eks. erhvervsformål - der har vi bevilget endnu flere penge, vi har givet bevillinger til nye arbejdspladser og til bekæmpelse af arbejdsløsheden, udvikling af turisme og som også indebærer bedre financiering, således at turisterhvervet også udvikler sig med mulighed for at tage lån. Alle disse ting er til gavn for hele samfundet, og jeg vil heller ikke undgå at komme ind på de store bevillinger, der er givet til anlægsopgaver. Det vil sige set under ét, så er der i nærværende finanslovsforslag bevilget over 650 mio. kr. alene til anlægsopgaver. Det er mange penge taget i forhold til et befolkningstal på 55.000 mennesker, og det vil også være med til at skabe en masse arbejdspladser. Udvikling af skolerne, renovering af skolerne og opførelse af nye skoler, ferieboliger, renovering af udlejningsejendomme og famileihuse - der er mange ting, som der er bevilget penge til her ved finansloven. Og hvad angår målet med at forbedre samfundsborgernes vilkår, det indeholder finansloven også - ikke mindst hvad angår vores børn. Børnenes vilkår skal forbedres, børnefamiliers forhold skal forbedres - det vil sige set under ét er det samtlige beboere i Grønland, og også Grønlændere bosat i Danmark, der får gavn af finanslovsforslaget.
Med disse bemærkninger vil jeg på vegne af Finansudvalget takke samtlige landstingsmedlemmer for det gode samarbejde, der har været i det omfattende arbejde, og alle de enkelte landsstyremedlememr vil jeg også takke, fordi de så åbent har samarbejdet med Finansudvalget. Det er et omfattende og stort arbejde, der nu er ved at være afsluttet. I den forbindelse skal jeg heller ikke undlade at takke medarbejderene i direktoraterne, som også har deltaget i det omfattende arbejde. Økonomidirektoratet har også i meget stort omfang samarbejdet omkring forslaget her. Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til alle, fordi man har hilst lovforslaget velkommen.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger.
Jeg vil indlede med at sige tak til samtlige partiordførere og ligeledss til kandidatforbundet.
Kort sagt så støtter Siumut og Atassut det hele. Inuit Ataqatigiit vil også stemme for, Akulliit Partiia vil stemme for, og Kandidatforbundet vil stemme for. Og jeg vil gerne endnu engang takke partierne, Finansudvalget og Kandidatforbundet.
Der er udtalt mange sætninger, der er brugt en masse papir og mange sider, og alt taget i betragtning, så er det et meget klart resultat.
Til den bemærkning Inuit Ataqatigiit har udtalt, at Atassut har gjort det og det, så vil jeg også med smil som koalitionspartner og medlem af landsstyret udtale på partiets vegne - og som finansudvalgsformanden også sagde, at vi har 360 mio kr. i overskud - vi har ikke uden videre brugt de penge. Gennem omhyggeligt tilsyn med midlerne har vi kunnet opnå så stort et overskud, således at vi har en god likviditet. Gennem fornuftig planlægning i landsstyrekoalitionen har man kunnet udføre det og det i forbindelse med at løse de mange problemer, der har været fremsat, da vi har en god likviditet i år. Sådan svarer jeg på vegne af Atassut og også på vegne af Siumut.
Jeg vil heller ikke undlade at nævne følgende, som er udtalt fra Inuit Ataqatigiit, at fiannsloven også må følges ligesom al anden lovgivning. Ja det er rigtigt, det må vi gøre, og det gør vi!
Kandidatforbundet har udtalt, at der er mange problemer i samfundet, som bør løses, og således at blot nogle af dem bør kunne løses i 1997. Jeg mener, at jeg på vegne af landsstyrekoalitionen skal udtale følgende: landsstyret har ønsket en erhvervsudvikiling, og man har afsat en bevilling på 30 mio. kr til ekstraordinære renoveringsarbejder, der er byggeri af 428 boliger i 1997, og det er første gang, der er bygget så mange. Hvad angår børnenes tarv da har man initiativer omkring børnetilskuddene, og der er også initiativer omkring barselsorlov, hvor man forlænger med en uge i 1997 og yderligere 2 uger i 1998 og 1999. Men alle de initiativer er ikke tilstrækkelige. Vvore indtægter fra skattteprovenuet er steget, og nogle af de tiltag, som jeg har nævnt, vil få indtægterne til at stige yderligere.
Landsstyrekoalitionens politik vedrørende udlandsgælden er, at den skal vi også betale. Det er så min kommentar til kandidatforbundet. Dette er bl.a. nogle af de initiativer, vi har taget for at løse nogle af samfundsproblemerne.
Til slut skal jeg udtale, at både Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet er tilfredse med alle disse initiativer, og til slut skal jeg give den tak, der givet til vore ansatte, videre.
Jonathan Motzfeldt, Siumut
Vi ønsker også fra siumutgruppen at give udtryk for en stor tak til landsstyret, Landstinget og ikke mindst til Finansudvalget for et afbalanceret forslag til finanslov for 1997. Loven afspejler en række omprioirteringer af opgaverne i det grønlandske samfund uden at fjerne de opringelige planer, men med en henvisning til nyvurderinger, nye muligheder i teknikkens eller i økonomien begrænsninger eller større evner såvelt lokalt som centralt. Her tænker vi specielt på den videre planlægning i det yderst tiltrængte ekstra boligbyggeri og renoveringer af gamle bygninger både indenfor familieboliger og offentlige bygninger, skoler med mere. I øvrigt har vi bemærket, at en ny miljøplan er under opsejling allerede fra næste år, og denne planlægning forstærkes og igangsættes i samarbnejde med de grønlandske kommuner.
For det grønlandske samfund, for familien og barnet i det grønlandske hjem mærker vi også forbedringer i den kommende tid. Det er positive bidrag til, at familien i Grønland kan hente større og bedre økonomisk støtte fra det offentlige, når behovet herfor forelægger, ligesom konsolidering af videreuddannelse nu kan suppleres med f.eks. præsteuddannelsen i samarbejde med Illisimatusarfik .Vi føler, at vi har været med til at tage beslutninger, der fremfor nogle andre skal medvirke til at stabilisere vores hovederhverv, fiskeri og fangst.
Med udsigt til et virkeligt skred i olieefterforskning er vi på vej til muligivs århundredets største beslutning i vort land. Olieindustriens indmarch til vores snehytter, samtidig med at vi må konstatere, at turistindustrien i høj grad bliver tilgodeset sammen med andre tiltag i folks mobilitet fra by til bygd, fra by til by og fra distrikt til distrikt. Alle disse ting sammenholdt med en god likviditet i Landskassen tegner efter vores opfattelse til en god finanslov for 1997. Endnu en gang tak til jer allesammen.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit
Som medlem af Finansudvalget så kan man godt sige, at det er lidt hårdt sagt, at betegne de drøftelser, vi har haft i Udvalget, som krig. Det skal jeg undskylde overfor formanden. Du har ret i, at vi ikke behøver at kalde dem for krig, men det er trods alt nogle hårde debatter, vi har haft, og selvom jeg ikke er økonomisk uddannet, så ved jeg, at det overskud, der er i forbindelse med behandlingen af TB 2/1996, det har også grundlag i, at KNI har tilbagebetalt sin gæld til Landskassen på en hurtig måde, men det plejer også at have udgangspunkt i, at man ikke fuldfører samtlige anlægsopgaver, men det sidste har man ikke ændret på i forbindelse med 1997.
Driftreserven har vi måtte ændret med et beløb for også at have råd til at ændre forretningsordenen, til hvilket vi har måtte give en ekstra bevilling på 7,4 mio. kr. Royal Arctic Lines tilskud til godstransport er forhøjet fra 16 % til 18,13 %, og for at få råd til projekteringen af skolen i Kangillinnguit, har vi måtte tage midler fra KNI-Pilersuisoq, og for at få råd til at få yderligere tilskud til rejeindhandlingen, har vi også måtte tage midler derfra - og også under hensyntagen til, at vi må regne med, at ECU´en bliver revalueret.
Men det hele set under et vil jeg trods alt takke for det gode samarbejde, vi har haft, og endnu engang tak til medarbejderne, fordi de altid altid har lettet arbejde for os.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Selvom vi udtrykker nogle ønsker, får vi dem ikke altid opfyldt, det gælder alle steder.
Talerstolen her bliver ikke alene brugt til positive udtalelser, vi har ikke altid været enige, og det er også helt på sin plads, men for de fleste vedkommende har vi altid kunnet mødes et eller andet sted til gavn for det grønlandske samfund - det er den største glæde, der er.
F.eks til det lovforslag, som vi nu skal vedtage, der er f.eks. bevilliget midler til forebyggelse, som også vil være til gavn for mange medborgere, som har problemer med både spiritus og rusmidler, og disse ting rammer jo mange familier. Uden at påpege hver enkelte ting, så vil jeg gerne sige tak til Finansudvalget for det veludførte arbejde. Og tak til medarbejderne i Økonomidirektoratet for, at det omfattende arbejde er blevet overskueligt for os, selvom det måske har bevirket travle perioder for os medlemmer, men tak til jer allesammen.
Mødeleder:
Og nu skal vi til at foretage foretage en afstemning. Der har været 17 ændringsforslag, og der er ændringsforslag 95 og 96, der vedrører Landstingets arbejde, og direkte sagt, så er der ingen henstillinger, og til og med ændringsforslag 111 er der afgivet med enighed, og derfor vil jeg gerne foreslå, at vi stemmer om dem med forslaget som helhed. Dem, der går ind for lovforslaget i sin helhed for 1997, bedes rejse sig. 30. Det er samtlige tilstedeværende Landstingsmedlemmer, der er gået ind for forslaget.
Og dermed er Finanslovsforslaget for 1997 vedtaget.