Dagsordenens punkt 13-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 13-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 1. oktober 1996

Forslag til landstingets Finanslov for 1997

Der er fremkommet nogle forslag fra landstingsmedlemmerne, og disse medlemmer, der har fremsat forslag, skal fremsætte deres forslag, inden landsstyremedlemmet for økonomi og boliger kommer med sine bemærkninger. Jeg går ud fra, at I kan forkorte fremsættelsen af jeres forslag.

Anders Andreasen, Siumut:

Mit forslag går ud på, at der anlægges minihaller i Kuummiut og Kulusuk. Det er med henblik på, at man kan få det indarbejdet i finanslovsforslaget, således at Kuummuit bliver indarbejdet i 1998, og Kulusuk bliver indarbejdet i 1999. Jeg henviser til mit forslag, som er omdelt.

Ruth Heilmann, Siumut:

Jeg har fremsat forslag om oprettelse af et alderdomshjem i Kangaammiut. Vi har fremsat forslaget allerede i 1993, og beboerne i Kangaammiut har også et ønske om, at det bliver realiseret. Den største bygd, Kangaammiut, har behov for, at der bliver etableret et alderdomshjem. Ligesom i alle de andre kommuner er antallet af de ældre stigende i Maniitsoq kommune. Man kan også forestille sig, at de ældre vil have større og større behov. Vores alderdomshjem i Maniitsoq er af ældre dato, selvom det for kort tid siden blev moderniseret. Det mangler et stort værksted, fordi man har været nødsaget til at bruge samtlige værelser grundet pladsmangel. Det er på tide, at man etablerer et alderdomshjem i Kangaammiut.

Hans Enoksen, Siumut:

Jeg har fremsat forslag om, at der laves en mini-idrætshal i Kangaatsiaq. Som bekendt er anlæggelse af denne minihal udskudt i de seneste år. Kangaatsiaq har en befolkning på omkring 650 - 700, og fritidsmulighederne er meget begrænsede. Der er ikke noget for børn og unge og ældre i fremtiden. Hvis vi skal give dem gode muligheder, skal minihallen bygges snarest muligt. I disse år er sundt liv - Inuunneq Nakuunneq o.s.v vort motto, og befolkningen opfordres til at få gavn af det. Dette er naturligt og skal støttes. Og der er et stort behov herfor i Kangaatsiaq. Med disse korte bemærkninger har jeg fremsat mit forslag i håb om, at partierne ville kommentere det. Tak!

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Jeg har fremsat et forslag om, at man udvider det stagnerende boligbyggeri i Qaqortoq kommune. Qaqortoq by er under udvikling, og det er en central by, som man ikke kan gå uden om. Jeg indstiller til mit forslag, at det bliver vurderet på ny.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:

Jeg har fremsat forslag om forbedring af forholdene i skolerne i Saqqaq og Qeqertaq. Under bygdeudviklingsudvalgets besøg konstateredes, at undervisningslokalerne langtfra er tilstrækkelige, og jeg håber, at jeg med mit forslag kan være med til, at de bliver forbedrede. Det har vist sig, at der er stor klasselokalemangel, bl.a. bliver bibliotek benyttet til klasselokale. Jeg håber, at mit forslag bliver støttet.

Derudover har jeg forslag om, at der afsættes midler til et forsamlingshus i forbindelse med byggeri af et servicehus i Qeqertaq. Som bekendt skal man opføre et servicehus i Qeqertaq i år, og i det oprindelige forslag var der forsamlingshus, men det er sløjfet. Det skal også nævnes, at forsamlingshuset i Qeqertaq nedbrændte i 1993, således at Qeqertaq-indbyggerne ikke har nogen mulighed for et samlingssted. Jeg håber, at mit forslag bliver bakket op.

Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

Ligesom Hans Enoksen har jeg påpeget, at der igennem en årrække har manglet en minihal i Kangaatsiaq, hvor man ikke har afsat nogle midler til det. Andre bygder har fået disse. Kangaatsiaq kommune har ikke fået en minihal, og det er ikke godt for befolkningen. Vi ved, hvor sund idrætten er som beskæftigelse om vinteren. Derfor er det nødvendigt, at Kangaatsiaq får en idrætshal. Den mangles nemlig i byens udvikling. Forsamlingshuset, der ikke er så stort i forvejen, er ikke stort nok i dag. Derfor foreslår jeg, at der gives bevilling til Kangaatsiaqs idrætshal i 1997.

Mikael Petersen, Siumut:

Først er jeg glad for, at mine 2 forslag vedrørende udvidelse af skolevæsenet er medtaget.

Det første vedrører udvidelse af Edvard Kruses Atuarfia i Uummannaq. Udvidelsen af skolen i Uummannaq er blevet nødvendig p.g.a. stigende antal elever. I dag er der behov for yderligere 5 undervisningslokaler i skolen i Uummannaq, ligesom der er behov for andre anlægsarbejder. Derfor foreslår jeg, at man afsætter midler i 1997 og i de næstfølgende år.

Udvidelse af Saamup Atuarfia i Nuugaatsiaq har været ønskeligt i en årrække. Forslaget har været fremsat, men der har aldrig nogensinde været afsat nogle midler til det. Flere af landstingsmedlemmerne har set det, og det er meget utidssvarende, og der er også behov for andre anlægsarbejder. Der er således behov for udvidelse af budgettet i 1997.

Knud Sørensen, Landstingsformand:

Og landstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger fremsætter forslag til landstingsfinanslov for 1997.

Daniel Skifte, Atassut:

Jeg fremlægger hermed på vegne af landsstyret forslaget til landstingsfinanslov for 1997 med tilhørende bilag og budgetbidrag. Lovforslaget indeholder som det første forslag til bevilling af indtægter og udgifter, som det andet forslag til tekstanmærkninger og endelig som det tredie forslag til normering af tjenestemandsstillinger.

Landsstyrets forslag til landstingsfinanslov for 1997 og budgetoverslagsårene 1998-2000 er udtryk for en fortsættelse af den økonomiske politik, som blev fastlagt i aftalen om landsstyresamarbejde mellem Siumut og Atassut, og som blev udtrykt i finansloven for 1996.

Finanslovsforslaget for 1997 kan sammenfattende karakteriseres ved:

For det første en afbalanceret finans- og gældsafviklingspolitik, der skal sikre en fortsat stabilitet i de økonomiske rammebetingelser for den samfundsøkonomiske udvikling.

For det andet erhvervs- og strukturforbedrende initiativer med henblik på at sikre en langsigtet vækst i indkomstgrundlaget.

For det tredie en solidarisk velfærds- og beskæftigelsespolitik.

Budgetforudsætninger

Den grønlandske økonomi har i de senere år været præget af forholdsvis positive konjunkturer, som sammen med den førte finanspolitik har muliggjort en fortsat afvikling af Landskassens gæld til omverdenen. Det har i sig selv forøget den samfundsøkonomiske handlefrihed.

Set i lyset af, at Grønlands samlede gæld stadig er betydelig, og at der ikke er udsigt til yderligere fald i det internationale renteniveau, er en fortsat planmæssig afvikling af Landskassens gæld afgørende for at sikre, at rente- og afdragsbetalingerne til udlandet ikke kommer til at bremse den begyndende vækst, der nu er i den økonomiske aktivitet.

Landsstyrets finanslovsforslag udviser et DAU-overskud på knap 35 mio. kr. i 1997 og 1998 og på godt 88 mio. kr. i 1999 og 2000. Disse overskud skal ses i sammenhæng med landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov 2 for 1996, hvori det foreslås at forøge overskudsmålet for 1996 med 120 mio. kr. til i alt 363 mio. kr. På grund af det store overskud i 1996 kan der således ske en lempelse af overskudsmålene i 1997 og 1998. Det afgørende element i gældsafviklingspolitikken er ikke overskuddets størrelse i det enkelte år, men at der vedvarende er overskud, som muliggør afvikling af gælden.

Landskassens indtægter er for perioden 1997-2000 budgetteret på et stort set uændret niveau i forhold til tidligere år. For så vidt angår skatterne foreslås landsskatten i 1997 fastholdt på 11 %. Bloktilskuddet fra den danske stat udgør i 1997 2.512 mio. kr.

Finanslovsforslagets driftsudgifter er især påvirket af et betydeligt udgiftspres som følge af befolkningsudviklingen. Dette vil jeg vende tilbage til senere.

Erhvervsfremme

Det grønlandske samfund er i gang med en langvarig omstillingsproces, hvor der skal være andre bærende erhverv til at supplere fiskeriet. Udover en fortsat udvikling af fiskerierhvervet prioriterer landsstyret derfor en fortsat udvikling af råstof- og turismeerhvervene.

Landsstyrets vækst- og erhvervsfremmende politik tager primært sigte på at forbedre rammevilkårene for erhvervslivets konkurrence- og udviklingsmuligheder. Et vigtigt element heri er fastholdelsen af en afdæmpet pris- og lønudvikling, der gerne skal ligge under udviklingen hos vore samhandelspartnere. Midlerne til en afdæmpet prisudvikling er en fortsat forbedring og billiggørelse af transport-, kommunikations- og forsyningsforholdene, herunder en fortsat udbygning af landingsbanestrukturen. Landsstyret vil i den forbindelse fremlægge redegørelser om trafikstrukturen m.v. her på efterårssamlingen.

Der er i de senere år sket en markant forøget aktivitet i Grønland indenfor råstofområdet. På mineralområdet er antallet af efterforskningskoncessioner således steget til ca. 70 i forhold til ca. 20 for 3 år siden, og også indenfor olie- og gasområdet har efterforskningsselskaberne vist en markant større interesse de senere år.

Blandt råstofkontorets væsentligste opgaver er at sikre og udbygge den kommercielle interesse for Grønland på området, herunder at etablere og sikre kontakten mellem den internationale mineral- og olieindustri og det lokale erhvervsliv. Til dette foreslår landsstyret, at der afsættes godt 26 mio. kr. i 1997. Det er samtidig landsstyrets mål, at der skabes grundlag for, at Råstofkontoret ved udgangen af 1997 kan overtage den daglige forvaltning af området.

På turismeområdet foreslår landsstyret, at der afsættes knap 32 mio. kr. til en videreførelse af aktiviteterne i Greenland Tourism A/S og Santa Claus of Greenland Foundation. Midlerne skal bl.a. bruges til den overordnede markedsføring af Grønland samt en organisering af de forskellige interessepartnere, der er involveret i branchen.

Endvidere foreslås afsat 1,8 mio. kr. til gennemførelse af yderligere undersøgelser omkring udviklingsmulighederne ved skicenteret Apussuit, som besluttet af Landstinget ved 1. tillægsbevillingslov for 1996.

På grund af den stigende aktivitet på råstof- og turismeområdet og behovet for en forbedret affaldsbortskaffelse i vore byer samt omfanget af Grønlands deltagelse i internationale samarbejder er det nødvendigt med en udbygning af Grønlands natur- og miljøforvaltning. Landsstyret ønsker som konsekvens heraf at opbygge et selvstændig miljødirektorat. Det foreslås derfor, at Landstinget ved tekstanmærkning bemyndiger landsstyret til, med godkendelse fra Finansudvalget, at etablere et miljødirektorat i 1997 samt at foretage de dertil nødvendige bevillingsrokeringer.

På fiskeriområdet er det landsstyrets målsætning at sikre det størst muligt vedvarende samfundsøkonomiske udbytte af ressourcerne. Som led heri vil vi på denne samling fremlægge forslag til retningslinier for tildeling af kondemneringsstøtte for den kystnære rejeflåde. Der er i finanslovsforslaget afsat 10 mio. kr. i hvert år til ordningen.

Vi må se i øjnene, at det biologiske ressourcegrundlag for rejefiskeriet er begrænset, og at der er tegn på, at fiskeriet efter hellefisk i Nordgrønland er ved at nå sit maksimum. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes 4,2 mio. kr. om året til undersøgelser af udnyttelsen af arter og produkter, som hidtil ikke er udnyttet kommercielt. Det foreslås endvidere at udmønte yderligere 2 mio. kr. fra erhvervsfremmepuljen til brug for fiskeriundersøgelser.

Landsstyret foreslår således, at der afsættes en speciel pulje til erhvervsfremmende investeringer på 20 mio. kr. i 1997 og 1998 og på henholdsvis 50 mio. kr. og 35,5 mio. kr. i 1999 og 2000. Landsstyret arbejder konkret videre med forslag, som puljen kan udmøntes i. I den forbindelse kan særligt nævnes et forslag om etablering af en støtteordning til hotelinvesteringer til afhjælpning af de begyndende problemer med hotelkapaciteten indenfor turisterhvervet.

Det er landsstyrets mål, at udbuddet af arbejdskraft både nu og på længere sigt skal kunne matche arbejdsgivernes efterspørgsel efter en kvalificeret, veluddannet og konkurrencedygtig arbejdsstyrke. Landsstyret lægger derfor stor vægt på at sikre en fortsat udvikling af udbuddet af relevante erhvervsuddannelser. Indenfor erhvervsuddannelsesområdet regnes der således i 1997 med en aktivitetsstigning på 10 % - som vel at mærke via effektiviseringer og omprioriteringer kan afholdes indenfor et stort set uændret budget i forhold til 1996.

Landsstyret foreslår, at der i 1997 etableres en sprogskole, som i samarbejde med det etablerede undervisningssystem skal tilbyde korterevarende sprogkurser. Skolen skal endvidere varetage den faglige udvikling og koordinering på området, herunder formidling af sprogskoleophold i Danmark og udlandet. Til etablering og drift af skolen foreslås en bevilling på 7,7 mio. kr. i 1997, 5,8 mio. kr. i 1998 og 5,5 mio. kr. i 1999 og 2000.

Velfærdsmæssige forslag

På det velfærdsmæssige område har landsstyret lagt vægt på at sikre en solidarisk velfærds- og beskæftigelsespolitik, som tilgodeser de svagest stillede befolkningsgrupper, og som sikrer gode og trygge rammer for den enkelte familie.

Der bliver flere og flere ældre her i landet. Dette afspejler sig i landsstyrets finanslovsforslag, hvor budgettet til refusion af pensionsudgifter i 1997 er forøget med 22 mio. kr. Det er ligeledes prioriteret at anvende en større del af den samlede anlægsramme på socialområdet til udbygning af ældreinstitutioner.

En anden hovedpost på socialområdet er handicapforsorgen, hvortil der i 1997 er afsat ca. 159 mio. kr. Handicapforsorgen er nu så udbygget, at der stort set ikke sker nedsendelser til Danmark, og hovedparten af de patienter, der ønsker det, er hjemtaget. Der vil dog fortsat være behov for at udbygge handicapinstitutionerne til voksne.

Som jeg nævnte tidligere, er en afdæmpet pris- og lønudvikling et af landsstyrets mål. Ved de seneste overenskomstforhandlinger blev der, bl.a. med SIK, indgået aftale om en årlig lønstigning på 1 %. Senere har det imidlertid vist sig, at forbrugerpriserne i 1995 steg med 1,6 %. For at kompensere for det herved opståede realløntab foreslår landsstyret, at der afsættes et beløb på 25 mio. kr. om året, svarende til godt 0,6 % af det private forbrug. Landsstyret foreslår, at beløbet udmøntes til særlig gavn for børnefamilierne i form af en forbedret børnetilskudsordning.

De foreslåede ændringer af børnetilskudsordningen indeholder en forhøjelse af såvel aldersgrænsen som indtægtsgrænsen samt en forhøjelse af grundbeløbet. Samtidig foreslås en graduering af tilskuddene afhængig af husstandsindkomsten. Med den aktuelle indkomstfordeling vil børnetilskudsordningen efter de foreslåede ændringer omfatte omkring 70 % af børn og unge i aldersgruppen 0-18 år, og den vil resultere i en indkomstforøgelse for en gennemsnitlig børnefamilie på ca. 4 % af husstandsindkomsten efter skat.

Landsstyret vil endvidere på denne Landstingssamling foreslå en forbedring af den nuværende barselsorlovsordning. I finanslovsforslaget er således indregnet øgede bevillinger svarende til, at den fælles orlovsperiode forlænges med 1 uge i 1997. I 1998 foreslås faderens orlov forlænget med 1 uge, og i 1999 forlænges den fælles orlovsperiode med yderligere 1 uge.

Sundhedsområdet foreslås tilført 10 mio. kr., således at det samlede driftsbudget for området er bragt på niveau med forbruget i 1995. Målet hermed er at sikre den fornødne budgetstabilitet til at gennemføre en konsolidering af området, som en forudsætning for på længere sigt at kunne opnå en mere effektiv og rationel drift.

På sundhedsområdet kan jeg også nævne, at der fra 1997 er budgetteret med oprettelse af 3 nye overlægestillinger på Dronning Ingrids Hospital, således at der sker en dublering af stillinger på etablerede behandlingsområder. Oprettelsen af de nye overlægestillinger forventes at reducere antallet af patientnedsendelser til Rigshospitalet.

Indenfor boligområdet foreslår landsstyret, at der afsættes en bevilling på brutto 256 mio. kr. til en fortsat udbygning og forbedring af boligbestanden. Budgettet muliggør, at der i 1997 kan påbegyndes byggeri af 300 nye boliger, mens der i årene 1998-2000 kan blive påbegyndt yderligere i alt 826 nye boliger. Byggeriet af udlejningsboliger vil blive lokaliseret og prioriteret i de områder, der har størst boligmangel. Landsstyret finder det dog samtidig nødvendigt, at en del af boligbyggeriet forbeholdes de ældre og indrettes på en måde, som letter de ældres dagligdag.

For at afhjælpe beskæftigelsessituationen i de enkelte kommuner har landsstyret prioriteret at afsætte 12 mio. kr. i hvert af årene 1997-2000 til ekstraordinær arbejdsløshedsbekæmpelse - det såkaldte mandetimetilskud. Ud af de afsatte midler er 1,4 mio kr. øremærket til beskæftigelsesaktiviteter i bygderne, og der er reserveret godt 1 mio. kr. til mandetimetilskud til opførelse af 26 kommunale selvbyggerhuse. Den samlede beskæftigelseseffekt af de afsatte 12 mio. kr. forventes, med den forudsatte medfinansiering fra kommuner og private virksomheder, at være på mellem 150 og 200 årsværk.

Udover budgetterne til mandtimetilskud og kommunale byggesæt er der i finanslovsforslaget afsat en pulje på 30 mio. kr. hvert år til øvrige beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Puljen er endnu ikke udmøntet, da der pt. pågår forhandlinger med Royal Greenland A/S om mulige beskæftigelsesintensive udviklingsprojekter.

Afsluttende bemærkninger

Sammenfattende vil jeg sige, at landsstyret har forelagt et finanslovsforslag, der efterlever målsætningerne om at sikre en fortsat nedbringelse af vores gæld til omverdenen, at sikre en langsigtet vækst i indkomstgrundlaget og at fastholde en solidarisk velfærds- og beskæftigelsespolitik.

Der er fremsendt 9 forslag fra landstingsmedlemmer til behandling sammen med finanslovsforslaget. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere disse medlemsforslag. Landsstyret vil fremsende sine bemærkninger til medlemsforslagene til Finansudvalget, således at Finansudvalget kan medtage disse i sin betænkning til 2. behandlingen.

Med disse bemærkninger overdrager jeg hermed finanslovsforslaget til behandling i Landstinget og herefter i Finansudvalget med henblik på 2. behandling af lovforslaget i Landstinget den 24. oktober.

Knud Sørensen, Landstingsformand

Og så er det partiernes ordførere. Først Agnethe Davidsen, Siumut.

Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:

Siumut agter at deltage aktivt ved behandlingen af landsstyrets forelagte finanslovsforslag for 1997 med det sigte at sikre stabil økonomi i samfundet samt gode levevilkår for samfundets borgere.

Indledningsvis har vi fra Siumut med glæde konstateret, at finanslovsforslaget for 1997 samt overslagsårene fra 1998 til år 2000 bygger på en videreførelse af de politiske aftaler, der blev indgået i forbindelse med dannelsen af landsstyrekoalisionen mellem Siumut og Atassut.

I forhold til finansloven for 1996 har vi fra Siumut især lagt mærke til følgende punkter:

Der lægges op til DAU-overskud på knap 35 mio. kr. i 1997 og 1998 samt 88 mio. kr i 1999 og år 2000. Det er endvidere landsstyrets mål, at der skal være vedvarende overskud, som muliggør afvikling af udlandsgælden.

Landsstyrenedlemmet for Økonomiske Anliggender nævnte i sin forelæggelse, at Landskassens indtægter for perioden 1997-2000 er budgetteret på et stort set uændret niveau i forhold til tidligere år, og at det er landsstyrets mål, at landsskatten i 1997 fastholdes på 11%.

Dette viser, at der ikke er udsigt til større ændringer i Landskassens forventede indtægter frem til år 2000. Denne omstændighed betyder, at den økonomiske politik i de kommende år må bygge på fordelingspolitiske prioriteringer.

Derfor lægger vi fra Siumut vægt på velovervejede prioriteringer indenfor de lagte økonomiske rammer i forbindelse med viderebehandlingen af finanslovsforslaget.

Erhvervsforholdene

Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på fortsættelse af videreudviklingen af fiskerierhvervet. Vedørende andre erhvervsmuligheder lægger vi fra Siumut vægt på videre animering af den stigende interesse for råstofområdet, ligesom vi lægger vægt på fortsat videreudbygning af turisterhvervet, idet vi er sikkre på, at turisterhvervet vil komme til at bidrage betydeligt til samfundsøkonomien. Derfor er vi i Siumut tilfredse med, at landsstyret arbejder med forslag om etablering af en støtteordning til hotelinvesteringer til afhjælpning af de begyndende problemer med hotelkapaciteten indenfor turisterhvervet. Problemet er allerede nu blevet mærkbart i de vigtigste turisområder, eksempelvis Ilulissat og Tasiilaq.

I Siumut lægger vi vægt på videreførelse af erhvervsudviklingen. Derfor er vi tilfreds med, at landsstyret i finanslovsforslaget også medtager udvikling af relevante erhvervsuddannelser.

Det velfærdsmæssige område

Fra Siumut er vi glade for, at finanslovsforslaget rummer forslag om betydelige forbedringer for børnefamilierne, de ældre og handicappede. Det fremgår klart af forslaget, at landsstyret lægger megen vægt på at anvende en større del af den samlede anlægsramme på socialområdet til udbygning af ældreinstitutioner, ligesom handicapområdet fremstår som en anden hovedpost på socialområdet. Det er med glæde, at vi fra Siumut kan konstatere, at handicapforsorgen nu er så udbygget, at der stort set ikke sker nedsendelse til Danmark, og at hovedparten af patienterne er hjemtaget. Dette vil vi betegne som et smukt resultat Vi skal fra Siumut benytte denne lejlighed til at tilsige vores støtte og vilje til helhjertet medvirken til udbygningen af handicapinstitutioner for voksne.

Vedørende kronens købekraft er varepriserne steget med 1,6 % i 1995. Vi støtter landsstyrets forslag om afsættelse af 25 mio. kr. bl.a. på baggrund af den forannævnte stigning i varepriserne. Dette vil bl.a. resultere i afhjælpning af børnfamilierne gennem forhøjelse af børnetilskuddet. Efter de foreslåede ændringer vil børnetilskudsordningen komme til at omfatte omkring 70 % af børn og unge i aldersgruppen 0-18 år, og man regner med, at den vil resultere i en indkomstforøgelse for en gennemsnitlig børnefamilie på ca. 4 % af husstandsindkomsten efter skat.

Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på, at et barn skal have trygge opvækstvilkår fra fødslen af. Derfor er vi helt enige i landsstyrets forslag om forbedring af den eksisterende lovgivning omkring barselsorlov. Det er jo ganske vigtigt, at et barn fra fødslen af har mulighed for trygt samvær med sine forældre, da dette har meget afgørende betydning for barnets videre opvækst.

Sundhedsområdet

Fra Siumut lægger vi mærke til, at der fra 1997 er budgetteret med oprettelse af 3 overlægestillinger på Dronning Ingrids Hospital, idet dette vil resultere i reduktion af antallet af patientnedsendelser til Rigshospitalet. Men vi har også lagt mærke til, at Landsstyremedlemmet for Sundhedsområdet i går ved åbningsdebatten udtalte, at der er boligproblemer i forbindelse med ansættelse af nye læger. Fra Siumut mener vi, at man må gøre noget ved denne situation, idet det meget vigtigt, at vi kan ansætte det nødvendige antal læger, som gerne vil arbejde heroppe. Vi er glade for, at vi er blevet orienteret om, at byggeri af konsultationslokaler i Tiniteqilaaq er placeret i 1997.

Boligområdet

Et af de alvorligste problemer i vort land er den meget alvorlige boligmangel. Derfor er vi fra Siumut tilfredse med landsstyrets målsætning om konkrete tiltag med henblik på forøgelse af boligbyggeriet.

Og vi skal fra Siumut opfordre landsstyret til at finde muligheder for yderligere boligbyggeri udover det planlagte og fremkomme med forslag i forbindelse med 2. behandlingen af nærværende lovforslag. Ligeledes skal vi bede om at få undersøgt muligheder for yderligere renovering af den eksisterende boligmasse. Renoveringsarbejder skaber jo flere arbejdspladser til gavn for kommunernes skatteindtægter.

Udover renovering af den eksisterende boligmasse skal vi også bede om at få undersøgt mulighederne for tilvejebringelse af flere økonomiske midler til brug for renovering af flere skolebygninger. Vedrørende Narsaq er der således alene foreslået anvendt 700.000 kr. Af hensyn til skolebygninger generelt skal vi derfor opfordre til fornyet vurdring.

Fra Siumut er vi enige i, at der afsættes 12 mio. kr. hvert år til ekstraordinær arbejdsløshedsbekæmpelse. I denne forbindelse skal vi fra Siumut tilsige vores støtte og vilje til at medvirke til bekæmpelsen af arbejdsløsheden - også med henvisning til vore tidligere udtalelser omkring erhvervsudviklingen.

Som supplement til vore udtalelser om skolevæsenet skal vi opfordre landsstyret til konkret at undersøge mulighederne for indførelse af undervisning ved hjælp af EDB i skolerne. I forbindelse med vort lands udvikling mener vi, at det er vigtigt, at man i børneskolen får mulighed for uddannelse via EDB.

Vi skal også opfordre landsstyret til at arbejde hen imod rationalisering af kontorfaciliteterne i bygderne, således at der fremover findes fælleskontorfaciliteter. Det er ikke udtryk for rationalisering, at enhver offentlig myndighed i en bygd har sine egne kontorlokaler. Derfor finder vi det nødvendigt med rationaliseringer, idet vi lægger vægt på smidig betjening af bygdebefolkningen.

Vi skal også opfordre landsstyret til at undersøge mulighederne for afsættelse af midler til vejbyggeri i bygderne. Det er jo almindelig kendt, at der er stort behov for anlæggelse af veje i bygderne, og dette er meget vigtigt af hensyn til produktionsfaciliteterne og renholdelse af bygderne.

Trafikforholdene

Vi skal behandle trafikforholdene særskilt i denne sal senere. Men vi skal ikke undlade allerede nu at opfordre til, Finansudvalget ser nærmere på forslaget om at reducere bevillingen til Grønlandsfly med 7 mio. kr. I forbindelse med de nedadgående billetpriser, udskiftning af materiel, samfundets ønsker om bedre servicering af bygder og yderdistrikter må man afpasse bevillingerne til Grønlandsfly til selskabets vurderinger.

Vi er enige med Landsstyreformandens intentioner om anlæggelse af landingsbane i selve Qaanaaq by. En landingsbane i Qaanaaq vil betyde forbedrede trafikforhold og dermed også forbedrede muligheder for turisme.

Vedrørende forslag fra de enkelte landstingsmedlemmer skal vi fra Siumut vedrørende Jonathan Motzfeldts forslag om boligbyggeri i Qaqortoq henvise til vor bemærkning om afsættelse af flere midler til boligbyggeri, idet vi håber, at Jonathan Motzfeldts forslag kan blive tilgodeset ad denne vej.

Vedrørende landstingsmedlem Ruth Heilmans forslag om opførelse af alderdomshjem i Kangaamiut skal vi bede Finansudvalget om at undersøge mulighederne for finansiering af et sådant byggeri. Vi har erfaret, at Maniitsoq Kommunia agter at afsætte 2,7 mio. kr. i 1997 og yderligere 1,5 mio. kr. i 1998 til formålet.

Forslaget fra landstingsmedlemmerne Hans Enoksen og Malinnguaq Markussen Mølgård om opførelse af en minihal i Kangaatsiaq skal vi også bede om at få undersøgt nærmere i Finansudvalget, idet fritidsmulighederne for fritidsaktiviteter for børn og unge i Kangaatsiaq er meget begrænsede.

Vi skal ligeledes bede om, at man nærmere undersøger finansieringsmulighederne til realisering af de øvrige forslag fra landstingsmedlemmerne inden 2. behandling af nærværende forslag.

Vi vil fra Siumut medvirke aktivt i Finansudvalgets behandling af forslaget samt samtaler partierne imellem i den anledning, med det sigte at forslaget kan vedtages enstemmigt.

Og med disse bemærkninger udtrykker vi vor fulde støtte til finanslovsforslaget for 1997 og foreslår, at forslaget overgives til behandling i Finansudvalget inden 2. behandlingen.

Inden jeg forlader talerstolen, skal jeg meddele, at formanden for Finansudvalget fylder 40 år i dag, og vi ønsker ham tillykke fra Siumut.

Peter Ostermann, Atassut:

Landsstyret har fremsat Landstingsfinanslov for 1997, og det er interessant, og vi kommer med følgende bemærkninger:

Det er kendt af alle, at Atassut altid har lagt stor vægt på stram økonomisk styring, således at vi dermed kan få en stabil økonomi. En stabil økonomi er altafgørende for et samfunds udvikling.

Således som det er konstateret af landsstyret, er der de seneste år sket en betydelig stabilisering af landets økonomi, og det er frugterne af den stabile økonomi, vi nu til en vis grad skal høste til gavn for samfundet.

Dette kan tydeligt ses i landsstyrets finanslovsforslag, der uden skatte- og afgiftsstigninger lægger op til fortsat forbedring af følgende ting: erhvervsudvikling, beskæftigelse, boligbyggeri, børnefamiliernes levevilkår, barselsorlovsbetingelserne, uddannelsesområdet og trafikområdet og en række andre tiltag, der vil fremme den positive udvikling.

Vi må fra Atassut klart tilkendegive, at vi fuldt ud støtter den overordnede politik, der er lagt frem med finanslovsforslaget, og ikke mindst fordi den førte økonomiske politik omfatter en gældsafviklingspolitik, der sikrer fortsat økonomisk stabilitet samt vækstskabende initiativer.

Atassut appellerer til landsstyret om at fastholde den økonomiske og erhvervspolitiske linie, der er lagt frem ved finanslovsforslaget. Det er livsvigtigt for samfundet, at gode og trygge rammer for erhverslivet skabes og fastholdes. Derved baner vi vejen til vækst og investeringslyst i samfundets erhvervsudvikling.

Torskens forsvinden og minevirksomhedens ophør har haft og har stadig alvorlige konsekvenser for samfundet og ikke mindst for lokalsamfundene. Derfor er det godt og klogt, at landsstyret lægger op til fortsat høj prioritering af råstof- og olieefterforskning, turisme og forsøgsfiskeri.

Når vi ser på hele erhvervsudviklingsområdet og de muligheder, der er og kan være for eksisterende erhverv og for etablering af nye erhverv, har vi i Atassut den holdning, om det ikke er på tide, at man ud over råstofloven etablerer mere ensartede og mere vækstfremmende rammer.

Etableringen af Sulisa A/S var det første rigtige skridt i retning af vækstskabende erhvervsudvikling. Det næste vigtige skridt må være, at Sulisa A/S og ESU-ordningen slås sammen, således at erhvervsudviklingen kan få gavn af de gode og favorable betingelser, som ESU-ordningen omfatter. Og hvis dette kan kædes sammen med det af Siumut varslede forslag om nedsættelse af selskabsskatten suppleret med nedsættelse af udbytteskatten, så vi det helt sikkert give bingo for erhvervsudviklingen.

Atassut skal anmode Landsstyret om at overveje den foreslåede konstruktion og få belyst, hvilke justeringer og ændringer der skal til. Det er vigtigt for Sulisa A/S, at det gøres mere synligt og til en vigtig faktor for erhvervsudviklingen.

En sådan ordning vil også få positiv betydning for turismeudviklingen, idet det helt sikkert vil sætte skub i ordningen omkring Angallassissartut (outfittere) og virksomheder med mindre overnatningssteder m.v.

Tidsvarende og moderne hotelkapacitet er en afgørende faktor i enhver turismeudvikling. Derfor er det vigtigt, sådan som det er foreslået af landsstyret, at der etableres en støtteordning til hotelinvesteringer - men gælder det kun for den private hotelsektor?

Et andet og meget positivt initiativ, som landsstyret har igangsat indenfor erhvervsudvikling, er etablering af erhvervsfora i kommunerne Avernersuaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik. Et sådant initiativ vil helt sikkert styrke erhvervsudviklingen i de nævnte områder.

Nu er det sådan, at der faktisk i alle kommuner på Vestkysten er etableret erhvervsråd, der positivt og målrettet arbejder på erhvervsudviklingen i deres respektive kommuner. Hvis gode initiativer kan føres ud i livet til gavn for samfundet, er der efter Atassuts opfattelse behov for koordinering og samarbejde i regionerne, hvorfor Atassut skal foreslå, at der etableres regionsvise erhvervsfora med det formål at koordinere og skabe samarbejde i regionerne til gavn for erhvervsudviklingen.

En anden mulighed for erhvervsudvikling findes i byggesektoren. Det er sådan i dag, at mange elementer indenfor byggeriet anskaffes færdige udenfor landet. Der findes i dag allerede firmaer indenfor byggebranchen, der har ekspertise i fremstilling af byggeelementer. En ekspertise der må fastholdes og udbygges. Atassut er ikke i tvivl om, at en koordineret indsats med den private sektor vil betyde mange gode arbejdspladser her i landet.

Fiskeriet i dag er generelt set koncentreret omkring reje- og hellefiskfiskeriet. Dette er stærkt afhængig af verdensmarkedspriserne og resourcerne bevarelse. Det er derfor af største vigtighed, at man nøje følger med i bestandens tilstand, og at kapaciteten er nøje afpasset de TAC'er, der måtte blive truffet beslutning om.

Der foregår intenst hellefiskfiskeri i den nordligste sektor, specielt i Uummannaq og Upernavik distrikter. Det er allerede i dag konstateret, at størrelsen af de hellefisk, der hales op over rælingen, bliver mindre og mindre, så fiskeriet må følges nøje.

Hvilke tiltag har landsstyret taget for at dette fiskeri følges nøje, og for at kuttere og fabrikskapacitet er tilpasset til, at hellefiskebestanden kan bevares fremover? Hellefiskfiskeriet i de nordlige distrikter har revolutionernet livet og udviklingen. Derfor er det meget vigtigt, at bestanden bevares for eftertiden.

De advarselssignaler, vi allerede i dag kan se, pålægger os, at vi snarest igangsætter bevaringsforanstaltninger i form af et generelt forbud mod benyttelse af sænkegarn som trawlfiskeri efter hellefisk.

Et andet vigtigt område, der bør satses mere på, er fiskeaffaldsproblematikken, der er meget udtalt specielt i nordregionen, hvor der føres intensivt hellefiskfiskeri. Det må være muligt, at der skabes grundlag for udnyttelse af denne ”råvare”.

Forsøgsfiskeri er en meget vigtig faktor i fiskeriets fortsatte udvikling. Igangværende forsøgsfiskeri efter krabber er et godt eksempel på andre fiskearter, hvor der er gode fremtidsmuligheder. I visse regioner er der behov for mere målrettet forsøgsfiskeri med mere faste bevillinger, således at kapacitetsreduktionen i rejekutterflåden med fordel kan overgå til andet fiskeri og dermed bane vej for udnyttelse af andre fiskearter, der i dag ikke udnyttes.

Det er af største vigtighed, at vækstfremmende initiativer fastholdes, og der skabes nye rammer for at få skabt nye arbejdspladser. Der er regioner i syd og nord, der produktionsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt fortsat er stærkt afhængige af bestemte fiskearter. Derfor må skabelsen af nye arbejdspladser få den allerhøjeste prioritet i disse regioner. Vi må og skal arbejde for, at vi aldrig nogensinde står med hænderne i lommen, blot fordi en fiskeart forsvinder.

En anden vigtig faktor, der også kan være med til at sætte skub i erhvervsudviklingen, er vandkraften, der i form af billig energi kan blive en løftestang i fremtidens udvikling. Vi afventer med spænding landsstyrets redegørelse på dette punkt, men vi kan allerede oplyse, at udbygningen af vandkraft har meget høj prioritet hos Atassut.

Livskvalitet spiller en afgørende rolle i vores daglige liv. Mange forhold spiller ind i dette forhold. Det er glædeligt, at landsstyret foreslår, at børnetilskudsordningen og barselsorlovsordningen forbedres, således at børnefamilierne kan få forbedrede økonomiske forhold at leve under. Men hvad med mellemindkomstgruppen? Mange unge og ældre lever under barske økonomiske forhold, da de grundet deres indkomst er afskåret fra støtte fra de offentlige. Der er mange, der er tynget af de meget høje huslejebetalinger, der slet ikke står i forhold til deres betalingsevne. Efter Atassuts opfattelse er der stærkt behov for harmonisering og ujævning på dette område specielt af hensyn til børnene og de unges livskvalitet.

Der er i de seneste år bevilget betragtelige bevillinger til Sundhedsvæsenet, således at der er sket betydelige forbedringer indenfor de fysiske rammer både i byer og bygder. Set alene ud fra denne vinkel er der, som foreslået af landsstyret, ikke behov for yderligere bevillinger - men hvad med personalesiden?

Bedre doublerings- og vikarordningsmuligheder er medtaget i finanslovsforslaget, og det er godt. Men det er fakta, der er akut mangel på uddannede jordemødre. Dette gælder også for uddannet personale i bygderne.

Der er grund til at se på dette forhold med andre øjne, specielt når det gælder boliger i bygderne, da det er en kendsgerning, at dårlige boligforhold og ringe arbejdsforhold i bygderne får uddannet personale til at sige fra, selvom de er interesseret. Atassut skal anmode Finansudvalget om i sit videre arbejde at være opmærksom på dette forhold.

Der sker en rivende udvikling indenfor uddannelsesområdet, og de nye tiltag, som landsstyret foreslår i sit finanslovsforslag, er hjertelig velkomne. For uddannelse og atter uddannelse er vejen frem også for livskvaliteten, men mest for vort samfunds videre udvikling.

Flere og flere unge finder vejen til uddannelsesstederne, også i udlandet. Det et godt tilbud for ungdommen, og vi har alle mulige grunde til at være tilfredse. Men den kommunale skole har et problem - det er pladsen. Hvis der ikke gøres noget på dette område, går det ud over børnene - også over lærerne.

Det må være muligt at finde midler til at forbedre forholdene, der hvor de har de største problemer. Det må være muligt at prioritere således, at uddannelesområdet tilføres midler til dette formål.

Lærersituationen i bygderne kræver også en løsning, specielt på boligområdet, idet det har vist sig, at boligforholdene kan spille en afgørende rolle for, at uddannet personale vil søge til bygderne. Vi må af hensyn til børnene finde en løsning, og Atassut skal anmode landsstyret om at overveje genindførelse af øremærkede boliger til uddannet personale i bygderne, således at bygderne i større grad kan få tilført uddannet personale.

Den længe ventede tilstandsregistrering af skolevæsenets bygningsmasse er nu færdig. Atassut forventer en nærmere orientering om dette forhold.

Forbedrede bygningsmæssige forhold vil helt sikkert forbedre skolevæsenets daglige virke, men vi må ikke glemme, at der også er stærkt behov for større bevågenhed for børnenes og de unges fremtidsmuligheder.

I de senere år er der i bygderne sket en meget positiv udvikling og forbedring indenfor bolig-, erhvervs- og sundhedsområderne og indenfor andre vitale områder, der er vigtige for bygdernes fortsatte udvikling. Men et vigtigt område er blevet svigtet, og det er vejene i bygderne. Selvom der i mange bygder selvfølgelig er etableret gode vejforhold, er der generelt set alt for dårlige veje - et forhold, der visse steder hæmmer en positiv udvikling. Der er her behov for en særlig indsats, hvis forholdene skal blive bedre indenfor en overkommelig tidshorisont. Atassut skal anmode landsstyret om, i samarbejde med KANUKOKA, at finde frem til en ordning, der er til gavn for alle parter, idet bedre vejforhold også har væsentlig betydning bl.a. for affaldsbortskaffelse.

Før anlægsplanerne nedfældes som regulære planer, foregår der omfattende forarbejde med at få tingene til at passe sammen, men det er ligesom der mangler noget i forhold til kommunerne. Atassut skal anmode landsstyret om, i samarbejde med KANUKOKA, at finde frem til en model, hvor kommunerne indgår i planlægningen på et tidligere tidspunkt, således at mange misforståelser kan blive undgået.

Det er ikke kun bygderne, der har problemer med affaldsbortskaffelse - det er også et problem i byerne. Nuup kommuunia har i sin tid løst dette problem med en forbrændingsanstalt, og har vist at det kan løses - endda med succes - men det kræver kapital af en vis størrelse, omend behovet for et sådant anlæg kan være forskellig fra by til by.

Vi er bekendt med, at landsstyret arbejder på at løse dette problem i samarbejde med Rigsmyndighederne, og ser frem til en løsningsmodel - måske et pilotprojekt, og det skal bemærkes, at der er kommuner, der er parate til at deltage i et sådant pilotprojekt.

Landsstyret har i de senste år med held arbejdet på at holde omkostningerne i ro med omkostningsdæmpende foranstaltninger til glæde for befolkningen og for erhvervslivet. Det er positivt og må fortsætte.

Vi har for nogle år siden i forbindelse med etableringen af Nuuk Imeq A/S etableret et retursystem med flasker - et system, der har gavnet miljøet enormt, og et retursystem, der skal fastholdes.

Men systemet med de nuværende flasker er meget pladskrævende og meget dyrt - også dyrt for forbrugerne. Da det nu er muligt med et retursystem med dåser, der ikke er så pladskrævende og dermed også billigere i fragt, skal Atassut anmode landsstyret om at overveje nye muligheder, således at forbrugerne også kan gå gavn af billiggørelse på dette område.

Vi er bekendt med, at landsstyret arbejder med et forslag om pensionsopsparing - et tiltag, der er nødvendig i en tid, hvor det offentliges forpligtelser på pensionsområdet er voksende. Vi ønsker at få oplyst, hvorpå arbejdet beror, og hvilken tidsplan landsstyret arbejder med.

Vi bor og lever i et land, hvis natur er sårbar. Vore produkters salgbarhed er stærkt afhængig af, at vi værner ommiljøet og dermed også naturen. Derfor er det godt, at landsstyret nu satser på at forstærke arbejdet omkring miljø- og naturforvaltningen - et initiativ, som til fulde påskønnes fra Atassut. Vi forventer meget af det nye miljødirektorat og Naturinstituttets kommende virke.

Med disse generelle bemærkninger vil vi endnu engang understrege, at Atassut til fulde støtter landsstyrets økonomiske og erhvervsfremmende politik, der er kernen i det fremlagte finanslovsforslag, og vi får ind for, at finanslovsforslaget overgår til 2. behandling, men at det først behandles i Finansudvalget.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

Ved denne 1. behandling af landstingsfinanslovsforslaget skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi ved vores sædvanlige samarbejde i Landstingets Finansudvalg ser frem til som vanligt at være med til at vurdere landsstyret forslag i et godt samarbejde.

Vi kan se tilbage og konstatere, at resultaterne af vort mere end et års samarbejde i Finansudvalget er et bevis på, at en fungerende samarbejde kan få gode resultater.

Vi er ikke i tvivl om, at vi med henblik på at give borgerne langst kysten de bedst ligelige chancer og livsforhold, vil kunne udforme det nærværende finanslovsforslag på baggrund af Finansudvalgets mange møder med borgerne og deres bygde- og kommunalbestyrelser, uden skelen til regionstilhørsforhold i Grønland, og uden at tænke på om de bor i bygderne eller i byerne.

Det er dog i forbindelse med denne opgave vigtigt hele tiden at indhente meninger og baggrund hos Landstingets andre udvalg, som har andre bestemte ressorter at varetage.

Da det er vigtigt med en grundig prioritering i forbindelse med skolebyggeri, erhvervsudvikling, boligbyggeri, sundhedsvæsenets funktion og meget andet, kan denne prioritering ikke undgås. Det er derfor nødvendigt, at de enkelte landstingsmedlemmer, og ikke mindst de andre Udvalg, til stadighed før Finansudvalget opmærksom på sager, de hver især har interesse i.

Som bekendt har Landstinget efter sidste års valg nedsat en kommission til at reformere det sociale område. Kommissionens vigtigste opgave er at sanere den lov- og ordningsjungle, der er opstået siden Hjemmestyrets indførelse, så de efterhånden mange overlappende love og lignende bliver klarere og mere håndterlige, så man på denne vis kan varetage de interesser, de svageste gruppe i samfundet har brug for, og skaffe de nødvendige midler dertil.

Inuit Ataqatigiit har eller forventet, at vi først efter reformkommissionens færdiggørelse af sit arbejde skulle tage stilling til en samlet vurdering og eventuelt nye tiltag. Men vi kan konstatere, at det alligevel ikke bliver tilfældet, eftersom man allerede i det foreliggende finanslovsforslag for 1997 får ind på enkelte dele af kommissionens oprindelige opgaver. I den forbindelse har vi følgende bemærkninger:

Indledningsvis skal vi dog med tilfredshed konstatere, at de tiltag, vi i vores landsstyrekoalitionsperiode har arbejdet hårdt for med henblik på en lettelse for børnefamilierne, søges rettet ved nærværende forslag.

For så vidt angår boligsikringsordningen samt boligbørnetilskudsordningen er det beklageligt, at man ikke har søgt en samlet ordning for alle former for tilskud til børnefamilierne. Det foreslås således, at der ikke skal ske ændringer i den praksis, hvormed boligbørnetilskuddene tildeles uanset indkomstforhold.

Boligbørnetilskudspuljen for 1997 andrager 31 mio. kr. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit foreslå, at de enten indtægtsgradueres, eller at disse midler skal konverteres over i den eksisterende boligsikringsordning. Vi anmoder om, at Finansudvalget ser nærmere herpå.

Inuit Ataqatigiit mener, at den nuværende maksimumsgrænse på 128.000 kr. skal forhøjes, således at ordningen kommer de mest trængende til gode. Det er ikke et udtryk for en solidarisk ordning, når velhavere med meget høje indkomster og dermed huslejer, nu kan få et boligbørnetilskud svarende til 10 % af huslejen pr. barn. Ved konvertering af midlerne kan man i følgelig grad give de gamle, de nyligt færdiguddannede, mellemindkomstfamilierne og SIK-aflønnede en mærkbart og tiltrængt levevilkårsforbedring.

I denne forbindelse skal vi samtidig henvise til vore tidligere udtalelser om ændring af byrdefordelingen på de nuværende 60 % til kommunerne og 40 % til Hjemmestyret. Vi skal opfordre Finansudvalget til at undersøge og nærmere vurdere en eventuel ombygning af byrdefordelingsnøglen.

Vi skal endvidere anmode om, at man også vurderer Hjemmestyrets eventuelle fremtidige fulde dækning af pensionsudgifterne til de gamle og andre former for pension. Det er en almindelig antagelse, at de fleste nævnte pensionister modtager pensionen med tilfredshed. Imidlertid inkluderes mangler og ønsker ikke direkte i pensionen, men må findes på serviceområdet. Kommunernes økonomi sætter snævre grænser for service af de gamle og de handicappede. Inuit Ataqatigiit mener, at det er Hjemmestyrets fulde opgave at sørge for pension og andre overførselsindkomster overalt i Grønland. Man kan udemærkes anvende de midler, den hidtil gældende ordning med kommunernes egen andel på 10 % foreskriver, til kommunernes bedre service af de gamle end hidtil.

Det er ligeledes nødvendigt at give fuld overførselsindkomst til folk, straks de som følge af akut sygdom er trådt ud af arbejdsmarkedet og således er ude af stand til at forsørge deres familier.

Det er meget glædeligt at konstatere, at man langt om længe er ved at forlænge barselsorlovsperioden. Samtidig bør man ved denne ændrings indførelse inddrage fiskere, fangere og husdyrholdere i ordningen. De nævnte erhverere har i lighed med andre aktive borgere også behov i den henseende.

I den forbindelse kommer man i samfundsdebatten jævnligt ind på forældrenes tidsnød i familielivet som følge af arbejdstiden, og det berørtes så sent som i morgenens Godmorgen Grønland. Inuit Ataqatigiit skal derfor foreslå, at arbejdstimerne nedbringes med f.eks. to timer dagligt, dvs. ti timer pr. uge, kompenseret ved det offentliges dækning af den tabte løn, så forældrene kan få bedre tid til at være sammen med deres børn.

De foreslåede 10 mio. kr. til fiskefartøjskondemnering pr. år er langt fra nok. Så længe råvaremanglen gør sig stærkere gældende, og så længe man ikke har indført produktion af alternative råvarer, kan man ikke finde anden slags lettelse for fortøjsejere, samfundet og de berørte familier end at forhøje bevillingerne. Man bør i samarbejde med KNAPK komme til overens vedrørende spørgsmålet om, hvordan bevillingerne skal anvendes, så som forberedelse til omstilling til andre fiskeriformer, ændring af fartøjernes indretning og efteruddannelser.

Uddannelsesvederlagets størrelse har ikke været ændret i flere år. De studerende kan optage et etablerinslån på 10.000 kr., og de kan derudover optage et årligt lån på 6.000 kr. Vi er enige om, at samfundet har brug for at følge med i edb-udviklingen. Derfor er der behov for at give de studerende mulighed for at optage lån til anskaffelse af computere. Man kan forhandle med elevorganisationerne om fastsættelse af lånets størrelse, når man har undersøgt, hvilke systemer der egner sig bedst til uddannelsesbrug.

Man har allerede givet dem, der har mulighed for det, adgangsmulighed til at blive koblet på INTERNET, der kan give næsten ubegrænsede informationer. Dets eksistende prisniveau sætter dog meget snævre grænser for uddannelsernes mulighed for at blive koblet ind på det. Det er nødvendigt at nedsætte prisen både for tilkobling til og for brugen af INTERNET for de uddannelsessteder, der har behov for at anvende nettet.

Vores Ilisimatusarfik kan måle sig med andre universiteter hvad mulighed for højere uddannelse angår. Ilisimatusarfiks fysiske rammer gør det dog meget vanskeligt at få flere uddannelsessøgende optaget der. Lokaliteten udelukker dog i dag en eventuel udvidelse af bygningen, selvom det i finanslovsforslaget kan ses, at driftsbudgettet søges forhøjet. Derfor er vi interesserede i at høre landsstyrets overvejelser om, hvordan de bygningsmæssige problemer skal løses.

Landsstyrets plan om at oprette et miljødirektorat er acceptabel. Man bør dog kunne finde midler til dets oprettelse indenfor de eksisterende bevillingsrammer til Hjemmestyrets administration uden ekstraordinært at forhøje disse. Spørgsmålet er bare, om der findes vilje til at rationalisere de andre administrative grene, og så anvende rationaliseringsgevinsten til det nye direktorat. Apropos hjemmestyreadministrationen, så foreslår vi også en realisering af Landstingets informationsbureau. Vi mener, det er mere rimeligt at flytte de 3 mio. kr., der for 1997 er beregnet til at blive anvendt i landsstyresekretariatets informationsarbejde, til Landstingets Bureau, således at man får mulighed for at viderebringe Landstingets resultater til borgerne, uddannelsesstederne og til andre, der har behov for informationerne.

Ganske vist er spørgsmålet om bygdeveje henvist til behandling senere under samlingen under bygdeudviklingsudvalgets betænkning. Men allerede nu er det os magtpåliggende at udtrykke IAs opfattelse af nødvendigheden af, at finansieringen af disse bliver radikalt ændret.

Som en nation, der i hovedsagen baserer sin eksistens på søfart og fiskeri, har vi netop samlet alle søfartsrelaterede uddannelse under et - nemlig i Paamiut.

Beklageligvis røg øvelsesskibet Naleraq i kølvandet af denne omorganisering - det er efter vores mening en ikke særlig gennemtænkt disposition. Vi vil anmode landsstyret om, at det undersøger den løsning med øvelsesskib, som man praktiserer på Færøerne. Efter sigende har man der indgået en driftsaftale med politiet, som så efter nøje aftalte præmisser har dispositionsret til øvelsesskibet til redningstjenesten. Mangel på fartøjer til redningstjenesten er mindst lige så udtalt herhjemme. Så den nævnte mulighed fortjener at blive efterprøvet.

Under sidste års finanslovsbehandling blev løsningen af vandforsyningsproblemet i Nanortalik udskudt til 1997 - nu foreslår landsstyret, at bevillingen udskydes yderligere til 1999-2000. Dette kan ikke accepteres. Nanortalik har i forvejen en fiskefabrik, men så længe vandforsyningsspørgsmålet er så usikkert, bliver der ikke igangsat en eventuel udbygning og forbedring af fiskefabrikken. IA foreslår, at problemet bliver løst i 1997. Det bevillingsmæssige kan bl.a. forsøges klaret ved at sammenholde spørgsmålet her med de planlagte investeringer i 80 mio. kr.'s klassen til kajanlæg i to islægsbyer, som jo ikke kan besejles i 8 af årets måneder.

Blandt andet i forbindelse med udviklingne af turismen foreslår vi, at andre muligheder for sommerskisportssteder, blandt andet i Sisimiut, Narsaq og Tasiilaq, undersøges. Nu fokuserer man jo alene på Apussuit som mulighed. Nævnte alternativer har den fordel at lokaliteterne er i nærheden af eksisterende byer med dertil hørende infrastrukturelle faciliteter. Spørgsmålet har allerede været nævnt ved en af Finansudvalgets tidligere betænkninger.

Muligheden ved Sisimiut ligger i nærheden af en mulig placering af et fremtidigt vandkraftanlæg. Så det er nærliggende, at muligheden som et sommerskisportssted bør vurderes med tanker om vandkraftanlæg. I forbindelse med de påtænkte investeringer til erhvervsfremme på over 100 mio. kr., som først og fremmest er tiltænkt at gå til hotelinvesteringer, skal vi opfordre til, at man tilgodeser det allerede eksisterende i form at outfittere, bådejere, vandrehjemsejere, teltcamper- og hyttecampejere. Det er en spirende deltagelse af hjemmehørende der her er tale om. Endvidere er det kendt, at de fleste turister kommer for at være ude i naturen. Derfor bør mindst halvdelen af den påtænkte investering øremærkes til disse udøvere af turistmeerhvervet.

Afslutningsvis skal vi vende tilbage til spørgsmålet om børnetilskudsordningen. Prisudviklingen har som nævnt været større end den indgåede lønforbedring i perioden. Det vil man råde bod på ved forbedring af børnetilskudsordningen. Dette er glædeligt ikke mindst på vegne af småbørnsfamilierne, men desværre er andre borgere uden småbørn ikke tilgodeset af denne ændring. Det drejer sig om SIK-medlemmer eller aldersrentenydere. Finansudvalget opfordres til at finde en retfærdig løsning af dette spørgsmål.

Vi skal endvidere med hensyn til Narsaq og boligbyggeriet opfordre til, at man undersøger mulighederne blandt andet omkring Inuili.

I øvrigt tilslutter vi os, at de enkeltes medlemmers forslag er henvist til finansudvalgsbehandling. Vi har bemærket, at det igen er børneskoleområdet, idrætshalinvesteringer og forbedringer af alderdomshjem, som udgør hovedparten af medlemsforslagene. Med disse bemærkninger skal jeg henstille til at vore fremførte synspunkter bliver behandlet i Finansudvalget.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Akulliit Partiiats bemærkninger har jeg opdelt i flere overskrifter. Først de overordnede mål for vores Finanslov, så uddannelse, boliginvesteringer, præventivt arbejde, servicekontrakter og endelig ensprissystemet.

Akulliit Partiiat har med interesse gennemgået landsstyrets AForslag til Landstingsfinanslov for 1997" med tilhørende bilag og oplysninger. Generelt kan vi konstatere, at landsstyret fortsat vil budgettere med overskud på Finansloven, hvilket vi i Akulliit Partiiat er helt tilfreds med.

Og før vi fra Akulliit Partiiat vil kommentere de enkelte elementer i finanslovsforslaget, så vil vi koncentrere os om at kommentere forudsætningerne for forslaget, som kommer til udtryk i de generelle bemærkninger til forslaget.

De overordnede mål for vores Finanslov

Vi kan fra Akulliit Partiiat side støtte udviklingen af det grønlandske erhvervsliv, således at vi her i landet frigør os fra afhængigheden af fiskeriet som indtægtskilde. Vi skal skabe nye indtægtskilder, som kan øge vores robusthed overfor udefra kommende ændringer med indflydelse på vores økonomi.

Vi er derfor i Akulliit Partiiat enige i det synspunkt, at det centrale element i vores økonomiske politik skal være en fokuseret udvikling af vores erhvervsliv, og vi vil i Akulliit Partiiat gøre vores til at sikre, at landsstyret vil blive holdt fast i denne forudsætning. Kun gennem en udvikling af vores erhvervsliv kan vi gøre os mere uafhængig af bloktilskuddet, og det er for os i Akulliit Partiiat et vigtigt mål at have på langt sigt. Vi skal ikke glemme, at vi kun kan forøge vores forbrug og levestandard, hvis vi også forøger vores indtægter eller formindsker vore omkostninger ved at tænke anderledes og evt. ændre de nuværende strukturer - f.eks. trafikstrukturen - så den bliver mindre omkostningskrævende men mindst med et uændret serviceniveau.

Vi i Akulliit Partiiat glæder os over, at vore bemærkninger til den politisk-økonomiske redegørelse i foråret 1996 for en stor dels vedkommende er blevet indarbejdet i finanslovsforslaget. Dette gælder specielt vore ønsker om en fortsat nedbringelse af udlandsgælden og en stabilisering af skattetrykket.

Desuden er vi glade for, at vore tidligere bemærkninger om en ændring af ensprissystemet til et maksimalprissystem nu anvendes af flere virksomheder (bl.a. Nukissiofiit og Grønlandsfly). Jeg vil senere vende tilbage med vores bemærkninger til ensprissystemet og problemerne afledt af dette system.

Herudover har vi specielt på uddannelses- og boligområdet ønsket en opprioritering af disse områder.

Uddannelse

På trods af, at finanslovsforslaget i den nuværende form forøger aktivitetsnivauet med 10 % til de samme omkostninger som nu, mener vi i Akulliit Paartiiat, at vi bør satse yderligere på uddannelsesområdet. Specielt mener vi i Akulliit Partiiat, at sprogfærdighederne her i landet bør forbedres. Vi i Akulliit Partiiat mener ikke, at spørgsmålet er, om vi skal satse på grønlandsk, dansk, engelsk eller et andet sprog. Svaret er, at vi skal satse på både grønlandsk, dansk og minimum engelsk.

Boliginvesteringer

Vi i Akulliit Paartiiat mener, at boligsituationen her i landet er en tikkende bombe under vores samfund. Der er fortsat lange ventelister for at få en bolig, og der er rekrutteringsproblemer for visse faggrupper, hvis der ikke kan stilles boliger til rådighed.

Vi er i Akulliit Paartiiat overbeviste om, at de negative effekter af boligmanglen medfører sociale problemer hos de familier, hvor voksne børn må bo hjemme hos deres forældre - det giver en mindre mobilitet på arbejdsmarkedet og en række ulemper for udviklingen af vores samfund.

Samtidig tror vi i Akulliit Paartiiat, at der er et efterslæb forstået på den måde, at vedligeholdelsen af den eksisterende boligmasse ikke har været tilfredsstillende de sidste mange år. Vi risikerer dermed at blive tvunget til at øge anlægsinvesteringerne voldsomt på dette område i løbet af få år. Lad os undgå denne situation ved at opprioritere dette område nu. Vi er i Akulliit Paartiiat overbeviste om, at investeringerne på boligområdet vil have præventive virkninger for både sundhedsvæsenet og for indsatsen på socialområdet.

Præventivt arbejde

Med hensyn til det præventive arbejde mener Akulliit Paartiiat i øvrigt, at der stadig fokuseres for meget på at behandle symptomer i stedet for at forebygge.

Servicekontrakter

Det fremgår ikke af finanslovsforslaget, hvad Hjemmestyret får ud af servicekontrakterne med de forskellige virksomheder, specielt KNI-Pilersuisoq og Grønlandsfly. Vi kan i Akulliit Partiiat ikke anbefale at sige ja til servicekontrakterne, med mindre vi får en redegørelse for omfanget af de ydelser, som vil blive leveret fra selskaberne. I den forbindelse vil vi i Akulliit Paartiiat gerne fremhæve, at en diskussion af konsekvenserne af ensprissystemet bør medtages i forhandlingerne om servicekontrakterne mellem Hjemmestyret og selskaberne.

Ensprissystemet

Vores tidligere fremsatte forslag om maksimalpriser benyttes nu permanent af flere virksomheder og er nu ved at blive en del af landsstyrets politik. Det er vi i Akulliit Paartiiat glade for.

Vi er i Akulliit Paartiiat overbeviste om, at ensprissystemet forhindrer en kontrolleret og bæredygtig vækst i vores samfundsøkonomi. Derfor er det Akulliit Paartiiats synspunkt, at vi må gøre noget for at rydde denne forhindring for en udvikling af vores erhvervsliv af vejen.

En måde at bevæge sig væk fra ensprissystemet er at fastsætte politisk bestemte maksimalpriser for ydelser såsom energi, transport o.s.v. og herefter refundere forskellen mellem en markedsbestemt pris og maksimalprisen direkte til den enkelte borger eller virksomhed, i stedet for at lade virksomhederne være fordelingspolitiske redskaber ved brug af ensprissystemet.

Vi skal ikke føre fordelingspolitik gennem virksomhederne, hvis vi vil skabe en gennemsigtig økonomi for dem. Vi skal ikke skjule skatter gennem en videreførelse af enspriserne, men gøre forskellene synlige og herefter beslutte os til, hvordan vi vil håndtere de forskelle, der er i vores samfund i dag.

Lad mig understrege, at jeg hermed ikke siger, at vi skal undlade at støtte de områder, hvor omkostningerne ved en opretholdelse af den nuværende levestandard er højere end det pågældende områdes bidrag til samfundsøkonomien. Vores synspunkt skal således ikke - som det fejlagtig bevidst eller ubevidst er blevet opfattet som flere steder - ses som et ønske om at nedlægge bygder. Målet er derimod at skabe mulighed for en fordomsfri debat om vores fordelingspolitiske mål. Denne debat kan vi kun føre, hvis vi kender den reelle økonomi. Det gør vi ikke i dag p.g.a. ensprissystemet. Misforståelsen af vores synspunkt har været dyr for Akulliit Paartiiat - vi mener dog fortsat, at en synliggørelse af de reelle virkninger af enspriserne er tvingende nødvendig, for at vi kan komme videre.

Akulliit Paartiiat vil derfor foreslå, at Landstinget nedsætter en kommission, som skal have til formål at redegøre for de i dag skjulte fordelingspolitiske overførsler, som generes af ensprisystemet. Vi skal foreslå, at der afsættes midler til dette formål i finansloven for 1997 og i overslagsåret 1998 med henblik på en rapportering i forbindelse med efterårssamlingen i 1998, således at kommissionens arbejde kan medtages i finansloven for 1999.

Med forventning om at vore bemærkninger tages med i det videre arbejde, ser vi frem til den videre behandling af Finansloven.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit med interesse gennemgået finanslovsforslaget for 1997.

Det er min mening, at der er vægtige grunde til at bemærke sig de faldende indtægter og de stigende driftsudgifter de sidste finansår. Derfor må Finansudvalget og landsstyremedlemmet for økonomi være vågen overfor dette problem.

Det er ikke tilfredsstillende, at der er faldende bevillinger til boligbyggeriet, da man er fuldt ud vidende om boligproblematikken. Vi er alle vidende om, at vi ikke kan få opfyldt alle vore ønsker uden videre, men vi er alle også vidende om befolkningens stadige udtrykte ønsker og utilfredshed med bl.a. følgende forhold:

1. Skoleforholdene med ønske om forbedringer i undervisningslokalerne, lærermanglen, kateketmanglen i bygderne, manglen på organister.

2. Sundhedsforholdene, hvor man har lægemangel og lange ventelister, hvor patienter stadig råber op om at blive behandlet.

3. Vanskelighederne for de ældre og de handicappede.

4. Boligmanglen, og i den forbindelse udsættelserne fra boligerne samt boligmanglen for dem, der er under uddannelse og manglen på boliger til lærerne.

5. Fyringerne af personale fra de offentlige arbejdspladser og de nu forekommende problemer ved ansættelse af uddannet hjemmehørende personale.

6. Problemerne i forbindelse med oprettelse af A-kasse her i landet.

7. Manglen på en bedre udnyttelse af de forskellige råvarer her i landet.

8. Manglen på en bedre udvikling af produktionsfaciliteter i bygder, der i forvejen har sådanne og bygder, der har mulighederne.

9. Manglen på udbedring/anlæg af vejene i bygderne.

10. De manglende muligheder for forbedring af boligsikringsrammerne.

Og der kan nævnes mange andre forhold.

Af finanslovsforslaget fremgår det, at bevillingsforslagene til ellers tiltrængte områder er mindre i forhold til foregående år, og at der til trods herfor foreslås større bevillinger til lufthavnsanlæg, uanset at man bør prioritere manglen på undervisningslokaler, boligmanglen og andre foran anførte forhold højere end lufthavnsbyggeriet.

Vi plejer at sige, at børn og unge er landets fremtid. Da landsstyreformanden stillede op til formandsposten til Siumut sagde han, jeg citerer:"Jeg er blevet glad for børn." Citat slut. Var han da ikke glad for børn før den tid? Men såfremt vi skal nære gode forhåbninger til børnene, må vi i det mindste bringe orden i deres skolelokaleforhold, der til dels er blevet alt for ringe.

Lufthavnsbyggeriet bør ikke være vigtigere end børnene, de ældre, de handicappede, førtidspensionisterne eller de patienter, der alt for længe har ventet på den behandling, de har krav på. Derfor vil jeg indtrængende anmode Finansudvalget om, at der bliver overført midler fra lufthavnsbyggeriet til de trængende områder, der er anført her. De mange mennesker, der er blevet udsat og vil blive udsat af deres boliger, vil næppe blive genhuset i lufthavnene, og de børn, der mangler undervisningslokaler, bliver næppe undervist i lufthavnenes faciliteter.

Vi må huske på, at vi bl.a. har lovet at ville arbejde for samfundet og søge at gennemføre befolkningens ønsker og behov. Der er alt for meget, vælgerne bliver lovet under valgkampene. De fleste løfter bliver vanskelige at gennemføre efter valgene, og der er for mange løfter, der løber ud i sandet, især når man begynder at debattere deres økonomiske konsekvenser. Derfor er det på tide at gennemarbejde og gennemføre borgernes vigtigste behov, da vi folkevalgte har pligt som vælgernes eller rettere befolkningens tjenere og til at søge at gennemføre deres ønsker og søge at opfylde deres behov.

Vi skal huske på, at vi ikke skal anse det ærede landsstyre som enevældige herskere, da landsstyret jo skal arbejde på grundlag af, hvad der bliver vedtaget her i salen.

Jeg vil give udtryk for mit ønske om, at Finansudvalget nøje vurderer, om de 10 mio. kr., der er afsat til indkøb af aktier, ikke vil blive anvendt bedre ved at blive overflyttet til områder, som befolkningen har mere behov for. Såfremt de private næringsdrivende skal gives større muligheder, bør Landskassens konkurrerende virksomhed ved aktiekøb begrænses.

De af Landskassen finansierede og drevne virksomheder, der dels er store konkurrenter til de private, er tilstrækkelige. Det er på tide at borgerne, der betaler skat til Landskassen og kommunerne, får større mulighed for medfinansiering. På samme måde som der kan købes værdipapirer gennem bankerne.

Det er i sin orden med KNI's hensigt om at udvikle sin indsats i bygderne, men koncernens ekspansion i byerne, hvor der drives privat næring, bør bremses, såfremt de givne muligheder for det private næringsliv skal fortsætte. Eksemplerne på hvad der sker i byerne kan ikke forsvares, eksempelvis at KNI holdt udsalg på møbler i en by netop den dag, hvor en privat forretning åbnede. Sådanne forhold bør stoppes. Derfor må de midler, der skal anvendes til udvikling af KNI, i stedet anvendes i bygderne, der har store mangler og derfor har et stort behov.

Vi skal huske på, at visse aktieselskaber foreslås at skulle have en ret til at trække på Landskassen på i alt ca. 320 mio. kr. Men det private erhvervsliv har ikke sådanne muligheder, og jeg mener, at sådanne uretfærdige forhold bør rettes op snarest muligt, såfremt konkurrencen indenfor erhvervslivet i landet skal være på mere lige vilkår.

Der er ingen tvivl om, at der med hensyn til landets økonomi og ejendomsretten til undergrunden på sigt, snarligt bør rettes henvendelse til den danske regering, hvor der kræves en forhandling om disse.

Vedrørende beboelsesejendomme i Danmark, som Hjemmestyret har lejet og har forpligtet sig til indtil år 2001, har jeg efterlyst mulighederne for anvendelse af disse for sundhedsvæsenet, for at undgå vanskeligheder med disse ejendomme. Det vil med hensyn til disse boliger være rart at få at vide, om der til dato er foretaget tiltag til gavn for landet med hensyn til disse boliger.

Det er godt med reserver til driftsforhold, men reserver med hensyn til boligbyggeri er vist blevet historie, da der indtil nu har været så store divergenser mellem Hjemmestyrets og kommunernes boliganlægsplaner. Det er nødvendigt og vigtigt, at sådanne vanskeligheder snarest bliver bragt i orden.

Som bekendt bliver landets vigtigste økonomiske faktor, nemlig fiskeriet, nedtrappet på visse områder. Derfor må man bestræbe sig på at intensivere forsøgsfiskeriet på fiskearter, der hidtil ikke har kunnet produceres, samtidig med at man bør søge at få realiseret, at alle former for utilsigtede bifangster i fiskeriet bør kunne indhandles og procuderes, ligesom man gør i Island og på Færøerne. Derfor er det ønskeligt, at de foreslåede bevillinger i den kommende finanslov til dette område bliver forøget. Ved et sådant tiltag vil der kunne banes vej til at opnå, at fiskeindustrianlæggene, der fremover ellers vil få mindre og mindre at arbejde med, i større omfang vil kunne drives mere kontinuerligt.

Med hensyn til Diskobugtområdet er hellefisken i disse år udsat for stor fare. Hellefiskfiskeriet er blevet stærkt intensiveret i de senere år, da begrænsningerne indenfor rejefiskeriet har været med til, at man fisker mere efter denne fisk. Dette har bevirket, at man har fisket og landet langt over, hvad fiskeribiologerne har tilrådet. Såfremt man alene sætter lid til hellefisken som produktionsfisk, og kun fisker efter den, er der ingen tvivl om, at bestanden af hellefisk i Diskobugten kommer i fare, hvorfor det er vigtigt, at det, jeg anførte før, søges realiseret.

Med hensyn til sprogskolen er det en skuffelse, at den på forhånd er placeret i en bestemt by. Som bekendt har Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke flere gange haft møde med Ilulissat kommune som følge af Ilulissat idrætshal - med tilliggende kulturhals - midlertidige lukning i 1995, der bl.a. skete med henblik på at finde fremtidig anvendelse af kulturhallen. Man har i den forbindelse bl.a. nævnt muligheden for anvendelse som sprogskole.

Dengang blev planerne om indretning af Ilulissat kulturhal til sprogskole med tilhørende tegninger afleveret, og Landsstyremedlemmet har været glad for dem. Dengang blev det vurderet, at indretningen og ændringen af kulturhallen til sprogskole ville komme til at koste 4,7 mio. kr. Det kan derfor ses, at det for samfundet vil blive langt billigere at anvende den ellers sjældent brugte kulturhal til nævnte formål i forhold til planerne i dag. Derfor vil jeg anmode Finansudvalget og landsstyret om at undersøge mulighederne for indretning af Ilulissat kulturhal som sprogskole, da der derved kan anvendes allerede eksisterende byggeri og derved spares mange pengemidler i finanslovsforslaget for 1997.

Med hensyn til mine forslag vedrørende bevillinger til anlæg af veje i bygder og renovering af produktionsanlæg i bygder med hellefiskbestand er disse blevet henvist til behandling i forbindelse med bygdeudviklingsudvalgets betænkning. Jeg regner med, at de så efter behandling i Finansudvalget kan blive indarbejdet i finanslovsforslaget. Lige sådan med mit forslag om forbrændingsanlæg i Ilulissat.

Landsstyrets ønske om etablering af et miljødirektorat forstår jeg udmærket, ligesom jeg går ind for, at der ved tekstanmærkning i Finansloven bemyndiger Finansudvalget til ved tillægsbevilling at godkende midler til oprettelse af et miljødirektorat.

Selvfølgelig er der mange gode og støtteværdige forslag i finanslovsforslaget - forslag så som forhøjelse af børnetilskud, forlængelse af barselsorloven, ansættelse af tre overlæger ved Dronning Ingrids Hospital, bevillinger til præsteuddannelsen, at landsskatten ikke stiger samt andre for samfundet vigtige forhold, som man ikke behøver at nævne.

Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at ni forslag fra landstingsmedlemmerne bliver forelagt for og behandlet i Finansudvalget inden lovforslagets 2. behandling.

Lars Karl Jensen, Siumut

Jeg vil blot kommentere et par henstillinger i forbindelse med landstingsfinansloven.

Jeg er glad for, at man i forslaget og i overslagsårene har medtaget projekter, som vi sidste år behandlede under TB 3. I Paamiut er der nogle boligblokke, blok G, D og N, de skal renoveres, og der er bevilget midler til renoveringen.

Hvad angår prioriteringen af anlægsopgaverne er det nødvendigt, at man går hurtigere frem med anlægsopgaverne, men jeg kan ikke lade være med at nævne, at i forbindelse med Finansudvalgets rejse her i februar måned, hvor jeg var med som suppleant, bemærkede vi, at skolen i Narsaq har meget, meget trange vilkår, ligesom en del af skolelokalerne er meget nedslidte. En af medarbejderne nævnte, at et af lokalerne ikke bliver brugt, når det er regnvejr. Det er underligt, at man kan arbejde under sådanne forhold. Derfor indstiller jeg overfor landsstyret, at man i forbindelse med næste prioritering opprioriterer skolen i Narsaq.

Hvad angår vores vigtigste erhverv vil jeg også indstille overfor landsstyret, at det kraftigt støtter midlerne til forsøgsfiskeri. Forsøgsfiskeriet med krabber har vist, at det giver flere indtægter for erhververne, samt at det giver arbejde på selve anlæggene. Ser man alene på forsøgsfiskeriet ved Paamiut, har det betydet, at det har givet lige så meget, som de har fået ind i løbet af de senere år til sammen. Man bør derfor fortsætte dette initiativ.

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand

Med hensyn til landstingsfinansloven for 1997, som er under 1. behandling nu, kan jeg på landsstyrets vegne meddele, at 25 mio. kr. er blevet afsat til lønfremme og forbedring af børnefamiliers vilkår, og en anden pulje på 30 mio. kr. er afsat til renovering, og en anden pulje på 20 mio. kr. er blevet afsat til erhvervsfremme.

Hvordan disse beløb skal bruges, har vi indbudt til et samarbejde partierne imellem om, således at det ikke kun er udvalgene, der behandler disse beløb.

Hvad angår de 25 mio. kr., som skal bruges til lønforbedringer - de kan måske bruges primært til børnefamilier.

Hvad angår beløbet til renoveringer, der skal vi også have bestemt, hvor pengene skal bruges.

Hvad angår erhvervsfremme, hoteldrift m.m., der vil vi gerne have et samarbejde med partierne om, hvordan disse beløb skal bruges og fordeles.

Indenfor den nærmeste fremtid vil samtlige partier og Kandidatforbundet blive indbudt til forhandling, således at vi kan få hørt, hvordan vi kan bruge disse midler.

Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet citerede mig lidt fejlagtigt, hvor han sagde, at jeg er blevet glad for børn. Det jeg sagde var, at det er børnene, der i den senere tid er blevet glade for mig.

Anthon Frederiksen var også inde på, at vi skal arbejde for samfundet, og vi skal også arbejde for borgerne, uden at vi skal sige usandheder ind imellem.

I landsstyret har vi i disse dage nogle tanker, som jeg gerne vil sige overfor landstinget, nemlig at vi påregner at komme med ændringsforslag til 2. behandlingen af landstingsfinansloven.

Mange af de ting, der bliver kommenteret under 1. behandlingen, drejer sig om skoleforbedringer og meget andet. Der kan jeg kort nævne, at landsstyret allerede har tanker om ændringsforslag, og der kan man påregne, at det drejer sig om skolerenoveringer, og der skal bevilges yderligere midler til det for at forbedre skoleforholdene.

Midler til boligbyggeri skal øges. Der kan man regne med, at landsstyret kommer med et forslag om.

Hvad angår brugen af EDB på skolerne kommer der ligeledes et ændringsforslag og også om andre små ting, f.eks. hvad angår de større bygder, f.eks. Alluitsu Paa - der skal havneanlægget vurderes. Der vil endvidere komme ændringsforslag om alderdomshjemmet i Kangaamiut, som landstingsmedlem Ruth Heilmann har foreslået, og Kangaatsiat minihal, som landstingsmedlem Hans Enoksen også har kommenteret i dag, og man må også forvente, at man afsætter yderligere midler til ansættelse af forebyggelseskonsulenter. Det vil sige, det er boliger, skoleforholdene og forskellige aktiviteter i bygderne og forebyggelsesarbejdet vi skal stille ændringsforslag om. Yderligere arbejdspladser, bedre skoler og flere boliger, det bliver overskrifterne. I forbindelse med det videre forløb af debatten her og Finansudvalgets arbejde må Udvalget forvente, at der kommer forslag fra landsstyrets side.

Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger

Jeg vil generelt set til partiernes ordførere sige tak, og hvis jeg skal sige det meget kort, er det meget glædeligt, at der er kommet et nyt budskab, der skal arbejdes mere med.

Med hensyn til Siumut, Agnethe Davidsens budskaber om, at man indenfor de givne bevillinger skal arbejde, således at man sparer mest muligt, uden at man kommer med omkostningskrævende tiltag, da har jeg bemærket, at Siumut har været inde på tiltag omkring boligmanglen, og hvordan den kan løses op. Siumut har også bedt os om at få undersøgt mulighederne for, at man kan løse disse problemer. Finansudvalget vil også gøre det, og vi vil fra landsstyret vurdere.

Med hensyn til Narsaq, der har man ment, at der er for lidt bevillinger til næste år. Det er også en af de ting, jeg har lagt mærke til.

Med hensyn til Grønlandsfly skal jeg også lige kommentere nogle ting. Siumut anmodede om, at man nøjere undersøger nøjere de nedsatte bevillinger til Grønlandsfly på omkring 7 mio. kr. Så vidt jeg ved er det sådan, at Grønlandsfly har anmodet om 53,8 mio. kr., og de resterende ca. 7 mio. kr. skyldes, at man ikke har begrundet ansøgningen nøjere. Men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at man får dokumenteret, om trafikpriserne vil stige, uanset om man får de 7 mio. kr. eller ej, og det skal vi have belyst, fordi vi ikke har fået de faktuelle oplysninger omkring denne problematik.

Til Atassuts ordfører Peter Ostermann er det glædeligt at høre, at Atassut bakker op omkring landsstyrets politik, men alligevel påpeger nogle ting, der skal løses op på. Jeg lægger mærke til, at Atassut opfordrer til, at man fortsætter den bedre udvikling.

Med hensyn til boligbyggeri og omkring erhvervsfora - det skal vi have undersøgt. Men på forhånd kan jeg allerede nævne, at det relevante landsstyremedlem, der ikke er tilstede her, allerede har igangsat sådanne tiltag i forskellige kommuner, f.eks. Illoqqortoormiut, og de økonomiske følger har man også ansøgt om, men i disse tiltag skal kommunerne og Hjemmestyret samarbejde.

Jeg vil også nævne med hensyn til huslejepriserne, at man har fremsat ønske om en udjævning. Det vil vi tage op for at få belyst det nærmere. Vi kan dog ikke regne med, at det kan blive belyst allerede i morgen, da det kan tage lang tid.

Med hensyn til de dårlige vejforhold i bygderne, det er et faktum. Det må vi i samarbejde med KANUKOKA få rettet op på, og vi er i gang med at udstikke nye retningslinier, hvad det angår. De retningslinier, vi har i dag, er forældede, og det skal vi have ændret. Vi skal f.eks. have rede på hvilke ting, der er hjemmestyreområder, og hvilke kommunerne har ansvaret for.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits forskellige budskaber er der mange positive ting, man skal glæde sig over. Det er glædeligt, at man støtter op omkring børnepolitikken. Det har I tilkendegivet klart, men vi skal selvfølgelig undersøge de forskellige ting, f.eks. omkring boligsikring. Jeg har lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiit er tilfreds med sin indflydelse på boligsikringsområdet, og jeg vil også lige komme ind på pensionsområdet. Her er det foreslået, at disse skal varetages 100 % af hjemmestyret - dertil vil jeg bemærke, at der skal en politisk vurdering til, hvorfor jeg ikke på stående fod vil komme med nogen løfter. Vi skal dog nok få rettet op på Hjemmestyrets område, men det sker først efter forhandling med KANUKOKA.

En af de ting, IA kom ind på, er, at man kan nedsætte arbejdstiden med f.eks. to timer, således at man får mere tid til børnene og specielt i forbindelse med barselsorlovsperioden. Vi skal selvfølgelig ikke stå her og forhandle. Der er tale om et aftaleområde, men principielt er vi enige i, at man forlænger orlovsperioden, hvilket vi har fremsat forslag om uden skelen til selve den ugentlige arbejdstid. Jeg vil henvise til mine besvarelser til Siumut og Atassut, alle har således interesse i dette område.

Jeg vil også lige knytte nogle bemærkninger til Akulliit Partiiat i og med, at de kom frem med den påstand, at man først bør opnå uafhængighed af bloktilskud. Selvfølgelig er det nødvendigt at Hjemmestyret giver tilskud til bestemte områder, men at alle områder ikke kan få tilskud, det tager jeg til efterretning.

Med hensyn til vejforholdene i bygderne og forbedring af disse og bygning af boliger så vil jeg blot tage disse ting til efterretning, uden at gøre det langt.

Kattuseqatigiit kom også ind på, at man bør fokusere mere på boligområdet. Det er ligesom, at Kattuseqatigiit og samtlige andre partier har givet det budskab, at man bør fokuserer mere på boligområdet, og Landsstyreformanden også kom ind på det.

Kattusseqatigiit pegede på, at man ikke har fokuseret på med Kulturhuset i Ilulissat i forbindelse med sprogskolen - der vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om man kan spare 10 mio. kr. i og med at vi ikke har fået undersøgt det, men det er måske fremkommet ved gæt.

Jeg skal endnu engang understrege, at landsstyret endnu engang har dokumenteret, at det arbejder uafhængt i og med, at det indbyder partierne udenfor udvalgsarbejde således, at de kan indgå i en dialog omkring disse ting. Mit budskab ligger i, at vi ikke er de store her, vi vil gerne tale med jer allesammen.

Der ligger nogle misforståelser, jf. bl.a det der kom frem i pressen i går, omkring vedligeholdelsesproblematikken. Landsstyrets forslag om vedligeholdelse i forhold til tidligere år er ikke blevet forringet, men det er prioriteringen, der er forandret. Der er afsat 650 mio. kr. til anlæg. Indenfor disse midler er 32 % afsat til boligområdet, og medtager man byggemodning er der tale om 40 %. Men det har trods alt vist sig, at det ikke er nok. I radioen i går blev der sagt, at der er afsat yderligere 5 mio. kr. til byggeopgaver. Men vi har i år også afsat 30 mill. kr. til særlig renovering. Disse 30 mill. kr. skal ikke alene bruges til boligrenoveringer, men kan også bruges til renoveringer indenfor skolevæsenet. Det skal også understreges endnu engang. Tak.

Konrad Steenholdt, Landstyremedlem

Jeg skal ikke kommentere samtlige ordførere, men blot komme med yderligere oplysninger om et meget aktuelt emne.

Vi er ifærd med, at behandle landsstingsfinanslovsforslaget for næste år, og inden 3. behandlingen under den sidste mødedag skal vi forhandle os frem til den endelige Finanslov. Man var kort inde på Naleraq, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg også er lidt ærgerlig over den båd, men de forskellige undersøgelser har vist, at omkostningerne ved at have Naleraq alene til drift beløber sig til 4,6 mio. kr. om året.

I forbindelse med stiftelsen af Søfartsskolen, hvor vi har samlet samtlige maritime uddannelser, har jeg i løbet af de sidste par dage ladet undersøge behovet. bliver brugt til navigation, for den gruppe der har bestået 3. grads eksamen. Jeg har erfaret, at der kun er behov i 14 dage om året, og derudover så er søfartsskolen også i færd med at anskaffe sig f.eks. nye EDB-maskiner, hvor man blandt andet også har en simulator, og resultatet har så været, at jeg til sidst endelig har måttet vurdere, at vi ikke har været i stand til at beholde båden.

Før har man også prøvet, at dette fartøj har fået en fiskekvote, således at den kunne tjene nogle af sine omkostninger ind, men i de senere år har man ikke givet den en kvote, hvilket så har resulteret i, at den det meste af året blot ligger til kajs. Vi i Grønland, som har erhverv til søs, kan godt finde det lidt betænkeligt, at vi har en søfartsskole, som ikke har et fartøj selv. Det kan godt være lidt skævt, men til trods for det, der har man så vurderet, at 2 alternative fartøjer kan bruges. Der er tale om Adolf Jensen, der fra 1. november til i juni bliver taget op på land - den kan bruges til navigationsundervisningen, og derudover er der så Hans Christian Andersen, som er et undervisningsskib i Danmark. Det kan tilkaldes til Grønland i de perioder, hvor vi har behov for en skole til søs. Jeg giver disse oplysninger videre, fordi vi nu skal til at realisere salget Naleraq. Og i den forbindelse så kan jeg afslutningsvis nævne, at forskellige kommuner har lejet skibet nogle gange, hvor man har forsøgt at fiske efter drivgarn der er blevet væk. Dem har man så forsøgt at fiske op med Naleraq, men det har været meget vanskeligt at planlægge disse ting.

Og derudover så er jeg glad for, at de forskellige forslag, som vedrører folkeskolen, er blevet taget op her - f.eks. behovet for renovering af skolerne og behovet for etablering af minihaller.

Hvis I undersøger landsstyrets forslag, så er der afsat anlæg 19 mio. kr. til en renovering af skolen Gammeqafik i Aasiaat, en ændring af den gamle gymnastiksal til klasselokaler, minihal i Illoqqortoomiut og så en reserve på 400.000 kr. Og det er sådan, at vi bruger de 19.7 mio. kr. Men hvis vi som eksempel tager det foreslåede, så kræves der, at vi i Kangaatsiaq, Kuummiut og andre steder skal påbegynde etableringen af minihallerne. Sådan en minihal koster 13 mio. kr., og hvis vi skal godkende samtlige forslag, så har vi brug for 39 mio. kr., og derudover så er der en skole i Saqqaq, skolen i Qeqertaq, skolen i Uummanaq og skolen i Nuugaatsiaq, som man var man inde på trængte til en renovering. Jeg kan om skolen i Nuugaatsiaq fortælle, at den blev rejst i 1928. I Qeqertaq blev skolen ligeledes etableret i 1928, og skolen i Uummannaq blev etableret også i 1928. Det er korrekt, hvad I siger, at man alle steder på kysten har registeret, hvor nedslidte skolerne er nu. Og derfor er vi i færd med at samle de forskellige tal sammen for at få en samlet vurdering af skolerne.

De forskellige forslag, der er blevet rejst her, koster i alt 54 mio. kr., og der er kun afsat 19. mio. kr. De forskellige partiordfører har fuldstændig ret i, at det er første gang, vi står over for så en anstrengende prioritering, fordi vi har mange dyre ønsker. Og vi har nu en hel måned til at blive enige om, hvordan vi på bedste måde kan fordele midlerne til samfundet. Dette er blot til orientering.

Derudover blev det sagt, at jeg havde lovet noget. Det er korrekt, at mht. Kulturhalen i Ilulissat, så har jeg lovet at snakke med kommunen om, hvordan den kan bruges. Det skal jeg heller ikke flygte fra, men der er forskellige muligheder, den kan bruges til, og vi har en tæt dialog med kommunen om, hvordan Kulturhuset skal bruges, og såfremt der bliver taget en beslutning, så bliver kommunen informeret. Ser man på skolerne i Ilulissat, så er der mangel på klasseværelser, det ved vi allesammen. Og i forbindelse med det, at jeg har lovet at samarbejde for at løse dette problem. Men nu har vi de kommende 29 dage til at forhandle os frem til, hvordan vi skal prioritere på den bedst mulige måde for samfundet.

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem

Der er nogen af ordførerne, der kom ind på fiskeriområdet. Først fra Atassut Peter Ostermann omkring hellefiskebestanden, hvor man har konstateret, at størrelsen bliver mindre. Det følger vi nøje med i. Der bliver spurgt om, hvad landsstyret gør for at følge med i denne udvikling. Fiskeriområdet er i gang med at forberede en nedsættelse af hellefiskefiskeriet - eventuelt ved en kvotering, og vi vil således fremkomme med nogle forslag herom. Med hensyn til garnfiskeri, så er man igang med undersøge restriktioner, og vi er også igang med at undersøge, om vi kan lave en meddelse om, hvordan man skal lede efter hellefisk. Med hensyn til Peter Ostermanns bemærkning om at undgå overfiskning af hellefisk, så har man debatteret omkring trawl i forbindelse med hellefiskefiskeriet, og det er vi i gang med at lave nogle bestemmelser om. Og ligeledes kom Peter Ostermann ind på, at man kun fisker efter bestemte fiskearter.

Det er korrekt, at vores niveau i det fiskeri viser alvorlige problemer, og hvis den fiskeart forsvinder, så går det ud over mange forskellige ting i samfundsøkonomien. Hvis det kan lade sig gøre, så skal man også finde andre alternative fisk, og det er netop derfor, at man prioriterer forsøgsfiskeriet så høji landsstyret.

Fra Inuit Ataqatigiit kom man ind på kondemnering, specielt med hensyn til rejefiskeriet. Jeg synes, at det er på sin plads, at man tilpasser fiskekapaciteten efter rejebestanden. Det kan være, at man kan omdanne eksisterende rejefiskekuttere til andre former for fiskeri og eventuelt kondemnere nogle af dem. Det er Inuit Ataqatigiits ønske, at man fremover samarbejder med KNAPK for at få udnyttet de bevillinger, der er blevet givet, således at de bliver udnyttet bedst muligt.

Fra Kandidatforbundet kom man ind på kondemnering af rejekutterflåden. Og jeg skal lige citere, at fordi rejefiskeriet er så optimeret, så er hellefiskebestanden i fare, idet fiskeriet, på grund af kondemneringen af rejekutterne, nu er koncentreret om hellefiskefiskeriet. Jeg skal lige overfor Anthon Frederiksen understrege, at kondemneringen af rejekutterne endnu ikke er påbegyndt, men det er planlagt indenfor de næstkommende år. Vi ved, at der er nogen rejekutterejere, der har trukket sig tilbage, og andre, der har tilpasset sig andre fiskemuligheder. For at begrænse hellefiskfiskeriet har landsstyret blandt andet igangsat et initiativ, som går ud på, at man uddeler licencer og forstørrer maskerne i de net, der bruges i hellefiskefiskeriet, og det er sket i samarbejde med Royal Greenland. Disse initiativer intensiveres, og Royal Greenland er vist stadigvæk meget interesseret i dette. For hvis man koncentrerer sig om at fiske efter flere fiskearter, så vil vi spreder udnyttelsen af de forskellige fiskearter.

Forsøgsfiskeri efter krabber har været vellykket, men det vil blive endnu mere vellykket, hvis Manitsoq og Pamiut kommuner og de sydlige kommuner og de nordlige kommuner vil vise, hvor godt det vil kunne lykkes. Men ligesom Lars Karl Jensen sagde, så skal det også kunne udmøntes i, at man har indhandlingsmuligheder for disse produkter, så en dialog med Royal Greenland og andre virksomheder er nødvendig. Der er forhåbninger indenfor krabbefiskeriet, men vi skal have udviklet det indhandlingsmæssige indenfor dette område.

Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut

Atassut var inde på udsmidningen af fiskeskrog -, der er jeg fuldstændig enig i dette synspunkt, og jeg mener, at sådan en debat bør føres, også af politikerne. Det er jo et gammelt emne, og det har været drøftet længe, hvordan vi kan komme væk fra dette problem. Som medlem af Finansudvalget var jeg i efteråret i Upernavik og Uummannaq og samtlige bygder i området, og under rejsen bemærkede jeg, at når vi kom ind til de forskellige udhuse, så havde de en masse hundefoder, vel at mærke importerede hundefoder, og når man tænker på det, så mener jeg, at man bør kaste bolden videre til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, således at man målrettet prøver på at finde en løsning. Det kan måske være, at man i de forskellige fiskefabrikker ikke blot smider fiskeaffaldet væk, men istedet beholder fiskeskrogene og producerer hundefoder af dem. Det vil betyde langt mindre udsmidning i havet, og vil indebære forbedringer.

Hvad angår forbrændingsanstalten i Nuuk, den er vi meget, meget glad for, og derfor er det også ønskeligt, at man anskaffer sig sådan en forbrændingsanstalt i samtlige byer. Det er mit ønske. Man oplever jo, at affaldsbrænding giver meget store gener i de forskellige byer.

Til Inuit Ataqatigiits ordfører - de var inde på socialforsorgen og blandt andet også forlængelse af barselsorlov og forbedret børnetilskud. Der synes jeg, at det er lidt mærkeligt, at man ikke venter på Socialreformkommisionens færdige arbejde og deres indstillinger. Jeg mener ikke, det er mærkeligt, at landsstyret prøver på at gøre det lidt bedre, men selvfølgelig skal disse ting, som Inuit Ataqatigiit har påpeget, også være nogle emner, som Socialreformkommissionen skal arbejde med, og vi regner fuldstændig med, at når Socialreformkommissionen er færdige med deres arbejde, så vil de komme med gode løsningsforslag omkring disse punkter. Men vi mener, at de indstillede forslag, som vedrører børnefamilierne, vil give positive resultater, og det er vi glade for.

En ting glemte jeg at nævne, nemlig at vi fra Siumuts side støtter en etablering af et Miljødirektorat. Det støtter vi meget kraftigt, fordi vi sætter pris på et rent miljø.

Hvad angår affaldsproblematikken i bygderne, så var jeg som nævnt på rejse her i efteråret, hvor jeg klart så de store problemer som manglen på bygdevejene giver hvad angår affaldsproblematikken. Det gælder al slags affald, men især natrenovationen. Der er behov for forbedrede vilkår på det område, og derfor har vi så undersøgt, hvordan man på billigste måde kan løse dette problem, uden at man eventuelt laver kloakker. Vi har erfaret, at man på Island har opfundet noget, som skulle være ret godt. Det er noget som med det samme destruerer det, der måtte komme på toilettet, og derfor mener jeg, det må være Landsstyremedlemmet for Miljø, som skal varetage denne opgave, og vi vil gerne anmode vedkommende om, at hun undersøger denne mulighed, for uanset om vi bor i en by eller en bygd, så bør vi have interesse i gode affaldsforhold.

Hvad angår det, Inuit Ataqatigiit var inde på, nemlig vandforsyningen i Nanortalik, så er det et problem, som vi også i Siumut klart har indset. Det skal jo løses på den bedst mulige måde, og netop dette har Finansudvalget stilet efter, at når vi snakker sammen med Landsstyremedlemmet for Energi og Forsyning. Det fremgår, at det nok har været medvirkende årsag til udskydelsen af etableringen af vandforsyningen i Nanortalik.

Jonathan Motzfeldt, Siumut

Det er forslag til landstingsfinanslov for 1997 vi behandler, og da samtlige forslag allerede er blevet stillet, skal man ikke komme ind på udenomspunkter. Men jeg har stillet et forslag om at fortsætte boligbyggeriet i hvor man først har planer om først at igangsætte i 1999. Jeg genfremsætter derfor mit forslag, fordi der mangler familieboliger.

Hvad angår forskellige ældreboliger og bygning af disse og renovering af boligerne, det er jeg slet ikke imod, og disse forslag støtter jeg også, men jeg efterlyser en fremrykning fra 1999 til 1997 af byggeriet i Qaqortoq, og jeg vil følge sagen i dens videre forløb. Hvad angår Siumuts ordførerindlæg om Grønlandsfly, som er rigtigt, der skal jeg lige tilføje til landsstyremedlemmets bemærkninger, at Grønlandsfly har fået en besparelse på 7 mio. kr. på finansloven. Fra selskabet ved vi, at mht. driften, så bliver landsstyret informeret, når budgettet for næste år bliver lavet, og jeg ved, at det er blevet fremsendt i juli måned til landsstyret. Det vi mangler er en serviceaftale, det har vi også understreget i selskabet, og derfor er jeg glad for de bemærkninger, som landsstyret fremkommer med om, at man gerne vil undersøge dette. Fra selskabets side, vil vi ikke forringe passagerbefordringen, især ikke i yderdistrikterne, og Landsstyremedlemmet for Trafik er ligeledes blevet informeret om disse forhold. Jeg venter til den egentlige vedtagelse af landstingsfinansloven.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat

Jeg takker for landsstyremedlemmernes bemærkninger, men jeg synes, at der lige skal knyttes nogle bemærkninger til disse. Jeg har fremsat nogle spørgsmål, som jeg synes bør besvares. For det første, med hensyn til serviceaftalerne, der sagde jeg, at det ikke fremgik af finanslovsforslaget, hvordan Hjemmestyrets serviceaftaler har fået overskud indenfor disse. Vi ønsker en redegørelse omkring, hvor meget vi skal serviceres af de forskellige selskaber. Hvis vi ikke får en sådan redegørelse, kan vi ikke anbefale, at man går ind for disse serviceaftaler.

For det andet vil jeg, jf. vores fremsættelse på side 5, gerne sige, at vi omkring fordelingspolitikken skal være åbne. Vi mener, at debatten først kan føres videre, efter at vi har klarlagt de forskellige økonomiske konsekvenser. Vi kender ikke konsekvenserne nu på grund af ensprissystemet. Vi foreslår derfor, at man nedsætter en kommission, som skal undersøge ensprissystemsområdet politisk.

Jeg kræver ikke, at det bliver afdækket allerede nu - det eneste jeg ønsker er at vide, hvordan man skal forholde sig til det, og hvilke forventninger man har til det fremover.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

Først vil jeg komme ind på landsstyrets svar på de forskellige partiers bemærkniger.

Jeg er glad for, at Siumuts ordfører var inde på, at vi skal lette administrationen i bygderne, at og det skal tilpasses forholdene i bygderne.

I Inuit Ataqatigiit har vi forstået det sådan, at Atassuts ordfører påpegede, at man ud fra nærhedsprincippet bør samarbejder kommunerne imellem, især indenfor erhvervsudviklingen. Det har Inuit Ataqatigiit også tidligere stillet et forslag om, men det kan man ikke se ud fra den nuværende administration.

Hvad angår nedsættelse af selskabsskatten, det har vi ikke noget imod som sådan, men vi lægger vægt på, at de hjemmehørende selskaber bliver styrket i deres drift. Vi kender jo en masse hjemmehørende virksomheder, som går neden om og hjem, og hvis vi blot skal være tilskuere til det, så skal vi ikke kunne give muligheden for lavere selskabsskat videre til udenlandske selskaber. Så vil det blot betyde, at vi gør forholdene dårligere for den hjemmehørende arbejdskraft.

Kandidatforbundets ordfører var inde på sprogskolen, og allerede sidste år var Finansudvalget blevet enig med Landsstyreformanden om, at såfremt man skal flytte større arbejdspladser til andre byer på kysten, så skal man høre både partierne, KANUKOKA m.m. Nu har Anthon Frederiksen fortalt, at der også er en mulighed et andet sted. Der findes mange gamle haller m.m. rundt omkring på kysten, hvorfor det er nødvendigt at man også foretager en høring, før man tager en endelig beslutning.

Man var også inde på skoleforholdene. Hvad angår Lars Karl Jensens bemærkninger om skolen i Narsaq, så påpeger vi, når vi under vores rejser erfarer nogle ting rundt omkring på kysten, det overfor landsstyret, således at man kan foretage en prioritering ud fra det. Det er jo ud fra de faktiske forhold, at denne prioritering skal ske. Desværre er det sådan, at der er flere landstingsmedlemmer, som stiller forslag omkring børneskolerne, men der er kun afsat 14 mio. kr., og de midler skal bruges til skolen i Aasiaat og en anden i Tasiilaq. Inuit Ataqatigiit har allerede været inde på, at vi skal foretage en meget, meget nøje vurdering i Finansudvalget.

Hvad angår landsstyrets vilje til forhandling med samtlige partier, det har vi ikke noget imod. Vi har jo et Finansudvalg, som har medlemmer fra tre partier, men på den anden side har vi ikke noget imod, at vi bliver indbudt til en høring.

Landsstyremedlemmet for Økonomi takker vi for hans bemærkninger til vores ordførerindlæg. Men såfremt man gør forholdene overfor de gamle op, så skal man ikke blot vente på modparten, man skal ikke være bange for selv at tage initiativet, og det samme gælder så også stadigvæk ved en eventuel nedsættelse af arbejdstiden med to timer. Såfremt man anser det som en mulighed, så kan man træde frem med en forhandlingsvilje.

Hvad angår forlængelsen af barselsorloven, så har man ikke medinddraget fåreholderne, fiskerne m.v., og man har heller ikke set på indtægtsbegrænsningen vedrørende boligbørnetilskud og børnetilskud m.m. - men vi kommer garanteret til det i Finansudvalget.

Jeg er glad for Konrad Steenholdts redegørelse vedrørende Naleraq, og såfremt man er kommet til det resultat, at skolen kun har behov for fartøjet i 14 dage, så er det vel meget rimeligt, at man har afskaffet den.

Siumuts ordfører var i sin anden tale inde på, at vi ikke har ventet på Socialreformkommissionen. Vi havde dog regnet med, at Socialreformkommissionen skulle tage stilling til det samlede sociale område i Grønland, men vi vil gerne påpege nogle ting, som vi gerne vil have fremskyndet, og det har vi så også gjort.

Hvad angår et rent miljø, det lægger vi også vægt på. Jeg ved ikke om vi får et renere miljø i Grønland af at lave et direktorat, men der er kommunale vedtægter, og såfremt de bliver fulgt rundt omkring på kysten, så kan man gøre meget for miljøet, og der findes mange mennesker, som lægger vægt på, at Grønland forbliver et rent miljø.

Peter Ostermann, Atassut

Jeg er tilbøjelig til også at kommentere de enkelte ting, ligesom andre har gjort, men sådan har jeg ikke i sinde at gøre.

Forud for dette møde har landsstyret sendt deres forslag til Landstinget,og vi har haft god mulighed for at undersøge forslagene og foretage en nøje vurdering af disse. Vi ved, at vi har begrænsede midler, og så vidt jeg erfarer, siger vi alle sammen, at vi ikke skal forhøje skatterne. Tingenes tilstand er sådan, at hvis man stiller en masse forslag, uden at man kommer med kompenserende besparelser, så er det lidt svært at se, hvordan og hvorledes vi skal gøre det. Skal vi så forhøje skatterne eller forhøje afgifterne? Men landsstyremedlemmet Konrad Steenholdt kom med et meget klart eksempel. Hvis alle de forskellige forslag bliver imødekommet, så har vi behov for yderligere 54 mio. kr.

Jeg er mere varm på, at Finansudvalget foertager en nøje vurdering ud fra partiordførernes indlæg, og det var Josef Motzfeldt også inde på. Vi vil jo gerne opnå de aller bedste resultater i forbindelse med vores arbejde, selvom vi nogen gange kommer til at skændes, men vi skal nok komme frem til en enighed. Jeg er glad for, at Landsstyreformanden har i sinde at indbyde samtlige partier, også dem der ikke har repræsentanter i Finansudvalget, således at man kan foretage en prioritering.

Jeg skal lige kommentere en enkelt ting til. Landsstyremedlem Paaviaaraq Heilmann var inde på hellefiskfiskeriet. Det kan jeg tage til efterretning, eller det meste af det - men såfremt det var mig, der skulle bestemme, så ville nedsænkning af drivgarn blive forbudt, fordi erfaringerne viser, at der ikke er flere hellefisk i Sydgrønland, fordi man har brugt drivgarn. Det samme gælder for Nuuk-området - og nu har vi erfaret, at i de områder, hvor man bruger drivgarn, der er fiskene begyndt at blive mindre. Det bør man tænke meget, meget nøje på. Er vi ikke ved at komme lidt bagud? Det er ved at være på tide at forbyde drivgarnene, fordi de blot betyder, at man skal have størst mulig fangst på kortest mulig tid. Det er jo ikke primakvalitet man får op med drivgarnene. Jeg mener også, at man kan føre en dialog med Canada omkring udenskærs hellefiskfiskeri f.eks. ved Canada. Vore fiskeres erfaringer er, at såfremt der har været store trawlere i et fiskeområde, så opfisker de bestanden, således at det ikke længere kan betale sig at fiske dér, og derfor bør man nøje drøfte fiskeriet hvad det angår.

Til slut vedrørende erhvervfora i Qaanaaq og i Østgrønland. Det er vi meget glade for, fordi vi vurderer det til at være et meget godt initiativ. Vi har taget som eksempler nogle kommuner i Vestgrønland - nogen kommuner, som fysisk ligger tæt på hinanden. De kan for det meste ikke samarbejde, fordi de konkurrerer med hinanden, og dermed opnår man ikke det, man gerne vil. Derfor mener jeg også, at man også i Vestgrønland kan gøre det, således at de kommuner, som ligger tæt ved hinanden, skal eller bør samarbejde og fællesarbejde omkring erhvervsudviklingen. Dette er nødvendigt såfremt vi skal opnå mere og bedre resultater af landsstyrets initiativer omkring erhvervsudvikling.

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning

Først er jeg glad for, at man fra Siumuts side kom ind på problemet omkring boligmanglen for lægerne, og at man anser dette problem for alvorligt. Vi ønsker jo disse læger, men har ikke boliger til disse. Det bliver et større og større problem.

Fra Atassuts side blev der sagt, at det ikke kun er lægerne, men at også andre områder har det samme problem, både i byerne og bygderne. Jeg er glad for, at dette problem blev fremdraget så klart fra flere taleres side.

Disse problemer kan først løses ved, at man giver flere boliger, men nogle af problemerne kan vel også løses uden at bruge de helt store midler, ved at man gør tingene mere smidigt og mere rationelt og i samarbejde med de forskellige instanser. Jeg ved, at man i flere kommuner, hvor kommunalbestyrelsen og INI A/S indgår i et godt samarbejde, har løst sådanne problemer, og jeg synes vi skal være vågne overfor sådanne muligheder fremover.

Man har også været inde på vejnettet i bygderne. Der vil jeg blot tilføje, at med hensyn til en bedre placering af affaldsforbrændingsanlæggene i sådanne bygder, har vi drøftet denne problematik, og vi blev enige om, at landsstyret og KANUKOKA finder frem til nogle løsningsmodeller. Jeg er glad for, at man fra Landstinget side anmoder landsstyret om, at disse problemer løses snarest.

Det er ikke alene affaldsproblemet, men det er også sundhedsområdet, der bliver berørt i bygderne, ved sådanne anlæg, så det er meget vigtigt med sådanne affaldsforbrændingsanstalter i bygderne. I bygdernem men også i byerne, er det vigtigt, at man får samordnet problematikken, således at man også etablerer forbrændingsanlæg i byerne. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, men blot bemærke, at Landstinget vil komme ind på en debat netop omkring denne problematik om, hvordan man skal løse affaldsproblematikken. Landsstyret fremkommer med en redegørelse omkring dette problem - og jeg glæder mig til den debat, hvor vi også skal komme ind på, om Landstinget har viljen til at afsætte nogle midler til sådanne anlæg. I forbindelse med første behandlingen af finanslovsforslaget vil jeg blot minde om, at Landstinget indstilling til problematik også vil have indflydelse på den kommende finanslov.

Atassut og Siumuts ordførere har god forståelse for mit forslag om etablering af et Miljødirektorat, og finder at det er nødvendigt, at vi skal udvide vores initiativer for at beskytte miljøet i lang højere grad end hidtil. Det er ikke kun affald, det drejer sig om, men også om råstoffer, og hvordan man håndtere disse ting i forhold til vores miljø, og vi skal være overvågne over for disse ting.

Turismen udvikles, og det har også sine berøringsflade med naturen, og jeg synes vi skal fokusere mere på at beskytte miljø - evt. via omkring lovgivning, oplysningskampagner, samarbejde med vores naboer mv. - og jeg synes, det er vigtigt, at vi fremkommer med forslag fra landsstyret med mange forskellige begrundelser for, at vi skal beskytte miljøet bedre. Det er på tide, at vi bruger mange flere ressourcer til at værne om vores natur og miljø fremover.

Anton Frederiksen, Kattusseqatigit

Man ønsker ikke at arbejde herfra med løgn i munden, og såfremt det har været tilfældet, er det lytterne, der afgør, hvem der har ret. Man har været inde på bruget af edb-maskiner i skolerne, man lad os lige tænke på, at børnene mangler klasselokaler. Jeg mener, at det vil være mærkeligt at have edb-maskiner ude i det fri. Når det bliver regnvejr, eller når det bliver snevejr, så vil de jo kortslutte. Vi bør have gode klasselokaler, vi bør først og fremmest klasselokaler nok, og det må opprioriteres.

Hvad angår besvarelse i forbindelse med etablering af en sprogskole, så var jeg inde på et beløb en besparelse på 10 mio. kr. Der vil jeg henvise til finanslovsforslaget, hvoraf der fremgår, at man har sat 19 mio. kr., men såfremt man ændrede hallens kontorhus i Ilulissat, ville det koste ca. 4,7 mio. kr., og det ville jo være en meget stor besparelse.

Og til Landsstyremedlemmet for Fiskeri i forbindelse med kondemneringen af rejekutterne, der er det jo blevet politisk bestemt, at det at vi skal nedsætte rejekvoten, så har man politisk allerede bestemt, at der skal være færre rejekuttere og trawlere. F.eks. kan jeg sige, at der hvor jeg kommer fra, nemlig Ilulissat, der er der siden 1989 blevet lagt 20 til 24 kuttere op. Ud fra min egen hjemby kan jeg se, at de forhenværende kutteejere i meget høj grad deltager i hellefiskeriet, og dermed også har en stor indflydelse på den store overfiskning, der er på hellefiskene.

Fiskeribiologerne indstiller, at man på årsbasis fanger 3-4 tusinde tons, men i de senere år er det mere end 7 tusinde tons, man har fanget, og derfor har man grund til at være bekymret over det. De forhåndværende rejefiskere skal jo have anden beskæftigelse, hvorfor forsøgsfiskeri bør prioriteres.

Hvad angår miljø- og forureningsbekæmpende midler, så er det rigtigt, at fiskeaffaldet forurener - også i hellefiskefelterne - og vi bør nok lige skubbe lidt til Royal Greenland for at udnytte dette, og jeg har også bemærket, at der er flere, som mangler fiskeaffald, som der kan laves fiskeolie af, mens vi på den anden side blot forurener vores miljø med vores fiskeraffald. Derfor bør man også holde lidt mere øje med, hvad vi kan udnytte af vores ressourcer.

Landstingsmedlem Peter Ostermann var inde på, at man bør komme med kompenserende besparelsesforslag, når man stiller forslag. Jeg var i mit forslag inde på, at man bør revurdere anlæggelsen af samtlige lufthavne. Debatten her viser også, at det er tvingende nødvendigt, at man renovere folkeskolens bygninger, ligesom der er et stort behov for udvidelser rundt omkring. Derfor kunne man bruge nogle af de midler, der er afsat i 1997 til anlæggelse af lufthavnene, nemlig 163 mio. kr. Hvis man blot kunne tage lidt af det, så ville det betyde, at vi kunne løse de store problemer med hensyn til folkeskolerne. Jeg mener, at vi i vores prioriteringer skal se på det enkelte menneske og de forhold, det lever under. Jeg er glad for, at landsstyret har i sinde at foretage sig noget for at løse de mange problemer, vi har, det er jo glædeligt.

Talerstolen her skal ikke blot bruges tilat modsiges hinanden, for vi skal samarbejde, hvis vi skal komme problemerne til livs. Tak.

Mødeleder

Inden næste taler skal jeg lige gøre opmærksom på, at det fremgår af forretningsordenen, at man skal komme med sine bemærkninger vedrørende forslaget generelt, uden at skele til hvem der er kommet med bemærkningerne. Venligst læs forretningsordenen, så skal jeg prøve på, at I overholder den.

Der står blandt andet, at der skal være kun to indlæg pr. ordfører. Tak.

Malinanguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqategiit

Med hensyn til beskæftigelsessituationen og bevillingerne hertil, så har landsstyret fremkommet med et forslag, hvor der er afsat 12 mio. kr. for det næste år, og det er glædeligt, men jeg skal gøre opmærksomt på, at i forhold til i fjor, er disse bevillinger reduceret med ca. 5 mio. kr. De beskæftigelsesfremmende bevillinger er sat fra 14 mio. kr. og for bygderne fra 3 mio. kr. til 1,4 mio. kr. for i år, det er altså ikke en forbedring. Vi snakkede også om, at det er vigtigt med forebyggelsesarbejdet, og der er beløbet også reduceret med 675.000 kr., så hvis man snakker om forebyggelsesarbejdet er det ligesom beløbet ikke passer til intentionerne.

Med hensyn til folkeskolerne så er også forholdene kritiske, blandt andet fordi nogle klasser bliver nødt til at bruge opbevaringsrum.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Det er sådan nogle ting I skal aflevere til jeres medlemmer i udvalgene til drøftelse. Jeg har kun et par ting, jeg har bemærkninger til. Først kom Landsstyremedlemmet for Sundhed ind på, at der er problemer med rekruttering af læger til Sana her i Nuuk. Det fremgår af vores finanslov, at man endelig vil ansætte 3 overlæger. Som bekendt har vi også drøftet netop denne problematik ret omfattende, hvor jeg blandt andet fremsatte fredagsforespørgsel om, at vores veluddannede læger med 10 års erfaring ikke kan blive og arbejde her i Grønland på grund af disse forhold, og i forbindelse med denne forespørgsel blev der sagt, at man i løbet af en 4 årsperiode kan løse dette problem, og at man i forbindelse med TB-behandlingen kan komme ind med løsningsforslag.

Men nu viser det sig, at det har været helt umuligt at løse, hvorfor jeg synes, at Sundhedsdirektoratet bør have en næse for ikke at have udnyttet de muligheder, der er til rådighed. Skal er man så stiv i sin ansættelsform, at læger, der er specielt uddannet, flygter herfra? Hvad er det for nogle forhold, der hersker heroppe her i Grønland, jeg synes vi skal have løst op for disse problemer.

Vi førstebehandler landsstyrets forslag til finanslov. Landsstyreområderne har haft ansvaret for forberedelsen, og det er første behandlingen, vi er i gang med her. Partierne har kun haft forslaget som grundlag til at forberede deres debat, men før debatten går i gang, sagde Landsstyreformanden, at man allerede på nuværende tidspunkt vil fremkomme med nogle ændringsforslag til de foreliggende forslag. Jeg synes ikke, at sådan en fremgangsmåde er særlig troværdig.

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø

Jeg skal overfor Johan Lund Olsen bemærke, at jeg ikke har lovet noget forgæves. Den afdækning, vi snakkede om, blev løst, og de eventuelle konsekvenser heraf med hensyn til personalets boligmangel står i den redegørelse, som er lovet. Der blev ikke dengang lovet, at man skal vende tilbage til tillægsbevillingslov 1. Vi kom ind på, at man i forbindelse med denne samling skal kunne fremkomme med nogle løsningsforslag, eller at Sundhedsudvalget kan se på eventuelle løsningsforslag. Efter redegørelsens udarbejdelse har jeg fremsat et forslag til landsstyret, som jeg også har sagt, jeg vil gøre. Landsstyret besluttede, at man vil indarbejde det i forbindelse med finanslovsforslaget for 1997, og det er sket, og arbejdet har overholdt de tidsfrister, der blev bestemt dengang.

Landsstyreformanden

Jeg synes, at Landsstyremedlemmer og Landstingsmedlemmer har muligheden for at fremsætte ændringsforslag, og det kan vi ikke skændes om, og vi har heller ikke nogle undskyldninger for at man ikke gør det, heller ikke overfor Johan Lund Olsen.

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger

Jeg vil knytte bemærkninger til Agnethe Davidsen, Bjarne Kreutzmann, Josef Motzfeldt, Anthon Frederiksen, Maliinannguaq Markussen Mølgaard og Johan Lund Olsen.

Først med hensyn til boligbyggeri i Qaqortoq, så pågår sagen endnu, og man har haft møde med borgmester Isak Trolle og dennes embedsmænd. Landsstyret igangsatte dette i februar i år, men tingene skal ligge færdige i midten af august, for at Inuit Ataqatigiit kan have det som en redegørelse. Og det er ikke en undskyldning. Men de ting, som borgmesteren fremdrog, har man indarbejdet som et ændringsforslag på grund af den prioritering, der økonomisk set ligger indenfor dette område. Det har jeg også sagt i forhold til andre bemærkninger.

Bjarne Kreutzmann kræver at se servicekontrakterne. Dertil har jeg et forslag, jeg gerne vil fremsætte. Men inden jeg fremkommer med det forslag, der vil jeg bemærke, at når disse forhandlinger omkring serviceaftaler er i gang således, at man også har snakket med Grønlandsfly, så vil man altså lave de aftaler, ud fra de ting, der er meldt ud, og jeg vil opfordre dig til, at du henvender dig til Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning, og deres besvarelse vil være meget bedre end det, jeg kan fremkomme med i løbet af 2 - 3 minutter. Der er cirka 30 siders bemærkninger fra partierne, så vi må altså henvise til, at man retter henvendelse til de relevante instanser. Derudover skal jeg bemærke, at denne sag, som du har bemærket, også bliver indarbejdet i finansloven.

Til Josef Motzfeldt skal jeg undskylde, at jeg ikke har kommenteret vandforsyningen i Nanortalik, og Agnethe Davidsen kom også ind på dette område. Dertil skal jeg sige, at det er korrekt, at vandforsyningen har registreret, hvordan vandstanden er i Nanortaliks vandressourcer om sommeren og vinteren. Nanortalik har i sig selv ikke problemer med hensyn til vandforsyningen, problemet ligger i, at såfremt der sker en større indhandling, så vil der være et vandforsyningsproblem, og det er spørgsmålet om, hvordan Royal Greenland vil takle det problem, og hvordan man vil prioritere indhandlingerne. Og jeg går ud fra, at Finansudvalget vil arbejde videre med denne sag.

For god ordens skyld vil jeg understrege, at jeg i starten af mødet sagde, at man skal drøfte 3 hovedpunkter for eksempel erhvervsfremme. Derve gives partierne mulighed for at kunne drøfte disse ting, uden at man skal indgå forhandling med samtlige partier, det skal jeg lige understrege.

Anthon Frederiksen kom ind på landingsbaner og de 163 mio. kr., der skal bruges dertil, om nogle af disse midler kan kanaliseres til andre formål. Det vil jeg ikke knytte bemærkninger til. Så vidt jeg husker, har Landstinget i 1994 principbesluttet, at der skal etableres landingsbaner. Såfremt denne principbeslutning skal ændres, så skal Landstinget ændre det ud fra et konkret forslag.

Med hensyn til Maliinannguaq Markussen Mølgaard omkring beskæftigelsesfremme og de dalende tilskud til mandtimeområdet, der til skal de enkelte partier indkaldes til at fremkomme med et forslag om, hvordan disse ting skal gøres. Og derfra vil jeg også gå ind på det forebyggende område, hvor jeg vil understrege, at Landstinget sidste år har afsat 500.000,- kr. til dette formål, og i den seneste tid er der afsat yderligere 5- 700.000 kr. til dette formål. Disse midler er afsat til formål, der ikke alene er baseret på Nuuk, men også på kysten i forbindelse med bekæmpelse af rusmidlerne, ved at man ansætter konsulenter, og til andre formål. Problematikken bliver således imødegået, og midlerne er afsat, så ser det ud som om, de er blevet mindre.

Jeg skal til Johan Lund Olsen bemærke, at man har forberedt denne finanslov i flere måneder. Jeg siger ikke, at det er alle tiders finanslov, men der er foregået meget arbejde i mange måneder, så den kan være klar til midten af august. Og selvfølgelig skal vi behandle de ændringsforslag, der er fremkommet fra medlemmerne, det er der ikke noget mærkeligt i. Vi skal behandle Landstingets ændringsforslag, og de skal sendes til Finansudvalget. Jeg synes, at det er et arbejde, man kan basere sin tillid på.

Mødeleder

Og dermed er punkt 13, forslag til Landstingsfinanslov for 1997, efter en længere debat færdig. Det vil sige første behandlingen, men den skal videre til anden behandlingen. Og så går den nu videre til Finansudvalget i sin foreliggende form med de forskellige ændringsforslag, der er faldet.

Og vi går nu videre til punkt 45, forslag til landstingsforordning om børnetilskud og det er Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmanrked Benedikte Thorsteinson, der skal forelægge.

Punktet sluttet.

Grønlands Landsting

Tirsdag den 1. oktober 1996

Dagsordenens punkt 13.

Forslag til landstingets Finanslov for 1997

(1. Behandling)