Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 08-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 12. oktober 1995 kl. 13.00.

- Redegørelse om Thule Air Base.

(Landsstyreformanden og Kuupik Kleist)

Mødeleder: Knud Sørensen:

Mødet er åbnet.

Forinden jeg går over til vores dagsorden for i dag, skal jeg på landstingets vegne byde velkommen til Udenrigsminister Niels Helveg Petersen, der har modtaget landsstyrets invitation om at overvære debatten under udenrigspolitisk redegørelse i dag. Vi byder ham hjertelig velkommen.

Vores dagsorden for i dag er to punkter. Det er punkt 8, udenrigspolitisk redegørelse og endelig punkt 24, redegørelse for status vedrørende vandkraftanlæg.

Nu er vi så nået til udenrigspolitisk redegørelse, punkt 8, og det er landsstyreformanden, Lars Emil Johansen, der skal forelægge.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg skal hermed fremlægge udenrigspolitisk redegørelse på vegne af landsstyret og jeg skal hermed redegøre om Thule Air Base. Det er baseområdet ved Pituffik.

Landsstyret har ønsket at starte dagens debat om Grønlands udenrigspolitiske forhold, med at redegøre for den øjeblikkelige situation omkring Thule Air Base.

Dette emne er henlagt til den udenrigspolitiske redegørelse, fordi det omhandler forholdet til et baseområde i Grønland, som er underlagt en fremmed magt, nemlig USA, og fordi spørgsmål om Thule-basen generelt behandles i et samarbejde mellem landsstyret og udenrigsministeriet. Jeg skal her præcisere, at det er ikke sådan, at vi betragter Thule som et udenrigs anliggende, men det er forholdene i Thule, som har været ... på baggrund af udenrigs sikkerhedsanliggender og det er så blevet medtaget i forbindelse med en fremlæggelse af udenrigspolitisk redegørelse.

Herudover har udviklingen omkring Thule-basen en afgørende indflydelse på det generelle samarbejde, der løbende udvikles mellem Danmark og Grønland omkring udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold.

Det var således også forhold til Thule-sagen, der i 1988 medførte nedsættelse af landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg.

Når dette er sagt, er det vigtigt at understrege, at landsstyret finder, at den nuværende situation omkring erstatning for de tvangsflyttede Thule-borgere og landsstyrets adgang til indsigt i forholdene - både før og nu - omkring basen er et forhold mellem Danmark og Grønland.

Landsstyret har ikke ønsket og ønsker ikke, at den nuværende situation udløser krav om lukning af Thule-basen.

Som det er omtalt i redegørelsen har specielt tre forhold skabt en ny situation omkring Thule i år, nemlig: Udgivelse af justitsministeriets rapport om flytningen af befolkningen i 1953, oplysningerne om statsminister H.C. Hansens accept af USA's brud på den danske atompolitik på Thule og de oplagringer af atomvåben, der faktisk har fundet sted samt endelig en regeringsbeslutning om, efter en høring, at yde kulance til de mennesker, grønlændere som danskere, der hjalp ved oprydningen efter B52-styrtet i 1968.

Det er dels på baggrund af disse nye oplysninger, dels på baggrund af landsstyrets tidligere indsats for at skabe frie trafik- og erhvervsmuligheder for Avanersuup Kommunia, at landsstyret har ageret overfor den danske regering i denne sag.

Da landsstyret modtog den meget forsinkede rapport fra Ziegler-udvalget i februar måned, besluttede landsstyret at nedsætte en særlig ekspertgruppe til at bistå landsstyret i bedømmelse af den meget omfattende rapport.

Samtidig drøftede landsstyret rapporten sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg.

Samtidig optog landsstyret drøftelser med Avanersuup Kommunia angående den videre grønlandske reaktion på rapporten.

På et møde med statsministeren og udenrigsministeren den 3. juli blev det aftalt, at landsstyret og kommunen skulle fremkomme med en reaktion på rapporten og at sagen derefter skulle drøftes igen.

På denne baggrund, samt på baggrund af de yderligere oplysninger sommeren bragte, besluttede landsstyret sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg at afholde møde med Avanersuup Kommunia's kommunalbestyrelse i Qaanaaq for at samordne den grønlandske stilling.

Efter et meget vellykket møde i Qaanaaq i august, udsendte landsstyret, Qaanaaqs kommunalbestyrelse og landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg en fælles erklæring, der krævede kompensation til Avanersuup Kommunia for såvel basens anlæggelse og tvangsforflytningen som for de ulemper via A-våben oplagring og trafikblokeringer, som befolkningen dér havde måttet tåle.

Efterfølgende afleverede landsstyret og kommunen den 20. september en fælles skriftlig reaktion på Ziegler-rapporten til regeringen, der slog fast, at der efter grønlandsk opfattelse var tale om en klar tvangsflytning og at denne skulle kompenseres af den danske regering.

I forbindelse med afsløringerne omkring tidligere statsminister H.C. Hansens brev til USA's ambassadør og de efterfølgende oplysninger om oplagring af atomvåben i og i luften over Thule, har landsstyret sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg drøftet udviklingen, og derefter via brev til regeringen, rejst krav om fremtidig fuld indsigt i såvel det, der har foregået, som det der i dag foregår på Thule-basen.

I forbindelse med kravet om erstatning til de arbejdere og fangere, der hjalp til med oprydningen efter B52 bombeflyverens styrt i 1968, har landsstyret dels støttet disse arbejderes krav moralsk, dels samarbejdet med Thule-arbejdernes forening og Avanersuup Kommunia med henblik på at klarlægge, hvem der fra grønlandsk side deltog i oprydningen.

Endelig har landsstyret i forbindelse med den nyligt afholdte høring arbejdet på den størst mulige grønlandske indflydelse på høringen.

Det er på denne baggrund landsstyret fra sommeren til i dag har ført en række forhandlinger med den danske regering, med det formål at opnå mest mulig af de ovennævnte krav opfyldt.

Jeg vil gerne slå fast, at disse forhandlinger endnu ikke er afsluttede og at der på specielt spørgsmålet om erstatning til Avanersuup Kommunia og de tvangsflyttede familier stadig pågår drøftelser.

Til gengæld har landsstyret på de områder, der gælder vores fremtidige indsigt i såvel forholdene før og nu på Thule-basen, som i Rigsfællesskabets generelle sikkerhedspolitik, opnået en række aftaler med regeringen, som må betegnes som klart positive og i overensstemmelse med de ønsker, der er udtrykt både fra landsstyret og fra udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg.

Udenrigsministerens tilstedeværelse her i dag er et håndgribeligt udtryk for, at Danmark har ønsket at imødekomme vores ønsker om generel indsigt i danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske overvejelser før der træffes væsentlige afgørelser.

Det første møde i den nye møderække mellem netop udenrigsministeren og landsstyret om emner, der før kun blev forelagt til efterretning for landsstyret og udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg, har netop fundet sted i dag på mødet i formiddags.

Ligeledes er vort ønske om deltagelse i det nye "Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI" nu blevet imødekommet og forstærket ved løfte om positiv særbehandling i dette regi ved undersøgelser, der vedrører Grønland.

Vores krav om fuld indsigt i Thule-basens historie og aktiviteter er imødekommet via fuld indsigt i DUPI's undersøgelse af forholdene fra 1945 til 1968 og via nedsættelse af en ny fælles embedsmandsgruppe sammen med udenrigsministeriet, der vil få adgang til indsigt i og drøftelse af alle sikkerhedspolitiske spørgsmål fra 1968 og fremover.

Jeg vil gerne meget stærkt understrege, at disse skridt ikke kun imødekommer de umiddelbare krav omkring Thule, vi alle har rejst, men rækker langt videre. Den nye samarbejdssituation, der nu er etableret på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område går langt ud over, hvad der var forudset i Hjemmestyreloven, og giver os en langt mere ligeværdig position i Rigsfællesskabet end vi tidligere har haft.

Herudover fortsætter vores samarbejde i Permanent Committee, hvor vi direkte kan konfrontere USA med vore ønsker i forhold til Thule.

I forhold til den situation vi for blot et år siden stod i omkring etableringen af et civilområde på Pituffik, må den åbning USA nu har vist ved at lade Danmark/Grønland gennemføre en reel undersøgelse, betegnes som et forsigtigt gennembrud.

Danmark har nu sat al kraft ind på at etablere en situation i Pituffik, der kan sammenlignes med Kangerlussuaq før USA forlod stedet.

En sådan situation vil opfylde de krav landstinget og udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg fremkom med, allerede ved sidste års drøftelser om Thule her i salen.

Sagen omkring turisterne har dog lært os, at løsninger af denne art kan få et meget restriktivt forløb og skabe nye problemer, såfremt der ikke sikres fuld uafhængighed af USA's drift af basen, og ret til at begrænse trafikken. Landsstyret har derfor også dels gjort det klart, at vi ønsker en fri civil lufttrafik til og fra Qaanaaq, og at dette er vores udgangspunkt, dels iværksat en parallel undersøgelse af muligheder og omkostninger ved etablering af en lufthavn i Qaanaaq.

Landsstyret har aftalt med kommunalbestyrelsen i Qaanaaq, at vi i fællesskab rejste en række kollektive krav overfor regeringen til kompensation både for anlæggelse af basen i 1951, for tvangsflytningen i 1953 og for atomvåben oplagringen i 60'erne, samt for de hindringer basen har betydet for Avanersuup Kommunia's erhvervsudvikling.

Lad mig slå fast, at vi derved fra myndighedernes side ikke har udtalt os om de enkelte tvangsflyttede familiers ret til selv at søge individuel erstatning.

Landsstyret var i 1985-86 i tvivl om, hvorvidt sagen omkring Thule-befolkningens flytning var tilstrækkeligt belyst, til at der var mulighed for en reel erstatningssag. Det daværende grundlag var en bog, skrevet af to ikke-juridiske forskere.

Landsstyret besluttede dengang derfor dels at søge skabt bedre økonomiske muligheder for Qaanaaq og dels at søge at få erstatningssagen reelt belyst via et udvalgsarbejde. Begge dele blev iværksat dengang.

I dag er Thule-befolkningens flytning ikke blot grundigt beskrevet via Ziegler-rapporten, men også via Avanersuup Kommunia's advokat, der i en omfattende juridisk rapport kommer til det modsatte resultat af Ziegler-rapporten, nemlig at der var tale om tvang ved flytningen samt at der er både juridisk, moralsk og menneskeretlig grundlag for en erstatningssag.

Herudover er der i den seneste tid sket så alvorlige afsløringer omkring de forhold, som lokalbefolkningen i Thule uvidende har måttet leve med, at hele spørgsmålet nu må ses i et nyt lys.

Det er landsstyrets opfattelse, at hele Rigsfællesskabet er bedst tjent med, at vi af forhandlingens vej når frem til løsninger på denne situation, der både sikrer befolkningen i Avanersuup Kommunia oprejsning for en urimelig fortid og mulighed for en tryg og fri fremtid, og sikrer det grønlandske demokratiske system fuld indsigt i brugen af det land vi er sat til at regere, tjene og vogte over.

Det er landsstyrets håb, at vi via de ulykkelige forhold, der har hersket, kan nå frem til et nyt og konstruktivt samarbejde med såvel Danmark som USA.

Med disse bemærkninger har jeg redegjort for Thule Air Base og det er den redegørelse jeg har fremsat på vegne af landsstyret til landstinget.

Mødeleder: Knud Sørensen:

Jeg skal oplyse, at punktet om udenrigspolitisk redegørelse, der har to underafdelinger, skal køres ...., således at partierne får mulighed for at kommentere det, der bliver fremlagt senere.

Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har fremsendt forslag til et dagsordenspunkt, hvor at landstinget drøfter i tilknytning til det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Mit forslag er begrundet udfra to forskellige aspekter: Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi fortsat skal udvikle hjemmestyreordningen og at vi forøger vores selvstændighed. Som den anden begrundelse er det sådan, at forhold, der vedrører Grønland, og som har været skjult igennem mange år, nu er dukket frem og jeg har i mit forslag ønsket, at man undgår sådan en situation i fremtiden.

Mødeleder: Knud Sørensen:

Og vi går over til det andet punkt i redegørelsen og det er landsstyreformanden, der fremlægger det.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Det er landsstyrets formål med den årlige udenrigspolitiske redegørelse til landstinget at give en sammenfattende fremstilling af de initiativer, som Grønland i samarbejde med Danmark og andre lande iværksætter ud fra en række forskelligartede udenrigspolitiske målsætninger. De udenrigspolitiske indsatsområder har det væsentlige fælles træk, at omfanget af Grønlands indflydelse nøje hænger sammen med vores evne til at tænke og handle i nært samarbejde med andre lande.

Som det fremgår af redegørelsen, indgår Grønland i samarbejdsrelationer på flere niveauer, både internationalt, regionalt og bilateralt. Det er kendetegnende for Grønlands tiltagende indplacering i de internationale relationer, at der de seneste år er udviklet et konstruktivt samspil med Danmark inden for de rammer, som Hjemmestyreloven fastlægger.

Der ses nu en stadig mere afklaret praksis, hvor Grønland i stigende grad får en selvstændig rolle i de spørgsmål, der i særlig grad vedrører Grønlands økonomiske og erhvervsmæssige interesser samt behovet for markering af samfundsmæssige, etniske og kulturelle værdier gennem indflydelse i internationale sammenhænge.

Først vil jeg komme ind på det nordiske samarbejde. Ændringerne består for det første i, at der indføjes en egentlig ligestillingsklausul, der skal stille alle nordiske borgere lige for loven i alle de nordiske lande. Et element, der endvidere har relation til Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester, som landstinget tiltrådte på anden forårssamling 1995.

For det andet ændres Nordisk Råds ledelse og udvalgsstruktur, således at det herefter er partigrupperne og ikke de nationale delegationer, der bliver bestemmende for sammensætningen af Præsidium og udvalg.

I den forbindelse nedlægges alle hidtidige udvalg til fordel for tre permanente udvalg, der samtidig betegner de tre søjler i det reformerede nordiske samarbejde, bestående af henholdsvis et Norden-udvalg, et Europa-udvalg og et Nærområde-udvalg, og herunder tre faste, tværgående udvalg, nemlig et kulturudvalg, et miljøudvalg og et udvalg vedrørende medborgerrettigheder.

Jeg skal kommentere de udenrigspolitiske initiativer.

Landsstyret har i sin redegørelse fremhævet en lang række elementer i den udenrigspolitiske indsats, hvor følgende temaer indgår med særlig vægt.

Først det internationale fiskerisamarbejde. Når det gælder dette samarbejde er den generelle konklusion, at der er fundet faste og konstruktive samarbejdsrutiner i de respektive forhandlingsorganisationer. I disse fora mødes Grønland på relativt lige betingelser med de øvrige aktører.

Landsstyret betragter det imidlertid med største alvor, at Grønland med hensyn til varetagelsen af fangererhvervets legitime interesser i en bæredygtig udnyttelse af havets pattedyrsressourcer står overfor en voksende forståelseskløft i forhold til de dele af det internationale samfund, der uden økonomiske og/eller kulturelle omkostninger kan forfægte naturbeskyttelsesholdninger, der mere er præget af følelser end af fakta.

Trods en langvarig indsats på mange politiske niveauer og gennem udnyttelse af alle tilgængelige indflydelseskanaler, må vi konstatere, at Grønland i dag står overfor en stadig større modstand i både i Europa og USA mod udnyttelse af pelsvarer fra vilde dyr.

Det har ført landsstyret til den konklusion, at det i den kommende tid nærmere må analyseres, om den hidtidige ressourceindsats overhovedet står mål med resultaterne, eller om indsatsen i højere grad skal målrettes de dele af verden, herunder Danmark/Norden og Fjernøsten, hvor de følelsesbetonede dyreværnsholdninger endnu ikke samme grad har vundet fodfæste.

I forhold til den hidtidige prioritering vil landsstyret således overveje at afgrænse indsatsen i fortrinsvis Europa og USA til fortrinsvis at fokusere på Grønlands image som ansvarlig forvalter af dyreressourcerne. Formålet skal især være at forebygge handelspolitiske komplikationer i relation til fiskerierhvervets eksportmuligheder og mindre end som i dag en satsning på egentlig markedsudvidelse for grønlandske pelsprodukter. Den markedsfremmende indsats for pelsprodukterne kan så i stedet målrettes mod de dele af verden, hvor Grønland ikke er oppe imod samme dyreværnsinteresser og dermed kan forvente større og reel effekt af indsatsen til fordel for fangererhvervet og den grønlandske pelsproduktion.

I hvalfangstspørgsmålet er Grønland i dag forpligtet af samarbejdet af IWC, hvor Grønlands problemer aktuelt er kendetegnet ved manglende bred forståelse for genoptagelsen af en kommerciel og biologisk bæredygtig kystnær hvalfangst (Small Type Whaling, STW). Det er her landsstyrets mål i samarbejde med Danmark og Færøerne at videreføre bestræbelserne på i IWC at opnå vedtagelse af en resolution, som anerkender STW som en særlig kategori af kommerciel hvalfangst, som er undtaget det eksisterende moratorium.

Når det gælder den generelle udenrigspolitiske varetagelse af det grønlandske erhvervslivs interesser i øget samhandel med udlandet, er landsstyrets bestræbelser koncentreret om løbende at udnytte de muligheder, hvor mellemstatlige initiativer kan fremme adgangen og rammebetingelserne for grønlandsk erhvervliv til eksisterende og nye udenlandske markeder.

Det er bl.a. udtrykt ved landsstyrets meddelelse til den danske regering om, at Grønland ønsker at blive omfattet af ratifikationen af beslutningerne om den nye Verdens Handelsorganisation, WTO.

For at skærpe international opmærksomhed omkring grønlandske virksomheder i dansk finansierede udviklingsprojekter, har landsstyret desuden prioriteret samarbejdet med Danida om konkret udmøntning af den nye danske strategi for støtte til oprindelige folk. I forlængelse af den rapport, som nu foreligger om hjemmestyremodellen samt grønlandske virksomheders ressourcer og viden, vil landsstyret arbejde for nedsættelse af en arbejdsgruppe i samarbejde med Danida, som skal drøfte opfølgningen af rapporten med konkrete tiltag.

Landsstyret ser sig endelig generelt forpligtet til at underbygge de grønlandske virksomheders selvstændige handelsinitiativer i udlandet, ved så vidt muligt at stille sig til rådighed i det omfang landsstyrets og hjemmestyrets tilstedeværelse på det overordnede politiske plan, kan udvide kendskabet til og fortroligheden med Grønland som handelspartner. Herunder har bl.a. dialogen med Nordvest Territoriets myndigheder vist nye perspektiver for øget handelssamkvem.

Denne orientering mod vest har iøvrigt en særlig dimension i relation til det fremskredne arbejde med etableringen af det selvstyrende område Nunavut i Canada, hvor landsstyret med stor interesse følger udviklingen i de lokale bestræbelser på at opnå udstrakt politisk og økonomisk selvstændighed. Fra både de føderale canadiske myndigheders side og fra Inuit har der været betydelig interesse i at udveksle erfaringer med Grønland om etablering af hjemmestyreordning. Landsstyret står aktivt til rådighed i denne dialog.

Med hensyn til det tværgående arktiske samarbejde indgår Grønland i to internationale samarbejdsrelationer, henholdsvis arbejdet med etableringen af et Arktisk Råd og det nordiske samarbejde, som i disse år bl.a. vil få en særlig arktisk fokusering. Der lægges i begge disse initiativer vægt på såvel miljøbeskyttelse som erhvervsudvikling på et bæredygtigt grundlag, hvor netop koordinationen mellem de involverede lande og fremhævelsen af de arktiske oprindelige folks rolle og interesser er en grundlæggende forudsætning for en slagkraftig implementering af målsætningerne.

I relation til varetagelsen af oprindelige folks interesser på globalt niveau, lægger landsstyret stor vægt på at yde et særligt grønlandske bidrag. Med det formål at styrke arbejdet med at sikre oprindelige folks rettigheder, er det med FN's internationale 10-år for Verdens Oprindelige Folk lykkedes at sætte dette punkt på dagsordenen og dermed åbne mulighed for at finde en løsning på en lang række presserende spørgsmål.

Landsstyrets engagement er koncentreret om at tilvejebringe tre grundlæggende forudsætninger for oprindelige folks fysiske og kulturelle overlevelse.

Den første omhandler ratifikationen af ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater. Dette er det hidtil eneste og bedste internationalt anerkendte instrument til at regulere forholdet mellem oprindelige folk og deres nationale regeringer, som også oprindelige folk finder anvendelse for.

Den anden er at få FN's Generalforsamling til at vedtage en deklaration om oprindelige folks rettigheder, som er i overensstemmelse med de behov og ønsker, som oprindelige folk er enedes om at understrege i det udkast, der foreligger fra FN's Arbejdsgruppe for Oprindelige Folk.

Den tredje omhandler oprettelsen af et permanent forum for oprindelige folk under FN, som giver oprindelige folk adgang til at drøfte og vedtage tiltag i et internationalt beslutningsorienteret forum, der kan medvirke til at sikre en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling, lokalt som globalt.

Med disse bemærkninger vil jeg på landsstyrets vegne overlade redegørelsen til landstingets velvillige behandling.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Disse to forelæggelsesnotater vil vi kommentere samlet fra Siumut.

Siumut har som alle andre med stigende forbløffelse og bekymring fulgt de stadigt mere omfattende afsløringer omkring Thule Air Base, som denne sommer og dette efterår har bragt frem. Afsløringer, som har vist, at såvel borgerne som politikerne i dette land i årevis har været holdt hen i uvished om de faktiske forhold, der har fundet sted inden for landets grænser. Afsløringer, som har vist, at tidligere danske regeringer bevidst har valgt at lade en politik på atomvåbenområdet gælde for Danmark og en anden for Grønland. Afsløringer, som har vist, at sandheden omkring det styrtede B52 fly i 1968, aldrig er kommet frem tidligere, i hvert fald ikke overfor os i Grønland.

Hele denne affære har naturligvis haft den sørgelige konsekvens, at der er blevet sået dyb mistillid i det grønlandske folk og hos os grønlandske politikere til de oplysninger og hele den holdning omkring Thule Air Base, som vi har været præsenteret for fra den danske regering.

Det har ligeledes været en særlig bemærkelsesværdig oplevelse for os i dette forløb, at amerikanerne tilsyneladende i denne sidste tid har været mere villige til at fremkomme med oplysninger om fortidens synder i denne sag end den danske regering.

Siumut har derfor fra starten af dette forløb stået fuldt ud bag den holdning og de krav, som såvel landsstyret som udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg har ført frem.

Det er et naturligt krav for Siumut, at de grønlandske politikere naturligvis må og skal have fuld indsigt i, hvad der foregår i vort eget land. Alt andet er efter hjemmestyrets indførelse ganske enkelt uacceptabelt og udemokratisk.

Det var den samme holdning Siumut stod for, da vi i 1988 var primus motor i skabelsen af vort udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg. Også dengang var vi udsat for en situation, hvor udviklingen på Thule Air Base foregik bag vores ryg og uden vores fulde indsigt og placerede hele Grønland i en stor politisk konflikt.

Ved hjemmestyrets indførelse måtte vi naturligt acceptere, at vi skulle respektere de internationale aftaler, som Danmark på vegne af Grønland havde indgået, før vi trådte til. Men vi har aldrig accepteret, at vi skulle holdes hen i uvidenhed om de aftaler, vi lovede at respektere.

Det var det daværende landsstyres opfattelse, at vi med en aftale med den danske regering i 1988 og udenrigspolitisk udvalgs oprettelse, havde etableret en ordning, der under accept af tavshedsløfter og fortrolighed, engang for alle sikrede os fuld indsigt i også de sikkerhedspolitiske forhold i vort eget land. Det har været ét af dette års store skuffelser at opdage, at dette ikke har været tilfældet.

Afsløringerne om Thule har skabt en dyb troværdighedskløft i Rigsfællesskabet, som vi må og skal have brygget bro over netop nu, hvis ikke vort gode forhold til hele den danske politiske verden skal lide ubodelig skade.

Vi skal så hurtigt som muligt have skabt en ny situation, hvor bøde det grønlandske folk og vi grønlandske politikere igen kan føle os trygge ved de oplysninger vi får omkring Thule Air Base, ved den politik, som Danmark fører overfor USA angående Thule Air Base, og ved de aktiviteter USA foretager i vort land.

Det skal ske nu og denne gang skal det være en reel indsigt og en reel indflydelse vi får. Intet andet kan være tilfredsstillende for hverken os eller vore danske partnere i denne sag.

Siumut vil gerne slå fast, at vi ikke længere nærer det ringeste fjernskab overfor vore amerikanske venner, og at vi hele tiden har næret respekt for såvel NATOs arbejde som USA´s indsats for freden, specielt under den kolde krigs utryghed.

Vi er naturligvis også på det rene med, at netop Thule Air Base i dag på mange måder medfører fordele både i form af indtægter og arbejdspladser for Grønland. Dette Skyldes i øvrigt den indsats Landsstyret udøvede omkring Thule i 1985 og 1986.

Men det er efter Siumuts mening forhold, der faktisk ikke vedrører den aktuelle sag, som efter vor mening ikke drejer sig om hvorvidt det at der eksisterer en base er godt eller dårligt. Denne sag handler om hvordan Danmark forholder sig til det der foregår på basen og ikke mindst, hvordan Danmark forholder sig til det grønlandske hjemmestyre i den forbindelse.

Siumut støtter Landsstyret fuldt ud i den politik, der nu har ført til den række af nye tiltag mellem Udenrigsministeriet og Landsstyret, som vi dels har fået beskrevet, dels set påbegyndt med Udenrigsministerens besøg her i dag.

Fra Siumut vil vi gerne igen understrege, at det er vores forventning, at dette nye samarbejde denne gang vil sikre, at vi aldrig igen skal opleve, at vor egen historie og sandheden om hvad der er sket og sker i vort eget land skal afsløres for os via amerikanske arkiver eller via det danske aviser.

Men Thulesagen har også i år fået en anden dimension, ved fremkomsten af Ziegler-rapporten. Allerede i 1960 rejste Avanersuup Kommunia krav om erstatning for den pålagte flytning af den grønlandske befolkning i Thule, som Danmark foretog i 1953.

Det daværende grønlandsministerium valgte at tie sagen ihjel. I 1985 fremkom så bogen "Thule - fangerfolk og militæranlæg" der igen rejste debatten om erstatning for den tvangsforflytning, som har fundet sted. Kommunen rejste derefter igen erstatningskrav overfor den danske regering.

I den omfattende debat, der fulgte, stod Siumut naturligvis på linie med Avanersuup kommunia, i deres krav om kompensation, for den skade, de havde lidt. Landsstyret måtte dengang erkende, at diskussionen ikke foregik på et juridisk forsvarligt grundlag, og derfor indrømme, at der ville være tvivl om udfaldet af en eventuel retssag.

Siumut støttede derfor også dengang den dobbelte politik som Landsstyret valgte ved dels at søge at skabe nye og økonomisk forbedrede forhold for kommunen i forhold til basen og dels at etablere en undersøgelse, der kunne danne et reelt juridisk og moralsk grundlag for en videre diskussion.

Fra Siumut vil vi derfor gerne udtrykke vores klare utilfredshed med, at det dels skulle tage 7 år før det der var aftalt om nedsættelse af et "hurtigarbejdende udvalg" kom med et resultat. Vi vil også gerne understrege, at vi finder det helt uacceptabelt, at centrale sagsakter i et ministerium forsvinder samtidig med at sagen er under kritisk gennemgang.

Og endelig vil vi gerne udtrykke vores mistillid til at udvalget i så ringe grad har lagt vægt på såvel den grønlandske opfattelse af sagen, som det omfattende materiale kommunens advokat har fremlagt.

På denne baggrund står Siumut uforstående overfor, at Ziegler-rapporten overhovedet vover at konkludere, at der ikke er basis for en erstatning.

Fra Siumut er vi med den viden der nu er frembragt at det der udenom Ziegler-rapporten er kommet for dagens lys, i dag overbeviste om, at der faktisk er grundlag for en erstatningssag såvel juridisk, moralsk som menneskeretsligt.

Siumut har på den baggrund fundet det konstruktivt, at Landsstyret sammen med Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg og Avanersuup kommunia, har fundet frem til et eventuelt kompensationsforslag, der politisk kan løse denne sag, så vi indenfor Rigsfællesskabet kan slippe for en for alle parter en ubehagelig retssag.

Desværre ser det ud til at Danmark, anført af tidlige Grønlandsminister Tom Høyems utidige forsøg på igen at bringe sig selv i centrum, vakler i denne sag.

Vi er glade for at konstatere, at forhandlingen om dette forhold med den danske regering ikke er afsluttet på det nuværende niveau. Der må nu på een gang rettes op på det forhold, at beslutningen om basen i 1951, tvangsforflytningen i 1953, opmaganisering af A-våben i 1959-1964, flystyrtet i 1968, og de begrænsede trafikforhold i disse år, alle er sket på trods af den oprindelige befolknings ønske og alle med eller uden deres viden har haft en negativ påvirkning af deres muligheder for at udvikle sig trygt og på lige for med den øvrige befolkning.

Siumut ønsker at se befolkningen i Avanersuup Kommunia kompenseret for alle disse forhold eengang for alle via de krav kommunen og Landsstyret sammen har stillet til regeringen.

Vi står i dag i den enestående situation, at den danske regering netop via den meget dårlige politiske situation, dette års mange Thule-sager har skabt, har en enestående chance for at endegyldigt at slutte fortidens negative Thule-historie og starte på en ny og positiv fremtid i et konstruktivt samarbejde med såvel os i Grønland som USA og Danmark omkring Thule Air Base.

Det er Siumuts håb, at den danske regering forstår at gribe denne chance uden smålige hensyn til de daglige danske indenrigspolitiske taktik-krige.

I forbindelse med den netop afsluttede høring om B-52 styrket og regerings beslutning om, uafhængigt af videnskabens resultater at yde erstatning til arbejderne, udtalte Statsminister Poul Nyrup Rasmussen igår, at dette ikke kun dreje sig om videnskab, men om en anstændig behandling af mennesker, der havde været udsat for en svær belastning i forbindelse med den pågældende hændelse på Thule Air Base.

Det samme synspunkt bør vel ti-fold gælde, for de mennesker, der først fik ødelagt deres jagtmarker, derefter blev tvangsforflyttet og bagefter tvunget til at bo op og ned med atomvåben og andre militære hemmeligheder, der uden deres vidende både truede deres potentielt og belastede dem i deres frie udfoldese.

Det er nu, den danske regering kan og bør råde bod på dette forhold og endelig åbne for den frie bevægelighed af mennesker, varer og tjenesteydelser også til dette yderste hjørne af det danske rigsfællesskab.

Med disse bemærkninger skal Siumut tilslutte sig anbefalingerne i denne del af Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse.

Og til slut skal vi kommentere det sidste afsnit af udenrigspolitiske redegørelse. Siumut vil gerne igen i år takke Landsstyret for en virkelig god oplysende redegørelse om det arbejde, Landsstyre i det forgangende år har udført på det udenrigspolitiske område.

Det fremgår af hele redegørelsen, at Landsstyret nu har opnået en sådan balance og koordination med den danske regering, og at en række af de ønsker Landstinget sidste år udtrykte, er blevet behandlet på bedste vis. Der er opnået fremdrift på stort set alle områder. Selvom det er klart, at på det udenrigspolitiske områder kommer resultaterne kun langsomt frem.

Siumut er enige i den grundlæggende vurdering, at evnen til opnå resultaterne på det udenrigspolitiske område, er forbundet i evnet til at forstå de mange interesser og handlinger, der er drivende for andre lande på dette felt.

Netop herfor finder Siumut det vigtigst , at vi fortløbende diskuterer vores egen behov og strategier overfor det andre lande, vi indgå i samarbejde med.

Siumut vil derfor gerne straks slå fast, at vi er glade for den tradition det danske udenrigministerium startede sidste år, med at sende højtstående observatører til denne debat på efterårssamlingen, er fortsat og forstærket i år.

Vi skal også byde den danske Udenrigsminister Niels Helveg Petersen velkommen til denne debat.

Landsstyreformanden nævnte i sin åbningstale det tre væsentlige satsningsområde som Grønlandske økonomi fremover skal hvile på, nemlig turisme, fiskeri og råstofudvending.

Det er Siumut opfattelse, at der også på det udenrigspolitiske område, først og fremmest må være disse udviklingsområder og deres handlingsmæssige aspekter, der prioriteres højest.

Siumut er derfor enige i den vægt redegørelsen specielt ligger på fiskeriområdet, og den position vi har opnået i denne sammenhæng. Vi mener forsat, at der er muligheder for at styrke vores internationale indsats på området, både ved at søge nye samarbejdspartnere og nye markeder for vores produkter.

Samtidig finder Siumut det bekymrende, at der specielt i Europa synes at være en stigende tendens til at se bort fra retten og pligten til bæredygtig udnyttelse af alle havets ressourcer, således som det er fastslået i Rio-deklarationen og Agenda 27 fra FN´s verdensmøde.

Siumut vil fastholde, at Landsstyret skal kæmpe for denne ret også hvad angår havpattedyrene, overalt hvor diskussionen foregår, Det er simpelthen vor kultur og vore fangeres værdighed og livsgrundlag, der er på spil.

Samtidig mener Siumut, at vi nu må til at arbejde på nye marker og en effektiviseret udnyttelse af vores fangst i samarbejde med den del af verden og den del af erhvervslivet, der ikke er bukket under for den kulturimperialisme, der præger fredningstilhængerne af havpattedyr.

Det er for Siumut også vigtig, at vi bærer denne holdning med ind i såvel det nordiske som det arktiske samarbejde, som vi indgår i.

Vi må forsat kæmpe for, at fangererhvervet netop er et erhverv på linie med andre beskæftigelser, og ikke et levn fra en anden tid, der kun får lov at leve på grund af etnografiske interesser for de oprindelige folk.

Det gælder for Siumut også for hvalfangsten, hvor vi må fastholde indsatsen for en bæredygtig udnyttelse via et nyt regime i IWC, sammen med Danmark. Hvalfangst er for os og andre en kulturel ret, når bestanden kan tåle udnyttelse.

Det er med glæde, at Siumut konstaterer, at antallet af turister i Grønland er stigende. Det skyldes ikke mindst den store indsats, der gøres for at vise Grønland frem i utallige sammenhænge i fremmede lande.

Siumut er af den opfattelse at den indsats, som i mange sammenhænge ydes af såvel politikerne som andre grønlandske borgere i udlandet, er til stor hjælp i arbejdet med at gøre landet kendt og attraktivt for de kommende turister.

Det må i den sammenhæng også med glæde konstateres, at så mange af vore unge i forbindelse med uddannelse og skoleophold søger udlandet, og der optræder som en slags ambassadører for vort land.

På samme måde er det godt at se, at et stadig stigende antal internationale konferencer bliver afholdt i Grønland.

Det må forsat være en del af vores politik, at søge at støtte disse tendenser til stigende interesse og international forståelse for Grønlands muligheder.

Det er med skuffelse Siumut konstaterer, at Landsstyret endnu ikke har fået etableret et handelsråd, der kan rådgive det politiske system i bestræbelserne på at skaffe Grønland større international handel.

I forbindelse med den meget positive udvikling Landsstyret synes at have opnået i samarbejde omkring dansk udviklingsstøtte, bør et sådant råd kunne hjælpe. Vi skal fra Siumut derfor opfordre til, at der snarest muligt bliver nedsat et sådant handelspolitisk råd.

I det hele taget ønsker Siumut at understrege, at det under hensyn til de nuværende økonomiske forhold, må være afgørende for hele den grønlandske indsats på det internationale område, at denne retter sig mod økonomisk og handelsmæssig udvikling.

Derfor kan Siumut også kun erklære sig enig i Landsstyrets holdning til intentionerne omkring oprettelse af Arktisk Råd. Et sådant råd har kun reel ny værdi, hvis det i fuldt omfang omfatter økonomisk udvikling og handel i Arktis.

Det må efter Siumuts mening være mennesket i Arktis, der er i centrum i et sådant råd, og dermed de muligheder der i fællesskab kan etableres for industriel udvikling i balance med naturen.

Siumut støtter fortsat Landsstyrets aktive indsats for verdens oprindelige folk, og vi er især imponerede over den indsats, som Danmark også lægger i dette arbejde sammen med os. Det er en god og konstruktiv indsats, der bør forsættes, specielt overfor FN.

Siumut vil til slut gerne pege på, at vi med den nye råstofaftale har fået en platform for langt mere aktivt end tidligere at gå ind i samarbejde med udenlandske partnere på dette område.

Udenrigspolitik handler også om, hvordan vi er istand til at modtage og hjælpe udenlandske interesser her i landet.

Derfor vil Siumut støtte såvel den aktive indsats Landsstyret fører overfor udlandet via besøg, deltagelse i møder, konferencer, forhandlinger og lignende, som den indsats, der skal til at udenlandske turister, forhandlere, råstofefterforskere, konferencedeltagere og andre føler sig godt modtaget.

Siumut skal derfor understrege, at der også må tænkes på udenrigsforhold, når vi for eksempel taler om emner som uddannelser, sprogskoler råstofudvikling og trafikforhold. Vi skal gøre Grønland internationalt.

Vores indsats på det udenrigspolitiske område må ses i dette store forhold og prioriteres derefter.

Med disse ord skal Siumut give sin støtte til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Vort samfund har gennemgået en fantastisk og betydningsfuld udvikling, specielt efter indførelsen af hjemmestyret og skal selvfølgelig forsat udvikle sig.

Det har derfor meget betydning, at vi følger med udviklingen i en verden, der forsat udvikler og ændrer sig, ikke blot af hensyn til os selv, men også for at kunne påvirke udviklingen.

Atassut har fuld tillid og fuld tilfredshed med Landsstyrets initiativer indenfor det udenrigspolitiske område, der sker i tæt samarbejde med rigsmyndighederne, og betragter det som et godt sundhedstegn for rigsfællesskabet.

Redegørelsens første del handler meget om igangværende tiltag indenfor området specielt omkring tiltag, der har erhvervsmæssige relationer. Det er tilfredsstillende, at Landsstyret forsat arbejder på at forbedre fiskeriets muligheder i oversøiske farvande samt samhandelsmæssige muligheder i andre lande.

Vi har altid understreget, at bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer må være et ufravigeligt krav og grundlag i et samfunds udvikling, derfor har Landsstyret fuld opbakning fra Atassut i dets bestræbelser på at påvirke lande og organisationer, der modarbejder os, specielt vedrørende sæl- og hvalfangst.

Det må derfor være interessant at undersøge, om der i de igangværende bestræbelser for etablering af Arctic Counsel, er mulighed for et tættere og mere formaliseret samarbejde vedrørende bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, specielt sæl- og hvalfangst. Et sådant samarbejde vil etablere en fælles front, og styrke bestræbelserne for at påvirke lande og organisationer, der udefra følelsesmæssige forhold modarbejder os.

Vi har altid været stolte af vores hjemmestyreordning, der nok uden at overdrive, er unikt i verden. Derfor har vi en forpligtigelse til stadighed at arbejde og kæmpe for, at andre oprindelige befolkninger rundt i verden får tilsvarende ordninger.

Vi har derfor med stor interesse fuldt med bestræbelserne omkring etableringen af det selvstyrende område Nunavut i Canada. I dette tilfælde har vi en særlig forpligtigelse. Derfor støtter Atassut Landsstyrets erklæring om generelt at stille sig til rådighed for erhvervlivets handelsmæssige initiativer i udlandet, idet et sådant initiativ vil få stor betydning med hensyn til Nunavut.

Et tættere og mere formaliseret forbindelse til Nunavut vil få meget bred og betydningsfulde resultater for fremtidige forbindelser.

Atassut skal derfor anbefale overfor Landsstyret, at man allerede nu igangsætter forberedelser til forhandling om etablering af en ordning i lighed med den ordning der i dag eksistere i forholdet til EU.

Kort sagt Atassut står fuldtud bag Landsstyrets udenrigspolitiske initiativer.

Et andet og alvorligt uden- og indenrigspolitiske sag er tvangsflytningen af fangerbefolkningen fra Thule til Qaanaaq og den såkaldte Thule-sag.

Det er Atassut faste holdning, at der i denne sag er tale om en klar tvangsflytning, der må og skal løses politisk og det haster.

Atassut appellerer kraftigt til Rigsmyndighederne og Landsstyret om at intensivere igangværende forhandlinger og finde en politisk løsning snarest.

I dette spørgsmål er Atassut slet ikke i tvivl om følgende:

Der er sket en tvangsflytning af befolkningen. Hvorfor? Af mange årsager blandt andet.

Befolkningen var ikke blevet informeret om etablering af basen.

De fik kun 4 dage til at rømme deres boliger og flytte til et område, der slet ikke var forberedt til at modtage dem.

Mange blev endda truet med, at deres børn ikke vil få undervisning, hvis de ikke flyttede.

Der kan nævnes mange begrundelser, men ovenstående er fakta. Derfor må staten erkende fejltagelsen og rette op på det, fordi det er bevist, at de amerikanske myndigheder ikke har ønsket denne tvangsflytning af befolkningen.

Det fremgår klart i redegørelsen, at Landsstyret har udfoldet ikke så ringe bestræbelser for at skabe bedre betingelser for civil benyttelse af Thule Air Base i forbindelse med beflyvning af Qaanaaq. Derfor vil en etablering af en civil afdeling på basen løse en del problemer, men Atassut må understrege, at denne mulighed ikke vil frigøre Qaanaaq fra total afhængighed af basen, som jo er en ren militærbase med forskellige militære installationer. Det vil også betyde, at man ikke kan frigøre sig fra den flaskehals, som benyttelsen af Bell 212 efterlader i forbindelse mellem Qaanaaq og basen.

Udfra denne vurdering må Atassut fastholde Landsstyrets og Qaanaaq kommunes udspil om, at tvangsflytningen kompenseres ved

- at den danske stat anlægger og driver en lufthavn i Avanersuup Kommunia og dermed frigør lokalbefolkningen for afhængighed af militærbasen,

- at den danske stat fremover yder til udviklingen i Avanersuup Kommunia i form af økonomisk tilskud til udviklingsfond.

Opfyldelsen af disse krav vil som sagt frigøre Avanersuup Kommunia fra den totale afhængighed af militærbasen og skabe et meget vigtigt og betydningsfuldt grundlag for kommunens fremtidige udvikling.

Det er vigtig i den forbindelse at understrege, at Atassut fastholder vores medlemskab af NATO, og det kan indebære accept af militære installationer i vort land, men det må aldrig nogensinde ske henover hovedet på centrale og lokale myndigheder og ikke mindst lokalbefolkningen, sådan som det er sket dengang i Thule ved etableringen af Thule Air Base.

Derfor er Atassut tilfreds med, at Landsstyret i samarbejde med rigsmyndighederne har igangsat tiltag for gennemgang af forsvarsaftalen af 1951 samt forbedring af konsultationer omkring sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvor Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg inddrages.

Disse bestræbelser vil medføre større åbenhed specielt omkring Thule Air Base.

Derfor er det vigtig i den forbindelse at nævne, at det at inddrage lokalbefolkningen i basens katastrofeberedskab har stor betydning, således at lokale myndigheder fuldtud kan være forberedt i tilfælde af eventuelle katastrofer og selv tage egne initiativer til sikring og beskyttelse af lokalbefolkningen.

Nu er Thule-høringen omkring bombeflystyrtet overstået, og selvom man generelt set ikke kan være fuldt tilfreds med slutresultatet, så er der grund til at udtrykke glæde over, at denne sag nu må anses for afsluttet, og at Regeringen har taget konsekvens af det og besluttet at udtale en vis økonomisk godtgørelse.

Trods udtalt uenighed mellem de deltagende eksperter på områdets udtale om, at påviste sygdomstilfælde må skyldes stress-faktorer i forbindelse med bombeflystyrtet. Der er derfor rund til at inddrage den lokale befolkning i Mooriusaq og Narsaarsuk i Regeringens økonomiske godtgørelse. Det må ligge klart, at den lokale befolkning til stadighed må være dybt berørt af bombeflystyrtet, ikke mindst i dag efter at det er afsløret, at amerikanerne i længere perioder har opbevaret atomare bomber på basen.

Atassut anbefaler, at dette understreges overfor Regeringen. Med disse bemærkninger tager Atassut redegørelsen til efterretning.

Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

For ikke så mange år siden, eller rettere sagt, da det endnu ansås som lidt af en kriminel handling, at man som Landstyremedlem for Grønland spiste morgenmad sammen med regeringsmedlemmer fra andre lande, uden på forhånd at have indhentet tilladelse hertil fra de danske myndigheder, må Landstingets udenrigspolitiske debat som den finder sted i dag, have set ud som noget illusorisk og som noget uvirkeligt.

Der var på daværende tidspunkt sågar røster fremme om, at sådanne sager kunne vi da ikke gebærde os ud på - ikke desto mindre så ser vi i dag disse røster gøres til skamme nu hvor vi også er begyndt at sende vort lands repræsentanter, selv til New York.

Set i dette lys var vores første udenrigspolitiske debat her i Tinget forrige år en vigtig og en ikke uvæsentlig begivenhed som vi fra INUIT ATAQATIGIIT også deltog aktivt og medlevende i, eftersom dette viser et folks retmæssige krav på en selvbestemmelsesret som ikke kan standses og som er en proces, hvor meningstilkendegivelser er nødvendige.

I de seneste år er vores udenrigspolitiske kontakter til andre lande blevet forøget betrageligt, også til trods for at lovgivningen tilsiger, at det er den danske stat, der varetager disse sager på vegne af rigsfællesskabets øvrige rigsdele.

Udviklingen taget i betragtning, kan det da heller ikke undgåes at vi selv må tage stilling til udenringspolitiske sager, der vil kunne indgå i den samlede danske udenrigspolitik.

IA ser det altid som en særlig forpligtigelse, at vores hjemmestyreordning ikke skal ses som en statisk tilstand, men derimod en ordning der vedblivende skal gennem en udviklingsproces. Set i dette lys og netop for at leve op til dette forandringsbehov, har vi således gennem tiden fremsat op til flere forslag til Landstingets behandling.

Til denne efterårssamling har INUIT ATAQATIGIIT derfor ligeledes genfremsat forslaget om oprettelse af et Rigsråd, der desværre ikke blev behandlet under forårssamlingen, et forslag gående på en pricipdebat i Tinget om oprettelse af et Rigsråd indenfor Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland samt Færøerne, for derved at kunne imødegå eventuelt konflikter imellem rigets tre dele.

Johan Lund Olsen har således foreslået dette Rigsråd oprettet med den klare hensigt, at komme ud over de begrænsninger som vores hidtige Hjemmestyrelov selv har sat af begrænsninger på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område- Desværre ser det nu igen ud til, at dette forslag ikke bliver behandlet under indeværende samling, eftersom Landstingets Lovudvalg ikke på nuværende tidspunkt og på det foreliggende grundlag ikke ser sig i stand til at behandle forslaget, uden at det samlede Landsting og dermed samtlige medlemmer har haft lejlighed til at tage en principdebat herom i Tinget. Netop for at tilvejebringe det samlede Landstings principdebat, agtes forslaget som en konsekvens heraf tilbagesendt formandskabet.

Når dette er sagt så må vi ikke undlade hér at komme ind på, hvad vi sigte til med selve forslaget. Vi efterlyser gennem forslaget, at der skabes basis for en videreudvikling af Hjemmestyreordnigen specielt for så vidt angår vores muligheder for øget indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender. Når talen herom pågår, så skal vi jo ikke glemme at vi med den nuværende konstruktion som Hjemmestyreloven hviler på, ikke har en selvstændig bemyndigelse eller beføjelser til at føre landets egen udenrigs- og sikkerhedspolitik. I den forbindelse har det derfor heller ikke undgået vores opmærksomhed, at den danske Udenrigsminister for at præcisere dette faktum, netop brugte de samme vendinger igår , da han ankom her til Nuuk.

Med oprettelsen af dette Rigsråd forestiller vi os, at der her bliver et permanent forum, hvor regerings repræsentanter samt parlamentarikere fra Danmark, Grønland samt Færøerne kan mødes jævnligt, for at drøfte udenrigs- og især sikkerhedspolitiske spørgsmål der direkte vedrøre Grønland og Færøerne.

Som konsekvens af dette forslag ønsker IA således, at der skabes en pligt for den danske regering til, at denne ikke træffe beslutninger hen over hovedet på os samt det Færøske folk, uden at have rådført sig hos det samlede Rigsråd.

IA er ikke i tvivl om, at en ordning af den art kan gennemføres uden at det først er nødvendigt, at ændre i den gældende Grundlov. Dette siger vi - netop fordi, at den danske Udenrigsminister nok vil huske, at man i forbindelse med indlemmelsen af Danmark og Grønland, sidstnævnte imod deres egen vilje i daværende EF, nu EU, i 1972, at Folketinget etablerede et Markedsudvalg, der fik vidtgående beføjelser hvorefter de skiftende danske regeringer på egen hånd ikke kunne føre EU-politik, uden også at have været igennem og rådført sig med Markedsudvalget .

Da Markedsudvalget på daværende tidspunkt skulle etableres var der blandt førende danske jurister og forfatningseksperter kritiske røster fremme om, at dette ikke ville kunne lade sig gøre uden at man først fik ændret i Grundloven. Til trods herfor har vi nu set, at dette alligevel kan lade sig gør ved Folketinget selv gør brug af sin lovgivningskompetence.

INUIT ATAQATIGIIT mener derfor, at der ikke bør være hindringer for at det grønlandske Hjemmestyre får lov til at udvikle sig og at vi endnu bør tage skridt til, at vi reelt, for såvidt angår egne anliggender får indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Jeg - Kuupik Kleist, har til denne samling selv stillet forslag om, at vi her i Tinget tager debatten op omkring hvordan og hvorledes, vi kan få øget vores muligheder for større indflydelse på den af Danmark førte udenrigs-, sikkerheds- og miljøpolitik, også når det drejer sig om egne anliggender.

Selvom det ikke direkte fremgår af Landsstyreformandens redegørelse, så regner jeg med at Landsstyret er enig med hovedsiget i det af mig fremsatte forslag, hvilket jo ligeledes klart fremgår af selve redegørelsen. IA ser det derfor også som en naturlig konsekvens af dagens debat, at Landsstyret herefter tager en kontakt til den danske regering med henblik på en udmøntning af en nyordning på området fremover. Herudover at Landsstyret også medtager spørgsmålet om fremtidige fælles møder mellem Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg samt Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Endvidere skal IA hermed opfordre Landsstyret til at tage initiativ til, at der skabes mulighed for at rigsenhedens tre regeringsledere mødes med et bedre samarbejde imellem rigsdelene for øje. Vi er fuldt ud klar over, at Danmark indtager en beundringsværdig placering blandt verdens tidligere kolonimagter i sin behandling af sine tidligere kolonier. Men hvis dette gode eksempel fortsat skal have sin gyldighed, bør denne rolle udvikles fortsat. Tiden er inde til det næste skridt med en mere ligeværdighed og gensidig respekt rigsfællesskabets parter imellem som mål.

Vores indlæg til debatten her vil naturligt tage sit udspring i den danske udenrigsministers besøg og indeholde tanker udenrigsministeren kan tage med hjem i sin bagage.

Den offentlige høring om episoden i Pittuffik er netop blevet gennemført. Når vi så gør status efter høringen, må vi konstatere, at det er nødvendigt at bruge den kommende tid til fortsat afdækning af endnu andre spørgsmål. Men inden vi kommer ind på disse, skal IA udtale sin klare opfattelse af, at de helbredsmæssige gener oprydningsarbejderne i dag må leve med har sit udspring i radioaktiv bestråling, som de uvægerligt har været udsat for under oprydningsarbejdet. Det er således skuffende, at videnskabens uenighed på dette spørgsmål ikke er blevet udtrykt i høringens slutdokument.

Men der er grund til at udtrykke tilfredshed med de resultater den grønlandske delegation har kunne opnå under høringen. Interessen for de under oprydningen deltagende fangere har inden høringen været minimal og de har næsten ikke været genstand for de mange helbredsmæssige undersøgelser andre i oprydningen direkte berørte har fået.

Under høringen kom det klart frem, at netop disse fangere har været udsat for den største fare under oprydningen, at netop disse fangere ikke har været udstyret med beskyttelsesdragter, i lighed med de andre deltagere under oprydningen angiveligt fordi deres traditionelle dragter udgjorde bedre beskyttelse mod den radioaktive strålingsfare, endelig var det netop disse fangere, som aldrig har været informeret om det farer oprydningsarbejdet indebar.

Det er indlysende, at den dengang passerede episode var en utilgivelig overtrædelse af de grundliggende menneskerettighedskonventioner. Det drejer ikke alene om overgreb mod den lokale befolkning i Avanersuaq, der er lige så meget en ligegyldig tilsidesættelse af det danske folks krav om ingen atomvåben i noget dansk territorium.

En af den næste tids opgaver drejer sig om definitionen af de i området boende borgeres berettigede erstatningskrav efter styrtet af den amerikanske bombefly. Her er det INUIT ATAQATIGIIT´s opfattelse, at grønlandske myndigheder og repræsentanter for Inughuit (Thule-boere) bliver direkte involveret i dette arbejde. Målet bør netop være en fælles værdig afslutning af dette kapitel uden unødige stridigheder om pertitesser.

Der er endnu andre aspekter omkring Thulespørgsmålet. Vi er tilfredse med, at Landsstyret i sin forelæggelse har gentaget grønlandske myndigheders fælles krav, som det har været formuleret tidligere. Under åbningsdebatten udtrykte IA vigtigheden af Landstingets fælles indstilling i spørgsmålet, dette ønske synes at være efterkommet.

Omkring spørgsmålet om tvangsflytningen fra Uummannaq til Qaanaaq er det ligeså vigtigt at vi også her fastholder en utvetydig indstilling.

INUIT ATAQATIGIIT fastholder, at undersøgelsen af forholdende såvel dengang som i dag ikke må begrænses, hverken hvad tidsmæssig eller geografisk begrænsninger angår. Som vi allerede udtrykte det i en anden sammenhæng, skal der være mulighed for at få afdækket forhold efter 1968, ligesom der bør være mulighed for at undersøgt forhold der er foretaget i andre tidligere amerikanske baser og radarstationer.

På baggrund deraf er det helt nødvendigt, at man fortsat arbejder på, at få anerkendt de oprindelige folks rettigheder og vi må bruge alle vores kræfter på, at få anerkendt dem både i FN og andre internationale regi. Hvad angår FN´s årti for de oprindelig folkeslag fastholder IA at der må bibeholdes bevillingsmidler til aktiviteterne, tiltag kan ikke fortsættes hvis der ikke ydes midler dertil - det forhold kender vi allesammen til. Og med hensyn til udenlandshandlen fremsatte vi forslag til forårsamlingen om at efter at man havde fået oprettet WTO det er en international handelsorganisation undersøgte mulighederne.

Med hensyn til Danmarks bistand i forhold til udviklingslandene, er der gode muligheder for vore virksomheders deltagelse på længere sigt - og deri ligger nogle erhversmuligheder vi kan få gavn af.

Danmarks beslutninger, omkring de små hvaler i IWC's arbejde støtter vi selvfølgelig. Og i den forbindelse ønsker vi, at det er ligeså vigtigt, at man også er vågen for de initiativer der er pågået under NAMMCO.

Til slut skal vi udtrykke vort store håb, at de ting der er sket, og der skal afklares imellem rigsmyndighederne, kan ske på bedst mulig vis.

Vi bør lære af de mange dårlige ting, der er sket og få lavet en ny og god og tryg fremtid for alle rigsfællesskabets indbyggere.

Man må stile henimod, at vi får et tidssvarende og ligeværdigt samarbejde mellem os, væk fra kolonitidens forhold.

Karl Lyberth, Akulliit Partiiat:

Da landsstyreformanden i sit indlæg har været inde på de løbende sagsakter omkring Avanersuaq, vil vi ikke her komme nærmere ind på det enkelte detaljer. I det sidste års informationer omkring sagen i Avanersuaq viser, hvor letsindigt og nedværdigende den danske regering har handlet overfor grønlænderne.

Vi ved med sikkerhed, at borgerne i Avanersuaq med kun 4-dages frist i 1953 er blevet tvangsforflyttet af den danske regering.

Under Thulehøringen i København den 8. oktober, tilstod danskerne klart, at grønlandske fangere efter flystyrtet i 1968, blev sat til at rydde skroget, uden nogen form for beskyttelse eller information om strålingsfaren.

Når man tænker på netop den sag, og også de andre forhold, landsstyreformanden er inde på, er det forbløffende og harmdirrende, hvor respektløst og hensynsløst den danske regering har handlet overfor de grønlandske samfund, og i særdeleshed overfor borgerne i Avanersuaq.

Akulliit Partiiat tilslutter sig derfor fuldtud, samtlige krav som Hr. Lars Emil Johansen, landsstyreformanden har fremlagt. Vi vil samtidig kræve, at den danske regering snarest går i gang med afviklingen af disse.

Således uden at gå nærmere ind på de ting der er sket i Avanersuaq, tilslutter vi os. Man kan sagtens udgive en ret så tyk bog om de ting der er sket omkring Thulesagen.

Vi tilslutter os de andre udenrigspolitiske tiltag, ved at tage disse til efterretning.

Med tanke på fangererhvervet, tilslutter vi os undersøgelserne vedrørende muligheden for salg af bearbejdede skindvarer til andre lande, end lige netop Europa og USA.

Akulliit Partiiat håber, at fangerne og deres familier i fremtiden kan drage nytte af denne intention.

Tanken om at oprette et arktisk råd er spændende, og værd at satse på, hvorfor Akulliit Partiiat ønsker Grønland et tæt og opmærksomt arbejde henimod oprettelse.

Det er helt givet, at vort land vil kunne få bedre handelsaftaler med de andre arktiske lande, når Arktisk Råd bliver en realitet.

Akulliit Partiiat har altid lagt vægt på en forsvarlig miljøpolitik, så en af Arktisk Råds fornemste opgaver må også indeholde samarbejde omkring beskyttelse af miljøet i Arktis.

Med disse korte ord tager vi redegørelsen om udenrigspolitik til orientering.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse fulgt med, i hidtil uddelte informationer og debatter gennem pressen. Jeg har talt med, og fået kendskab til forholdene, omkring de mange mennesker der har fået psykiske mén efter folkekoncentrationen til byerne i løbet af 1950-erne og 60-erne.

Tvangsforflytningen af 27 familier fra Thule i 1953, og dermed følgende dødsfald på baggrund af sociale problemer, anser jeg som yderst uacceptabelt. Og man må fastholde kravet om, at den Danske rige uafladeligt erkender sine store overtrædelser af mennskerettighedskonventionerne.

Vi vil fra Kandidatforbundet side aldrig nogensinde acceptere forflytning af et folk.

Thule-befolkningen har siden 1960 rejst et krav om erstatning, men kravet har været så groft tilsidesat, at man i dag påstår, at man ikke kan gøre nærmere rede for situationen, da sagens akter er forsvundet.

Derefter rejste Avanersuup Kommunia igen et krav om erstatning i 1985, og på trods af anden indsats for opnåelse af erstatning, findes der til stadighed ingen materialer om hvad der er blevet af sagen.

Sådanne forhold kan ikke accepteres indenfor et Rigsfællesskab, med en gensidig respekt for hinanden.

Vi mener fra Kandidatforbundet, at det Danske rige hurtigst muligt godtgør tvangsforflytnigen af Thulebefolkningen.

Formodentlig er der flere mennesker, der havde rejst erstatningskrav der allerede idag er afgået ved døden. Og man må ikke være ulydhør over den resterende befolkning. Hvis der skal opnås et resultat i denne sag, bør Landsstyret fastholde sit krav om at rejse en sag i den internationale domstol, mod det danske rige for overtrædelse af menneskerettighedskonventionen. Man har i løbet af 1985 -86 blandt andet oprettet en fond i Thule.

Dertil vil jeg forespørge, hvor mange huse der er rejst efter erstatning, og hvor mange penge fonden har i dag.

Gad vist mon hvor mange folkeslag der er henvist til at spørge en fremmedmagt om deres dispositioner i deres interne trafikale forhold i denne demokratistyrede verden?

Hvor mange folkeslag indhenter først en accept fra et fremmed rige om hvor mange turister der må indrejse til deres eget land?

Hvor mange gange de må træde i deres eget land?

Disse forhold er alt for meget. Disse forhold bør forbydes og i den sammenhæng bør det danske rige være med til, at løse sådanne forhold. Vi har nu helt sikkert konstateret at amerikanerne har deponeret atomvåben i Grønland fra 1958 til 1964 uden befolkningens viden. Og en periode har amerikanerne beflyvet det grønlandske luftrum med atomvåben ombord.

Hvad der yderligere er sket efter 1968 findes jeg det interessant, og derfor mener jeg, at man bør rejse krav om information om, hvad der er sket i den efterfølgende periode.

Med hensyn til redegørelsens pkt.3 vil jeg foreslå, at ordet "gennemgå" skal erstattes af "observere overholdelsen" af.

Jeg er enig i Nordisk Råds ændringsforslag og tager dette til efterretning.

Med disse ord, og ikke mindst med om Thulebefolkningen vil jeg støtte og acceptere landsstyrets indstilling. Og til slut skal jeg udtale, at jeg er enig i Nordisk råds ændringsforlag og tager dette til efterretning.

I forbindelse med samarbejdet i udenrigspolitiske spørgsmål og med henblik på løbende beskyttelse af fangererhvervet og bevarelse af indhandlingmuligheder, bør man åbne mulighed for samhandel med USA som har tilladelse til at drive militærbaser med selvhørende landingsbaner i Grønland.

I arbejdet med etablering af Arktisk Råd og i samarbejde med Nordisk Råd, der i disse år vil medføre behandling af særlige arktiske forhold, vil vi i kandidatforbundet støtte tanken og anser Grønlands deltagelse som en absolut nødvendighed. Og således meddeler vi vores tilslutning fra kandidatforbundet.

Lars Emil Johansen, Siumut:

Jeg siger tak til alle de faldne bemærkninger fra samtlige partier, idet landsstyrets redegørelse udenrigspolitiske redegørelse er blevet taget til efterretning af samtlige partier.

Jeg vil ikke kommentere samtlige partiers ordførerindlæg, men blot kort kommentere dem.

Siumuts partiordfører Jonathan Motzfeldt var inde på, at det var en animeret fremstilling og, at Akulliit Partiiats og Kandidatforbundet og Atassut og ligeledes Inuit Ataqatigiit var inde på, at de grundlæggende mener, at vi i Grønland bør vide hvad der foregår.

Således at vi også bør have en indflydelse på det der sker i Grønland. Og det er vi fuldstændig enig i fra landsstyrets side.

Og en anden ting er at rigsfælleskabet hænger sammen i og med med at vi gensidigt respekterer hinanden, og at det hidtil er tilfældet og vi ikke skal smudse det til på grund af Thule sagen.

Noget vi lægger stor vægt på fra landsstyrets side, og som vi også gør opmærksom på over den danske regering, er at vi i forbindelse med de forhold vi har i relation til udenrigspolitikken, især over for vestnorden, det er, at vi gerne vil være med og ikke bare skal orienteres og ikke være et folk man bare handler hen over hovedet på.

Og jeg skal ligeledes nævne, at vi også lægger vægt på for så vidt angår Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik at der skal være en dialog med landstingets sikkerheds- og udenrigspolitiske råd, før der endeligt tages beslutning om grønlandske forhold.

Og vi kan jo også tænke selv, og vi kan også tage stilling til givne fremlæggelser. Og vi kan også godt se, hvad det er vi skal være forsigtige overfor, og vi kan også selv sige, hvad det er, vi mener om givne forhold.

Derfor lægger vi også stor vægt på fra landsstyrets side, at rigsfælleskabet skal respekteres i alle dens facetter.

Jonathan var ligeledes inde på, at man i lang tid har ført en dialog om Thule-sagen. Nogen gange er informerende papirer blevet væk, og ud fra det så har man savnet lovlig grundlag for at gøre sagen videre.

Men når der sker sådan nogle ting, så opstår der jo røre i andre lande, især når man mister nogen papirer. Derfor er jeg også glad for, den påmindelse som Jonathan Motzfeldt også har været inde på.

Og lige netop dette forhold har jeg også nævnt overfor den danske udenrigsminister i forbindelse med Thule-sagen.

Ja, syv år er jo mange år. Især når man nedsætter en hurtigtarbejdende udvalg, og der er mange ting som er passerede.

Mandela er kommet ud af fængslet. Fængslingen varede jo i 28 år. Selv muren er faldet, den kolde krig er afsluttet, selv apartheid er afskaffet. Og derfor skulle man tro at selve Thule-sagen bør afsluttes. Og derfor er på tide, at der rettes op på fortidens synder i Thule. Og det er det jeg føler at Landstinget har sagt til mig gennem deres ordførertalere. Og det tilslutter jeg mig fuldtud.

Jeg har ligeledes bemærket, at Siumuts ordfører var inde på, at det er ikke kun et spørgsmål om videnskabelig beviser, men retfærdighed og menneskelighed og arbejdet overfor mennesket.

Og det er de menneskelige aspekter, man også skal huske på.

Siumuts ordfører sukkede over Landstingets indstilling til landsstyret om oprettelsen af et handelsråd ikke er blevet realiseret. Vi beklager ligeledes at vi ikke har kunnet realisere oprettelsen af et handelsråd og som vi forklarede i vor redegørelse har dette baggrund i, at der er sket en række store ændringer som vi har valgt at afvente, herunder verdenstoldunionen GATTs ændring til WTO (Verdenshandelsorganisationen) hvor der stadig sker en del forhandlinger og ændringer af konventioner som berører handels- og toldgrænserne, selv mellem Danmark og Grønland. Dertil skal også nævnes udviklingerne i forhold til GSP-ordningen - en mest-begunstigelsesaftale, hvor det på nuværende tidspunkt er svært at sige med sikkerhed hvorvidt vi vil være omfattet af den eller ej. GSP-ordningen er indrettet på en sådan måde at man med udgangspunkt i et givent lands ggennemsnitligie bruttonationalprodukt afgør hvorvidt det givne land sakl være omfattet. Således som GSP-aftalens kriterier er defineret bliver det tvivlsomt om Grønland fortsat kan være omfattet af en særlige mest-begunstigelsesaftalen via GSP-ordningen.

I relation til oprettelsen af et handelsråd finder jeg det værd at nævne, at der gennem en dialog med Canada og særligt North West Territories' regering sker mange ting, vi først skal have afklaret.

Derfor har landsstyremedlemmet for Erhverv og Industri, under sin rejse til Canada undersøgt mulighederne med handel. Og man kan sikkert ud fra disse forhandlinger videreudvikle handelsforbindelserne med Nordamerika og Grønland.

I forbindelse med udenrigsministerens besøg her, så har vi under formiddagens diskussioner understreget, vi også med det gode samarbejde vi har med ham, kan skabe et grundlag for en bedre handelsforbindelse mellem Amerika og Grønland.

Landsstyret er sammen med udenrigsministeren ved at undersøge, om der er muligheder for frihandelsområder mellem Canada, Grønland, USA og Japan. Og der er jo ved at ske mange nye ting, og vi kan ikke danne handelsråd, med det gamle gældende regler, idet der er mange nye ting der er ved at ske.

Men jeg skal også takke Siumuts engagerede ordførerindlæg om den udenrigspolitiske redegørelse og Thuleredegørelsen og kan derved således forstå at også Siumut tager vor udenrigspolitiske redegørelse til efterretning.

Med hensyn til Atassuts ordførers indlæg af Peter Ostermann, der sagde han noget, som er fuldt ud enig i: at der selvfølgelig også er nogen begrænsninger ved at få oprettet et civilt område i Thule Air Base, hvori han bl.a. sagde, at man ved at gøre sådan, kan få reguleret lufttrafikken til og fra Qanaaq via Amerika/USA og de problemer der er med helikoptertrafikken de ikke ville blive løst sådan uden videre, og man hellere vil have, at man fik en landingsbane i Qaanaaq, som den danske regering bekoster, men i de forhandlinger der har foregået, som bl.a. også er blevet vurderet af pressen, som om vi har fået Grønlands interesser skubbet længere væk, men jeg mener det er værd at fremføre at den udenrigspolitiske redegørelse har kunnet få manet tvivlen i jorden og at Landsstyret ikke er på retræte i denne sag og jeg personligt ligeledes ikke er på retræte som Landsstyreformand. Men i alle mulige forhandlinger fremsætter man jo krav overfor hinanden, men ikke kun krav , men man lytter i en forhandling også på de muligheder som modpart peger på, så man så får undersøgt.

Hvad angår en god forhandling så vurderer jeg selv, da Danmark fremkom med et tilbud om at få oprettet et civil-område i Basen, at det var vigtigt at overveje tilbuddet og få nedsat en permanent komite, det er jo noget vi begge to har arbejdet for skal være gældende i Thule, og man skal heller ikke glemme, at denne undersøgelse skal foregå under ledelse af det danske udenrigsministerium, men man får også inddraget andre ministerier f. eks. Finansministeriet , ligesom Hjemmestyret også deltager. I denne komitee skal det undersøges om man i Thule Air Base kan få oprette et civil-område som amerikanerne kan acceptere og gå ind for,så vi er ikke kun deltagere, vi er selv gået igang med at undersøge om man kan få oprettet en landingsbane.

Når man til marts får resultaterne af denne undersøgelse, hvor meget det vil koste og hvad det vil kræve at få oprettet et civil-område i basen, så bliver den næste opgave, uanset om Danmark vil sørge for at få den betalt d.v.s., hvis danskerne kan gå ind for det af amerikanerne stillede forslag, amerikanerne har jo været ret så tilbageholdende med at få ændret forhold i Thule Air Base og hvis amerikanerne afviser vort spørgsmål så er næste problemstilling vi er parate til at arbejde med, at lave en alternativ løsning uden at have spurgt amerikanerne og uden at have amerikanerne accept først, dette er noget som kan indgå i en forhandling mellem Grønland og Danmark.

Det må blive det næste Danmark og Grønland løser sammen og det må være den næste opgave hvis man skal afslutte 40 års dårlig behandling af Thule-beboerne.

Jeg takker for at Kuupik Kleist i IAs ordførerindlæg mindede mig om de farlige morgenmadsmåltider- dermed gav han os også lidt at smile af. Kuupik Kleist henviser til dengang jeg på et af mine udlandsrejser i min tid som landsstyremedlem for fiskeri spiste "farlig" morgenmad med en repæsentant fra en fremmed regering. Dette morgenmadsmåltid gav anledning til en del røre, personligt led jeg dog ingen skade over denne morgenmad.

Kuupik Kleist fortsætter med at sige, at vi i vor udenrigspoltitiske bevægelsesfrihed er kommet så langt at vi endog i dag kan sende vore egne repræsentanter til New York, jeg går udfra han i denne sag henviser til de, som ikke er tilstede i Landstinget.

( red:Landstingets repæsentanter ved FNs generalforsamling i New York).

Hvad angår oprettelsen af et Rigsråd,så er det vist ikke noget emne vi bør diskuterer, da det her jo er en udenrigspolitisk redegørelse vi diskuterer, uden at kommentere dette yderligere så skal jeg dog meddele, at regeringslederne fra Færøerne, Grønland og Danmark vil have et møde den 21. november inviteret af statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at diskutere oprettelsen af sådant et Rigsråd, og jeg mener at sådan et møde om et Rigsråd bør ske som noget naturligt og man ikke bør vente til eventuel ufred opstår i Rigsfællesskabet.

Jeg skal også udtale at jeg også er glad for som Kupik Kleist, IA, nævnte i sit indlæg, at der efter der har været en høring omkring Thule,kommer en afslutning på sagen, jeg er også glad for at dele Jonathan Motzfeldts synspunkt om at man ikke blot skal have videnskabelige undersøgelser i Danmark, men at dette er noget som politikkerne bør tage en beslutning om. Jeg mener også at det er glædeligt og jeg siger også tak på vegne af lokal-befolkningen i Avanersuaq.

I relation til oprydning efter flystyrtet og erstatningn mener vi i landsstyret at de folk der har været i Pituffik, såvel som dem der har været i Mooriusaq og Naarssaarsuk skal have mulighed for at rejse et erstatningskrav og jeg regner med at jeg i de kommende dage kan videreføre dette krav til den danske regering.

Før jeg går ind til Akuliit Partiiat=s ordførerindlæg, så vil jeg til Kandidatforbundet=s spørgsmål om Thulefonden nævne, at der ved udgangen af dette år var et beløb på 3,5 mill. kr. og i næste uge vil der blive yderligere sat 1,75 mill. ind, men denne fond har ikke noget med de rejste huse at gøre, men fonden her, Thule-fonden, har en bestyrelse, bestående af Landsstyret og Avanersuaq=s kommunalbestyrelse, som træffer valg om hvad beløbene skal bruges til.

Jeg har forståelse for Akuliit Partiats ordfører Karl Lyberts opildnede beklagelse over Danmarks uværdige og arrogante handlinger i denne sag. Men jeg vil her understrege, at vi i Landsstyret her til morgen har været glade for vort møde med udenrigsministeren, og at vi der nævnte, at vi har positive samarbejdserfaringer med udenrigsministeriet og dets medarbejdere. Store arbejdsopgaver er blevet løst mellem Udenrigsministeriet og Grønlands landsstyre - senest ved forhandlingerne med EU om forlængelse af vore aftaler har vi arbejdet godt sammen. På alle områder arbejder vi godt sammen. Pituffik er den eneste sag der giver mislyde, på alle måder er samarbejdet med udenrigsministeriet vældig godt: på hvalfangstområdet hvor vi også har kunnet blive enige om "varme" spørgsmål. Derfor håber jeg ikke, at man vurderer det overordnede rigsfælleskab med Danmark som dårligt fungerende, nu hvor der opstår vanskeligheder mellem Grønland og Danmark p.g.a en militærbase i Avanerssuaq har vi svært ved at rokke os ud af stedet, men jeg mener stadig, der er grundlag for at sige, vi har et smukt rigsfællesskab, et smukt samarbejde der bør fortsætte og hvor man hurtigst muligt bør få orden på de upæne forhold omkring Thule, forhold som minder om koloni-tiden, dengang man opførte sig uden hensyn til mennesker - disse forhold må der snarest rettes op på.

Vi må videre, vi må genfinde vor stolthed i forhold til andre lande og FN over vor Hjemmestyreordning i et velfungernede Rigsfælleskab, hvor vi har ry for at løse problemer ad forhandlingens vej - ingen behøver at pege fingre ad os p.g.a Thule. Thule-sagen bliver jo også fulgt udefra og derfor må vi fra landsstyrets side anstrenge os. Uanset hvilke veje vi må gå, må forholdene i Thule løses i mindelighed som er værdig for Thuleboerne og alle grønlændere og som skaber respekt om Rigsfælleskabet.

Danskerne har et ordsprog som siger, at uanset hvor stærk en kæde er, kan den briste i sit svageste led eller omsat til grønlandsk uanset hvor stærkt et tov er, kan det briste på sit svageste sted.

Derfor, her i dag hvor Danmarks udenrigsminister er tilstede, anser vi fra landsstyret det vigtigt at regne med at forhandlingerne får en ende, mod forventning er arbejdet fortsat og arbejdet vil fortsætte indenfor de tidsrammer der er fastsat. I venskabelighed og uden skade på den indbyrdes respekt indenfor Rigsfællesskabet må vi snarest løse forholdene i Avanerssuaq.

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til samtlige partier, idet der er åbenbart er stor enighed med hensyn til de udenrigspolitiske sager her i salen.

Marianne Jensen, Landsstyremedlem.

På Landsstyret=s vegne har jeg deltaget i Thule-høringen, så vil jeg have en tilføjelse til den høring der lige netop er foregået.

Mens Udenrigsministeren er her så vil jeg gentage den tak til den danske regering omkring samarbejdet vedr. høringen, hvor man tillod langt flere grønlandske deltagere i følgegruppen end man ellers havde tænkt sig, men også fordi man åbnede op for mulgihden for deltagelse fra Thule-boerne. Vi skal også takke for at der blev arrangeret for simultan-tolkning under høringen den 13. oktober 1995.

Det eneste vi fra landsstyret har lagt vægt på måtte være målet med høringen var at der skulle ydes flere dybtgående informationer omkring Thulesagen. Selvom dette til en vis grad blev opfyldt og vi fik bragt lys over en del forhold som at det flere gange under høringen kom frem at af de der har deltaget i oprydningsarbejdet var de grønlandske fangere udsat for det mest farfulde arbejde uden at de på forhånd var blevet informeret om farene og derfor ikke har kunnet tage stilling til om de ville deltage i oprdyningen. Og tiltrods for det var dem der var udsat for de største farer er det dem der er blevet mindst undersøgt i forbindelse med de videnskabelige undersøgelser. Det er blevet fremført og klarlagt at de grønlandske fangere har deltaget i oprydningsarbejdet og de sammen med øvrige Thuleboerne og miljøet er blevet mest udsat for påvirkning selvom dette ikke har kunnet bevises. Men jeg er tilfreds med det vi har opnået således at de fangere der har deltaget og andre som har deltaget i oprydningsarbejdet kan få erstatning.

Og det miljømæssige undersøgelser det må fortsætte og den debat der er sket efter styrtet af B-52, det focuserer mest især på de danskere der har været deroppe og det er jo netop på baggrund af Thule-foreningens initiativ det blev oprettet og den afventer vi stadigvæk, men som et Landsstyremedlem der har deltaget under høringen så må jeg udtale, at det meget et stort glæde at man får præciseret hvordan grønlænderne har været placeret under oprydningen eller at det blev fremført under høringen at man har misbrugt grønlænderne i oprydningsarbejdet,.

Derfor vil jeg på vegne af Grønland rette en tak til dem der har planlagt og gennemført høringen og dem der har været med i planlægningen og stillet spørgsmål under høringen og deltagere der deltog fra Thule, i og med at vi uden med en kritiske deltagelse og ved fremførelse af vores spørgsmål der fremhæve vi med vores respekt til vort eget land og vi retter en tak til det gode samarbejde som har været gennemført i den sag, tak.

Maliinannguaq Markussen Mølgård, IA.

Først vil jeg gerne sige tak for at man i forbindelse med salg af sælskind tænker på at gøre nye tanker, idet vi allerede ved at man i løbet af mange år har lavet nogen informationsfremstød, også i Europa og dermed også brugt en masse penge på det.

Jeg mener at man nu har en eller ved at få disse penge tilbage, idet og jeg håber at samhandelen indenfor Arktis, der må man også tænke på at sælskindstøj passer som påklædning i Arktis og derfor mener jeg at det vil være en relevant handelsvare i Arktis, men jeg har et spørgsmål, idet man mange gange har oplevet at der bliver forklaret, afgivet forklaringer fra medierne, om man ikke vil redegøre for det der er sket efter 1968 og om der er stadigvæk er atomvåben i Thule-området og en del af den debat der har været siden foråret, det bliver nævnt selvom amerikanerne er meget åbne, så er danskerne meget lukkede. Derfor er det værd at vide om man også her fra denne talerstol kan redegøre overfor befolkningen hvorfor man ikke vil undersøge nærmere om det hændelsesforløb der har været efter 1968.

Der er sket mange ting, der er en masse forurening, der har være atommare våben og masse andre ting, som er sket indtil i dag. Der er mange ting vi har været usikker på, gad vide hvordan danskerne vil havde reageret hvis det der er sket indenfor deres land og jeg mener at vi, i forbindelse med Udenrigsministerens tilstedeværelse bør, også når vi sammenligner med franskmændenes sprængningen i Muroroa, få at vide om der er stadigvæk err atomvåben her i Grønland i stedet for, at man ligesom har taget en dobbelt stillingtagen til det, ved at acceptere at der kan være atomvåben i Grønland, samtidig med at man er imod atomsprængningerne i Muroroa.

Og jeg håber at vi får en mere åbent debat i forbindelse med at vi har et Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg, som således også kan tage disse før eller så længe nyhederne er nye og friske, så vil jeg gerne spørge om man virkeligt har taget højde for og sikret sig at Udenrigspolitiske-udvalg kan have en mere åben arbejdsform, således at Landstinget på en hurtigere måde kan blive informeret om det ting der foregår og jeg er også glad for at Udenrigsministeren har fået tid til at komme heroppe på besøg på Grønland.

Kuupik Kleist, IA.

Jeg har et par ting som jeg vil komme ind på, som vi ikke kom ind på i vores første indlæg, først til Arctic Council, som vi nævnte og dennes etablering der har vi starten af støttet denne tanke. Grundet til vores støtte er at otte arktiske stater får mulighed for at kunne samles selvom vi egenlig ikke er en stat, så har vores medindflydelse i forholdende omkring det arktiske forhold blivet større og vi regner med at samerne og de russiske eskimoer kan få medindflydelse i ICC.

Jeg mener at USA=s opførsel under det møde sidste gang for et måneds tid, må vi få os til at fremskynde etableringen. Man bliver efterhånden bange for at Arctic Council kan få en udformning i lighed med for meget påvirkningen fra dyreværnsorganisationerne.

Der blev under dette møde nævnt at man ville have at ICC eller møljøorganisationerne får medindflydelse i den Arctic Council, en af det farene er at man efter norsk forslag, der er det sådan at man ikke kan få debatteret udnyttelse af levende resourser i Arctic Council.

Derfor skal vores indflydelse via Landsstyret og den danske stat, tages op til fornyet overvejelse om vi har mulighed for at støtte fuldt op omkring dette, så længe forholdene er sådan, men om vi ikke skal igennem flere overvejelser, det er jo planen at der i løbet af starten af næste år, så vil Statsministerne og repræsentanterne skrive under sammen, for at danne dette Arctic Council.

Men hvis vi skal tage udgangspunkt i dagens forhold, så har den meget begrænset muligheder for at være til gavn for os.

Det blev også nævnt mulighed for at indgå i udviklingsarbejdet, vores frænder i Rusland har stort behov for at vi kommer med hjælp. Vi har her i Landstinget drøftet muligheden for at yde en hjælp, den har vi ikke realiseret, men nu har vi måske mulighed for at realisere dette ved at vi indgår i samarbejde med staten og jeg skal anbefale, at Landsstyret tager dette i deres overvejelser omkring det videre arbejde.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Jeg siger tak til Landsstyret og formandens svartale og vil blot nævne, at man ved tanken om etablering af et handelsråd, må jeg fremkomme med lidt uddybende bemærkninger, idet vi allerede har startet vores forbindelser til Canada, ved at man også har en forbindelse med Makivik Corporation og de har så startet en forbindelse med Grønlandsfly og Royal Arctic Line har de også forbindelse med, og de har også forbindelse med en eventuel transportaftale med olieselskaber i Nordamerika, således at forhandlingerne pågår stadigvæk.

Og i forbindelse med minedrift, kan man også indgå aftaler der og det er støtteværdigt ved forbindelser i sådanne ting, således at man også på en mere ensartet måde, kan følge det her fra Landstingets side. En anden ting, som er blevet færdigforhandlet i forbindelse med Udenrigsministerens glædelige besøg her, er, at den aftale, der er med Amerika fra 1951 er, at man med deltagelse fra Udenrigsministeriet og embedsmændene her i Hjemmestyret, der har man indgået en aftale om, at det skal undersøges til bunds og den orientering er overgået til Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget her i Landstinget. Udvalget kan bruges til at indhente yderligere oplysninger, og det er rigtigt, når Akulliit Partiiat, Centerpartiet og andre har nævnt, nemlig, at vi skal udbygge handelssamkvemet med Østen, og selvom det ligger så langt væk, bør det ikke afskrække os, vi skal tværtimod udbygge det.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landsstyret har i redegørelsen nævnt, at vores ønske om, at vi bliver orienteret, før der bliver taget vigtige beslutninger, at Danmark gerne vil accepterer. Det er selvfølgelig et vigtigt skridt, men jeg vil ikke undlade at spørge om følgende: hvem, der har magten i dag. Det har været således indtil nu, at vi først bliver orienteret, når tingene er sket, også blot bliver orienteret. Jeg vil gerne spørge, hvad er forskellen på den tidligere gældende orientering, hvis vi har vetoret?

Vi må for det første huske på, at vi ikke har kompetance omkring spørgsmål vedr. udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Og det var det, udenrigsministeren understregede, da han blev interviewet og for det andet må vi huske på, at den danske regering og folketinget på næsten alle områder har meget, meget større magt. Vi ser gang på gang f.eks. i forbindelse med forhandlingerne af bloktilskuddet, og det er jo netop sådan, at 60% af vort lands indtægter bliver givet som tilskud fra folketinget. Så længe de har en så stor magt, så mener jeg, selvom vi vil blive orienteret, før der bliver taget vigtige beslutninger, så vil den nye ordning ikke have nogen effekt, derfor er jeg af den mening, at vi også bør have vetoret i den sammenhæng, i helhed med den ordning, vi har lavet omkring råstofområdet i forhold til den danske regering.

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:

Hr. Lars Emil Johansen, hvis jeg ikke har misforstået noget vedr. mit ordførerindlæg, så har du prøvet på at belære mig om, at kunne skelne tingene fra hinanden, nemlig indenfor samarbejdet med rigsfællesskabet, der har du nemlig peget på mig. Jeg håber, at Lars Emil Johansen i sin redegørelse også siger, at vi grønlændere også selv kan tænke, kan vurderer og selv kan forhandle, jeg håber, at dette forhold gælder for alle os grønlændere. Jeg kan sagtens skelne de forskellige arbejdsopgaver imellem indenfor rigsfællesskabet. Jeg ved godt, vi får en masse hjælp fra Danmark, især når vi har fiskeri- og hvalfangstforhandlinger, og jeg ved, de er meget venlige med deres hjælp og vi har mange ting at takke dem for, men det skal ikke opfattes så mærkeligt, hvis jeg er blevet ophidset i denne her sag, nemlig, amerikanerne har etableret noget uden at spørge grønlænderne først.

Da flyveren faldt i 1968, så blev grønlandske medarbejdere sat til oprydning uden at man gjorde dem opmærksom på farligheden af det. I 1960 havde fangerne i Avannerssuaq bedt om at få en erstatning, man var så ligeglad med det, at selve papiret er blevet væk. Og i forbindelse med nedstyrtningen af flyveren i 1968, der har grønlanderne været med i oprydningen på det farligste sted, uden at man har gjort dem opmærksom på farligheden af det. Og derfor skal det ikke opfattes for at være mærkeligt, når jeg selv som grønlænder, er blevet ophidset over den behandling grønlænderne har fået og jeg er jo folkevalgt og jeg blevet valgt ind i Landstinget, og derfor har jeg min ret til at blive ophidset over sådanne forhold, og derfor kan jeg også fremkomme med kritik overfor Landsstyret.

Med disse bemækninger, og med håbet om, at Thulebeboerne får langt bedre forhold at leve under end de hidtil har haft og med håb om, at Landsstyret får et godt samarbejde og at der kommer en positiv afslutning på hele sagen, for at få forholdene afglattet.

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand, Siumut:

Maliinannguaq Mølgaard Markussen rejste spørgsmålet om, hvorfor det er svært at komme ind på forholdene efter 1968. Det er ikke kun os, Landsstyret som sådan, der har stillet krav, også at få tingene afklaret efter 1968. Men partierne har forskellig holdning til det, der er mange, der vil have, det skal være lukket. Og i dag er der så mange, der også ønsker, at forholdene også efter 1968 bliver undersøgt. Grunden til fra den danske regering er, at grundlaget for placering af atomvåben i Thule, at statsministeren H.C. Hansen har skrevet i et brev, der lyder på,at man tager det til efterretning. Frem til 1968, der har B 52 bomberne overfløjet Thule-området, men efter nedstyrtningen i 1968, der har USA og Danmark indgået en aftale om, at det ikke sker igen. Det er netop på den baggrund, at den danske regering har ment, at der ikke er nogen grund til at undersøge forholdene, fordi der heller ikke engang er grund til ikke at tro på USA, hvad det angår.

Man mener, at man ikke har nogen grund til, at tvivle på USA=s troværdighed. Som Jonathan Motzfeldt var inde på, så har vi indgået en aftale med den danske regering, at man nedsætter et udvalg, der skal undersøge forsvarsaftalen fra 1951, og under vores sidste møde i Forsvarsministeriet, blev vi enige om, at det er det stående udvalg og at det skal besættes med cheferne i Udenrigsministeriet og grønlandske embedsmænd. Dette stående udvalg skal kunne undersøge ethvert spørgsmål indenfor sikkerhedpolitisk område fra før også i dag, derfor har vi fra Landsstyret vurderet, at det er et skridt fremad.

Der har vi jo via den vej mulighed for at få orientering om, hvad der sker. Jeg skal også understrege, at jeg tror på den danske regering, at den har viljen til at man overholder atompolitik. Og at man er uenig med den fremgangsmåde H.C. Hansen har gjort for mange år siden. Jeg ser, at den nuværende regering har vilje til at have et åbent forhold til Grønland.

Til det andet spørgsmål, har man sikret, at man kan orientere om alle forhold i udvalget. Og jeg er næsten sikker på, at vi kan få al den orientering om de forskellige spørgsmål, som vi ønsker. Men dette udvalg, som vores embedsmænd vil være medlemmer af, der har vi mulighed for at checke de oplysninger, om det nu også er fyldstgørende. Og ved vor repræsentantskab i DUPIs repræsentantskab, ved at få et medlem der, der vil vi også via den vej få flere oplysninger.

Nu kan vi selv indhente de oplyninger og checke dem, om de er pålidelige. Jeg mener, at den stade, vi har opnået giver gode forhåbninger om fremtiden. Jeg skal ikke komme nærmere ind på Arctic Council. Jeg mener, at Kuupik Kleist er betænkelig ved etablering af dette råd p.g.a. amerikanernes holdning fra den sidste dag ved det sidste møde. Jeg kan endvidere orientere om, at der bliver et Arctic Council i begyndelsen af 1996. Og jeg håber, at arktiske oprindelige folks NGOerne vil have større indflydelse end Miljø- og Dyreværnssorganisationerne.

Jeg regner med, at dette spørgsmål bliver debatteret i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisksudvalget.

Jonathan Motzfeldt understregede, at vi har brug for et handelsråd, det vil jeg gerne tage til efterretning og i forbindelse med etablering af handels- politiskråd, vil vi tage det op og såfremt vi havde ønsket at have lidt mere tid til at vurdere alle de ting, det der er sket. Eksport af skindprodukter til Østen, der vil vi også undersøge mulighederne, da vi har gode forhåbninger om det.

Johan Lund Olsen spurgte, hvor magten ligger. Dertil vil jeg gerne sige, at jeg har lidt svært ved at forstå ordet magt i flere sammenhænge. Hvis man etablerer et tillidsforhold, behøver man ikke at bruge ordet magt. Jeg mener, at vi har indgået en aftale med Danmark om, at såfremt Grønland bliver berørt af Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspoliske situation, uden først at blive orienteret og talt med Grønland om det. Hvis vi ikke er i stand til at få Danmark til at indgå en aftale, så må vi da være meget svage. Hvorfor skulle vi ikke kunne forhindre Danmark i at tage en beslutning, der berører forholdene i Grønland på en negativ måde. Jeg mener, at vi har behov for det.

Der blev også sat spørgsmålstegn ved vetoret, lad os nu lige give tingene til at udvikle sig, i stedet for på forhånd bare at sige, at det ikke vil hjælpe noget. Jeg kan også oplyse, at Inuit Ataqatigiit også har været skeptiske overfor etablering af Hjemmestyret, men det har da vist sig at være bæredygtigt, og lad os nu lige få tid til at få vurderet tingene, men jeg skal utvetydigt sige, lovgivningsmagten ligger i det danske folketing i henhold til grundloven, men vi har selvfølgelig mulighed for at indgå dialog og prøve på at påvirke regeringen, når de skal tage beslutning om forhold, der vedr. Grønland.

Jeg beklager, i min iver for at redegøre for rigsfællesskabet,at jeg fik belært Karl Lyberth, det var ikke min mening at belære dig jeg har blot redegjort overfor dig, at rigsfællesskabet ikke kører dårligt, jeg præciserer, at rigsfællesskabet går godt i alle mulige andre sammenhænge, det er kun vedr. Thule, det er gået dårligt. Jeg kan selvfølgelig måske også personligt tænke, at hvis man kunne belære det grønlandske samfund om taktik vil det ikke være til skade.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Vi skal fra Atassuts side med glæde klart udtale, at Landsstyreformandens redegørelse m.h.t. udenrigspolitikken og sikkerhedspolitikken, at de tiltag man har opnået er et stort skridt fremad, vi må også sige, det er også meget vigtigt og glædeligt, ligesom Landsstyreformanden udtaler, at vi med den gode placering, vi i dag har fået og den oplysningsret, vi har fået den påvirkningsret, vi har fået, før der bliver taget beslutninger, det er en meget god placering, lad os udnytte det. Jeg har 2 grunde til at tale videre.

For det første omkring Kangerlussuaq og Pituffik, det er to amerikanske baser, forskellen var, at Kangerlussuaq blev brugt som forsyningssted, til at forsyne radarstationer og DYE- stationerne i indlandsisen. Det er et baseområde, hvor der ikke var decideret militæranlæg. Det, som vi har brugt, det er, at vi kan bruge denne undersøgelse som et udgangspunkt til at Landsstyret og Avannerssup Kommunia kan fremsætte krav om erstatning til de grønlandske fangere, der har været med i oprydningen. Hvilket også er sket med den danske regerings billigelse, det er det, vi skal være meget påpasselige med, at det er noget, der kan løses via forhandlingens vej. Man kan have forskellige meninger om, hvor der skal forhandles, hvilket der også kan regnes med. Vi ved allesammen, at basens placering som et militærområde, er noget der virkelig bliver værdsat, man må også regne med, at den vil blive brugt som sådan i mange år frem. Vi må også lige tænke på, at hvis der sker noget farefuldt i verden og som kan køre, at Pituffik gennemgang af civilpersoner, den kan blive stoppet. Jeg håber selvfølgelig, at det ikke bliver til virkelighed.

M.h.t. det andet spørgsmål, at man har bestræbelser på at få Nunavut-aftalen, for jeg mener, vi har en forpligtelse til at gøre det, så er det et spørgsmål, som ikke blev besvaret her, det er, at hvis vi skal få etableret et godt samarbejde og hvis det skal fortsætte, kan man så få en ordning, ligesom den i Bruxelles, ambassadørordningen. Det er selvfølgelig godt, men vi skal lave det i samarbejde med Rigsfællesskabet og Regeringen, og det kan måske også bane vejen for et Udenrigshandel mellem Nordamerika og deres mål og vi kan bruge hjælpen til at få erfaringer til at virkeliggøre det og jeg håber, at man kan komme til det i fremtiden.

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:

Ja, til Hr. Lars Emil Johansen vi har ikke noget utvetydigheder imellem os. Jeg siger tak, hvis du vil belære mig om taktik.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

M.h.t. den sidste ordfører, d.v.s. Atassuts ordfører, så er Inuit Ataqatigiit enige i, at man i sammenhænge, der er udenfor Rigsfællesskabet, at man kan give egne erfaringer videre til tiltag og at man derigennem kan få noget fra udlandet, det er i sådanne sammenhænge, man kan bruge til videreudvikling af Grønland samt at man følger med i det arbejde, vi er glade for at man har kunnet opnå det ønske.

M.h.t. Landsstyreformandens udtalelser i sit sidste indlæg, at Inuit Ataqatigiits mening omkring Hjemmestyrets indførelse, der skal vi lige udtale, at det er korrekt, og at man bliver træt af denne her gentagelse, der er sket for 20 år siden og vi snakker om udenrigspolitik og det harmonerer ikke rigtigt med det udsagn, der blev fremført. Og vores arbejde i den stade, hvor Hjemmestyret er nået til, man har oprettet Udenrigs- og Sikkerhedpolitik, det har Inuit Ataqatigiit været medvirkende til. Ifølge det vi har forstået, prøver man på, at få nogle grønlændere til at føle sig mindreværdige. Og vedr. den udtalelse, der blev fremført af Inuit Ataqatigiit, er det på baggrund af rigsfællesskabets ånd, at det blev udlagt sådan.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand, Siumut:

Til Peter Ostermanns spørgsmål, kan jeg nævne, at vi i Landsstyret nok skal tænke på det, og det samarbejde, vi er ved at planlægge med Nordvestterritorriet eller Nunavut, om det videre arbejde kan fortsætte med det.

Til Tuusi skal jeg sige, at vi ikke bliver ved med at vende tilbage til noget, der er sket for 20 år siden, vi har snakket om det 2 gange her i løbet af i år. Det kan godt være, at essensen af punktet kommer i samfundet på en meget stærkere måde. Og til Johan Lund Olsens bemærkninger om, at det ikke vil have en større effekt, der kan jeg blot nævne, at jeg er fuldstændig uenig med ham og minder mig blot om dengang Inuit Ataqatigiit ikke troede på indførelsen af Hjemmestyret, og derfor er jeg heller aldrig enige i udtalelser, som betyder, at man ikke tror på fremtiden og jeg er overbevist om, at der ikke er nogle ting, vi er uenige om i forbindelse med udenrigspolitikken.

Grønlands Landsting

Torsdag den 12. oktober 1995 kl. 13.00.

Dagsordenens punkt 8.

Udenrigspolitisk redegørelse.

- Redegørelse om Thule Air Base.

(Landsstyreformanden og Kuupik Kleist)