|
Dagsordenens punkt 12-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jakob Sivertsen, Atassut, forslagsstiller:
Der klages hele tiden over de høje huslejetakster, der gælder her i vort land, og jeg har også her i foråret stillet et forslag vedrørende dette punkt. Men at der hele tiden klages over de høje huslejetakster, det gøres der ikke meget ved, og med tanke på de efterhånden flere og flere af vore landsmænd især med lavindkomster, der udsættes fra deres boliger, så er det på tide at drøfte huslejetaksterne.
Vi ved, at man efter gældende regler om løntilbageholdelse ved tvangsinddrivelser ikke kan trække mere end en tredjedel af lønnen, og der kan kun foretages tvangsinddrivelser over for folk, der ikke overholder deres forpligtelser ved løntilbageholdelse på ikke over en tredjedel af lønnen. Vi ved ligeledes, at der er folk, der bruger næsten hele deres løn på at overholde deres forpligtelser og derved sætter sig selv og familien i baggrunden, og at disse folk har det meget sværere i forhold til folk, der ikke overholder deres forpligtelser. Det er derfor på tide at man tager en drøftelse af en mere ligelig fremgangsmåde ved indbetalinger af ydelser til det offentlige. Med dette korte oplæg fremsætter jeg forslag om drøftelse af huslejetaktser.
Peter Ostermann, Atassut, forslagsstiller:
Jeg har fremsendt mit forslag, og det er blevet omdelt skriftligt til samtlige, hvorfor jeg ikke skal fremsætte det hele, men det drejer sig om at indtægtsregulere huslejen for leje i de offentligt ejede lejligheder og huse. Der er mange tilfæde, der viser tydeligt, at folk ikke magter denne form for administration, hvor erhvervs- og indtægtsgrundlaget kan ændres brat, hvilket også sker. Når man tjener lidt over indtægtsgrænsen, så bliver det helt umuligt at få tilskud. De mennesker, der overstiger indtægtsgrænsen for tildeling af tilskud, slider usædvanligt hårdt i det for at holde sig ajour med deres udgifter. Der kan være mange årsager, men vi må huske på, at udsættelse fra bolig i de allerfleste tilfælde medfører mange problemer, og er det en børnefamilie, så er det især børnene, det går ud over og dermed får problemer i deres opvækst.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
På landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordningen om leje af boliger. Forslaget indebærer, at anvisning af boliger til genhusning i forbindelse med renoveringer og saneringer prioriteres forud for anvisning til andre formål. Desuden foreslås en ændret prioriteringsrækkefølgen mellem anvisning af boliger til personaleformål, ønskeflytninger og boligsociale formål.
Baggrunden for forslaget er især landsstyrets ønske om at kunne udnytte boligmassen bedre og gøre det nemmere at foretage tilpasning mellem boligstørrelser i forhold til familiestørrelser.
Især har reglerne for anvisning af boliger givet problemer for ældre, der, efter at børnene er flyttet hjemmefra, har ønsket at flytte til en mindre bolig, for at kunne bevare boligsikringen.
Modsat er der fra familier med børn ønsker om at kunne flytte fra mindre til større boliger. De gældende regler er en hindring for at kunne imødekomme sådanne ønsker især i de kommuner, hvor der er et stort pres på personaleboliger.
Forordningsforslaget indebærer som nævnt en ændret anvisningsrækkefølge, således at ønskeflytninger prioriteres højere, end det er tilfældet i dag. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at imødekommelse af en ønskeflytning samtidig vil frigøre en anden bolig. Der er altså egentlig kun tale om en ændret udnyttelse af det samme antal boliger.
Forordningsforslaget har været til høring hos Ineqartut Peqatigiiffiisa Kattuffiat (IPK), der er lejerorganisationen, A/S Boligselskabet INI, KANUKOKA samt internt i Hjemmestyret.
IPK, som er lejerorganisationen, har ikke haft bemærkninger til forordningsforslaget og har oplyst, at foreningen selv havde igangsat et arbejde for at nå frem til de foreslåede ændringer.
Boligselskabet og KANUKOKA har haft bemærkninger til den procentvise fordeling af boliger til ønskeflytninger og til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Boligselskabet har foreslået en fordeling på 30% til ønskeflytninger og 10% til boligsociale formål, medens KANUKOKA har ønsket en fordeling på 20% til hvert af de 2 formål.
Med hensyn til anvisning af personaleboliger skal det understreges, at Hjemmestyret gennem overenskomsterne er forpligtet til at anvise personaleboliger. Der er stor efterspørgsel efter personaleboliger, både fra de offentlige arbejdsgivere, det vil sige Hjemmestyret, kommunerne og Staten, og fra de hjemmestyreejede aktieselskaber. Der er lange ventetider på anvisning af personaleboliger i visse kommuner, hvad der ofte giver rekrutteringsproblemer.
I hjemmestyrets ca. 7.800 udlejningsboliger er der tildelt ca. 2.300 bolignumre, hvilket betyder, at knap 30% af hjemmestyrets udlejningsboliger på landsplan kan anvendes som personaleboliger.
Situationen er mest anstrengt i Nuuk, hvor der er tildelt ca. 1.500 bolignumre i hjemmestyrets knap 3.000 udlejningsboliger. Altså kan ca. halvdelen af hjemmestyrets udlejningsboliger i Nuuk anvendes som personaleboliger. Dertil kommer, at Nuup Kommuea har tildelt ca. 225 bolignumre i de kommunalt ejede ca. 950 udlejningsboliger.
De hjemmestyreejede aktieselskaber har adgang til ca. 600 bolignumre på landsplan, hvoraf de ca. 300 er placeret i Nuuk.
Da hjemmestyret og KANUKOKA afholdt boligseminar i begyndelsen af juni måned i år, var der forslag om, at de store selskaber burde tage aktivt del i at dække deres egne behov for personaleboliger. Der blev i den forbindelse drøftet en mulighed for, at de pågældende selskaber fik en del af finansieringen dækket fra henholdsvis hjemmestyre og kommunen, dog således at de finansierede den største del selv.
Der er ingen tvivl om, at det ville løse mange ventelisteproblemer for såvel personale som den almindelige boligsøgende, såfremt de store selskaber løste deres boligbehov udenom de offentligt ejede udlejningsboliger.
Nogle af de store selskaber er som bekendt allerede gået i gang med at investere i egne personaleboliger.
Det skal dog samtidig bemærkes, at udover de hjemmestyrejede aktieselskaber så har også de offentlige arbejdsgiveres forbrug af personaleboliger været kraftigt stigende i de seneste år. Det er efterhånden blevet sådan, at der fra flere arbejdsgivere stilles forventninger om, at der skal være bolignumre til næsten samtlige personalenormeringer.
Alt i alt bevirker det større og større pres på personaleboliger, at der bliver færre boliger til rådighed for den almindelige boligsøgende fra ventelisten. Dette illustreres udmærket ved, at man i nogle kommuner skal stå på venteliste i mange år, før der kan anvises en bolig.
Såfremt problemerne med de lange ventetider på personaleboliger og de lange ventetider på den almindelige venteliste skal afhjælpes, kan det enten ske ved opførelse af flere udlejningsboliger eller ved at begrænse det antal bolignumre, de offentlige arbejdsgivere og de hjemmestyreejede virksomheder har adgang til i de offentligt ejede udlejningsboliger.
Der er til behandling under dette dagsordenspunkt henvist 2 medlemsforslag fra Atassut. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat forslag om drøftelse af huslejetakster, og landstingsmedlem Peter Ostermann har fremsat forslag om at indtægtsregulere huslejen for lejere i offentligt ejede lejligheder og huse.
De to forslag har været sendt til høring hos KANUKOKA, der imidlertid har meddelt, at landsforeningen i henhold til praksis ikke kommenterer forslag, der er stillet af enkeltmedlemmer eller politiske partier, men alene forslag der er udmøntet i lovforslag, betænkninger eller lignende. Forslagene har desuden været sendt til høring hos A/S Boligselskabet INI og internt i Hjemmestyret.
Indledningsvist skal det bemærkes, at huslejerne i de offentligt ejede udlejningsboliger er sammensat af 2 elementer. Et kapitalafkast til ejeren, d.v.s. hjemmestyret eller kommunerne, og endelig et beløb til de nødvendige driftsudgifter.
Kapitalafkastet udgør 2,75% af en ejendoms opførelsesudgift, dog således at der kun beregnes kapitalafkast af den del af opførelsessummen, der overstiger 6.500 kr. pr. kvadratmeter. Opførelsessummen er fastsat til minimum 7.000 kr. pr. kvadratmeter, hvilket er ensbetydende med, at kapitalafkastet til ejeren som minimum udgør 13,75 kr. pr. kvadratmeter.
I ejendomme, der f.eks. har kostet 13.000 kr. pr. kvadratmeter, udgør kapitalafkastet til ejeren 178,75 kr. pr. kvadratmeter. Jo dyrere ejendommen har været pr. kvadratmeter, jo større kapitalafkast skal der betales til ejeren.
Sammenlignet med privatfinansieret udlejningsbyggeri, er det kapitalafkast, der i offentligt udlejningsbyggeri skal betales til ejeren, imidlertid kun en brøkdel af det kapitalafkast en privat ejer kan beregne sig. Med andre ord er huslejen i offentligt udlejningsbyggeri væsentligt billigere end privatfinansieret udlejningsbyggeri på grund af offentlig subsidiering af huslejerne.
De diskussioner, der for tiden føres omkring huslejestigninger i nogle boligafdelinger, er begrundet i, at udgifterne ved driften af disse boligafdelinger bør forøges. Især bør udgifterne til vedligholdelse være større, hvilket formentlig skyldes flere års efterslæb i de pågældende boligers vedligeholdelsesstand.
Det er landsstyrets klare politik, at huslejerne generelt ikke må stige, hvilket de da heller ikke har gjort siden oktober 1991. Landsstyret overvejer derfor forskellige tiltag i denne sag, så de varslede stigninger stoppes. Landsstyret vil holde landstinget orienteret om, hvad der sker i denne sag.
Om landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag kan det oplyses, at pantefogedernes afgørelse om løntilbageholdelse skal træffes udfra en trangsbestemt vurdering. Denne vurdering foretages individuelt, og tilbageholdelsen må ikke overstige 1/3 af det udbetalte beløb, hvilket betyder, at løntilbageholdelse ikke pr. automatik er 1/3 af udbetalingen. Den kan også være mindre end 1/3.
A/S Boligselskabet INI bemærker, at det er deres opfattelse, at det er det sociale system, der skal opfange personer eller husstande, der har manglende betalingsevne. Enten fordi de er ubeskæftigede og dermed uden indtægter til livets ophold, eller fordi de pågældende har et indkomstniveau, som er utilstrækkeligt til at klare de daglige fornødenheder, herunder betaling af husleje, varme m.v.
I den forbindelse peges der også på muligheden for at få bevilget boligsikring, såfremt husstanden hører til lavindkomstgruppen.
INI oplyser i øvrigt, at restanceudviklingen i de af boligselskabets administrerende udlejningsboliger er for nedadgående. Den samlede lejerrestance er konstant faldende, hvilket efter selskabets opfattelse skyldes den intensive rykkerprocedure, hvor lejerne med det samme bliver gjort opmærksomme på, at der skyldes husleje.
Om landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag kan det oplyses, at der ikke indenfor det sociale område eksisterer en generel genhusningspligt. En kommune vil således ikke være forpligtet til at tilbyde en ny bolig til personer, der bliver udsat af deres hidtige bolig.
Der vil heller ikke være en pligt til, at skaffe bolig til alle boligsøgende med sociale problemer. Dog vil der ifølge landstingsforordningen om hjælp til børn og unge være en pligt til at sørge for egnede boligforhold for børnefamilier, såfremt andre foranstaltninger ikke skønnes mere velegnede.
Gennem boligsikringsordningen eksisterer der for de vanskeligst stillede grupper i samfundet en ”indtægtsreguleret husleje”, idet lavindkomsthusstande på baggrund af deres indkomstforhold får nedsat huslejen, hvis og såfremt de søger boligsikring.
A/S Boligselskabet INI har forstået landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag således, at der bør ske en ændring af indtægtsgrænsen for boligsikring, i det den nuværende indtægtsgrænse stopper for brat ved 128.000 kr. det skaber store problemer for de mennesker, der kommer ud for at overskride grænsen med forholdsvis små beløb.
I den tid INI har administreret udlejningsboligerne, har selskabet konstateret at der forekommer tilfælde, hvor en lejer i forbindelse med nyt boligsikringsår går så meget ned i boligsikring pr. måned, at det giver overordentlig store vanskeligheder for pågældendes økonomi og dermed evnen til at betale leje, varme m.v.
Det medfører ofte en unødig restancesituation, hvor INI sammen med lejeren må finde en betalingsordning, der på ny bringer lejeren a jour med lejebetalingen.
Det er INI´s opfattelse, at den nuværende indtægtsgrænse i boligsikringssystemet er for brat set i forhold til egenandelens størrelse. Grænsen bør derfor efter INI´s opfattelse forhøjes på en måde, så den sammen med en konstant stigende engenandel giver en mere glidende overgang for lejerne til selv at betale hele boligudgiften.
Landsstyret vil vedrørende boligsikringsordningen påpege, at boligsikringsordningen indgår i Socialreformkommissionens arbejde. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der behandler sikringsydelser, og herunder boligsikringsordningen og boligbørnetilskudsordningen.
Landsstyret er fuld ud opmærksom på de problemer, der findes i den eksisterende boligsikringsordning, og landsstyret er også indstillet på, at der skal findes en løsning herpå. Samtidig er landsstyret dog indstillet på at afvente de indstillinger, der ville komme fra Socialreformkommissionen.
Med disse omfattende bemærkninger overlader jeg forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til landstingets behandling og vil foreslå, at forslaget sammen med de to medlemsforslag overgår til behandling i Boligudvalget inden 2. behandling.
Ruth Heilmann, Ordfører for Siumut:
Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret fremkommer med et forslag om ændring af lands-tingsforordning om leje af boliger. Fra Siumut har vi gang på gang udtalt, at boligproblemet er et af samfundets største problemer. I dag kan vi alle bekræfte, at problemet ikke er blevet mindre.
Man må sige, at lovgivningen i forbindelse med etableringen af boligselskabet INI har vist sig at have svagheder på en række områder, som ikke bare rammer beboerne uheldigt, men også sætter INI i et dårlig lys. Fra Siumut mener vi, at det er på tide at rette op på sådanne skævheder. Fra Siumut lægger vi meget vægt på, at enhver familie sikres en tilfredsstillende bolig.
Den gældende solidariske ventelisteregistrering kommer vi ikke uden om. Det er helt sikkert, at vi fortsat vil have behov for den ventelisteregistrering, vi i dag har fået erfaring for.
Vores efterhånden gode viden om, hvilke boligtype med hvor mange værelser familierne har behov for, vil danne grundlaget for fremtidig boligbyggeri, ikke mindst når det gælder unge, vore ældre samt vore handicappede. Vi er på vej væk fra ægtepar med mange børn. Man lægger mærke til stadig større bevidsthed om familieplanlægning som bliver praktiseret i de industrialiserede lande.
Dette fænomen har smittet af på os, og det må vi betegne som et fremskridt. Af den grund er det i dag ikke særligt vanskeligt, at forestille sig hvilken form for boligplanlægning der skal til. Men problemet ligger øjensynligt alene i økonomien.
I kølvandet på at INI overtog administrationen af hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger fulgte også forskellige regelsæt, som også har skabt forskellige problemer. Det er en kendsgerning.
INI servicerer i dag en masse mennesker, og det er meget kedeligt, at en del personer, der henvender sig, udviser en ikke særlig venlig og generende holdning over for visse medarbejdere. Derfor skal vi fra Siumut henstille til medarbejderne i INI, og for den sags skyld i alle andre institutioner, om at servicere alle der henvender sig, det værende sig ældre eller andre på en korrekt og venlig måde.
Fra Siumut lægger vi megen vægt på, at INI på en løbende måde dygtiggører sine medarbejdere, og at en af komponenterne i sådanne kurser, skal være korrekt og god service. Vi har behov for dygtige og stabile medarbejdere alle vegne ikke mindst i INI.
Et af de positive resultater er beboernes medindflydelse og det stadig tydeligere ønske om at få større indflydelse. Gennem Lejernes Landsforening IPK fremmer beboerne deres interesser, og det er vigtigt og glædeligt at sådanne solidariske initiativer giver håb om, at de kommende generationers behov og ønsker kan blive realiseret.
Fra Siumut skylder vi beboerforeningernes bestyrelser en dyb tak for deres fremme af aktiviteter for beboerne, og ønsker dem god arbejdslyst fremover. Vi har stærkt behov for vilje til medansvar for samfundet.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud, at landsstyret gennem nærværende forslag ønsker at bane vejen for, at ældre og forældre når børnene er fløjet af reden, og som ønsker at flytte til en mere passende bolig, kan få smidigere mulighed herfor.
Med mindre vi forsøger at løse de offentlige institutioners problemer med hensyn til personaleboliger, som et af de største problemer, så må det siddende Landsting og Landsstyre være forberedt på beskyldninger om overfladiskhed.
Lad os nu alle sammen sige, at vi har vilje til at arbejde for at løse de aktuelle ubehagelige problemer. Fra Siumut er vi ihvertfald parat til at være med til at løse problemerne. Landsstyremedlemmet omtalte i sin redegørelse problemerne i Nuuk, som rummer alvorlige tal. Dette erindrer os endnu engang om, at der også er 17 kommuner langs kysten, som også har behov for at få deres problemer løst. Men det er under alle omstændigheder nødvendigt, at løse problemerne i Nuuk, og ikke lukke øjnene for disse.
KANUKOKAs forslag om procentvis fordelt oversigt over boligbehovet er støtteværdigt. Vi kommer ikke uden om klare regler for styring, hvis fordelingen skal klares tilfredsstillende igennem forhandlinger.
En af følgerne af indførelsen af Hjemmestyret er et stærkt behov for veluddannede medarbejdere, og disse må også sikres bolig på linie med alle andre medborgere. Vi må indrømme, at det har vi fra Siumut forståelse for, at vi i dag har behov for mange penge, som følge af udlejernes boliger og boligstøttehuse ikke har været renoveret gennem mange år. Men fra Siumut ønsker vi, at beboerne ikke belastes yderligere økonomisk, idet vi mener, at de er belastet nok i forvejen.
Selvstændige selskaber og pengestærke medborgere har op til flere gange været opfordret til at opføre egne boliger. Hvis dette bliver en realitet, vil det ikke alene lette ventelistesituationen, men tillige lette kommunernes i forvejen anstrengte økonomi.
INI A/S opstartede i januar 1995, og har arbejdet under lovgivningen fra 1994. Med andre ord har INI serviceret Hjemmestyret og kommunerne i et år, og det har givet mange erfaringer, men også mange dårlige erfaringer i forbindelse med anvendelsen af den nye lovgivning.
Nu forelægges så Landsstyrets forslag, der vil betyde en række gode forbedringer, og det er vi fra Siumut glade for. Selv om landstingsloven er god nok i sig selv, hagler beskyldningerne ned over INI. Det er ligesom dengang boligudvalgsmedlemmerne blev vækket midt om natten. Denne situation er blot flyttet over til INI. Det er på høje tid at finde løsninger nu.
Vi må jo indrømme, at der fortsat er mange problemer, som skal løses også i relation til bygderne. Fra Siumut ønsker vi, at boligtildelingen i bygderne klares i samarbejde med bygdebestyrelserne, og fra Siumut opfordrer vi til, at indflytning kan finde sted så hurtigt som muligt gennem hurtig sagsbehandling.
Det skal siges, at løsningerne på boligsikringsområdet indgår i Socialreformkommissionens arbejde, og man er godt i gang med beregninger med henblik på at finde løsninger. Jeg skal netop nu understrege, at ansøgninger om boligsikring fortsat er i kommunalt regi, hvorfor manglende ansøgning fortsat er kommunens ansvar. Derfor vil jeg sige til mine kære medborgere, at det er urimeligt, at alt ubehageligt i denne sammenhæng hældes ud over INI. Fra Siumut er vi glade for at erfare fra INI, at huslejerestancerne er for nedadgående, samt at man finder løsninger i forståelse med beboerne.
Vi er også helt enige i, at de sociale myndigheder har ansvar for at hjælpe borgere, som ikke kan svare udgifterne til husleje, varme, el og andre faste udgifter, og at denne hjælp ydes så hurtigt som muligt.
Vi skal benytte lejligheden til at understrege, at medborgere som har råd til det, naturligvis er forpligtet til at betale deres udgifter løbende. Dette finder Siumut som noget naturligt.
Til slut skal jeg på Siumuts vegne og egne vegne udtrykke glæde over, at INI og landsstyret igår ved fællesmødet traf beslutning om, at undlade huslejeforhøjelser, og at man ved samme lejlighed blev givet en lovning på tættere samarbejde fremover.
Endelig håber vi fra Siumut, at forslaget behandles grundigt i Landstingets boligudvalg for- inden 2. behandlingen i denne sal.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
Fremlæggelsen af forslaget må anses for at komme i rette øjeblik.
Udtalelserne fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger er letforståelige, idet man godt kan forstå, at en familie, som har behov for at flytte til en mindre bolig, ønsker at flytte, ligesom en familie, som har behov for en større bolig, ønsker at flytte til en større bolig.
Det kan synes, at det nye forslag er generende for alle de mange, som havde været skrevet op i mange år, og venter på en tildeling af en bolig, og forslaget kan se ud som en forskelsbehandling til gavn for personer, som allerede har en bolig. Det er også umiddelbart uforståeligt, når landsstyret siger, at der vil blive frigjort en bolig ved boligbytning mellem en stor og en lille familie.
Atassut er enig i det synspunkt, som går ud på, at ansøgeren til en ønskeflytning, skal have boet i en periode i den bolig som ønskes fraflyttet idet en altfor nem flytning til en anden bolig ikke kan være tilfredsstillende, set fra en boligløs side.
I tilfælde af at familier bytter boliger, må man nødvendigvis, jeg tænker på store familier og ægtepar, hvor børnene er fløjet fra reden, der må man nødvendigvis indlogere disse familie i helt andre boliger, da fraflyttede boliger formentlig skal renoveres først. Hvis det er tilfældet, må og skal alle byer have to ekstra boliger til den slags brug, for at kunne renovere de fraflyttede boligere hurtigt.
En af de evindelige klager, som vi anmodede landsstyret om at komme med en udtalelse til, er: Der er boliger, som beboes af familier i mange år uden at blive renoveret, og uden at familierne har problemer med huslejen. Klagen går tit på, at familierne forlader boligerne på grund af renoveringen, og når de så kommer tilbage til boligen, er huslejen blevet så høj, at den samme familie, som havde boet der i mange år, ikke længere har råd til huslejen. Vi mener i Atassut, at den slags huslejestigninger bør ske samtidig med generelle huslejeforhøjelser, uden at renoveringen er basis for huslejestigningen.
Tildelinger af personaleboliger til de offentlige og kommunerne generelt vil sikkert stadig være en nødvendighed mange år fremover. Disse forhold er utilfredsstillende for boligansøgere, som har råd til bolig; men som sagt, en nødvendighed i mange år endnu.
Der blev sagt i forslaget, at nogle kommuner har måtte undvære personale, som de ellers har hårdt brug for, på grund af mangel på boliger. Hvis man skal have et godt personale, og gerne vil betjene borgerne ordentlig, er det nødvendigt at have boliger til rådighed.
Atassut vurderer ligeledes, at man mindsker kommunernes muligheder for tildeling til en anden bolig, for at løse opståede problemer ved at imødekomme en ønskeflytning.
Forslag stillet af Peter Ostermann og Jacob Sivertsen begge fra Atassut er vi enige i, i vores parti Atassut, som har baggrund i indtægtsstørrelser. Vi hører oftere og oftere i vort kolde land om familier, som bliver smidt ud fra deres boliger. Når vi hører dette og ikke hører om baggrunden herfor, har vi mange af os en medlidenhed med disse familier. Man kan ikke smide familier ud fra deres boliger uden at kunne henvise til en anden bolig i et land med et så koldt klima.
Men i disse år, hvor boligadministrationen er skærpet efter lovens bogstav, og i tilfælde, hvor folk har midler til husleje, men ikke har lyst til at betale, så er der ikke andet end at sige til dem, at man er nødt til at give familier på venteliste, og som har midler til at betale husleje, en mulighed for en tildeling. De bemidlede familier, som blot ikke har lyst til at betale huslejen, må selv finde en anden mulighed, de har jo råd til det.
Udover disse personer, findes andre ubemidlede, som har behov for hjælp fra det offentlige, og udfra vores kendskab, bliver disse ikke smidt ud af deres boliger.
Vi har her konkretiseret to forskellige situationer.
Derfor mener vi, at der bør indføres huslejesatser som har grundlag i indkomsten. Idet en hvilken som helst fastsat procent indvirker på samme måde hos en bemidlet og ubemidlet.
Forslagsstilleren peger på, at grænsen for tildeling af en boligsikring er alt for stiv. Vi er enige heri, men erfarer i besvarelsen, at man vil gøre den mere smidig. Det kan nemlig ikke være sådan, at en lille overskridelse helt skal ødelægge boligindehaverens økonomi totalt. INI´s tilslutning til forslaget er vi enige i, idet INI påpeger, at når indkomsten er på 128.000 kr., så falder hammeren.
Vi kan på forelæggelsesnotatet forstå, at landsstyret kender til problemerne, og vi vil benytte lejligheden til at indstille til landsstyret, at de, om muligt, kommer med et nyt forslag til forårssamlingen.
I den forbindelse er vi allerede spændte på, hvad Landstingets Socialreformkommission mener om nærværende spørgsmål, som er til behandling og håber på en hurtigt melding om, i fald udvalget har gjort sig tanker om, hvordan og hvornår borgerne med forskellige indkomster får boligsikring.
Vi må gøre os tanker om, hvordan vi kan løse problemet, her og nu, hvor boligmangel hurtigt er stigende i mange byer.
Vi vil gerne henstille til landsstyret om at tænke over følgende: Dengang ordningen med selvbyggerhuse blev indført, små og nogle uden tagetager, blev der taget beslutning om, at disse huse kun var beregnet til opførelse i bygderne.
Som bekendt er disse selvbyggerhuse udviklet videre i disse år, og kan for manges vedkommende betegnes som at være bedre i forhold til huse, som bliver bygget i byerne.
Vi ved at der findes realkreditfinansierede huse med høje huslejer. Når vi sammenligner selvbyggerhuse med realkreditfinansierede huse, er huslejerne meget forskellige.
Vi vil indstille til landsstyret om at sætte en undersøgelse igang for at finde ud af, om der er muligheder for at bygge selvbyggerhuse også i byerne.
Med hensyn til pensionisterne. Vi skal anmode om, at man også i overvejelserne medtager pensionisterne. Dengang der ikke var bolignød, og embedsmænd blev flyttet fra by til by eller fra bygd til bygd velvidende, at de var sikre på, at de ville komme tilbage til det sted, hvor de ville nyde deres otium. Men idag er forholdene sådan, at hvis de vil vende tilbage, så kommer de automatisk på ventelisten.
Det kan ikke accepteres, der er alt for mange som ser sig nødsaget til at rejse til Danmark. Vi kan jo risikere, at det bliver et grønlandsk samfund uden ældre. Altså i stedet for at beskylde dem for, at de skal forberede deres pension i tide, så skal vi anmode om, at man overvejer at finde løsninger for dem.
Vi anser besvarelsen til Jacob Sivertsen som tilfredsstillende. Det er rigtigt, at man ikke må trække mere end 1/3 af lønnen. Endvidere er det udfra den økonomisk vanskeligt stilledes indkomst, at fratræk af lønnen fastsættes af inkasso.
Det er så Atassut´s udtalelse til forordningen, som vi støtter med disse bemærkninger.
Evald Brønlund, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit går principielt ind for landsstyrets forslag om ændring af forordningen. Vi skal blandt andet være opmærksomme på børnefamiliernes ønske om at flytte til større boliger, mens vi på den anden side også skulle være lydhøre overfor de ældres ønske om, at flytte til mindre boliger efter deres børns fraflytning, for at kunne bevare boligsikringen. På den måde kan man jo opnå en bedre og mere formålstjenstlig udnyttelse af boligmassen.
Overalt i Grønland er det sådan, at folk står på boligventelisten i en kortere eller længere periode. Nogle må endda vente i mange år. Taget alt under betragtning vil Inuit Ataqatigiit fremover altid arbejde på det nødvendige og uundgåelige opførelse af flere boliger efter nøjagtig planlægning.
Vi er enige med landsstyret deri, at forordningsforslagets sigte er, at undgå lejeforhøjelser over en bred front. I den forbindelse skal vi opfordre Landsstyret om fremover at informere lands-tingsmedlemmerne om forholdene på dette område.
Under forårssamlingen har vi i år overfor landsstyremedlemmet for boliger krævet at afgive en udtømmende forklaring om INI. Vi skal herved gentage vores krav og anmode landsstyremedlemmet for boliger om at afgive denne forklaring, ikke mindst i lyset af den senere tids tildragelser.
I henhold til Boligselskabet INI´s informationer er det sådan, at boligbetalingsrestancerne er for nedadgående, hvilket er tilfredsstillende at høre, og man skal håbe, at denne tendens fremover fortsætter i den rigtige retning.
Landstingsmedlem Jacob Sivertsen har til denne samling fremsat et forslag om drøftelse af huslejetakster, ligesom landstingsmedlem Peter Ostermann også har fremsat et forslag om, at indtægtsregulere huslejen for lejere i offentligt ejede lejligheder og huse.
Hvad disse to forslag angår, skal Inuit Ataqatigiit anbefale dem henvist til den nedsatte arbejdsgruppe, der behandler sikringsydelser, da vi mener, at vi må bør vente på denne arbejdsgruppes kommende melding.
Afslutningsvis skal Inuit Ataqatigiit fremsætte sit ønske om, at INI og kommunerne kommer i et tæt samarbejde om flere forskellige forhold. Med disse bemærkninger skal vi henvise ændringsforslaget til behandling i boligudvalget, før det går til 2. behandling.
Til slut skal vi ønske vores gruppeformand i Inuit Ataqatigiit, Lars Sørensen tillykke, idet han har fået en søn den 4. oktober.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi ønsker også tillykke til vedkommende, som har fået en søn, og jeg skal igang med Akulliit Partiiat/Centerpartiets bemærkninger.
I forbindelse med forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger har Akulliit Partiiat/Centerpartiet den opfattelse, at boligproblemet er roden til alt ondt; forstået på den måde, at det er meget nemt at dumpe ind i den onde cirkel, der ofte medfører, at et individ mere eller mindre falder over til kriminalitet, når specielt unge ikke er i stand til at få egen bolig. Derfor betragter vi i Akulliit Partiiat boligmanglen som værende et ikke ubetydeligt forhold, der må bekæmpes ved at blive placeret ret højt i prioriteringen i det præventive arbejde.
Vi kan se, at forslaget indebærer følgende forhold:
For det første, at anvisningen af boliger til genhusning i forbindelse med renoveringer og saneringer prioriteres forud for anvisning til andre formål.
For det andet, en ændring af prioriteringsrækkefølgen mellem anvisning af boliger til personaleformål, ønskeflytninger og boligsociale formål.
Det er to forhold, som vi efter erfaring ude i kommunerne i tidens løb synes har været helt nødvendige og som har været barrierer for smidige og nyttige transaktioner.
Andre områder, der i tidens løb har sat en kæp i hjulet, er farer vi ud fra forelæggelsesnotatet har været, at reglerne for anvisning af boliger har givet problemer for ældre, der, efter at børnene er flyttet hjemmefra, har ønsket at flytte til noget mindre, og modsat børnefamiliers ønsker om at kunne flytte fra mindre til større boliger.
At de to forhold har sat en kæp i hjulet, er vi helt med på og mener, at det er helt grotesk, at der kan være forhold, hvor en ældre borger kan bo i en 3-4 værelses lejlighed, og trods mange henvendelser til de respektive instanser, ikke kan få en mindre og billigere lejlighed. Sådanne forhold må ophøre. Det må vi i samfundet kunne betale os fra.
Akulliit Partiiat synes, at det er helt på sin plads, at relevante instanser er blevet hørt omkring ændringsforslaget. Vi vil gerne fra Akulliit Partiiat udtrykke vores fulde støtte til tanken om, at de store selskaber burde tage aktivt del i at dække deres egne behov for personaleboliger, altså de hjemmestyreejede selskaber. Tanken er ikke ny, men det gør den ikke mindre interessant. Det ville ganske rigtigt løse mange ventelisteproblemer, hvorfor vi i Akulliit Partiiat er glade for at erfare, at nogle af de store selskaber er i gang med at investere i egne personaleboliger.
Efter at have sagt dette, så vil jeg ikke undlade at medtage det, der har været drøftet i de senere dage, nemlig spørgsmålet omkring INI A/S, hvor hr. Evald Brønlund nu er inde på spørgsmålet omkring en redegørelse om INI A/S. Det vil jeg gerne støtte kraftigt. Med disse korte bemærkninger går jeg ind for, at forslaget inden 2. behandlingen bliver behandlet i det relevante udvalg.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg er fra Kandidatforbundet glad for, at der ved en ændring i forordningen bliver opnået en smidigere og mere tilfredsstillende arbejdsform i arbejdet vedrørende de boligsøgende, og at de mennesker, der ønsker at bytte bolig, der ellers ikke har haft muligheder, herved gives muligheder.
Jeg er også glad for, at forordningsforslaget inden forelæggelsen har været til høring hos Lejernes Landsorganisation IPK samt INI A/S og KANUKOKA. Men jeg finder det mærkeligt, at lands-tingsmedlemmerne Peter Ostermanns og Jakob Sivertsens forslag har været til høring hos anden side, forinden drøftelse af disse i Landstinget. Denne arbejdsfremgangsmåde synes ikke rimelig, da det kan være forslaget indeholder forhold, der kræver behandling for lukkede døre.
Vedrørende landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag er jeg enig i det af Landsstyret anførte vedrørende forslaget.
Endelig er jeg enig i landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag, da jeg mener, at Landsstyret ikke bør afvente en indstilling vedrørende boligsikring fra Socialreformkommissionen, men at sagen bør behandles snarest muligt, hvorfor jeg mener, det er ønskeligt, at sagen bør drøftes grundigt, og beslutninger bør tages.
Såfremt dette ikke sker, er det nødvendigt, at sagen bliver indgående drøftet ved Landstingets Boligudvalg inden nærværende landstingsmøde færdiggøres.
Det er tilfredsstillende, at huslejerestancerne er faldende i de udlejningsejendomme, som INI A/S administrerer, og det er vigtigt, at dette fortsat sker og opfølges nøje.
Endvidere er det meget glædeligt, og bør absolut støttes, at Landsstyret fastholder, at huslejeudgifterne ikke stiger. Man skal jo ikke glemme, at det er ganske få år siden, at huslejerne fik store stigninger fra år til år.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at forordningsforslaget inden 2. behandlingen går til grundig drøftelse i Landstingets Boligudvalg.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Først vil jeg gerne sige tak til partierne, fordi de er enige i forordningsforslaget. Det er vi glade for fra Landsstyrets side, og jeg er overbevist om, at de forskellige partiers udtalelser og Peter Ostermanns og Jakob Sivertsens forslag vil blive behandlet i Boligudvalget.
Jeg skal lige kommentere de enkelte partier. Jeg har bemærket, at Siumut fuldt ud støtter forslaget, således at det kommende arbejde fremgår helt klart. Det vil så også betyde, at vi kommer til en smidigere løsning på boligområdet, og det er ikke kun Siumut, der mener det, men samtlige partier.
Siumut gør opmærksom på, at nogle mennesker, som henvender sig på de offentlige kontorer, nogen gange får en ubehagelig behandling. Jeg skal gøre opmærksom på, at vi også har taget dette op under vores møde med INI A/S, og hvor vi i Landsstyret påpegede, at man skal arbejde mere menneskeligt, når man arbejder som skrankepersonale, men ikke kun i INI, men også på andre offentligt ejede steder, og dette har vi drøftet den 7. oktober 1996, det vil sige i går. Derfor skal vi finde den bedste løsning hvad det angår.
Jeg regner med, at flere af Siumuts forslag vil blive mere indgående drøftet i Boligudvalget, f.eks. boligsikringen. Det samme gælder for de øvrige punkter, hvor jeg så indstiller, at det bliver drøftet i Boligudvalget, og jeg er glad for den fulde støtte, som Siumut har givet.
Jeg også glad for støtte til forslaget fra Atassuts ordfører, og henviser hans øvrige kommentarer til Boligudvalget. Men ét punkt var han lidt usikker på, og det skal jeg lige prøve på at uddybe nærmere. Ved en ønskeflytning flytter man til en tom lejlighed, og så vil den lejlighed, der fraflyttes, blive ledig, således at andre kan flytte ind i den nu tomme lejlighed, uden at boligmassen nødvendigvis bliver større. Jeg håber det er en lidt tydeligere forklaring.
Men ét er sikkert, idet Landstinget her og nu opfordrer til, at vi finder en smidigere løsning på ønskeflytninger. Det er bl.a. også indeholdt i mit forslag, hvorfor vi lover at vi skal være vågne overfor det problem.
Atassut var inde på nogle forskellige ting, og disse ting vil blive medtaget i Boligudvalget. Man oplever flere gange, at når en bolig bliver renoveret, så er huslejerne så store, at de ikke længere har råd til at bo dér og det punkt vil blive medtaget i Boligudvalgets arbejde. Det punkt om, at de personer, som ellers er i stand til at betale husleje og alligevel ikke gør det, der har INI A/S fundet en god løsning, fordi der er ingen grund til, at de betalingsegnede ikke betaler husleje og dermed også belaster boligpuljen, men en helt anden ting er de personer, som ikke er i stand til at betale på grund af deres dårlige økonomi. Dem skal vi også finde en anden løsning for.
Atassut ønsker også at Landsstyret til foråret fremkommer med et nærmere forslag om, således at vi finder nogle bedre løsninger på området. Det er ikke kun Atassut, men også bl.a. Inuit Ataqatigiit, men det vil jeg også vende tilbage til, når jeg når frem til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg.
Det er ikke kun Boligudvalget, der skal prøve på at finde løsninger. Fra Landsstyret ved jeg, at Finansudvalget under deres møder også drøfter boligmangelsituationen, fordi det er jo et spørgsmål om penge ved opførelsen af boliger. Men vi er blevet informeret om, at Finansudvalget også indgående drøfter denne problematik.
Jeg siger tak til Atassuts bemærkninger, og jeg siger også tak til Inuit Ataqatigiit, fordi de også i princippet støtter forslaget. Jeg synes det er glædeligt, at Inuit Ataqatigiit også støtter tanken om, at man bygger flere boliger. Det samme gælder Akulliit Partiiat.
Når Landstingets samtlige partier og Kandidatforbundet samstemmende siger, at vi skal have flere boliger i Grønland, det betyder, at de også skal give midler til det, fordi disse udtalelser forpligter.
Flere partier var også inde på en redegørelse om INI A/S. Til Inuit Ataqatigiit skal jeg sige, at det er rigtigt, at det ønske ikke er blevet opfyldt endnu på grund af forskellige andre arbejdsopgaver, men mit landsstyreområde har i samarbejde med kommunerne foretaget nogle forskellige ting.
F.eks. var der i juni måned et boligseminar, hvor der var deltagelse fra kommunerne og forskellige interesseorganisationer, hvor man under dette seminar tog nogle punkter op. Det er bl.a. ud fra dette seminar, at dette punkt er kommet som et forslag, men dertil skal det også tilføjes, at Landsstyret har planer om, at de forskellige lovgrundlag, også ud fra de ting, der er kommet op her de seneste dage, der vil Landsstyret foretage en nærmere undersøgelse.
Såfremt det bliver nødvendigt, så vil vi komme med en redegørelse til forårssamlingen, hvilket er en beslutning, vi forudgående har taget.
Jeg er også glad for, at Akulliit Partiiat går ind for forslaget fuldt ud. Som før nævnt, så betyder det også, at vi også skal tilføre nogle midler til yderligere boligbyggeri.
Desuden var jeg også inde på, at Akulliit Partiiat også ønsker, at der kommer en redegørelse omkring INI A/S. Der skal jeg blot henvise til de bemærkninger, jeg har givet til et andet parti.
Jeg er også glad for at Kandidatforbundet også principielt støtter forslaget, men én ting skal jeg lige give en bemærkning, hvad angår forslagene fra Peter Ostermann og Jakob Sivertsen, der har været til høring. Denne arbejdsform er du ikke helt tilfreds med, men jeg respekterer at du har en anden mening. Det har begrundelse i, at det er Landstingets Formandskab, der har fremsendt de to medlemsforslag til høring andre steder.
Men spørgsmålet om, at det eventuelt kunne have været behandlet under et lukket møde, det synes jeg er ubegrundet. At Landsstyret skal rette op på de forskellige forhold, som eksisterer i dag, det er fuldstændig rigtigt, at vi prøver på, at de forskellige problemstillinger, der er med sikringsydelser, men jeg mener dog, at vi skal være lidt afventende overfor Socialreformkommissionens behandling af sagen, således at vi opnår den bedste løsning, men i den forbindelse skal jeg også nævne, at jeg er overbevist om, også fordi Landsstyret har drøftet det i de seneste dage, at Socialreformkommissionens arbejde følger vi meget tæt, og jeg siger tak.
Peter Ostermann, Atassut:
Hvis jeg skal vurdere bemærkningerne i forhold til mit forslag, så er Kandidatforbundet det eneste, der har opfattet, hvad det er.
Det, vi snakker om i ændringsforslag af den eksisterende forordning, går vi ind for. Så skal vi også gå ind for, at de problemer, der ligger til grund for mit forslag, også fortsætter uden ændring. Derfor vil jeg meget nøje overveje, hvordan jeg vil stemme i forbindelse med 2. behandlingen. Det vil afhænge af, hvordan Boligudvalget melder ud.
Jeg mener, at mit forslag ikke vedrører det sociale område, men det vedrører de problemer omkring tilpasningen af de eksisterende love og bestemmelser i dag.
Ved at man realiserer mit forslag, vil man opnå en meget stor rationalisering i forhold til i dag, så derfor fastholder jeg mit forslag, at det ikke vedrører det sociale område, og det skal heller ikke komme frem til Socialreformkommissionen, og bør rettes op på uden om Socialreformkommissionen.
Jeg skal endnu en gang understrege, at jeg afventer Boligudvalgets melding, hvilket vil være afgørende for min stemme i forbindelse med 2. behandling.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Som forslagsstiller er jeg meget ked af, at mit forslag, som har en meget klar overskrift, nemlig forslag om drøftelse af huslejetakster, er blevet blandet ind i det nuværende forslag om forordning om leje af boliger. Da det ikke er blevet medtaget som et selvstændigt punkt, er der ikke én der har kommenteret det, idet overskriften på mit forslag indeholder en drøftelse af huslejetakster og ikke har noget med lovændringer at gøre.
Jeg havde ellers troet, at Landstinget gennem en drøftelse af huslejetaksterne, så ville man til forårssamlingen i forbindelse med drøftelse af sikringsydelser måske finde nogle nye forslag, således at det ville lette landstingsarbejdet og beslutningsprocessen. Men desværre så er det blevet medtaget til punktet her, hvorfor jeg til foråret, og når jeg har set, hvordan boligsikringsydelserne skal være, så vil jeg komme tilbage til mit forslag, idet jeg ved, at lavindkomstgrupperne i Grønland, nemlig fiskerne, fangerne, pensionsmodtagerne og arbejdere med laveste indkomst, har meget, meget stramme vilkår hvad angår huslejebetaling.
Det er derfor jeg direkte har stillet et forslag om, at vi her i salen drøfter huslejetaksterne. Men jeg vil til foråret tage stilling til, om jeg vil tage punktet op igen, efter at have fundet ud af hvilken ordning man når frem til med hensyn til sikringsydelserne.
Otto Steenholdt, Atassut:
Landsstyremedlemmet har i forbindelse med sit svar kommet ind på det, der er lidt svært at forstå. Jeg går ud fra, specielt her i Nuuk, så er der omkring 200, der er opført på ventelisten her i Nuuk, der har ventet i lang tid, og når man har sådan en lang liste, så undrer det mig, at man sådan uden videre kan flytte mindre familier til nogle boliger, så derfor synes jeg, at man tackler denne problematik forkert, fordi jeg gik ellers ud fra, at man har en så lang venteliste, fordi der er så mange, der venter.
Landsstyremedlemmets tavshed omkring de udbyggede selvbyggerhuse efterlyser jeg. Skal det forstås derhen, at han henviser til Boligudvalget? Men det vil være bedre for mig, at Landsstyremedlemmet for Boliger selv overfor mig her fra Landstingets talerstol kan sige, at den er henvist til udvalgsarbejdet.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg skal komme med nogle kommentarer til det sidste indlæg. Med hensyn til Peter Ostermanns udtalelser, så er det jo sådan, at Landsstyret ikke vil gemme den sag, men som jeg sagde under mit indlæg, sagen omkring boligsikringsydelserne, der er der nedsat en arbejdsgruppe under Socialreformkommissionen. Da Siumut og Atassut indgik landsstyresamarbejde i marts 1995, så fandt vi det vigtigt, at der blev rettet op på dette forhold. Da Socialreformkommissionen blev nedsat i løbet 1995, så indgik der i deres kommissorium forskellige opgaver, og da de betragtede denne sag som vigtig, så afventer Landsstyret arbejdsgruppens arbejde.
Vi anser spørgsmålet for at være meget vigtigt. Vi finder, at vi bør tage sagen op igen til forårssamlingen. Jeg mener at jeg kan svare det samme overfor Jakob Sivertsen. Altså det er vores mål, at dette vigtige punkt bliver taget op til forårssamlingen, men først vil vi lige afvente arbejdsgruppens resultater.
Det er så mine korte svar til Jakob Sivertsen og Peter Ostermann.
Med hensyn til Otto Steenholdts indlæg skal jeg udtale, at det er rigtigt, at der er mange på venteliste over hele Grønland. De største ventelister findes i Nuuk, hvor der endog er dobbelt så mange som den næste. 1. august er der 1.984 på venteliste, altså pr. 1. august i år. Den næste er, vi skal ikke drøfte kommuner, men det er Ilulissat, der er der 354, Sisimiut og Ilulissat har samme antal. Den næste er Narsaq, Aasiaat, Qaqortoq. Jeg skal ikke komme ind på tal. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at der er lange ventelister.
Med hensyn til selvbyggerhuse, muligheden for at de kan bygges i byerne, den har jeg ikke kommenteret. Der mener jeg det så vigtigt, at jeg ikke på forhånd bør udtale mig om dette forhold, men først at det først bliver behandlet i udvalget. Det faktum er, at der er store boligproblemer, og at den økonomiske side af sagen også bør nøje granskes, således at bevillinger til boligformål skal kunne udnyttes, således at der bliver bygget de flest mulige boliger. Jeg håber, at I er tilfredse med mit svar.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Med hensyn til de lange ventelister. Selvfølgelig kan vi komme ind på tallene, men ud fra de tal, som er fremsat, så må det jo så være sådan, at INI A/S får så store indtægter, idet det som bekendt er sådan, at de hvert år skal betale for at stå på ventelisterne.
Jeg har fuld forståelse for Landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag. Vi ved alle, at der er store boligproblemer. Det har Landsstyremedlemmet også gjort opmærksom på. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor man prøver at placere dette forslag et andet sted. Vi ved, at Socialreformkommissionen har enorme arbejdsopgaver. Det er 128.000 kr., der er grænsen for at kunne få boligsikring. Jeg mener, at vi bør løse disse problemer, i stedet for hele tiden at afvente Socialreformkommissionens arbejde.
Peter Ostermann, Atassut:
Jeg har ikke sat spørgsmålstegn ved Socialreformkommissionens arbejde. Jeg synes det er en god idé, og jeg er sikker på, at det vil være et frugtbart arbejde, men jeg fastholder og understreger endnu engang, at det, at man skal kunne betale efter egen indtægt, har ikke noget med Socialreformkommissionens arbejde at gøre, ej heller det sociale område.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Arbejdsmarked:
Anthon Frederiksen kom ind på nogle bemærkninger, som jeg gerne vil besvare. INI A/S har indtægter i form af ventelistebekræftelser, men det er ud fra de retningslinier, der er udstukket fra Landstinget, og jeg har også understreget i mine bemærkninger, at man i forbindelse med bevillinger , at det der kommer ind i form af kapitalafkast - det er på 23,1 mill. kr., det er slet ikke nok til at dække boligbehovet.
Ud fra den beslutning Hjemmestyre og Landstinget har taget, så er der afsat anlægsmidler for 653 mio. kr. i 1997. Deraf går 32,3% til boligområdet, men deri indgår ikke byggemodningsudgifter. Derfor må man sige, at yderligere ca. 5% af de midler, der er afsat, går til boligbyggeriet. Ikke desto mindre er der ikke bygget boliger nok, og det står ikke i mål til den indtægt, som INI A/S har. Derfor skal Landstinget fremover også bevilge midler for at løse boligproblemet.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Herunder drøftelsen omkring INI A/S ved vi, at INI A/S har været drøftet lige siden overtagelsen eller oprettelsen. Vi mener fra Inuit Ataqatigiit , at man bør genvurdere spørgsmålet omkring INI A/S, hvorfor vi ønsker en redegørelse fra Landsstyret om status omkring INI A/S. Lovgivningen er blevet strammet op, siden INI A/S’ overtagelse. Det kan også være tungt arbejde for medarbejderne og ikke mindst brugerne. Derfor bør der komme en redegørelse for, hvor langt man er nået, hvilke ting der bør rettes op, herunder de skæve forhold, som er blevet nævnt bl.a. beskyldningen om manglende servicering. Ja vi mener, at det er vigtigt, at der kommer en redegørelse til forårssamlingen. Vi vil stille spørgsmål omkring tilbagetrækning af varslingerne om huslejestigninger. Gælder det kun for hjemmestyrets boliger, eller gælder det også for kommunernes boliger. Gælder det i det hele taget alle.
Knud Sørensen, mødeleder:
Jeg skal gøre opmærksom på, at vi drøfter spørgsmålet omkring forordningsforslaget om leje af boliger. Vi drøfter ikke specielt INI A/S.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Det er rigtigt, at vi ikke skal snakke om INI's drift, for det er ikke formålet, men Maliinannguaq Mølgaard Motzfeldt har stillet et direkte spørgsmål med hensyn til ikke at forhøje huslejebetalingerne. Der må jeg svare, at Landsstyret ikke ønsker at huslejerne stiger, og jeg mener, at jeg dermed har besvaret spørgsmålet.
Noget helt andet er der, hvor kommunerne har deres egne boliger. Nogen af boligerne ejes af Hjemmestyret, men nogen af boligerne ejes af kommunerne, og så bliver det delt som 60/40, men hvorimod andre boliger bliver ejet af kommunerne. Hvis det er det, du spørger om, så må ejerne stå for vedligeholdelse og istandsættelse. Nogen af boligerne bliver finansieret 60/40, andre 80/20. Noget helt andet er de privatejede boliger eller som kommunen helt 100% ejer, eller som Hjemmestyret ejer 100%. Det er ikke kun dem, det drejer sig om, men det er 60/40 og 80/20 boligerne, det drejer sig om. Jeg håber det er besvarelse nok.
Hans Enoksen, Siumut:
Tak. Nu vi drøfter spørgsmålet omkring boliger. Vi prioriterer jo, at de offentlige boliger bliver prioriteret. Vi må også tænke på de, der har realkreditfinansierede boliger, som har meget strenge vilkår i disse år. Desværre er det sådan, at der er flere og flere, der bliver smidt ud, og vi kan ikke stiltiende se på. Det er ønskeligt at vide, om Landsstyret har muligheder for at gøre en indsats på dette område. Er der i det hele taget nogen planer i forholdt til disse?
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg skal komme med et kort svar til Hans Enoksens spørgsmål. Vi har i Landsstyret ikke drøftet dette spørgsmål indgående, men det er blevet taget op i mit Landsstyreområde, og når sagsbehandlingen er færdig, vil det blive forelagt det samlede Landsstyre. Men i dag er det sådan, at de, der har realkreditfinansierede boliger, hvis vi skal rette op på forholdene, så vil der være tale om 500 mio. kr. Så i første omgang må jeg vurdere det sådan, at det ikke kan løses i løbet af kort tid, men som sagt, så er mit direktorat i gang med at undersøge sagen. Men udgangspunktet for det er, hvor meget de enkelte skylder til realkreditinstitutterne. Det er rigtigt, at de har enorme huslejer, og derfor har de store problemer i deres dagligdag. Men som sagt så er vi i gang med at vurdere sagen grundigt. Når der kommer et konkret svar, så vil det blive fremsat for det samlede Landsstyre.
Knud Sørensen, mødeleder:
Hermed er behandlingen af pkt. 12 forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger færdig ved 1. behandlingen.
Mandag
den 21. Oktober 1996
Forslag til landstingsforordning
om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Jonathan Motzfeldt, formand for boligudvalget:
Boligudvalget har behandlet forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. Boligudvalget har bemærket sig, at der fra samtlige partier og Kandidatforbundet var tilslutning til det fremsatte forslag til ændring af landstingsforordning om leje af boliger. Alle tilsluttede sig behovet for at smidiggøre reglerne omkring anvisning af boliger især af hensyn til ældre, der ønsker at flytte til mindre boliger, og til børnefamilier, der ønsker større boliger.
Boligudvalget kan fuldt ud tilslutte sig, at der er behov for at smidiggøre reglerne for anvisning af boliger. Boligudvalget er enig i, at det fremsatte forslag vil medføre, at boligmassen kan udnyttes bedre, og at der kan opnås bedre overensstemmelse mellem boligstørrelser og familiestørrelser.
Boligudvalget indstiller derfor, at forslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Boligudvalget har også drøftet landstingsmedlem Jacob Sivertsens forslag om huslejetakster og landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag om at indtægtsregulere huslejen for lejere i offentligt ejede lejligheder og huse.
Om landstingsmedlem Jacob Sivertsens forslag skal Boligudvalget bemærke, at det er udvalgets opfattelse, at der er behov for at få gennemanalyseret, hvordan huslejerne i de offentligt ejede boliger sammensættes og beregnes.
I dag er der store forskelle i huslejernes størrelse i gammelt og nyt boligbyggeri. Det skyldes, at kapitalafkastet beregnes på grundlag af det pågældende boligbyggeris kvadratmeterpriser. Denne kan svinge mellem 7.000 kr. i det ældre byggeri og visse steder helt op til 18.000 kr i nyere byggeri, der er blevet opført for få år siden.
Dette kan betyde en forskel i kapitalafkastet på helt op omkring 300 kr. pr. kvadratmeter pr. år. For en lejlighed på 75 kvadratmeter kan det betyde et månedligt huslejespænd på omkring 1.900 kr. i gammelt og nyt byggeri alene begrundet i forskellen i kapitalafkastet.
Heldigvis er kvadratmeterpriserne gennem de seneste år kommet ned på et acceptabelt niveau omkring ca. 13.000 kr., men det betyder dog stadigt en forskel i kapitalafkastet på omkring 150 kr. pr. kvadratmeter pr. år. I en lejlighed på 75 kvadratmeter er det et huslejespænd på omkring 950 kr. pr. måned i gammelt og nyt byggeri begrundet i kapitalafkastet størrelse.
Huslejespændet kan ikke alene forklares i standardforskelle mellem gammelt og nyere byggeri. For en betydelig del af de nye boliger er det også udtryk for, at der, da boligerne blev opført, har været en dårlig konkurrencesituation på licitationstidspunktet med deraf følgende høje kvadratmeterpriser.
En høj kvadratmeterpris begrundet i en dårlig konkurrencesituation er et forhold, som den boligsøgende ikke har nogen som helst indflydelse på. Da der samtidig er en stor boligmangel har den boligsøgende i realiteten ikke noget frit boligvalg.
Efter at have stået på boligventelisten i årevis, får den boligsøgende tilbudt den første bolig, der bliver ledig, når det er hans tur på ventelisten. Pågældende får ikke flere forskellige boligtilbud i flere priskategorier at vælge imellem. Er den anviste bolig for dyr i forhold til den boligsøgendes indkomst, må pågældende vente endnu længere på, at der bliver en billigere bolig ledig.
Derfor er det som tidligere nævnt Boligudvalgets opfattelse, at det er på tide at få gennemanalyseret, hvordan huslejerne i de offentligt ejede udlejningsboliger beregnes, så der eventuelt kan gennemføres en form for huslejeudligninger i den samlede boligmasse.
Om landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag skal Boligudvalget bemærke, at udvalget har indhentet uddybende oplysninger om delelementerne i forslaget.
Så vidt udvalget har forstået, indebærer forslaget bl.a., at alle medlemmer i en husstand skal være med til at betale huslejen, idet alle husstandsmedlemmer skal betale en nærmere fastsat procentsats af deres indkomst i husleje.
Det ligger i forslaget, at alle uanset indkomst dermed vil være i stand til at betale for sin bolig, og at omlægningen til indtægtsbestemt husleje vil være socialt velafbalanceret. Det er forslagsstillerens vurdering, at man ved en omlægning til indtægtsbestemt husleje vil komme restanceproblemerne til livs, og at den administrationskrævende boligsikringsordning vil blive overflødig. De penge, der i dag anvendes til boligsikring, kunne i stedet anvendes i forbindelse med en huslejeomlægning.
Det er Boligudvalgets opfattelse, at flere af de elementer, der indgår i Peter Ostermanns forslag, i dag indgår i boligsikringsordningen. Denne ordning er netop baseret på, at husstande, der kan få boligsikring, betaler en procentdel af husstandsindkomsten i husleje.
I boligsikringsordningen kaldes det husstandens egen andel af huslejen. Andelen er den samme uanset hvilken bolig, man bor i, fordi man får forskellen mellem husstandens egenandel og den reelle husleje i boligsikring. Bor man i en billigere bolig får man mindre i boligsikring, end hvis man bor i en dyr bolig, hvor forskellen mellem husstandens egen andel og den reelle husleje er større.
Det er Boligudvalgets opfattelse, at landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag rejser en række spørgsmål, som udvalget på det foreliggende har vanskeligt ved at overskue og forholde sig til, især da der ikke er foretaget økonomiske beregninger på forslagets virkning.
Det er derfor udvalgets opfattelse, at det vil være formålstjenlig, at få forslaget mere uddybet fra forslagsstillerens side og derefter få det nærmere analyseret.
Samtidig vurderer Boligudvalget, at det vil være relevant at se, hvad en revideret boligsikringsordning vil komme til at indeholde, hvorfor udvalget ser frem til, hvad Socialreformkommissionen indstiller på dette område.
Det er således Boligudvalgets vurdering, at såvel landstingsmedlem Jacob Sivertsens forslag som landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag bør indgå i den analyse af huslejeberegningen i de offentligt ejede udlejningsboliger, som Boligudvalget finder, der er behov for at få gennemført.
Til slut vil Boligudvalget komme med nogle bemærkninger omkring opførelse af selvbyggerhuse i byerne.
Boligudvalget er bekendt med, at det kendte selvbyggerhus, Illorput 43 eller Illorput 69, er udviklet til opførelse i bygder, hvor der ikke er forudsat offentlige forsyninger af nogen art. Derimod er det nye selvbyggerhus Illorput 2000 udviklet med henblik på at kunne indeholde samme installationsniveau, som i dag anvendes i byerne, og som ønskes i bygderne.
Boligudvalget finder, at det vil være ønskeligt med en større privatfinansiering af boligbyggeri, da det naturligvis vil nedbringe de offentlige udgifter til boligbyggeri. Samtidig må man dog være opmærksom på de afledte udgifter til forsyningsnet og byggemodning, som opførelse af selvbyggerhuset Illorput 2000 med fuldt installationsniveau vil medføre.
I den forbindelse vil det være ønskeligt at høre, hvilke erfaringer INI har gjort i forbindelse med den prøveopførelse af Illorput 2000, der for tiden pågår i Sisimiut.
Det vil efter Boligudvalgets opfattelse være formålstjenlig at få vurderet de totaløkonomiske omkostninger ved at åbne for selvbyggerhuse i byerne. Der tænker udvalget på, at det må indgå i vurderingerne, hvilke disponible arealer, der er til rådighed for opførelse af enfamiliehuse. Sådanne boliger optager et større areal pr. boligenhed, end f.eks. etagebyggeri.
Det er Boligudvalgets opfattelse, at opførelse af selvbyggerhuse i byerne kunne være interessant at få afprøvet. Det er dog samtidigt udvalgets opfattelse, at det ikke må få begrænsende indflydelse på de bevillinger, der i dag er prioriteret til opførelse af boliger i bygder og yderdistrikter.
Udvalget har følgende medlemmer: Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit og fra Atassut Jacob Sivertsen og Siverth K. Heilmann, fra Siumut Anders Andreasen som suppleant for Ruth Heilman, der var til møde i et andet udvalg under Agnethe Davidsen fravær, og så Jonathan Motzfeldt.
Mødeleder:
Derefter er det Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger, Daniel Skifte.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Landstingets Boligudvalg har netop fremlagt sin betænkning. Landsstyret har med interesse gennemgået udvalgets udførlige betænkning.
Landsstyret hilser med glæde og tilfredshed, at et enigt Boligudvalg indstiller, at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form. Landsstyret siger tak til Boligudvalget og til landstingets partier og Kandidatforbundet for deres enstemmige opbakning til forordningsforslaget ved 1. behandlingen.
Landsstyret har bemærket sig udvalgets grundige drøftelse af de to forslag fra landstingsmedlemmerne Jakob Sivertsen og Peter Ostermann.
Landsstyret er enig i, at det er nødvendigt at iværksætte et analysearbejde omkring huslejeberegningen i de offentligt ejede udlejningsboliger, og landsstyret finder ligesom Boligudvalget, at de to medlemsforslag bør indgå i dette arbejde.
Der er flere elementer, det vil være relevant at få belyst i den forbindelse. Standardforskellen mellem gammelt og nyt byggeri er ikke så stor, at det kan begrunde det store huslejespænd, der eksisterer. Det må indgå i den ønskede analyse, hvordan man kan omlægge beregningen af kapitalafkastet, hvordan beregning af huslejerne efter endt renovering skal foretages o.s.v.
I den forbindelse er det på sin plads at erindre om, at der i 1984 blev gennemført en huslejeudligning mellem gammelt og nyt byggeri, og samme år blev boligsikringsordningen indført. Det er altså 12 år siden, huslejeområdet er blevet grundigt analyseret.
Det er på tide at gå igang igen med en analyse af huslejeberegningerne. Der er mange spørgsmål, der rejser sig, efterhånden som vi har fået mere og mere erfaringsgrundlag indenfor driften af udlejningsboligerne.
Landsstyret har da også allerede overfor INI tilkendegivet, at det forventes nødvendigt at iværksætte et analysearbejde, der vil inddrage såvel boligselskabet som kommunerne. Man skal nemlig være opmærksom på, at en omlægning af beregningen af kapitalafkastet formentlig vil få størst betydning i de kommunalt ejede boliger.
De kommunalt ejede boliger er generelt nyere end hjemmestyrets boliger, og det betyder at kvadratmeterprisen i kommunernes boliger er højere end i hjemmestyrets boliger. Det betyder derfor er større kapitalafkast pr. kvadratmeter i kommunernes boliger.
En huslejeomlægning skal derfor gennemanalyseres og beregnes meget grundigt af hensyn til hjemmestyret og kommunernes afkast af deres boliger. I den forbindelse bør det belyses, som også påpeget af Boligudvalget, hvordan landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag vil påvirke såvel kommunernes som hjemmestyrets økonomi.
Med hensyn til Boligudvalgets bemærkninger om opførelse af selvbyggerhuse i byerne, er landsstyret enig i udvalgets synspunkter. Erfaringerne omkring prøveopførelsen af Illorput 2000 i Sisimiut må indhentes, de samlede omkostninger ved opførelse i byerne må belyses, og der må ikke ske begrænsninger i de bevillinger, der prioriteres til boliger i bygder og yderdistrikter.
Afslutningsvis skal jeg igen på landsstyrets vegne takke for udvalgets betænkning og den enstemmige tilslutning til forordningsforslaget.
Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne indstille, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger overgår til 3. behandling i den i den foreliggende form.
Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:
I Siumut har vi med interesse gennemgået Landstingets Boligudvalgs udførlige betænkning. Indledningsvis skal vi give udtryk for vores tilslutning til Boligudvalgets indstilling om, at forslaget går over til 3. behandlingen i sin nuværende form.
Dernæst skal vi knytte nogle bemærkninger til landstingsmedlem Jacob Sivertsens forslag om huslejetakster, og landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag om at indtægtsregulere huslejer i de offentligt ejede lejligheder og huse.
Vedrørende Jacob Sivertsens forslag er vi enige med Boligudvalget i, at der er behov for at få gennemanalyseret, hvordan huslejerne i de offentligt ejede bolig sammensættes og beregnes.
Det er 12 år siden i 1984, at der sidst blev gennemført huslejeregulering mellem gammelt og nyt byggeri. Derfor er det på tide at få huslejeområdet analyseret grundigt i samarbejde mellem hjemmestyret, kommunerne og INI A/S, således at der eventuelt kan gennemføres en form for huslejeudligning i den samlede boligmasse.
Sigtet med Peter Ostermanns forslag er umiddelbart set støtteværdigt. På linie med Boligudvalget mener vi imidlertid, at forslaget rejser en række spørgsmål, som det på nuværende tidspunkt er vanskelig at overskue og forholde sig konkret til, især da der ikke er foretaget økonomiske beregninger af forslagets virkning.
Samtidig må tingene også sammenholdes med Socialreformkommissionen arbejde og kommende indstillinger på boligsikringsområdet.
Derfor mener vi, at begge medlemsforslag bør indgå i den analyse af huslejeberegningen i de offentligt ejede udlejningsboliger, som vi regner med vil blive igangsat snarest muligt.
Vedrørende spørgsmålet om opførelse af selvbyggerhuse i byerne, er vi i Siumut enige i udvalgets synspunkter, idet vi især skal understrege, at opførelse af selvbyggerhuse i byerne aldrig må få begrænsende indflydelse på de bevillinger, der idag er prioriteret til opførelse af boliger i bygder og yderdistrikter.
Med disse bemærkninger tager vi Boligudvalgets betænkning til efterretning og indstiller som sagt, at nærværende forslag overgår til 3. behandling i sin nuværende form.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Vi skal på forhånd nævne, at vi i Atassut er tilfredse med betænkningen, men vi vil dog ved denne lejlighed komme med små bemærkninger.
Vi skal fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med udvalgets behandling af landstingsmedlem Peter Ostermann's forslag om at indtægtsregulere huslejen for lejere i offentligt ejede lejligheder og huse.
Såfremt forslaget bliver en realitet, vil dette betyde glæde hos mange mennesker, idet der iblandt os findes mange mennesker, der har så små indkomster, at de ikke har råd til at betale husleje. Sjovt nok findes der til gengæld også nogen, der vil indkassere betaling ved at yde støtte til den ubetalingsdygtige person fra deres kasse, den såkaldte boligsikring, og derved får fuld betaling for huslejen.
Vi har blot nævnt dette system som eksempel, idet vi ikke er i tvivl om, at det omtalte system ikke længere bliver nødvendigt, såfremt man indfører indtægtsregulering af huslejen.
Vi i Atassut tænker ikke blot på huslejebetalingen ved tanken om indtægtsreguleringen, men tænker også på, at betaling af afdrag på fiskefartøjerne foregår i henhold til størrelsen af fangsværdien.
Efter en kort gennemgang af huslejereguleringerne kan vi se, at disse har været reguleret både i 1984 og 1991 og vi vil fra Atassut derfor indstille til Landsstyret om, at tiden nu er inde til regulering af huslejepriserne.
På trods af, at man årligt anvender meget store beløb på 250-270 mill. kr. til boligbyggeriet, er det konstateret, at det såkaldte kapitalafkast udgør kun 22,1 mill. kr.
Blot ved at se forskellen mellem indbetalingernes og indkomsternes størrelse, må man sige, at man fra Landsstyret må gøre en indsats. Vi vil anmode Landsstyret om snart at lave en forelæggelse, der ikke er til at overse.
Efter realkreditforeningernes indførelse i Grønland er der mange af os, der har igennem disse foreninger fået bygget huse. Selvfølgelig vil man fristes til at sige, at disse ansøgere ved deres underskrift mellem kreditforeningen hæfter sig til deres egen gældsstiftelse. Dette vil alligevel ikke være urimelig, da nogle af os betaler 15.000-19.000 kr. i husleje om måneden.
Lejestørrelsen kunne jo opretholdes, sålænge disse har arbejdsevnen; men de skal jo også afdrage lånet i 20-30 år, hvorfor det kan forestilles, at de må have svært ved en tryg tilværelse og have vidende om, at tiden til at blive smidt ud af huset nærmer sig hurtigt. Disse mennesker har været med til at afhjælpe boligsituationen, ellers havde der været flere ansøgere på den allerede meget lange boligventeliste.
Hvordan er det, vi vil gøre ved vore medborgere med disse problemer ? Mon ikke det er på tide at løse problemerne ved at flytte deres gældspost til en anden og derved lette deres afdragsmåde, og alene de aldrende som udgangspunkt ? Dette er et spørgsmål til Landsstyret.
Med disse bemærkninger og med et fremadrettet syn, udtrykker vi vor tilfredshed med Bolig-udvalgets forelæggelse.
Evald Brønlund, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit hermed meddele, at vi går ind for, at forordningsforslaget der har tilslutning fra samtlige partier samt Kandidatforbundet, og fuldt ud godkendt af Boligudvalget går videre til 3. behandling i sin nuværende form.
Dog er vi fuldt enig med Boligudvalget i, at det er på tide at foretage en analyse af huslejeberegningen, idet der efterhånden er gået 12 år siden nøjere beregning af huslejen blev foretaget sidst.
Som vi allerede har bemærket tilslutter vi os, at forordningsforslaget går videre til 3. behandling i sin nuværende form.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat er enig med Landsstyret i, at det er nødvendigt at iværksætte et analysearbejde omkring huslejeberegningen i de offentligt ejede udlejningsboliger, og vi mener ligesom Boligudvalget og Landsstyret, at de to medlemsforslag bør indgå i dette arbejde. Det vil sige hr. Jacob Sivertsen og hr. Peter Ostermanns forslag.
Da der under 1. behandling har været enstemmig opbakning, indstiller Akulliit Partiiat, at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg skal fra Kandidatforbundet, henvisende til mine bemærkninger under forslagets førstebehandling, udtrykke min glæde over, at Boligudvalget i forbindelse med sin behandling af ændringsforslagene til forordningen har drøftet forskellige forhold, herunder blandt andet muligheden for, at selvbyggerhuse beregnet for bygderne og yderdistrikterne som forsøg kan bygges i byerne. Dette er nemlig et ønske, der blev debatteret meget under Boligudvalgets boligkonference og blev fremsat blandt ønskerne.
Det er nemlig meget svært at kunne få eget hus i byerne. Der er også en del familier der gerne vil bygge eget hus, men som mangler rimeligt billige løsningsmuligheder. Derfor er det absolut værd at støtte muligheden for at kunne åbne for opførelse af selvbyggerhuse i byerne, når forskellige undersøgelser og vurderinger i forbindelse med Illorput 2000 er blevet tilendebragt.
Med hensyn til opførelse af selvbyggerhuse i bygderne og yderdistrikterne er jeg ikke enig i forhøjelse af anskaffelsesprisen. Det er jo allerede bekendt, at familier der alene har fangst som erhverv i bygderne, kun har mindre økonomiske indkomster. Ligeledes er det bekendt, at der stadig er for mange forfaldne huse, der trænger til at blive udskiftet, men såfremt muligheden for at kunne opføre selvbyggerhuse i byerne er der ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt med en anden form for finansiering, for eksempel gennem rentebillige lån, måske gennem en låneordning, der ligner den støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Man har endvidere været inde på den store forskel på huslejerne i nyt og ældre boligbyggeri. Derfor er det på tide med en grundig genvurdering af huslejeberegningssystemerne. Det er nemlig ikke noget særsyn, at især mange SIK-lønnede kan blive nødt til at anvende i gennem-snit 60 % af deres løn til husleje. Derfor er det ikke mærkeligt, at mange familier i dag er opført på listen over folk, der skal udsættes af deres boliger, og mange er endda allerede sat ud.
Skal vi tage eksempler fra andre lande er der eksempler på, at arbejderne kun betaler 4 % af indkomsten til husleje. Derfor er det nu på tide med en reform af huslejeberegningerne, og endvidere er det nødvendigt at sætte indkomstgrænsen på 128.000 kr til opnåelse af boligsik-ring op samt at opnå at finde en god og smidig ordning heri.
Det skal endvidere nævnes, at det ikke er så sjældent at folk, dels i gode stillinger får boliger i den billigere boligmasse, mens arbejdere og mindrebemidlede får anvist boliger i den dyrere boligmasse. Sådanne forhold er for skæve og bør rettes op.
Med disse bemærkninger går jeg ind for, at forordningsforslaget går til 3. behandling i sin foreliggende form og jeg håber, at det jeg har anført foran bliver husket og drøftet.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Først vil jeg sige tak til de forskellige partiers ordførere. Samtlige er enige og støtter forslaget. Det er glædeligt. Jeg skal lige komme ind på de forskellige partier ganske kort.
Samtlige partier ønsker, at det omtalte problem skal løses hurtigst muligt og vi lover fra landsstyrets side, at vi skal arbejde på det, ligesom Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet har indstillet til os at gøre.
Fra Atassuts ordførers side er der et par spørgsmål, som jeg skal kommentere. Vi udfører de henstillinger, som I har bedt om, men man var bl.a. også inde på realkreditlånene, der er blevet indført i løbet af 80'erne. Denne låneform har ramt en del familier på en hård måde.
Men vi skal prøve på at opfylde Atassuts ønsker og henset til vores dagsordensoverskrift, så vil det måske være mest på sin plads, at man kommer ind på spørgsmålet under Jakob Sivertsens forslag. Inuit Ataqatigiit har også ønsket, at man kommer med et analysearbejde, ligesom Akulliit Partiiat også ønsker det og selvfølgelig også Kandidatforbundet.
Til sidst skal jeg blot kommentere, at Siumut og Atassut på den klarest mulige måde udtrykker det, nemlig at nu kender vi situationen til det stade, det er kommet til nu. Nu har landstingsmedlemmerne fået en redegørelse om bygdehusene. Der er nogle huse, som ikke bliver brugt, og andre, som i aller højeste grad trænger til renovering.
Med den redegørelse og ud fra den, så skal vi prøve på at finde den bedst mulige løsning i fremtiden, selvom det måske også bliver meget dyrt. Landsstyret skal prøve på at finde den bedst mulige måde.
Registreringsarbejdet skulle gerne være færdigt i slutningen af oktober måned. Det vil så betyde, at vi får et godt kendskab til både byernes og bygdernes boligmasse. Samtlige opfordrer til, at landsstyret skal foretage sig noget snarest muligt, og at landsstyret skal fremlægge overfor landstinget, hvordan og hvorledes den kommende arbejdsmåde skal være.
Uanset dette så må vi også bruge den tid, der er behov for. Det vil så betyde, at vi til foråret fra landsstyrets side fremlægger en handlingsplan, og i efteråret 1997, så vil landstinget, ud fra de spørgsmål, der er dukket frem, finde den bedst mulige løsning for, hvordan det videre arbejde skal foregå.
Jeg nøjes indtil videre med disse bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt, Siumut, Formand for Boligudvalget:
Det er korrekt, som landsstyret også var inde på, at det vi har brug for, er et grundigt registrerings- og analysearbejde frem til forårssamlingen. Det er også nødvendigt, at kommunernes registrering og INI's registrering analyseres. Det skal være færdigt inden dette års udgang. Det er blevet samlet mange oplysninger af udvalget, men vi mangler stadigvæk en del materiale, og det betyder så også, at vi stadigvæk mangler oplysninger om kommunernes nyere byggerier, hvori den højeste huslejebetaling ligger.
Boligudvalget skal stadig behandle det spørgsmål, som Jakob Sivertsen også var inde på, hvorfor udvalget også på et senere tidspunkt skal fremlægge det overfor landstinget. Problemstillingen skal fremlægges igen her i salen. Man kan jo fra samfundets side også se sagen fra to sider, men alt i alt skal det jo primært være med til at løse boligproblemet her i Grønland.
Jeg skal også lige nævne en ting med hensyn til boligproblemet, som vi ikke kan komme udenom. I 1984, dengang det daværende reformarbejde blev igangsat, indførte vi også bolig-sikringen. Det er helt klart med hensyn til boligsikringen, at der kan man ikke komme udenom Socialreformkommissionens arbejde. Med den udligning der skal til, det må også ligesom komme i selve betænkningsarbejdet.
Med hensyn til de oplysninger, vi fra udvalgets side kan komme med, dem vil vi også gerne give videre til Socialreformkommissionen, således at de også kan udnytte dem.
Peter Ostermann, Atassut:
Ved forslagets 1. behandling sagde jeg klart, at det ville være afgørende, hvordan udvalgsarbejdet har været, med hensyn til hvad jeg skal stemme. Uden at gøre det for langt, så skal jeg sige at jeg stemmer for forslaget.
Mit forslag om at indtægtsregulere huslejen for lejere i offentligt lejede lejligheder, der har jeg bemærket, at udvalget er positiv overfor det forslag.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Med hensyn til mit forslag om endnu engang at vurdere og analysere de alt for høje forskelle i huslejetaksterne, så vil jeg gerne sige tak for, at mit forslag er blevet modtaget positivt i udvalget. Jeg siger mange tak for den støtte I har givet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg er glad for, at udvalget er fremkommet med en betænkning. Det er også glædeligt at høre, at landsstyret er indstillet på at foretage undersøgelser omkring huslejetaksterne. Jeg mener dog, at man i den forbindelse bør inddrage SIK. Jeg tænker især på lavindkomstgrupperne, hvor nogle endog betaler op til 60% af deres indkomster i husleje. Derfor finder jeg det for nødvendigt, at man tager SIK med på råd i det analysearbejde.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
En af årsagerne til at jeg lige gerne vil have ordet igen, det er ikke så meget de sidste talere, men jeg vil gerne sige tak til Jonathan Motzfeldts indlæg. Med hensyn til de sidste talere, der vil jeg ikke komme nærmere ind på deres indlæg. Som jeg tidligere har sagt, selvfølgelig har landsstyret lovet at gå i gang med et analysearbejde, og indholdet heraf vil være, hvorvidt den måde vi administrerer huslejerne på i dag, skal ændres eller ej. Men vi foretager analysearbejdet, som udvalget også har opfordret til.
Jeg er enig i det, der er blevet fremsat. Det er en opgave, som vil berøre mange personer i Grønland, og derfor bør det være et omhyggeligt arbejde, der skal udføres.
Som sagt har der første gang været undersøgelser i 1984, og sidste huslejestigninger har været i 1991. Det er nødvendigt endnu engang at foretage analyser omkring dette område. Derfor har jeg sagt, at landsstyret kan afgive løfte om, hvordan vi agter at tackle spørgsmålet. Det vil vi meddele til landstinget, men det, der skal træffes afgørelse om, vil man så kunne træffe afgørelse om i løbet af efterårssamlingen 1997. Jeg går ud fra at man er enig i landsstyrets intentioner om at foretage undersøgelser på den måde, da man ikke har udtalt sig yderligere.
Jeg siger tak for den støtte, der er blevet fremsat.
Knud Sørensen, mødeleder:
Hermed er punkt 12, forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, færdig med 2. behandlingen.
De, der stemmer for at forslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form, bedes rejse sig.
29.
Dermed er samtlige tilstedeværende landstingsmedlemmer enige i, at forslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form.