|
Dagsordenens punkt 09-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag
den 3. oktober 1995
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige for Landstinget.
Landsstyrets forslag er udarbejdet på baggrund af den drøftelse vi havde her i Landstinget under forårssamlingen 1995 i forbindelse med "Redegørelse om arbejdet på inddrivelsesområdet" og den betænkning som Skatteudvalget afgav som led i behandling af redegørelsen.
Det er Landsstyrets intention, at forslaget dels skal forbedre pantefogdernes inddrivelsesmuligheder ved at stille yderligere værktøjer til rådighed for dem og ved at forenkle inddrivelsesprocessen, dels skal virke forebyggende, således at borgere og virksomheder så vidt muligt undlader at opbygge restancer til det offentlige.
Landsstyret havde oprindeligt planer om, at der samtidig med fremsættelse af det foreliggende forslag skulle fremlægges nogle yderligere initiativer til imødegåelse af de næringsdrivendes opbygning af restancer til det offentlige.
Landsstyret har dog måttet afstå fra at fremlægge disse allerede på denne landstingssamling.
For det første er der en række problemstillinger omkring initiativernes indhold, der bør afklares inden de sættes iværk. Dette gælder bl.a. i forhold til, hvem der skal være omfattet af initiativerne, og hvordan initiativerne får et indhold der sikrer, at der tages hensyn til de lokale erhvervsbetingelser.
For det andet er der behov for nærmere undersøgelser af, om nogle af de i Danmark gældende regler vedrørende tilbagekaldelse m.m. af autorisationer, bevillinger o.l. kan sættes i kraft for Grønland. Dette indebærer, at der skal tages kontakt til rigsmyndighederne med henblik på drøftelse af de lovgivningstekniske forhold.
Det er Landsstyrets hensigt, at igangsætte en bearbejdning af de nævnte problemstilling, så der forhåbentlig allerede i løbet af foråret kan fremlægges et forslag til Landstingslov for Landstinget eller på anden måde ikraftsættes regler, der vil fremme en imødegåelse af de næringsdrivendes opbygning af restancer til det offentlige.
Til Landstingets orientering kan jeg oplyse, at det med deltagelse af bl.a. Skattedirektoratet føres drøftelser om den fremtidige organisering m.m. på inddrivelsesområdet i en underarbejdsgruppe under retsvæsenskommissionen. Landsstyret vil i den forbindelse snarest muligt tage stilling til, hvilke initiativer Hjemmestyret skal foreslå inddraget i overvejelserne.
Afslutningsvis kan jeg desuden oplyse, at der i øjeblikket pågår drøftelser med Justitsministeriet om etablering af en adgang for Skattedirektoratet til at afgive instrukser til de kommunale pantefogder.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige til Landstinget behandling og, efter behandling i Skatteudvalget, dets overgang til 2. behandling.
Mikael Petersen, ordfører for Siumut:
Forslag til Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.
Til 1. behandling har vi følgende bemærkninger fra Siumut.
Siumut er glad for, at Landsstyret har fremlagt et forslag til Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige. Når man går forslaget igennem, kan man se, at Landsstyret og dets administration har lagt et stort arbejde i at udarbejde forslaget. Det er dog vigtigt at understrege, at forslaget kun bør ses som første skridt i en samlet revision af inddrivelseslovgivningen. Det er vores opfattelse, at kompetencen til at fastsætte regler på inddrivelsesområdet bør overføres til Hjemmestyret, så snart det er muligt. Vi finder ikke at ordningen med, at lovgivningskompetencen er delt mellem Folketinget og Landstinget er tilfredsstillende på længere sigt. Vi skal derfor opfordre Landsstyret til at fastsætte bestræbelserne på at få kompetencen overført til Hjemmestyret.
Som vi var inde på under drøftelserne af redegørelse om arbejdet på inddrivelsesområdet her i Landstinget i foråret, er restancerne til det offentlige klart alt for store. Det er derfor at vi er tilfredse med, at Landstinget nu får mulighed for at gøre noget for at forbedre lovgivningen på området.
Det er vores umiddelbare opfattelse, at forslaget til Landstingslov er godt og skaber løsninger på nogle af de praktiske problemer, som er på inddrivelsesområdet. Vi finder dog samtidig, at forslaget rummer så mange forskellige nye tiltag, at der er behov for at vurdere dem nærmere i Skatteudvalget.
Man må huske på, at formålet med en strammere lovgivning på inddrivelsesområdet er at sikre, at de, der kan betale deres restancer til kommunerne og Hjemmestyret, også kommer til at betale, mens der skal tages rimelige hensyn til de, som har meget svært ved at betale deres restancer og de, som slet ikke har råd til at betale deres restancer.
Vi er godt klar over, at nogle af de foreslåede tiltag vil blive opfattet som ubehagelige af nogle restanter, men vi er nået et tidspunkt nu, hvor det er nødvendigt at få rettet på den negative udvikling med urimeligt store restancer til det offentlige. Med de mange penge det offentlige har bundet i restancer til gavn for alle, med istedet må ofre mange ressourcer på at inddrive pengene.
Da Siumut mener, at en bedre inddrivelse i sidste ende vil være til gavn for samfundet som helhed, er vi positivt indstillet overfor forslaget og skal anbefale, at forslaget inden det undergives 2. behandlingen her i Landstinget, bliver behandlet i Skatteudvalget.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Med det foreliggende lovforslag vil der blive bedre muligheder for det offentlige for at inddrive restancer og for at forebygge at restancer opstår. Det er et formål vi alle kan støtte.
Dette indlæg drejer sig derfor om de dele af forslaget, hvor man efter Atassuts mening er blevet måske lidt for ivrige og hvor man under udarbejdelsen måske har savnet den praktiske indsigt.
Efter forslagets paragraf 3 skal en arbejdsgiver kunne pålægges at løntilbageholde på grundlag af en frivillig aftale mellem en skyldner og det offentlige.
Det er i orden for så vidt angår egentlige restancer. Men forslaget omfatter også frivillige aftaler om fordringer, der ikke er forfaldne. Og det betyder at arbejdsgiveren kan pålægges at etablere en salgs betalingsservice for sin ansatte med alle slags betalinger til det offentlige. Vi mener i Atassut, at forslaget skal indskrænkes til kun at omfatte restancer. Hvis folk ønsker betalingsservice, kan det klares via banken.
For fiskekuttere og trawlere er det problematisk, når det tilbageholdes i indhandlingsbeløb, fordi der ikke er tale om overskud, men om penge der skal bruges til lønninger og fortsat drift af fiskeriet. Atassut skal bede Skatteudvalget se specielt på dette problem i forhold til den relevante lovgivning. Det gælder også for de tilfælde, hvor det offentlige har tilbageholdt til betaling af værftsregninger, somme tider regninger, der ikke har være godkendt af rekvirenten.
Ifølge forslagets paragraf 3 stk. 3 skal der gives besked til pantefogden inden 5 dage, hvis en udbetaling ophører, hvor der er pålæg om tilbageholdelse. Atassut skal bede udvalget vurdere denne frist. Kravet bør nok ændres til "senest 5 dage efter det tidspunkt, hvor der normalt afregnes tilbageholdte beløb til det offentlige".
Først her vil mange firmaer konstatere, at der ikke længere udbetales til en skyldner.
Efter forslagets paragraf 3 stk. 5 hæfter den, der undlader at foretage en tilbageholdelse, for det beløb, der burde være tilbageholdt. Denne hæftelse bør være betinget af at det offentlige har en skriftlig kvittering for at pålæg om tilbageholdelse er modtaget og registreret hos den, der skal tilbageholde.
I Atassut er vi betænkelige ved forslagets paragraf 6 hvorefter Landsstyret eller en Kommunalbestyrelse kan tage hensyn til om en virksomhed har forfalden gæld til det offentlige, når der skal udføres bygge- og anlægsarbejde eller lignende.
Vi forudser i Atassut, at private firmaer kan komme i den situation, at de mister arbejdsopgaver til konkurrenten alene fordi konkurrenten har restancer til det offentlige, som på den måde kan modregnes. Det er ikke nogen rimelige konkurrenceparameter.
Oplysningspligten i forslagets paragraf 7 mener vi i Atassut er for vidtgående. Den bør omformuleres således at pantefogden kun kan forlange betydende oplysninger vedrørende pengestrømmen mellem skyldneren og den, der udbetaler penge, og kun i det omfang oplysningerne ikke vedrører skyldnerens rent private forhold.
Med disse få forbehold skal vi overgive forslaget til Skatteudvalget før anden behandling her i salen.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Da vi tidligere i år dels drøftede disse spørgsmål vi har til behandling i dag under forårsmødet i forbindelse med Landsstyrets redegørlse om arbejdet på inddrivelsesområdet med henblik på konkrete lovgivningsinitiativer, sagde vi blandt andet via Skatteudvalget, at Inuit Ataqatigiit finder det væsentligt, at der ved en eventuelt lovinitiativ på området var vigtigst for os, at sikre at der tages reelle hensyn til balancen mellem den sociale virkelighed og en eventuel effektivisering af inddrivelsen samt at der samtidigt blev taget sociale hensyn.
Grunden til at vi tog denne indgangsvinkel, var den kendsgerning, at en stor del af befolkningen reelt ikke har råd til at betale deres regninger, hvilket jo forsat er tilfældet i dag. Dette er allerede bekræftet til fulde igennem levevilkårsundersøgelsen som Tinget også selv har rekvireret. Netop derfor har vores opmærksomhed hele tiden været rettet på denne sociale virkelighed contra en effektivisering af inddrivelsesarbejdet, fordi - hvad vil det nytte overhovdet, at bruge en masse økonomiske og administrative ressourcer på, at forfølge folk der har vist sig ikke at have betalingsevnen alligevel.
For Inuit Ataqatigiit har det primære sigte med dette arbejde på en effektivisering af inddrivelsesområdet således til dato altid været, at målgruppen må være de folk der allerede har den betalingsevne i forvejen og de mennesker der bevidst unddrager sig offentlige fordringer og som alligevel kan betale.
Uden at vi her skal gå ind på de enkelte bestemmelser i lovforslaget - eftersom disse vil blive behandlet under det efterfølgende udvalgsarbejde, vil vi fra Inuit Ataqatigiit hér fremkomme med vores generelle bemærkning om, at vi som sådan finder forslaget som værende god og svarende til de intentioner vi allerede under forårssamlingen havde været med til at udstikke, og da det øjensynligt ser ud til, at der er taget højde for disse nævnte forslag.
Når dette er sagt så vil vi også meget klart understrege, at der hér ikke er tale om, at der skal iværksættes en straffeekspedition overfor blandt andet hjælpsmodtagere i henhold til den sociale lovgivning, aldersrentepensionisterne, de handicappede og de ledigblevne, der alligevel ikke besidder en sådan betalingsevne med de få midler de har til rådighed.
Såfremt det stik imod denne klare forudsætning skulle vise sig at være tilfældet alligevel, så vil Inuit Ataqatigiit anmode om, at man hér i salen bliver enige om, at også Landstingets eget Socialudvalg inddrages i det videre arbejde således, at vi derved kan sikre, at ikke kun Skattedirektoratet som Skatteudvalget er inddraget i dette.
Vi skal jo altid huske på, at samfundsanliggender ikke udelukkende kan beskues med kroner og øre for øje, privatiseringstiltag, og i denne forbindelse alene ud fra den betragtning, at også en del af Hjemmestyrets virksomheder nu er pålagt at køre forretningsmæssigt i forbindelse med selskabsdannelserne de seneste år.
Skattedirektoratet har som fagdirektorat den direktorale og departementale opgave at køre dette arbejde, hvilket kan siges primært, at tage udgangspunkt i, at det for dem alene drejer sig om, at indkassere så meget som muligt fra borgerne.
Men når balancen mellem forskellige hensyn skal tages alvorligt, sådan som vi fra Inuit Ataqatigiit i foråret har sagt det via skatteudvalget og denne balance, sådan som også landsstyreformanden i sin åbningstale forleden udtrykte det, skal tages for pålydende, så vil det netop også være naturligt, at socialudvalget ligeledes inddrages i det videre arbejde.
Vi efterlyser herved hvad de andre partier siger til denne mulighed.
Som det vil være flere bekendt er man i de senere år begyndt på dels en flådetilpasning og ressourcetilpasning i fiskeriet, idet man bl.a. har indført point-ordningen indenfor rejefiskeriet samt en kapacitetstilpasning. I denne omstillings- og tilpasningsproces er der derfor, for så vidt angår den kystnære kutterflåde, indført en ordning med, at samtidig med at man udtager kutterfartøjerne, så eftergives de rente- og afdragsfrie lån til fartøjerne mod at rejepoint-ejeren tilbagesælger sine egne ejerpoint, enten til ESU eller andre.
Sådan som vores sociallovgivning er indrettet, så er det stadig sådan, at især fiskere som fangere ikke kan oppebære nogen hjælp, netop fordi man hidtil betragter dem som frierhververe. I den forbindelse er det derfor ikke underligt også at være opmærksom på, at mange fiskere rundt på kysten finder det urimeligt, at samtidig med, at de afleverer disse rejepoint og derved reelt mister et indtægtsgrundlag, kan blive præsenteret for en til tider betragtelig efterskat i det næstfølgende år fra deres hjemkommuner ved siden af alle andre regningsforpligtelser.
IA finder det derfor vigtigt, at vi under behandlingen af dette forslag omkring inddrivelser, tager dette urimelige forhold op og tager de forholdsregler, der nødvendigvis skal tages i denne sammenhæng. Kort fortalt skal vi denne urimelighed til livs. Hvis du sælger og tilbageleverer dine rejepoint, så vil din gæld til fartøjet blive eftergivet, men du får altså en skatteregning fra det offentlige, også selv om du er frataget dit fiskerierhverv.
Afslutningsvis skal Inuit Ataqatigiit derfor her anmode om, at vi inden anden behandlingen af dette forslag også tager denne urimelighed op i såvel skatteudvalget som i erhvervsstøtteudvalget, med henblik på at rette op på forholdet.
Og med disse indledende bemærkninger til lovforslaget finder Inuit Ataqatigiit det således ønskværdigt, at forslaget forinden anden behandlingen ligeledes overlades til såvel de tre udvalg, det vil sige skatteudvalget, socialudvalget samt erhvervsstøtteudvalget.
Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat kan ikke acceptere, og vil heller aldrig acceptere, at en stor del af befolkningen med god økonomi ikke er deres ansvar bevidst omkring betaling af deres forpligtelser. Og et lovforslag, som har til sigte at imødegå dette problem i vores samfund, vil vi altid modtage positivt.
Men for at ramme netop de personer, der trods god økonomi lader hånt om deres forpligtelser, så må vi gå lempeligt til værks, for ikke også at ramme dem, som trods en stram økonomi gør alt, hvad der er i deres magt for at klare deres forpligtelser.
Selvom vi udmærket forstår hensigten med lovforslaget, så er vi til trods herfor meget betænkelige ved at acceptere hele indholdet.
En af grundene til vores betænkelighed er, at der i lovforslaget om at tilbageholde en tredjedel af indkomsten også er nævnt pensioner og lignende understøttelser og andre overførselsindkomster.
Det er ikke spor ønskeligt at øge netop denne befolkningsgruppes allerede trange kår.
Det fremlagte lovforslag vil påvirke en lang række enkeltpersoner og samlevende samt arbejdspladser, hvorfor Akulliit Partiiat beklager, at man ved udformning af lovforslaget ikke har rådført sig med SIK og Arbejdsgiverforeningen, da det jo er deres medlemmers hverdag, der i høj grad vil påvirkes af nærværende lovforslag.
Flere jurister udenfor hjemmestyrets regi har rettet skarp kritik mod lovforslaget, der efter deres mening på flere områder er i direkte strid med eksisterende love.
Akulliit Partiiat ønsker ikke at man kører let hen over ovennævnte juristers kritik. Ikke sådan at forstå, at vi sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden af hjemmestyrets egne jurister, men fordi en sådan kritik giver betænkeligheder og ud fra ovennævnte vil vi fra Akulliit Partiiat kræve, at anden behandlingen af lovforslaget udsættes til forårsmødet, idet man derved får bedre forudsætninger for at udforme et så godt lovforslag som muligt.
Ikke mindst kan vi landstingsmedlemmer, som jo i sidste ende skal godkende dette tunge lovforslag, der i høj grad vil påvirke befolkningens dagligdag, derved får bedre tid til at undersøge det fremlagte, idet vi får bedre mulighed for at undersøge lovforslaget som helhed, hvis det udsættes til forårssamlingen.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Ærede medlemmer af landsting og landsstyre. På trods af at forslag til landstingslov i sin helhed er hensigtsmæssig med hensyn til effektivisering, må man nøje overveje dets konsekvenser.
Vi har i dette samfund nok af folk, der i forvejen har lave sociale vilkår, og derfor vil jeg fra Kandidatforbundet henstille, at lovforslaget tilbagesendes til landstingets socialudvalg til genbehandling inden forslagets anden behandling her i landstinget.
Lovforslaget vil presse den enkelte borger gevaldigt, idet borgere, der modtager offentlig hjælp, aldersrentemodtagere, handicappede og arbejdsledige vil, på grund af dette lovforslag, opleve nedsættelse af deres bistand, der i forvejen anses for at være ret lav, og det er i klar strid med påstanden om, at lette borgernes sociale vilkår og sloganet om at man "ikke må gå forbi folk, der trænger til hjælp".
INI A/S har allerede i dag henstillet, at 22 familier smides ud af deres boliger i en bestemt by og har derudover varslet om, at der i den kommende tid smides over 100 familier ud af deres boliger. Her tænker man på en enkelt bestemt by. Man må formode at antallet af de påtænkte familier, der skal smides ud af deres hjem af INI A/S, allerede nu andrager omkring 1000 familier og ud fra dette må vi spørge os selv: Skal vi smide vore medmennesker ud, som kvæg i det fri?
Vi vil i landstinget under alle omstændigheder og i sidste ende blive tvunget til at gøre noget ved det, på trods af, at vi er velvidende om, at det lille grønlandske samfund skylder omkring 700 mio. kr. til det offentlige. Derfor synes jeg, at der gives en ekstra stund til at unde de i forvejen dårligt stillede.
På den baggrund vil jeg foreslå, at man sletter det i ' 2 anførte: "Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige." Det er jo den, der giver grundlag for at personer hjælpes fra det offentlige.
Det er nødvendigt med en nærmere redegørelse af ' 5 i lovforslaget, idet jeg ikke er helt fortrolig med anvendelsen af registreringen af personer, der lever i partnerskab. Og jeg regner heller ikke med at der er andre, der kender det. Og det blev bekræftet helt op til kort tid, at registreringen af personer, der lever i partnerskab, ikke gælder i Grønland.
Man må erkende, at de løbende kurser for inkassopersonale i Grønland ikke har været afviklet tilfredsstillende og at man ikke har reageret effektivt overfor restanterne mens tid var. Derfor må man sikre, at inkassopersonalet afholder løbende kurser i fremtiden. Jeg mener derfor, at man bør, i forbindelse med inddrivelse af gæld, fortsat anvende muligheden for at indgå et frivilligt forlig.
Til slut vil jeg erindre de ord, der blev sagt af den ærede formand for landsstyret i åbningstalen, citat starter: "At vi skal fastholde målet om at forbedre det økonomiske råderum for den enkelte borger." Citat slut.
Med disse ord vil jeg indstille, at forslaget til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige, genbehandles af landstingets socialudvalg inden forslaget overgår til anden behandling her i landstinget.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Først skal jeg takke for de enkelte partiers forskellige bemærkninger, deres vigtige ord, som giver stof til eftertanke. Jeg skal ikke kommentere partiernes ordførerindlæg enkeltvis, men de forskellige ting, der blev fremdraget af samtlige partier og på baggrund deraf kommer jeg herop til talerstolen for at få partierne til at udtale sig om de mange forskellige undersøgelser, der skal foretages, og med henvisning til dette, så forstår jeg jeres formaning om at det er vigtige ting og alvorlige ting, som man debatterer, som også har klare indhold og hvor det bl.a. går ud på, at medborgere, som ellers har betalingsevne, samtidig oppebærer restancer, mens der på den anden side ellers findes folk, men som på baggrund af manglende betalingsevne får opstået restancer, og såfremt disse skal sikres, så må skatteudvalget, socialudvalget, SIK, arbejdsgiveren og en hel masse andre, der har berøring hertil, så er det vist nødvendigt, at vi allerede nu kan udtale og høre partiernes mening, nemlig at på baggrund af de faldende bemærkninger, så er det oplagt at foreslå, at inden sagen anden og tredje behandles, at den overdrages til udvalgsbehandling, men anden og tredje behandling vil ud fra de enkelte partiers bemærkninger og efter nøje behandling, behandles til forårssamlingen.
Såfremt det sker som foreslået, så vil de forskellige ændringer og de forskellige samråd, der skal være, kunne gennemføres bedre. Men når jeg har sagt dette, så skal jeg også udtale, at ét vil ikke blive ændret, at da redegørelse omkring gæld til det offentlige blev fremsat og da skatteudvalgets betænkning blev fremsat i forbindelse med forårssamlingen, så sagde et enigt og ... landsting og opfordrede til, at man går videre med denne sag. Derfor med hensyn til partiernes bemærkninger om et forslag om, at anden og tredje behandling først sker til forårssamlingen, og forinden dette sker, så skal man fra skattedirektoratet have hørt og have haft samråd og undersøgt forskellige ting, der skulle gennemføres.
Med disse bemærkninger ønsker jeg at der kommer nogle bemærkninger til mit spørgsmål.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Det er korrekt, det som Akulliit Partiiats ordfører Karl Lyberth nævnte, at anden og tredje behandling af sagen bør udsættes, ligesom landsstyremedlemmet heldigvis i forståelse har nævnt dette.
Idet man i denne sag og den form, den blev forelagt, selvfølgelig da vi modtog den gik vi i gang med at bearbejde den, men efter jeg var blevet færdig med arbejdet, blev jeg orienteret fra en jurist, at lovforslaget har nogle skævheder og at det direkte har nogle fejl. Man har påpeget dette. Disse forhold er ikke betryggende til at sagen kan gennemføres klart og tydeligt, og ikke mindst i en tid, hvor folk allerede har vanskeligheder, og hvis man har disse in mente, så vil det ikke være god tanke at hastefærdigbehandle dette, men det vil være bedst, hvis man udsætter det til næste samling.
Med denne støtte og præcisering kommer jeg med en lille tilføjelse. Tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Først skal jeg udtale, at vi også fra Inuit Ataqatigiit vil være meget taknemmelige for, at anden behandling af denne sag har forstået og at man fra landsstyrets side er åben for en eventuel udskydelse indtil 1996. Det vil vi hilse meget velkommen fra Inuit Ataqatigiit, fordi vi også i vores eget indlæg fremdrog flere spørgsmål, som trænger til at blive afklaret. Derfor med hensyn fra denne talerstol, så har vi ønsket at tre forskellige udvalg bliver inddraget i behandlingen af denne sag. Fordi det er jo korrekt, det at denne sag, ligesom vi også nævnte i vores indlæg, det er at den er blevet behandlet fra skattedirektoratets side og på vegne af deres øjne og på baggrund af de bemærkninger, der blev fremsat fra Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet og andre, at der er mange personer og svage personer, og fra deres øjnes side og fra det direktorat, der sørger for dem og at man medtager denne synsvinkel. Det vil sige, at vi vil gerne ønske, at man får socialudvalget inddraget i arbejdet. Men som vi allerede har nævnt det i vores indlæg, så ønsker vi også at man medtager erhvervsstøtteudvalget, fordi man i løbet af denne samling, så skal vi have en omstrukturering af det kystnære fiskeri.
Denne sag har ellers været gennemført i de seneste år med rejepoint-ordningen og nu skal man til at diskutere om kvotetildeling, men at man fra forskellige kommuner og fra fiskerne har fået henvendelse om, at point-ordningen også giver nogle urimeligheder, og som erhvervsstøtteudvalget også er blevet inddraget i. Derfor med hensyn til de forskellige spørgsmål skal blive meget nøje afklaret, så skal vi, uden at haste denne sag, som jo skal have indvirkning på mange forskellige personer, at den nøje behandles og til bedste gavn for de berørte personer, så finder vi det ønskeligt, at anden behandlingen bliver udsat.
Men i den forbindelse skal vi også lige benytte lejligheden til at udtale, at det som vi har prøvet på at præcisere er, at dem, der får socialhjælp via vores lovgivningshjælp og i henhold til lovforslaget, så har vi forstået lovforslaget derhen, at modtagere af socialhjælp ikke sådan uden videre kan rammes. Men her tænker man på, at dem, der eventuelt nu har fået arbejde, men som har været arbejdsløse sidste år og som ikke har modtaget takstmæssig hjælp i henhold til SIK's aftale, men blot har modtaget hjælp fra det offentlige indenfor socialvæsenet og som man har lånt penge til, og det er dem, man blot her, det vil sige lån man i social lovgivning giver mulighed for at man kan yde hjælp mod tilbagebetaling fra kommunerne. Som et eksempel tænker man på personer, f.eks. personer, som for to-tre år siden har modtaget hjælp mod tilbagebetaling fra deres kommune, men som nu er kommet i gang med et arbejde, som har været heldige at få et arbejde. Det er kun de persongrupper man tænker på. Derfor skal vi være opmærksomme på dette.
Men jeg selv er også glad for, og fra IA's side er vi også glade for, at man fra Atassuts ordførerindlæg kom med forskellige spørgsmål, hvor man bl.a., jeg har fået en henvendelse i løbet af dagen fra en lille næringsdrivende, også fordi den redegørelse, der dannede grundlag for lovforslaget, og da vi behandlede den, så har landsstyret også erkendt, at personer, som uforskyldt har fået oparbejdet restancer, det vil sige, at det er noget som det offentlige ellers skulle sørge for at det undgås, således at nogle personer kommer i restancer. Jeg har talt med en lille næringsdrivende i dag, som uforskyldt har fået oparbejdet restancer, mens at han er kommet i klemme i det offentliges service, og nu er det således, at man fra det offentlige ikke vil give nogle opgaver til ham, fordi han har en alt for stor gæld. Men hvordan kan vedkommende private næringsdrivende betale af på sin gæld, hvis det offentlige ikke giver ham nogle opgaver. Fordi han lever jo af forskellige opgaver, som tilbydes fra det offentlige, f.eks. vandingsarbejde, eller hvis han er tømrer forskelligt tømmerarbejde. Det vil sige som privat lille næringsdrivende har han et firma, så kan han kun ty til opgaver, der afgives fra det offentlige. Men når vedkommende ikke får nogen opgaver, vil hans restancer jo blot vokse og således måske også vokse meget.
Derfor er vi glade for, at man fra landsstyrets side er åben for at man kan udsætte behandlingen af denne sag. Det vil sige anden behandlingen først sker til forårssamlingen og det er så det, der blev fremført og flertallet går jo også ind for det forslag.
Agnethe Davidsen, Siumut:
Som formand for skatteudvalget tager jeg bemærkningerne fra de forskellige partier til efterretning og kan nævne, at skatteudvalget ikke har holdt møde om dette punkt, idet vi først skal afholde et møde i morgen.
Derfor vil jeg med hensyn til de bemærkninger fra de forskellige partier nævne, at socialudvalget og erhvervsstøtteudvalget og skatteudvalget, der pålægger man dem at behandle punktet igen, og nogen af disse udvalg kan jo ikke selvstændigt lave en betænkning, og så skal vi tænke over, om de samlet kan udarbejde en betænkning om selve punktet, idet de forskellige krav, der er kommet fra de forskellige partier, vil blive behandlet i skatteudvalget og blive vurderet, og vi skal også vurdere det ønske, der er fremkommet her i salen og som også er støttet fra landsstyremedlemmet for økonomi, således at en del af anden behandlingen kan udskydes til forårssamlingen.
Hvad Akulliit Partiaat og Kandidatforbundet også har været inde på, hvor et brev fra en jurist har været uddelt til salen, og der kan jeg også meddele, at vi her for nylig først fik disse papirer og disse ting har ikke engang været vurderet i skatteudvalget endnu.
Disse ting, der er kommet frem her, vil jeg tage til efterretning, hvorefter de så vil blive taget med i vores videre vurdering.
Karl Lyberth, Akulliit Partiiat:
Tak, Hr. Daniel Skifte. Herværende lovforslag, da jeg undersøgte det, så rumsterede der en masse spørgsmål i mit hoved om hvordan det ville have indvirkning på og de konsekvenser lovforslaget eventuelt ville have.
Så vil jeg også gerne sige tak til Atassut, idet deres ordfører i ordførertalen nævnte, at det er nødvendigt med en nøjere gennemgang af herværende lovforslag, idet de også kom frem med forskellige ændringsforslag. Det viser netop at hvis vi nøje undersøger lovforslaget, så kan vi komme med et langt bedre resultat.
Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte også, at vi ikke bare kan gennemtrumfe lovforslaget i hast.
Der blev nævnt forskellige udvalg, socialudvalget, skatteudvalget og erhvervsstøtteudvalget, således at disse udvalg også bliver inddraget i det videre arbejde. Dette faktum viser også, at vi ikke uden videre kan forhaste lovforslaget igennem.
I min fremlæggelse nævnte jeg, at anden og tredje behandlingen bør udskydes til forårssamlingen. Det er jo ikke tomme ord. Hvis vi skal have en lov, som får en stor indflydelse på samfundsborgerne, så bør vi også bruge den tid, der er behov for.
Og endnu engang tak til jer allesammen, idet man går ind for at man udskyder punktet og går ind for det.
Lars Karl Jensen, Siumut:
Der er ingen tvivl om, at da vi først fik punktet her og os der sidder i de forskellige udvalg, der har vi været meget opmærksomme på selve punktet.
Fiskeriudvalget, der har de i deres videre arbejde og de fartøjer, der skal kondemneres og inddrivelse af gæld, der har det været nævnt i udvalgsarbejdet og vil også komme med en indstilling til salen her.
Johan Lund Olsen var på vegne af IA inde på, det har han jo allerede kendskab til gennem sit udvalgsarbejde, og vi ved, som en indstilling fra erhvervsstøtteudvalget, så vil det også blive behandlet i fiskeriudvalget.
Og inden anden behandlingen vil vi også komme med en redegørelse fra udvalget om det.
Jeg må også ligesom de andre understrege, at såfremt vi skal have sådan en lov gennemført her i Grønland, så kan vi blot tage fiskerne med som et eksempel. Når en fisker får renoveret sit fartøj, så skal de betale op til en tredjedel eller somme tider mere. Der bliver fratrukket et beløb fra deres indhandling og det kan være meget hårdt i selve driften af fiskefartøjerne.
Jeg håber at vi kan komme med yderligere belysning gennem vores udvalgsarbejde i det videre lovforslagsarbejde.
Anders Nilsson, Atassut:
Vi fra Atassut støtter forslaget om at udsætte anden behandling og tredje behandling til forårssamlingen.
Mikael Petersen, Siumut:
Vi fra Siumut, så skal jeg også udtale, at lovforslaget, som berører samtlige samfundsborgere, især dem der har restancer og dem, der i fremtiden i udviklingen af erhvervslivet og forpligtelser vil komme til at berøre hvem som helst, og derfor har vi fra forårssamlingen nævnt, at med hensyn til menneskerettighederne og forpligtelserne, så vil de blive berørt meget, og ligesom vi har præciseret det her, så er det personer i en økonomisk trængt periode og som ikke kan klare deres forpligtelser. Man må være påpasselig med det og lave en rimelig hensyn til dem. Dette finder vi vigtigt og at vi så vidt muligt her i landstinget så vidt muligt samtlige landstingspartier og næsten flertallet af landstingsmedlemmerne, hvis de kan gå ind for at få udsat behandlingen af lovforslaget, det finder vi hensigtsmæssigt.
Jeg skal præcisere, at her i lovforslaget, at det jo er skyldnerne og dem man skylder til, at de skal have rimelige hensyn. Det skal ikke forstås derhen, at lovforslaget kun er sigtet mod restanterne. Dem der har restancer, hvem som helst, det er også deres forpligtelser man ser på.
Derfor vil vi fra Siumut udtale vores enighed i at anden behandlingen sker til næste år og at den også færdig tredje behandles til næste år.
Og endelig med hensyn til det, der blev fremlagt fra Inuit Ataqatigiit, at socialudvalget og erhvervsstøtteudvalget inddrages i arbejdet, her har formanden for skatteudvalget og landsstyremedlemmet ud fra deres indstillinger, så støtter vi også at man går den vej.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for økonomiske anliggender og boliger:
Jeg takker for at den vil blive udsat og færdigbehandlet til forårssamlingen og at samtlige partier går ind for forslaget.
Fra landsstyret finder vi det vigtigt, at vi ikke hastebehandler nogen sager igennem. Derfor at den har et omhyggeligt resultat, så skal vi være med til det og jeg vil gerne benytte lejligheden til, at det blev nævnt, at jurister har skrevet et brev, det vil jeg også lige kommentere.
Vedkommendes skrivelse er også ensidig og på baggrund af vedkommendes skrivelse, så sker mit forslag ikke på baggrund af vedkommendes skrivelse til udsættelse af anden behandlingen. Baggrunden for mit forslag om udsættelse af anden og tredje behandling er, at partiernes skriftlige ordførerindlæg og deres bemærkninger og deres indstillinger, det er de baggrunde jeg havde.
Jeg må nok udtale, at et hvilket som helst samfund har rettigheder til på et hvilket som helst tidspunkt at rette henvendelse til landstinget, men det er ligesom om, at man rygtevis hører og på baggrund deraf, og jeg håber ikke, at man skal gøre landstingsarbejdet via den vej, fordi jeg har også modtaget vedkommende jurists skrivelse. Jeg har også læst den og fået den vurderet og har selv vurderet den og derfor skal jeg endnu engang udtale, at anden og tredje behandling udsættes på baggrund af samtlige partiers forslag, fordi jeg finder som godt og at det må nøje vurderes og omhyggeligt behandles og det har så disse indhold.
Med disse bemærkninger skal jeg endnu engang udtale, at jeg med glæde kan udtale, at vi allesammen kan gå ind for at der er behov for en lovgivning og at vi på baggrund deraf er spændte på at lovforslaget i samarbejde med samtlige partier kan blive tiltrådt, og jeg håber det kan have dette resultat. Tak.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Og således er dagsordenspunkt 9, forslag til landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige, første behandling, færdig.
Men man er blevet enig om, at anden og tredje behandlingen sker til forårssamlingen og at det så bliver udsat der til.
Man blev også enige om, at nævnte udvalg, det vil sige socialudvalget, erhvervsstøtteudvalget og at disse inddrages i denne sag og får undersøgt de undersøgelser, der skal ske, og at skatteudvalget forinden anden behandlingen ud fra de faldne bemærkninger får revurderet sagen.
Og dermed er vi også igennem vores dagsordenspunkter for i dag.
I morgen den 4. oktober kl. 13.00 har vi følgende dagsordenspunkter:
Punkt 17, forslag til landstingsforordning om journalistuddannelsen.
Punkt 25, forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museums- og arkivvæsen.
Punkt 37, forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
Punkt 38, forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Og endelig udvalgsmøder. Der vil jeg blot henvise til at medlemmerne selv er opmærksomme på det og således er vi igennem vores møde for i dag.
Punktet slut.