Grønlands Landsting

Dagsordenens punkt 26 og 27.

Landstingets udtalelse til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet og

Forslag til Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljø.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø).

(2. behandling)

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Det er punkt 26 og 27. De bliver taget under ét, og Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø fremlægger. Jeg skal bede Ole Lynge om at lede mødet.

Mødeleder: Ole Lynge

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Hidtil gældende lovgivning for havmiljøet foresloges på FM I 1994 afløst af to nye sæt lovgivnin­ger: Lands­tingsfor­ordning om beskyttelse af Hav­miljøet, der forventes ikraftsat indenfor tre sømi­le­grænsen; d.v.s. det grønlandske søterritorium, og den danske Lov om beskyttelse af Havmiljøet, der forventes ikraft­sat ved anord­ning udenfor tre sømi­le­grænsen.

Under 2. behandlingen fremkom indsigelser mod de stram­mere bestemmelser for bortskaffelse af affald på ha­vet, hvorfor såvel forslag som udkast ud­sattes til nær­væren­de sam­ling.

Der har efterfølgende været afholdt møder med relevante organisatio­ner og selskaber. Disse udtrykte enighed i begge de foreslåede lov­giv­ninger, idet der dog i rela­tion til bekendtgørel­sen om udtøm­ning af affald fra skibe m.v., der på­tænktes at træde i kraft samtidig med anordnin­gen, rejstes ønske om en overgangsord­ning. Problemet syntes at omfatte de mindre fartø­jer, der opholder sig mellem tre og tolv sømil, hvor kun ud­tømning af findelt affald var fore­slået tilladt, og hvor man ikke rea­listisk kan forlange en omgående installa­tion af nød­vendige facili­teter til opfyldelse af lovgiv­ningens krav.

Det er nu i anordningen foreslået, at bekendt­gørelsen omhandlende affald først ikraftsættes 1. januar 1997, hvilket skulle give tid til nødvendige ændringer på skibene.

Det forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet, der nu forelægges, er identisk med for­slaget, der blev 1. behandlet under FM I 1994 bortset fra ikraftsættelsesdatoen. Anordningen er ændret såle­des, at de skærpede regler om udsmidning af affald først ikraftsæt­tes 1. januar 1997, ligesom også ikraft­trædel­sesdatoen naturligt er ændret.

På affaldsområdet vil tilstanden fra 1. januar 1995, hvor begge havlovgivninger foreslås ikraftsat, såle­des være et forbud mod udsmidning af enhver form for affald indenfor tre sømil, idet dog udtømning af frisk fisk er tilladt, medens der ikke er forbud mod udsmid­ning af affald udenfor tre sømil. Først fra 1. januar 1997 bliver der krav til findeling af affaldet mellem 3 og 12 sømil.

Idet der henvises til forslagets og udkastets fyldige be­mærkninger, skal jeg på Landsstyrets vegne foreslå, at for­slag til lands­tingsfor­ordning om beskyttelse af havmil­jøet og Landstingets udtalelse til udkast til anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet behandles i miljøudvalget inden 3. behand­ling af forslaget og inden udtalelse om udkast til anordning.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Efter 1. behandlingen af forordningsforslaget, som vedrører be­skyttelsen af havmiljøet mod forurening, er der foretaget en omfattende høringsrunde. Dette er også helt naturligt.

Fiskerierhvervets organisationer er blevet hørt før 2. be­handlingen af nærværende forordnings­forslag.

Et af de punkter, hvor der skal findes en løsning i forbindelse med anden behandlin­gen, er at skabe en mulighed for en overgangs­ordning, således at fartøjerne får den fornødne tid til at installere de lovpålagte anlæg.

Da installationerne af disse anlæg på skibe er udgifts­krævende, og da det er nødvendigt at foretage de for­nødne vurderinger og foretage finansiering af disse anlæg, tilslutter vi os fra os SIUMUT's side, at for­ordningen (her må menes lovgivningen) kommer til at virke i sin fulde udstrækning fra den 1. januar 1994 (her må menes 1997).

Der er dog flere punkter, som vi er nødt til at vende tilbage til i forbindelse med danskernes lovgivnings­arbejde omkring be­skyttelse af havmiljøet, bland andet paradokset om forbud mod at smide affald ud i havet indenfor 3 sømile grænsen, men hvor der udenfor 3 sømile grænsen godt kan smides affald ud i havet. Det er vel ting, som andre også har bemærket.

Vi skal i forbindelse med vores lovgivningsarbejde følge og tage udgangspunkt i internationale aftaler, som danskerne har indgået, og forordningsforslaget tager da også udgangspunkt i nye be­stemmelser, som vedrører udtømning af olie i havet.

Vi skal henstille, at der inden 3. behandlingen af forordnings­forslaget foretages en afsluttende afdæk­ning af eventuelle problemstillinger, der måtte være i Mil­jøudvalget.

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Fra Atassut og Issittup Partiia skal vi understrege, at Atassut og Issittup Partiia påpegede visse dele af forslagene, som vi mente først bør reguleres, da man til Landstingets forårssamling kom med forslag om at erstatte den gældende lovgivning om beskyttelse af havmiljøet med to nye love. Og da dette blev gjort tilfredsstillende, havde vi ellers ikke flere betænke­ligheder ved at tiltræde lovforslagene.

Da der under Landstingets behandling af sagen dukkede indsigelser op mod forslagets godkendelse, blev 2. behandlingen af forslagene standset, som Landsstyremed­lemmet for Miljø anfører i sin fore­læggelse.

Nu har Landsstyremedlemmet rettet op på sine betydelige fejlta­gelser, der bevirkede standsningen af 2. behand­lingen.

Atassut og Issittup Partiia er derfor tilfredse med, at man nu har afholdt møder med sammenslutningerne og interesseorganisationer­ne, og at parterne har indgået aftaler om det nødvendige.

På denne baggrund tiltræder Atassut og Issittup

Partii­a, at loven og forordningen bliver vedtaget til ikraft­trædelse pr. 1. januar 1995.

Vi er ligeledes enige i, at forslagene inden 3. behand­lingen går til behandling i miljøudvalget.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Allerede da miljølovgivningen var til debat under punkt 71 ved Landstingets efterårssamling i 1992, udtalte IA, at behovet for tilpasning af vores lovgivning om be­skyttelse af havmiljøet til den gældende lovgivning på internationalt plan var tiltrængt.

Allerede under den omtalte debat påpegede vi nødven­digheden af, at diverse rederier og luftfartsselskaber hurtigst blev gjort bekendt med konsekvenserne for disse af et muligt lovgivnings­initiativ på området.

Som bekendt blev debatten under Landstingets vintersam­ling 1994 vedrørende dette emne stoppet midt under forslagenes 2.  behandling.

Denne afbrydelse fandt Landstinget nødvendig, bl.a. fordi IA's opfordring fra efterårssamlingen 1992 om på et så tidligt tidspunkt som muligt under forbe­redelsen af ikraftsættelsen af den danske lov samt fremlæggelse af forordningsfor­slaget at underrette de direkte in­volverede erhverv om planerne ikke blev løst for Lands­tinget på en tilfredsstillende vis.

Til nærværende fortsættelse af 2. behandlingen af begge forslag konstaterer vi, at direktoratet har været i kontakt med de relevante instanser, som direkte berøres af begge forslag.

Lad det derfor være os tilladt at opfordre miljødirek­toratet til at fortsætte dette samarbejde med de rele­vante instanser i bestræbelser på at finde frem til de bedste og til de hjemlige forhold mest egnede løsninger for bortafskaffelse af affald til havs.

Nu er der gået 2 år, siden tanker om vor egen havmil­jølovgivning første gang blev luftet her i salen.

I den mellemliggende periode er der sagt mangt og meget, nu må vi koncentrere os om havet.

Med disse bemærkninger støtter vi tanken om, at for­slagene med partiernes bemærkninger bliver behandlet i miljøudvalget inden disses overgang til tredje og afsluttende behandling.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiaat:

Det er vanskeligt at gennemskue, hvorvidt Landsstyrets forslag om indførelse af de nye havmiljøregler er udtryk for en ægte bekymring omkring havmiljøet, eller om der blot er tale om et ønske om, at Grønland i omverdenens øjne skal fremstå som et "pænt" land.

Lad mig erindre om, at den forurening med urenset spildevand, toiletaffald med videre, der foregår fra land, er mange gange større end den forurening, der foregår fra skibe.

Nu skal der ikke opstå det indtryk her i salen, at Akulliit Partiiat er modstander af bestræbelserne på at holde havet rent omkring Grønland. Vi ønsker at be­skytte både naturen og miljøet.

Fra Landsstyrets side har man nu ændret forslagene, således at indførelsen af forbud mod udtømning af affald i området mellem 3 og 12 sømil fra kysten først indføres fra den 1. januar 1997. Det kan ved første øjekast se ud som en fornuftig overgangsord­ning, men er det næppe.

Det er indenfor søfart ikke noget ukendt begreb, at man anvender køllægnings­datoen som skæringsdag for for­skellige be­stemmelsers gyldighed for det pågældende skib.

Dette er i særlig grad tilfældet, når de pågældende bestemmel­ser - hvis de skulle gennemføres i fuldt omfang - ville medføre gennem­gribende konstruktions­mæssige ændringer af det pågældende skib.

Vort forslag går derfor på, at man i miljøudvalget atter engang overvejer følgende formulering omkring ikrafts­ættelsen: "For så vidt angår bestemmelser, der kræver konstruktionsmæssige ændringer i skibene, såsom instal­lation af affaldskværne og lukkede containere til opbevaring af affald, er disse gældende for skibe, der er køllagt på eller efter anordningens/landstings­for­ordningens ikrafttræden".

Dermed vil man tilgodese de sikkerhedsmæssige, økonomi­ske og konstruktions­mæssige forhold, der hersker på de grønlandske fartøjer, og man vil samtidig sikre, at bestemmelserne bliver opfyldt i takt med udskiftningen af den grønlandske flåde.

Med disse ord skal jeg anbefale forslagenes overgang til behandling i Landstingets miljøudvalg med henblik på fore­læggelse til 3. be­handlingen her i tinget.

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Jeg takker for partiernes indlæg, hvor flertallet går ind for forslagene i deres foreliggende form og over­gangsperioden, som foreslås.

Men jeg vil lige sige, at man i relation til mil­jø fra politiske hold i Grønland tilstræber at fremstå som et land med fiskerierhverv, og derfor skal anvende alle mulige midler for at holde vort hav rent. Det er det, som vi lever af. Så vore be­stemmelser bør ikrafts­ættes så hurtigt som muligt.

I den almindelige dialog, i høringer, møder og f.eks. udtalelser fra fiskere og fangere og efter Siumut's ordførers indlæg, så er det ikke nok, at man ikke smider affald ud indenfor 3 sømile grænsen. Hvis det er et krav, så må dette udbygges således, at det også kommer til at gælde udenfor 3 sømile grænsen.

Jeg skal lige præcisere, at udenfor 3 sømile grænsen er en ordning begrænset af internationale aftaler, hvilket også fremførtes under 1. behand­lingen. Derfor har det danske folketing nogle begrænsninger vedrørende for­pligtende bestemmel­ser udenfor 3 sømile grænsen.

I disse år må man af hensyn til de skibe, der sejler udenfor 3 sømile grænsen, også forstærke vores lov­givning på dette område. Den lovgivning, som vi frem­lægger her, har som udgangspunkt at kunne opfylde inter­natio­na­le aftaler.

Med hensyn til IA's ordfører skal jeg anføre, at man har haft for­handlinger med staten omkring dette som et krav fra Landsstyrets side. Disse forhandlinger har kostet både tid og ressour­cer og aftalen kunne ikke gennemføres i 1993.

Den danske havmil­jølov­givning blev først færdiggjort ved årsskiftet. Dt var det, man ventede på. Fastsættel­sen af tidspunktet kunne ikke være ander­ledes.

Selvfølgelig har man ønsket, at de rejste punkter skulle debatteres mere indgående med organisationerne, og det har vi gjort fra Landsstyrets side, idet vi dengang ikke havde nogen grund til at haste lovgiv­ningen igen­nem. Hvis man ønsker en debat, så vil vi gerne give mulighed derfor med organisationerne og interesseor­ganisatio­ner.

Bemærkningerne fremlagt fra APK og KNAPK har været meget forskellige. Akulliit Partiiat fremsætter næsten enslydende forslag som APK. Det vil indebære, at man ikke påfører økonomi­ske byrder ved almindelig drift af fiskefartøjer og skibe og ikke sætter havmil­jøet i højsædet.

Jeg ville have fundet det bedre, hvis man i overgang­perio­den undersøgte omkostningerne ved ny teknolo­gi, som vil stille nogle krav til rederi­er­ne. Vi bør først se på de økonomiske krav og undersøge hvilke finan­si­erings­muligheder, der kan komme på tale; dog ikke sådan at det skal være tilladt at kunne forurene til evig tid.

Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at sige tak for, at man synes at være enige i det foreslåede gæl­dende fra 1995. Det er sådan, mil­jøpolitikken må være.

I en overgangsperiode indtil 1997 må man diskutere for­holdene og søge løsningsmodeller. Vi lover fra Lands­styret side, at vi undersøger nogle løsnings­modeller og ønsker, at miljøudvalget i sin undersøgelse ser på relationerne til Marpol- og Londonkonventionen til sikring af, at vores lovgivning er tilpasset disse. Det er miljøudvalgets opgave. TAK.

Josef Motzfeldt, ordfører for IA:

Vi er kommet med et hjertesuk om, at der er gået lang tid. Den høring, der foregik i 1992, var ikke hensigts­mæssig. Men vi har kunnet acceptere og godkendee dette allerede i vinter.

Efter at AP var fuldt ud enige under 1. behand­lingen, og så fremsætter indsigelser ved 2. behand­lingen, må vi komme med et hjertesuk, når det har betegnelsen parti­arbejde og som parti i Landstinget.

Partiernes meldinger må sikres, at partiarbejdet ikke sker ud fra enkeltpersoner, som har interesse i sagen. Det er det vigtig­ste, som vi vil sige.

De ting som Siumut's ordfører påpeger, og AP's ønske om at køllæg­ningsdatoen bliver en skæringsdag og hvordan er et oplagt emne til miljøudvalget. Man må vurdere alle disse ting i mil­jøudval­get inden 3. be­handlingen.

Hans Pavie Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg har ellers markeret mig før Tuusi udtalte sig.

Det fremsatte fra landsstyremedlemmets side kan vi godkende fra AP, men vi vil lige redegøre hvorfor, altså hvilken baggrund vi har for en sådan fremlæggel­se.

Det som vi taler om her er skibe, der ikke er størrel­ses­bestemt, nogle er store, og nogle er små.

Baggrunden for, at vi fremsætter et sådant forslag, er, at vi med hensyn til konstruktion af skibene på det tekniske område ikke har nogen klarhed over, om en sådan installation af affaldskværne kan være mulig i alle far­tøjer.

Hvis vi vedtager en lovgivning eller forordning, som vi også sagde det under 2. behandlingen, må man se på, om vi kan løse de tekniske problemer.

Derfor er det også i orden fra AP's side, at man indtil 1. januar 1997 har en overgangsperiode, som der blev foreslået, det kan vi gå ind for. Man må indtil denne dato få afklaret de tekniske og økonomiske forhold, som landsstyremed­lemmet sagde, og bruge tiden til under­søgelser.

Det tekniske område er meget vigtigt, og er spørgs­målet, om man kan tiltræde lovgivningen, er det er netop det, som vi allerede dengang har påpeget, som et oplagt emne til undersøgelse.

Josef Motzfeldt's udtalelse kan vi ikke rigtigt for­stå. Under 1. be­handlingen af forslaget og ud fra bemærk­ninger fra AP så stoppede man 2. behandlingen, fordi vi efter 1. behandlingen har forstået, at man gav Lands­tinget ukorrekte op­lysninger. Det er på baggrund heraf, at vi ønsker, at der sker en ny vurdering.

Dengang sagde vi ikke, at vi var imod, men at da man ikke havde indhentet høringer fra de berørte organisa­tio­ner, ønskede vi, at man hørte disse.

Det blev sagt, at APK og KNAPK har fremsat helt for­skellige forslag, og det er heller ikke med i for­ord­ningen, at der er tale om for­skellige skibe, som de 2 interesseorganisatio­ner står for. Størrel­sesfor­skellen på deres skibe sætter også spørgsmålstegn ved, hvordan man kan installere det foreslåede rent tek­nisk.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Da denne sag blev stoppet i foråret, har man ikke blot ladet den ligge. Man har fulgt op på de rejste pro­blemer også fra Landsstyreområdets side. Man har under­søgt nogle muligheder for at klare problemerne. Som formand for miljøudvalget har jeg modtaget oplys­ninger herom. Man kan være forundret over noget af debatten.

Derfor med hensyn til indenfor 3 sømil og udenfor 3 sømil og indtil 12 sømil og affaldet, der flyder imel­lem disse grænser. Hvilke ting der ikke skal være der, det kan være meget vanskeligt at vurdere.

Når man tænker på alle disse ting, så må man have nogle udgangs­punkter som en forordning, der starter arbejdet. Så kan vi henholde os til denne forordning ved vores start af arbejdet. Det er ikke det, at man er uenige om, men at man fra 3 sømil til 12 sømil har nogle for­skellige bestemmelser.

Vi har nogle faste kommunale bestemmelser, det kan tages op på et senere tidspunkt og behandles.

Men på fiskeriområdet og hvis vi skal sige noget kor­rekt i vores forelæggelse, så skal det altid være sådan, at vores fisk bliver fanget i det reneste hav. Hvis vi skal tage ud­gangspunkt i dette, så skal vi også have nogle bestemmelser for de inter­nationale brugere som ud­gangspunkt.

Pavia Nielsen, Siumut:

Pr. 1. januar 1995 så er det forbudt at smide hvilket som helst affald.

I henhold til forelæggelsesnotatet og til mødet i miljøudvalget bør man sætte nogle overvejelser i gang omkring de store problemer ved­rørende sælspæk, fordi det bliver blot smidt ud i havet, fordi der er mange grønlændere, som blot smider spækket. Hvis det skulle samles og smides på land, så kan man forestille sig fedtet, som vil afgives både til affald, sten og stran­den.

Det bliver nogle ting, som også skal medtages i under­søgelsen. Det blev også sagt, at man til enhver tid kan smide frisk fiskeaffald, også fordi fiskein­dustrien blot smider fiskeaffaldet på isen, hvor f.eks. hellefi­skaffald blot synker i om foråret. Det er noget, der giver problemer for fiskeriet om sommeren. Jeg ønsker, at man medtager alle disse ting til vurdering i mil­jøudvalget.

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Jeg siger tak til partiordførerne for, at de har udvist vilje til at medvirke ved denne lovgivning og til en overgangs­periode selv­følgelig med de tekniske løs­nin­ger, som ikke skal debatteres hér men i et andet forum. Teknikken anvendes i mange forskellige lande, vi skal blot arbejde på at denne bliver rea­liseret hér.

Jeg mener vedrørende Pavia Nielsens forslag, at selv­følgelig er det nærliggende at komme ind på mange forskellige ting. Men her er der tale om affald, som smides ud fra skibe, og forordningsforslaget går mod dette. Jeg mener, at fiskeindustri­ernes væremåde har vi diskuteret nok under 1. behandlingen, hvor det dengang fremførtes, at man i løbet 3 år så vidt muligt skul­le undgå sådanne affaldsbortskaffelser. Det er vi allerede gået i gang med i dag, hvor man på enkelte fiskefabrik­ker fabrikerer fiskemel af reje­skaller.

Med disse bemærkninger vil jeg forslå, at vi går over til afstemningen.

Mødeleder:

Vi går så over til afstemningen.

Først proceduren, der er forskellig for punkt 26 og 27.

Punkt 26 er Landstingets udtalelse til udkast til anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet.

Punkt 27 er Forslag til Landstingsforordning om be­skyttelse af havmiljøet.

Man tager stilling til punkt 26 i forbindelse med 3. be­handlingen af punkt 27.

Derfor skal vi stemme om punkt 27: Forslag til Lands­stingsforordning af lov om beskyttelse af havmiljøet.

Ud fra partiordførernes indlæg ønsker man, at det først bliver behandlet i miljøudvalget forinden 3. behand­lingen.

AP fremsatte et forslag, og jeg foreslår, at det vur­deres under udvalgsarbejdet. Det vil være hen­sigts­mæssigt, fordi det er et ændringsfor­slag.

Samtlige partier ønsker, at forslaget behandles i Miljøudvalget inden 3. behandling. I henhold til for­retningsordenen skal jeg spørge om, hvem der stemmer

for, at Forslag til Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet videresendes til miljøudvalget før dets 3. behandling? Dem, der stemmer for, bedes rejse sig.

23. Det vil sige samtlige tilstedeværende.