|
Dagsordenens punkt 12-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen:
Vi går over til dagsordens punkt 12; landstingsfinanslov for 1996 og betænkningen forelægges af Finansudvalgets forrmand Mikael Petersen.
Mikael Petersen, Finansudvalgets formand, Siumut:
Finansudvalgets betænkning til landstingets 3. behandling af landstingsfinanslov for 1996 samt budgetoverslagsårene 1997 - 1999, skal jeg hermed forelægge.
Forinden jeg starter, vil jeg gerne anmode formanden om at godkende, at jeg forkorter forelæggelsen, da der er flere ændringsforslag og her vil jeg gerne fremføre det vigtigste. Det jeg har anmodet om er blevet godkendt.
Siden landstingets 2. behandling af finanslovsforslaget for 1996, den 24. oktober 1995 har finansudvalget modtaget yderligere 54 ændringsforslag fra landsstyret. Finansudvalget har ligeledes selv fremsat 3 ændringsforslag. Endelig har udvalget modtaget yderligere oplysninger fra landsstyret vedrørende det udskudte ændringsforslag nr. 44.
Udvalget har på flere møder drøftet disse oplysninger, de nye ændringsforslag samt de ændringsforslag, som udvalget udskød sin stillingtagen til ved 2. behandlingen.Herud-over er medtaget 10 forslag fra landstingsmedlemmerne, 3 af disse var udsat til 3. behandlingen, men de øvrige 7 medtages således, som det var optaget i betænkningen til 2. behandlingen. Forslagene medtages påny, fordi der ved landstingets afstemning i forbindelse med 2. behandlingen, blev taget stilling til dem. Udvalgets indstillinger til de fremsatte ændringsforslag fremgår af betænkningens afsnit 3 - 8. Finansudvalgets bemærker, at Landsstyret har fremsendt en række ændringsforslag, som svar på finansudvalgets henstillinger til udvalgets betænkning til 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 1996.
Finansudvalget ønsker at knytte nogle kommentarer til enkelte af disse ændringsforslag. For så vidt angår konto 70.95.16, Grønlands Lufthavnsvæsen har Landsstyret fremsat ændringsforslag, der viser udgifterne på hovedomkostningssteder. Finansudvalget finder, at budgetbidraget i de fremtidige bevillingslove bør underopdeles i hovedomkostningssteder, således at udgifter og indtægter vedrørende de enkelte landingsbaners hellestop vises.
Landsstyret har fremsat ændringsforslag, der udskyder anlæggelsen af 2 veje i Paamiut, som oprindeligt var foreslået indsat af beskæftigelsesmæssige hensyn.Finansudvalget tilslutter sig ændringsforslaget, men vil endnu engang påpege vigtigheden af, at Landsstyret sikrer, at beskæftigelsen i Paamiut tilgodeses stimuleres af anden vej f.eks. ved tildeling af yderligere midler far 'Projekt råvarekøb' samt andre beskæftigelsesfremmende midler.
Finansudvalget tilslutter sig, de af Landsstyret fremlagte forslag om merbevilling til anlæg på konto 30.10.40, Vuggestuer, aldersintegrerede institutioner og konto 30.10.41,Fritidshjem og medborgerhuse. For så vidt angår ændringsforslaget for konto 30.12.20, Ældreinstitutioner har Finansudvalget udbedt sig og også fået oplysninger vedrørende projektet i Qeqertarssuaq. Udvalget kan ikke godkende projektet på de foreliggende grundlag. Udvalget skal iøvrigt udtrykke sin dybe bekymring over sagsgangen i forbindelse med det nævnte projekt, hvor der først optræder et projekt i finanslov for 1995, d.v.s. budgetoverslagsåret 1996, som herefter tages ud af det oprindelige finanslovsforslag for 1996 og nu foreslåes et andet projekt, indplaceret ved ændringsforslag. Som det fremgår af ændringsforslag nr. 79, indstiller finansudvalget, at ændringsforslaget vedrørende ældreinstitutioner vedtages i den nuværende form, men samtidigt fremsætter Finansudvalget et ændringsforslag til tekstanmærkningerne, d.v.s. ændringsforslag nr. 114 der indebærer, at bevillingen til projektet i Qeqertarssuaq, først kan disponeres efter Finansudvalgets specifikke godkendelse. I denne forbindelse skal Finansudvalget anmode landsstyret om, at fremsende yderligere oplysninger vedrørende projektet.
En af konsekvenserne af vedtagelse af ændringsforslaget vedrørende ældreinstitutioner er udskydelse af anlæg af et ældrecenter i Nuuk. Udvalget erkender behovet for et ældrecenter i Nuuk og vil derfor vende tilbage til sagen senere. Udvalget vil således anmode Landsstyret om, til Udvalgets møde ultimo november, at overveje ændringsforslaget til konto 30.12.20, Ældreinstitutioner således at projektet kan genindplaceres i 1996.
Af hensyn til planlægningen og prioriteringen af Hjemmestyrets anlægsprojekter generelt, vil Finansudvalget foreslå at Landstingets fagudvalg inddrages langt mere i prioriteringen af ansøgningerne til de enkelte anlægskonti. I forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslag, bør sagsgangen være sådan at fagudvalgenes indstillinger vedrørende prioritering fremsendes til Landsstyret, inden Landsstyret fremlægger de endelige finanslovsforslag.
Finansudvalget har i nærværende finanslovsforslag konstateret, at der ikke planlægges anlægsaktiviteter indenfor det sociale område i bygderne.
Udvalget har ligeledes konstateret, at anlægsbevillingerne i de enkelte kommuner svinger meget år for år. Dette anser Finansudvalget bl.a. af hensyn til håndværkerstanden i kommunerne for uheldigt. Finansudvalget vil derfor indstille til Landsstyret, at de overvejer, hvorledes dette forhold kan forbedres.
Finansudvalget vil ligeledes henstille, at der skabes klarhed over de Hjemmestyreejede virksomheders investeringer, som finansieres udenfor Landskassen.
Finansudvalget nævnte i sin betænkning til 2. behandling af nærværende finanslovsforslag, at de under samrådet med landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning havde fået oplyst, at sejletilladelsen for MTR Naleraq udløber den 1. november 1995. Landsstyret har nu meddelt, at de afventer oplysninger om, hvor vidt der kan gives dispensation for den manglende sejletilladelse. Finansudvalget skal i den forbindelse anmode Landsstyret om til udvalgets møde ultimo november, at fremlægge beregninger, der viser de økonomiske konsekvenser af at tage skibet ud af drift, uanset om der gives dem dispensation for manglende sejletilladelse eller ej.
Finansudvalget nævnte i sin betænkning til 2. behandlingen det uhensigtsmæssige i, at Landsstyret havde foreslået, at prisen på petroleum skulle ligger under prisen på gasolie. Finansudvalget henstillede til Landsstyret, at der blev rettet op på dette forhold. Finansudvalget er efterfølgende blevet orienteret om, at Landsstyret i oktober 1995 har besluttet, at justere priserne på olieprodukter med virkning fra 1. januar 1996. Fra denne dato vil prisen på petroleum således være på 2,05 kr. pr. liter, medens prisen på gasolie vil være på 1,98 kr. pr. liter for almindelige forbrugere og 1,65 kr. pr. liter for fiskerierhvervet. Finansudvalget skal præcisere, at fåreholdere erhverver tillige er omfattet af den specielle takst for gasolie for fiskerierhvervet.
Finansudvalget skal give sin fulde støtte til de i infrastrukturredegørelsen fremlagte intentioner om, at gøre priserne på el, vand og varme omkostningsægte for erhvervslivet. Gode rammebetingelser er således en forudsætning for den fortsatte udvikling af det land baserede erhverv, herunder turismen.
Finansudvalget vil iøvrigt opfordre Landsstyret til, at arbejde hen mod at serviceringen af Pituffik, hvad angår såvel varer som anlægsopgaver fremover primært sker fra Grønland.
Finansudvalget udsatte ved 2. behandlingen af forslaget til finanslov for 1996 sin stillingtagen til landsstyrets ændringsforslag om forøget bevilling på omkring 10 mill. kr. årligt til turismen. Finansudvalget har siden modtaget yderligere oplysninger for bevillingsansøgningen, herunder udkast til driftsbudget for Greenland Turisme A/S for 1996.
Den foreslåede bevilling dækker både driften af Greenland Turisme A/S og driften af Santa Claus of Greenland Foundation. For så vidt angår det sidstnævnte, skal finansudvalget erindre om, udvalgets bemærkninger i forbindelse med 3. behandlingen af tillægsbevillingslov II for 1995, hvor Finansudvalget foreslog, at lade en tredje part, som f.eks. Sulisa A/S gennemgå budgettet for fondet. Finansudvalget støtter bestræbelserne på at udvikle turismen i Grønland, men udvalget finder ikke, at de i det modtagne materiale er klargjort, hvorfor Landsstyret i sit forslag til finanslov for 1996 først har foreslået, at afsætte en bevilling til turismen på godt 20 mill. kr. og nu fremkommer med forslag om afsættelse af yderligere cirka 10 mill. kr. Finansudvalget støtter og har tillid til, at private investorer også yder en indsats indenfor turismeområdet.
Finansudvalget vil iøvrigt påpege, at de finder, at Qeqertarssuaq har gode muligheder i den fremtidige turismeudvikling. I dag går en stor del af investeringerne indenfor turismen til Ilulissat, på trods heraf er kommunens økonomi ikke god, hvilket bl.a. fremgår af gældsoversigten i budgetbidraget i det fremsatte ændringsforslag vedrørende konto 20.10.42, udlånt til kommuner, afdrag. Finansudvalget noterer sig således, den manglende effekt af de mange initiativer, der er taget de senere år for at afhjælpe situationen.
Udvalget vil derfor opfordre til, at Landsstyret og kommunen i fællesskab søger at udarbejde forslag til løsning eller forbedring af kommunens dårlige økonomi. Finansudvalget ønsker primo 1996, at modtage en orientering om status samt planer for fremtidige initiativer.
Finansudvalget er af den opfattelse, at det haster med en afklaring af Q-Datas fremtid, udvalget har derfor anmodet landsstyremedlemmet for Økomiske Anliggender og Boliger om en redegørelse for Landsstyrets planer for Q-Data, herunder selskabsform, placering m.v. Finansudvalget finder det nødvendigt med en virksomhed af Q-Datas slags i Grønland.
Kommunalreformkommissionen behandlede mange emner, der kan få indflydelse på den fremtidige byrde og opgavefordeling mellem Hjemmestyret og kommunerne. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal forberede implementeringen af de af kommunalreformkommissionens forslag, som Landstinget godkendte i efteråret 1994. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til på forårssamlingen i 1996, at fremlægge en statusrapport for dette arbejde.
I den forbindelse skal jeg meddele, at den omtalte rapport i går, er blevet omdelt til landstingets medlemmer og det glæder vi os over. Finansudvalget vil ligeledes opfordre landstingets formandsskab til, i samarbejde med Landsstyret, at revurdere bevillingen til ICC.
Finansudvalget finder ligeledes, at der af hensyn til Grønlands renommé bør arbejdes hen mod afsættelse af en bevilling i forbindelse med FN=s 10 år for oprindelige folkeslag. Idet udvalget dog forudsætter, at den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende 10 året fortsætter som hidtil.
Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i landstingsfinanslov for 1996, og som jeg allerede har fået godkendt, vil jeg gerne kun nævne det vigtigste. På side 11 i den danske, vil jeg fremlægge følgende; konto 30.10.40, Vuggestuer, aldersintegrerede institutioner, Landsstyret foreslår, at byggeri i aldersintegrerede institution i Tasiilaq optages på anlægsplanerne med opstart i 1996. Herudover foreslåes anlæggelse af et integreret institution i Uummannaq fremrykket til opstart i 1996. Endelig foreslåes opstart af institution i Nuussuaq, Nuuk udskudt til opstart i 1998. Forslagene betyder tilsammen en bevillingsforhøjelse på 3.489.000 kr. i 1996, 3 mill. kr. i 1997 og 0,1 mill. kr. i 1998. I 1999 nedsættes bevillingen med 2,8 mill. kr.. Finansudvalget indstiller, at bevillingen rettes til som foreslået.
Konto 30.10.41, Fritidshjem og medborgerhuse. Landsstyret foreslår, at der gives en merbevilling i 1996 på 1 mill. kr. til projektet medborgerfaciliteter idrætshal i Tasiilaq.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1 mill. kr. i 1996.
Ældreinstitutioner konto 30.12.20, Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 5.611.000 kr. i 1996, 6,4 mill. kr. i 1997 og 1,9 mill. kr. i 1998. Bevillingsforhøjelse indebærer bl.a. opprioritering af alderdomshjem i Qaanaaq og Qeqertarssuaq. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes som foreslået og rettes til som foreslået.
Og så drejer det sig om konto 70.90.11, Turisme, d.v.s. side 17 i den danske, som følge af Landsstyrets ønske om en fortsat satsning på turistsektoren, foreslår landsstyret, at bevillingen forhøjes med 9.727.000 kr. i 1996 og 9,4 mill. kr. i 1997 og 10,5 mill. kr. i hvert af årene 1998 - 1999. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes som foreslået.
Jeg går lige tilbage, fordi jeg ikke vil undlade at medtage konto 40.12.10, Grønlands Seminarium, Ilinniarfissuaq. Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 900.000 kr. i 1996, således at den decentrale læreruddannelse kan bibeholdes på det nuværende niveau. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 900.000 kr. i 1996.
Så er det konto 60.10.30, Landsdækkende sundhedsformål, som konsekvens af finansudvalgets henstilling ved 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 1996, foreslår Landsstyret, at købet af en CT-skanner fremrykkes til 1996. Landsstyret forudsætter, at købet delvis kan finansieres via fonde og private velgørere, hvorfor det foreslås, at der fra bevillingen på 5 mill. kr. i 1999 rokeres 1,5 mill. kr. frem til 1996. Landsstyret foreslår samtidigt, at den resterende bevilling i 1999 på 3,5 mill. kr. rokeres til konto 60,11,91, Sundshedsdistrikter, bygder i 1999, jævnfør ændringsforslag nr. 91. Finansudvalget indtiller, at bevillingen forhøjes og rettes til som foreslået.
På side 15, konto 70.06.13, Landsbaseret industri, med henblik på fremførelse af generelle energibesparende foranstaltninger i landets boligblokke, foreslår Landsstyret at der afsættes 500.000 kr. i 1996, 1,5 mill. kr. i 1997 og 0,2 mill. kr. i 1998 til energispareprojekt, som forløber for eventuelle landsdækkende energisparekampagner. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes som foreslået.
Og så er vi nået til Landsstyrets ændringsforslag til forslag af tekstanmærkninger i finanslov for 1996.
Til hovedkonto 22.11.16, Bygdeboligprogram. Konto 22.11.18, Kommunale byggesæt og konto 30.16.11, Arbejdsløshedsbekæmpelse.
Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning optages i finanslovsforslag for 1996. Landsstyret bemyndiges til med tilslutning fra Landstingets Finansudvalg, at rokere midler fra hovedkonto 22.11.16, Bygdeboligprogram til hovedkonto 22.11.18, Kommunale byggesæt, når kommunernes ansøgninger til bygdeboligprogrammet og kommunale byggesæt er indkommet og behandlet ved årsskiftet 1995/1996. Landsstyret bemydiges ligeledes til med tilslutning fra Landstingets Finansudvalg, at rokere midler fra hovedkonto 22.11.16, Bygdeboligprogram til hovedkonto 30.16.11, Arbejdsløshedsbekæmpelse med henblik på tildeling af mandtimetilskud. Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
Og så er det det 6. punkt i betænkningen; Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i landstingsfinanslov for 1996. Til hovedkonto 30.12.20, Ældreinstitutioner. Finansudvalget foreslår, at følgende tekstanmærkning medtages: forinden Landsstyret giver igangsætningstilladelse til alderdomshjem i Qeqertarssuaq, forelægges sagen Landstingets Finansudvalg til godkendelse. D.v.s. ændringsforslag nr. 114. Til hovedkonto 40.14.18, Grønlands Radio foreslår Finansudvalget, at følgende tekstanmærkning medtages: det er en forudsætning for bevillingen til Grønlands Radio, KNR, at regionalradioen opretholdes.
Så er det betænkningens afsnit 7; Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tjenestemandsstillinger i landstingsfinanslov for 1996, alle disse går man ind for fra finansudvalgets side.
Nu er vi nået til punkt 8. M.h.t. 10 forslag fra landstingsmedlemmerne, som henviste til behandling i Finansudvalget hvoraf nogle af dem er blevet udsat til 3. behandlingen. M.h.t. disse, så henvises der til indstillingerne fra Landsstyret og Finansudvalget.
Nu er vi nået til henstillinger fra Finansudvalget. Henstilling nr. 16, konto 01.06.10, Inuit Circumler Conference. Finansudvalget henstiller, at bevillingen til ICC revurderes
.
Henstilling nr. 17; aktivitetsområde 10 - 79 Landsstyret. Finansudvalget henstiller, at landsstyret sikrer, at beskæftigelsen i Paamiut tilgodeses, stimuleres ved tildeling af yderligere midler fra projekt råvarekøb samt andre beskæftigelsesfremmende midler.
Henstilling nr. 18; aktivitetsområde 10 - 79 Landsstyret. Finansudvalget henstiller, at landsstyret arbejder hen imod, at serviceringen af Pituffik, hvad angår såvel varer som anlægsopgaver fremover primært sker fra Grønland.
Henstilling nr. 19; konto 10.14.10, FN=s 10 år for oprindelige folk. Finansudvalget henstiller, at der af hensyn til Grønlands renommé, arbejdes hen imod afsættelse af en bevilling i forbindelse med FN=s 10 år for oprindelige folkeslag.
Henstilling nr. 20; konto 30.12.20, Ældreinstitutioner. Finansudvalget henstiller, at Landsstyret overvejer at fremsætte et ændringsforslag, således at anlæg af et ældrecenter i Nuuk kan fremrykkes til 1996.
Og nu en revideret oversigt over Landskassens økonomi.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der er fremgår af denne betænkning vil nettoresultatet 1996 forværres med 10.209.000 kr. Dette betyder, at der herefter budgetteres med et drifts, anlægs- og udlånsresultat i 1996 på 290 mill. kr., d.v.s. som overskudsmål i 1996.
I overslagsårene 1997, 1998 og 1999 indebærer Finansudvalgets indstillinger en forværring af resultatet med henholdsvis 9,1 mill. kr., 10,4 mill. kr. og 12,8 mill. kr. Dette betyder, at det budgetterede overskud herefter vil være 100 mill. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.
Med disse bemærkninger, indstiller Finansudvalget at lovforslaget vedtages af Landstinget. Finansudvalget har følgende medlemmer; Peter Ostermann og Anders Nilsson, Atassut, Agnethe Davidsen og Mikael Petersen, Siumut og Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Mødeleder: Finn Karlsen:
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut.
Indledningsvis vil jeg takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkning til 3. behandlingen af forslaget til finanslov for 1996. Siden 2. behandlingen, har Finansudvalget behandlet Landsstyrets nye ændringsforslag og oplysninger, som blev efterlyst ved 2. behandlingen. Jeg kan med glæde konstatere, at det er et enigt Finansudvalg, som tilslutter sig det fremlagte finanslovsforslag og de fremkomne ændringsforslag. Jeg vil i denne forbindelse kommentere en række af de emner, som Finansudvalgets betænkning omtaler.
Finansudvalget påpeger vigtigheden af at beskæftigelsen i Paamiut tilgodeses, eksempelvis ved yderligere tildeling af midler fra 'Projekt råvarekøb' og andre beskæftigelsesfremmende midler. Dette er i fuld overensstemmelse med Landsstyrets målsætning om, at halvere arbejdsløsheden fra 6% til 3% over en 10-årig periode. Det er Landsstyrets intention, at beskæftigelsen skal sikres såvel på landsplan som regionalt. Dermed er også sagt, at der skal tages lokale beskæftigelseshensyn.
For så vidt angår Landsstyrets ændringsforslag om en øget bevilling på anlægsbudgettet til socialområdet, kan jeg konstatere, at Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets ændringsforslag. Jeg vil på vegne af Landsstyret sige, at vi vil tage Finansudvalgets anmodning om yderligere oplysninger vedrørende projektet om udvidelse af alderdomshjemmet i Qeqertarssuaq til efterretning og vende tilbage herom senere.
Til Finansudvalgets forslag om i større udstrækning, at inddrage Landstingets fagudvalg i prioriteringen af anlægsbevillingerne, kan jeg nævne at Landsstyret allerede har gjort sig overvejelser i denne retning. Derudover vil jeg indenfor mit eget landsstyreområde arbejde for, at etablere en ændret sagsgang i forbindelse med prioritering af de kommunale anlægsinvesteringer, som Landskassen er med til at finansiere. Ved at komme på forkant overfor Landsstyret, og tilkendegiver en prioritering af anlægsønsker, vil det i større udstrækning være muligt, at tilgodese såvel kommunernes prioriteringer, som ønsket om en bedre koordinering af kommunernes og Hjemmestyrets anlægsplaner. Når dette er sagt, så vil jeg lige så tydeligt understrege, at det er til syvende og sidst er Landsstyret, der udformer og har ansvaret for forslaget til finanslov.
På turistområdet kan jeg også konstatere, at Finansudvalget er enig med Landsstyret i, at dette erhverv bør bakkes op og udvikles yderligere. Turismeerhvervet er et af de områder, vi i Landsstyret har store forhåbninger til. idet erhvervet må betegnes som en af mulighederne for at øge samfundets indtjening. Det er derfor væsentligt, at turisterhvervet har gode udviklingsbetingelser. Landsstyret stiller sig derfor uforstående overfor Finansudvalgets betænkning vedrørende Santa Claus of Greenland Foundation, der er inde i en god og lovende udvikling.
Gennem en årrække har den økonomiske situation i de fleste kommuner været kritisk. Flere kommuner har været i akutte økonomiske problemer og har haft vanskeligt ved at afregne skyldige beløb. For de kommuner, der har opbygget en gæld til Hjemmestyret, er der nu i højere grad sket en tilpasning af forholdet mellem indtægter og udgifter. Og økonomistyringen er blevet strammet op. Hvad angår Ilulissat Kommuniat, er det mit indtryk, at der er sket en forbedring i beskæftigelsen, her i 1995. På Finansudvalgets anmodning, vil Landsstyret ved årsskiftet fremlægge en statusrapport om Ilulissat Kommuniats økonomi for Finansudvalget.
Finansudvalget har endvidere i sin betænkning anmodet om en redegørelse for Q-Datas fremtid. Der arbejdes i øjeblikket på en sådan redegørelse, som færdiggøres og forelægges for Finansudvalget inden årets udgang.
Med disse kommentarer, vil jeg endnu engang takke Finansudvalget for deres store arbejde i forbindelse med dette forslag til landstingsfinanslov for 1996.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:
Idet vi henviser til vore bemærkninger omkring de delområder og detaljer, som vi finder af afgørende betydning, og som vi har fremsat under 1. og 2. behandling af nærværende finanslovsforslag, skal vi fra Siumut udtale følgende ved denne 3. behandling af forslaget.
Indledningsvis må man med glæde lægge mærke til det positive og smidige samarbejde mellem Landsstyret og Landstinget, som har været kendetegnede under hele behandlingen af nærværende lovforslag, og med ét fælles mål nemlig at opnå resultater til gavn for såvel de enkelte borgere, som for hele samfundet.
Blandt de mange positive resultater omkring forskellige delområder og detaljer, der bunder i det føromtalte positive og smidige samarbejde, skal vi fra Siumut fremhæve følgende: Det er blevet muligt at tilbagebetale udlandsgælden med det dobbelte af den forudplanlagte rater. Dette giver os større bevægelsesfrihed til finansiering af opgaver, som vi selv finder er nødvendige i vort samfund. Dette må efter vores bedømmelse også få den effekt, at vort lands kreditværdighed overfor udlandet, bliver styrket yderligere.
I vort land, hvor boligefterspørgslen er stor, åbnes der gennem lovforslaget op for forbedret muligheder for nyt boligbyggeri, såvel i byerne som i bygderne, ikke mindst gennem bevillingerne til renovering af den eksisterende boligmasse, er der skabt mulighed for en mærkbar reduktion af den store arbejdsløshed, samtidigt med, at borgerne får bedre og mere trygge boligforhold.
Man må også lægge mærke til, at der er afsat betydelige og økonomiske midler til forskellige former for bekæmpelse af arbejdsløsheden og dermed skabelse af nye arbejdspladser.
El-prisen bliver reduceret med 4% fra og med 1. januar 1996 til gavn og lettelse for såvel borgerne, som for virksomhederne. Prisen på olieprodukter bliver reduceret meget mærkbart. Dette vil også være til gavn og lettelse for borgerne, fiskerne, fangerne og fåreavlerne samt erhvervsdrivende til lands.
Alle de forannævnte tiltag vil betyde en lempelse af de enkelte borgeres og familiers daglige levevilkår. Disse tiltag vil desuden være et værn imod udhuling af kronens købekraft.
Socialreformkommissionens arbejde vil også blive lettet ved, at finanslovsforslaget giver mulighed for gennemførelse af en række store anlægsbyggerier på socialområdet. I en verden præget af stadig accellerende konkurrence på samhandelsområdet, er vort behov for veluddannede grønlændere på forskellige områder og niveauer fortsat stigende. Derfor er vi glade for, at kunne konstatere, at der ikke finder besparelser sted på uddannelsesområdet, idet vi fra starten har modsat os besparelser på dette område.
I denne forbindelse vil vi ikke undlade at takke de uddannelsessøgende for deres inspirerende deltagelse i debatten omkring disse forhold.
Medens vi er inde på uddannelsesområdet, vil vi udtrykke vores glæde over, at der også er afsat særlige midler til uddannelsen indenfor de turisterhverv, som er under opblomstring. Det glædelige og positive ligger i, at alle de føromtalte tiltag kan finansieres uden at fravige den stramme økonomiske politik og uden forhøjelse af hverken skatter eller afgifter, således at borgerne og de erhvervsdrivende ikke bebyrdes yderligere på disse områder, men tværtimod vil opleve lettelser i deres daglige levevilkår, takket være de føromtalte lempelser på forskellige områder. Og det har været muligt at gennemføre en sådan operation gennem en velafbalanceret fordeling af de forhåndværende ressourcer.
Det siges tit og ofte, at der er for mange medborgere, der blot sidder tilbagelænet og venter på, at myndighederne tager initiativet, i stedet for at tage initiativ på egen hånd og det er der en gran sandhed i. I denne forbindelse vil vi takke vore ældre, fordi de altid viser os vejen frem gennem eksemplets magt. Eksempelvis er de nu igang med et seminar på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut, arrangeret af deres velorganiserede organisation, og uden at stå med hænderne i lommen og vente på, at myndighederne kommer hjælpende til eller arrangerer noget for de ældre. Vore ældre er nemlig blevet opdraget i den ånd, at man må klare sig selv, uden at stå der og vente på, at andre nok skal klare tingene på ens vegne. Lad os håbe, at de kommende generationer har vilje nok til at medvirke til samfundets videreudvikling i besiddelse af denne ånd, som er kimen til og danner grundlaget for integratiet og selvtillid.
Til slut skal vi fra Siumut henstille, at den generelle økonomiske politik videreføres som hidtil. Dette betyder, at man fastholder den stramme økonomiske styring, men samtidig fører en økonomisk politik, hvor man sætter en fornuftig og velafbalanceret fordeling af de forhåndenværende økonomiske midler i højsædet til glæde og gavn for hele samfundet. Finanslovsforslaget, som vi er i gang med at færdigbehandle, viser jo at dette kan lade sig gøre når man har vilje til det og er parat til et godt og konstruktivt samarbejde.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut.
Behandlingen af finanslovsforslag for 1996 og overslagsårene er nu ved at blive afsluttet, efter en til tider hektisk behandling, både i Landsstyret, Finansudvalget, i grupperne og blandt embedsmændene.
Der udvises altid stor interesse fra mange sider, naturligt nok fordi indholdet af en finanslov berører alle borgere. Det er derfor meget vigtigt, at alle elementer i en finanslov er vel forberedte og godt dokumenterede.
Lad mig derfor her i starten klart præcisere, at Atassut er helt enig i Finansudvalgets bemærkning om, at alle anlægsopgaver indenfor alle områder skal være projekterede, og at fagudvalgene skal inddrages tidligt for at opnå korrekt prioritering. Dette gælder specielt på det sociale område, hvor hensynet til klientellet vejer meget tungt.
Atassut er meget tilfreds med resultatet af finanslovsforhandlingerne og som er fremkommet i en god dialog med Landsstyret. Dette har således resulteret i fastholdelse af beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, både indenfor fiskeindustrien og boligområdet, udvidet brug af kommunale byggesæt, der vil gavne bolig- og beskæftigelsesområdet, opprioritering af sociale anlægsopgaver, fastholdelse af forskellige aktiviteter på uddannelsesområdet, som er udvidet med etablering af en sprogskole, udvidelse af bevillinger til sundhedsvæsenet.
Når dette er sagt må Atassut fastholde, at der er behov for særlig fokusering på boligområdet, hvor der er behov for tilførsel af nye midler, og skal fortsat anbefale at Landsstyret er særlig opmærksom på dette område ved forberedelserne til finanslovsforslag for 1997 og overslagsårene. Vi skal yderligere anbefale, at Landsstyret intensiverer forhandlingerne med KANUKOKA om fremtidig finansiering af boligbyggeriet, således at en nyordning kan indpasses i et finanslovsforslag for 1997. Behovet for en mere glidende og stabil anlægsaktivitet må veje tungt i dette spørgsmål, således at man kan undgå de meget svingende anlægsaktiviteter i kommunerne fra år til år.
Et andet vigtigt område, som Finansudvalget påpeger, er det sociale anlægsområde i bygderne. Vi har nu i flere år drøftet behovet for etablering af et flerfunktionshus i bygderne. En bygning, der kan dække behovet for flere områder. Atassut skal anbefale, at Landsstyret udskriver en konkurrence om et flerfunktionshus, således at der kan igangsættes målrettede bestræbelser på det område, og skal ligeledes anbefale at der planlægges et pilotprojekt til opførelse i Atammik, hvor befolkningen har udvist et bemærkelsesværdigt initiativ.
Det er tilfredsstillende for Atassut, at der nu skal etableres et nyt alderdomshjem i Qaanaaq, og vi kan gå ind for at dette anlæg finansieres 100% af hjemmestyret, men betragter dette som et enkeltstående tilfælde af hensyn til kommunens økonomi og andre forhold.
Det er, ligesom Finansudvalget har udtalt, et meget klart behov for et ældrecenter i Nuuk. Da der foreligger et velgennembearbejdet projekt, er Atassut indstillet på at dette projekt tages op til fornyet vurdering senere.
Ved etablering af et nyt kajanlæg i Alluitsup Paa vil et mangeårigt ønske og behov blive afdækket, især til gavn for erhvervsudviklingen i bygden.
Priserne på olieprodukter vil nu blive nedsat til gavn for familierne, erhvervslivet, trafikområdet og mange andre områder. Og ligesom Finansudvalget må vi understrege, at Landsstyret bør være opmærksom på at dette virkelig sker, også for fåreholdererhvervet og andet husdyrhold.
Finansudvalget er fremkommet med klare bemærkninger og henstillinger, som vi uden yderligere bemærkninger går ind for, ligesom vi går ind for Finansudvalgets bemærkninger til medlemsforslagene, men føler i denne forbindelse påny at påpege, at mange medlemsforslag berører kommunalbestyrelsernes ret til selv at prioritere og stille forslag.
Med disse bemærkninger skal Atassut meddele, at vi stemmer for det fremlagte finanslovsforslag.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
For Inuit Ataqatigiit er det belejligt at benytte denne færdigbehandling af forslaget til landstingets finanslov for 1996 til, at knytte overordnede kommentarer til forslaget, som jo har afgørende indflydelse på samfundets husholdning.
Når det ikke er småt med de likvide midler, er det nemt at efterkomme de ønskede investeringsønsker. Modsat når pengekassen er slunken er nøje prioritering en nødvendighed. Når min bankkonto er på sultedødens rand, køber jeg vel heller ikke silkestof til en ny anorak, men må nøjes med bomuldsstof.
Denne knaphed med økonomiske midler har naturligvis sat sit præg på Finansudvalgets arbejde med herværende finanslovsforslag. Da der ikke er meget at gøre godt med har det været bydende nødvendigt at skrue en finanslov sammen, som er mindst smertelig for samfundet.
Inuit Ataqatigiit har i sin deltagelse i finansudvalgsarbejdet været aktiv i at tilpasse finanslovsforslaget til de faktiske forhold. Dette arbejde har foregået i åben fordragelighed, og har indenfor de eksisterende rammer og fra landstingets synsvinkel, resulteret i en rimelig finanslov som resultat. Dette har Inuit Ataqatigiit grund til at være tilfreds med.
Takket være en ihærdig indsats fra bygdebestyrelsen i Alluitsup Paa er det nu langt om længe lykkedes at placere færdiggørelsen af de allerede i slutningen af 80'erne igangsatte kajanlæg.
Takket være en uhensigtsmæssig sagsbehandling på såvel kommune- som direktoratsplan er planen til en udvidelse eller nyopførelse af alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq foreløbig returneret til Socialdirektoratet. Det er beklageligt, at det i sidste ende kommer til at gå ud over de ældre borgere i Qeqertarsuaq. I den forbindelse har Inuit Ataqatigiit et par hjertesuk.
For det første visheden om, at 18 ud af samtlige landstingsmedlemmer samtidig er medlemmer af kommunalbestyrelser, kan vi ikke undlade at beklage de alt for mange anlægsønsker, som retteligt bør være fremsendt fra de enkelte kommunalbestyrelser direkte til de respektive direktorater. Mange af sagerne har ikke behøvet at blive fremsendt til Landstinget. Også i dette spørgsmål bør kommunalbestyrelsesmedlemmer i tinget kende deres besøgstid.
For det andet når denne konkrete sagsgang kan gøres gældende, er det naturligt at de enkelte direktorater inddrager landstingets respektive udvalg i prioriteringen af de indkomne investeringsønsker. Når så denne prioritering er overstået kan sagerne først forelægges Finansudvalget til endelig stillingtagen. Dette vil lette arbejdet betydeligt. Dette være sagt blot som erindring til direktoraterne og kommissionen vedrørende ny udformning af Landstingets forretningsorden.
Finansudvalgets henstilling til Landsstyret om mere bevågenhed overfor mere ligelig fordeling af anlægsarbejderne i de forskellige kommuner, som Inuit Ataqatigiit tidligere har haft som dagsordenspunkt her i tinget, hilser vi naturligvis med tilfredshed.
Principielt er Inuit Ataqatigiit enig i bestræbelserne for at lette virksomhedernes og diverse institutioners driftsomkostninger. Men i erkendelse af, at virksomhedernes omkostninger er skruet forskelligt sammen, er det ikke Inuit Ataqatigiits opfattelse, at driftsomkostningerne lettes ens og én gang for alle. Omkostningslettelserne bør være baseret på de reelle problemer for de enkelte virksomheder.
Inuit Ataqatigiit vil endnu engang understrege vigtigheden af, at vi gør brug af de mange analyser og lignende, som enten direktorater eller Landsting rekvirerer fra tid til anden.
At de mange investeringer fra starten af 80'erne fra såvel hjemmestyret og dets virksomheder, som har været foretaget i Ilulissat, ikke har haft nogen som helst positiv effekt for kommunens økonomi, er foruroligende. Efter Inuit Ataqatigiits opfattelse er tingenes tilstand et klart eksempel på nødvendigheden af en undersøgelse af pengestrømmene fra Landsting til det enkelte opgaver er gennemført. Hvad får vi reelt ud af de enkelte dispositioner?
Det samme gør sig gældende for Inuit Ataqatigiits ønske om, at få foretaget en analyse af, hvor stor en del af bygdeinvesteringerne virkelig kommer bygderne tilgode. Dette ønske bør være ethvert landstingsmedlems almene interesse, uanset placering i salen. Får de bevillinger, som jeg har været med til at give, nu også den ønskede effekt ? Det er derfor vigtigt for os, at de andre partier tænker over denne idé. Når eller hvis noget andet parti nogensinde forstår tanken bag dette forslag og fremsætter dagsordensforslag herom, vil forslaget få Inuit Ataqatigiits ubetingede støtte. For Inuit Ataqatigiit er det ikke spørgsmålet om, hvor forslaget kommer fra.
Lidt modstræbende accepterer vi den økonomiske løsning vedrørende ombudsmandens budget, men vi mener ikke, at sagen under ét er løst på den rigtige måde. Her tænker vi på at svarbrevene fra det danske Finansministerium og Folketingets kontor, som lovet, endnu ikke er udleveret til Landstingets lovudvalg. Hvad er der blevet af ordene om beskyttelse af demokratiet, som der var så mange af under indsættelsen af ombudsmanden? Inuit Ataqatigiit opfordrer andre partier til at støtte os i kravet om, at relevante udvalg får udleveret papirerne vedrørende denne sag så hurtigt som muligt.
Finansudvalget har under denne samling indhentet oplysninger fra ICC vedrørende medlemslandenes respektive bidrag til organisationen. Ifølge de indhentede oplysninger betaler Grønland ikke mere end USA eller Canada. Derfor er det upassende, at bevillingerne til ICC beskæres, ikke bare med 5%, men helt op til 30%. Derfor er det også helt på sin plads, at Finansudvalget henstiller, både overfor Landsstyret og Landstingets formandskab, at revurdere tilskuddets størrelse. I en tid hvor vi prøver at åbne dørene overfor omverdenen kan Inuit Ataqatigiit ikke forsvare, at tilskuddet til ICC beskæres med mere end andre tilskudsområder. Hvad blev der af de gode intentioner, som andre partier fremlagde under den udenrigspolitiske debat her i Landstinget?
Her under indledningen til FN's 10-år for de oprindelige folk, som Grønland har gjort sig godt bemærket med, bliver nationalkomiteens arbejde stoppet, idet der endnu ikke er bevilget en eneste krone til arbejdet. Inuit Ataqatigiit støtter derfor fuldt ud Finansudvalgets henstilling overfor Landsstyret om, at finde midler til komiteens arbejde, som vi selv og mange andre oprindelige folk har stort brug for. Vi regner med at Landstinget stadig har vilje til at opretholde denne tillid vi nyder fra andre lande. Inuit Ataqatigiit opfordrer befolkningen til stå sammen. Sammenhold gør stærk.
Da vi fortsat har mange økonomisk principielle emner at drøfte, skal Inuit Ataqatigiit afslutte denne appetitvækker med at meddele, at vi stemmer for finanslovsforslaget i sin nuværende udformning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Indledningsvis skal vi sige, at til 2. behandling af landstingsfinanslov for 1996 samt overslagsårene 1997-1999 konstaterer den dybdeborende og velovervejede betænkning, der blev forelagt af finansudvalget.
Der har været mange skridt frem mod målet førend det hele kunne sættes i ramme. Som følge deraf har vi kun enkelte supplerende spørgsmål.
Akulliit Partiiat finder det glædeligt at man, i stedet for en vilkårlig besparelse på 5% på alle uddannelsesområderne, har tilbageført størstedelen af de besparede midler.
Under 2. behandlingen af infrastrukturredegørelsen har vi i Akulliit Partiiat talt en del om omkostningsægte prisdannelse. Derfor er vi overordentlig glade for Finansudvalgets fulde tilslutning til at gøre priserne på el, vand og varme omkostningsægte for erhvervslivet. Det er jo fuldstændig rigtigt, at gode rammebetingelser er en forudsætning for den fortsatte udvikling af det landbaserede erhverv, herunder turismen.
Det er i den forbindelse også glædeligt, at man tilsyneladende har påbegyndt arbejdet omkring at sikre gennemskueligheden i betalingerne mellem KNI-selskaberne. Akulliit Partiiat kan således tilslutte sig ændringsforslaget til konto 70.90.10, det vil sige at man vil yde KNI Pilersuisoq ekstra 12 mio. kr.
Akulliit Partiiat har noteret sig ønsket om afsættelse af ekstra offentlige midler til turismeudviklingen. Dette finder vi positivt, men vil samtidig påpege, at turisme og indtægter herfra tilfalder hele det grønlandske samfund, hvorfor det ikke kan være meningen, at det kun er det offentlige, der skal betale udgifterne. Når Akulliit Partiiat siger at private bør gå ind i finansieringen med mere på visse områder, som hidtil føres af det offentlige, at det er fordi, at det helt klart vil give os mulighed for at bruge de omtalte offentlige midler til andre samfundsvigtige områder, såsom børn, unge, ældre, mindrebemidlede, bygder og mange andre.
Vedrørende et af kommunalreformkommissionens behandlede emner, nemlig den fremtidige byrde- og opgavefordeling, som jo er et mangeårigt ønske fra kommunerne, glæder vi os til Landsstyrets statusrapport omkring dette arbejde, som også er ønsket af Finansudvalget.
Som en af konsekvenserne af vedtagelse af ændringsforslag vedrørende ældreinstitutioner noterer vi os udvalgets konstatering om behovet for et ældrecenter i Nuuk, og vi vil derfor vende tilbage til sagen senere.
Vi støtter udvalgets anmodning til landsstyret om overvejelse af ændringsforslag til konto 30.12.20 til udvalgets møde ultimo november, således at projektet kan indplaceres i 1996.
Vedrørende Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i landstingsfinanslov for 1996 støtter Akulliit Partiiat merbevillingen på 300.000 kr. i 1996 til Nordisk Atlantsamarbejde, da medlemslandene nu selv skal finansiere den medarbejder, som stilles til rådighed for dette arbejde. Uden at opremse andre ændringsforslag, giver vi vores tilslutning til disse, også fordi der i hvert fald for nogens vedkommende er tale om rene økonomiske konsekvenser efter vedtagelse af TB III.
Med disse bemærkninger skal vi sige, at vi stemmer for 3. behandling af forslaget.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.
Jeg vil gerne henvise til mine bemærkninger under 1. og 2. behandlingen, og så vil jeg gerne starte med at klage over at forelæggelsen af papirerne er kommet alt for sent til det omfattende arbejde som har stor betydning for samfundet. Således har man ikke haft mulighed for at undersøge papirerne nøje.
Vi har haft tre dage til at undersøge 57 ændringsforslag, selvom man måske ved, at forelæggelsespapirerne på et tidligere tidspunkt. Konsekvenserne er at vi for 1996 får en merudgift på ca. 10 mio. kr. og det samme for budgetoverslagsårene, som i gennemsnit ikke er under 10 mio. kr. i merudgifter. Derfor vil jeg kræve at man for fremtiden ikke forelægge papirerne i sidste øjeblik. Men jeg har med glæde bemærket, at mine ændringsforslag, som bl.a. omfatter alderdomshjemmene i Qeqertarsuaq og Qaanaaq er blevet fremrykket.
Jeg er også glad for at anlægsopgaverne indenfor KNI Pilersuisoq, at man har hørt mine bemærkninger under 1. behandlingen, idet anlægsopgaverne for 4,3 mio. kr. er blevet nedbragt med det beløb.
Det udvalget har påpeget med hensyn til bygdeanlægsinvesteringerne på socialområdet, som ikke var blevet planlagt, er ikke godt at konstatere, fordi bygdeudviklingen er noget man lægger stor vægt på her i disse år, og derfor støtter jeg kraftigt Finansudvalgets indstilling til Landsstyret.
Det er helt på sin plads, at Finansudvalget overfor Landsstyret indstiller, at man afdækker Landstingets tilskud til Hjemmestyrets virksomheder.
Med hensyn til Ilulissat kommunes økonomiske problemer og den påpegning der har fundet sted, kan man ikke tillade sig. Man har jo kondemneret en masse fartøjer her i disse år, og det har betydet meget i negativ retning for Ilulissat kommune. Det har også medført, at Ilulissat kommune, der før i tiden har haft ca. 85 mio. kr. i skatteindtægter, i de senere år kun har haft ca. 65 mio. kr. Ud fra dette kan man se, at omstruktureringerne har været meget dyrt for de forskellige kommuner.
Samtidig skal jeg, i forbindelse med kondemneringerne, henvise til kravet i landstingsmedlem Karl Lyberths forslag om at man finder alternativ beskæftigelse for de fiskere, der går i land. Jeg mener også, at hvis det ikke skal blive værre økonomisk for Ilulissat kommune, så skal man, inden man reducerer rejeflåden, fra Landsstyrets side henvise til alternativ beskæftigelse, til de fiskere der går i land.
Med hensyn til at Ilulissat kommune er et af de primære mål for turismen, fordi det er et godt område, så er det ikke mærkeligt, at Finansudvalget har påpeget at de fleste af de midler, der bliver givet til turismen tilfalder Ilulissat kommune. Det skal man bakke op omkring, ligesom det der blev fremlagt i går, nemlig Apussuit Skicenter.
Landsstyret lægger vægt på at bygderne skal udbygges og det skal også være sådan. Men det er uacceptabelt, at man med den undskyldning udskyder anlægsopgaverne, f.eks. minihallen i Kangaatsiaq, kirken i Nierqornersuq og andre anlægsopgaver, der bliver udsat. Det er en svær pille at sluge.
Såfremt man var gået ind for at bygdebefolkningen skulle betale mindre i skat, så kunne man forestille sig, at endnu flere anlægsopgaver ville være udskudt, og derfor vil jeg fra min side kræve, at man ikke rører ved bevillingen til bygderne.
Et af mine forslag vedrørte forbrændingsanlæggene i Saqqaq, Qeqertaq, Oqaatsut og Ilimanaq jeg vil gerne, at man yderligere snakker om.
Med disse bemærkninger meddeler jeg, at jeg vil stemme for med de ændringer der er med i finansudvalgets betænkning.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Først vi jeg sige tak til partiernes ordførerindlæg. All er enige, og det takker jeg meget for på vegne af Landsstyret.
Med hensyn til de enkelte partiers bemærkninger og henstillinger, vil jeg kommentere disse.
Siumut påpeger bl.a. at finansloven er blevet mulig på grund af Landsstyrets politik, og det er glædeligt at høre. Jeg lagde også mærke til i Siumuts ordførerindlæg, at de finder det som meget vigtigt, at man har kunnet stabilisere den grønlandske økonomi. Jeg mener det er meget vigtigt, selvom landet ikke har behov for at optage udlandslån, så har det betydning for vurderingen af kreditværdigheden, som er vigtigt med hensyn til fremtiden.
Det er også glædeligt, at Siumut nævnte, at man uden at gå væk fra den stramme økonomiske politik, samtidig fører en økonomisk politik, hvor man sætter en fornuftig og afbalanceret fordeling af de forhåndenværende økonomiske midler i højsædet til glæde og gavn for samfundet. Det er netop det Landsstyret har til hensigt. Generelt er jeg glad for at Siumut stemmer for forslaget.
En af de ting som Atassut har fremlagt, er at planlægning af anlægsopgaverne skal være godt og velprojekterede, og vi inddrager vore direktorater, kommunerne og de forskellige landstingsudvalgsarbejde i arbejdet. Jeg har kommenteret dette på et tidligere tidspunkt, hvor jeg også præciserede, at uanset hvad der sker, så ligger planlægningen og ansvaret i Landsstyret.
Jeg har også lagt mærke til, at med hensyn til økonomien, så ønsker Atassut at man fokuserer mere på boligområdet i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslag for 1997, og den opfordring vil vi tage til efterretning.
Ikke kun Atassut, men også andre partier har talt om, at der på baggrund af bevillingerne til boligområdet sker en bedre løsning af opgaven, samt at man intensiverer forhandlingerne med KANUKOKA. Det er også med i vores overvejelser. Og jeg har på et tidligere tidspunkt givet tilsagn om, at det er min forpligtelse at få det færdigløst.
Atassut nævner også at man vil etablere et flerfunktionshus i bygderne, og at Landsstyret udskriver en konkurrence om et flerfunktionshus. Selvfølgelig kan jeg her og nu ikke love om der skal udskrives en konkurrence, men det lyder som en god idé. Vi skal først nøje have det vurderet, og derefter tage en beslutning på et senere tidspunkt i Landsstyret.
Det glæder mig, at Atassut også vil stemme for finanslovsforslaget.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg har jeg har bidt mærke i de to hjertesuk de fremkom med. For det første at der er mange kommunalbestyrelsesmedlemmer her i Landstinget, og måske på baggrund deraf havner alt for mange opgaver, som skal debatteres her, som ellers burde debatteres i kommunerne først. Dette hjertesuk fra Inuit Ataqatigiit er jeg også meget enig i. Derfor vil der nok blive lavet et eller andet tiltag, f.eks. i forberedelsesarbejdet med hensyn til de forskellige opgaver, at man skal hører disse hos kommunerne, fordi det er jo kommunernes ønsker, som vi i sidste ende behandler.
Med hensyn til det andet hjertesuk, hvor man ønsker en mere smidig og let sagsgang, f.eks. at man udnytter direktoraterne bedre, vil vi selvfølgelig tage til efterretning, og gøre noget på baggrund af det. Jeg er også enig i dette hjertesuk.
For god ordens skyld nævnte landstingsmedlem Josef Motzfeldt, da han kom ind på ICC, at man ikke bare har lavet 5% besparelser, men helt op til 30% hos ICC. Og uden at nævne hvor mange midler der skal tilflyttes ICC, så skal jeg nævne den korrekte besparelsesprocent, at det er 15% og ikke helt op til 30%. Det var blot en præcisering af dette.
Akulliit Partiiats bemærkninger vil jeg gerne tage til efterretning, med hensyn til, at man har påbegyndt arbejdet omkring sikring af gennemskueligheden af betalingerne mellem KNI-selskaberne. Dette er jo noget som KNI selv internt skal løse, men selvfølgelig er det også i Landsstyrets interesse, at der sker en bedre gennemskuelighed og flere oplysninger kommer til os fra de forskellige selskabers side.
Jeg er også glad for, at Akulliit Partiiat også vil gå ind for finanslovsforslaget.
Med hensyn til en af de ting, der blev nævnt fra Kandidatforbundet, skal jeg sige, at man tænker på Ilulissat kommune i denne sammenhæng, fordi kommunernes økonomistyring er blevet forbedret og man har strammet styringen. Dette er bl.a. sket i samarbejde mellem de enkelte kommuner og KANUKOKA. Med hensyn til Ilulissat kommune mener jeg, at man har kunnet opprioritere beskæftigelsen og med hensyn til økonomistyringen vil der blive uddelt en redegørelse.
Derfor med disse bemærkninger også glad for, at man også fra Kandidatforbundet vil stemme for finanslovsforslaget.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Siumuts ordfører kom med meget gode bemærkninger, og som støtte til det skal jeg lige understrege to ting, idet jeg mener, at det vil være en afklaring af de bemærkninger der er faldet her fra talerstolen.
Jeg mener, at det fremlagte finanslovsforslag er klar, og man er kommet til enighed.
Med hensyn til det sociale område, så skal vi ikke være i tvivl om, at alderdomshjemmet i Qaanaaq bliver til en realitet, dette forslag bliver jo også støttet her fra salen, ligesom vores parti også har givet en støtte til dette forhold.
Med hensyn til Santa Claus Greenland Foundation og Greenland Tourism, og den gode udvikling de nu er inde i, er vi ikke fra Siumuts side blinde overfor, at det også har betydning for Grønlands ansigt udadtil. Vi stoler på disse firmaer som er økonomisk støtteværdige, som vores ordfører også var inde på. Men vi har bemærket, at Finansudvalget har henstillet til, at Sulisa får sat en undersøgelse i gang. Det har vi svært ved at forstå, fordi vi anser Sulisa for ligesom at være gået i stå. Men det der angår turismen, det kører bare der ud ad på skinner og det anser vi som værende meget positivt.
Derudover har vi også bemærket, at man med hensyn til minedriften, har store initiativer igang, og har afsat midler til dette. Derfor er det, der er sket i Ilulissat godt, således at man yderligere kan udbygge turismen.
Men de forskellige påpegninger vedrørende Ilulissat, det er måske lidt for stærkt. Der er ikke så meget at påpege vedrørende den kommunale økonomi ,og efter det vi har erfaret, så er Ilulissat på vej ind i den rigtige bane og det går også fremad med turismen i området.
Med hensyn til anlægsopgaverne har vi med glæde bemærket, at Hjemmestyret skal have anlagt for 590 mio. kr. Det er mange penge. Vi har også bemærket, at Royal Greenland ekstraordinært også skal have anlæg for 190 mio. kr. Det forøger hele anlægssiden, ligesom man indenfor minedriften, så vidt jeg husker, skal bruge 100 mio. kr.
En tilretning af arbejdsgangen, det ved vi allesammen er nødvendigt, og derfor har vi også en kommission, der varetager vores forretningsorden, og deres resultater har vi brug for. Men deri ligger også at ministeransvarligheden er bundet ved lov ,med hensyn til udarbejdelse af finanslov og andre arbejdsopgaver der skal varetage. Landstingets udvalg har også forskellige kompetencer. Det vil blive nøjere beskrevet i forretningsordenen og blive udarbejdet af den nedsatte kommission.
Men jeg har også bemærket, at hver eneste gang man åbner op for radioavisen, så hører man om de forskellige selskaber, der bliver kørt som om der sker noget ulovligt, men man må huske på, at man også er bundet af love, når man arbejder indenfor aktieselskaber. Bestyrelsens arbejde, direktionernes arbejde er bundet ved lov. Der er ikke nogen der arbejder ud i den blå luft hvilket det lyder til i radioen. Det er altsammen lovbundne opgaver de udfører. Det skal samfundet også vide. Derfor har de forskellige selskaber her i Grønland, i lighed med andre selskaber i Danmark, lovbundne opgaver, og os der er medlemmer af bestyrelserne, vi arbejder først og fremmest på at selskaberne kører som de skal. Det er derfor vi er blevet valgt ind og derfor vil jeg gerne understrege, at man arbejder ud fra de lovgrundlag man har udstukket.
Jeg henstiller til disse ting, som Finansudvalget også har påpeget, er nogle af de ting, som kommissionens skal huske på i sit videre arbejde for forretningsordenen.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg skal ligesom landsstyremedlem for økonomiske anliggender takke, og ser at der er stor enighed blandt partierne omkring 3. behandling af finanslov for 1996, nu hvor vi er ved at være færdige. Også hvad angår budgetoverslagsårene og hvilke hensigter vi har med hensyn til økonomien, er vi blevet enige om.
Jeg har to spørgsmål, som jeg først vil kommentere.Finansudvalget har fremført noget med hensyn til Santa Claus Greenland Foundation og for det andet Ilulissat kommune.
Santa Claus Foundation er måske en af de ting der kører mest velfungerende her i Grønland, men Finansudvalget ønsker at man skal få det undersøgt - som om det kører forkert. Man kan måske se det som en spøg, at det nok er bedst at julemandens værksted selv får undersøgt Santa Claus Foundation. Santa Claus Greenland Foundation kører udmærket.
Ligesom det blev sagt fra Jonathan Motzfeldt, så vil der både i dag og i de kommende år, som også bliver bemærket af udlandet, udvikle sig initiativer i Ilulissat. Med hensyn til Ilulissat kommune blev det sagt, at selvom der sker turismeudvikling og så er det ligesom om at det ikke gavner både beskæftigelsen og økonomien. Det er sådan en tone der kommer frem i Finansudvalgets betænkning. Man skyder over de faktiske forhold. Ilulissat kommune har haft problemer i 1988, og de er ved at blive løst. Nu kører det udmærket og lige netop i disse dage sker der forbedring på beskæftigelsen, og skatteindtægterne stiger. Sagt med andre ord, så er der en god udvikling på vej med hensyn til Ilulissat kommune. Jeg håber ikke vi kan blive uenige om det.
Set under ét vil jeg gerne sige, at i finanslovsforslaget for 1996 fremsættes, at man skal fastholde ansvarligheden gennem stram udgiftsstyring, og at udlandsgælden afvikles i overensstemmelse med den hidtidige målsætning . Dette kan opnås efter tilpasning til Tele Greenland A/S ekstraordinære indfrielse på 230 mio. kr. fra sin landskassegæld og forholdene bliver så derefter at man har et overskudsmål i 1996 på 290 mio. kr. I 1997, 1998 og 1999 på 100 mio. kr. årligt. Tele Greenland A/S låneindfrielse til Landskassen har givet luft i 1996 og dette har bevirket, at man inden 2. og 3. behandling har kunnet fremsætte forslag fra Landsstyret omkring erhvervsudviklingen ved tilskud til Sulisa A/S på 8 mio. kr., at man fastholder turismeindsatsen ved at yde 9,7 mio. kr. og ydet indsats på uddannelsesområdet med 6,1 mio. kr. og anlægsopgaver på sociale områder med forøgelse på 5,9 mio. kr.
Samtidig vil der i 1996, det vil sige til næste år, indfries dobbelt så meget med hensyn til udlandsgæld, vi vil ikke kun betale 160 mio. kr., men 290 mio. kr. Vi vil få nedbragt vores udlandsgæld med 290 mio. kr., i og med at Tele Greenland A/S indfrier sit højt forrentede landskasselån, så vil der blive besparelser på omkring 10 mio. kr. På baggrund deraf, så er der tillig planer om i 1996, at taksten for mellembys telefonering vil blive nedsat med 20%. Det vil sige dem der telefonerer vil kunne telefonere billigere, fordi Tele tilbyder billigere priser, og Tele betaler sit lån til Landskassen og får dermed også forbedret Hjemmestyrets økonomi, og som også kan indebære, at Hjemmestyret kan betale mere af på sin udlandsgæld til næste år.
Ligesom Jonathan Motzfeldt også præciserede i sit indlæg, så skal man også opretholde anlægsaktiviteterne. Hjemmestyret vil selv bygge for 594 mio. kr. Derudover så vil de hjemmestyreejede selskaber, såsom Royal Greenland, tidligere Royal Arctic Line og andre virksomheder som Hjemmestyret er medaktionær i, også lave anlægsopgaver til næste år.
Derudover må jeg også sige, at Landsstyrets udspil med, at man skal have formindsket udgifterne og dermed også udbygget erhvervsudvikling gav uro på grund af 5% driftsbesparelser. Det har været gjort fordi vi fandt ud af og respekterede, at man bibeholdt driftsudgifterne for at kunne opnå følgende mål:
For det første skal det vækstorienterede perspektiv i finansloven fastholdes, og for det andet prioriteres i finansloven beskæftigelsesindsatsen fortsat højt. For det tredje skal der også til næste år fortsat afsættes nødvendige midler til varetagelsen af indsatsen for de svageste sociale grupper i samfundet, og der skal afsættes de nødvendige midler til sundhedsområdet. For det femte, at der tages nødvendigt hensyn til behovet og udvikling på uddannelsesområdet ,og i den forbindelse vil jeg gerne sige, at med hensyn til udbygning og udvikling af uddannelsesområdet, så baner vi vejen for et nyt initiativ, nemlig oprettelsen af en sprogskole og dette finder jeg som et stort skridt. Derudover skal der ikke være nogen generelle besparelser på andre uddannelsesområder. Og ikke mindst for det sjette, så har landsstyret også i ændringsforslaget lagt stor vægt på, at der ikke sker besparelser på midlerne til bygdeområdet, uanset hvilke nogle udsagn om det modsatte, så fastholder landsstyret, at der er ikke sker nedskæring i bygdemidlerne.
Med hensyn til erhvervsindsatsen, så finder vi også vigtigt i Landsstyret, at man via Finansudvalget kan give nogle lettelser, og derfor gives der mulighed for nedsættelse af prisen på solar, benzin og petroleum markant. Landsstyret har givet denne mulighed i og med at de kan komme med ændringsforslag til finansloven.
Historisk har vi også den allerførste mulighed for at kunne nedbringe måske den allerhøjeste elpris i verden. Det er som om man historisk bryder igennem en mur, som man ikke har kunnet gøre før. Elprisen er på vej ned og jeg håber prisfaldet vil fortsætte.
Derudover så vil man have en målrettet indsats på udviklingsområderne for turismen og Sulisa, som nu har overvundet sine problemer. Vi har nogen forhåbninger til, at den kommer til at gøre godt. Landsstyrets forslag om at afsætte 8 mio. kr. i 1996 til driften af Sulisa A/S' erhvervsfremmeopgaver har skabt ro omkring virksomhedens drift, og vi har en berettiget forventning om øget synlighed af de aktiviteter, som virksomheden varetager og vi håber på at aktiekapitalen ikke bliver mindre i Sulisa A/S. Derudover vil Sulisa ved brug af driftsmidler, kunne færdiggøre sine opgaver, nemlig oprettelse af arbejdspladser og at man også øger synligheden af de aktiviteter til samfundet, som virksomheden varetager og at virksomheden kan fortsætte sine opgaver med resultater.
Og hvad angår fiskeriet, så er jeg også meget glad for at man måske historisk er blevet enige om at man skal formindske rejefiskeriet med kutterne, fordi man går ind for grundfilosofien her i Landstinget. Med hensyn til kutternes rejefiskeri, så er det også vigtigt at sige, at Landsstyret i deres initiativ tager udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, og det er vigtigt at man får dette udbygget.
Man kan også fortsætte udviklingsarbejdet på råstofferne i 1996, uden at få det formindsket men tværtimod forøget. Vi er glade for, at der sker en øget interesse på råstofområdet. Man bruger omkring 100 mio. kr. årligt for at få afdækket mulige mineralforekomster, olie- og gasforekomster og får disse undersøgt. Det vigtige i den forbindelse er for landsstyrekoalitionen Siumut-Atassut, at der ved vedtagelsen og færdiggørelse af finansloven, ikke sker øget skatte- eller afgiftstryk. Jeg er glad for at el- og solarpriserne, selvom de bliver billigere, og at landskassens overskudsmål bliver fordoblet til næste år, ikke få forøget skatterne og heller ikke få forøget afgifterne.
Derudover så vil man også fortsætte omkostningsreduktionerne på Tele-området ved at man får formindsket udgifterne.
Med hensyn til EDB og datakommunikationstjeneste, som anslået giver en gevinst for abonnenterne på ydelser på omkring 22 mio. kr., og som sagt så vil Tele A/S' finansieringsomlægning åbne op for nedsættelse af mellembys taksterne i 1996 på 20%. Sagt med andre ord vil Tele alene, at foruden den allerede planlagte introduktion af datakommunikationsmidler, bruge omkring 30 mio. kr. til disse. Sagt med andre ord, at man har en lønpolitik tilbage, hvor filosofien er, at lønnens købekraft grundlæggende skal sikres og forbedres ved prisreduktioner, som måske kan misforstås, men som bliver mere synligt, der håber jeg at flere og flere vil kunne forstå det.
Med disse bemærkninger vil jeg gerne takke Landstinget og Finansudvalget for det gode samarbejde vi har i Landsstyret.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug.
Jeg mener, for at der ikke skal være misforståelser, at vi til Kandidatforbundets bemærkninger bør komme med en nærmere redegørelse, idet det blev nævnt, at man har reduceret rejekutterflåden meget i løbet af de sidste fem år i Illulisst. Men i den forbindelse skal jeg understrege, at kutterejerne i området selv har været med i selve reduktionen, og nogle af dem har anskaffet sig 79'ere og det har så betydet en reduktion af kutterne. Men fiskerne har selv været med i den tilpasning af flåden.
Mikael Petersen, Siumut, formand for finansudvalget:
Først vil jeg på udvalgets vegne takke for at samtlige partier har givet udsagn om at ville stemme for vores betænkning og støtter samtlige henstillinger.
Med der er to punkter jeg gerne vil kommentere, nemlig Santa Claus Foundation. Hvis man nærlæser udvalgets henstillinger, så kan man forstå, at vi allerede her i foråret under tillægsbevillingsdebatten, det vil sige TB II, har henstillet at Santa Claus Foundation skal vurderes af en anden arbejdsplads, og der har man nævnt Sulisa A/S. Det er en ting vi har taget op igen fra forårssamlingen. Jeg vil ikke dvæle længere ved dette spørgsmål, idet de henstillinger der er kommet fra Finansudvalget, tager landsstyret selv standpunkt til. Dette gælder netop også for dette punkt.
Med hensyn til Ilulissat er vi i udvalget helt klar over at den debat, der er pågået, og hvis man skal se tilbage på det, så kører Ilulissat økonomisk godt. Det gælder også i kommunalbestyrelsen og de tiltag der bliver taget der som også er positive. Men på de forskellige konti vi har i finansloven, så kan man også se, at Ilulissat kommune har en stor gæld i forhold til andre kommuner, og hvilke andre gældsposter kommunen har til andre fonde eller banker. På vegne af Landstinget skal vi som et ansvarligt organ tage vare på dette. Vi har ingen bagtanker omkring Ilulissat kommune, men det skyldes vores forhåbning om, at det skal gå godt for Ilulissat kommune, at vi har nævnt det. Man skal ikke lægge nogen skumle tanker bag Finansudvalget. Vi ønsker allesammen at det skal gå godt, og man skal ikke lægge nogte negativt i nogle få bemærkninger fra Finansudvalgets side. Jeg opfordre til at man ikke misforstår de bemærkninger Finansudvalget er kommet med. Jeg mener selv, at vi i Finansudvalgets arbejde har prøvet på at opveje de kompromisser vi har indgået, og det synes jeg er tydeligt i den betænkning vi er kommet frem med, og det ser ud til at komme på plads nu, idet det ser ud til at samtlige landstingsmedlemmer vil stemme for lovforslaget. Som ny formand for Finansudvalget er jeg meget glad for dette.
De intentioner der er omkring finanslovsforslaget, er nemlig at det skal indeholde forbedrede forhold for samfundsborgerne, og at det vedvarende skal blive bedre for borgerne. Det er sådan nogle ting det forrige Landsstyre allerede har påbegyndt at arbejde for, nemlig nedsættelse af priserne, som Landsstyreformanden også var inde på. Det er medtaget og det er vi på vej til at opnå.
Med hensyn til anlægsopgaverne, så er der mange forskellige tanker, der er blevet fremlagt. Der skal jeg understrege, at vi har arbejdet ud fra solidaritetsprincippet, ligesom det også kan ses i de bevillinger til det sociale område. Der henstiller Landsstyret, at man også godkender det. Med hensyn til anlægsopgaverne indenfor det sociale område havde man måske forventet, at bevillingerne til det blev stærkt nedsat, fordi man har bevilget til KNI på så mange områder. Men ser man på bevillingerne til kultur, social, sundhed og tekniske hjælpemidler og andre ting, som bliver finansieret gennem Landskassen, så betyder det 450 mio. kr., der bliver brugt til det anlæg. Det ligger i forslaget. Og derudover skal der til anlæg af landingsbanerne bruges 128 mio. kr. I forslaget er det op imod 600 mio. kr. ialt.
Vi har ikke medtaget de andre der finansierer anlægsopgaverne, f.eks. kommunerne, og de store virksomheder Royal Greenland og KNI bruger også midler til anlæg. Det samme gælder for Tele, hvilket Landsstyreformanden ogsånævnte.
Anlægsopgaver har også betydning for folk der er beskæftiget inden for anlægssektoren, derfor betyder det også, at man generelt inden for økonomi vil betyde en forbedring for samfundet som helhed.
Jeg er glad for, at man fra Landsstyrets side hilser vores forslag om forskellige forbedringer sådan, at serviceydelsen overfor samfundet også kan forbedres.
Og til aller sidst vil jeg gerne sige tak til de 4 andre Finandudvalgsmedlemmer, fordi samarbejdet er pågået på en frisk måde. Selvom det er et kæmpe arbejde, vi har måttet varetage og selvom vi nogle gange har haft lidt lukkede muligheder for at løse vores arbejdsopgaver, er det hele foregået i god dialog med hinanden.
Jeg vil også takke samtlige Landsstyremedlemmer, fordi vi under vores samråd med dem har fået et godt resultat udfra disse samråd.
Jeg skal nævne, at den måde anser vi for værende god fra Finansudvalgets side og jeg håber, at det også fortsætter fremover.
Endnu engang vil vi takke Landsstyret for at vi, med hensyn til de mange ændringsforslag, har opnået resultater.
Til aller aller sidst, tusind tak til samtlige Landstingsmedlemmer for det gode samarbejde ved udarbejdelsen af Finanslovsforslaget for 1996. Tak.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Jeg skal lige understrege, at, i forbindelse med 3. behandlingen, der var det 15 minutter i første omgang og næste omgang er det 5 minutter og andre medlemmer har kun ret til kortere bemærkninger.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:
På Finanslovudvalgets formand lyder det sådan, at hvad angår Santa Claus Foundation, er det som om at man har taget disse ord for kraftigt, og det må jeg tilbagevise. Hvis tingene er sagt på en forkert måde, så er det vores pligt, at komme med undertregninger. Hvis nogen har sagt, at Santa Claus Foundation ikke kører godt. Det er ikke spørgsmålet om, hvornår det er blevet sagt, om det er i foråret eller nu. Det er ikke på sin plads, at man påstår, at en institution ikke kører godt, når den gør det. Man skal passe på ikke at sætte tingene på den anden ende.
Med hensyn til Ilulissat er det også min pligt, at understrege hvad Finansudvalget har skrevet i sin betænkning side 8, og jeg citerer:
ADer bliver afsat mange midler til Ilulissat, men uanset hvad er kommunens økonomi dårlig@.
Det der blev citeret, er ikke korrekt. Kommunerne har et Tilsynsråd, som Finansudvalget kan rette henvendelse til. Kommunens Tilsynsråd vil ikke være med til at understrege sådanne tilstande. Man kan rette henvendelse til Landsstyret og man kan også rette henvendelse til Ilulissat kommune. Jeg tror heller ikke, at Ilulissat vil bekræfte disse ord.
Der står det, som Anthon har citeret. Udvalget må også sige, det står der i jeres betænkning, så føler jeg som ansvarlig Landsstyreformand og kommentere disse ukorrekte ting om Santa Claus Foundation og omkring Ilulissat kommunes økonomi, der er ved at rettes op.
Jeg synes ikke, det er på sin plads, at Ilulissat bliver stemplet på denne negative måde og det er det, der er skrevet i betænkningen, som jeg vil kommentere her.
Med disse bemærkninger, selom der er små uoverensstemmelser med Finansudvalget, vil jeg gerne takke udvalget for et vigtigt arbejde.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først vil jeg fra Inuit Ataqatigiits side, og som repræsenteret i Finansudvalget, gerne komme med kommentarer til debatten om Santa Claus Foundation. Det vi blev enige om at påpege er, at under 1. behandlingen af Finansloven, var der en bevilling på 20 mio. kr., som blev øget med 10 mio. kr. i 2. behandlingen. Derfor har vi ønsket at få yderligere oplysninger om det. Det betyder slet ikke, at vi sætter spørgsmålstegn ved turismeudviklingen. Det vil jeg gerne understrege.
Med hensyn til Ilulissat kommune, så var Siumut=s ordfører var inde på, at udfra de oplysninger Siumut har fået, så er der ingen problemer med det. Hvis Finansudvalget havde fået de samme oplysninger, så kan det være, at vi ikke var kommet med de bemærkninger der er faldt.
Det er rigtig nok. Ilulissat kommune har haft en meget stor gæld for nogle år siden og det kan godt være, at de nok til næste år bliver færdige med at afvikle gælden. Men Finansudvalgsmedlemmer og Landstingsmedlemmer som vedtager Finansloven, skal interessere sig for sådanne ting. Det er rigtig nok, at Ilulissat kommune har nogle problemer, og det skal afhjælpes. Men vi skal samarbejde omkring dette og derfor er det helt på sin plads, at Finansudvalget har påpeget sådanne ting. Det ligger også i IA=s interesse.
Med hensyn til en undersøgelse af pengestrømmen, så håber vi, at der kommer en undersøgelse af dette.
Med hensyn til Sulisa A/S og Greenland Tourisme pålagde vi det arbejde, fordi der kom en stor bevillingsansøgning på denne sag.
Man skal ikke begynde at spøge omkring Sulisa A/S, fordi det er nærmest en tragisk ting, at det er Sulisa A/S, der skal undersøges fra Julemandens Værksted. Vi har bevilget alle disse penge, fordi vi havde håbet på, at der var en ansvarlighed inden for den økonomiske forvaltning på arbejdspladsen. Det er også derfor, at vi har bevilget alle de mange penge, hvorfor skal Sulisa ikke kunne undersøge Julemandens Værksted, når de har folk ansat til at foretage sådanne ting.
Med hensyn til Finansudvalgets 5 henstillinger, så er det kun et punkt, som Landsstyret har taget. Men da det lyder til, at vi skal vedtage det, så regner jeg med, at de går ind for hele forslaget.
Vi må også sige tak til Tele Greenland A/S, idet de har indfriet deres gæld.
Med hensyn til Ombudsmanden, der kan vi slet ikke forstå, hvorfor der ikke er kommet nogen kommentarer til det, idet det også er en af de ting, som vi har beskæftiget os med inden for Finansudvalget.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Vi har støttet forslaget til Finanslovsforslaget for 1996 og der vil jeg lige nævne nogle ting, som ændrer vores standpunkt . Med hensyn til Josef Motzfeldt kom ind på så er jeg meget enig.
Det drejer sig om ICC. At vi har brug for, at ICC gives gode muligheder for at udføre deres arbejde.
Akulliit Partiiat er positivt indstillet overfor sådanne fredselskende initiativer, der bekæmper negative indstillinger.
I henhold til Atlaset omkring USA, så er det sådan, at der skal en stærkere modvægt til de kræfter, der er i gang i USA. Og som mulige fremtidige samarbejdspartnere skal vi også kunne give flere midler til sådanne organisationer. Det er blot det, jeg ville kommentere.
Peter Ostermann, Atassut:
Som vi før har nævnt, skal vi ikke citerer Finansudvalget, men at vi som helhed støtter det, uanset om det drejer sig om Ilulissat eller andre ting. Det kan man ikke forbavses over.
Især når man tænker på Ilulissat, så er det en realitet, at man har brugt mange penge på anlægsopgaver, som der også skal. Men formålet er, at man letter økonomien, og jeg syntes ikke det er mærkeligt, at Finansudvalgets intentioner opfyldes. Det kan godt være, at man godt kunne have brugt nogle andre ord, men interessen ligger i, at forholdene skal blive endnu bedre, og det vil vi gerne være med til at bane vejen for.
Jeg skal lige bemærke et par ting, nemlig at man i forbindelse med prioriteringen og planlægningen af forskellige anlægsopgaver, skal inddrage de forskellige relevante udvalg, som kan sætte spørgsmålstegn ved dem. Men vi sætter ikke spørgsmålstegn ved Landsstyrets opgave i at skulle varetage dette.
Men bygdeudvalget er med i selve prioriteringen, og inden for det sociale område bliver der også foretaget en god prioritering. Det lægger vi også stor vægt på, og har derfor også støttet bemærkningen.
Med hensyn til bygdehusene er vi også glade for, at man lægger vægt på dem. Der er jo gået mange år, hvor vi har debateret disse ting, selvom man er ved at opnå det. Hvis man bygger et servicehus og samtidig giver mulighed for en lille konsultion. Vi henstiller, at man udbyder en konkurrence, så man kan opnå de bedste bygdehuse. Det lægger vi stor vægt på.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Ruth Heilmann og det skal være korte bemærkninger, da det er uden for ordførertalerne.
Ruth Heilmann, Siumut:
Tak, fordi jeg fik lov til at få ordet. Ganske kort.
Med hensyn til alderdomshjemmet i Qaanaaq. Det har været placeret i Finansloven, men nu har Landstinget beslutte, at der skal bygges et alderdomshjem i Qaanaaq i 1996. Jeg har været med til at stillet sådant forslag og jeg takker for, at I har handlet således og ikke mindst at Landsstyret har viljen til at betale 100%, det er jeg glad for. Jeg er ikke i tvivl om, at Qaanaaq beboerne vil være glade for det og især de ældre i Qaanaaq,medarbejderne på alderdomshjemmet og ikke mindst kommunalbestyrelsen i Qaanaaq.
Med hensyn til Ataammik har jeg foreslået, at minihallen medtages i Finansloven. Men beklageligvis kan det ikke lade sig gøre i forbindelse med 1996. Jeg har dog alligevel fået forståelse for, at man vil indarbejde dette i 1997.
Med denne korte bemærkning slutter jeg, selvom jeg er fristet til at komme med flere bemærkninger, tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Man var inde på minihallerne eller flerfunktions-huse. Vi snakker her om flere forskellige slags, udfra de behov de forskellige bygder har. Man stiller krav om, at man har nogle helt klare projekteringer, før de bliver ført ud i livet. Men et af problemerne er, at når der opstår et behov i en bygd, så kræver bygdebeboerne at få en minihal og når det så kommer til kommunalbestyrelsen, så ansøger man om, at opførelsen af en minihal skal slåes sammen inden for skolevæsenet. Derfor er det sådanne ting, der forsinker det videre arbejde med disse.
Derfor støtter jeg tanken om, at man finder en mulighed, som kan bruges i alle bygder, således at selve bygningen kan bruges til flere forskellige formål.
Med hensyn til Ataammik, ligger mit problem i, at jeg i mange år har snakket om, at Ataammik skulle have en eller anden form for en bygning. Men det vil yderligere forhale en beslutning at vente på en given løsning for samtlige bygder. Men selve tanken er god nok. I de senere år har Ataammik-beboerne samlet penge ind for at anskaffe sig sådan en vinterhal. Men jeg tager de forskellige faldne bemærkninger til efterretning, men henstiller samtidig, at de bygder, hvor man planlægger anskaffelse af en sådan, skal ske i nært samarbejde med hjemkommunen, således at arbejde kan pågå meget hurtigere.
Det er blot en kommentar til selve debatten, så man på den måde opnår en bedre planlægning af det videre arbejde.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Først til jeg sige tak til Landsstyreformanden om sine gode ord om Ilulissat og de korrekte ord, der faldt. Jeg selv er meget nærliggende til at uddybe dette spørgsmål, men Landsstyreformanden har allerede sagt de fleste af mine ord.
Når man kommer fra Ilulissat, er det meget kedeligt at høre disse ord om, at kommunens økonomi har det dårligt. Det er det, der blev nævnt fra Finansudvalgets side. For ifølge det jeg selv ved, så har Ilulissat kommune i de sidste 2 år gået i den rigtige retning. Derfor med hensyn til det oplæg her, så kunne man måske have undgået, såfremt Finansudvalget har kunnet indhente nogle oplysninger f.eks. hos Tilsynsrådet i stedet for at komme med sådanne kedelige bemærkninger.
Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs indlæg, vil jeg også kommentere hans bemærkninger.
Det er korrekt, at man i forbindelse med kondemneringen af fiskefartøjer, har kunnet fussionere disse i selskaber, men man skal heller ikke glemme, at man har haft nogle politiske krav i forbindelse dermed. Men ser man på Ilulissat kommune, med hensyn til kutterflåden i forbindelse med fussionerne, har Ilulissat kommune mistet en hel del rejetrawlere, og dermed også skatteindtægter. Det er det, jeg gerne vil fokusere mere på.
Derfor har det, der er sket økonomisk i Ilulissat, ikke udgangspunkt i nogle misforståelser.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Med hensyn til Ombudsmanden og de midler han skal have, er det korrekt at Retsudvalget har fået forelagt dette arbejde af Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, idet der dengang blev sagt, at når de forskellige svar er kommet til Landstingets Bureau, så skal arbejdet påbegyndes, hvorefter sagen vender tilbage til Retsudvalget. Men jeg har forstået, at der har været enighed mellem Landstingets Formandsskab og Landsstyret, men i forbindelse med en gennemgang med forretningsordenen, vil det måske få en afdækkende betydning. Men det er rigtig nok, at vi har erfaret, at det har grundlag i Grundloven, med hensyn til finanslovsudarbejdelse som Folketinget varetager. Når det så er sket, går det videre til Statsministeren, hvorefter det så går videre til Finansministeren. Jeg håber, at det er sådanne ting, man skeler til i udarbejdelsen af den nye forretningsorden og jeg har forstået, at sagen ikke er sendt videre til Retsudvalget, og derfor ikke er blevet færdigbehandlet.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Tak, for en kort bemærkning.
Det der blev fremlagt fra Finansudvalget, med hensyn til 1. og 2. behandlingen, så har jeg været heroppe flere gange. Jeg gerne sige tak, selvom det kan se ud som om jeg arbejder for Qeqertarsuaq kommune, fordi jeg er valgt der. Men det jeg har efterlyst er balance.
Med hensyn til udvidelsen af alderdomshjemmet, selvom det var taget af, så ser det ud til, at man i stedet for at udvide den, eventuelt kan få bygget et helt nyt. Derfor siger jeg tak på vegne af Qeqertarsuaq borgere,medarbejderne på alderdomshjemmet og på vegne af de ældre på alderdomshjemmet på nuværende tidspunkt, tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Tak, meget kort vil jeg komme med et hjertesuk.
Med hensyn til Retsudvalgets formand, og det han var inde på, skal jeg lige kommentere ombudsmandsinstitutionen, og hvordan dette bliver indarbejdet i Finansudvalgets arbejde eller i Finansloven, idet det også har berøring med hensyn til hovedkonti 1 - 9.
Vi ved godt fra IA, at vores formand og Landsstyreformanden har indgået en aftale om, at man fra 1997 skal have et ansvar for hovedkonti 1 - 9, og det er fra 1997, men jeg synes, at en ting som stadig halter lidt - og har gjort det lige fra starten af Landstingets møde, og som man fra pressens side har beskæftiget sig meget med , er at man fra Landstingets Formandsskab har efterlyst oplysninger fra Folketingets Lovkontor og efterlyst oplysninger fra Finansministeriet.
Jeg skal også lige nævne, at det er rigtigt når Jonathan Motzfeldt siger, at under mødet i Retsudvalget har vi kort været inde på, at stille som krav, at til disse arbejdsopgaver skulle man have alle oplysninger før arbejdet kunne påbegyndes. Vi har efterlyste alle oplysningerne fra Sekretariatet til Retsudvalget, som så godt er kommet med alle papirer, men man har savnet de 2 breve til Finansministeriet og så til Folketingets Lovkontor. Det mærkelige er, at brevet fra Finansministeriet til Landstingets Formandsskab er blevet sendt pr. telefax den 12. oktober og fra Landstingets Formandsskab er det så givet videre til sekretæren for Retsudvalget. Det blev givet videre den 16. oktober og det er 11 dage siden. Vores Sekretariat har modtaget brevet, men fra IA=s side, har vi under 2. behandlingen af Finanslovsforslaget efterlyst dette svarbrev, som vores ordfører også var inde på. Der er ikke sket noget yderligere, og nu har vi viderebehandlet lovforslaget under 3. behandlingen, og vi nævner igen vores krav om dette.
Nu har vi så endelig fået disse svarbreve. Jeg mener, at en sådan ordning bør rettes op og tiden er udløbet.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Selvom jeg ikke skal prøver på at være jurist, vil jeg lige kommentere dette herfra. Det er korrekt med hensyn til sagsgangen. I alt fald er det juridiske noget, der har hjemme i Hjemmestyrets Lovkontor og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at når samtlige efterlyste oplysninger er fremkommet, vil det bliver fremlagt for Retsudvalget. Det er jeg overbevist om.
Men med hensyn til den generelle finanslov og kotume man skal følge, har vi indgået en aftale i Formandsskabet, at man får lavet ændringer til Forretningsordenen her, og det bliver fremlagt til forårssamlingen og uden at afvente kommissionens arbejde.
For udarbejdelsen af Finansloven for 1997 har vi allerede indgået en aftale mellem Formandsskabet og Landsstyreformanden, så det også kan få grundlag i vores Forretningsorden, sådan at vi kan få løst sagen. Det har overhovedet ikke nogen berøringsflade med det rent økonomiske.
Og nu er det så afsluttende bemærkninger fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, Daniel Skifte.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
De seneste partiers ordførerindlæg, vil jeg ikke kommentere, men jeg synes, det er på sin plads til sidst at sige tak til alle, der har deltaget i arbejdet med Finansloven for 1996 og Tillægsbevillingslov III for 1995.
Disse love er blevet til under vanskelige omstændigheder, fordi vi har skullet løse store økonomiske spørgsmål blandt andet i forbindelse med KNI-selskaberne og sundhedsvæsenet.
Dette har gjort, at vores økonomiske råderum, til ønskerne fra Landsstyret, Landstinget samt Landstingsmedlemmerne, til andre opgaver er blevet mindre. Men der er blevet udvist stor forståelse og velvilje, både i Landstinget, Finansudvalget, direktoraterne, i virksomhederne og hos andre, og selvfølgelig hos kommunerne, for at få løst problemerne.
På grund af denne velvilje er det lykkedes at få vedtaget en Tillægsbevillingslov og inden længe også en Finanslov, som konstruktiv kan forbedre erhvervsudviklingen og vores service overfor borgerne.
Man skal heller ikke glemme de overordnede målsætninger, som Landsstyret har om gældsafvikling af vores udlandsgæld og fastholdelse af vore dagligdagsudgifter og ikke mindst at man fastholder, at skatte- og afgiftstrykket bibeholdes, fordi det er noget, man vil glæde sig over.
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til alle, som har været med til at arbejde for dette i de forskellige direktorater.
En speciel tak til Inuit Ataqatigiit. Som det største parti i opposition har Inuit Ataqatigiit haft en kritisk holdning til Landsstyrets forslag, især omkring KNI-selskaberne og har sågar stillet egne forslag på en række områder. Men efter at have undersøgt spørgsmålene nøje, har IA stemt for forslagene om rekonstruktion af KNI-selskabernes kapitalgrundlag og dette betragter jeg, som en konstruktiv oppositionspolitik.
Det er med spænding og glæde, jeg imødeser den kommende vinter. Tiden skal jo blandt andet bruges til planlægning og forberedelse for Landstingsfinanslov 1997. Den tid, vil Landsstyret bruge konstruktivt til det. Tak.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Vi skal til at stemme om vedtagelse af Finanslovsforslaget i sin foreliggende form. De der går ind for, at loven bliver vedtaget i sin foreliggende form bedes rejse sig. 31.
Således er forslag til Landstingsfinanslov 1996 vedtaget af samtlige Landstingsmedlemmer, det vil sige 31.Tillykke med det.
Nu er vi så nået til punkt 3.