dagsordenens punkt 19-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender:
Vi skal fremlægge ændringsforslag til forslag til
landstingslov om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v.
I forelæggelsesnotatet til 1. behandlingen af
forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.m.,
meddelte jeg, at landsstyret overvejede at fremkomme med ændringsforslag
således, at også bestemmelser om revisionen af Landskassens regnskab fik plads
i denne lov. Det var der tilslutning til fra alle Landstingets partier.
Ændringsforslaget foreligger nu og er omdelt til
Landstingets medlemmer. Tre nye paragraffer 5, 6 og 7 samt et nyt afsnit om
revisionen under "lovens almindelige bemærkninger" foreslås indføjet.
De nye bestemmelser fastslår for det første, at Landstinget skal vælge en
statsautoriseret revisor til at foretage finansiel revision af Landskassens
årsregnskab. Dernæst at revisor skal følge god revisionsskik og efterkomme de
krav om revisionen, som Landstinget stiller, blot de ikke er lovstridige eller
strider mod føromtalte revisionsskik. Og endelig fastslåes det, at landsstyret
forpligter sig til at udlevere alle de oplysninger, revisor måtte finde
nødvendig til at kunne vurdere regnskabet.
Ændringsforslaget vil således ikke komme til at
adskille sig indholdsmæssigt fra revisionsbestemmelserne i den gamle landsrådsvedtægt
for Grønlands landskasses kasse- og regnskabsvæsen fra 1974. Dog klargører ændringsforslaget,
at der i loven er tale om finansiel revision. Hermed menes, at revisor på
baggrund af sine undersøgelser fremkommer med en erklæring om, hvorvidt
landskassens regnskab som helhed eller er retvisende eller ej. Det er helt i
overensstemmelser med den aftale som hjemmestyret i dag har med Schøbel &
Marholt.
Undersøgelser af, om administrationen har handlet
økonomisk hensigtmæssigt under opfyldelsen af givne opgaver, det der kaldes
"forvaltningsrevision", er således ikke omfattet af lovforslaget.
Denne særlige form for revision kan imidlertid altid efter behov igangsættes
på udvalgte områder af Landstinget og landsstyret. I den af landsstyret
vedtagne rammeinstruks for den Interne Revision ved Grønlands Hjemmestyre er
intern revision bl. a. tiltænkt denne opgave i samarbejde med ekstern revision.
Med vedtagelsen af det foreliggende forslag med
ændringsforslag finder landsstyret, at der opnåes et tidssvarende lovgrundlag
for Hjemmestyrets regnskabsvæsen og revision af Landskassens regnskab.
Med disse bemærkninger skal jeg hermed forelægge ændringsforslaget
til Landstingets velvillige behandling.
Qaerngaq Nielsen, ordfører for Siumut:
På Siumutgruppens vegne skal jeg blot meddele, at
vi fuldtud kan acceptere de foreliggende lovforslag om Grønlands Hjemmestyres
regnskabsvæsen med det af landsstyret foreslåede ændringer.
De tre nye paragraffer om revision af
landskassens regnskab sikrer efter vor mening, at vi nu får et
tidssvarende lovgrundlag omfattende
både hjemmestyrets regnskabsvæsen og revision af dette.
Med disse bemærkninger skal jeg på Siumuts
gruppens vegne anbefale, at de forslåede ændringer indføjes i lovforslaget om
Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.m. og at lovforslaget overgår til 3.
behandling i den foreliggende form.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Vore bemærkninger er ligeledes udfærdiget sammen
med IP og ganske kort.
Vi har under 1. behandling af lovforslaget
godkendt forslaget i den daværende form. Den varslede ændringsforslag eller
tilføjelse under 2. behandling er kun en følge af en del af revisionsudvalgets
arbejde.
Derfor skal vi godkende tilføjelse af
paragrafferne 5, 6 og 7 og vil stemme for, at forslaget går videre i sin
nuværende form til 3. behandling.
Inden vi går over til næste partiordfører, da vil
jeg meddele, at vi skal til afstemning efter partiernes ordførere.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Ja, vi vil også uden yderligere bemærkninger
godkende ændringsforslaget omkring regnskabsvæsen, dvs. 3 punkter. Dem går vi
ind for og går også ind for, at den overgår til 3. behandling i sin
foreliggende form.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Uden yderligere kommentarer støtter vi de
varslede ændringsforslag til forslaget til landstingslov om Grønlands
Hjemmestyres regnskabsvæsen m.m. og skal anbefale, at lovforslaget sammen med
ændringsforslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Mødeleder:
Ja. Der er ikke flere der har bedt om ordet og
med hensyn til, at samtlige partier går ind for de tre ændringsforslag vil jeg
derfor bede dem der går ind for, at den overgår til 3. behandling i sin
foreliggende form om at rejse sig. Samtlige tilstedeværende, 26 ialt, har
godkendt, at lovforslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.
Vi går over til næste dagsordenspunkt.
Det er dagsordenspunkt 28: Forslag til
landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af
tobaksvarer. Det er 2. behandling.
Punktet sluttet.