Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 12-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 24.10.1995 kl. 13.03.

 

Dagsordens punkt nr. 12

 

Forslag til landstingsfinanslov for 1996.

 

Knud Sørensen, mødeleder:

Mødet er åbnet. Forinden vi kommer til dagsordenen for i dag, skal jeg meddele, at FN i dag fejrer 50 års dagen for oprettelsen. FN-pagten vedtoges den 26. juni 1945 og trådte i kraft den 24. oktober samme år. Jeg skal på landstingets vegne ønske FN-organisationen tillykke med dagen, og i den forbindelse har landsstyreformanden Lars Emil Johansen noget at meddele.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand, Siumut:

Det er FN=s dag i dag og det er FN=s fødselsdag i dag. Der er gået 50 år, siden FN blev oprettet. I anledning af FN=s 50 års jubilæum ønsker Grønlands Hjemmestyres regering og parlament, at fremsende sine varmeste hilsner til verdensorganisationens general­sekretær ... ... I anledning af FN=s 50 års jubilæum ønsker Grønlands Hjemmestyres regering og parlament, at fremsende sine varmeste hilsner til verdensorganisationen. Grønlands Hjemmestyre nærer den dybeste respekt for det arbejde, som FN har udført og hver dag udfører til gavn for verdensfreden, udviklingen og menneskerettighederne. Det er Grønlands håb, at FN i det kommende år, endnu stærkere vil kunne markere sin støtte, også til verdens oprindelige folk, og til vedtagelsen af verdensdeklaration om de oprindelige folks rettigheder samt til etablering af et permanent forum for oprindelige folk i FN.

Med de bedste ønsker for fremtiden, på landstingets vegne; landstingsformand Knud Sørensen og på landsstyrets vegne; landsstyreformand Lars Emil Johansen.

Jeg vil foreslå, at vi sender sådan en hilsen og vi regner med, at vi allesammen kan slutte os til det, så det bliver sendt om et øjeblik, fordi vort land på den måde markerer, at man også respekterer menneskerettighederne her i landet.

 

Knud Sørensen, mødeleder:

Ja, landstinget godkender dette.

Nu går vi så over til dagsordens punkt 12: forslag til landstings finanslov for 1996, punkt 17: forslag til landstingsforordning om journalistuddannelsen, punkt 39: Hjem­mestyrets udtalelse til forslag til lov om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grøn­land, punkt 15: forslag til landstingsforordning om sygeplejerskers autorisation og virke, punkt 40: forslag om, at landstinget godkender resolutionerne fra ICC-konferencen i 1995.

Indledningsvis starter vi med punkt 12: forslag til landstingsfinanslov for 1996 og det er 2. behandling. Det er finansudvalgets formand Mikael Petersen, der skal fremlægge betænkningen.

 

Mikael Petersen, udvalgsformand, Siumut:

Finansudvalgets betænkning til landstingets 2. behandling af forslag til landstingsfi­nanslov for 1996 samt budgetoverslagsårene 1997 - 1999.

Forinden jeg starter, vil jeg gerne bede landstingets formand om, at jeg af de ændrings­forslag der er medtaget i betænkningen, kun fremlægger det vigtigste, da dette allerede er blevet omdelt til landstingsmedlemmerne. Tak.

 

Landsstyret fremsatte tirsdag den 3. oktober 1995 forslag til landsstingsfinanslov for 1996 samt budgetoverslagsårene 1997 - 1999.

 

Finansudvalget har i forbindelse med landstingets efterårssamling 1995 behandlet landsstyrets forslag til finanslov for 1996 på flere møder. Efter landstingets 1. behand­ling af finanslovsforslaget, har Landsstyret fremsendt ændringsforslag til forslaget til finanslov for 1996 samt bemærkninger til de 10 forslag fra landstingsmedlemmer, der er henvist til behandling sammen med finanslovsforslaget for 1996. Landstingets formandsskab har ligeledes fremsendt et ændringsforslag.

 

Som et led i behandlingen af finanslovsforslaget har finansudvalget afholdt samråd med samtlige landsstyremedlemmer, hvor udvalget har fået yderligere oplysninger om en række forhold.

 

Finansudvalgets indstillinger til landsstyrets ændringsforslag, ændringsforslaget fra landstingets formandsskab og medlemsforslagene fremgår af afsnittene 4, 5, 6 og 8. De økonomiske virkninger af finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af bilag 1. Landsstyret har ikke fremsendt ændringsforslag til bilag 2 i finans­lovsforslaget.

Bilag 3 viser ændringen i normeringen af tjenestemandsstillinger som konsekvens af indstillingerne i afsnit 6.

 

Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til landstingets 2. behandling af landsstyrets forslag til finanslov for 1996 vil samlet medføre, at det budgetteret driftsanlægs- og udlånsoverskud vil udgøre 300.209.000,- kr. i 1996 og 109,1 mill. kr. i 1997 og  110,4 mill. kr. i 1998 samt 112,8 mill. kr. i 1999.

Så skal vi til finansudvalgets generelle bemærkninger.

Finansudvalget har gennem de sidste 3 uger gennemgået landsstyrets forslag til finanslov for 1996 meget grundigt. De ændringsforslag, som landsstyret har fremsat overfor udvalget, ændringsforslaget fra landstingets formandsskab og de 10 forslag fra landstingsmedlemmer, som er blevet henvist til bahandling i forbindelse med finanslov. Behandlingen er ligeledes blevet grundigt vurderet.

 

Finansudvalget kan i store træk tilslutte sig de af landsstyret fremlagte finanslovsfor­slag for 1996. I den økonomiske situation, som Grønland er i for tiden, må der nødven­digvis  foretages en rimelig afvejning mellem de mange forskellige hensyn.

 

Udvalget har bemærket sig, at landsstyrets udgangspunkt i finanslovsforslaget for 1996 har været følgende; at finanslovene for hvert år skal udvise et sådant overskud, at udlandsgælden kan afvikles planmæssigt. At finanslovsforslaget vil indebære uændret skatte- og afgiftsbyrder for borgerne. At der indarbejdes omkostnings- og prisreduktio­ner til gavn for både borgere og virksomheder, samt at beskæftigelsen opprioriteres i forslaget til finanslov 1996.

 

Finansudvalget er enige i, at der bør ske en fortsat nedbringelse af landskassens gæld til omverdenen, hvorved frihedsgraderne for den økonomiske politik bliver forøget. Landsstyrets mål om en langsigtet økonomisk vækst, vil ligeledes øge disse frihedsgra­der. Finansudvalget er i denne forbindelse af samme opfattelse som landsstyrefor­manden, som i sin åbningstale sagde, at samfundsøkonomien i fremtiden vil komme til at hvile på grundsøjlerne: fiskeriet, turismen og råstofudvindingen. Udover disse erhvervsområder mener finansudvalget, at der også bør satses på dyreavl, især moskusokseavl, men også rensdyr og fåreavl.

 

Finansudvalget kan tilslutte sig landsstyrets forslag om nedsættelse af, på den ene side prisen på olieprodukter og på den anden side rentesatserne på landskassens udlån til virksomheder og selskaber. Effekten heraf er bl.a., at Nukissiorfiit kan nedsæt­te el-taksten med 9 øre pr. kilowatts time. Finansudvalget støtter som nævnt disse tiltag fuldt ud, men vil samtidig henstille til landsstyret, at de også sikrer olieprislettelserne generelt, når ud til forbrugerne.  Af de generelle bemærkninger til finanslovsforslaget på side 24 fremgår det bl.a., at landsstyret foreslår prisen på petroleum nedsat til 1,80 kr. pr. liter, medens prisen på gasolien nedsættes til 1,98 kr. pr. liter. Finansudvalget skal påpege det uhensigtmæssige i, at prisen på petroleum herved vil blive lavere end prisen på gasolie, hvorfor udvalget ønsker oplysninger om, hvorvidt landsstyret har planer om, at foretage ændringer på dette område.

 

Såvel forbrugere, arbejdere som virksomheder vil ligeledes drage fordel af de i finans­lovsforslaget foreslået beskæftigelsesfremmende initiativer. Som det fremgår af afsnit 4 i nærværende betænkning har finansudvalget tilsluttet sig den af landsstyret foreslåe­de fordeling af de afsatte beskæftigelsefremmende midler.

 

For så vidt angår mandtimetilskuddet har finansudvalget på samrådet med landsstyre­medlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked drøftet den fremtidige brug af disse midler. Finansudvalget foreslår, at ordningen med tildeling af mandtimer ændres, således at kommunerne fremover tildeles en pulje af mandtimer, som de kan disponere over, udfra nogle af Hjemmestyrets fastsatte overordnede retningslinier.

 

Finansudvalget har med glæde konstateret, at landsstyret har efterkommet finansud­valgets henstilling om, at afsætte midler til renoveringsarbejder. Afsættelse af disse midler, vil for det første betyde, at vi dels får registreret og  dels får taget fat på afhjælp­ningen af de store renoveringsbehov, der er for bygningsmassen for 1960'erne.

For det andet, vil renoveringerne afføde en positiv beskæftigelses- og indkomstseffekt til gavn for hele samfundet. Finansudvalget kan således fuldt ud støtte såvel forslaget til 1. behandlingen om afsættelse af 5 mill. kr. i 1996, 30 mill. kr. i 1997, 26 mill. kr. i 1998 og 11 mill. kr. 1999, som ændringsforslaget om overførsel af yderligere 4 mill. kr. for beskæftigelsesfremmende midler i 1996. Finansudvalget støtter ligeledes, at der gennemføres en drøftelse med KANUKOKA om kommunal medfinansiering af reno­veringen af de institutioner m.v., som kommunerne ejer.

 

Finansudvalget har i forbindelse med sin vurdering af landsstyrets forslag om et kapitalindskud i Sulisa A/S på 8 mill. kr., der påtænkes anvendt til selskabets drift, gennemgået Sulisa A/S=s strategioplæg samt materiale vedrørende den fremtidige finansieringsmodel. Finansudvalget kan tilslutte sig intentionerne i strategioplægget. Udvalget lægger specielt vægt på, at Sulisa A/S fremover bliver mere aktiv i sit samar­bejde med kommunernes erhvervskontorer og erhvervsrådene.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 tilslutter Finansudvalget sig således, landsstyrets forslag om bevillingsforhøjelse til Sulisa A/S. Udvalget vil samtidig opfordre til, at der sker en aktiv indsats for at opnå indskud af aktiekapital fra de Hjemmestyreejede virksomheder og arbejdsmarkedsorganisationerne. Eksempelvis fremgår det af det materiale, som Finansudvalget har gennemgået, at Grønlands Arbejdsgiverforening og S.I.K. uden betingelser har givet et forhånds tilsagn om kapitalindskud på tilsammen 2,3 mill kr., men kapitalindskuddet er endnu ikke sket.

 

For så vidt angår landsstyrets udgangspunkt om en uændret skatte- og afgiftsbyrde for borgerne, er Finansudvalget  enige i dette mål. Udvalget kan dog konstatere, at opnåelse af dette mål, delvis er sket ved udskydelse af anlægsprojekter for 50 mill. kr. Finansudvalget skal gøre opmærksom på, at denne opbremsning i anlægsaktiviteten vil få konsekvenser for såvel aktiviteten som beskæftigelsen i Grønland, hvilket igen vil betyde en indsnævring af de tidligere nævnte økonomiske frihedsgrader. Som det blev påpeget under Landstingets 2. behandling af tillægsbevillingslov III, 1995 vil  vedtagel­sen af tillægsbevillingslovsforslaget medføre, at der i 1996 må udskydes yderligere anlægsprojekter. Landstinget bør således være opmærksom på, at de i finanslovsfor­slaget for 1996 foreslåede anlægsprojekter, som vi senere skal stemme om medtagel­sen af, sansynligvis ikke er de projekter, der generelt bliver gennemført i 1996. Finans­udvalget skal i den forbindelse endnu engang opfordre Landsstyret til, at sikrer en bedre styring og koordinering af anlægsplanerne. Herudover har kommunerne krav på et tidligt tidspunkt at blive orienteret, såfremt landsstyret påtænker, at udskyde anlægs­planer, hvor der er kommunal medfinansiering.

 

Efter de førnævnte bemærkninger, vil finansudvalget udtrykke sin glæde over, at landsstyret har fremsat ændringsforslag, der indebærer tildeling af yderligere 5,9 mill. kr. til anlægsarbejde indenfor det sociale område. Finansudvalget imødeser, at lands­styret til 3. behandlingen af finanslovsforslaget vil fremkomme med forslag til udmønt­ning på projektniveau af den ekstra bevilling.

 

Finansudvalget tilslutter sig, det af Landsstyret udmeldte 5% besparelser på en række driftområder, idet udvalget finder det glædeligt, at Landsstyret først og fremmest tager initiativ til at spare indenfor egne rækker. Udvalget er dog samtidigt tilfreds med, at landsstyret nu forestår tilbageførsel af en række af de udmeldte besparelser indenfor uddannelsesområdet. Skal der ske en effektiv udnyttelse af de eksisterende og fremti­dige vækstprotentiale i Grønland er det af største betydning, at arbejdskraften opkvalifi­ceres.

 

Finansudvalget er opmærksom på, at Landsstyret ikke har tilbageført besparelsen på bevillingen til Ilinniarfissuaq. Finansudvalget vil opfordre Landsstyret til at revurdere denne beslutning inden Landstingets 3. behandling af finanslovsforslaget, således at det sikres, at den vigtige decentrale læreruddannelse kan fortsætte.

 

Som nævnt i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af TB 3/1995 støtter Udvalget den nødvendige finansielle rekonstruktion af KNI-selskaberne, og herunder det øgede tilskud til KNI Pilersuisoq A/S for varetagelsen af de samfundspålagte opgaver. Udvalget ønsker her ved 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 1996 at gentage sin henstilling til Landsstyret om, at der foretages en tilbundsgående undersø­gelse af de faktiske omkostninger ved de samfundspålagte opgave, således at der på baggrund heraf kan udarbejdes servicekontrakter, der udviser den nødvendige gennem­sigtighed. Endelig ser Finansudvalget frem til at modtage løbende informatio­ner om udviklingen i KNI-selskaberne.

 

For så vidt angår den foreslåede bevilling til Amutsiviit skal Finansudvalget ligeledes gentage sin henstilling fra behandlingen af TB 3/1995 om, at Landsstyret sikre en mere aktiv indsats for at effektivisere driften af værfterne. Finansudvalget forventer i den forbindelse, at der ved en senere bevillingslov vil fremkomme forslag, der nedsætter bevillingen til Amutsiviit i overslagsårene.

 

Finansudvalget har bemærket, at den nettostyrede virksomhed Great Greenland i 1996 forsat planlægges omdannet til et aktieselskab, idet der samtidig skal dannes en ny nettostyret virksomhed, Ameq Greenland, der skal varetage skindindhandlings-funktio­nen. Udvalget støtter denne opdeling, der oprindeligt var planlagt til at skulle være sket i 1995. Opdelingen vil føre til en yderligere synliggørelse af de samfundsmæssige omkostninger ved skindindhandlingsfunktionen, og vil samtidig give salgsselskabet Great Greenland A/S ro til at koncentrere sig om mere udadvendte funktioner til gavn for eksporten og dermed også for beskæftigelse. Finansudvalget opfordrer Landsstyret til at få belyst de nødvendige forhold, således at omdannelsen kan ske så hurtigt som muligt.

 

Finansudvalget ønsker at henlede opmærksomheden på, at der generelt set kan være nogle potentielle problemer omkring tilsynet/kontrollen med de nettostyrede virksomhe­der. Det er i dag de landsstyremedlemmet, under hvis ressortområde der ydes tilskud, som er ansvarlige for tilsynet. Finansudvalget finder, at der er behov for mere ensarte­de retningslinier for, hvorledes dette tilsyn skal foregå.

 

Finansudvalget har noteret sig de markante investeringer, der planlægges i forbindelse med lufthavnene i Narsarsuaq og Kangerlussuaq. Udvalget er betænkelig ved, at der investeres så store beløb samtidig med, at der pågår undersøgelser om eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk. Sålænge der ventes på nærmere oplysninger om de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser heraf, bør kun de mest nødvendi­ge investeringer finde sted i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Det er Finansudvalgets opfattelse, at "nødvendige" investeringer er dem, som hovedsageligt har til formål at minimere driftsomkostningerne. Finansudvalget vil derfor opfordre Landsstyret til at gennemgå bevillingerne på konto 70.95.43, Grønlands Lufthavnsvæsen, landings­pladser, og i den forbindelse overveje hvorvidt der er mulighed for at overføre nogle ekstra midler til boligbyggeriet.

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyret mål om at skabe en forbedret økonomi i det interne trafiksystem. Udvalget har i denne forbindelse noteret sig den foreslående tekstanmærkning til konto 70.11.20, Udbygning af landingsbanestruktur, hvoraf det fremgår, at Landsstyret bemyndiges til at disponere de på bevillingslovene afsatte midler til anlæg af flyvepladser, i overensstemmelse med Landstingslov om anlæg af flyvepladser - med løbende orienteringer til Finansudvalget. Udvalget har ikke modta­get nogen orientering siden vedtagelse af TB 2/1995.

 

Af Finansudvalgets betænkning til 2. behandling af FFL 1995 fremgår det, at "Finans­udvalget finder det principielt forkert, at der allerede i finanslovsforslaget budgetteres med negative beløb og forventer, at der fremover vil blive strammet op på dette områ­de. Negative budgetreguleringer hører i sagens natur udelukkende hjemme i forbindel­se med genbevillingsproceduren i februar-marts måned".

 

Finansudvalget har imidlertid konstateret, at der i det af Landsstyrets fremlagte forslag til finanslov for 1996 optræder negative budgetreguleringer på konto 70.95.50, Grøn­lands Energiforskning, udlån og konto 70.95.99, Budgetregulering. Finansudvalget skal beklage, at Landsstyret ikke har fulgt Udvalget henstilling, og skal anmode Landsstyret om, til Landstingets 3. behandling af finanslovsforslaget, at fremkomme med ændrings­forslag, der udmønter de nævnte negative budgetreguleringer.

 

Finansudvalget tilslutter sig, at sunhedsområdet tilføres en øget bevilling på niveauet 20 mio. kr. Udvalget bakker ligeledes op om Landsstyret planer om at inddrage Lands­tingets Sundhedsudvalg i en konkret dialog om, hvilke prioteringer og styringsmulighe­der der kan tages i brug for at styre omkostningsudviklingen og sikre en bedre sund­hedsbetjening. Herudover vil Udvalget gerne opfordre til en generel diskussion i hele befolkningen om, hvilke områder indenfor sundhedsbetjeningen der skal opprioriteres, og hvilke der som konsekvens heraf må nedprioriteres.

 

Finansudvalget skal udtrykke sine forhåbninger om, at der gøres en ekstra indsats for at øge det faktiske antal fastansatte læger i forhold til antallet af normerede stillinger. Herved vil de under behandlingen af TB 3/1995 omtalte høje omkostninger til vikar­dækning indenfor området mindskes. Det kan i den forbindelse nævnes, at Finansud­valget af Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning har fået oplyst, at der, på trods af at lægebetjeningen af Ittoqqortoormiit overgår til Nuuk sundhedsdistrikt, arbejdes på at få ansat en læge med fast stationering i Ittoqqortoormiit. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at intensivere sin indsats, og herunder overveje mulighe­den for at oprette et to-læge distrikt, således at der kan findes en varig og værdig løsning for Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt.

Af anlægsplanen på konto 60.10.30, Landsdækkende sundhedsformål, fremgår det, at køb af en CT-scanner til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er udskudt til 1999. Finans­udvalget skal opfordre Landsstyret til at revurdere den nævnte anlægsplan, således at købet af CT-scanneren fremrykkes til 1996. Som det fremgår af projektbeskrivelsen i FFL 1996 vil indkøbet af en CT-scanner give diagnostiske muligheder et stort løft. Desuden forventer Finansudvalget, at anskaffelsen rent driftsmæssigt vil hvile i sig selv, idet der vil være betydelige besparelser på udgifter til nedsendelse af patienter til Danmark.

 

Finansudvalget tillægger et rent miljø stor betydning, såvel af hensyn til den enkelte borgers trivsel som til turismen. Udvalget har blandt andet via sine kontakter med de grønlandske kommuner erfaret, at affaldsbortskaffelse generelt er et stort problem. Flere steder ophober affaldet sig således, ligesom afbrænding af affaldet ofte giver røggener. Som det fremgår af Landsstyrets bemærkninger til ændringsforslag nr. 61, er det Landsstyret mål at få stoppet den åbne afbrænding af affald. Der henvise til den mellem Landsstyremedlemmet for Sundhed, miljø og Forskning og den danske miljømi­nister indgående aftale om udarbejdelse af et koncept for miljømæssigt forsvarlig håndtering og bortskaffelse af affald i grønlandske byer. Finansudvalget afventer resultaterne heraf med spænding.

 

I Landsstyrets kommentarer gøres der opmærksom på, at "bortskaffelse af affald er en kommunal opgave, hvorfor forhandlinger med KANUKOKA er påkrævet". Finansudval­get skal i denne forbindelse opfordre Landsstyret til, at der hurtigst muligt aftales en finansieringsmodel vedrørende affaldsforbrændingsanlæg og bortskaffelse af affald i øvrigt.

 

Der er i finanslovsforslaget afsat ca. 220 mio. kr. til boligbyggeri og - renoveringer. Finansudvalget tilslutter sig Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boligers udtalelser ved 1. behandlingen om, at der forsat er mange områder af landet, hvor boligmanglen er uacceptabel stor. Finansudvalget er vidende om, at dette også gælder indenfor kategorien personaleboliger, hvilket igen går ud over den almindelige boligventeliste.

 

Finansudvalget understregede i sin betænkning til TB 2/1995, at det fandt det væsent­ligt, at der gennemføres en finansieringsordning indenfor boligbyggeriet, som i højere grad sikrer, at anlægsplanerne på boligområdet bliver gennemført fremover. Finansud­valget har under samrådet med Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger fået en orientering om, hvor langt Landsstyret er i forhandlingerne med KANU­KOKA om en ny finansieringsordning. Finansudvalget giver Landsstyret sin fulde opbakning til, at videreføre disse forhandlinger med henblik på at sikre en aftale, der allerede med virkning fra FFL 1997 kan medføre en bedre gennemførelse af det planlagte byggeri.

 

Finansudvalget skal henstille til Landsstyret, at der åbnes for muligheden for anvendel­se af kommunal byggesæt i alle kommuner. Resultaterne af prøveperioden, hvor to kommuner uden for yderdistrikterne har haft adgang til at anvende kommunale bygge­sæt, har således været tilfredsstillende. Finansudvalget skal endvidere opfordre Landsstyret til - til 3. behandlingen af FFL 1996 - at fremkomme med ændringsforslag, der medfører, at der overføres midler fra bygdeboligprogrammet konto 21.11.16, til kommunale byggesæt. I følge en opstilling, som Finansudvalget fik udleveret under samrådet med Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger er boligerne under bygdeboligprogrammet således væsentligt dyrere end kommunale byggesæt. Hvad angår såvel opførelsesprisen som den efterfølgende huslejebetaling.

 

Det fremlagte finanslovsforslag indeholder planer for udflytning af Bygge- og Anlægs­styrelsen til Nanortalik og af Uddannelsestøtteforvaltningen til Ilulissat. Det fremgår af det tidligere Finansudvalgs betænkning til 2. behandlingen af FFL 1995, at det lægger vægt på, at sådanne udflytninger sker godt planlagt. Det nuværende Finansudvalg er fuldstændig enig heri. Finansudvalget har meddelt Landsstyreformanden, at det vil tilslutte sig hans opfordring om afholdelse af et møde mellem KANUKOKA, Landsstyret og Finansudvalget, hvorpå planerne for udflytning af hjemmestyreinstitutioner skal drøftes mere generelt, forinden der tages konkrete skridt til udflytning også for de ovennævnte institutioner.

 

Finansudvalget bemærkninger i øvrigt.

Finansudvalget har under samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning fået oplyst, at der på trods af at det ikke fremgår at budgetbidraget under konto 70.95.11, Grønlands Energiforskning, i lighed med 1995, også gives et tilskud til nedsættelse af elprisen for Amutsiviit.

 

Bevillingerne til konto 12.01.01, Danmarkskontoret, og konto 12.01.10, Danmarks-kontoret, husleje, er i finanslovsforslaget fastsat ud fra en forudsætning om, at Tele Greenland A/S anlægsafdeling pr. 1. september 1996 overtaget Danmarkskontorets ledige lokaler i Pilestrædet samt de lokaler, som ambassadefunktionen hidtil har anvendt. Det er ligeledes forudsat, at ambassadefunktionen pr. 1. august 1996 flytter til et lejemål i Kristianiagade, som hidtil har være anvendt af Greenland Contrators.

 

Finansudvalget har imidlertid erfaret, at den beskrevne model kræver væsentligt større engangsudgifter end hidtil antaget. Der vil endvidere være et stort produktionstab for Tele Greenland A/S i forbindelse med flytningerne, ligesom der er usikkerhed omkring Teles lokalebehov på længere sigt. Endelig har der vist sig at være alternative mulig­heder for genudlejning af lokalerne i Pilestrædet til ekstern lejer. Finansudvalget forudsætter, at Landsstyret på denne baggrund foretager en revurdering af flytteplaner­ne, og herunder af det nødvendige bevillingsbehov.

 

Finansudvalget har under sin gennemgang af finanslovsforslaget konstateret, at der generelt er fejl i de anførte nøgletal for antallet af indbyggere pr. normeret læge under formålskonto 60.11, Sundhedsdistrikter, Lægebetjening. De faktiske tal for antal indbyggere pr. normeret læge, sådan som Finansudvalget har udregnet dem, er generelt højere end de budgetbidragene anførte. Finansudvalget finder dette foruroli­gende set i lyset af, at de faktiske tal betyder, at der skal normeres op til 7 lægestillin­ger ekstra, dersom sundhedsvæsenets norm om 1340 indbyggere pr. normeret læge skal overholdes. Finansudvalget vil derfor anmode Landsstyret om at fremkomme med yderligere oplysninger omkring dette forhold.

 

Af hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10. af 22. marts 1994 om tilskud til kommunale udlejningsboliger med efterfølgende ændringer ved bekendtgørelse nr. 46 af 16. december 1994 fremgår det af ' 2, stik. 1, at det er en betingelse for opnåelse af tilskud til opførelse, udvidelse eller forbedring af kommunalt boligbyggeri, at kommunal­bestyrelsen efter byggeprogrammets udarbejdelse antager A/S Boligselskabet INI til at forestå gennemførelse af byggeriet fra planlægning til afleveringer, med mindre Landsstyret i særlige tilfælde tillader en anden byggeadministrator.

 

Finansudvalget har af Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger fået oplyst at Landsstyret har besluttet fremover ikke at give dispensation til, at INI skal være byggeadministrator. Finansudvalgat finder at Landsstyrets beslutning ikke tager tilstrækkelig hensyn til kommunernes synspunkter, desangående.

 

Finansudvalget har med samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, fået oplyst at sejltilladelsen for indtil ANaleraq@ udløber pr. 1. November 1995. På konto 40.11.22, motortrawleren ANaleraq@ er der budgetteret med driftsudgifter for skibet i 1996. Da sejltilladelse ikke planlægges fornyet finder Finansudvalget, at der er behov for at revurdere bevillingen, på den ovennævnte konto, hvorfor udvalget imøde­ser ændringsforslag.

 

Der har tidligere været oplystninger fremme om at Grønlands Radio muligvis vil udmyn­de de udmelde 5 % besparelser ved at lukke regionalradioerne. Regional-radioernes funktion som dels folkeoplysnings kilde, dels form for samfundsdebatten, er af så vigtig karakter, at Finansudvalget  vil henstille til Landsstyret at sikrer at regional-radioerne ikke lukkes.

 

Finansudvalget finder ligeledes at produktion af undervisningsmaterialer i Grønland bør støttes, hvorfor udvalget henstiller til Landsstyret, at det senest tillægsbevillingslov-forslag  for 1996, fremkommer med forslag om forøget bevilling på konto 40.01.10, Pilersuiffik/Inerisaavik, Pædagogisk Center. Udvalget er således viden om, at der ligger materiale klart til trykning, men at der ikke er midler til at igangsætte trykningen. For såvidt angår finansiering af den foreslåede forøget bevilling, forslår Finansudvalget at Landsstyret undersøger muligheden for, efter forhandling med KANUKOKA, at en del af de på konto 20.05.27, særlige fordelingspulje ,endnu ikke disponerede midler, anvendes hertil. I dag betaler kommunerne for at købe undervisningsmaterialer i Danmark, som alternativt vil kunne produceres herhjemme for den forøget bevilling.

 

Som det fremgår af afsnit 4, har Finansudvalget ønsket at udskyde sin stillingtagen til Landsstyrets ændringsforslag vedr. konto 20.12. 21, havneanlæg. Årsagen hertil er at udvalget diskuterede denne konto under sin samråd med Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger. Udvalget ønsker således at udskyde sin stillingta­gen til de nu fremsendte forslag, til de har modtaget nærmere oplysninger fra Lands­styremedlemmet om havneprojekter i Nanortalik og Qaqortoq, samt vejprojektet i Paamiut, som nævnt i det følgende.

 

Under det ovennævnte samråd fik Finansudvalget således oplyst, at de på konto 20.12.10, offentlig byggemodning, afsatte midler til etablering af nye veje i Paamiut, primært var foreslået af beskæftigelsesmæssige hensyn og ikke fordi det specifikke projekter rangerer højt i Landsstyrets prioritering. Finansudvalget skal derfor opfordre Landsstyret til, at optage forhandlinger med Paamiut kommune om muligheden for at overføre ovenfornævnte midler fra etablering af nye veje til forberedelse af landingsba­neprojektet i byen.

 

Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at foretage undersøgelser af muligheden for fremover at operere med en model, for byggeri af minihaller, flerfunktions-huse i bygderne, således at der kan opnås besparelser  ved såvel anlæggelsen, som ved driften, af disse minihaller eller flerfunktions-huse. En sambygning med bygdeskolerne, hvor det er muligt, bør i den forbindelse ligeledes vurderes.

 

Finansudvalget skal påpege det hensigtmæssige i, at samle uddannelsesmidler fra forskellige instanser, inden for samme område i én pulje, hvilket vil give en række effektiveseringsgevinster. Som et eks. kan nævnes konto 40.11.18, Fiskeindustrisko­len, hvor udvalget er bekendt med at også KNAPK og Royal Greenland A/S, anvender midler til dette formål.

 

På samme måde, og af hensyn til overskueligheden, skal Finansudvalget henstille at Hjemmestyrets bevillinger til AInuuneq nakuuneq@ fremover placeres på en konto, i modsætning til i dag, hvor der kan ydes tilskud fra 3 forskellige konti. Ud fra samme hensyn skal Finansudvalget henstille, at Landsstyret til 3. behandling fremsætter et ændringsforslag. Således at midlerne på konto 61.01.14, ekstraordinære undersøgel­ser ved forvaltning af rensdyr, lægges ind under konto 60.01.13, Grønlands Naturinsti­tut, hvor den resterende del af bevilling til undersøgelse vedr. rensdyr er opført.

 

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i Landstingsfinanslov for 1996.

Jeg skal nævne det vigtigste.

 

Borgerråd. Landsstyret foreslår at der afsættes en bevilling på 400.000 kr. til ansættel­se af service-medarbejdere i hvert af Borgerrådene i Pituffik og Kangerlussuaq, for at løse Borgerrådenes løbende opgaver. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 400.000 kr.

 

Aktieindskud. For at genoprette SULISA A/S=s kapitalforhold forslår Landsstyret, at selskabet tilføres 8 mill. kr. i 1996 som kapitalindskud. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 8 mill. kr. i 1996.

 

Nettorenteudgifter. I forlængelse af at TELE-Greenland A/S indfrier sit lån i Landskas­sen pr. 1. januar 1996, indfrier Landskassen før tiden 160 mill. kr. af sit gæld til udlan­det. Landsstyret foreslår som konsekvens heraf, at bevillingen på kontoen for nettorente-udgifter nedsættes med 9,4 mill. Kr. i 1996;  5,6 mill. Kr. i 1997; 4,4 mill. Kr. i 1998 og 3,4 mill. Kr. i 1999. Finansudvalget indstiller at bevillingen nedsættes som foreslået.

 

Centralrenoveringspulje. Som konsekvens af udmyndningen af det på konto 20.11.52, beskæftigelsesfremme afsatte midler, foreslår Landsstyret at bevillingen på nærværen­de konto forhøjes med 4 mill. kr. i 1996. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 4 mill. Kr. i 1996.

 

Driftsreserve. Landsstyret forslår at der på driftreserven afsættes 12 mill. 646.000 kr. i 1996, af dette beløb forudsættes 5,9 mill. Kr. anvendt til anlægsaktiviteter inderfor det sociale område, idet udmyndningen heraf forudsættes at ske ved 3. behandlingen af Finanslovforlaget. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 12 mill. 646.000 kr. i 1996.

 

Anlægsreserve. Med henblik på at fastholde et overskudsmål på 100 mill. kr. i hvert af overslagsårene, foreslår Landsstyret at bevillingen på anlægsreserven nedsættes med 14 mill. kr. i 1997; 17 mill. kr. i 1998, og 20,8 mill. kr. i 1999. Finansudvalget inddtiller at bevillingen nedsættes som foreslået.

 

Konto 20.90.30. TELE-Greenland A/S afdrag. TELE-Greenland A/S ønsker at indfri restgælden af sit lån i Landskassen pr. 1. Januar 1996, og foretager således et esktra­ordinært afdrag i 1996. Dette bevirker samtidig at det på kontoen budgetterede afdrag i overslagsårene bortfalder. Landsstyret foreslår derfor at bevillingen på nærværende konto nedsættes med 192.708,000 kr. i 1996, og forhøjes med 41,5 mill. kr. i 1997; 45,7 mill. kr. i 1998 og 50,2 mill. kr. i 1999. Finansudvalget indstiller at bevillingen nedsættes som foreslået.

 

Kommunale byggesæt. Som konsekvens af udmyndningen af det på konto 20.11. 51, beskæftigelsesfremme afsatte midler, foreslår Landsstyret at bevillingen på nærværen­de konto forhøjes med 7 mill. Kr. i 1996, med henblik på anskaffelse af 26 byggesæt.

Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 7 mill. Kr. i 1996.

 

Arbejdsløshedsbekæmpelse. Som konsekvens af udmyndningen af det på konto 20.11.52, beskæftigelsesfremme afsatte midler, foreslår Landsstyret at bevillingen på nærværende konto forøges med 5 mill. 870.000 kr. i 1996. Af dette beløb er 1.240.000 kr. afsat til vandtimetilskud til opførelse af 26 kommunale byggesæt. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 5. 870.000 kr. i 1996.

 

Ekstraordinært arbejdsløshedsbekæmpelse i bygderne. Som konsekvens af udmynd­ningen af det på konto 20.11.52, beskæftigelsesfremme afsatte midler, foreslår Lands­styret at bevillingen på nærværende konto forhøjes med 2 mill. kr. i 1996. Finansudval­get indstiller at bevillingen forhøjes med 2 mill. kr. I 1996.

 

Konto 40.11.12, Jern- og Metalskolen. Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med  1.520.000 kr. i 1996, svarende til hvad kontoen blev reduceret med som følge af 5 % besparelserne. Derfor vil elsvagstrømsuddannelsen fortsat kunne gennemføres, og skibsmaskinistuddannelse bevares. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 1.520.000 kr. i 1996.

Bygge- og anlægskolen. Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 720.000 kr. i 1996, svarende til hvad kontoen blev reduceret med som følge af 5 % besparelserne.

Derved vil kurser vedr. uddannelser af grønlandske arbejdskraft i forbíndelse med etablering af landingsbaner kunne gennemføres. Finansnudvalget indstiller at bevillin­gen forhøjes med 720.000 kr. i 1996.

 

Grønlands Handelsskole, Nuuk. Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 775.000 kr. i 1996, svarende til hvad kontoen blev reduceret med som følge af 5 % besparelserne, derved kan EVU-uddannelsens EDB-linie bevares og der kan fortsat optages elever på oversætteruddannelsen hvert år. Finansudvalget indstiller at bevillin­gen forhøjes med 775.000 kr. i 1996.

 

Grønlands Handelsskole, Qaqortoq. Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med  1,1 mill. kr. i 1996, svarende til hvad kontoren blev reduceret med som følge af 5 % besparelserne. Derved kan EVU-uddannelsen i turistlinien bevares. Ligesom aktivite­ten på AAlloriarneq@ samt grunduddannelsen kan bevares. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 1,1 mill. kr. i 1996.

 

Grønlands Universitet - Ilisimatusarfik. Landsstyret forslår at bevillingen forhøjes med 327.000 kr. i 1996, således at en stilling ved Institutet for Administration kan bebehol­des.

Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 327.000 kr. i 1996.

 

GU, Aasiaat. Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 538.000 kr. i 1996, svarende til hvad kontoen blev reduceret med som følge af 5 % besparelserne. Finans­udvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 538.000 kr. i 1996.

 

GU, Qaqortoq. Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 513.000 kr. i 1996, svarende til hvad kontoen blev reduceret med som følge af 5 % besparelserne. Finans­udvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 513.000 kr. i 1996.

 

GU, Nuuk. Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 635.000,- kr., svarende til hvad kontoen blev reduceret med som følge af 5 % besparelserne. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 635.000 kr. i 1996.

 

Uddannelsesstøtteforvaltningen og administration. Landsstyret foreslår, på baggrund af forsinkelse i den EDB-mæssige effektivesering af uddannelsesstøtteforvaltningen, samt en fortsat nødvendig juridisk forenkling og bearbejdning af regelsættende på området at bevillingen på nærværende konto forhøjes med 1,1 mill. kr. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 1,1 mill. kr. i 1996.

 

TV-destribution i Grønland. Landsstyret foreslår at der afsættes en mer-bevilling på nærværende konto på 850.000 kr. i 1996, som konsekvens af den forsatte udbygning, herunder dækning af TV-afgifterne for 4. kvartal vedr. bygderne Naajaat og Innaarsuit ved Upernavik. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 850.000 kr. i 1996.

 

Radiodestribution i Grønland. Landsstyret foreslår at der afsættes en merbevilling på konto på 38.000 kr. 1996, som konsekvens af den fortsatte udbygning, herunder dækning af TELE-afgifterne for 4. kvartal vedr. bygderne Naajaat og Innaarsuit ved Upernavik. Finansudvalget indstiller at bevillingen forhøjes med 38.000 kr. i 1996.

 

Ekstraordinært beskæftigelsesindsats. Som konsekvens som udmøntningen af de på konto 20.11.52 beskæftigelsesfremmende afsatte midler, foreslår Landsstyret, at bevillingen på herværende konto, det vil sige projekt råvarekøb, forhøjes med 27 mio. kr. i 1996. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 27 mio. kr. i 1996.

 

Konto 60.10.12 Center for Sundhedsuddannelser. I forbindelse med STI-uddannelsens placering ved Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk foreslår Landsstyret, at bevillin­gen forhøjes med 711.000 kr. i 1996 og 0,6 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Finans­udvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 711.000 kr. i 1996 og med 0,6 mio. kr. i overslagsårene.

 

Fællesudgifter, lægebetjning. Med henblik på at afholde personalerelaterede udgifter i forbindelse med STI-uddannelsen ved Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk foreslår Landsstyret, at der gives en merbevilling på 52.000 kr. Finansudvalget indstil­ler, at bevillingen forhøjes med 52.000 kr.

 

Fællesudgifter, lægebetjening. Med henblik på at dække udgifter til praktikaflønning af STI-sundhedselever, foreslår Landsstyret at bevillingen forhøjes med 453.000 kr. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 453.000 kr.

 

Grønlandske pladeselskaber. Med henblik på at støtte udgivelse af grønlandske plader foreslår Landsstyret, at der gives en bevilling på 500.000 kr. i 1996. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 1996.

 

Ekstraordinær beskæftigelsesfremme. Som konsekvens af udmøntningen af det på konto 20.11.52, beskæftigelsesfremmende afsatte midler, foreslår Landsstyret, at bevillingen på nærværende konto forøges med 1.130.000 kr. i 1996 med henblik på gennemførelse af jobtræningskurser til turisterhvervet. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.130.000 kr. i 1996.

 

Turisme. Som konsekvens af Landsstyrets ønske om en fortsat satsning på turistsek­toren foreslår Landsstyret, at bevillingen forhøjes med 9.727.000 kr. i 1996; 9,4 mio. kr. i 1997 og 10,5 mio. kr. i hvert af årene 1998 og 1999. Finansudvalget udskyder sin stillingtagen til projektet til Landstingets 3. behandling af Finanslovsforslag for 1996, med henblik på yderligere oplysninger fra Landsstyreområdet, blandt andet på grund af den meget store bevillingsforøgelse og for at få uddybet anvendelsen af de i alt 30 mio. kr., der søges som bevilling i 1996.

 

Grønlands Energiforsyning. Bevilling til Grønlands Energiforsyning søges nedsat med 3 mio. kr. for at medvirke til finansieringen af det, i ændringsforslag nr. 44, ansøgte bevillingsforhøjelse til turisme. Da det er muligt at spare det anførte beløb, indstiller Finansudvalget, at forslaget tiltrædes, uanset at ændringsforslag nr. 44 er udsat.

 

Grønlands Lufthavnsvæsen. Bevillingen til Grønlands Lufthavnsvæsen søges nedsat med 4 mio. kr. for at medvirke til finansiceringen af det, i ændringsforslag nr. 44, ansøgte bevillingsforhøjelse til turisme. Da det er muligt at spare det anførte beløb, indstiller Finansudvalget, at forslaget tiltrædes, uanset at ændringsforslag nr. 44 er udsat.

 

Landstingets Formansskabs ændringsforslag til bevilling i Landstingsfinanslov for 1996.

 

 Ombudsmandens administration. Med baggrund i forøgede personaleudgifter samt en forventet betydelig rejseaktivitet foreslås der afsat en yderligere bevilling på 213.000 kr.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 213.000 kr.

 

Det er så 6. afsnit i betænkningen. Det er Landsstyrets ændringsforslag til tjeneste­mandsindstillingerne i Landstingsfinanslov for 1996. Alt dette godkender Finansudval­get og indstiller, at dette bliver godkendt.

 

Henstillinger fra Finansudvalget.

 

Henstilling nr. 1, aktivitetsområde nr. 12, Danmarkskontoret.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret revurderer flytteplanerne for dele af Danmark­skontoret og efterfølgende tilpasser den, i  Finanslovsforslaget for 1996 afsatte bevil­ling.

 

Henstilling nr. 2, aktivitetsområde nr. 22, Boligområdet.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret ændrer bekendtgørelsen om tilskud til kom­munale udlejningsboliger, således at det fremover bliver muligt for kommunerne selv at udfylde roller som byggeadminstrator og samtidig opnå tilskud til opførelse, udvidel­se eller forbedring af kommunalt boligbyggeri.

 

Henstilling nr. 3, aktivitetsområde nr. 22, Boligområdet.

Finansudvalget henstiller, at der åbnes mulighed for anvendelse af kommunale bygge­sæt i alle kommuner.

 

Henstilling nr. 4, konto 22.11.16, Bygdeboligprogram.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret, til 3. behandlingen af Finanslovsforslag for 1996 fremsætter et ændringsforslag, der indebærer overførsel af midler fra bygdebolig­programmet til kommunale byggesæt.

 

Henstilling nr. 5, konto 40.01.10, Pilersuiffik/Inasaavik, Pædagogisk Center.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret, senest ved tillægsbevillingslov nr. 1 af 1996, fremsætter et ændringsforslag om øget bevilling på ovennævnte konto.

 

Henstilling nr. 6, konto 40.10.20, Kommunale skoler.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret arbejder for en standardisering af byggeri af minihaller eller flerfunktions huse i bygderne, således at der kan opnåes såvel anlæg som driftsbesparelser.

 

Henstilling nr. 7, konto 40.11.20, M/tr Naleraq.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret på baggrund af de fremkomne oplysninger om udtagelsen af m/tr Naleraq i 1995 og ikke som hidtil forudsat i 1996, revurdere bevillin­gen til konto 40.11.22 m/tr Naleraq.

 

Henstilling nr. 8, konto 40.12.10, Grønlands Seminarium, Iliniarfissuaq.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til 3. behandligen af Finanslovsforslag for 1996 fremkommer med ændringsforslag, der sikre opretholdelsen af den decentrale læreruddannelse.

 

Henstilling nr. 9, konto 40.14.18, Grønlands Radio.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret sikrer, at regionalradioerne bibeholdes.

 

Henstilling nr. 10, konto 40.14.31, Idrætsanlæg.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1996 fremlægger et ændringsforslag til konto 40.14.31, idrætsanlæg, således at der overføres midler fra den uspecificerede bevilling til færdiggørelse af anlæggelse af en fodboldbane i Illoqqortoormiut.

 

Henstilling nr. 11, konto 60.10.30, Landsdækkende sundhedsformål.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget af 1996 fremlægger et ændringsforslag, der inden for kontoens samlede bevilling fremryk­ker indkøbet af en CT-scanner til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk til 1996.

 

 

 

Henstilling nr. 12, konto 61.01.14, Ekstraordinær undersøgelse ved forvaltning af rensdyr.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1996 forelægger et ændringsforslag, således at midlerne på konto 61.01.14 ekstraordi­nær undersøgelse ved forvaltning af rensdyr overføres til konto 61.01.13, Grønlands Naturinstitut.

 

Henstilling nr. 13, formålskonto 70.95, Nettostyrede virksomheder.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1996 fremkommer med ændringsforslag, der udmønter de, under formålskontoen, indsatte negative budgetreguleringer.

 

Henstilling nr. 14, konto 70.90.10, KNI-Pilersuisoq A/S.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret tager initiativer til at regulere oliepriserne, således at prisen på petrolium også fremover er højere end prisen på gasolie.

 

Henstilling nr. 14, konto 70.95.16, Grønlands Lufthavnsvæsen.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1996 fremlægger et supplerende budgetbidrag på konto 70.95.16, Grønlands Lufthavn­svæsen, der viser det foreslåede tilskud opdelt på omkostningssteder.

 

Forslag fra Landstingsmedlemmerne bliver behandlet i betænkningens punkt 8, afsnit 8, og det er bekendt af samtlige Landstingsmedlemmer eller omdelt til medlemmerne. Det fremgår også af Landsstyrets henstillinger samt Finansudvalgets indstillinger.

 

Derfor vil jeg ikke fremlægge det her fra talerstolen, men anmode om, at Landstings­medlemmerne læser det nøjere. Jeg skal blot understrege, at man vil behandle nogle af forslagene fra Landstingsmedlemmerne i forbindelse med 3. behandlingen af Finanslovsforslaget 1996.

 

Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

 

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1996 forbedres med 160.002.009 kr. i forhold til Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 1996, som fremsat for Landstinget den 3. oktober 1995. Dette betyder, at der herefter budgetteres med DAU-resultat i 1996 på 300.002.009 kr.

 

I overslagsårene 1997, 1998 og 1999 indebærer Finansudvalgets indstillinger en forværring af DAU-resultatet med henholdsvis 30,9 mio. kr., 29,6 mio. kr. og 27,2 mio. kr. Dette betyder, at det budgetterede DAU-overskud herefter vil være på 109,1 mio. kr. i 1997, 110,4 mio. kr. i 1998 og 112,8 mio. kr. i 1999.

 

Ændringsforslagene til forslag til Finanslov for 1996, således som det indstilles, er et enigt Finansudvalg til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen fremgår af vedlag­te bilag 1 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. be­handling.

 

Finansudvalget har følgende medlemmer, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Anders Nilsson, Atassut, Peter Ostermann, næstformand Atassut, Agnethe Davidsen, Siumut og Mikael Petersen, formand Siumut.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Jeg vil hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkning til 2. behandlin­gen af forslag til Landstingsfinanslov for 1996. Det er glædeligt, at Finansudvalget kan tilslutte sig de fremlagte Finanslovsforslag og de fremsendte ændringsforslag.

 

Som det også fremgår af udvalgets betænkning, har det været nødvendigt at foretage en prioritering mellem de mange forskellige ønsker og behov. Jeg føler dog, at Lands­styret i Finanslovsforslaget er nået frem til en god afvejning, udfra de 4 hovedpunkter:

 

1.           Forsat afvikling af udlandsgælden.

2.           Uændret skatte- og afgiftsbyrde.

3.           Omkostnings- og prisreduktioner til gavn for såvel borgere som virksomheder og

4.           Opprioritering af beskæftigelsen.

 

Finansudvalget beskæftiger sig i sin betænkning, blandt andet med økonomien og prioriteringerne inden for sundhedssektoren. Jeg vil her henvise til mine svarreplikker under 2. og 3. behandlingen af Tillægsbevillingslov III for 1995.

 

Det samme gælder for Finansudvalgets bemærkninger om gennemførelse af det i Finanslovsforslaget planlagte anlægsinvesteringer, og herunder den kommende genbevillingsprocedure.

 

Landsstyret har bemærket sig Finansudvalgets henstillinger og forslag på en række områder. Det drejer sig f.eks. om en ændring af mandetimetilskudsordningen. Således at kommunerne fremover tildeles en pulje af mandetimer.

 

Inden for boligområdet drejer det sig bl.a. om en opprioritering af brugen af kommunale byggesæt. Jeg vil hertil sige, at Landsstyret vil inddrage Finansudvalgets tilkendegivel­ser og synspunkter i sit kommende arbejde.

 

Det samme gælder for Finansudvalgets anmodning til Landsstyret om, at undersøge muligheden for fremover kun at operere med en model for byggeri af minihaller, flerfunktionshuse i bygderne.

 

Finansudvalget udtrykker betænkelighed ved, at der investeres relativt store beløb i Lufthavnene i Narsarsuaq og især Kangerlussuaq, samtidig med at der pågår undersø­gelser og eventuel anlæggelse af en Atlantlufthavn i Nuuk. Denne betænkelighed kan jeg tilslutte mig, og vi vil i Landsstyret tage hensyn hertil i det kommende arbejde. Vi vil derfor, så længe undersøgelserne pågår, kun gennemføre de strengt nødvendige investeringer i Narsarsuaq og Kangerlussuaq.

 

Herudover har Finansudvalget beskæftiget sig med reglerne for tilskud til kommunalt boligbyggeri og har henstillet, at Landsstyret ændrer bekendtgørelsen om tilskud til kommunalt boligbyggeri.

 

Landsstyret vil naturligvis overveje Finansudvalgets henstilling, men Landsstyret finder dog anledning til at erindre om, at formålet med at etablere et effektivt landsdækkende boligselskab blandt andet var, at få reationaliseret den ret store og kostbare bolig-administration. Det blev dengang fremført, af den daværende fordeling af bolig-admini­strationen mellem kommunerne og Hjemmestyret, havde den svaghed, at der inden for flere områder skete en dobbelt administration og dermed et stor ressourceforbrug.

 

Ved den senere ændring pr. 1.1.1995, hvorefter boligadministrationen, boligstøtte-administrationen og byggeadministrationen overgik til det landsdækkende boligsel­skab, undgik man den tidligere dobbeltadministration.

 

Landsstyret finder, at det er vigtigt at holde fast i forudsætningerne for etableringen af boligselskabet. I øvrigt finder Landsstyret, at de genoptagne forhandlinger med KANU­KOKA, omkring den fremtidige finansiering af boligbyggeriet også vil få indflydelse på den fremtidige organisering af boligbyggeriet.

 

Jeg er som nævnt glad for, at Finansudvalget i sine indstillinger tilslutter sig de æn­dringsforslag, som er medtaget i betænkningen og at det er et enigt udvalg, som fremlægger betænkningen.

 

For så vidt angår ændringsforslagene nr. 9 om rokeringer inden for kontoen for havne­anlæg og nr. 54 om udbygningen af havnen i Alluitsup Paa kan jeg love, at vi vil gennemgå anlægsplanen for havneanlæg endnu en gang, idet de oplysninger der kom under mit samråd med Finansudvalget, vil blive inddraget i vurderingerne.

 

For så vidt angår vandforsyningen i Nanortalik vil Landsstyret søge de nødvendige tekniske undersøgelser fremskyndet mest muligt, således at vi i nær fremtid vil sikre en tilstrækkelig vandforsyning i Nanortalik.

 

Med hensyn til de to ændringsforslag, det vil sige, ændringsforslag nr. 53 om daginsti­tution i Tasiilaq og nr. 57 om alderdomshjem i Qaanaaq vil Landsstyret, som det også fremgår af Finansudvalgets betænkning, fremlægges ændringsforslag der medfører flere anlægsaktiviteter inden for det sociale område.

 

Finansudvalget vil ligeledes inden 3. behandlingen modtage uddybende oplysninger om baggrunden for ændringsforslaget om en ekstrabevilling på 10 mio. kr. til turisme­området.

 

Finansudvalget henstiller i øvrigt i sin betænkning, at Landsstyret fremkommer med en række ændringsforslag til Landstingets 3. behandling af Finanslovsforslaget. Vi vil i Landsstyret gennemgå udvalgets henstillinger, og på baggrund heraf, fremsende ændringsforslag til Finansudvalget.

 

Når vi efter en yderligere debat om betænkningen har foretaget afstemning om æn­dringsforslagene, og om sagens overgang til 3. behandling, vil jeg ønske Finansudval­get god arbejdslyst med det videre arbejde.

 

Finn Karlsen, Mødeleder:

 

Vi går over til partiernes ordførere, Agnethe Davidsen, Siumut.

 

Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:

 

Med henvisning til vore bemærkninger ved 1. behandlingen af forslaget til Landstingsfi­nanslov for 1996 er vi glade for at konstatere, at Landsstyret agter at videreføre deres hidtidige økonomiske politik.

 

Vedrørende Finanslovsforslaget for 1996 har vi med tilfredshed lagt mærke til, at der politisk lægges vægt på følgende punkter:

 

-             at Finanslovene for hvert af de kommende år skal udvise så stort et overskud, at det er muligt at tilbagebetale udlandsgælden efter de lagte planer.

 

-             at der i Finanslovsforslaget ikke lægges op til øgede byrder for befolkningen i form af forhøjede skatter og afgifter.

 

-             at der er indbygget reduktioner af generelle omkostninger og priser til gavn for borgerne og virksomhederne.

 

-             at man i Finanslovsforslaget lægger vægt på beskæftigelsen.

 

Fra Siumut er vi enige i at samfundsøkonomien i fremtiden, vil komme til at hvile på følgende grundsøjler:

 

-             Fiskeri

-             Turismen og

-             Råstofudvindingen.

 

Udover disse 3 må man også tage dyreavl med i overvejelserne. At der er realiteter bag de før nævnte grundelementer, bevises i Finanslovsforslaget klart gennem følgende punkter:

 

-             Rentesatserne på Landskassens udlån til virksomheder og selskaber redu­ceres fra 11% til 9%, hvilket vil have en gavnlig virkning for mange virksomheders- og selskabers økonomi.

 

-             El-prisen reduceres med 4% fra og med 1. januar 1996, til gavn for borgerne og alle virksomhederne.

 

-             Prisen på olieprodukter reduceres mærkbart med en samlet sum på 20 mio. kr. på årsbasis.

 

-             Anlæggelse af landingsbaner påbegyndes.

 

-             Udviklingen af turismen, herunder uddannelser inden for turisterhvervet vil blive videreført med forøget kraft.

 

-             Nyt boligbyggeri og renovering af den eksisterende boligmasse bliver fortsat med forøget kraft.

 

-             Initiativerne omkring mineral- og olieefterforskningen intensiveres på en mere seriøs og målrettet måde.

Ud over de forannævnte punkter har Landsstyret mellem 1. og 2. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1996 fremsat følgende meget vigtige ændringsforslag, som vi fra Siumut støtter helhjertet.

 

Der sker bevillingsforhøjelse til Sulisa A/S. Bevillingen af de afsatte beskæftigelsesmid­ler bliver klarere. Dette vil vi fra Siumut vende tilbage til senere.

 

Der finder ingen besparelser sted på uddannelsesområdet. Radio- og TV-distributionen fra KNR bliver genneført i 1996, for så vidt angår bygderne Inarsuit og Naajaat i Upernavik distrikt. Der gennemføres stort socialt anlægsbyggeri i 1996.

 

I forbindelse med videreudbygningen af samfundet er vi fra Siumut tilfredse med, at Finanslovsforslaget for 1996 sikrer, at der kan tages de nødvendige skridt vedrørende lettelse af levevilkårene, sikre erhvervsudviklingen og  forbedere borgernes sociale vilkår gennem en god afbalancering af samfundets økonomiske formåen.

 

Med disse bemærkninger udtrykker vi fra Siumut vores generelle tilfredshed og støtter forslaget til Landstingets Finanslov for 1996.

 

Uden at komme ind på detaljerne i Landsstyrets ændringsforslag og Finansudvalgets betænkning skal vi fra Siumut komme med følgende bemærkninger til nogle af punkter­ne i Finansudvalgets betænkning.

 

 

Landsstyrets forslag til konkret fordeling af beskæftigelsesmidlerne støtter vi fuldt ud fra Siumut, idet vi går ind for følgende tiltag og beslutninger:

 

-             Renovering af den eksisterende boligmasse.

-             Kommunale byggesæt.

-             Bekæmpelse af arbejdsløsheden ved hjælp af mandetimer.

-             Ekstraordinære initiativer med henblik på bekæmpelse af arbejdsløsheden i bygderne.

-             Ekstraordinære initiativer vedrørende projekt råvarekøb.

-             Beskæftigelsesfremme gennem ekstraordinær uddannelsestiltag inden for turisterhvervet.

 

Fra Siumut støtter vi forslaget om ændring af tildeling af mandetimer med henblik på forøgelse af beskæftigelseskravet, således at kommunerne fremover tildeles en pulje af mandetimer, som de kan disponere over, udfra vedtagne retningslinier.

 

Efter som renoveringsarbejde har stor beskæftigelseseffekt, er vi fra Siumut tilfredse med de forøgede bevillinger til renoveringsarbejder, idet man der igennem  kan opnå 2 forbedringer på en gang, nemlig forøget beskæftigelse på den ene side og bedre standard på boligerne på den anden side.

 

Vi finder det også positivt, at der bevilges midler fra beskæftigelsesmidlerne til bolig­byggeri med de kommunale byggesæt og fra Siumut ønsker vi, at der finder vurdering sted af muligheden for, at denne form for boligbyggeri kan udstrækkes til alle byerne, da der allerede er pågået en forsøgsperiode.

 

Afsættelse af ekstraordinære bevillinger til bygderne med henblik på bekæmpelse af bygdearbejdsløsheden støtter vi fuldt ud fra Siumut. Vi er viden om, at mange kommu­ner tidligere har benyttet mandetimerne på denne måde og på denne baggrund skal vi henstille, at de omtalte ekstrabevillinger ikke bruges til finansiering af de eksisterende ordninger, men alene går til nye beskæftigelsesinitiativer.

 

Det er vores vurdering i Siumut, at de ekstraordinære initiativer i beskæftigelsesøjemed gennem råvarekøb, fungerer tilfredsstillende i samarbejde med Royal Greenland A/S. Dette er glædeligt og det er godt, at ordningen skal fortsætte.

 

Beskæftigelse gennem ekstraordinær uddannelsestiltag inden for turisterhvervet støtter vi fuldt ud fra Siumut. Og fra Siumut ønsker vi, at man også fremover stadig er op­mærksom på, at behovet for uddannet personale inden for turismen vil være stadigt stigende.

 

Der er i 1996 afsat 30 mio. kr. til turismen og det er vores vurdering fra Siumut, at udviklingen går i den rigtige retning. Det er nødvendigt at følge og løbende vurdere en hvilken som helst udvikling og der er altid behov for, hen ad vejen, at tage nye nødven­dige initiativer. I forbindelse med Landstingets igangværende efterårssamling udtalte Landsstyreformanden i sin åbningstale, at der er behov for nye finansieringsmodeller vedrørende hotelbyggeri.

 

Kapitaltilførsel til Sulisa A/S har Siumut=s fulde støtte og vi skal i den forbindelse udtale, at det er vigtigt, at Sulisa A/S udfolder sig mere synligt og mere aktivt. I forbin­delse med opstart af Sulisa A/S har virksomheder og organisationer stillet medfinansi­ering i udsigt, og dette spørgsmål må følges op. Vi skal også henstille, at Sulisa A/S i højere grad end hidtil gør brug af Vestnordenfonden og Nordisk Investeringsfond i forbindelse med etablering af nye arbejdspladser.

 

I forbindelse med 2. behandlingen af TB III for 1995 gav vi fra Siumut kraftigt udtryk for, at vi under  ingen omstændigheder kan gå ind for, at hvilken som helst uddannelse flyttes til Danmark, samt at vi under ingen omstændigheder kan gå ind for et stop for nogen som helst uddannelse. Derfor er vi glade for, at Landsstyrets forslag indebærer, at der ikke finder besparelser sted i næsten alle uddannelsesinstitutioner. Når vi bruger udtrykket i næsten alle, tænker vi på, at besparelser vedrørende den decentrale læreruddannelse ikke er blevet tilbageført og vi skal fra Siumut, på det kraftigste opfordre Landsstyret til at rette op på dette forhold i lyset af de store behov for lærerud­dannelsen.

 

Eftersom vi alle har brugt mange ord på KNI i denne samling, skal vi ikke ofre mange flere ord i denne omgang og skal blot nævne, at vi vedkender os og fastholder vores medansvar for tilførelse af midler til videreførelsen af KNI=s omstrukturering.

 

Vi støtter fra Siumut fortsat planerne om omdannelsen af Great Greenland til et aktie­selskab og støtter at planen gennemføres i 1996, idet dette vil medføre udskildelse af salg og indkøb af skind, hvilket igen vil betyde tydeliggørelse af, at indkøb af skind er en samfundsopgave.

 

Fangererhvervet baseret på sælkød og sælskind udsættes fortsat for trusler af omver­denens uvidenhed, selvom der har været stigende forståelse i de seneste år. Såsnart Green Peace holdt med at udsætte os for truslen, blev vi i forbindelse med Udenrigspo­litisk redegørelse orienteret om, at der er kræfter i Europa, der fortsat spænder ben for et af vore eksistensgrundlag, idet vi blev orienteret om, at der i Europa arbejdes stærkt på total forbud mod import af pelsdyr samt anvendelse af disse skind.

 

Finanslovsforslaget for 1996 rummer blandt andet betydelige bevillinger til Kangerlus­suaq. I denne forbindelse må disse bevillinger, efter vores opfattelse underkastes nøje vudering, ikke mindst i lyset af anlæggelse af landingsbaner på kysten, som er ved at starte op. I den anledning skal jeg anmode Landsstyret om at være meget tilbagehol­dende vedrørende bevillinger til Kangerlussuaq.

 

Vedrørende sundhedsvæsenet skal vi fra Siumut komme med bemærkninger til 3 forhold, nemlig lægebetjeningen i Ittoqqortoormiit, nøgletal for antallet af indbyggere pr. normeret læge samt køb af en CT-scanner.

Lægebetjeningen af Ittoqqortoormiit har været meget anstrengt i den forløbne tid og den dag i dag, har man ikke fundet en tilfredsstillende løsning på problemet. Vi skal fra Siumut på det kraftigste opfordre Landsstyret til at virke for, at dette problem bliver løst, idet vi fra Siumut om nødvendigt kunne gå ind for ansættelse af 2 læger i Ittoqqortoor­miit, hvis det er problemets kerne, at lægen er alene på stedet.

 

Vi støtter Finansudvalgets ønske om nærmere redegørelse vedrørende nøgletallene for antallet af indbyggere pr. normeret læge, hvilket betyder en læge mere når befolk­ningstallet på 1340 individer.

 

Vi skal fra Siumut meddele, at vi støtter anskaffelsen af en CT-scanner til sundhedsvæ­senet, og vi skal i den anledning anmode Landsstyret undersøge, om det er muligt at fremskynde anskaffelse af CT-scanneren.

 

Ud over de bevillinger, som vi tidligere har nævnt til boligbyggeri og renoveringer er der i Finanslovsforslaget afsat 220 mio. kr. til formålet og dette er vi tilfredse med i Siumut. I forbindelse med behandlingen skal vi, som tidligere fremført, fremsætte et ønske om, at der foretages en vurdering om ændring af fordelingsnøglen af finansi­eringsudgifter i forbindelse med boligbyggeri fra 60/40 til 80/20.

 

I samme forbindelse skal vi også fra Siumut fremkomme med et ønske om en vurdering af at åbne muligheden for at helt eller delvist Hjemmestyre ejede virksomhed kan opføre personaleboliger på samme vilkår, som i de offentliges boligbyggeri.

 

Vi støtter i Siumut, at der foretages en konvertering af midler fra bygdeboligprogrammet til kommunale byggesæt, idet boligerne under bygdebolig programmet er væsentlig dyrere end kommunale byggesæt.

 

Vi vil understrege, at det er vigtigt for kommunerne, at have gennemarbejdet et bolig­program, idet man der igennem sikrer, at finansieringen af programmerne medtages i Finansloven.

 

Virksomheden Q-Data bliver overført fra et Landsstyreområdet til et andet Landsstyre­område med et andet resortområde og i den forbindelse går vi ind for, at der afsættes flere midler til virksomheden Q-Data. Vi skal i sammen anledning fremføre, at vi regner med, at Q-Data får en væsentlig betydning i takt med udviklingen af det kommende informationssamfund og vi skal derfor henstille, at Q-Data indleder et meget tæt samarbejde med sin kommende meget betydende samarbejdspartner Tele-Greenland, med henblik på den aller bedste betjening af kunderne i en tid, hvor den teknologiske udvikling kører med en enorm hastighed.

 

Som afslutning på vores bemærkninger til forslaget til landstingsfinanslov for 1996, skal vi fra Siumut give udtryk for vores glæde og stolthed over, at Tele Ataveqaatigiit før tiden indbetaler sin gæld til landskassen.

 

I behandlingen til landstingsfinanslov for 1996, er vi nået til det punkt, at Landskassen ved årets slutning vil have et resultat på 300 mill. kr. og dette er vi overordentligt glade for, da vi på den måde kan afvikle vores gæld til udlandet hurtigere end oprindeligt forudsat. Dette vil resultere i, at kravet til Landskassens overskudsmål vil blive væsent­ligt mindre og kun udgøre 100 mill. kr. i de kommende år. Som et resultat af denne manøvre vil vi, uden at Landskassens indtægter nødvendigvis bliver forøget, opnå større og hurtigere muligheder for at gennemføre politiske målsætninger. Dette er vi i Siumut glade for.

 

I de kommende år er der flere vigtigere og store politiske sager, der skal gennemføres, bl.a. omstrukturering af det kystnære rejefiskeri indenfor de afstukne økonomiske rammer.  Vigtige initiativer afstedkommet af infrastrukturredegørelse med henblik på, at reducere samfundets udgifter, som også vil medføre en ændret betjening indenfor passagertrafikken. Ligeledes har socialreformkommissionen indledt sit arbejde, og på baggrund af alle de tiltag, vurderer vi i Siumut fremtiden med megen optimisme.

 

Med disse bemærkninger og et løfte om at medvirke i vurderingen af de enkelte landstingsmedlemmers forslag i finansudvalget, meddeler vi fra Siumut, at vi fuldt ud går ind forslag til landstingets finanslov for 1996, her under 2. behandlingen og stem­mer for forslaget.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Herved fremlæggelsen af finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af finanslovs­forslag for 1996, skal Atassut udtrykke sin fulde støtte til Landsstyrets økonomiske politik, som baseres på en stram økonomisk styring. Med det overordnede mål, plan­mæssigt at nedbringe udlandsgælden og at erhvervsudviklingen i de kommende år primært skal baseres på fiskeri, turisme og råstofudvinding.

 

Det glæder Atassut, at Landsstyret foreslår, at der i år ekstraordinært skal afdrages 160 mill. kr. på udlandsgælden, hvilket er blevet muliggjort med Tele=s ekstraordinære afdrag på sin gæld til landskassen. Det er en fornuftig disposition.

Med finansudvalgets betænkning fastholdes finanslovforslagets intentioner om ved uændret skatte- og afgiftsudtryk at fastholde, for det første beskæftigelsen på fiskefa­brikkerne, for det andet renoveringsarbejde over en bred front, og for det trejde at friholde uddannelsesområderne og sundhedsområdet for besparelser. Uagtet at landskassen har måttet indfri betragtelige forpligelser overfor KNI-selskaberne, må vi erkende, at det desværre ikke har været muligt, at tilgodese boligområdet i større omfang.

 

Derfor skal Atassut anbefale overfor landsstyret, at der særligt fokuceres på boligområ­det i den kommende tid, især i forbindelse med forberedelserne til finanslovsforslaget for 1997.  Det er nødvendigt med tilførsel af nye midler, men det er lige så vigtigt at få klarlagt, hvordan vi får  flest mulige boliger for de eksisterende midler samt arbejde for fastsættelse af husleje, der står i mere rimelige forhold til befolkningen betalingsevne, især i bygder og yderdistriker. Atassut skal derfor støtte finansudvalgets indstilling om, at muligheden for anvendelse af kommunal byggesæt åbnes for alle kommuner. Hidtil har der i et forsøg klart vist, at beskæftigelsefremme og boligbehov kan kombineres til gavn for alle. I fortsættelse af ovenstående har finansudvalget også ret i sine betragt­ninger om brug af mandtimetilskud. I dette spørgsmål er der behov for, under generelle rammer for større kommunale selvstændighed omkring disponering af mandtimetilskud, at der opnås større kombination af beskæftigelsesfremme og andet kommunalt behov - alt under skyldigt hensyntagen til håndværkerstanden.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets forslag om kapitalindskud på 8 mill. kr. til Sulisa A/S. Ved etableringen af Sulisa A/S blev der knyttet ikke så ringe forhåbninger om, at der nu vil blive sat målrettet tiltag for beskæftigelsen. I dag må vi desværre erkende, at det er småt med resultater. ATASSUT godkender forslaget, men må udtale, at vi ønsker at se resultater der gavner beskæftigelsen, og at Sulisa A/S bliver mere synlig og aktiv i erhvervslivet.

 

Sundhedsområdet er område, der fortsat har behov forøgede bevillinger. Det viser at der her er et udækket behov, der må tages hensyn til, men ATASSUT er enige i Finansudvalgets betænkning om, at der må etableres bedre styringsmuligheder og prioriteringer. Indenfor bedre prioritering, er det efter Atassuts opfattelse meget vigtigt, at forbrugerne og personalet tages med på råd i dette meget vigtige spørgsmål, og at den rette rådgivning vil afspejle befolkningens ønsker og behov. ATASSUT skal derfor anbefale, at der etableres et prioriteringsudvalg, hvor forbrugere og personalet er repræsenteret.

 

Finansudvalget fremhæver de alvorlige forhold i lægebetjeningen af Ittoqqortoormiit, som særligt forhold.  ATASSUT støtter Finansudvalgets opfordring til løsning af det alvorlige problem. ATASSUT er ikke i tvivl om, at Landsstyret har gjort alt, hvad de kan for at løse problemet, men eftersom distriktet er særligt afsides beliggende, skal ATASSUT støtte Finansudvalgets opfordring om at gøre distriktet til to lægedistrikter. Da et sådant skridt uden tvivl vil gøre arbejdet mere betryggende for hele distriktet.

 

Ved 1. behandlingen af finanslovsforslaget, udtrykte ATASSUT ønske om, at der specielt for kræftpatienter skabes bedre muligheder for tidligere sygdomskonstatering. Finansudvalget har imødekommet dette ønske ved at foreslå, at anskaffelse af en CT- skanner fremrykkes til 1996, det er Atassut godt tilfredse med, da en sådan disposition vil mindske nedsendelse af patienter til Danmark, og vil bane vej for tidligere sygdoms­konstatering af andre sygdomsarter.

 

Indenfor det sociale område, er der meget klart behov for udbygning og forbedring af ældre- og børneinstitutioner, men her gælder det samme forhold, som så mange andre steder, vi må prioritere. Da Landsstyret har meldt, at man til 3. behandlingen af dette forslag, vil fremkomme med ændringsforslag på dette område, skal ATASSUt anbefale, at opførelse af nyt alderdomshjem i Qaanaaq prioriteres højt. Avannersuup Kommunea har i denne sag længe haft ønske om forbedringer på dette område, og den nuværen­de forhold må siges, at være under al kritik, så ønsker vi som sagt en høj prioritering af anlægsopgaven. Man har før været inde på, at sygehusene også kan benyttes som plejehjem, hvilket man også har været inde på i forbindelse med Tasiilaq. Hvilke tanker har Landsstyret omkring dette spørgsmål?

 

KNI Pilersuisoq A/S har specielle og vigtige forpligtelser for person- og godstransport til bygder og yderdistrikter. Tele A/S har en udmærket praksis med at holde Landstin­get orienteret om sine anlægsplaner indenfor sit område. En sådan praksis savner vi fra KNI Pilersuisoq=s side, og skal anbefale Landsstyret, at en udbygnings- og moderniserings-plan for selskabet togtefartøjer fremskaffes, således at Landstinget kan danne sig et indtryk af investeringsbehovet fremover.

Finansudvalget er fremkommet med mange bemærkninger og henstillinger, som ATASSUT er enige i og godkender uden yderligere bemærkninger. ATASSUT skal til slut udtrykke sin glæde over det samarbejde, der hersker i Finansudvalget, som viser sig villige til at samarbejde.

 

Med disse bemærkninger går ATASSUT ind for, at forslaget overgår til 3. behandling, men forinden behandles i Finansudvalget.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for INUIT ATAQATIGIIT:

Inden vi kommenterer Finansudvalgets betænkning vedrørende Landstingets finanslov­for 1996,  INUIT ATAQATIGIIT henvise til vore kommentarer i forbindelse med 1. behandlingen af forslaget den 3. oktober.  De nye perspektiver vi kom frem med, som der dog endnu ikke er blevet taget stilling til af de andre partier og landsstyret, vil vi blot gentage, idet perspektiverne efter vores mening ville have en betydelig virkning  på vort lands økonomi.

 

For det første vil vi henvise til vore kommentarer omkring et potentielt samarbejde mellem nordatlantiske lande om markedsføringen af koldtvandsfisk og skaldyr. Ikke mindst vil det være et oplagt emne, når vi udover at have et etableret parlementarisk samarbejde mellem det vestnordiske lande, også har opnået et samarbejde omkring flere forskellige emner, hvor vi mener, at det vil kunne medføre et meget godt samar­bejde omkring landets vigtigste erhverv, fiskeriet.  Det er jo velkendt i disse år, at der er store problemer omkring fiskeriet i samtlige ovennævnte vestnordiske lande. Ikke mindst efter ekspansionen af fiskeriflåden under det store fiskeri dengang, da der forefandtes store bestande af rejer og torsk som følge af en meget mindre bestand af disse, er der i de senere år økonomisk lavvande i de involverede lande. Nu ved vi i Grønland, på trods af en ekspansion af fiskeriflåden under storbestandsperioden, at det er meget svært at regulere fiskeriet og miste kvoterne, da bestandene viste sig at forsvinde, og ikke mindst set med erhvervsfiskernes øjne. Den overfiskning, der finder sted, af de mere økonomisk givtige fiskearter, for at opnå en bedre dækningsbidrag i fiskeriet, gølder for en masse af de nævnte fiskearter. Derfor indstiller vi til Landsstyret at mulighederne for samarbejde omkring markedsføring af vor koldtvandsprodukter bliver undersøgt. Der findes vist flere forskellige muligheder til samarbejdet; selskaber kan overtage den direkte markedsføring og der findes udover et parlamentariske samarbejde i Vestnordens fondet, og derudover er der etableret et embedsmands samarbejdsorgan; Vestnordens komiteen.

 

Med henblik på at finde andre indtægtsmuligheder, har vi bl.a. under 1. behandlingen af forslaget været inde på forsyningen af byggeaktiviterne i Thule Air Base. I forbindel­se med de politiske indgreb omkring Thule Air Base, vil vi opfordre Landsstyret til at indarbejde denne tanke, således det bliver realiseret samtidigt med de politiske løsnin­ger.

 

For det tredje forelagde vi til overvejelse, at der i forbindelse med reformen omkring byrdefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne indarbejdes en ny procentfor­deling af skat. Idet det ser ud til, at vi alle ønsker en fornuftig og vedvarende løsning af landskassemidler til at fremme beskæftigelse, har vi bl.a. under 1. behandlingen påpeget, at der i dag er behov for flere socialarbejdere indenfor handicap-, børne- og ældreområdet. Der kan også etableres beskæftigelse til flere i forbindelse med bevarel­se af miljøet.

 

Møbelproduktionen i de enkelte kommuner, som synes at være en succes, kan forøges gennem koordinering. Det vil ikke blot skabe arbejdspladser, men også medvirke til at formindske importen.

 

Værksteder til kunsthåndværk, de små skindbearbejdningssteder og skindsystuer, der med næb og kløer kæmper for at eksistere, og de nye tiltag bør man støtte i deres driftsomkostninger, f.eks. gennem produktion af takst til kilowatts timer. Vi er ikke i tvivl om, at dette vil kunne medføre opstart af flere arbejdspladser, ikke mindst gennem indførelse af driftsrådgivning til de mindre virksomheder, som i dag er velegnede til de grønlandske forhold.

 

INUIT ATAQATIGIIT går ind for en mere balanceret finansiering af byggeplaner mellem kommunerne. Derfor vil vi fra INUIT ATAQATIGIIT med lutter øren gerne høre nærmere om resultatet af ønsket fra landsstyremedlemmet for Økonomi om undersøgelse af, hvorfor der er afsat så uanseelige små midler til Qeqertarssuaq, idet midler til byggeri ikke blot afsættes fra år til år, men hvis der skal holdes gang i tømrerne, rørlæggere, malere og andre, der har noget med byggeri at gøre, i en by som Qeqertarssuaq, vil det medføre bebyrdelse til involverede virksomheder og kommunen.

 

I forbindelse med 1. behandlingen af byggeområdet, har vi som det vigtigste punkt fremsat, at Landsstyret ikke havde planer om at afsætte bare en eneste øre til byggeri i bygderne på socialområdet. Vi er vidende om, at der også er stort behov for børnein­stitutioner og boliger til ældre i bygderne, derfor håber INUIT ATAQATIGIIT til stadig­hed, at Landsstyret vil fremkomme med et forslag til løsning af dette problem til 3. behandlingen af lovforslaget.

 

Omstruktureringer i samfundet, der i dag betegnes som tilpasning til forholdene, har været meget omfattende i de senere år. Det er naturligvis godt, når sådanne tilpasnin­ger gør forholdene bedre. Men endnu engang vil vi gentage vort fremsatte ønske under 1. behandlingen af forslaget, til overvejelse hos andre partier, om et ønske om under­søgelse af, hvor stor en del af de afsatte midler til formål i bygderne, når frem til disse. INUIT ATAQATIGIIT håber, at de fleste af de afsatte midler til bygderne når frem til deres respektive formål. M.h.t. de mange instanser, man skal igennem i administratio­nen af midler til bygderne, og da det er så indviklet i deres form, synes vi, det er vigtigt, at man har et stort indblik i disse forhold.

 

Vi vil ikke kommentere de enkelte poster, hvor der er afsat midler, dog vil vi kommen­tere ændringsforslagene og de enkelte landstingsmedlemmers forslag.

 

Først om sagen om ombudsmanden. Vi er naturligvis enige i det hensigtmæssige forslag, og idet vi anser enigheden mellem formanden for Landstinget og formanden for Landsstyret som helt berettiget, er vi selvfølgelig også enig i denne sag. I forbindelse med de instanser, der var involverede i sagens forløb, kan INUIT ATAQATIGIIT ikke anse sagen som afsluttet. Man har jo som lovet endnu ikke taget lovudvalget med i sagen. Ligeledes er resultatet af høringen, af det danske Finansministerie og Folketin­gets lovkontors om sagens forløb, endnu ikke er nået til Landstingets Lovudvalgs behandling. INUIT ATAQATIGIIT vil kræve, at denne sag drages til endelig afslutning inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

 

Dernæst står vi forstående overfor Tele Greenland A/S=s ønske om overførsel af sin landskassegæld til en udenlands udlånsordning med en mindre rentesats, men en sådan overførsel vil medføre, at Hjemmestyrets gæld til udlandet forøges til ca. 230 mill. kr. Hvis vi skulle se denne overførsel mellem fingrene, vil den allerede landstings­vedtagne tilbagebetalingsplan af udenlandsgælden ikke kunne følges længere. Ved en sådan ordning, vil vi miste Tele Greenlands gæld, som kunne tilbagebetales på een gang, og som kunne anvendes til mange forskellige formål, idet mange af dem ville vi anvende til at betale vores udlandsgæld.

 

Vi vil erindre om Landstingets principielle vedtagelse om salg af en del aktier i rederiet Royal Arctic Line A/S til andre rederier gennem etablring af samarbejdet med vore nabolande, som vil være til gavn og udviklende for Royal Arctic Line A/S. Vi må ikke gentage vor erfaring med rederiet J. Lauridtsen. Vi må stole på, at man kan lære af sine fejl. De fejltagelser gennem hovsa-løsninger i den nuværende PROEX for 8 år siden, oplever vi igen i disse dage. Vi kan ikke være bekendt, at bebyrde samfundet ved så store og så ofte fejltagelser, og vi har jo heller ikke råd til det. Derfor bør Lands­styret bane vejen for potentielle samarbejdspartnere i rederier med erfaringer i arktisk transport, som vores rederi kan hente styrke fra.

 

 

I bestræbelserne på at omdanne kommunernes udgifter til hjælp for arbejdsledige, og socialhjælp til meningsfyldt arbejdsløn, bør man placere denne centralt i beskæftigel­sesfremmende foranstaltninger.

 

Med disse gentagelser af vore synspunkter, som vi fremsatte til genvurdering vil vi med glæde konstaterer, at Finansudvalget har været lydhør overfor vore påpegelser under 1. behandlingen med følgende løsninger:

-             Kommunerne får større kompetence for at bestemme, hvordan og hvortil mandetimerne anvendes til

-             At Sulisa A/S får en større samarbejde med kommunernes erhverskonsulenter

-             At befolkningens ydelser til service ikke er blevet forøget

-             I stedet for ensartede 50 %´s besparelser i alle områder har udvalget valgt at foretage prioriteringer efter behov

-             Man har fået en anden løsning til de allerede foretagne besparelser indenfor de afsatte midler til kultur og uddannelse, hvor man genindsætter tilskud til digtere og forfattere

-             Efter vort forslag har udvalget anbefalet overfor Landsstyret, at de skal orien­tere kommunalbestyrelserne, når de mener, at byggeplaner med kommunal medfinansiering bør udsættes

-             Man har afsat 5,9 mio. kr. til byggeri af socialområdet

-             Man har indstillet overfor Landsstyret at få en løsning på den allerede vedtag­ne ophørelse af decentral læreruddannelse. INUIT ATAQATIGIIT mener, at der i disse tider med mangle på lærere, ikke mindst i bygderne, har vi ikke råd til at stoppe den decentrale læreruddannelse, hvis ophør kun vil medfører ekstra problemer i lærermanglen

-             Udvalget har støtte vore synspunkter om, at Landsstyret får et større overblik over styringen af visse direktorater i Hjemmestyret

-             Man har påpeget den dårlige styring af sundhedssektoren

-             Udvalget anbefaler en mere fornuftig anvendelse af midler til boligbyggeri

-             Man har opfordret til en ordning omkring den alt for store kompetence og den alt for stramme styring af INI A/S´s tilsyn af byggeriet i kommunerne, således kommunerne får en større mulighed

-             Man har opfordret landsstyret at sikre, at regionalradioerne i Nord og Syd ikke lukkes. Vi støtter dette helt konsekvent. Lukningstanken er en uforskammet gestus. Tænk bare på den gode orienteringsflade til befolkningen under vores efterårssamling

-             Man har opfordret Landsstyret om at være årvågne over en større finansiering af produktion af undervisningsmateriale til skolerne

-             Man har afsat midler til vedligeholdelse af alderdomshjem og børneinstitutioner og andre offentligt ejede institutioner

-             Man har opfordret til en mere fornuftig finansiering af boligbyggeriet i bygderne

-             Man har opfordret landsstyret at overveje hurtigst muligt en eventuel ordning ved ansættelse af to læger i Ittoqqortoormiit.

 

INUIT ATAQATIGIIT har glædeligt konstateret en stor lydhørhed overfor vore syns­punkter.

 

Man har ønsket en ophævelse af forordningen om selvbyggerhus, som kun omfattede en del af landet, således at forordningen kommer til at gælde til samtlige kommuner. Selvbyggerhuse er som bekendt ikke værre end det generelle boligbyggeri, og de er meget billigere.

 

Man kan overhovedet ikke accepter den statiske tal anvendt i Direktoratet for Sundhed  om hvor mange læger, der var ansat. Idet Landstinget ikke skal vedtage love med fejlagtige grundlag, bør Landsstyret konsekvent være årvågne overfor sådanne fejl i deres lovforslag.

 

Vi støtter fuldt ud Finansudvalgets fingerpeg om, at midler til ATI (Fiskeproduktionssko­len) kan kombineres bedre gennem finansiering fra midler til uddannelse i Royal Greenland A/S med en eventuel medfinansiering fra KNAPK´s Oplysnings- og Uddan­nelsesfond.

 

INUIT ATAQATIGIIT er meget betænkelige over, at man vil bevilge midler til admini­strationen af uddanelsessøtten på bekostning af uddannelsen af bygderne. Hvordan er den ovennævnte uddannelsesområde foregået i de senere år og hvad mener brugerne af disse?

 

Med hensyn til de mange penge der er afsat til turismen, og med henvisning til Land­stingsdebatten i går vedrørende denne sag, vil vi erindre, at man ikke kan undgå og samarbejde i forskellige henseender mellem de regionale turistselskaber, Greenland Tourism og rejsebureauer. Ikke mindst i forbindelse med Sydgrønland mener vi, at der bør gøres noget mere ved beflyvningen udefra. Kommunerne i Sydgrønland og turist­selskaber har et samarbejde. Men desværre på grund af det kedelige trafikale forhold begrænses antallet af turister. Derved anvender man ikke maksimalt de mange hus­ningsmuligheder og søtransportsmuligheder. Hvis man skal realisere formålene med turismen bør man udbygge trafikale forhold i Sydgrønland og Narsarsuaq.

 

Vi vil indtrængende opfordre Landsstyret herved til  3. behandlingen i deres genprio­tering fremover med løsninger til de allerede  igangværende havneudbygning i Alluit­sup Paa.

 

Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om en tilpasset fryser til produktionsanlægget i bygden Kangerluk, finder vi vanskeligt at forstå, hvorfor denne ikke er overgivet som en opgave til bygdeudviklingsudvalget, idet dette hensigtsmæs­sigt burde havde været med i udvalgets betænkning, som vi drøftede igår. Hvis byg­deudvilkingen skal baseres på ressourcerne, så har Kangerluk beboerne på Diskoøen et anlæg tilgode. Man må ikke se på om det er en bygd eller en by, når der skal investeres idet ressourcemulighederne skal være det afgørende.

 

Uden yderligere bemærkninger til resten af Landstingsmedlemmernes forslag går vi ind for dem.

 

Hvis vi skal få vores begrænsede midler til at slå til, må vi anstrenge os i de kommende år, det koster ikke noget at kunne gøre noget hurtigt eller at få nye ideer, det har landsstyretkoalitionen manglet ved deres første fremlæggelse. Men heldigvis kom vi over det, og gennem vort  gode samarbejde i Finansudvalget, har vi optimeret resulta­ter. Ved tidligere bevillinger har det været tilbageslag og det har befolkningen mærket.

 

Med disse bemærkninger håber vi,  at vores påpegninger vil blive overvejet yderligere i Finansudvalget og i Landsstyret, og med henvisning til vores bemærkninger går vi for at forslaget går over til 3. behandling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører, Akullit Partiiat:

 

Indledningsvis skal Akullit Partiiat takke Finansudvalget for en meget grundig, dybde­borende og velovervejet betænkning i forbindelse med denne 2. behandling af forslag til Landtingsfinanslov for 1996 samt budgetoverslagsårene 1997-1999.

 

Som følge heraf har Akullit Partiiat kun enkelte supplerende spørgsmål til den af Finansudvalget fremlagte betænkning.

 

Omkring SULISA A/S finder Akullit Partiiat det glædeligt, at der afsættes midler på finansloven 1996, men finder det i samme åndedrag mærkeligt, at der ikke afsættes midler i overslagsårene. Finansudvalget omtaler i sine generelle bemærkninger, at der findes en fremtidig finansieringsmodel. Denne vil vi i Akullit Partiiat gerne have en redegørelse for, før vi kan tage stilling til ændringsforslaget.

 

Omkring anlægsområdet generelt finder Akullit Partiiat det meget betænkeligt, at den udvikling, vi har advaret imod, fortsætter. Midlertidige anlægsmidler bliver konverteret til permanente driftsmidler. I den øjeblikkelige økonomiske situation der er opstået som følge af udviklingen i KNI-selskaberne, finder vi det dog nødvendigt at bremse op også på anlægsområdet.

 

Akullit Partiiat finder det glædeligt, at Landsstyret nu tilbagefører størstedelen af de sparede midler på uddannelsesområdet, dog således at forstå, at Akullit Partiiat ikke stiller sig i vejen for, at der kan ske besparelser på områderne, men at dette bør ske meget velovervejet og ikke blot som en vilkårlig 5 % besparelse på alle uddannelser.

 

Akullit Partiiat kan også tilslutte sig de af Finansudvalget fremlagte bemærkninger til sundhedsområdet, herunder specielt afsnittet omkring prioriteringer og styringsmulige­heder. Det er vigtigt ikke at give slip på tøjlerne, når man som Grønland er i en økono­miske vanskelig situation.

 

Det er derfor nødvendigt med en debat i befolkningen omkring forventningerne til sundhedsvæsenet og de økonomiske konsekvenser, disse ønsker har.

 

Akullit Partiiat har noteret sig Finansudvalgets bemærkning omkring fejl i de anførte nøgletal for sundhedsområdet ,og finder at dette forhold, såfremt det er korrekt og det ser ud til at være, bør afstedkomme en kraftig irettesættelse af de/den ansvarlige. Akullit Partiiat ser frem til en skriftlig redegørelse fra Landsstyret til de enkelte medlem­mer af Landstinget angående dette alvorlige forhold.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for, at betækningen går videre til Finansudvalget før 3. behandling.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Først skal jeg beklage, at man i finansloven for 1996 ikke har medtaget mine forslag omkring anlæggende i Saqqaq, Ilimanaq og Oqaatsut.

 

 Hvad angår forslaget til Landstingsfinanslov for 1996 samt budgetoverslagsårene 1997 - 1999, henviser Kandidatforbundet til mine bemærkninger under første behand­lingen. Jeg har glædeligt bemærket, at Landsstyret nu har tilbageført de udmeldte besparelser indenfor  uddannelsesområdet , samt den udmeldte besparelser indenfor administrationen ved Ombudsmanden er blevet tilbageført.  Det gælder også  Finans­udvalgets opfordring til Landsstyret, om at regionalradioernes eksistens skal sikres, samt erhvervelsen af CT-scanner til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk fremrykkes. Alle disse forslag er jeg enige i.

Jeg er også enige i, at der åbnes mulighed for, at anvende kommunale byggesæt i alle kommuner.

 

Det er også glædeligt at man nu giver borgerne økonomiske lettelser ved nedsættelse af priserne  på el  med 9 øre pr. kwt. og for petroleum med 1,80 kr., pr. liter og for solarolie med 1,98 kr., pr. liter.

 

Med henblik på overskudet på 140 mio. kr.,  i overslagsårene, så tilslutter jeg mig intentionerne om et overskud på 100 mio. kr. og det til trods for at overskuddet for hvert af overslagsårene er 40 mio. kr. mindre end oprindeligt.

 

Jeg er også glad for, at man stopper fuldstændigt med afbrænding ude i det fri, samt at man laver forbrændingsanlæg, idet der er blevet sagt at disse vil blive etableret før efteråret 1996 og mit forslag har jo været, at der anlægges et forbrændingsanlæg i Ilulissat , så også det er jeg glad for er blevet medtaget i 1997.

 

Jeg er overbevist om, at man fra socialområdet vil være med til at bygge en alderdoms­hjem i Qeqertarssuaq, ligesom der skal en minihal i Kangaatsiaq, og jeg håber det vil blive tage med i finanslovsforslaget.

 

Jeg forstår Finansudvalgets og Landsstyret stillingtagen til Landstingsmedlemmernes forslag og tager disse til efterretning.

 

Med disse bemærkninger går jeg ind for, at forslaget til 3. behandling i sin nuværende form.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Først vil sige tak til samtlige partier ordfører indlæg, og som det er kutyme vil det respektive Landsstyre besvare de konkrete spørgsmål der er stillet til deres ressortom­råder.

 

Jeg vil gerne komme følgende bemærkninger: Det er glædeligt, at samtlige partier tilslutter sig ønsket om at lovforslaget overgår til 3. behandling. Samtidig er det også forståeligt at man ønsker at diskutere en så vigtig overskrift som Landsstyrets forslag om, at vi snarest muligt får afviklet udlandsgælden. Vi også lagt mærke til - hvilket glæder os - at man også er tilfreds med at man følger den vej vi har valgt. Vi har også noteret os, som det i Siumuts ordførerindlæg blev nævnt,  at man tilstadighed forbedre borgernes vilkår. Landsstyret har lagt dette til grund i vort forslag, ligesom det gælder for forbedret vilkår bygerne og bygderne.

 

Flere partier har nævnte, man ikke har noget imod at man forsætter med at følge Landsstyrets økonomiske politik, og at man aktiv følger den også i fremtiden.

 

Et af Atassut´s ønsker har jeg også noteret mig, nemlig at de indstiller, selvom man ikke er tilfreds med midler til boligbyggeriet, og  på denne baggrund opfordres Lands­styret til, at  man i forbindelse med udarbejdelse af finansloven for 1997 husker dette. Til dette skal jeg bemærke, at Landsstyret selvfølgelig ikke ønsker, og ej heller har til hensigt at man  forværrer boligbyggeriet - en politik som Landsstyret i øvrigt finder vigtigt at fastholde. På baggrund af det der er sket, og de forhold der herskende i år, så mener vi at man kan finde en løsning på boligbyggeriet. 

 

For eksempel vil  KNI Pilersuisoq lave en strategiplan, selvfølgelig må bestyrelsen i KNI Pilersuisoq selv vurdere det ,og selvfølgelig skal de vurdere udfra det nødvendige og de herskende forhold. Det er interessant for Landsstyrets, at man får lavet en planlægning men det er et spørgsmål om man overhovedet kan lave noget sådan som Tele Greenland har gjort,  hvilket jeg ikke kan sige pånuværende tidspunkt.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiit, så vil jeg lige kommentere den bemærkning vedrørende Qeqertarssuaq, og hvor de stillede nogle spørgsmål. Som jeg tidligere har udtalt, er det  korrekt at vi i anlægsplanerne for 1996, kan se at Qeqertarsuaq får det mindste an­lægsbyggeri. Det skal heller ikke skjules at det er tilsvarende med andre byer, som foreksempel i Upernavik og omegn, hvor der i forhold til byggeriet i år vil blive bygget meget mindre. Disse omstændigheder vil vi ikke undskylde. Landsstyrets tiltag med hensyn til alderdomshjemmet i Qeqertarssuaq, kan Landsstyre-medlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked besvare mere indgående.

 

Tilsvarende skal jeg også sige, med hensyn til de mange andre forskellige forslag som Inuit Ataqatigiit fremkom med, er det ligesom om, at de fremkommer med disse til Finansudvalget alene, og så har indstillet til Landsstyret, at de bliver godkendt. Opga­ven har været meget omfattende, og Landsstyret og Finansudvalget har i i kraft af deres gode samarbejde kunnet bevirke, at der kommer sådan nogle forslag.

 

Til de resterende partier vil jeg gemme mine bemærkninger, men hvis jeg skal vurdere deres bemærkninger generelt, så går de midlertidigt ind for de mange forskellige forslag.

Landstyremedlem Konrad Steenholdt, Atassut:

 

Finansudvalget har i sin betænkning bl.a. været inde på nogle ting, som jeg gerne lige vil uddybe.

 

Først er det glædeligt, eller direkte sagt, en stor lettelse, at kunne konstatere ligesom finansudvalget har indstillet, at man ikke skal spare på uddannelsesområdet. Således kan vi sige, at de steder hvor man har villet komme med en besparelse, vil man også  fortsætte med de kommende år. Jeg kan sige, hvad angår den decentrale læreruddan­nelse, at somme tider kan det være vigtigt, at det i forbindelse med færdiggørelsen af deres uddannelse rejser til Nuuk. I den forbindelse har vi planlagt, at vi indenfor økonomien finder midler til det under tredjebehandlingen.

 

Det gode skib Naleraq, som har været brugt i nogen år, har man også sat spørgsmåls­tegn ved; og som før nævnt så skal bunden af dette fartøj undersøges af skibstilsynet. Men til trods for det, så håber vi at få en dispensation, således at den stadigvæk kan sejle det første halve år af 1996, selvom det endnu ikke er sikkert. Det store spørgsmål er, om statens skibstilsyn beviljer dette, og det er det som pengene er blevet afsat til, det første halve år af 1996.

 

En af de ting vi også var inde på er regionalradioerne i Nord- og Sydgrønland. Lad mig understrege, at Landsstyret aldrig har haft intentioner om at lukke disse to regionalradio-er. Det blev nævnt, at såfremt besparelserne skal effektuereres så har radiostyrelsen nævnt som en mulighed, at lukke disse. Men udvalget henstiller, at regionalradioerne ikke lukkes. I den forbindelse skal vi under tredjebehandlingen også fremlægge dette. Men sagt direkte Landsstyret har aldrig haft nogen intentioner om at lukke regionalradioerne.

 

Med henstyn til Inerisaavik, med hensyn til trykningen af bøger, har vi planer om skal med i 1996 i tillægsbevilling 1, hvor vi fremkomme med et forslag om forøget bevilling. Idag er det sådan, at der købes en masse undervisningsmaterialer i Danmark, hvilket vi vil forhandling om med KANUKOKA. Vi skal lige se på hvordan sagen kører, og som den bedste mulighed har vi så valgt, at vi i forbindelse med TB 1/1996 tager dette punkt og fremlægger noget vedrørende dette.

 

Som en af de ting, der også er blevet peget på, er minihallerne i bygderne. Således at man kommer med en ensartet model og at Landsstyret finder en mulighed for det. Dette arbejde er helt klart, nemlig i forbindelse med bygdekonferencen i Qaqortoq. Det er klart, at disse minihaller skal bygges på den måde, at de passer til brugen i bygderne. Ved vurderingen af dette, holder de tre landsstyreområder; socialområdet, sundheds­området og undertegnedes landsstyreområde  samråd med hinanden, for at finde den allerbedste løsning. Arbejdet pågår stadigvæk for at opfylde bygdernes behov omkring dette.

 

Jeg skal også nævne de forskellige økonomiske tilskud til forskellige uddannelsesom­råder. Selvfølgelig skal det hænge sammen, således at de forskellige uddannelser kan støtte hinanden. Det er dette vi prøver på at opnå. Årsagen til dette er, at de midler der bliver afsat, smidigt kan fordeles de forskellige uddannelsesinstitutioner imellem.

 

Med henstyn til de bevillinger, der er givet til Inuuneq Nakuuneq, så skal bevillingerne ikke gives fra tre forskellige direktoratet, men gives som et samlet tilskud. I forbindelse med TB1/1996 vil vi fremkomme med et sådant forslag. Spørgsmål, der er fremkommet i selve betænkningen samt de spørgsmål der er stillet af de forskellige partier, håber jeg hermed at have tilfredsstillet med svaret.

 

IA har sagt, at man har ofret bygdeuddannelserne, men jeg vil sige at det ikke passer. Men i de senere år har der ikke været indmeldinger til bygdeuddannelserne. Det er derfor bevillingerne ikke er der. Men jeg kan nævne, at de forskellige kommuner som har erhvervsskoler, er det sådan at til driften af disse, har fået de bevillinger som skulle have været til undervisningsmaterialer. Disse er såleds indgået i selve erhvervsskoler­ne.  I dag er det sådan, at såfremt en skole ikke bruger alle sine midler, kan de blive flyttet til en anden skole. Det er også sket i 1995, men jeg skal understrege, at byg­deuddannelserne ikke uden videre kan standses, idet vi ikke er bemyndiget til dette. Men det er selvfølgelig et spørgmål om hvor mange elever eller studerende, der tilmelder sig uddannelserne.

 

Det er kun disse spørgsmål, der vedrører mit ressortområde og derved har jeg rede­gjort for disse spørgsmål.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem, Siumut:

 

Fra finansvalget ønsker man  et statistisk udarbejdet materiale om de lægeansatte, og man ønsker snarest  at der kommer en redegørelse fra Landsstyret. Vi skal snarest muligt gøre det og videregive det til Finansudvalget. Fra Siumut og IA kommer man også ind på det spørgsmål. Jeg skal sige at man indenfor sundhedsvæsenet, hvor der er mange ansatte her i Grønland, bliver fordelt fra direktoratets side. Her er det en selvfølgelig at man ikke gør noget for sjov, som IA nævnte.  Man gør det så vidt muligt indenfor de rammebevillinger der er nævnt, og for at så vidt muligt få den bedste fordeling af medarbejderne indenfor sundhedssektoren i Grønland - og man skal også fortsætte ad den vej.

 

De bevillinger - som vi ved allesammen er begrænset - ønsker vi fra Landsstyret, og ikke mindst med hensyn til økonomistyringen i sundhedssektoren, at støtte således at man så vidt muligt ikke overskrider bevillingerne. Det må vi arbejde mere alvorligt for.

 

Det blev nævnt som noget vigtigt for samlige partier, og derfor vil vi også tage disse ting alvorlige på sundhedsområdet.  Alle vore ønsker og krav koster mange penge - og der er godt nok mange - samtidig med at de bevillinger der er afsat, også er begrænse­de.

 

Men jeg skal også sige, at hvad angår vores kommende orientering til finansudvalget, vil vi selvfølgelig i Landsstyret  få undersøgt og vurderet, servicering af borgerne og fordeling af stillingerne,  samt hvilken konseksens det vil få for sundhedspolitikken.

 

Fra Atassut blev det foreslået, at man opretter et prioriteringsudvalg. Her tænker man især på at både forbrugerne og medarbejderne er med til at give nogle ideer. Jeg vil overveje denne ide, for både forbrugerne, personalet og virksomhederne, som vedrører servicering af samfundet. De opfordringer vil vi medtage i vores overvejelser, og  fremsætte som et forslag.

 

Med hensyn til anskaffelse af CT-scanner og lægebetjening i Illorqortoormiut, vil jeg komme ind på på et senere tidspunkt, i forbindelse med et andet punkt, så dem afventer jeg.

 

Peter Grønvold Samuelsen, landstyremedlem, Siumut:

 

Tak. Finansudvalget har i sin betænkning nævnt forskellige ting, der vedrører mit landsstyreområde, og dem vil jeg kommentere.

 

Først oliepriserne. Landsstyret har gået ind for nogle forskel­lige ting, som skal være gældende fra 1. januar. Dem vil jeg gerne påpege, idet disse er lidt forskellige fra de bemærknin­ger, der står skrevet i selve finanslovsforslaget.  Gasolie kommer til at koste 1,98 pr. liter, gasolie til fiskerne 1,65 kr pr. liter, petroleum 2,05 kr og benzin 2,80 kr. pr. liter. Såle­des, ligesom Finansudvalget har kommenteret det, har man taget hensyn til  bygder- og yderdistrikter, og de problemer de af­stedkommer. Med dette forslag skal man prøver at løse dette problem.

 

Med hensyn til KNI Pilersuisoq og de bevillingerder tilgår det­te, så er der en henstilling om, at bevillingerne bliver mere synlige. Jeg ved, at man allerede er påbegyndt arbejdet med det, således at det til næste år er helt klart. Man har indgået en aftale mellem hjemmstyret og KNI Pilersuisoq, om hvilke arbejds­opgaver KNI skal udføre.

 

Med hensyn til Amutsiviit, som vi flere gange under denne sam­ling været inde på. Vi skal efterfølgende komme med en vurdering om Amutsiviit , og jeg kan love udviklingsplanen 1995-99, skal blive nærmere vurderet i Landsstyret.  Ligeledes skal det ønske, der er kommet fra Landstinget om en smidigere arbejdsgang, såle­des at behovet for tilskud minimeres. Det skal jeg lade dette komme videre til rette vedkommende.

 

Det er måske ikke helt på sin plads det Finansudvalget har for­muleret  - og lidt uforståeligt - at de hjemmestyreejede net­tostyrede virksomheder har problemer indenfor deres drift, da de i det daglige bliver styret. Såfremt der er nogen misforståelser hos finansudvalgets medlemmer, er jeg klar til at komme til samråd, så jeg kan få afdækket problemerne. Det er sådan at både Amutsiviit, Nukissiorfiit og Landingsbanerne har hver deres bestyrelse som i deres arbejde har forbindelse til mit lands­styreområde. De har en såkaldt hovedledelse, som også har med­lemmer fra de forskellige arbejdspladsers ledelse, og de mødes tre gange årligt.

 

De har nogen opgaver overfor Hjemmestyret og ligesom andre ar­bejdspladser og ligesom aktieselskaberne, således at de hver måned skal melde om deres økonomiske status, direkte til direk­toratet. Denne ordning som bruges nu er, at det pågældende lands­styremedlem, som har ansvaret for disse tre store arbejds­pladser, en gang om året har pligt til at melde over for resten af Landsstyret, hvordan det går disse tre store virksomheder.

 

Med hensyn til etableringen af syv landingsbaner, er det et arbejde der først lige er blevet påbegyndt. De grupper, som ønsker yderligere oplysninger, kan regne med at de snarest vil få en melding her om. Trafikudvalget, Teknisk udvalg og nu også Finansudvalget har ønsket at få yderligere oplysninger, og det skal de nok få.

 

Jeg kan love Finansudvalget, at hvad angår mit ressortområde og de negative budgetreguleringer, skal vi i de nærmeste dage, i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget, komme med at yderligere oplysninger. Med hensyn til Narsarsuaq og Kangerlussuaq, er det blevet besvaret af Landsstyremedlemmet for Økonomi. Ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget der er disse ting som er blevet vurderet, som værende trænge til at få et tilskud udfra indstillinger fra Landsstyret, og en fortsættelse af det arbejde der blev påbegyndt allerede i 1994.

 

Lad det være nok for denne gang.

 

 

 

Paaviaaraq Heilmann, Siumut:

IA har påpeget et samarbejde med de nordiske lande, især det vestnordiske lande,  og  jeg vil præcisere, at jeg har været på besøg i Færøerne, og har der haft et møde med Landsstyremedlemmet for Fiskeri samt rejst sammen med ham. Sammen har vi lavet en fælles pressemeddelelse m.h.t. de områder vi kan have samarbejde  - f.eks. omkring fiskeriet og afprøvning af fiskeredskaber.

 

Ligeledes har jeg fået en invitation i november fra Fiskeriministeren på Island, og i den forbindelse skal vi især have en dialog omkring øget samarbejde, og især omkring fiskeriet. I den forbindelse ønsker vi et mere tættere fiskerisamarbejde med især Norge.  Der vil også blive nogen aspekter vedr. landbrug især m.h.t. Island og Færøerne. Disse  lande kan give nogle oplysninger og viden, som vi også helt sikkert vi kan have gavn af.

 

 

Mikael Petersen, Formanden for Finansudvalget.

 

Hvad angår indstillinger til Landsstyret fra Finansudvalget, siger jeg tak til de forskelli­ge Landsstyremedlemmer for samarbejdsvilje til færdiggørelsen af herværende Finans­lovsforslag.

 

Til partiordførerne skal jeg ikke på vegne af Finansudvalget takke, idet de forskellige Landsstyremedlemmer allerede er kommet med et klart svar, der vedrører deres egne resortområder.

Men Akulliit Partiiat har stillet et forslag, der vist nok er stillet til Finansudvalget, nemlig angående de oplystninger de har fået omkring SULISA  A/S og finansieringen af dette. Som man kan se i betænkningen så siger Finansudvalget, at de forskellige oplysninger som vedr. finansieringen, skal dække driften af SULISA A/S. Det er 8 mill. Kr. der er bevilget til dette. SULISA A/S er kommet med  forskellige oplystninger vedr. SULISA A/S, som vi i Finansudvalget har modtaget. Ud fra dette er Finansudvalget klart, ligesom det kan ses i betænkningen, gået ind for at man yderligere giver 8 mill. Kr. til SULISA A/S.

 

Jeg mener det er min pligt som Finansudvalgsformand, at jeg bør sige at IA=s ordfører, også er medlem af Finansudvalget, påpeger en masse ting med hensyn til de henstillig­ner til Landsstyret fra Finansudvalget.

Jeg skal understrege at vi under 1. behandlingen, hvor de forskellige partier - bl.a.  Kandidatforbundet - udtrykte ønsker og meninger, så vidt muligt har prøvet at tage stilling til det i Finansudvalget. Således har vi i Finansudvalget også været i samråd med de forskellige Landsstyremedlemmer, og de forskellige ønsker er dukket op undervejs, og jeg mener ikke at man kan sige at disse henstillinger kan udtrykkes som værende et ønske fra et parti. Selvfølgelig er der en masse ønsker fra IA, men  koali­sionen må også tage skridt til at man møder hinanden og bliver enige, og det kan man også se i betænkningen.  Hvad angår meninger der er fremme i Finansudvalgets betænkning, med hensyn til det ekstrabevillinger der måtte komme, har vi også taget partiernes ønsker med i vurderingen. Landsstyret har haft god forståelse og på grund af vort gode samarbejde har det resulteret i, at vi har kunnet taget alle disse ting med i Finanslovsforslaget. Derfor vil jeg kort takke partierne, Finansudvalget og Landsstyret, idet vi alle her under 2. Behandlingen har været med i selve hele udarbejdelsen og derfor vil vi også tage det sidste med, før 3. Behandlingen. Ligeledes vil alle de ting som partiordførerne har taget op også blive taget med i det videre arbejde.

 

Til sidst var Landsstyremedlem Peter Gr. Samuelsen i sin besvarelse inde på de nettorstyrede virksomheder, hvor  Finansudvalget i sin betænkning har brugt en formulering som måske kan være svær at forstå. Men her skal jeg understrege, at vi her tænker på at de nettostyrede virksomheder, som bliver kontrolleret af de forskellige Landsstyreområder og dem skal jeg ikke komme ind på enkeltvis. Vores mål er at der bliver holdt øje med de forskellige arbejdsopgaver, og vi mener at man skal have en mere overskuelig ordning verdrøende dette.

 

Jeg skal ikke komme med yderligere bemærkninger,  jeg skal blot kommentere den store støtte som er kommet fra samtlige, og jeg glad for den gode dialog og det gode samarbejdsånd der er i Finansudvalget. Vi glæder os til at færdiggøre Finanslovsforsla­get i sin helhed.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformanden.

Der blev udtrykt stor enighed fra samtlige partier i forbindelse med 2. Behandlingen af Finanslovsforslaget for 1996. Jeg gerne udtrykke min tak og komme med nogle præci­seringer.

 

Med hensyn til Royal Arctic Line og salget af aktier til et anden rederi, har jeg på Landsstyrets vegne lavet en redegørelse til Finansudvalget, som de er tilfreds med. Her afdækkes de forskellige spørgsmål fra udvalgets side. Josef Motzfeldt kom ind på at en del vedrørende salg af aktierne fra Royal Arctic Line A/S. Her omtalte han også vort samarbejde med J. Lauritzen, hvor han siger at vi ikke må overgive os, ved at møde sådanne problemer. Vort samarbejde med J. Lauritzen har været et godt og været ønskeligt at fortsætte, og på ingen måde negativt. J. Lauritzen har, ligesom alle andre rederier, omstruktureret og ønsket at trække sig tilbage fra Royal Arctic Line A/S. Forholdene i J. Lauritzen er ændret og derudfra har rederiet J. Lauritzen ønsket at nedtrappe deres arbejdsopgaver der ligger længere væk fra Danmark.  En af de ting som vi har drøftet her i Landstinget, er at disse aktier skal sælges til anden side.  M.h.t at J. Lauritzen har trukket sig tilbage, er det sådan at Royal Arctic Line=s bestyrelse fremkom med en indstilling til Landsstyret om, at man nedlægger forhandlinger med andre rederier i bero. dette skyldes, at salget af disse aktier kan resultere i forvirring af forholdene, og vi ønsker ikke at der bliver forvirring omkring forhold indefor beskæfti­gelsen og indenfor selve rederiet. Derfor er Landsstyret så gået ind på den indstilling fra bestyrelsen i Royal Arctic Line.

 

Josef Motzfeldt kom indpå ,at der for 8 år siden hovsa-løsninger omkring daværende PROEKS, og at vi så er kommet tilbage til det samme forhold. Hvis man skal se tilbage så skal man også prøve at tage det hele med, i forbindelse med at KGH=s produktions­afdeling blev overtaget af Hjemmestyret. Jeg synes at det er på sin plads at vende tilbage til det. De ting vi har foretaget os for et år siden, synes jeg ikke at det på sin plads at betrakte som fejldispositioner. For 8 år siden, d.v.s. slutningen af 1988, havde PROEKS et kæmpeunderskud. Så vidt jeg husker drejer det sig om 750 mill. Kr., som Hjemmestyret måtte betale. Til driftunderskud 400 mil. Kr., og så vidt jeg husker til anlægsiden ca. 350 mill. Kr. som Hjemmestyret har måttet dække.

 

Hvis man ser på forholdene i dag så synes jeg ikke at vi skal fortryde, at vi har omstruk­tureret daværende PROEKS, for hvis vi stadig skulle have betalt 750 mill. Kr., så skulle vi have investeret 5,2 mill. Kr. i dette foretagende. Landskassens forpligtelser er blevet lettet, og jeg synes at sådan en betegnelse m.h.t. Royal Arctic Line er upassende. Samarbejdesbyrden afsluttede i god orden, og der er stadigvæk nogle områder hvor man samarbejder. Der er ikke så store problemer længere i Royal Arctic Line i dag. Medarbejderne og ledelsen har et godt samarbejde, hvorfor rederiet ligesom er kommet i smurt vande, og den unge bestyrelse har gjort at Royal Arctic Line nu går i den rigtige retning. Vi har jo før prøvet at komme ud for problemer når vi prøver noget nyt, og vi skal ikke forundre os at Royal Arctic Line også kom i samme situation i opstartsfasen.

 

Som et af de mest positive ting vil jeg nævne, at vi skal til at opstarte et sprogskole, hvilket jeg personligt er meget glad for. Jeg er meget glad på grønlændernes vegne, ungdommen og andre, da de således nu får mulighed for at lære udenlandssprog. Jeg er glad for, at vi fra Landsstyrets side kan være med til at grundlægge en sådan uddannelse.

 

Jeg er også glad for at SULISA A/S er blevet etableret - også på Landsstyret=s og Landstingets initiativ. Jeg er også glad for, ud fra Landsstyrets forslag via Finansud-valget, at Landstinget har vedtaget at SULISA A/S i 1996 skal have 8 mill. Kr. yderli­gere.

M.h.t. SULISA A/S=s aktiekapital, de resterende 25 mill. Kr. fastholder man at det ikke bliver udhuldet i længden, og at man sammen med andre investorer bibeholder det.  Jeg er glad for, at dette har været drøftet udfra de forskellige forslag fra Landsstyret, og der har været vist viljen til at samarbejde.

 

M.h.t.  daginstitutioner, ældreområdet, sundhedsområdet, nedsættelse af el-priser og olieprodukterne er vores forslag også blevet hilst velkommen. Også det vil jeg takke for. Med disse bemærkninger vil jeg her ved 2. Behandling  takke for Landstingets venlige behandling af forslag der er kommet fra Landsstyret.

 

 

Maliinannguaq Markussen Mølgård, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først m.h.t. min forslag om et fryseanlæg i Kangerluk. Tanken er ikke blivet tilbagevist, idet det er blever taget med i de samlede bygde-investeringer. Det er ikke kun krabber, idet jeg ved at de laver alletiders tørret kød og fisk, og nu får man således  også mulighed for at indhandler de velsmagende tørrede fisk. Jeg håber at man i forbindelse med bygde-investeringerne vil se på Kangerluk=s muligheder.

 

Men henblik på udvidelse af skolen i Qeqertarsuaq og fremskyndelsen af investeringer­ne, er jeg ked af det ikke er blivet vedtaget. Det have jeg håbet på, selv om ønskerne ikke altid kan opfyldes. Jeg vil håbe at man vil komme til stedet for at se hvor svært vi har det. Det forfalder jo mere og mere, og til sidst kan det slet ikke bruges. Jeg håber, at man før 1999 kan få bevilget midler til en udvidelse og renovering af skolen.

Til Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, Daniel Skifte, som nævnte at Qeqertarsuaq, i lighed med andre kommuner har fået midlerne nedskåret Der blev sammenlignet det med Upernavik og dens bygder. Jeg skal understrege at Qeqertarsu­aq ikke er en bygd men er en by, og jeg skal understrege at midlerne til Upernavik udgør knap 13 mill. Kr., men i Qeqertarsuaq har man kun bevilget 900.000 kr. -  udover færdiggørelsen af en vej. Det er anstrengende når man kun får bevilget så lidt til anlægsopgaver, idet det kun er små midler der er givet til en by.

 

Qasigiannguit er ikke ret meget større, end Kangaatsiq og Narsaq, og når man ser på det så har de ikke fået så få midler som i Qeqertarsuaq. Narsaq har fået 7,2 mill. og Kangaatsiaq 17 mill. Kr. Det vil jeg i forbindelse med 3. Behandlingen komme ind på igen.

 

M.h.t. mit forslag om Alderdomshjemmet og behovet for yderligere midler til dette, vil jeg nævne ved beskæftigelsesfremme, at jeg gerne henstille at man også ser på de mange ældre boliger som trænger til renovering. På den måde kan man måske bedre udnytte midlerne til beskæftigelsesfremme, og samtidig også letter forholdene for de ældre.

 

Men jeg vil gerne henvise til, at samtlige medlemmer under forårssamlingen var enige om at man i forbindelse med skindsystuerne ansætter en designer.Derudover også udbyder kursus for at kunne sælge produkterne på en lettere måde. Jeg vil gerne spørge om, hvor man har sat dette i Finansloven. Jeg kan se der er afsat midler til skind-konsulenten Martha Biilmann videre arbejde. Der er afsat 200.000 kr. og jeg vil gerne  spørge om hvordan arbejdet med hensyn til at fremme skindsystuerne, såfremt det skal kunne bærer i sig selv i fremtiden sakl foregå. Jeg efterlyser at vi realisere det vi blev enige om her i forårssamlingen.

 

Med hensyn til lægedækningen i Kangaatsiaq, der har man også være inde på, at man så skal sætter sin lid til lægen i Aasiaa. Men ser man på finansloven så er der nogle af bygderne der er flyttet til Nanortalik og dermed er nogle af midlerne også over­flyttet  derfra. Man kan ikke rigtig udfra finansloven se, hvor­ledes Kangaatsiaq´s lægedækning også bliver afhjulpet fra Aasi­aat. Ligeledes er der ikke givet direkte ekstra midler til det. Tværtimod har man sat det ned med ca.1 mio. kr., det vil sige, at den bevilling der gælder for Aasiaat. Lægedækningen i Kan­gaatsiaq skal ses på lige fod med problemerne omkring Ittoqqor­toormiit, og derfor bør de også have deres egen læge der.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Jeg har et par kommentarer til et par stykker. Først vil jeg til udvalgsformanden bemærke at vort arbejdet i Finansudvalget  ikke kun har været spændende men har også interessant, fordi vi så­vidt muligt i enighed har prøvet at gået ind for de ting der foreslået.

 

Først vil jeg komme med den bemærkning, at Landsstyret bestræ­belser på den generelle besparelse på 5 % har vel ikke haft til hensigt, at man skal standse de forskellige uddannelsesområder og at regionalradioerne i nord og syd bliver standes, men det er driftsbesparelser man har satset på. Vi har i vort arbejde i udvalget lagt mærke til - som det også blev kommenteret af nogen - at der med hensyn til KNR og 5 % besparelsen blev nævnt, at regionalradioerne i nord og syd skal lukkes.Hvis Landsstyret kræver at der skal spares, så må man også kunne kontrollere, at det kun er driftsmæssige områder der bliver ramt af sådan en besparelse og ikke andre punkter. Det har vi også bakke op om i udvalget.

 

Med hensyn til INI A/S's nuværende drift mener vi, at den ikke skal ændres. Vi er meget enige i, at man ikke går væk fra grund­principperne i at åbne muligheder for at de enkelte kommuner til selv at kunne planlægning og styring omkring anlægsområdet. Vi kan jo også af denne vej styrke kommunernes selvbestemmelsesret.

 

Med hensyn til KNI så er det jo sådan, at KNI selv har nogle planer. Tele har gennem  årene haft den praksis, at lave løbende planlægning, og fremlægger det også løbende for Landstinget. Således kan vi hele tiden følge med i hvilke planer der kommer i de kommende år, og hvilke områder der give økonomiske forplig­tigelser således at vi er parat  til at komme på banen. Jeg synes det er meget vigtig for KNI Pilersuisoq, at KNI´s tugte fartøjer indenfor nær fremtid bliver moderniseret, og der vil nok være en hel del omkostninger. Så vi ønsker at bliver orien­teret.

 

Med hensyn til finansieringer i Kangerlussuaq og Narsarsuaq  omkring moderniseringer, er det planen at man bremser lidt op og man afventer. Med hensyn til finansieringen er vi enige i Atassut, for eksempel har man også påtænk sig, at udvide ventesalen i Narsarsuaq og vi fra Atassut mener, at vi såvidt muligt skal undgå finansiering  til komfort og afvente luksusområdet til senere.

 

Med hensyn til prioritering og ventelisterne er vi glad for svaret fra Landsstyremedlemmet for Sundhed, Marianne Jensen. Det er kedeligt at skulle sige, at vi skal prioriterer, og at visse sygdomme skal nedprioriteres i forhold til andre. Dette berører i høj grad følelserne, og det kan ikke være let for beslutnings­tagerne at skulle gøre det. Det vil være lettere for beslut­ningstagerne, hvis får rådgivning fra medarbejderne og brugerne, og jeg håber også disse ting bliver medtaget i forbindelse med vurdering af dette område.

 

Til slut skal jeg sige, at vi gerne vil være med til at færdig­behandle finanslovsforslaget. Der er mange ønsker og vi skal være opmærksom på, at vi ikke bruger alle vore midler. Vi skal også have lidt i reserve, som vi kan støtte os til senere hen.

 

Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggen­der og Arbejdsmarked.

 

Først skal jeg udtale, at jeg er glad for at mit forslag og min anderledes uddeling af mandetimetilskud er blevet vel modtaget, da denne sag er fremsat som en hensigts- erklæring som vi har givet for længe siden. Ligeledes takker jeg også for at man til næste år giver mulighed for, at kunne give mandetimetilskud i en pulje. I den forbindelse - og i forlængelse af vores diskussion omkring mandetimer i foråret omkring andre moderniseringer og de ressourcer vi central har til tildeling af mandetimer -  kan man indenfor  rammebevillingerne få en anderledes ordning, og opnå det som Maliinannguaq M. Mølgaard har foreslået. Om vi skal have sådan en form vides ikke endnu, som sagt pågår dette arbejde for eksempel i de mange forskellige skindsystuer, hvor man syer mange forskellige produkter. 

 

Vi vurderer nu, og sammen med de berørte instanser finder vi en løsning. Vi kan ikke sige hvilken løsning vi vil tage, men vi er igang med en ny omstrukturering, og jeg håber at vi kan komme med nyt i nær fremtid.

 

Jeg glæder mig over, at Finansudvalget henstiller at anlægsopga­ver på det sociale områder bliver udbygget og det har vi også som hensigt og vil fremkomme med noget positivt til 3. behand­lingen.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

 

Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard, har fremsat et spørgs­mål som jeg vil besvare her. Først vil jeg nævne, at vi til stadighed vil prøve at rekruttere en læge til Kangaatsiaq. Der har været en sygeplejerske i Kangaatsiaq, og der er gode forhåbninger om fast ansættelse af en sygeplejerske i Kangaatsi­aq. Såfrem der bliver fastansat en sygeplejerske eller ligende, vil vi kunne rette op det sundhedsvæsenet har bemyndigelse til. Kangaatsiaq Kommunalbestyrelsen bliver løbende orienteret om det der sker indenfor sundhedsområdet - det pågår i positiv ånd - og vi håber allesammen, at forbedringer indenfor sygehusområdet i Kangaatsiaq, også vil gøre det mere attraktiv at søge arbejde i Kangaatsiaq.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:

 

Til Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard, vil jeg fremkom­me med en besvarelse. Hun nævnte i sine forskellige forslag for eksempel, at udvidelse af skolen i  Kangerluk er udsat, og at hun ærgrede sig over at dette, samt at jeg har benævnt Qeqertar­suaq som et bygd. Hvis jeg har benævnt Qeqertarsuaq som et bygd vil jeg undskylde dette også til Qeqertarsuaq. jeg vil ikke dokumentere her om jeg har sagt dette, men selvfølgelig er Qe­qertarsuaq en by.

 

De tal der blev nævnt i den forbindelse, så vil jeg også lige kommentere dem. Da jeg sammenlignede Qeqertarsuaq med Upernavik tænke jeg på, at man i 1995 i Upernavik har fået omkring 48 mio. kr. mere og omkring 12 mio. kr. mere til næste år og Qeqertars­suaq  også i 1995 har fået mellem  9 - 10 mio. kr. i bevilling, og nu kun får omkring 2 - 3 mio. kr. Det er så de tal jeg har sammenlignet. Og det er så de ting jeg har nævnt, idet man i Qeqertarsuaq har sådanne nogle store ting og på baggrund af prioriteringer så må løse det. Jeg kan blot nævne, at til bygge­modning ville man bruge omkring 10 mio. kr., til de kommende år og ligeledes 10 mio. kr. til sygehuset i Qeqertarsuaq. Til reno­vering af elværket vil man bruge omkring 25 mio. kr. i det kom­mende år.

 

Derudover er der forskellige ting Maliinannguaq M. Mølgaard kom ind på, hvilket man også kan prøve på at løse, men det vigtigste her er, at man i vores økonomiske placeringer i år,  så er det på baggrund af prioriteringer vi er nødsaget til at gøre sådanne nogen ting.

 

Jeg vil benytte lejligheden til, at fremkomme med et hjerte suk her, men forinden jeg kommer med et hjerte suk så skal jeg udta­le, at der i planlægning er mange forskellige spørgsmål der danner grundlag for, for eksempel hvordan er kommunernes egen planlægning og hvilke muligheder har kommunerne selv og hvilke muligheder har både Hjemmestyret og kommunerne til at fordele bevillinger, om man bruger fordelingsnøglen 60 - 40 eller 80 - 20 her er der mange forskellige forhold der spiller ind her.

 

Men uagtet dette og at vi foreløbigt har fået et sådan en resul­tat i år, er det blot et spørgsmål om hvordan man har priori­teret, og ikke sådan at man har prøvet på at forfølge de enkelte kommuner. Det er meget forståeligt at der er hensyn til interes­ser til valgkredsen i de enkelte kommuner , men Landstinget arbejder jo for hele landet  og på baggrund af prioritering, og at de i deres arbejde, må det tage udgangspunkt i  prioriterin­ger. I sådanne heftige debatter plejer man, at komme ind på at man har været nødsaget til at bevilge midler til KNI hvor man blandt andet har ramt anlægssektoren hårdt.

 

Til sidst vil jeg nævne, at det resultat vi har opnået er til­fredsstillende.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Først vil jeg støtte Maliinannguaq M. Mølgaards bemærkninger omkring Qeqertarssuaq, og til Landsstyremedlem Daniel Skifte, såfremt han ikke kan husker hvad han har sagt, bør man kræve til Landsstyremedlemmet at han skal huske det ord han har sagt. Såfremt man skal være Landsstyremedlem skal man også kunne huske hvad man har sagt, jeg synes det er vigtig ting.

 

Landsstyremedlemmet kom ind på nogle ting som jeg lige skal  citerer " Med hensyn til ændringsforslagene omkring daginstitu­tion i Tasiilaq og alderdomshjem i Qaanaaq vil Landsstyret som det også fremgår af Finansudvalgets betænkning fremlægge æn­dringsforslag der medfører flere anlægsaktiviteter indenfor det sociale områder"  citat slut. På baggrund af det, så får jeg gode forhåbninger af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender bemærkninger, og håber at man vil finansieringer udvidelse af alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq.

 

Qeqertarsuaq Kommunea har jo ikke for langt tid siden sendt en skrivelse om, at de midler der skal bruges i forbindelse med renovering af alderdomshjemmet, vil man  finansierer 50 % af  denne renovering, så allerede på det tidspunkt kan man se, at Qeqertarssuaq Kommune har gode muligheder for dennee opgave for at være med finansierende i  forbindelse renovering af alder­domshjemmet  i 1996, og jeg  synes at man skal fokusere på så­danne ting.

 

Jeg ved at det midler der kommer fra dansk tipstjeneste som at det ikke figurer i Landskassen regnskaber men ikke desto mindre, med hensyn til minihallen i Kangaatsiaq har jeg erfaret, at Landsstyremedlemmet for Kultur har talt om det med borgmesteren i Kangaatsiaq. Ikke mindst med hensyn til fritidsaktiviteter, har vi under vor debat i Landstinget lagt vægt på at der skal være fritidsaktiviteter for børn og unge. Jeg synes også at man i forbindelse med 1996, selvom det er medtaget i finansloven 1995 som nu er strøget væk, at det skal man overveje nøjere og håber at man kigger på muligheder på midler fra dansk tips tje­neste og at man så også prøver på at realisere minihallen i Kangaatsiaq og det så bliver overvejet inden finanslovsforslaget bliver 3. behandlet.

 

Jeg er glad for at selv Landsstyremedlemmet kan sige undskyld, hvilket Landsstyremedlemmet for Økonomi gjorde tak.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

 

Inden jeg kommenterer de andre partiers ordfører indlæg, så vil jeg takke de enkelte Landsstyremedlemmet fremkom med  uddybede besvarelse  til  Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg vil også kommenterer at de andre partierordfører indlæg. Inuit Ataqatigiit håber ikke, at med hensyn til selvbyggerhuse som Finansudvalget indstilling til Landsstyret , at den bliver åbne for at andre kommuner. Siumut's ordfører ønsker at disse bliver vurderet  men vi håber ikke at Landstingsmedlemmernes mange ønsker, som vi alle har taget stilling til i udvalget og kommet med indstillinger til, skal tages stilling til igen.  Det er ikke på sin plads at man genoptager disse da vi har masser af opgaver i Finansudvalget, og jeg mener ikke at man bør gentage det allerede færdige arbejde.

 

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, at han er glad for, at man fastholder den stramme økonomiske politik, den støtter vi også. Men ligesom vi behandlede TBIII igår, fremgik det at man også har en politik, også med hensyn til hjemmestyreejede virksomheder som landsstyret også vil gøre. Det er også på sin plads.

 

Efter at have sagt disse vil vi med hensyn til Tele Greenland A/S sige, at det lån man har optaget i Landskassen bliver konverteret til udlandsgæld, og dette har vi ikke noget imod. Og jeg håber at landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender vil endnu mere være stolt af det.

 

Endelig sagde Finansudvalgets formand i sit indlæg, at man har vurderet vore bemærk­ninger under 1. behandlingen. Og det er vist det man har påpeget. Denne påpegning vil ikke mindske vor taknemmelighed.

 

Med hensyn til Sulisa A/S, har vi fra Inuit Ataqatigiit også været med til oprettelsen og det er ikke noget vi ærgrer os over, selv om det ellers kunne have udført lidt flere opgaver. Men det som Finansudvalget indstiller, er at Sulisa A/S=s struktur nok ikke har været tilpasset til de grønlandske forhold og at den må have et tæt samarbejde med direktoraterne.

 

Med disse bemærkninger skal vi til slut blot udtale, at de anlægs- og driftsforpligtelser hos de enkelte kommuner såvidt muligt skal balancere. Dette har vi altid sagt fra Inuit Ataqatigiit=s side og dette blev nævnt af Maliinannguaq Markussen Mølgård der bagefter fik støtte fra Kandidatforbundets=s Anthon Frederiksen med hensyn til anlæg­sopgaver i Qeqertarsuaq og henstillede at man fra landsstyrets side overvejede det endnu engang. 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Vi har i denne omfattende sag fremført 10 punkter, og det er kun punkt 7, der skal behandles i forbindelse med overgangen til 3. behandlingen. Resten er enten godkendt eller afslået i udvalget.

 

Hvis vi går over til afslutningen, så skal vi gå over til punkt 7, henstillinger fra Finansud­valget, så skal der arbejdes videre med såfrem vi skal vedtager disse ting. Vi har 15 punkter på dette området, og såvidt jeg kan se er der fire af landstingsmedlemsforsla­gene der skal behandles videre. Vi har fået at vide, at de vender tilbage til udvalget. Vi vil som landstingsmedlemmer meget gerne tale ud fra den valgkreds vi er valgt til, og vi kommer også ind på kommunal arbejdsområde. Vi skal arbejde ud fra landsbasis, og derfor er det glædeligt at uddannelsesområdet ikke bilver beskåret. Vi kan også samles omkring Ilinniarfissuaq. Vi kan nævne mange ting som at det er vigtigt at udvide havneanlægget i Alluitsup Paa. Det er sådan nogle ting vi er nået til, nu da vi har meldt ud fra partierne. Derfor skal vi bruge tiden til og med fredag til, at landsstyret fremkom­mer med ændringsforslag eller landstingsmedlemmerne kan også fremsætte nogle forslag, således, at vi kan gøre arbejdet færdigt. Jeg synes, at vi er kommet til et klar punkt, også fordi partiernes ordførere har velforberedte, og det er punkt 7, der er den tilbageblevne ting vi skal have løst til på fredag. Vi skal nok finde ud af de forskellige løsninger, men vi skal finde et samlingspunkt til gavn for hele landet.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender:

Vedrørende landstingsmedlem Anthon Frederiksen, hvis jeg har fortalt noget omkring Qeqertarsuaq, har jeg allerede givet min undskyldning for, og det vigtigste for mig er at tale korrekt uden at lyve. Jeg har ikke følt at jeg har fortalt mig. Som en modvægt til dette, skal jeg udtale, at du allerede har kritiseret min fortalelse, så citerede du mine indlæg og det vil jeg ikke citere endnu engang. Det er også det korrekt udsagn du nævnte, og essensen af mine udtalelser, så vil Landsstyret fremkomme med nogle forslag vedrørende Qeqertarsuaq, ligesom Landsstyremedlemmet for sociale anliggen­der også kom lidt ind på. Her er jeg ikke forpligtet. Jeg mener, at især nu med hensyn til de sidste udtalelser, det er jeg enig i Jonathan Motzfeldt. Her snakker vi om mange forskellige ting hvor vi taler om mange milliarder. Jeg mener, at vi ikke skal bruge vore kræfter til at spille til f.eks. til fortalelser af lignende, men vi skal bruge tiden og udnyttte den endnu bedre. Tak.

 

Mødeleder, landstingformand Knud Sørensen:

Således er forslag til landstingsfinanslov for 1996 gået i løbet af fem timer, og vi kan så stoppe behandlingen her. I henhold til paragraf 35. stk.2, som har følgende ordlyd og jeg ci­terer:@Efterbehandlingen afgøres ved afstemning i hvilken form forslaget skal overgå til tredje behandling.@ Og paragraf 36 stk. 2, der har følgende ordlyd: AÆn­dringsforslag kommer til afstemning først.@ I henhold til det sidste stemmer vi først om landsstyrets og Formandsskabets ændringsforslag 1-51, under et og de der går ind for disse ændringsforslag bedes rejse sig. 31. Det vil sige, at samtlige landstingsmedlem­mer stemmer for disse ændringsforslag. Og de der stemmer for at ændringsforslaget år videre til 3. behandling i sin foreliggende form bedes rejse sig. 31, og det er samtlige landstingsmedlemmer der går ind for, at forslaget går til 3. behandling i sin foreliggen­de form.

 

Punktet sluttet.

 

Tirsdag den 24.10.1995

Forslag til Landstingsforordning om journalistuddannelsen

 

Mødeleder Knud Sørensen, Landstingsformand

 

 

Og tiden er så fremskreden, og vi har stadigvæk 4 punkter at behandle og næste punkt er punkt 17, forslag til landstingsforordning om journalistuddannelsen, og det er en tredje behandlling. Og det er landsstyremedlemmet. Vi skal til at stemme, så vi skal lige huske ikke at forlade lokalet.

 

Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke:

Idet et enigt landsting under 2. behandlingen vedtog at forslaget i den foreliggende form skulle overgå til 3. behandlingen, skal landsstyret hermed blot indstille, at forsla­get nu vedtages i sin foreliggende form.

 

Mødeleder:

Der er ikke fremsat nogle ændringsforslag, og at landsstyret indstiller at forslaget vedtages nu. Der kan man gå ind for at partierne ikke kommer med ordfører indlæg. Jeg skal anmode de medlemmer der går ind for forslaget i sin foreliggende for om at rejse sig. 30. D.v.s. samtlige tilstedeværende medlemmer.

 

Punktet sluttet.