Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 16-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 1. november 1994, kl.

 

Dagsordenspunkt 16.

 

Forslag til landstingsfinanslov for 1995.

(Finansudvalgets formand)

3. behandling.

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen:

Mødet fortsætter og vi går videre til næste dagsordens­punkt og det er dags­ordenspunkt 16, forslag til lands­tingsfinanslov for 1995. Det er tredje behandling og det er finansudvalgets formand, der skal frem-lægge en betænkning, Peter Grønvold Samuelsen. Værsågod.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for finansud­valget:

Finansudvalgets betænkning til Landstingets 3. be­handling af forslag til landstings­finanslov for 1995 samt bud­getover­slag­såre­ne 1996 - 1998.

 

Jeg skal bede om at man lægger mærke til at man i betænkningen har fremkommet med en rettelse, og den vil jeg også forelægge, når vi når dertil.

Udvalget har følgende med­lemmer :

Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen (formand), Siumut

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge (næstform.), Inuit Ataqati­giit

­Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut

Landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut

Landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atassut og endelig Knud Søren-sen, Atassut har deltaget som suppleant fra den 25. oktober.

 

Betænkningen omfatter :

1.    Indledning

2.    Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995

3.    Finansudvalget ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995

4.    Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstan­mærkninger for         1995

5.    Henstillinger fra Finansudvalget

6.    Revideret oversigt over landskassens økonomi

7.    Bilag 1 og 2, samt budgetbidrag vedr. ændringsforslag.

 

1.    Indledning.

Lands­tinget havde torsdag den 27. oktober 1994 2. behandling af for-slag til lands­tingsfinanslov for 1995 samt budgetover­slagsårene 1996- 98.

 

Finansudvalget har efterfølgende modtaget yderligere ændrings­forslag fra landsstyret; Finansudvalgets be­mærkninger og indstillinger hertil fremgår af afsnit 2 og 3 i betænkningen.

 

I Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen var medtaget bl.a. 9 henstillinger. Udvalget har sammen med landsstyrets nye ændringsfor­slag til finanslovsforslaget også modtaget lands­styrets bemærkninger til disse henstillinger. På denne baggrund har udvalget med glæde konstateret, at nogle af henstillingerne eller udvalgets udtalelser iøvrigt er blevet udmøntet i konkre­te æn­dringsforslag. I nogle tilfælde har Finansud­valget påny fundet anledning til at medtage henstillinger vedrørerne emner nævnt i betænkningen til 2. behandlingen.

 

Der tænkes her på ønsket om afsættelse af større be­villinger til jagtbetjente og til efter- og videreuddan­nelsesaktiviteter inden for sundhedsvæsenet fra 1996. Finansudvalget imødeser, at disse aktivite­ter inddrages i landsstyrets arbejde med forslag til finanslov for 1996.

 

Og så er det en ændring af ordlyden på side 2, tredje sidste afsnit.

 

Herudover ønsker et flertal af udvalget bestående af medlemmer­ne af Atassut og Inuit Ataqatigiit, at lands­styret undersøger muligheden for mest muligt at fremrykke etableringen af servi­cehus i Igaliku. Det samme flertal ønsker ligeledes at lands­styret undersøger muligheden for mest muligt at fremrykke boligbyggeri i Nuugaatsiaq, bl.a. med henblik på at dække behovet for lærerbolig.

 

Flertallet bestående af disse ønsker ligeledes at landsstyret fortsat undersøger muligheden for mest muligt at fremrykke etableringen af et flerfunktionshus i Atammik, således at det kan opføres snarest muligt.

 

Det er den rettelse som jeg har bebudet.

 

For så vidt angår undersøgelsen af elementproduktion til byggeriet, ønsker udvalget, jfr. henstilling nr. 12, at lands­styret fortsat undersøger behovet for og muligheden for ud­vikling af elementer, og herunder rentabiliteten af forskellige former for element­byggeri her i landet.

 

Finansudvalgets indstillinger til landsstyrets ændrings­forslag og udvalgets egne forslag medfører at over­skudsmålet fastholdes på 150 mio. kr. i alle årene 1995 - 98.

 

2.    Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995.

        01.10.10 Landstinget­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 4.000.000 kr. m.h.p. at til­vejebringe bevillingsmæssig dækning for en eventu­el udvidelse af antallet af lands­tingsmed­lemmer. Det er en forudsætning for dis­ponering af bevillingen, at antallet af lands­tingsmedlemmer øges.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 4.000.000 kr. (Ændringsforslag nr. 78)

 

10.01.01 Sekretariatet­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 430.000 kr. i 1995 og 1996 m.h.p. opfølgning på Kommunalreform­kommissionens be­tænkning.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 430.000 kr. i 1995 og 1996.

(Ændringsforslag nr. 79)

 

20.10.41 Udlån til kommuner, udlån­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2.417.000 kr. i 1995 og med 1,5 mio. kr. i 1996 som konsekvens af ved­tagelsen af TB 3/1994, hvor der i 1994 til gengæld blev ved­taget en forhøjelse af udlånsbe­villingen med 6.924.000 kr. Der er iøvrigt en sammenhæng til ændringsforslag nr. 81.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen nedsættes med 2.417.000 kr. i 1995 og med 1,5 mio. kr. i 1996.

 

Det er altså ændringsforslag nr. 80 og næste nr. 81 har sammen­hæng, den springer jeg over.

 

20.11.50 Driftsreserven­­­.

Landsstyret foreslår,  at bevillingen forhøjes med 575.000 kr. i 1995 og med 1,4 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1996, 1997 og 1998 med henblik på at sikre et passende niveau for driftsreserven.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 575.000 kr. i 1995 og med 1,4 mio. kr. i hvert af  budget­overslagsårene 1996, 1997 og 1998.

(Ændringsforslag nr. 82)

 

20.95.01 Q-DATA.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.393.000 kr. til dækning af udgifter ved et fælles ydre edb netværk for hjemmestyrets centraladministration.

 

Et flertal af Finansudvalget bestående af medlemmerne fra Atassut og Inuit Ataqatigiit indstiller, at forslaget IKKE tiltrædes. Et mindretal af udvalget bestående af repræsentan­terne for Siumut støtter landsstyrets forslag.

(Ændringsforslag nr. 8)

 

22.11.10 Personaleboliger og 22.11.11 60/40 byggeri­­­.

Da disse er blevet fremlagt på et tidligere tidspunkt springer jeg dem over.

 

22.11.13 Særlig renovering­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.000.000 kr. i 1995  m.h.p. at finansiere en iværksæt­telse af renoveringen af B-804 i Qaqortoq tidligere end planlagt. Landsstyret har iøvrigt tilkendegivet, at det er indstillet på med Finansud­valgets tilslutning at rokere yderligere midler til reno­veringsopgaver i Qaqortoq i 1995.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 2.000.000 kr. i 1995.

(Ændringsforslag nr. 86)

 

24.01.01 Skattedirektoratet­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 200.000 kr. som konsekvens af Landstingets vedtagelse af "Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om ind­komstskat", EM 1994/24.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 200.000 kr. i 1995.

(Ændringsforslag nr. 87)

 

30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørsels­ordninger­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1995 og med 1,5 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1996, 1997 og 1998 m.h.p. ud over at kunne yde driftstilskud til beskyttede boenheder for handicappede også at kunne yde tilskud til kørsels­ordninger for handicappede.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1995 og med 1,5 mio. kr. i hvert af budget­overslag­sårene 1996, 1997 og 1998.

(Ændringsforslag nr. 89)

 

30.14.10 Bekæmpelse af alkoholmisbrug.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. m.h.p. at kunne iværk­sætte uddannelsestiltag, således at grønlandsk sproget personale kan uddannes til vareta­gelse af behandling af alkoholmis­brug.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 500.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 90)

 

30.16.16 Ekstraordinær arbejdsløshedsbekæmpelse i bygder­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1995 m.h.p. at kunne iværksætte arbejds­kraftintensive projekter, f.eks. forbedring af veje i bygder og renovering af huse m.v. Jfr. ændrings­forslag nr. 98 foreslås be­villingen på hoved­konto 62.06.11 Beskæfti­gelsesfremme nedsat tilsvarende.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1995.

(Ændringsforslag nr. 91)

 

40.10.20 Kommunale skoler­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr. i 1995 og i budget­overslagsårene 1996 og 1997 forhøjes med henholdsvis 7,0 mio. kr. og 3,5 mio. kr.  I  1998 foreslås bevillingen nedsat med 4,9 mio. kr. Baggrunden for forslaget er et ønske om at fremrykke opførelsen af en minihal i Ittoqqortoormiit fra 1998 - 99 til 1995 - 97.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr. i 1995 og i budgetoverslagsårene 1996 og 1997 forhøjes med hen­holdsvis 7,0 og 3,5 mio. kr. Det indstilles tillige at bevillingen i 1998 nedsættes med 4,9 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 92)

 

40.10.20 Kommunale skoler­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen i budgetoverslag­sårene 1996, 1997 og 1998  forhøjes med henholdsvis 2,4, 3,7 og 4,9 mio. kr. m.h.p. en forhøjelse af bevillingen til renovering af Gammeqarfik i Aasiaat.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen i budgetoverslag­sårene 1996, 1997 og 1998  forhøjes med henholdsvis 2,4, 3,7 og 4,9 mio. kr.

(Ændringsforslag nr. 93)

 

40.14.30 Møde- og forsamlingshuse.

Landsstyret foreslår, at bevillingen  forhøjes med 500.000 kr. i 1995 og med 0,4 mio. kr. i 1996 m.h.p. opførelse af lokaler for en kommu­nal fritidsklub i Qeqertar­suaq. Jfr. æn­dringsforslag nr. 85 foreslås bevillingen på hovedkonto 22.11.11 nedsat tilsvarende.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen  i 1995 forhøjes med 500.000 kr. og med 0,4 mio. kr. i 1996.

(Ændringsforslag nr. 94)

 

40.14.31 Idrætsanlæg­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen  forhøjes med 1.500.000 kr., heraf 1 mio. kr. som anvendes til idræts­haller og 0,5 mio. kr. som uspecifi­ceret bevilling m.h.p. tilskud til f.eks. renovering af fodboldbaner og op­førelse af klub­faciliteter m.m.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr. (Ændringsforslag nr. 95)

 

60.10.30 Landsdækkende sundhedsformål­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen  forhøjes med 500.000 kr. i 1995 i forbindelse med gennemførelse af forskellige rokeringer inden for sundheds­væsenets anlægsbudget.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 1995. (Ændrings­forslag nr. 96)

 

60.10.30 Landsdækkende sundhedsformål­­­.

Det er ændringsforslag nr. 97 hovedkonto 62.06.11 beskæftigelsesfrem­me springer jeg over, da jeg allerede har sagt det.

 

62.06.11 Beskæftigelsesfremme­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 1995 og med 10,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1997 og 1998. m.h.p. at finansiere en række øvrige aktiviteter.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 1995 og med 10,0 mio. kr. i såvel 1997 som 1998.

(Ændringsforslag nr. 99)

 

01.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur­­­.

Landsstyret foreslår, at der, som anført i det vedlagte nye budgetbidrag til hoved­kontoen, foretages en række tilpasninger i forudsætningerne for anlæg af  7 landings­baner for fastvingede fly.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det nye budgetbi­drag god­kendes.

(Ændringsforslag nr. 100)

 

70.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 12.205.000 kr. i 1995 og med henholdsvis 19,2 og 10,8 mio. kr. i budgetoverslagsårene 1996 og 1997. I 1998 foreslås bevillingen forhøjet med 8,7 mio. kr. Forslaget er ikke udtryk for en billiggørelse af landingsbanepro­jektet, men udtryk for at der foreligger en mulig ændret anlægstakt.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 12.205.000 kr. i 1995 og med henholdsvis 19,2 og 10,8 mio. kr. i budget­overslagsåre­ne 1996 og 1997. Det indstilles tillige, at bevillingen forhøjes med 8,7 mio. kr. i 1998.

(Ændringsforslag nr. 101)

 

70.95.10 Amutsiviit­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.971.000 kr. i forbindelse med at eltaksten for Amutsi­viit nedsættes til niveauet for fiskeindustrien og som kompensa­tion for en tilsvarende bevillingsfor­øgelse på hovedkonto 70.95.11 Nukissiorfiit, jfr. ændringsforslag nr. 105.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.971.000 kr.

(Ændringsforslag nr. 102)

 

70.95.10 Amutsiviit­­­.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 0,8 mio. kr. i budget­overslagsåre­ne 1996, 1997 og 1998 med det sigte at opnå en bedre service på skibsværkstedet i Uummannaq i forbindelse med Amutsi­viits overtagelse heraf.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 0,8 mio. kr. i budgetoverslag­sårene 1996, 1997 og 1998.

(Ændringsforslag nr. 103)

 

Hovedkonto 70.95.10 Amutsiviit, den springer jeg over, da den har sammen­hæng med forannævnte.

 

Og hovedkonto 70.95.11 Nukissiorfiit, den har også sammenhæng med det allerede nævnte og jeg er så nået til punkt 3.

 

3. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995.

20.11.50 Driftsreserven.

Med henblik på at fastholde finanslovens overskudsmål på 150 mio. kr. i alle årene 1995 - 98 indstiller Finansud­valget at driftsreserven nedsættes med 1.550.000 kr. i 1995 og med 1,6 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1996 og 1997.

(Ændringsforslag nr. 106)

 

40.14.18 Kalaallit Nunaata Radioa.

Et flertal af Finansudvalget bestående af medlemmerne fra Atassut og Inuit Ataqatigiit indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.550.000 kr. i 1995 og i budgetoverslag­sårene 1996 og 1997  m.h.p. anskaffelse af radioteknisk udstyr samt udskiftning af tekniske installatio­ner i KNR over en 3-årig periode. Et mindretal af udvalget be­stående af  repræsentanterne for Siumut kan ikke støtte forslaget.

(Ændringsforslag nr. 107)

 

 

4. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstan­mærk­ninger for 1995.

Landsstyret foreslår, at der indsættes følgende tekstan­mærkning i FL 1995 :

Til formålskonto 40.11 (40.41) Erhvervsskoler.

Nr. 2.

Landsstyret bemyndiges til at iværksætte en ny STI-uddannelse for sundhedsom­rådet, idet udgifterne til uddannelsen afholdes inden for de eksisterende bevil­linger under formålskon­to 40.11 Erhvervsskoler.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 108)

 

Og det næste er forslag til tekstanmærkning, som vedrører formålskon­to 40.13, uddannel­sesstøtte, den springer jeg over og uden at læse dem så kan jeg sige, at finansud­valget anbefaler forslaget og indstiller, at det til­trædes. Der er tale om ændringsforslag 109.

 

Landsstyret foreslår, at der indsættes følgende tekstan­mærkning i FL 1995 :

Til hovedkonto 70.11.20 (10.10.71) Udbygning af landings­banestruk­tur.

Nr. 2.

Landsstyret bemyndiges til med Landstingets finansudvalgs tilslutning at træffe aftaler med de enkelte kommuner omkring medfinansiering af ændringer i den planlagte vejtracé (incl. broer) fra by til lufthavn.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 110)

 

 

Landsstyret foreslår, at der indsættes følgende tekstan­mærkning i FL 1995 :

Til hovedkonto 70.95.40 (70.75.63) Nukissiorfiit, vandkraft.

Landsstyret bemyndiges til med Landstingets finansudvalgs tilslutning at afholde udgifter til udarbejdelse af beslutningsgrundlag for eventuel etablering af vand­kraftværk ved Qorlortorsuaq, herunder finansierings­modeller for værket.

 

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.

(Ændringsforslag nr. 111)

 

 

5. Henstillinger fra Finansudvalget.

Henstilling nr.  10 - hovedkonto 50.07.13 Jagtbetjente.

Idet der henvises til Finansudvalgets henstilling nr. 3 i udvalgets betænkning til Lands­tingets 2. behandling, skal udvalget, efter modtagelsen af landsstyrets be­mærkninger i denne anledning, påny  henstille, at landsstyret med henblik på udarbejdelsen af forslag til finanslov for 1996 overvejer en forhøjelse af bevillingen m.h.p. indsættelse af flere jagtbetjente specielt under ørredfangst- og rensdyrjagt­perioden.

 

Henstilling nr.  11 - hovedkonto 60.10.12 Center for sundhedsud­dannelser.

Idet der henvises til Finansudvalgets henstilling nr. 4 i udvalgets betænkning til Lands­tingets 2. behandling, skal udvalget, efter modtagelsen af landsstyrets be­mærkninger i denne anledning, påny  henstille, at landsstyret med henblik på udarbejdelsen af forslag til finanslov for 1996 overvejer en forhøjelse af bevillingen i årene 1996 -98 med til  3,4 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1996 - 98 til fortsættelse af kursus- og efterud­dannelsesaktiviteter for sundheds­personalet.

 

Henstilling nr.  12.

Idet der henvises til Finansudvalgets henstilling nr.8 i udvalgets betænkning til Lands­tingets 2. behandling, skal udvalget, efter modtagelsen af landsstyrets be­mærkninger i denne anledning, påny  henstille, at landsstyret fortsat undersøger behovet for og mulig­heden for ud­vikling af elementer, og herunder rentabiliteten af forskellige former for elementbyggeri her i landet.

 

6.    Revideret oversigt over landskassens økonomi.

Under forudsætning af landstingets vedtagelse af de ændrings­forslag udvalget fremsætter, eller et flertal af udvalget fremsætter, forventes nettoresul­tatet (DAU-tallene) for landskassen i perioden 1995 - 1998, at se ud som følger :

 

 1995                 1996                    1997                   1998

   kr.                      ------ mio. kr. ------

                                                                                                                                               

Nettoresultat i FFL 1995    150.000.000                 150,0    150,0    150,0

 

Ændringsforslag fra

landsstyret og Finans-                    0               0,0         0,0         0,0udval­get

                                                                                                                                                          

Nettoresultat                                       0          150,0                             150,0                  150,0

                                                                                                                                                        

 

Det vil sige et nettoresultat i finanslovsforslag for 1995 et over­skudsmål på 150 mio. kr. og tilsvarende i overslagsårene 1996, 1997 og 1998 med et nettoresultat, så skal man opnå 150 mio. kr.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovfor­slaget vedtages.

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen:

Før landstinget kommer med en besvarelse så skal jeg udtale, at finansudvalget i sin forelæggelse har sagt, at 94 det skal forstås det er tekstanmærkninger for 95, der er fejl i den grønlandske.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

Finanslovsforslag for 1995 her ved tredje behandlingen, så har finansudvalget fremsat en betænkning og den vil jeg takke for. Og nu er der næsten gået 4 uger siden jeg på vegne af landsstyret fremsatte finanslovsforslag for 1995. Siden dengang har landsstyret og finansud­valget med hensyn til finanslovsforslaget udarbejdet 111 ændrings­for­slag. En del af forslagene ..... den almindelige forretningsgang, men der er også en hel del forslag, der er blevet tilpasset til finanslovsfor­slaget, således at man her i samfundet med hensyn til vores behov og ønsker, er blevet tilnærmelsesvis imødekommet og med hensyn til stabili­sering af levevilkårene, at der også er sket en tilsvarende afbalancering. Jeg er også glad for, at hvis man ud over et enkelt spørgsmål, så er det jo et enigt finansudvalg, som fremsætter be­tænkning, både til landstingets anden og tredje behandling af forslaget.

 

Finansloven fra 1995 til 1996, så har man til hvert år fastholdt overskudsmålet på 150 mio. kr., således at vi kan afdrage vores udlandsgæld i henhold til planerne. Dette gør at man får stabiliseret levevilkårene og jeg skal i den forbindelse udtale, at vi i fællesskab har fundet økonomisk mulighed for at gennemføre en 50% forhøjelse af børnetilskuddet, især til gavn for de svagest stillede grupper i vores samfund.

 

Det er fortsat planen at videreføre det senere års strukturpolitiske program, bl.a. i form af investeringer i infrastruktur, der har til hensigt at nedbringe omkostnings­niveauet til gavn for erhvervslivet og dermed beskæftigelsen.

 

Jeg vil også benytte lejligheden til at minde om, at der også har været økonomisk mulig­hed for at fastholde et højt investeringsniveau i vores bygder. I de kommende år finder disse investeringer i høj grad sted indenfor serviceområdet. Her tænker jeg bl.a. på boligområdet, så vi kan få forbedret boligstandarden.

 

Under denne finanslovsbehandling er der specielt blevet afsat en del midler til at forbedre forholdene i Kullor­suaq. Jeg håber fortsat at det vil lykkes at gennemføre de planlagte forbedringer i Kullorsuaq, i tæt og tillids­fuldt samarbejde med Upernavik kommune.

 

Til slut vil jeg fremhæve, at det fortsat har været muligt at undgå skatte- og afgiftsstig­ninger på finans­loven. Tværtimod fortsætter vi ud­viklingen i retning af at fastholde eller sænke omkostningerne i samfundet, således at familierne og vores erhvervsliv får de bedst mulige betingelser i årene der kommer.

 

Jeg vil herpå rette en tak til finansudvalget for et godt og konstruktivt samarbejde, så vi i fællesskab er nået frem til en finanslov, som i størst muligt omfang tager hensyn til de mange behov, som presser sig på i sam­fundet, men som også er rettet mod at give de bedst mulige betingelser for de kommende års udvikling.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Ved denne sidste finanslovsdebat i den indeværende valgperiode skal vi fra Siumut udtale følgende:

 

For det første skal vi fra Siumut udtrykke vor glæde over, at der fra første behandlingen og indtil denne sidste behandling har været bred opbakning bag den klare økonomiske politik, som Siumut står for, en økonomisk politik, som betyder 150 mio. i overskud, som indeholder betydelig beskæftigelsesfremme, som øger byggeriet i bygderne og som øger investeringerne vedrørende minevirk­somheden, turismen samt landbaseret industri. En økono­misk politik, som baner vejen for mere rentabelt fiskeri­sektor, som reducerer priserne indenfor persontra­fikken og som holder skatter og afgifter i ave. En økonomisk politik, som giver øgede bevillinger til sundhedsvæsenet, som giver øgede bevillinger til skolebyg­geri og ud­dannelsescentre og endelig holder priserne på varme, el og husleje i ave samt nedbringer priserne på telekommuni­kation. En økonomisk politik, som letter familiernes personlige økonomi, især hvad angår lavindkomstgruppen og børnefa­milierne.

 

Baggrunden for at de økonomiske målsætninger, som er nævnt foran, kan udmøntes i praksis gennem finansloven, er landsstyrets dygtige økonomiske styring, som har tilslutning fra alle partier i dette ting.

 

At Siumut i de seneste udvalgsbehandlinger ofte kom i mindretal viser tydeligt, at vi befinder os midt i en valgperiode, men vi skal ikke gøre et stort nummer ud af denne situation, idet vi fornemmer, at vores anlægs­prioriteringer nyder fremme hos et flertal i landstinget.

 

Et flertal i landstinget har ønsket fremrykkelse af servicehuset i Igaliku, fordi der ikke forefindes sygeplejestation på stedet. Vi har i første omgang fra Siumut ikke villet gå ind for dette ønske, idet projektet allerede i 1986 indgår i overslagsårene. Men efter drøftelser med landsstyret har vi fra Siumut taget en klarere beslutning, som udmøntes i ændrings­forslaget til finanslovens tredje behandling i form af, at servicehuset med tilhørende sygeplejestation i Igaliku fremrykkes fra 1996 til 1995, samt at sygeplejestationen i forbindelse med servisehuset i Nuugaatsiaq fremrykkes til 1995.

 

Som følge af lærerboligmanglen i Nuugaatsiaq vil vi overveje at forøge bolig­byggeriet med een bolig i Uummannaq kommune i løbet af 1995.

 

Fra Siumut går vi helt ind for, at der i Atammik opføres kombinet forsamlings- og servicehus. Befolkningen i Atammit har allerede indsamlet 260.000 kr. til formålet. Derfor vil vi fra Siumut tage sagen op i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget til 1996.

 

Siumut har også været i mindretal vedrørende forslagene som Q-data og KNR.

 

Vi mener, at landsstyrets indstilling vedrørende in­vestering i Q-data må fastholdes, idet det drejer sig om rationel og effektiv udnyttelse af hjemmestyrets maskin­park, som vil resultere i hurtigere og bedre service overfor borgerne.

 

Fra Siumut kan vi ikke anfægte, at der er behov for fornyelse af KNR's tekniske udstyr. Dette må jeg under­strege. Imidlertid skal jeg også nævne, at hele KNR's økonomi er under grundig gennemgang fra landsstyrets side, og såfremt det viser sig, at den ønskede fornyelse ikke kan gennemføres indenfor de givne bevillinger, kan opgaven til sin tid klares gennem tillægsbevillings­systemet.

 

Uden at komme ind på alle projekter, der gennemføres via kombineret kommunal- og hjemmestyrefinansiering skal vi i denne samling fremhæve følgende projekter, som er blevet fremrykket takket være initiativ fra Siumut:

 

Fremrykning af skolebyggeriet i Ikerasak til 1995 samt fremrykning af skolebyg­geriet i Ukkusissat til 1996. Nyt skolebyggeri kan endelig finde sted i 1995 i Iginniarfik efter mange års tovtrækkeri.

 

Udover at udvidelsen af skolen i Kangaatsiaq færdiggøres i 1995 fremrykkes minihal­byggeriet i Kangaatsiaq til 1996, og halprojektet i Ittoqqortoormiit fremrykkes til 1995.

 

Vi er også glade for at renovering af skolerne og GU-bygningerne i Aasiaat er blevet aftalt mellem landsstyret og kommunalbestyrelsen, og at bevillinger hertil er medtaget i overslagsårene.

 

Udover det nævnte er vi fra Siumut meget glade for, at investeringerne til bygdeudvik­lingsprogrammet fortsætter, således at de hidtidige årlige investeringer på godt 130 mio. kr. forøges til 165 mio. kr. frem til 1998.

 

Vi går ind for de punkter i betænkningen, som udvalget indstiller i enighed.

 

Jeg skal kort vende tilbage til Siumuts ændringsforslag ved denne tredje behandling af finanslovsforslaget. Disse forslag er omdelt til landstings­med­lemmerne.

 

Det drejer sig om fremrykning af sygeplejestationen i Igaluku fra 1996 til 1995 samt at servicehuset i Igaliku, hvortil Narsat kommune har sat bevilling af til 1995, bygges samtidig.

 

Vi foreslår samtidig, at sygeplejestationen i Nuugaatsi­aq, som oprindelig er placeret i 1996, fremrykkes til 1995 og bygges samtidig med servicehuset.

 

Finansieringen af disse anlægsbyggerier sker ved reduk­tion på 3 mio. kr. af hovedkonto 70.11.20, anlæg af lufthavne, modsvaret af for­højelse af hovedkonto 70.11.20 på 2,6 mio. kr. i 1996 og 0,4 mio. kr. i 1997.

 

Det skal bemærkes, at bygdekonsultationen i Igaliku ved ændringsfor­slaget til anden behandlingen af finanslovs­forslaget for 1995 blev udskudt fra 1995 til 1996. Foranstående korrigerer herfor igen. Der vedlægges forslag til budgetbidrag.

 

Til slut skal vi fra Siumut udtrykke vor tilfredshed over, at alle partierne i tinget er rede til at stå bag den økonomiske politik, som genbekræfter i dag. Den grønlandske befolkning har behov for en sådan fælleshold­ning.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Her ved den afsluttende behandling af finanslovsforslaget for 1995 skal Atassut, som ved anden behandlingen bemærke, at Atassut generelt set er tilfreds med forbed­ringer for børnefamilierne samt fiskere og fangere, specielt i yderdistrikterne, men skal påny udtale sin beklagelse, at det ikke har været muligt at indgå forlig om bredere forbedring af levevilkårene for en større del af befolkningen.

 

Atassut skal også fremhæve etableringsforbedringer for fangere i yderdistrikterne.

 

Atassut havde gerne set forbedringer der står i bedre forhold til levevilkårene og indtjeningsevnen i yderdi­strikterne, men det var desværre ikke muligt.

 

Ved vedtagelsen af dette finanslovsforslag igangsættes etableringen af de 4 første af de 7 regionale landings­baner. En stor opgave som Atassut tillægger stor be­tydning for fremtiden, og det er også Atassuts håb, at anlægsperioden vil skabe mange arbejdspladser, som der jo også kan være forhåbninger til, idet der i løbet af det nye år vil blive igangsat uddannelse af anlægsarbejderne.

 

Vi har i de seneste år satset meget på råstofområdet, og landsstyrefor­mandens seneste indledende forhandlinger med regeringen omkring råstofkontoret og statens mulige større indskud i Nuna Oil tyder meget på, at vi er på rette kurs, og vi må så blot håbe på, at disse tiltag vil medføre positive resultater.

 

Der vil også blive skabt grundlag for forbedring af boligforholdene i mange bygder, ligesom der tages målrettet tiltag til forbedring af de generelle sundheds- og boligmæssige forhold i Kutslorsuaq. Tiltag som betyder, at man i højere grad er opmærksom på disse forhold i mange andre bygder.

 

Indenfor skoleområdet gøres der tiltag der på flere områder forbedrer faciliteterne til gavn for børn og lærere, men her må Atassut kraftigt understrege, at der fremover fortsat er stort behov for væsentlige forbedrin­ger indenfor skoleområdet.

 

Med dette forslag fastholdes bevillingerne til beskæfti­gelsesfremmende foran­staltninger såsom projekt råvarerkøb og renoveringsarbejder indenfor boligområdet. Det er tilfredsstillende, at finanslovsforslaget skaber mulighed for fortsættelse af det gode, særlige initiativ.

 

Atassut er enig i finansudvalget bemærkning om, at der fremover vil større bevillinger til efter- og videreud­dannelses aktiviteter indenfor sundhedsvæsenet, og det er meget vigtigt især af hensyn til en HIV-spredning.

 

Finansudvalget indstiller også, at landsstyret fortsat undersøger behovet for og muligheden for udvikling af elementer til boligbyggeri. Atassut støtter denne indstilling fuldtud, og skal påpege, at der her i landet allerede findes en sådan fabrik. Det eneste der mangler er, at det offentlige gør mere brug af fabrikken.

 

Der afsættes 2 mil. kr. til efterskoleophold i Danmark. Et godt initiativ, men som også betyder, at man skal kunne tale dansk for at komme i betragtning. Derfor skal Atassut indtrængende anmode landsstyret om at arbejde for, at der m.h.t. dem der ikke kan tale dansk mid­lertidig etableres en lignende ordning her i landet for at kunne opsamle en del af de unge, som af flere årsager vil blive henvist til ledighed.

 

Landsstyret har hertil 3. behandlingen foreslået, at opførelse af minihal i Sluttorgormiit fremrykkes fra 1998 til opstart i 1995. Atassut går ind for forslaget og skal bemærke, at vi ofte har understreget, at en hal jo ikke har kun betydning for sportslig udfoldelse, men også for kulturelle aktiviteter og således få en stor betydning for lokalsam­fundet. Udfra den holdning skal Atassut kraftigt henstille at opførelse af minihal Upernavik indplaceres i overslagsårene, da behover for minihal ligeså er aktuelt derovre.

 

Det er almindeligt kendt, at Atassut er imod forøgelse af landstingets medlemmer fra valget til foråret. Men at man i 1. omgang forbedrer forretningsordenen for landstinget som arbejdsforholdene i landstingets bureau. Derfor kan Atassut på nuværende tidspunkt ikke acceptere yderligere bevilling til landstinget med 4 mil. kr. Der er for tiden meget større behov for pengene mange andre steder.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg mindretalsudtalelsen til formandsskabet.

 

Der er blevet talt meget om KNR og dets betydning for samfundet. Disse ord faldt sidste gang i går i efter­middag. Og eftersom KNR har indsendt velbegrundet ansøgning om bevilling til udskiftning af teknisk udstyr finder Atassut det naturligt, at det ansøgte bevilliges mod, at man sparer på yderligere bevillinger til Q-data.

 

Sidste år lukkede landsstyret konsultationsbygningen i Haliku uden at indføre en midlertidig ordning. Derfor kan Atassut ikke acceptere, at etableringen af en ny konsul­tation i tilslutning til sørges hus flyttes til 96, da konsultationen i bygden i dag foregår i privat hjem.

 

Det er også vigtigt for Atassut at fremhæve, at be­folkningen, at den ikke har udvist stor interesse og vilje til at få etableret et forsamlings­hus eller multiminihus i bygden, idet de selv har indsamlet over 200.000 kr. til formålet. Atassut ønsker, at forslaget fremmes mest muligt.

 

Under behandlingen af finanslovsforslaget er det frem­kommet, at læreboligen i Nuvaksiaq er i helt uacceptabel, sådan som landstings­medlem Pavia Nielsen har fremført i sit forslag. Derfor støtter Atassut forslaget. I den forbindelse må vi oplyse, at der i betænkningen har indsneget sig et skrivefejl, idet forslaget drejer sig om læreboliger og ikke konsultation, som det står i be­tænkningen.

 

Idet Atassut går ind for finansudvalgets øvrige ind­stillinger, skal vi her ved den afsluttende behandling af valgperiodens finanslovsforslag udtrykke vor glæde over arbejdsformen i finansudvalget. Vi har ikke altid været enige, og det har til tider været småt med at overholde den overordnede økonomiske politik, men vi har altid bestræbt os på at komme til enighed. Tak til de andre partier i finansudvalget og tak til vore embedsmænd.

 

Aqqaluk Lynge, IA.

Landstingets vigtigste årligt tilbagevendende opgave er at fordele de midler, der er til rådighed for samfundet samt træffe beslutninger om hvilke formål der skal tilgodeses.

 

Det må være på sin plads under dette landstings sidste behandling af sin sidste finanslov at kigge tilbage på tiden, der er gået og prøve at kigge ind i fremtiden.

 

Finansloven skulle gerne udtrykke i hvor høj grad vi har nået det mål, vi satte os.

 

IA skal derfor benytte lejligheden til først og fremmest at takke alle, der har deltaget i vores samarbejde. Alle finanslovene i de forløbne 4 år er blevet vedtaget af samtlige af landstingets partier, hvilke der også har været formålet.

 

Det har været et hårdt arbejde at udforme finanslove, der har kunnet hente tilslutning hos alle partierne, for godt nok er det vigtigt at få vedtaget loven med så mange stemmer som muligt, men det er endnu vigtigere at holde fast i sine politiske og økonomiske mål.

 

Det vigtigste overordnede mål har været for os at skabe en stabil økonomi, som giver os muligheder for til stadighed at bevillige penge til formål, hvor der er tiltrængt samtidig med, at der skabes mulighed for en sund erhvervsudvikling.

 

Det har været muligt at fastholde målet ved hele tiden at sikre det offentliges indtægter og sørge for altid at have penge i landskassen, og på den anden side ikke at være for tilbageholdende for derved også skabe mulighed for at holde åndeligt armod fra døren.

 

Kort sagt har vi arbejdet for at sænke leveomkostninger­ne, hvilket i de fleste tilfælde er lykkedes.

 

Vi har været igennem kolosale omlægninger indenfor erhvervslivet, trafikområdet og det offentliges service og på den måde fået mulighed for at beskytte lavin­komst­grupperne og generelt forbedre levevilkårene i en tid, hvor pengene er blevet færre og færre.

 

En periode med så store omvæltninger som har berørt hver enkelt borger, har selvfølgelig også haft sin indvirkning på samarbejdet og i dette tilfælde, hvor vi har samar­bejdet så tæt som vi har gjort har det ikke kunne undgås, at konflikterne er blevet skærpede undervejs, hvilket til tider også har været nødvendigt. På trods af disse konflikter har ikke bare IA og Siumut i afgørende situationer skubbet de individuelle interesser i bag­grunden og forhandlet og truffet be­slutninger for hele samfundets ve og vel.

 

Det er også på sin rette plads at indrømme, at vi på visse områder ikke er noget så langt, som vi kunne ønske os. Specielt lægger der endnu en stor opgave i at skabe beskæftigelse for det store antal arbejdsløse, omend vi ved at bevillige midler i hidtil uset omfang har formået at kontrollere væksten i arbejdsløsheden har vi kunnet kompensere fuldtud for konsekvenserne af fiskeriets tilbagegang. Det er nødvendigt også i de kommende år at bekæmpe arbejdsløsheden på et nyt grundlag og med nye ideer.

 

IA er klar til at være med i dette arbejde.

 

M.h.t. børn og unges vilkår bliver det stadig mere nødvendigt, at alle ofrer den nødvendige opmærksomhed, især teen-ager'ne har behov for, at deres forældre, skolen og fritidsområdet tager dem alvorligt.

Det er en forudsætning for børnenes sunde opvækst, at der både under og umiddelbart efter graviditetsperioden bliver givet bedre muligheder for barselsorlov og på en anden måde bliver givet støtte og vejledning.

IA anser forbedringer på området som en meget vigtig opgave.

 

Endelig skal jeg understrege, at IA stadig anser en generel uddannel­sespolitisk debat for nødvendig og vi glæder os til at deltage i debatten næste år, hvor vi skal prøve at nå frem til en sammenhængende politik, og tydeliggøre det uddannelses­politiske mål.

 

Efter dette kan jeg kommentere ændringsforslagene til nærværende lovforslag.

 

For det første, KNR's behov for fornyelse af det tekniske udstyr i det gamle radiohus har været et varmt emne på denne samling. IA har fra starten haft forståelse for KNR's behov og i finansudvalgets arbejde for, at der bliver afsat midler til formålet, hvilket nu også ser ud til at lykkes. Det er for os ærgerligt, at Siumut i dette tilfælde ikke har kunnet være med.

 

Flertallet i finansudvalget har vurderet, at direktora­terne over deres driftkonti er i stand til at afholde udgifterne til Q-data, og flertallet har i stedet fået indstillet, at KNR over en 3-årig periode bliver be­villiget midler til en teknologisk fornyelse. Det er for IA væsentligt, at KNR, som er vores vigtigste institution hvad angår det grønlandske sprog, kulturen, nyhedsfor­midlingen og den åndelige styrkelse af befolk­ningen, sikres gode arbejdsvilkår. Det skal ikke forståes som en opfordring til at bruge løs af pengene. KNR skal som alle andre institutioner også forvalte sine penge nidkært, men det er i dette tilfælde nødvendigt med en ekstra be­villing.

 

IA har i forbindelse med tillægsbevillingsloven 1 i år stillet forslag om at bevillige penge til at udbrede varerne i bygderne, hvilket blev udmøntet i bevillingerne på 2 mil. kr. og yder ligere 1 mil. kr. til mandetimer.

 

I finanslovsforslaget for 1995 bliver der afsat 3 mil. kr., hvilket vil være en håndsrækning for de bygder, hvor fiskeriet og fangsterhvervet er i tilbagegang.

 

Det blev tidligere under finanslovsbehandlingen besluttet at fremrykke udvidelsen af skolen og minihalbyggeriet i Ganasiaq i 1905 således, at det sker i 1995/96. Yderli­gere er det til 3. behandling foreslået også at fremrykke minihalbyggeriet i Gottorgormiit ligesom der er blevet bevilliget byggeri af en fritidsklub i Rotorksorq, som kommunen skal drive.

 

I forbindelse med ekstrabevillingerne til Amutsiviit skal vi udtrykke vores utilfreds med fyringerne på værftet i Sisimiut. Det fremgår af værftsredegørelsen, at Sisimiut værft er et af de værfter, som har de bedste beskæftigel­ses muligheder, hvilket gør, at vi undrer os over fyringerne. Vi skal anmode landsstyret om at forklare hvad man agter at gøre ved situationen.

 

IA konstaterer, at den brede enighed der er om den økonomiske politik også fortsætter i dag, omend der har været uenigheder af mere detaljeret karakter.

 

IA anser situationen som et godt grundlag at arbejde videre på, der er nødvendigt at fortsætte arbejdet for en bedre tilværelse og ikke mindst er det nødvendigt til stadighed at bane vejen for ny og større økono­misk aktivitet. IA er klart til på et ansvarligt grundlag at arbejde for yderligere fornyelse i det grønlandske samfund.

 

Fællesskab og fremgang for Grønland og landets befolkning bør fortsættes.

 

Hans Pavia Egede, AP.

Indledningsvist vil jeg udtale, at vi i AP finder det beklageligt, at vi skal behandle så mange ændringsforslag til finanslovforslaget her ved 3. behandlingen, når vi samtidig kan konstatere, at landsstyret ikke har taget vort forslag om oprettelse af et grønlandsk erhvervsråd så seriøst, at det er med på forslagslisten.

 

Landsstyret kender udmærket baggrunden for vort forslag.

 

Landsstyret har også mange gange under denne samling dokumenteret, at de nærer de samme betænkeligheder til fremtiden med dens mange overførselsindkomster, som vi gør.

 

Og landsstyret har ligeledes udtrykt ønske om en forbed­ring af erhvervslivets indtjeningsevne for netop at kunne honorere bl.a. kravet til disse overførselsind­komster. Alligevel vælger man at ignorere vort forslag til oprettelse af en instans der gennem en særdeles vigtig rådgivning helt oplagt kunne forbedre både erhvervenes og samfundets økonomi.

Det er ærgerligt, men fra AP vil vi allerede nu give tilsagn om, at forslaget ikke vil blive glemt. Vi agter at genfremsætte det allerede på forårssamlingen.

 

Om de enkelte ændringsforslag til finanslovsudkastet har vi hæftet os ved konto, hovedkonto 20 95 01 Q-data, hvor vi støtter det mindretal i finansudvalget, der går ind for merbevillingen. Vi er trådt ind i informationstids­alderen og det er vigtigt for samfundet, at det rigtige grundlag hurtigt kan være til stede, når der skal træffes beslutninger. Derfor bør Q-data efter vores mening kunne etablere det ydre netværk i hjemmestyrets administration.

 

Vi ser denne problematik i sammen­hæng med konto ......., hvor vi erfarer, at hele administrationen står for en kulegravning. Vi ønsker ikke at bremse nyhedsformid­lingen, og vi mener heller ikke iøvrigt, at nyhedsfor­midlingen bringes i fare fordi den på kontoen nævnte bevilling ikke gives.

 

Vi mener imidlertid, at nye bevillinger til ........ ....... bør afvente resultatet af det kulegravnings­arbejde der skal igang. Når kulegrav­ningsarbejdet er overstået har vi, hvis det viser sig at være nødvendigt, mulighed for gennem tillægsbevilling, det har vi jo set før, yde ........ ....... den nødvendige bevilling.

 

Det vi ikke har kommenteret, det er udfra vores vurdering dem vi kan stemme for fordi vi er ikke repræsenteret i finansudvalget og derfor er det også helt sikkert vi ikke får fuldstændige oplysninger, også må vi bruge disse oplysninger vi har til vurderingen.

 

Med disse bemærkninger skal jeg give udtryk for, at AP agter at stemme for vedtagelsen af forslag til lands­tingsfinanslov for 1995 samt budgetoverslagsårene 1996 til 98.

 

 

Nikolaj Heinrich, IP.

Den lov der imellem kaldes at være den lov, der skal efterleves mest nøje og den lov der er mest arbejde med i landstingets arbejde er vi nu igang med at behandle for 3. gang, og hermed færdiggøre den.

 

Om det arbejde som finansudvalget, der har en stor arbejdsbyrde, hermed for sidste gang har overrakt os dette efter hvad jeg kan se ikke nogen større uover­ens­stemmelse i udvalget om, at jeg kan kun sige, at der har ved at være man kalde splid om et par mindre spørgs­mål.

 

M.h.t. den første sag, hvor der er uenighed og der m.h.t. opførelse af et service hus i Ikkaligu samt flere funktionshuse i Attammiik er jeg enig i Atassuts og IAs finansudvalgsmedlemmers opfordring til landsstyret om at fremrykke etableringer­ne, da det efter hvad vi har fået at vide i dag er stort set behov for disse arbejdssteder, og efter at have set mulighederne er fremsættelse af ønsket ganske rimeligt.

 

Som det andet støtte er forslaget fra Atassuts og IAs finansudvalgs­medlemmer om, at der p.g.a. nødvendigheden af at måtte forbedre det tekniske udstyr i ...... ..... over konto 40 14 18 gives en merbevilling på 1.550.000 kr. bl.a. ved overføre midler afsat til Q-data på konto 20 95 01. Og jeg gør det, da jeg uanset, at radioavis-journalisternes nyhedsformidling ikke altid er lige tilfredsstillende dog mener, at KNR's funktion i sam­fundet, som jeg også anførte i går, er så vigtig, at vi skal være opmærksomme på ikke at gøre forholdene for KNR ringere end det er i dag, hvorfor jeg med forståelse for behovet for tekniske forbedringer mener, at merbevilling er nødvendig.

 

Det er glædeligt, at der nu ikke længere er tvivl om i forbindelse med finansloven for næste år og i forbindelse med overslagsårene, at der vil være midler til afdrag af vor udlandsgæld og arbejdet er nu fuldført uden skatte og afgift forhøjelser.

 

Derfor kan jeg nu uden at tvivle sige, at jeg vil stemme for god­kendelse af finanslovsforslaget, selvom jeg til en hvis grad havde betænkeligheder m.h.t. at stemme for forslaget ved dets 1. fore­læggelse. Derfor mener jeg herved takke finansudvalget for at have klaret at sammenføre de indimellem forskellige holdninger lands­tinget og landsstyret imellem.

 

Med disse bemækninger skal jeg ikke komme nærmere ind på de andre ændringer i finansloven, da jeg er enig i disse.

 

Aqqaluk Lynge.

Først den ny man skal tage stilling til, det er Siumuts ændringsforslag. Den vil jeg lige knytte nogle bemærk­ninger til.

 

Jeg skal udtale, at flertalsudtagelse i landstingets finansudvalg er nogen hen­stillinger til, at man i landsstyret overvejer især omkring hvad der kan blive fremrykket m.h.t. servicehuset i Alligo, og at m.h.t. at Addamik, så er det multiminihus, der er tale om, og en fremrykkelse af dette. Og derfor er det beklageligvis i forslaget omkring en lærerbolig i Inuvatsiaq fremsendt anerledes, og man må så tage et særskilt rettelse fordi det i betænkningen står, at der er tale om en bygdekon­sultation i Nuvatsiaq, og flertallets forslag dem forstår jeg så derhenaf, at man er enig i det fra Siumut, men blot har lavet lærerboli­gen i Nuvatsiaq om til en bygdekonsultation og det er meget anerledes end formålet til en lærerbolig.

 

Og derfor m.h.t. Pavia Nielsens egne forslag omkring lærerbolig i Nuvatsiaq, den har vi støttet, men da man ikke bygger nogen øremær­kede boliger til lærerne, men at man tager udgangspunkt i kommunens almindelige bolig­byggeri i bygderne, så har vi ellers foreslået, at dette kan løses ved, at der bygges flere huse til Inuatsiaq. Selvfølgelig hvis der er større behov for en bygdekonsul­tation, så kan vi selvfølgelig overveje det. Det er et lille spørgsmål, men jeg mener, at dette der burde ellers være rettet for finansudvalget fremkom med sin be­tænk­ning.

 

M.h.t. APs udtalelser omkring KNR. Dem vil jeg lige komme med en følgende rettelse, at landstignet ikke har taget en beslutning, at der laves en kulegravning af driften i KNR, men det er som landsstyret har afgivet en meddelelse og de har vi så taget til efterretning. Hvis landsstyret anser dette som en opgave, så kan det gå i gang uden at få nogen forslag fra landstinget, og det er så lands­styremed­lemmet, der har meddelt dette, men jeg ved ikke om den er fremkommet som et krav herfra.

 

Således kan vi fra IA m.h.t. Siumuts ændringsforslag på forskellige områder sammen med dem, så kan vi se, at flertallets ændringsforslag til finansloven dem kan vi gå ind for.

 

 

Peter Gr. Samuelsen.

Først som Siumuts ordfører, så vil jeg lige udtale, at man må præcisere dette, at man på de enkelte bygder m.h.t. at have faguddannede personaler og for at øge dem, så skal der ske nogen forbedringer på boligområdet, men jeg vil da også erindre om, at man for et par siden, så gik man bort fra, at man havde nogen øremærkede boliger til enkelte personale således, at man under et af de kommuna­le byggerier både i byerne og bygderne, så er det jo kommunalt boliger, og man kan ikke have dem øremærket til, at læreren, telekatiketen og lignende.

Denne fordelig og at det nye anlægsopgaver, hvor det skal blive placeret i bygderne, det er de enkelte kommunalbe­styrelsers for­pligtelser, men vi håber, at man i løbet af 1995 både til finansudvalget og vores opfordring her fra Siumut til landsstyret i forbindelse med 3. behandling i forståelse kan blive rettet.

 

M.h.t. at man ikke har en bygdekonsultation i Alligut, det er ikke første gang man diskuterer den. Den har været fremsat her flere gange her i salen, og den har vi også fået behandlet i medierne. Der skal bygges et servicehus og man kan udbygge et bygdekonsultation i tilknytning til servicehuset, og det er vi også meget tilfredse med fra Siumut. Og Inuatsiaq så har man allerede i 1995 be­villiget finansiering til bygning af servicehuse og i den forbindelse, da har vi ønsket, at de byg­dekonsulta­tion som ellers skulle bygges i 1996, den bliver bygget i tilknytning til servicehu­set og det forstår jeg så både IA, at den vil man gå ind for. Det er blot nogen få redegørelser, og efter at have sagt dette, så vil jeg som finansudvalgets formand udtale, at disse år i dette valgperiode, så har vi som har været med i samarbejde i finansud­valget på vegne af Siumut, så har vi ment og vurderer, at det samar­bejde i dette udvalg har været meget gavnligt til os personligt, og at de partier der er repræsenteret der, så har vi haft et stort og tæt samarbejde.

 

Det vil jeg gerne takke overfor vores udvalgsmedlemmer og ikke mindst vil vi fra udvalget m.h.t. de ting vi fremkommer til landstinget her i salen, at det får opbakning, og det er også noget vi bliver fortrøstnings­fulde over.

 

Vi afholdt for 177. gang i finansudvalget og derfor har vi i den valgperiode fra 1991 og indtil dato været meget travlt beskæftiget i finansudvalget, og vi har også møder, og da vi altid har haft noget mødemateriale, men derudover så har vi besigtiget en helt masse bygder og samtlige kommuner i Grønland således, at vi kan have i bedre beslutningsgrundlag m.h.t. de indstillinger der blev fremført fra landsstyret i finansudvalget, så har vi haft nogen gode grundlag til at tage nogen vurderinger fordi vi har besigtiget forholdene i bygderne og vi har afholdt møder med kommunalbestyrelserne og bygderådene og dem takker vi selvfølgelig også får, at deres indstil­linger og udsagn har været gavnligt i vores arbejde.

 

Jeg siger tak.

 

Peter Ostermann, Atassut.

Det der blev fremlagt fra Siumut, dem ser jeg ikke som et enligt ændringsforslag fordi jeg finder det mærkeligt, at Siumuts ordfører det har haft mindretal, måske på baggrund af valg, men at det så fremfører disse mindre­talsemner, som ændringsforslag det er det jeg er lidt forundret over. Det burde ikke foregår sådan.

 

M.h.t. de penge der bliver administreret og det er heller ikke tale om mange beløb, men det vil have stor ind­virkning for bygderne og derfor kan det ellers sådan uden videre løses uden, at vi går i uenighed i finansudvalget. Men jeg er glad for, at disse som vi sammen med IA har haft flertalsudtalelser om nu er ved at falde i hak i den rette plads i følge det jeg kan se, og selvfølgelig vil det gavne de forskellige forhold der er gældende i bygderne.

 

M.h.t. KNR må man præcisere dette, at det er korrekt, at de tekniske faciliteter er så forældede, at hvis der ikke sker en udskiftning, så må man være nødsaget til at lukke en del af regionalradioerne. Hvis man skal have en god nyhedsformidling og underholdningsformidling, så er det jo meget betydningsfuldt de regionalradioer der findes, og det giver også gode farver i forbindelse med KNRs udflytning til kysten. Derfor fastholder vi, at KNR særskilt til næste år til overslagsårene gives nogen særskilte bevillinger.

 

Siumuts ordfører Peter Gr. Samuelsen er jeg enig i, at vi allesammen her har den politik, at der er god service i bygderne, men vi er også vidende om, at man i forbindelse med fastholdelsen af veluddannet personale i bygderne det er den største begrænsning, at man har dårlige bolig forhold. Derfor m.h.t. at enkelte institutioner og deres øremærkede boliger, og selvom man ikke fastholder den, så har man udfra behovet, så burde man være vågen for en løsningstiltag fordi det er jo flere gange, at man udfra det helt åbenbare behov laver nogen helt ekstra ordinære løsninger. Derfor må vi også være åben for sådan.

 

Sofie Hammeken.

Det er udtalt, at samtlige partier støtter og går ind for, at der bygges et minihal i ....... samt, at den bliver fremrykket fra 98 til 95. Den er meget glad over, og jeg kommer her til talerstolen og vil rette en tak på vegne af .......-befolkningen.

 

........ er godt nok fattigt i sin helhed, men når den siges hjerteligt, så bliver den meget rigere, og derfor vil jeg gerne rette en hjertelig tak til jer allesammen. Mange tak til i ærede landstingsmedlemmer og ikke mindst tak til det ærede landsstyre, selvom minihallen er blevet fremrykket fra 98 til 95 og i den forbindelse har været meget vanskeligt at finde bevillingerne dertil, men til trods for i forståelse dertil har arbejdet alvorligt, at børn og unge og det ældre og for at hjælpe dem har I arbejdet meget hårdt og det skal I have en stor tak for.

 

Når man bor i så et yderdistrikt, by og som er så ensom I har tændt lyset, og som skal være til gavn i lang tid. I giver mange børn en glæde. I gjorde mange forældre forhåbninger. I gør fremtiden mere lys. Derfor vil jeg til jer sige, at I ikke har bevilliget midler forgæves og endnu engang mange tak.

 

 

Kaj Egede.

Fra Siumutgruppen forstår vi, at m.h.t. ......, at m.h.t. bevillingerne, at tillægsbe­villingerne som foreslået af flertallet den vil blive rettet, og den går vi ind for fra Siumut, men flertallet i udvalget indstilling om, at man får formindsket Q-datas bevillinger med 4,3 mil. kr., da skal vi udtale, at revisionsudvalget i sin betænkning klart har sagt, at det er meget vigtigt, at Grønlands Hjemmestyre ikke skal have en dobbelt EDB-administration, og i den forbindelse må man have en udbygning af, at der er en koordinering af hjemmestyrets forskellige for­valtninger, og deri ligger også en stor besparelse for Grønlands Hjemmestyre.

 

Derfor m.h.t. at bevillingerne til Q-data fra Siumut kan blive placeret, at man får en løsningsarbejde forinden man vedtager dette.

 

Og jeg håber, at dette vil blive støttet i forståelse fra andre partier fordi hvis man kan få en løsnings til Grønlands hjemmestyre, så er det jo det næste, at man tager denne løsning.

 

Landsstyreformanden.

Det er som Kaj Egede har sagt, hvis der sker dette om hvad der så kan ske, så har landsstyret været parat og haft nogen overvejelser i de seneste par timer. Derfor m.h.t. ændringsforslag nr. 8 der vedr. Q-data, hvis flertallet går ind for den og de bevillinger der skal ydes til KNR, og hvis disse bliver vedtaget, så foreslår vi, at man gør sådan, at hvis ændringsforslag nr. 8 bliver godkendt, så kan vi foreslå fra landsstyret m.h.t. driftreserven så bliver det formindsket med 1.300.000 kr. m.h.t. 95 og hvert overslagsår med 1,4 mil. kr. fra år 96 til 98 således, at man hver årligt kan fastholde over­skudsmålet på 150 mil. kr. Det er så hvis landstinget ønsker, at bevillingerne til KNR udover bevillinger også godkender bevillinger til Q-data fordi vi bl.a. lægger vægt på i landsstyret, der er tale om en rationalisering i administrationen, at man kan formindske driftreserven med 1,4 mil. kr. i overslagsårene og i 1995 1.393.000 kr.

 

Og forinden vi går til afstemningerne så skal jeg udtale, at landsstyret i forbindelse med KNR, så har vi nogen overvejelser som det bliver allerede udtalt, at man derigennem kan opnå rationalisering i driftfor­men således, at man kan gennemføre driften uden at overskride rammerne og denne arbejde vil så fortsætte begynde for årets slutning, og hvis det kan lade sig gøre uden, at man gør brug af de ekstraordi­nære bevillinger, så selvfølgelig så skal man tage sagen op igen i landstinget m.h.t. til den nye løsning, men jeg vil foreslå, at hvis man ønsker at KNR, Q-data bliver bevilliget med omkring 1,4 mil. kr. til hver, så ønsker vi, at driftreserven bliver nedsat med tilsvarende beløb og, at man derigennem får løst disse problem.

 

Landsstyremedlemmet for offentligt arbejder og trafik.

Ja, fra IA omkring det spørgsmål der blev rejst omkring afskedigelse af Amutsiviit. Det skal jeg prøve på at svare den. Det er også beklageligt for os i landsstyret m.h.t. der er sket afskedigelse af Amutsiviit, og i den forbindelse der skal jeg lige komme med en redegørelse, at for det første så blev Amutsiviit haft meget forskel­lig­artet personalesituation, og heldigvis kan jeg udtale, at i løbet af sidste år så har personalet, som sidste år var på 132, nu i år på tidssvarende tidspunkt er på 199 på baggrund af en lille stigning i opgaverne.

 

Men nu hvor man er kommet i opgave, hvor man ikke har opgaver nok i islægsperioden, så er man nået til, at man er blevet nødsaget til at formindske personalet og denne formindskelse er blevet sket i til samtlige Amutsiviits værfter, og forinden man får dem afskediget Amutsiviit, så har man gjort opmærksom på, at det vil blive tilbudt et arbejde. Men jeg må nok præcisere, at Amutsiviit og deres økonomi og de vilkår de har, så har man strammet op på den meget omfattende fra landstingets side, men uagtet dette så har der heldigvis været muligt at forøge personalet.

 

Jeg skal også udtale til sidst, at i forhold til sidste år, og at Amutsiviit gennemsnit­lig har haft mellem ti og femten flere personale i forhold til sidst år.

 

I de fremtidige nedskærelser af personale, så skal vi opfordre til, at dette sker ved at man fordeler op­gaverne, at man så vidt muligt afskediger så få persona­ler, at man bibeholder de eksisterende opgaver og fordeling deraf.

 

Mødeleder.

Hans Pavia Egede og derefter Jonathan Motzfeldt. Og efter Jonathan Motzfeldt så går vi over til afstemningerne.

 

Hans Pavia Egede, AP.

Det er m.h.t. KNR. At vi ønsker at mere inddybende oplysninger omkring dette punkt. Og før jeg kommer med mit spørgsmål, så skal jeg udtale, det står ikke skrevet, at det første gang man har set den tidstekniske ned­slidning af faciliteterne her ved 3. behandling af finanslovsforslaget.

 

I år har vi vedtaget 3 tillægsbevillingslove og nu lige inden man vedtager finansloven i 3. behandlingen og ved afslutning af dette, så er vi blevet uenige.

 

Det er meget uforstående hvorfor den kommer frem som et dis­kussionsemne fordi man årligt, hvis jeg ikke husker dårligt, så bevilliger man omkring 46 mil. kr. til KNR og KNR formidler sig disse beløb, hvortil det skal bruges om det skal bruges til KNR-tv eller KNR-radio og efter det vi kan se og ved, så har KNR-tv det allerbed­ste facilite­ter i forhold til andre tv-selskaber.

 

Man kan også kunne styre sådan en fordeling internt. Derfor m.h.t. fra vores side omkring landsstyrets ønske om en kulegravning dem har vi taget godt imod, og forstået derhenaf, at man fra landstingets side ikke gav afslag på, og derfor m.h.t. resultatet af denne kulegrav­ning det ønsker vi meget klart som her kan udmønte, at vi ikke giver nogen bevillinger i midtvejs.

 

Og nu hvor der blev fremsat i forbindelse med dette ændringsforslag, så skal vi gerne høre om det er korrekt, idet der bliver fremsat fra landsstyret, at hvis man ikke bevilliger disse midler, som kan en del af regionen i en del af regional­radioerne være lukket fordi efter det jeg kan se, så kommer man vist ind på både drift- og anlægs­budgetterne.

 

Derfor at man også må først have afklaret det man sagde hvilke konsekvenser det vil få. Det skal vi først have fuld klarhed over.

 

Jonathan Motzfeldt.

Det er m.h.t. at man kan komme til at lukke regional­radioerne. Dem kender udvalget ikke, og udvalget m.h.t. radio og tv siden, at de diskuterede den, så fik de ikke den slags planer fremlagt, og derfor kan vi fra lands­tingets side, at vi ikke har modtaget sådan nogle oplysninger.

 

Grunden til at jeg kommer op til her, at man er uenige omkring de små justeringer. Det er også korrekt, og det må være med i henhold til behovet, men jeg selv har ellers fremsat forslag om, at man i finans­loven fra og med næste år m.h.t. omkostningsdæmpende, at man går i gang aktivt omkring vandkraftbyggeriet, men jeg er tilfreds med, at man her i finansloven for denne be­svarelse, at man ikke glemmer disse og det må være med i planlægningerne i de kommende år.

 

Nu er man i gang med at bygge landingsbaner, som skal være omkostnings­dæmpende. Selvfølgelig vil de enkelte faste personer få glæde af dem, men at man skal et lettere levevilkår for by- og bygdebeboerne, så mener jeg, at vi må være nødsaget til at have vandkraftværker på bordet og få dem placeret på et bedre punkt i de kommende finanslov. Det er som et hjertesuk, som for­slagsstiller men jeg vil ikke glemme dem fordi man skal huske på, at disse bliver lagt på vores borde i frem­tiden.

 

Landsstyreformanden.

Til hr. Hans Pavia Egedes forespørgsel så kender vi ikke fra lands­styret om der er kommet sådan nogle trusler. Selvfølgelig er det helt uacceptabelt fordi man ikke han have sådan nogen diskussion. Hvis vi ikke får disse midler, at man så lukker regionalradioen. Sådan styres vores land ikke. Den vil jeg gerne sikre som lands­styreformand, at man ikke kan have sådan en drift.

Driftmidlerne bliver brugt til driften også i henhold til budgetterne på regional­radioerne. De godkendte budgetter i regionalradioerne af de den hvor man skal gå.

 

Så vil jeg også udtale, at landsstyret fastholder, at der sker en mere rationel og billigere drift i KNR-radio uden, at servicen bliver forringet og selvfølgelig kan vi også gøre det. Det er 1. november i år, der er to måneder tilbage af året og den finanslov vi diskuterer den træder først i gang pr. 1. januar 1995, og dvs., at før året render ud, så må vi tage en beslutning i landsstyret om man skal have en ekstern rationali­serings ekspert og få den undersøgt, og hvis der kan lave nogen besparelser det der kan blive bevilliget som særbevilling, at man så på et senere tidspunkt kan få dem vel tilbage når denne undersøgelse er færdig, og vi regner også med, at den kan gennemføres så vidt muligt snarest m.h.t. en drifts­forbedring, og vi regner ikke med, at den vil være til skade for hvem som helst.

 

Aqqaluk Lynge for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.

 

Nogen gange så kan debatterne ikke være, at man kommer i forståelse og nogengange vender i den forkerte retning.

 

Her vil jeg blot præcisere, at m.h.t. afstemningerne så har vi allerede udtalt fra IA, at m.h.t. Siumuts æn­dringsforslag, at dem kan vi gå ind for, og jeg vil også foreslå, at da der bliver fremsat nyt fra landsstyrets side, at den punkt der skal have en afstemning m.h.t. KNR selvom den er nok blevet nr. 3, om den kan laves om til nr. 2 således, landsstyret kan have nogen tiltag m.h.t. at sikre Q-datas bevilling.

 

Og jeg må også præcisere, at der er tale om de for­skellige bevillinger i KNRs forslag, den vedr. kun til 97, med 1,5 mil. kr. i 95 og 96.

 

M.h.t. Q-data er der tale om 1,393 mil. kr. og det er så løbende, og det er det man regner med, og det bliver taget fra driftreserven. Det er så forskellen i disse to bevillinger.

 

Landsstyremedlemmet for offentlig arbejder og trafik.

Det er m.h.t. vandkraftværker. Som Jonathan Motzfeldt kom med et hjertesuk, og i den forbindelse så skal jeg gøre opmærksom på, at i finanslovforslaget og i be­handlingen, så har man ellers ansøgt om 2 mil., men fra landstingets side så har vi ikke fundet det nødvendigt, at der afsættes det flere midler til formålet fordi det allerede planlagte arbejde, som pågår og man ved brug af de bevillinger, der allerede er afgivet, så har landsstyret viljen til og muligheden til at fremsætte et finan­sieringsfor­slag m.h.t. opføærelse af vandkraftværket i Qortuqogsu­aq. Dvs., det årlige undersøgelser omkring vandkraftværker det pågår stadigvæk og i dag er vi så kommet til, at vi kan lave nogen forbe­redelser uden at have nogen særskilt finansiering eller vandkraftværket i Buksefjorden og det kan vi fremsætte til næste år til foråret.

 

 

Mødeleder.

Ja, og nu går vi så over til afstemningerne. Først m.h.t. de der er blevet uddelt, så kan vi se ændringsforslag 34 fra nr. 78 til 111, og det er så disse vi skal have afstemninger om og i papirerne kan vi også se, at et enigt udvalg m.h.t. 78 til 106 og 107 har fremsat forslag, men i og med at Atassut fremkom med et mindre­talsudtalelse, at m.h.t. ændringsforslag 78 at Atassut foreslår, at man giver afslag på disse 4 mil. kr.

 

Derfor skal vi have et første afstemning med Atassut forslaget. Og det næste det bliver så et enigt udvalgs ændringsforslag fra 79 til 106 til 111, og m.h.t. det der blev uddelt, så er det landsstyrets ændringsfor­slag og det er så den 3. afstemning, og som det 4. afstemning, så er det jo Siumuts ændringsforslag, som ikke er medtaget, men som bliver rettet ved en omrokkering.

 

Og tilsidst så er det en vedtagelse af hele loven, der vil blive af­stemning om.

 

Men først omkring konto 01 10 10 landstinget. Finansud­valget har ellers indstillet, at bevillingerne forhøjes med 4 mil. kr., men mindre­tallet bestående af Atassut indstiller, at forslaget ikke vedtages.

Dem der er for Atassuts forslag, dvs. mindretallets forslag, dem der er for bedes rejse sig. 8.

 

Dem der er imod bedes rejse sig. 19.

 

Og så er det et enigt finansudvalgs ændringsforslag fra nr. 79 til 106 og fra 108 til 111. Et enigt udvalgs indstilling. Dem der er for bedes rejse sig. 27.

 

Og det næste afstemningsområde det er ændringsforslag nr. 8, hvor der har været mindretal. Dem der vedr. Q-data. Landsstyret foreslår, at såfremt man går ind for æn­dringsforslag nr. 8, at landsstyret kan formindske driftreserven med 1.373.000 kr., og år 95 og i hvert af overslagsårene fra 96 til 98 med tilsvarende beløb, og at man dermed fastholder overskudsmålet på 150 mil. kr.

 

Og derfor m.h.t. KNR ændringsforslag 107. Det er den vi skal have afstemning om. Et mindretal har til dette foreslået, at man ikke bevilliger penge til KNR, mens flertallet har foreslået, at man bevilliger penge til KNR. Og derfor skal vi have en afstemning omkring mindretallet. Det er jo altså mindretallet med Siumut i udvalget. Dem der er for mindretallets forslag bedes rejse sig. 13 for. Dem der imod bedes rejse sig. 14.

 

Ja, og således er flertallets indstilling ved afstemning godkendt.

 

Og så er det Q-data vil skal have afstemning om nu. Et mindretal Siumuts indstiller, at man støtter landsstyrets forslag. Og det er så landsstyrets forslag, at det jeg har læst, at hvis man går ind for 108. Landsstyret forslag, at man formindsker driftreserven med 1.353.000 kr. m.h.t. 1995 og hvert overslagsår med henholdsvis 1,4 fra 96 til 98, for at kunne fastholde 150 mil. kr. overskudsmål. Dem der er for bedes rejse sig. 27.

 

Og så er det m.h.t. Siumuts forslag, som vi skal have en afstemning om. Siumuts 3 forslag, det der blev fremført af ordføreren og som vil blive løst ved om­rokkeringer. Dem der er for, at man fremrykker anlægsop­gaverne bedes rejse sig. 27.

 

Og så, at finansloven for 1995 sammen med ændringsfor­slagene. Dem der er for bedes rejse sig. 27.

 

Ja, og således er finansloven for 1995 og forslagene til budget­overslagsårene godkendt.

 

Ja, og således er dagsordenspunkt 16: Forslag til landstings finanslov for 1995 færdigbehandlet her i salen.

 

Punktet sluttet.