Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 16-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 27. oktober 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 16.

 

Forslag til landstingsfinanslov for 1995.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender, Ane-Sofie Hammeken, Jakob Sivertsen, Peter Ostermann, Jonathan Motzfeldt, Aqqaluk Lynge, Nikolaj Heinrich, Peter Grønvold Samuelsen, Ole Lynge og Pavia Nielsen)

(2. behandling)

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Mødet er åbnet.

 

I dag torsdag den 27. oktober har landstinget 6 dags­ordenspunkter til behandling.

 

Først forslag til landstingsfinanslov for 1995. Det er 2. behandling. Og så er det fem punkter der vedrører skattelov­givning.

 

Først punkt 21: Forslag til landstingslov om ændring af lands­tingslov om afgift på automatspil. Det er 3. behandling. Og punkt 22: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om ind- og udførsel af varer. Det er også ligeledes en 3. behandling. Og punkt 23: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift. Ligeledes og en 3. behandling. Og punkt 24: Forslag til landstingslov om ændring af landstings­lov om indkomstskat. Ligeledes 3. behandling.

Og endeligt punkt 6: Betænkning afgivet af skatteudval­get.

 

Men forinden vi går over til vor dagsorden for i dag, har jeg to medelelser til landstinget. For det første - inden vi går over til dagsordenen for i dag skal jeg meddele, at landstingsmedlem Konrad Steenholdt har meddelt frafald fra resten af denne samling p.g.a. deltagelse i FN's generalforsamling.

 

På den baggrund har formandsskabet indkaldt Konrad Steenholdts 1. suppleant Marlene Filskov. Jeg kan op­lyse, at Marlene Filskov opfylder valgbar­hedsbetingel­serne i ' 6 i lov om landstinget og landsstyret.

 

Jeg skal derfor spørge landstinget om det kan godkende, at Marlene Filskov indtræder. Ja, det er blevet god­kendt. Og jeg skal hermed byde Marlene Filskov vel­kommen og anmode hende om at tage sin plads i salen og ligeledes skal jeg byde velkommen til landstingsmedlem Ussarqak Qujaukitsoq, som i dag indtræder i landstinget efter sin deltagelse i første perioden af FN's general­forsamling. Velkommen Usaaqak.

 

Min anden medelelse det er, formandsskabet har fra landsstyret modtaget en anmodning om, at dagsordens­punkt 20: Landsplan­redegørelse, tages af dags­ordenen for denne samling. Ligeledes har landsstyret anmodet om, at dags­ordenspunkt 29: Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af me­dieansvar­loven, tages af dagsordenen for denne samling, da der fortsat er uafklarede punkter med justitsministeriet.

 

Formandsskabet har imødekommet landsstyrets anmodninger og håber, at landstinget kan godkende dette.

 

Det vil jeg lige spørge dem om. De har godkendt dette, og således er disse to punkter, punkt 20 og 29, taget ud af dagsordenen for indeværende samling, idet man ikke har fået fyldestgørende oplysninger fra justitsmi­nisteriet.

 

Vi går over til vores dagsorden. Punkt 16: Forslag til lands­tingsfinans­lov for 1995. Det er 2. behandling.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, formand for finansudvalget:

Finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behand­ling af forslag til landstings­finanslov for 1995 samt budgetover­slagsåre­ne 1996 - 1998.

 

Udvalget har følgende medlemmer : Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen (formand), Siumut, landstings­medlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqati­giit, (næstfor­mand), ­landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut, landstings­medlemmerne Peter Ostermann, og Konrad Steen­holdt, Atassut; Knud Sørensen har deltaget som suppleant for Konrad Steenholdt fra den 25. oktober.

 

Betænkningen har 11 punkter:

 

1. Indledning.

 

2. Generelle bemærkninger.

 

3. Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt

 

4. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevil­ling for 1995

 

5. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995

 

6. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til teks­tan­mærkninger for 1995

 

7. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til nor­mering af tje­nestemandsstillinger for 1995

 

8. Henstillinger fra Finansudvalget

 

9. Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behand­ling i forbindelse med finanslovsforslag 1995

 

10. Revideret oversigt over landskassens økonomi

 

Og endeligt, som det 11. Bilag 1, 2 og 3, forslag fra landstings­medlemmer samt budgetbidrag vedr. ændrings­forslag.

 

Og først indledning.

Lands­styret fremsatte torsdag den 6. oktober 1994 forslag til lands­tingsfinanslov for 1995 samt budget­overslagsårene 1996 - 1998.

 

Finansudvalget har i forbindelse med Landstingets efterårssamling afholdt 13 møder ved be­handlingen af forslaget til finanslov for 1995. Landsstyret har efter Landstingets 1. behandling fremsendt ændringsfor­slag til FFL 1995 samt sine bemærkninger til 12 forslag fra landstings­medlemmer, som er henvist til behandling i forbindelse med FFL 1995. Ud over disse ændringsfor­slag har Finansud­valget også fremsendt ændringsforslag.

 

Finansudvalgets indstillinger til samtlige ændringsfor­slag fremgår af betænkningen. De økonomiske virkninger af Finansud­valgets indstillinger til ændringsforslage­ne fremgår af bilag 1. Bilag 2 indeholder de forslag til tekstanmærkninger, som indstilles vedtaget af Finansud­valget. Og endelig viser bilag 3 ændringen i normeringen af tjenestemands­stillinger, som konse­kvens af indstillingerne vedr. tjenestemandsstillinger.

 

Som et led i sin behandling af finanslovsfor­slaget har Finansud­valget udbedt sig yderligere oplysninger fra de enkelte lands­styremedlemmer enten i form af afholdelse af samråd eller ved anmodning om tilsendelse af rede­gørelser eller lign.

 

Finansudvalget indstillinger til ændringsforslagene til Lands­tingets 2. be­handling af landsstyrets forslag til finanslov for 1995 vil samlet medføre, at det budget­terede Drifts-, Anlægs- og Udlånsoverskud i 1995 og i de 3 budgetoverslagsår 1996, 1997 og 1998 fastholdes uændret på 150 mio. kr. i hvert af årene.

 

Ændringerne til forslaget til finanslov 1995 - som det indstilles af Finansud­valget til Landstingets vedtagel­se ved 2. behandlingen - fremgår således af bilag 1, 2 og 3 til be­tænkningen.

 

Finansudvalgets bemærkninger til de enkelte ændrings­for­slag fremgår af be­tænkningens afsnit 4 - 7 og i afsnit 9.

 

Og endelig generelle bemærkninger.

Finansudvalget har gennem de sidste 3 til 4 uger gen­nemgået landsstyrets forslag til finanslov for 1995 meget grundigt. De ændringsforslag som landsstyret har fremsat over for udvalget og de 12 forslag fra lands­tingsmedlemmer, som er blevet henvist til behandling i forbindelse med finanslovsforslagsbehandlingen, er også blevet grundigt vurderet.

 

Finansudvalget finder generelt, at finanslovsforslaget er tilfredsstillende udformet og udvalget tilslutter sig de politisk-økonomiske synspunkter, som landsstyret er fremkommet med ved fremlæggelsen af finanslovsfor­slaget. Udvalget konsta­terer, at der i høj grad er tale om en videreførsel af de senere års økonomiske politik. Finansudvalget finder, at der i den forliggende situa­tion er foretaget en rimelig afvejning mellem de mange forskellige hensyn, der nødvendigvis må tages.

 

Udvalget konstaterer med tilfredshed, at landsstyrets for­handlinger med EU er afsluttet med for Grønland meget til­fredsstillende resultat. Usikkerheden om størrelsen af betalingen fra EU er nu væk, og vi får fremover en årlig betaling på ca. 25 mio. kr. større end hidtil.

 

Udvalget har bemærket sig følgende hovedelementer i finanslovs­forslaget :

For det første, en videreførsel af den stramme udgifts­politik for at nedbringe den langfristede gæld til omverdenen, for det andet, en række tiltag til sikring af borgernes velfærd på såvel kort som mellemlang sigt og for det tredie, en økonomisk politik, der har til hensigt at styrke erhvervslivets indtjening og dermed beskæftigel­sen på længere sigt.

 

Finansudvalget er enig i, at vores gæld til omverdenen på ca. 1,8 mia. kr. bør nedbringes med 150 mio. kr. årligt, således at vi hermed kan mindske de årlige renteudgifter heraf, som er på ca. 125 mio. kr. årligt. Herved øges frihedsgraderne for vores fremtidige økono­miske politik.

 

Det er glædeligt at se, at finanslovsforslaget fast­holder, og bygger på, at skatter- og afgifter forbliver uændret, samt at der fortsat udfoldes bestræbelser på at sænke priserne på el, vand, varme, husleje, transport og teleydelser.

 

Finansudvalget er opmærksom på, at der i de kommende år kan ventes ændringer i befolkningens sammensætning med forholdsvis flere ældre og unge, altså grupper, der skal forsørges af en forholdsvis mindre gruppe af erhvervsaktive. Det er derfor væsentligt, at vi gør vores yderste for at sikre en vækst i indkomst­dannelsen på såvel kort som på lang sigt.

 

De senere års udvikling i sammensætningen af lands­kassens udgifter med en stigning i den andel driftsud­gifterne udgør i forhold til midlerne til investerin­ger, vil være med til at begrænse de fremtidige fri­hedsgrader. Som følge heraf må der arbejdes i retning af at øge beskæftigelsen ved rentable produktioner, dels i form af produkter, der kan erstatte importerede produkter og dels i det omfang det måtte være muligt ved nye eksport produkter. De sidstnævnte kunne bl.a. være mere forædlede fiskeprodukter.

 

Der må fortsat satses på at skabe fremgang for turisme­området. Der vil kunne skabes en betydelig beskæftigel­se her, men vi bør allerede nu tage de nødvendige initiativer til at undgå "flaske­halse", således at de oplevelser turisterne kan opnå i vores land bliver optimale. Der bør i endnu højere grad satses på ud­dannelse indenfor turisme, således at der er tilstræk­keligt med personer, der har de nødvendige færdigheder, og således at "flaskehalsproblemer" på arbejdsmarkedet ikke bremser udvik­lingen. Det bør fremover udfoldes bestræbelser for at så mange som muligt her fra landet bliver i stand til at udfylde og varetage disse nye jobs på alle niveauer. Finansud­valget kan konstatere, at der er afsat betydelige beløb i årene 1995 til 98 til støtte til turismen.

 

Det andet væsentlige område med fremtidige økonomiske og be­skæftigelses­mæssige muligheder er råstofområdet. Finansudvalget kan fuldt ud støtte landsstyrets forslag og bestræbelser på dette område. Der er afsat betydeli­ge beløb på området, og dette bør også medføre, at staten yder mere, bl.a. ved indskud i Nuna Oil. Herudover bør der gennemføres en forstærket indsats, eksempelvis joint venture projekter. Endelig skal Finansudvalget tilslutte sig landsstyrets bestræbelser på at få flyt­tet Råstofforvalt­ningen fra Miljø- og energiministeriet til Grønland.

 

Udvalget støtter, at der i 1996, 1997 og 1998 afsættes i alt 20 mio. kr. til yderligere indskud til Erhvervsud­viklingsselskabet, Sulisa A/S, for ud fra erhvervs­mæssige og beskæftigelses­mæssige hensyn at fastholde den udvikling, der er igangsat.

 

Finansudvalget støtter også, at der fortsat arbejdes på udbygning af landingsbaner til fastvingede fly, således at vores om­kostninger til den interne flytrafik kan sænkes ad åre, og således at erhvervsmulighederne i denne forbindelse også forbedres. Finansudvalget har bemærket sig landsstyrets ændrings­forslag vedrørende uddannelse af personale til at varetage ­anlæggelsen af de regionale landingsbaner. Udvalget tilslutter sig disse forslag.

 

For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel anlæggelse af en atlantlufthavn i Nuuk imødeser udvalget en nær­mere analyse af projektets økonomiske lødighed.

 

Finansudvalget kan tilslutte sig at der fortsat af­sættes betydelige midler til beskæftigelses­fremmende initiativer. Ledigheden er desværre fortsat alt for høj herhjemme, især i Sydgrønland. Udvalget finder det hensigtsmæssigt med en videre­førsel af "Projekt råvare­køb" m.m. på samme niveau som i 1994. Finansud­valget foreslår konkret, at der rokeres 3 mio. kr. fra hoved­konto 62.06.11 Beskæftigelses­fremme til hovedkonto 30.16.16 Ekstraordinær beskæftigelsesbe­kæmpelse i bygder. Midlerne ønskes primært anvendt i forbindelse med vejprojekter. Der er iøvrigt tale om en videre­førelse af en bevilling på 2 mio. kr., som på foran­ledning af Finansudvalget blev vedtaget på TB 2/1994.

 

Samlet forventes det, at der skabes beskæftigelse for ca. 500 personer på helårsbasis. Midlerne til "Projekt råvarekøb" forventes hovedsagelig anvendt i Sydgrøn­land, men også i et vist omfang i Diskobugtområdet efter henstilling fra Finansudvalget.

 

Finansudvalget kan fuldt ud tilslutte sig landsstyrets initiati­ver vedrørende boligforsyningen i bygderne, bl.a. via et særligt bygdebolig­program. Udvalget kan her konstatere, at der herved også sker et løft i de samlede investeringer i vores bygder fra ca. 135 mio. kr. til ca. 165 mio. kr. årligt. Hertil kommer, at der jfr. ændringsforslag til nærværende betænkning, vil blive udfoldet en særlig indsats for at afhjælpe pro­blemerne i Kullorsuaq i Upernavik kommune. Vedrørende denne særlige indsats, som iøvrigt finansieres efter de almindelige regler, skal Finansud­valget henvise til ændringsforslag nr. 62, som er en tekstanmærkning, der bemyndiger landsstyret til med Landstingets finansud­valgs tilslutning, at disponere og prioritere indenfor de i tekstanmærkningen nævnte aktiviteter. Det bemær­kes, at der forudsættes indgået en tilfredsstillende aftale med Upernavik kommune om den samlede finansi­ering af aktiviteterne.

 

Finansudvalget skal benytte lejligheden til at udtale, at det ikke alene er den finansielle støtte, der sik­rer, at de mange problemer i Kullorsuaq bliver løst. Det er fuldt så vigtigt med en oplysnings- og vejled­ningsvirksomhed af beboerne i bygden. Det må sikres, at de nye faciliteter bliver brugt rigtigt fremover, samt at borgerne i højere grad bliver medansvarlige for løsningen af egne problemer. Finansudvalget opfordrer landsstyret til, sammen med Upernavik kommune, at sikre en løbende opfølgning på sundhedsforholdene i kommunen, herunder ikke mindst i Kullorsuaq.

 

På sundhedsområdet er Finansudvalget enig med lands­styret i, at der fortsat skal ydes en særlig indsats for at nedbringe ventelisterne, men iøvrigt generelt øge bestræbelserne på at forbedre sundhedsvæsenets tilbud til befolkningen. I denne forbindelse skal Finansud­valget gøre opmærksom på, at der gøres en særlig ind­sats på uddannelsesområdet, og udvalget henstiller senere i nærværende betænkning, at landsstyret frem­sætter et ændringsforslag til 3. behandlingen af fi­nanslovsfor­slaget, som foreslår fortsat afsættelse af 3,4 mio. kr. årligt i årene 1996 - 98 til en fortsæt­telse af kursus- og efteruddannelsesaktiviteter for sundheds­personalet.

 

På det sociale område bemærker udvalget de stigende udgifter til børnetilskud og til boligsikring, som følge af at flere bliver berettiget til at modtage ydelserne, samt at flere søger disse. Finansudvalget har med tilfredshed modtaget landsstyrets ændringsforslag om en forhøjelse af børne­tilskuddet med 50 %, så det fremover bliver på 2.790 kr. årligt. Hermed gennemføres en tiltrængt økonomisk forbedring for lavindkomst­familierne i landet. Finans­udvalget skal i denne forbindelse opfordre landsstyret til at tage initiativer til at forbedre boligsi­krings­ordningen for lavindkomstfamilier.

 

Finansudvalget støtter principielt initiativerne til spredning af hjemmestyreinstitu­tioner til kysten. Udvalget lægger dog stor vægt på at det sker godt planlagt. Udvalget er positiv indstillet over for, at der indrettes et Uddannelsescenter i Ilulissat, men forudsætter at de berørte parter inddrages i udflytningspro­cessen.

 

På skoleområdet konstaterer Finansudvalget, som også bemærket i betænkningen til 2. behandlingen af TB 3/1994, at der er et helt tydeligt behov for en bedre planlægning på bl.a. folkeskoleom­rådet. Det forventes således, at der tages de nødvendige initiativer til at styrke planlægningen inden for undervisnings- og kul­turområdet, og tillige søge indhentet det efterslæb, der øjensynligt er i skolefacili­teterne i både byer og bygder. På denne baggrund kan udvalget anbefale de fremlagte ændringsforslag vedrørende skolebyggerier i f. eks. Iginniarfik, Kangaatsiaq, Gammeqar­fik og Schul­tz Lorentzen Atuarfia i Aasiaat, Appilattoq, Up., Ikerasak og Ukkusissat. Med hensyn til Gammeqarfik og Schultz Lorentzen Atuarfias ombygninger afventer Finansudvalget eventuelle ændringsfor­slag fra lands­styret til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Finansudvalget har modtaget oplysninger, som anslår, at der i de næste 10 - 12 år er behov for årligt at an­vende 35 - 40 mio. kr. årligt på renoveringsarbejder på ek­sisterende skoler. Udvalget imødeser, at der m.h.p. finanslovs­forslaget for 1996 sker en nærmere belysning og prioritering af dette investeringsbehov.

 

Finansudvalget har modtaget nærmere oplysninger om KNR`s behov for at udskifte teknisk udstyr. Udvalget skal beklage, at det ikke for nærværende er muligt at indarbejde merbevil­linger på dette område. Udvalget bemærker at KNR`s almindelige driftsud­gifter kun er steget begrænset i de senere år. Til gengæld er dis­tributionsudgifterne steget betydeligt som følge af at en større andel af befolkningen nu er i stand til at modtage radio- og TV-signalerne.

 

Finansudvalget har fra sine besøg i mange bygder bl.a. gjort den erfaring, at det kan have store fordele, ikke blot økonomisk, men også funktionsmæssigt, at flere offentlige byggeopgaver i bygder løses i fællesskab. Hjemmestyrets forskellige sektorer yder tilskud, efter forskellige refusionsregler, til mange offentlige anlægsopgaver i bygderne. Eksempelvis skal nævnes servicehuse, bygdekonsulta­tioner, skoler, forsamlings­huse, mødehuse, kirkerum m.m. På denne baggrund skal Finansudvalget opfordre lands­styret til at sikre, at der fremover så vidt muligt sker en samlet og koordi­neret planlægning og bygning af disse former for anlæg i bygderne. Der kunne blive tale om en form for flerfunktionshuse", til dækning af mange forskellige fælles behov i bygderne.

 

Finansudvalget skal endvidere pege på behovet for at placere et forsamlings­husprojekt eller et "flerfunk­tionshus" i Atammik på finansloven.

 

Finansudvalget imødeser resultaterne af en videreførel­se af under­søgelserne omkring etablering af flere vandkraftværker, herunder især vandkraftprojektet i Qorlortorsuaq, hvorfra Qaqortoq og Narsaq vil kunne forsynes med el.

 

Et vigtigt område, som skal prioriteres i de kommende år, er affalds­bortskaffelse i bygderne bl.a. ved eta­blering af "bygdeforbrændingsan­læg". Herudover skal  lossepladsproblemerne i byerne­ løses.

 

Endelig skal Finansudvalget nævne, at udvalget er opmærksom på at en del kommuner har store økonomi­ske problemer. Landsstyret skal fortsat opfordres til at tage de nødvendige initiativer til at afhjælpe pro­blemerne og i visse situationer indgå eller ændre i gældsafviklingsaf­taler.

 

 

Afsnit 3. Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.

Finansudvalget er blevet gjort opmærksom, at omfanget af hjem­meslagtning af lam er steget, og skal udtale, at man forventer, at landsstyret tager de nødvendige initiativer til at sikre en større indhandling på slagteriet i Narsaq.

 

I forbindelse med Finansudvalgets drøftelse af oplæg til beskæftigelses­frem­meaktiviteter skal udvalget anbefale at Kangaamiut og Qeqertarsuat­si­aat medtages. Udvalget imødeser iøvrigt det endelige forslag til "Projekt råvarekøb" og til anvendelse af de øvrige beskæftigelsesfrem­memidler.

 

Finansudvalget skal opfordre landsstyret til at under­søge mulighederne for omdannelse af  bygdeproduktions­anlæg til i et vist omfang at producere til hjemmemar­kedet.

 

For så vidt angår indhandlingssituationen i Upernavik i vinteren 1994 - 95 skal Finansudvalget udtale, at man på baggrund af bl.a. samråd med landsstyremed­lemmet for handel og industri forudsætter, at der sikres tilstræk­kelig indhandlings­kapacitet i Upernavik kommune i vinteren 1994 - 95.

 

Finansudvalget har drøftet behovet for etablering af efterskoletilbud herhjemme, og skal fortsat henstille, at landsstyret overvejer mulig­hederne for at etablere en efterskole. Indtil da er der afsat midler, 2 mio. kr. i 1995 og 4 mio. kr. i budgetoverslagsårene, til at dække udgifter i forbindelse med efterskoleophold i Danmark. De nærmere regler og kriterier for udbe­taling af støtte forventes fastsat snarest.

 

Finansudvalget har drøftet afsætning af sælspæk og sælskind, og er i denne forbindelse blevet gjort op­mærksom på, at det ikke skulle være umuligt at afsætte f.eks. sælskind til Østasien. Landsstyret skal anmodes om sikre, at overskud af skind vil kunne sælges til interesserede købere. I forbindelse med omlægningen af sælskindsindhandlingen fra januar 1995 skal der opfor­dres til en intensivering af eksportindsatsen.

 

Finansudvalget har bemærket sig, at landsstyret på følgende hovedkonti budgetterer med negative budgetre­guleringer :

Hovedkonto 30.10.98     -4.360.000 kr.

Hovedkonto 40.14.98     -5.400.000 kr.

Hovedkonto 60.10.98       -226.000 kr.

Hovedkonto 70.95.98     - 500.000 kr.

 

Finansudvalget finder det principielt forkert, at der allerede i finanslovsforslaget budgetteres med negati­ve beløb, og forventer, at der fremover vil blive strammet op på dette område. Negative bud­getregulerin­ger hører i sagens natur udelukkende hjemme i for­bindelse med genbevillingsproceduren i februar-marts måned.

 

Da Finansudvalget har konstateret enkelte afvigelser mellem budgetbi­drag i den grønlandske og danske udgave, vedlægges til erstatning for de tilsvarende sider følgende nye sider til den grønlandske udgave : side 158, 683, 993 og 994.

 

I den danske udgave manglede side 968A; og denne ved­lægges.

 

Nu er jeg nået til landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995.

Hovedkonto 01.06.10 ICC.

Landsstyret foreslår, at der afsættes en bevilling på 1.415.000 kr. i 1995 til dækning af udgifter, der er forbundet med den grønlandske delegation ved ICC's generalforsamling i Nome Alaska i perioden 24. til 28. juli 1995. Finansudvalget anbefaler forslaget og ind­stiller, at bevillingen i 1995 forhøjes med 1.415.000 kr.

 

Hovedkonto 10.01.01 Sekretariatet.

Landsstyret foreslår, at der, jfr. ændringsforslag nr. 64, oprettes en normering som uklassificeret tjene­stemand i Sekretariatet som tilbagegangsstilling for Grønlands repræsentant ved den danske ambasade i Bru­xelles. Der søges samtidig en bevilling på 600.000 kr.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 600.000 kr.

 

Hovedkonto 12.01.01 Danmarkskontoret.

Landsstyret foreslår, jfr. ændringsforslag nr. 9, at bevillingen nedsættes med 250.000 kr. i forbindelse med at produktionen af erhvervsud­dannelsesstatistik hjem­tages til Grønland pr. 1. januar 1995 og fremover udføres af Grønlands Statistik. Finansudvalget anbe­faler og indstiller, at bevillingen nedsættes med 250.000 kr.

 

12.01.01 Danmarkskontoret.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes  med 357.000 kr. i 1995 og med 300.000 kr. i 1996 m.h.p. aflønning af en informationsmed­arbejder i en midlerti­dig stilling; funktionen udløber den 30. september 1996. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstil­ler, at bevillingen forhøjes med 357.000 kr. i 1995 og med 300.000 kr. i 1996.

 

Hovedkonto 20.05.25 Tilskud til anlæg af kirkegårde.

I det ordinære forslag til finanslov for 1995 var tilskud til anlæg af kirkegårde ikke fordelt på kommu­ner. Landsstyret foreslår, at dette nu sker efter forslag fra KANUKOKA. Finansudvalget anbefaler for­slaget og indstiller, at det tiltrædes.

 

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven.

Landsstyret foreslår, at der m.h.p. at fastholde DAU-nettotallet på 150 mio. kr. i alle årene 1995 til 98, sker en nedsættelse af bevillingen på nærværende konto med 2.168.000 kr. i 1995 og en nedsættelse i årene 1996 til 98 med henholdsvis 2,0, 4,0 og endelig 4,0 mio. kr. Finansud­valget anbefaler forslaget og ind­stiller, at bevillingen nedsættes med ovennævnte beløb.

 

Hovedkonto 20.11.51 Særlig reserve­­­.

Landsstyret foreslår, at den særlige reserve nedsættes med 18.415.000 kr. til 0 kr. i 1995 og nedsættes med 1,5 mio. kr. i 1996. Finansudvalget anbefaler for­slaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 18.415.000 kr. i 1995 og 1,5 mio. kr. i 1996.

 

Hovedkonto 20.95.01 Q-DATA.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.393.000 kr. til dækning af udgifter ved et fælles ydre edb netværk for hjemmestyrets centraladministra­tion. Finansudvalget anbefaler at forslaget udsættes til 3. behandlingen m.h.p. en vurdering fra lands­styret af hvorvidt der kan anvises kompenserende besparelser indenfor administrationsbud­getterne etc.

 

Hovedkonto 21.01.01 Grønlands Statistik­­­.

Landsstyret foreslår, jfr. ændringsforslag nr. 3, at bevillingen forhøjes med 250.000 kr. i forbindelse med at produktionen af erhvervsud­dannelsesstatistik hjem­tages fra Danmarkskontoret til Grønland pr. 1. januar 1995 og fremover udføres af Grønlands Statistik.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 250.000 kr.

 

Hovedkonto 22.11.13 Særlig renovering.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.000.000 kr. i 1995. Jfr. ændringsforslag nr. 37 foreslås bevillingen på hovedkonto 40.11.30 Erhvervs­ud­dannelseområdet nedsat med tilsvarende beløb. I 1994 blev der foretaget rokeringer den modsatte vej. Finans­udvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 1.000.000 kr. i 1995.

 

De følgende ændringsforslag fra nr. 11 til 27 er samlet set ud­giftsneutrale. Ændringerne for de enkelte kommu­ner skyldes en revidering af beregningsgrund­laget for de sociale bloktilskud og bloktilskudslignende tilskud. KANUKOKA har tiltrådt revisionen. Derfor vil jeg sprin­ge disse over og kommer frem til side 20.

 

Hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 9.594.000 kr. således at det nuværende børnetilskud på 1.860 kr. årligt kan forøges med 50% til 2.790 kr. årligt. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstil­ler, at bevillingen forhøjes med 9.594.000 kr. 

 

Hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for kultur, uddannel­se og forskning, admini­stration.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 400.000 kr. i 1995 og 1996, idet det jfr. ændringsfor­slag nr. 42 foreslås at udgifterne til bygherreråd­givningen vedr. Kunst- og kulturhuset i Nuuk  finder sted over denne konto. Finansudvalget anbefaler for­slaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 400.000 kr. i 1995 og 1996

 

Da betænkningen er ret lang og efter formandens god­kendelse, så vil jeg springe en del punkter for at forkorte tiden.

 

Hovedkonto 40.10.20 Kommunale skoler.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.250.000 kr. i 1995, og med henholdsvis 5,4, 8,6 og 2,4 mio. kr. i hvert af budgetoverslag­sårene 1996 til 98. Årsagen hertil er forslag om nyanlæg, udvidelser og fremrykning af følgende projekter: minihal i Kangaatsi­aq, skoleudvidelser i Iginniarfik og Kangaat­siaq, renovering/udvidelse af Gammeqarfik i Aasiaat, skoleud­videlse i Ikerasak og Ukkusissat. Finansud­valget anbe­faler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 3.250.000 kr. i 1995 og i bud­getoverslagsårene 1996, 97, 98 med henholdsvis 5,4, 8,6 og 2,4 mio. kr.

 

Hovedkonto 40.10.20 Kommunale skoler.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 6.300.000 kr. i 1995 som følge af byggetaktsforskyd­ninger fra 1994 til 1995. Der afsættes herved i 1995 1,5 mio. kr. til Gymnastikhal i Sisimiut, 800.000 kr. til skoleudvidelse i Aappilattoq i Upernavik kommune, 1 mio. kr. til skoleudvidelse og renovering af Gamme­qar­fik i Aasiaat og 3 mio. kr. til skoleudvidelse og renovering i Kangaatsiaq. Finansud­valget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 6,3 mil. kr. i 1995.

 

Hovedkonto 40.11.06 Kursusvirksomhed.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 914.000 kr. i 1995, med 700.000 kr. i 1996 og med 400.000 kr. i 1997 m.h.p. at sikre størst mulig an­vendelse af grønlandsk arbejdskraft ved anlæggelse af de kommende landingsbaner. Mer­udgiften finansieres ved en tilsvarende mindreudgift på hovedkonto 70.11.20  Udbygning af landingsbanestruk­tur, jfr. ændringsfor­slag nr. 55. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstil­ler, at bevillingen forhøjes med 914.000 kr. i 1995, med 700­.000 kr. i 1996 og med 400.000 kr. i 1997.

 

Hovedkonto 40.11.13 Bygge- og anlægsskolen.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.258.000 kr. i 1995, med 1,6 mio. kr. i 96 og med 800.000 kr. i 1997 m.h.p. at sikre størst mulig an­vendelse af grønlandsk arbejdskraft ved anlæggelse af de kommende landingsbaner. Mer­udgiften finansieres ved en tilsvarende mindreudgift på hovedkonto 70.11.20  Udbygning af landingsbanestruk­tur, jfr. ændringsfor­slag nr. 55. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstil­ler, at bevillingen forhøjes med 2.258.000 kr. i 1995, og med ovennævnte beløb i 1996 og 1997.

 

Hovedkonto 40.11.20 Bygdeuddannelsen.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 300.000 kr. i 1995 m.h.p. at finansiere en del af  bevillingsforøgelsen på hovedkonto 40.11.01.01 KIIP, jfr. ændringsforslag nr. 30. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 300.000 kr. i 1995.

 

Jeg springer over til side 24 i den grønlandske.

 

Hovedkonto 40.14.07 Tilskud til landingsbane på Kap Harald Moltke.

Landsstyret foreslår, at der afsættes en bevilling på 300.000 kr. som tilskud til drift af station og lan­dingsbane på Kap Harald Moltke i Nordøstgrønland.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 300.000 kr.

 

Hovedkonto 40.14.98 Budgetregulering.

Landsstyret foreslår, at der afsættes en bevilling på -1 mil. kr. i 1995, som kompensation for en tilsvaren­de forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 40.14.32 Kunst- og Kulturcentret i Nuuk. Finansudvalget anbe­faler for­slaget og indstiller, at der afsættes en bevilling på -1 mil. kr. i 1995.

 

Hovedkonto 50.06.10 Tilskud til indhandlingspriser.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 5 mil. kr. i 1995, som følge af væsentlige stigninger i de kommercielle priser på rejer. Finansudvalget anbe­faler forslaget og indstiller, at bevillingen ned­sættes med 5 mil. kr. i 1995.

 

Hovedkonto 62.06.11 Beskæftigelsesfremme.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 4 mil. kr. i 1995, 19,5 mio. kr. i 1996, 14,7 mio. kr. i 1997 og med 10,3 mio. kr. i 1998 m.h.p. at finan­siere bevillingsforøgelser i alle årene indenfor landsstyre­området for kultur, uddannelse og forsknings kontoom­råde. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 4 mil. kr. i 1995. Det indstilles tillige, at bevillingen i bud­getoverslag­sårene 1996, 1997 og 1998 nedsættes med ovennævnte beløb.

 

Hovedkonto 62.90.30 KNI Pilersuisoq A/S.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.614.000 kr. i 1995, som konsekvens af vedtagelsen af TB 3/1994, hvor bevillingen i 1994 på grund af bygge­taktsforskydelser er blevet nedsat med 4.769.000 kr.

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.614.000 kr. i 1995.

 

Hovedkonto 62.95.30 Bygdemoderniseringsprogram.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 10.700.000 kr. i 1995, som konsekvens af vedtagelsen af TB 3/1994, hvor bevillingen i 1994, bl.a. på grund af byggetaktsforskydelser er blevet forhøjet med      21.550.­000 kr. Finansudvalget anbefaler for­slaget og indstil­ler, at bevillingen nedsættes med 10,7 mil. kr. i 1995.

 

Hovedkonto 70.06.21 Etablering af vandforsyningsanlæg, bygder.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 4.420.000 kr. i 1995 og med 1,1 mio. kr. i 1996 m.h.p. at forbedre forholdene for indbyggerne i Kullorsuaq i Upernavik kommune. Bevillingen forudsættes anvendt til etablering af helårsvand­forsyningsanlæg. Finansud­valget anbefaler forslaget og indstiller, at bevil­lingen forhøjes med 4.420.000 kr. i 95 og med 1,1 mio. kr. i 1996.

 

Hovedkonto 70.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 3.172.000 kr. i 1995, med 2,3 mio. kr. i 1996 og med 1,2 mio. kr. i 97 m.h.p. at finansiere efteruddannel­sesaktiviteter med det sigte at sikre størst mulig anvendelse af grønlandsk arbejdskraft ved anlæggelse af de kommende landings­baner. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 3.172.000 kr. i 1995 som ovennævnt.

 

Og jeg kommer over til punkt 5 på side 25 i det danske.

 

Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til be­villing for 1995.

Hovedkonto 01.01.01 Landstingets Bureau.

Landstingets formandsskab har søgt om forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 01.01.01 Landstingets Bureau med 400.000 kr., som følge af væsentligt stigende aktivitetsniveau. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 400.000 kr.

 

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven.

Med henblik på at fastholde finanslovens overskudsmål på 150 mio. kr. i alle årene 1995 til 98 indstiller Finansudvalget at driftsreserven forhøjes med 993.000 kr. i 1995 og med 1 mio. kr. i hvert af budgetover­slag­sårene 96, 97 og 98.

 

Og jeg kommer over til punkt 6:

 

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstan­mærker for 1995.

Landsstyret foreslår, at der, som konsekvens af ved­tagelsen af TB 3/1994, indsættes følgende tekstanmærk­ning til FL 1995:

 

 

Til formålskonto 20.10 Særlige formål.

Nr. 3.

Landsstyret bemyndiges til at indgå prisstabili­serings­aftaler for leverancer af olie til Grønland, herunder swaps og valutakurssikring. Aftalerne kan indgås på vegne af KNI Pilersuisoq A/S og med KNI Pilersuisoq. Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.

 

Landsstyret foreslår, at der indsættes følgende teks­tanmærkning til FL 1995: Til hovedkonto, det drejer sig om flere hovedkonti.

Landsstyret bemyndiges til, med tilslutning fra Lands­tingets finansudvalg, at disponere og prioritere inden­for bevillingerne til nedenfor beskrevne aktivi­teter i bygden Kullorsuaq, Upernavik kommune.

 

Igangsætning og gennemførelse af aktiviteterne forud­sætter en tilfredsstillende aftale med Upernavik kommu­ne om den samlede finansiering af aktiviteterne, her­under kommunal medfinansiering af opgaver, der forud­sætter delvis kommunal medfinansiering, samt kommunal finansiering af opgaver, der påhviler kommu­nen selv at finansiere.

 

Og her er der i Kullorsuaq lavet særlige bygdeaktivi­tet foreslået landsstyret. Og da kan jeg nævne, at lands­kassens andel:

 

Og et totalt beløb er der for særlige tiltag omkring Kullorsuaq 14.702.150 og i 1996 1.513.000 5.56­5.000

Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.

 

Landsstyret foreslår, at der, som konsekvens af ved­tagelsen af TB 3/1994, indsættes følgende tekstanmærk­ning i FL 1995 :

 

Til hovedkonto 40.14.32 Kulturbyggeri.

Landsstyret bemyndiges til med Landstingets finansud­valgs tilslutning, i det omfang, der ikke indkommer den forventede sponsorstøtte til opførelse af Kunst- og Kulturhuset i Nuuk, som hjemmestyrets andel at afholde yderligere udgifter til projektet op til 2.550.000 kr.

 

Og vi kommer til afsnit 7:

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til normering af tjenestemands­stillinger for 1995.

 

Den vil jeg springe over og gå over til afsnit 8:

Henstillinger fra Finansudvalget.

 

Henstilling nr.  1 - hovedkonto 30.16.16 Ekstraordinær arbejdsløsheds­bekæmpelse i bygder. Finansudvalget hen­stiller, at landsstyret m.h.p. 3. behandlingen af lovforslaget fremsætter et ændringsfor­slag, der betyder afsættelse af 3 mio. kr. til eks­traordinær arbejdsløs­hedsbe­kæmpelse i bygder, idet midlerne forudsættes anvendt til beskæftigelses­tunge projekter, især til anlæg af veje. Finansiering af forslaget kan ske ved nedsættelsen af beløbet på hovedkonto 62.06.11 Beskæf­tigelsesfremme.

 

Henstilling nr. 2 - hovedkonto 40.14.14 Kultur- og folkeoplysning.

 

Den springer jeg over og kommer til henstilling nr. 3 hovedkonto 50.07.13 Jagtbetjente.  Finansudvalget hen­stiller, at landsstyret m.h.p. 3. behandlingen af lovforslaget overvejer at fremsætte et ændringsfor­slag, som giver mulighed for indsættelse af flere jagtbe­tjente specielt under ørredfangst- og rensdyr­jagtperio­den.

 

Henstilling 4 og 5 og 6 springer jeg over.

 

Henstilling nr. 7. Finansudvalget henstiller, at lands­styret fremover sikrer at flere offentlige byggeopgaver i bygderne løses i fællesskab. Hjem­mestyrets forskelli­ge sektorer yder tilskud, efter forskellige refusions­regler, til mange offentlige anlægsopgaver i bygderne. Eksempelvis skal nævnes servicehuse, bygdekonsulta­tion (det er sygepleje og tandlægeklinikker), skoler, for­samlingshuse, mødehuse, kirkerum m.m. Både økonomisk og funktionsmæssigt er der fordele ved en samlet og  koordineret planlægning og bygning af disse former for anlæg i bygderne. Der kunne blive tale om en form for flerfunktionshuse, til dækning af mange forskellige fælles behov i bygderne.

 

Henstilling nr.  8. Finansudvalget henstiller, under henvisning til et medlemsforslag fra landstingsmedlem Peter Ostermann (og det er ændringsforslag nr. 68), at landsstyret tager de nødvendige initiativer til at undersøge rentabiliteten af forskellige former for elementbyggeri her i landet. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt at inddrage Grønlands Arbejdsgiverfor­e­ning, større entreprenør­virksomheder samt Erhvervsud­viklingsselskabet i disse overvejelser. Finansud­valget skal iøvrigt anmode om, at landsstyret vurderer nærmere, hvad den nedlagte Loranstation ved Angisoq nede ved Nanortalik kan anvendes til.

 

Henstilling nr. 9. Finansudvalget henstiller, at lands­styret m.h.p. 3. behandlingen vurderer muligheden for at afsætte midler til fornyelse af teknisk udstyr i KNR. Udvalget skal henlede opmærksomheden på ud­valgets anbefaling af, at spørgsmålet om merbevilling til Q-Data udsættes til 3. behandlingen, jfr. æn­dringsforslag nr. 8.

 

Og jeg kommer så over til afsnit 9:

Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med FFL 1995.

 

Da vil jeg ikke læse landsstyrets bemærkninger blot henvise til det, der står der.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Ane-Sofie Hamme­ken:

Udvidelse af skolen i Ittoqqortoormiit.

Der foreslås en udvidelse af skolen i Ittoqqortoor­miit, idet der henvises til, at skolens ældste elever ikke længere sendes til vestkystskoler. Herved be­lastes lokalekapaciteten mere.

 

Finansudvalget tilslutter landsstyrets stillingtagen, og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes. Finansud­valget forudsætter imidlertid, at forslaget vil blive nærmere vurderet i det kommende arbejde indenfor lands­styreområdet for kultur, uddannelse og forskning ved­rørende planlægning på skoleområdet og herunder vur­dering af de kommende års renoveringsbehov.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen:

Anlæg af idrætshal i bygden Kuummiut i 1995.

Der foreslås anlæg af idrætshal i bygden Kuum­miut i 1995 m.h.p. at kunne tilbyde mulighed for fritidsakti­viteter for byens indbyggere.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets stillingta­gen, og indstiller at forslaget ikke tiltrædes. Finans­udvalget skal dog udtale, at en minihal i Kuummiut bør medtages i planlægningen under hensynta­gen til at det er en af de største bygder her i landet. Det bemærkes iøvrigt, at der i 1995 - 96 gennemføres halbyggeri i Ammassalik.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Peter Ostermann :

Opstart af produktion af elementer til boligbyggeri i Nanortalik.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets stillingta­gen, og indstiller at forslaget ikke tiltrædes. Finansud­valget skal dog opfordre landsstyret til at tage initi­ativer til at undersøge rentabiliteten af forskelli­ge former for elementbyggeri her i landet. Det vil for­mentlig være hensigtsmæssigt at inddrage Grønlands Arbejdsgiverforening, større entreprenør­virksomheder samt Erhvervsudviklingsselskabet i disse overvejelser.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Jonathan Motz­feldt:

Etablering af vandkraftværk ved Qorlortorsuaq.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets stillingta­gen, og indstiller at forslaget ikke tiltrædes for nærværende. Finansudvalget skal iøvrigt henvise til udvalgets bemærkninger på side 8 til et eventuelt vand­kraftværk i Qorlortorsuaq.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge:

Forhandling af ny gældsafviklingsplan for kommunerne, der har særlige tilbagebetalingsforpligtelser over for Grønlands Hjemmestyre.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets stillingta­gen, og indstiller at forslaget ikke tiltrædes. Finans­udvalget skal dog opfordre landsstyret til, evt. i samarbejde med KANUKOKA, i højere grad at sikre at der sker indgriben på et tidligere tidspunkt, hvis der er optræk til økonomiske problemer, således at det alt andet lige bliver lettere at genoprette økonomien.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich:

Undersøge mulighederne for og søge at få realiseret rentebetalings­ordninger på lettere vilkår og med et længere åremål end de i dag eksisterende samt under­søge mulighederne for en selvstændig kreditforening. Her mener man det beløb man afsætter til bygning af huse.

 

Finansudvalget tilslutter landsstyrets stillingtagen, og indstiller at forslaget ikke tiltrædes.

 

Jeg skal undskylde, at jeg ikke medtager landsstyrets klare besvarelse for at gøre det så kort som muligt. Men der er helt klare bemærkninger og kommentarer fra landsstyret.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen:

Opførelse af servicehus i Iginniarfik i forbindelse med skolebyggeri i 1995 og 96.

 

Finansudvalget konstaterer at, skolebyggeriet i Iginni­arfik, jfr. ændringsforslag nr. 31, fremrykkes til 1995, og tilslutter sig iøvrigt landsstyrets stilling­tagen, og indstiller på denne baggrund, at forslaget ikke tiltrædes.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Ole Lynge:

Ekstraordinær afsættelse af midler i 1995 og overslag­sårene for at sikre en anden form for beskæftigelse i kommuner med fabrikker og bygder med produktionsan­læg, hvor man til tider mang­ler råvarer eller beskæftigelse af anden årsag.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets stillingta­gen, og indstiller at forslaget ikke tiltrædes. Finans­udvalget bemærker dog, at udvalget fortsat afventer landsstyrets ændringsforslag vedrørende Projekt råvare­køb.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Ole Lynge:

Det er fremrykning af de af Landstinget afsatte midler til udvidelse af skolen i Iginniarfik i 1997 til 1995.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets stillingta­gen, og indstiller at forslaget tiltrædes. Forslaget er iøvrigt indeholdt i ændringsforslag nr. 31.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Pavia Nielsen :

Udvidelse af skolen i Ukkusissat.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets stillingta­gen, og indstiller at forslaget tiltrædes. Forslaget er iøvrigt indeholdt i ændringsforslag nr. 31.

 

Medlemsforslag fra Landstingsmedlem Pavia Nielsen, det andet forslag: Opførelse af ny skole i Ikerasak.

 

Finansudvalget tilslutter landsstyrets stillingtagen, og indstiller at forslaget tiltrædes. Forslaget er iøvrigt indeholdt i ændringsforslag 31.

 

Det tredie medlemsforslag fra landstingsmedlem Pavia Nielsen: Opførelse af lærerbolig i Nuugaatsiaq.

 

Finansudvalget tilslutter sig landsstyrets stillingta­gen, og indstiller at forslaget ikke tiltrædes. Finans­udvalget skal dog henlede opmærksom­heden på, at der generelt er behov for bygdeboliger til faglært arbejds­kraft. I forbindelse med gennem­førelsen af bygdebolig­programmet i de kommende år bør landsstyret og kommu­nerne være opmærksom herpå.

 

Og afsnit 10:

Revideret oversigt over landskassens økonomi.

Under forudsætning af landstingets vedtagelse af de ændrings­forslag udvalget fremsætter, eller et flertal af udvalget fremsætter, forventes nettoresul­tatet (DAU-tallene) for landskassen i perioden 1995 til 98, at se ud som følger:

 

I disse år fastholder man et overskud på 150 mil. kr.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske an­liggen­der:

Jeg skal hermed fremkomme med landsstyrets bemærk­ninger og på landsstyrets vegne vil jeg gerne sige tak fra finansudvalget betænkningen vedr. landsstyrets finans­lovsforslag 1995, og jeg er glad for, at det er et enigt finansudvalg der fremlægger betænkningen.

 

Det er os glædeligt, at udvalget i vidt omfang er enig med landsstyret i finans­lovsopbygning og indhold og herunder også i det fremlagte ændringsforslag.

 

Som det blev fremført i tirsdags ved tillægsbevil­lings­lov 3 for 1994 kan det også her ved finanslovsbe­hand­lingen konstateres, at der fortsat er enighed om hoved­linierne i vores økonomiske politik og, at overskuds­målet skal fastholdes på 150 mil. kr. årligt i de kommende år.

 

Finansudvalget behandlede i sin betænkning mange væ­sentlige problemstillinger. Jeg vil ikke komme ind på dem allesammen her, men blot knytte enkelte kommen­tarer til enkelte af dem.

 

Vi må se i øjnene, at der i den kommende tid vil være et pres på især driftud­gifterne i opadgående retning som følge af den demografiske udvikling. Så derfor er landsstyret enig med finansudvalget i, at det er endda meget væsentligt, at vi udfolder store anstrengelser for at skabe en udvikling, hvor den økonomiske kage vi alle skal dele, bliver så stor som mulig. Der er derfor stor enighed om, at der i det kommende år fortsat skal stræbes mod at bedre mulighederne for erhvervs­livet bl.a. ved at sænke omkostningerne og ved at skabe nye arbejdspladser på et rentabelt grundlag. Vi må prøve på at få gang i produktioner, som i vist omfang kan er­statte import og måske også bl.a. via en højere grad af forædling af vores fiskeproduktion skabe flere arbejds­pladser herhjemme.

 

Hertil kommer også som finansudvalget peger på, at vi må understøtte udviklingen indenfor turismen og råstofefterforskningen.

 

Landsstyret er meget opmærksom på, at der skal tages de nødvendige initiativer til at sikre, at vi har til­strækkeligt med kvalificeret arbejdskraft her i landet til de mange nye jobs, der forhåbentligt kan etableres i første omgang indenfor turismeområdet, men for­håbent­lig ad åre også indenfor råstofområdet.

 

Det er også tilfældet i forbindelse med det kommende års anlæg af landingsbaner til fastvingede fly, hvor finansudvalget er enig med landsstyret i, at der skal afsættes midler til at efteruddanne og videreuddanne arbejdskraft til at kunne varetage en del af de jobs, der her bliver skabt.

 

Vedrørende Projekt Råvarekøb i 1995, kan jeg oplyse, at Landsstyret i november måned forventer at kunne frem­lægge et forslag for Finansudvalget til det konkrete indhold af Projekt råvarekøb til næste år.

 

For skoleområdets vedkommende skal jeg på Landsstyrets vegne udtrykke tilfredshed med, at det har været mu­ligt, at afsætte yderligere ressourcer til nybyygeri og renovering af skolefaci­liteterne både i byer og bygder.

 

Jeg kan iøvrigt oplyse, at Landsstyret med henblik på 3. behandlingen af lovforslaget overvejer et eventuelt ændrings­forslag som betyder tilførsel af yderligere midler til Gammeqarfik i Aasiaat.

 

Med disse bemærkninger vil jeg afslutte mine fore­løbige bemærkninger til den meget omfangsrige og grundige betænkning som Finansudvalget har afgivet her til 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 1995.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Ar­bejds­marked har også bedt om ordet.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­markedsforhold:

Vi er i Landsstyret glad for at landstingets Finansud­valg har fulgt vores indstilling om, at børnetilskud­det skal forhøjes med 50%. Børnetilskud udbetales kvartals­vis for børn under 16 år, når hustandsind­komsten ikke overstiger den fastsatte maximumbeløb på 170.000,-kr. årligt. Børnetilskuddet udgør 1.860,-kr. årligt. Så vil det blive til 2.790,-kr. Det skal tages som udtryk for at Landsstyret hele tiden søger forbed­ringer indenfor børnefamilievilkårene.

 

Derfor er Landsstyrets indstilling til Finansudvalget den, at man retter det op via boligsikringsområdet. Og det vil jeg tage til efterretning. Jeg vil også minde om, at vi i Landsstyret har gjort os klart, men at der politisk blandt andet i landstinget ikke har taget en beslutning omkring maximumbeløbene. Der skal man tage stilling til hvem det er der skal have udbetalt børne­tilskud og boligsikring, og vi skal tage stilling til, hvem der kommer ud af denne pulje.

 

Det er landstinget der skal tage denne beslutning og ved denne beslutning er det meget vigtigt, at vi har flertal her i landstinget.

 

Mødeleder:

Vi går over til partiernes ordførere, først Peter Grønvold Samuelsen Siumut.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Med udgangspunkt i vore bemærkninger ved 1. behand­lingen af Landsstyrets finanslovsforslag den 6. oktober 1994 skal vi fra Siumut fremkomme med følgende bemærk­ninger til og vurdering af finansud­valgets meget om­fattende betænkning:

 

- at der er tilslutning til Landsstyrets økonomiske politik gennem de sidste fire år, og at denne linie fastholdes,

 

- at reduktion af omkostningsniveauet fortsættes, og at man samtidig fortsætter den allerede igangsatte vi­dereudvikling indenfor erhvervslivet,

 

- at bestræbelserne på at lette familiernes økono­miske byrder fortsættes, med hovedvægten på familier med små indkomster.

 

Alle disse tiltag finder sted, alt imens eksportind­komsterne befinder sig på deres laveste stade, og alt imens vi er igang med at afvikle udlandsgælden. Alene disse nævnte forhold viser, at Landstinget og Lands­styret i den indeværende valgperiode har haft vilje til udnyttelse af landets ressourcer og muligheder mest rationelt og givtigt, uden at man prioriterede særin­teres­serne.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger, uden at vi gentager vore be­mærninger under 1. behandlingen.

 

Ved behandlingen af finanslovsforslagene i de seneste fire år har det været meget afgørende for Siumut, at der sker lettelser i familiernes økonomiske byrder. På dette område er det da også lykkedes os at opnå hånd­gribelige og mærkbare resultater, eksempelvis gennem fastfrysning af udgifter til husleje, varme og el, gennem reduktion af priser på olie og varer, samt gennem mærkbar reduktion af taksterne til tele­kommuni­kation. Dertil kommer, at billetpriserne er holdt i ave, eller nedbragt på en række områder.

 

I samarbejde med Landsstyret har vi i finansudvalget undersøgt mulighederne for at realisere Siumut's ønske om, for det første vedrørende reduktion af husleje og renter til BSU-lån, og for det andet reduktion af elpriserne. Imidlertid har vi fundet, at disse ønsker ikke kan realiseres på nuværende tidspunkt.

 

Såfremt huslejen og renterne til BSU-lån reduceres, vil dette have en betydelig indvirkning på landets økonomi, medens dette ville få en ringere virkning på de enkelte husholdninger. Vi har erfaret, at en reduktion af BSU-renten fra 6 til 4% vil koste 19 mio. kr., og kun vil være til gavn for 3.000 familier. Imidlertid har vi at gøre med 18.000 familier på landsbasis i denne sammen­hæng, og dette har været afgørende i vores stillingta­gen til problemstillingen.

 

Samme situation gør sig gældende vedrørende el-priser­ne. Man har undersøgt mulighederne for mindre reduk­tion af elpriserne. Hvis man f.eks. reducerer priserne med 10% vil det koste landskassen 30 mio. kr., men vil kun betyde en besparelse for familierne på 300 kr. på årsbasis eller ca. 30 kr. om måneden.

 

Som tidligere sagt har vi nøje undersøgt muligheden indenfor de nævnte problematikker. Men vi har ikke opgivet bestræbelser­ne på at lette udgifterne for familierne, især for såvidt angår familier med lave indkomster. Derfor går vi i Siumut ind for Lands­styrets forslag om 50 procent forhøjelse af børnetil­skuddene, idet vi mener, at man derigennem kan opfylde ønsket om at afhjælpe problemerne hos især familier med flere børn og lavere indtægter.

 

Elforsyning ved hjælp af vandkraft.

For Siumut er det afgørende at arbejde videre med videreudvik­ling af vand­kraftspotentialet. Derfor må man gå videre med undersøgelser i egnede områder.

 

De hidtidige undersøgelser i forbindelse med vand­kraftspoten­tialet i Qorlortorsuaq viser, at der er gode og reelle muligheder, og at projektet, hvis det gennemføres, kan forsyne to byer med el, nemlig Qaqor­toq og Narsaq, samtidig med, at projektet er økonomisk selvbærende.

 

Derfor vil vi opfordre Landsstyret til at indstille til landstinget, at Landsstyret bemyndiges til, at under­søge mulighederne for om der kan etableres vandkraft­anlæg i Qorlortorsuaq, uden at dette med­fører merud­gifter til lands­kassen.

 

Vi skal ikke udtale os om alle enkeltheder i for­slaget, men skal blot udtale, at vi stemmer for alle ændring­forslagene.

 

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets ekstraordinære planer vedrørende Kullorsuaq, idet vi mener, at dette er nødvendigt. Hvis initiativet skal bære frugt, er det imidlertid påkrævet, at Upernavik kommune er med i projektets finansiering. Derfor er Siumut's accept af Kullorsuaq projektet afhængig af Upernavik kommunes medvirken.

 

Til slut vil vi fra Siumut udtrykke vores glæde over, at de landstings­partier, der er repræsenteret i finans­udvalget, også de små partier, har vist en fleksibili­tet, således at finans­loven kan gennemføres med en realistisk forståelse for landets økonomi samt at alle har taget medansvar for forslaget. Fra Siumut ønsker vi at denne generelle enighed omkring finans­loven vil være til stede også under tredje behand­lingen af for­slaget.

 

Med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi i denne 2. behandling stemmer for forslaget som helhed og skal henstille, at forslaget overgår til finansudvalgets behandling, forinden forslaget kommer til 3. behand­ling.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atasssut:

Ved 1. behandlingen af finanslovsforslaget for 1995 har Atassut givet klart udtryk for, at vores stemmeaf­giv­ning for forslaget vil være stærkt afhængig af, i hvor grad der sker forbedrigner af befolkningens levevilkår.

 

Denne holdning har absolut været det centrale i Atas­sut's arbejde ikke blot i finansudvalget men også i andre udvalg.

 

Atassut udtrykte også betænkelighed omkring etablerin­gen af 7 regionale lufthavne, idet vi mente, at vores økonomi nødvendig­gør en anden byggetakt.

 

Hvad har man så opnået samlet set, må vi spørge?

 

Levevilkårene for en stor del af befolkningen er forbe­dret ved, at børnetilskuddet til børnefamilierne er for­højet, et væsent­ligt forhø­jelse, og som tid­ligere ofte har været frem­ført, at ændringerne inden­for ESU-lovgivningnen forbe­drer forholdene for fiskere og fan­gere, er væsentligt forbe­dring for denne gruppe.

 

Endvidere er der under denne samling vedtaget tiltag, der blandt andet forbedrer forholdene for de arbejds­løse.

 

Det er nu foreslået en anden byggetakt for de 7 regio­nale lufthavne, en byggetakt, der generelt set tager hensyn til vores økonomiske formåen. Dette er også en opgave, der vil betyde beskæftigelse i anlægsperioden.

 

Alle disse forhold taget i betragtning må Atassut med glæde konstatere, at Landsstyret og landsstyrepartier­ne under forhandlingerne omkring finanslovfor­slaget har været lydhøre for Atassut's holdninger, men må samtidig beklage, at det ikke har været muligt at opnå mere væsentlige forbedringer for børnefamilierne, og især for de ældre og pensionisterne. Og at det ikke har været muligt med ændringer på huslejeområdet, således at huslejen kan stå i bedre forhold til befolkningens indtjening og betalingsevne.

 

Atassut vil sener vende tilbage til disse forhold.

 

Atassut er meget enig i finansudvalgets bemærkning om, at finanslovsfor­slaget indeholder følgende hovedele­men­ter;

 

1. en videreførelse og fastholdelse af den stramme                                          udgiftspolitik for at nedbringe den langfristede gæld til omverdenen,

 

2. en række tiltag til sikring af borgernes velfærd på såvel kort som på mellemlang sigt,

 

3. en økonomisk politik, der har til hensigt at styrke er­hvervs­livets ind­tjening og dermed beskæfti­gelsen.

 

Disse er 3 hovedelementer, hvis overholdelse har stor betydning i en tid hvor vores økonomiske råderum bliver mere og mere indsnævret, og Atassut skal kraftigt appellere til Landsstyret om, at disse hovedele­menter ikke fraviges.

 

Dette har også stor betydning, hvis vi indenfor mange områder i de kommende år skal kunne honorere behovene for den stigende tilvækst af unge og ældre.

 

Turismeområdet er i en positiv udvikling, hvor det er meget vigtigt, at vi fastholder denne udvikling og gør tiltag, der forstærker denne positive udvikling. Og Atassut skal derfor appellere til Landsstyret om fort­satte omkostnings­dæmpende tiltag indenfor hotel-og restaurationsbranchen, som jo er vigtige faktorer for turismen.

 

Atassut støtter de igangværende tiltag indenfor turis­men, specielt indenfor uddannelsesområdet, som efter vores op­fattelse må intensiveres, således at vi selv på kortere sigt kan få en hjemmehørende medarbej­der­stab til servicering af turisterne. Vi har den opfat­telse, at der i dag stilles for skrappe krav omkring ansættelse af f.eks. guider, og at dette har betydet for stor tilgang af tilkaldt arbejdskraft, og derfor er det vigtigt med en overgangsordning.

 

Hvis turismen fortsat skal udvikles, er der behov for nytænk­ning, en nytænkning der selv på kort sigt kan skabe større indtjening.

 

Som et enkeltstående eksempel vil vi nævne mulig­hederne i Narsaq, hvor der tæt på byen kan skabes gode mulig­heder for sommerskiturisme, og hvor der er gode ek­sisterende muligheder for blandt andet etablering af idrætshøjskole, muligvis også efterskole. Atassut skal anmode Landsstyret om nøje at vurdere denne gode mulighed. Med lidt god vilje er der meget gode mulig­heder til rimelige om­kostninger.

 

Det er ligeså vigtigt, at mulighederne i yderdistrik­terne forbedres, således at disse helt unikke turist­mål kan blive mere tilgængelige.

 

I den forbindelse er Erhvervsudviklingsselskabet  Sulisa A/S en vigtig faktor, og Atassut har den op­fattelse, at dette selskab bør være mere udadvendt, mere åben og må klart melde ud indenfor hvilke områder selskabet vil støtte, således at andre mulige medin­vestorer fuldstændig er klar over betingel­serne og mulighederne. Og vi vil også sige, at man ved mere åben drift kan give de privat en chance.

 

Et andet område der specielt på længere sigt vil få meget stor betydning for vores økonomi, dermed også beskæftigelsen er, råstofområdet.

 

Atassut støtter fuldt ud Landsstyrets initiativer på området, og derfor er der alt mulig god grund til at støtte de nye initiativer, der er på området. Og Atas­sut støtter finansud­valgets bemærkning om, at staten også yder mere indskud i Nuna Oil, således at der kan igangsættes mere brede og målrettede initiativer på området. Vi har også denne holdning, at dette må have første prioritet i den kommende tid.

 

Det glæder Atassut, at beskæftigelsesfremmende initia­tiver har høj prioritet i finanslovsforslaget, speci­elt i Sydgrønland, men det er meget vigtigt, at større bygder også medtages i den videre planlægning. Disse initiativer har vital betydning for kommunernes økono­mi, derfor er det vigtigt, at planlagte initiativer overholdes såvidt det overhovedet er muligt. Det er uacceptabelt for Atassut, at planlagte beskæftigelses­initiativer stoppes midt på året til stor gene for de berørte kommuner.

 

Atassut forventer, at Landsstyret snarligt fremkommer med planerne omkring Projekt Råvarekøb.

 

I den forbindelse er det også meget vigtigt at huske på, at velegnede pro­duktionssteder i mange bygder udnyttes mere til hjemmemarkedspro­duktioner. Det er uacceptabelt, at der i for høj grad transporteres fisk over lange afstande, og at man smider dem væk bagef­ter, fordi de er blevet så gamle, at de ikke kan indgå i en produktion. Det må være bedre, at man i sådanne til­fælde producerer fiskene på stedet til gavn for be­skæftigel­sen end man transporterer dem meget langt væk.

 

Det har vist sig, at nyskabelsen for ekstraordinær arbejdsløs­hedsbe­kæmpelse i bygderne er blevet modtaget meget godt, og Atassut støtter derfor finansudvalgets forslag om, at der for 1995 afsættes 3 mio. kr. til formålet og denne bevilling primært bliver anvendt til vejprojekter, idet der i mange bygder er meget udtalt behov for forbedring af vejene. Atassut skal i den forbindelse foreslå, at der skabes mulighed for, at bygderådene direkte kan indsende ansøgninger, således, at man kan indhøste erfaringer for større selvstændig­hed i forbindelse med kommunal­reformen.

 

Landsstyrets initiativ omkring boligforsyningen i bygderne er et godt initiativ, men som også viser, at der er behov for større bevågenhed omkring dette område og en mere langsigtet planlægning. Det er ikke sundt, at man ligesom hopper fra år til år. Vi må have en langsigtet plan, som inddrager eksi­sterende virk­som­heder i byggebranchen. Dette gælder også indenfor den almindelige boligforsyning.

 

Atassut er bekendt med, at finansudvalget allerede har visse overvejelser omkring KNR. Vi forventer, at fi­nansudvalget fremkommer med ændringforslag til 3. behandlingen.

 

Indenfor sundhedsområdet har Landsstyret foreslået, at der i Kullorsuaq udfoldes en særlig indsats for sund­hedsfremme. Atassut går ind for de fremlagte forslag, men skal kraftigt beklage, at de sundhedsmæssige pro­blemer i bygden er eskaleret i den grad, at det er nødvendigt med et sådant tiltag.

 

Atassut må dybt beklage, at Landsstyret har sovet i timen i den grad, at der er opstået så alvorlige pro­blemer. Vi kan tydelig huske, at daværende landsstyre­medlem Kaj Egede, nu landstingsmedlem, for nogle år siden fremkom med en rapport om sine iagttagelser fra en rejse i området. En rapport der beskriver meget dårlige boligforhold og mange andre forhold, hvor der er behov for hurtig indsats.

 

I den forbindelse skal det også fremhæves, at kommu­nal­be­styrelsen i Upernavik vitterligt har forsøgt at rette for­holdene til det bedre, blandt andet ved at afsætte midler til flere selvbyggerhuse, men har ofte fået afslag fra Hjemme­styrets side. Dette er meget beklage­ligt.

 

Hvorfor har landsstyret ikke igangsat tilbundsgående under­søgelser allerede dengang med hensyn til oven­nævnte, og hvordan står det så til i mange andre byg­der?

 

Atassut forlanger derfor, at der igangsættes under­søgelser i samtlige bygder om sundheds- og bolig­mæssige forhold, således at man i tide kan igangsætte fore­byggende tiltag.

 

Atassut er også klart enig med finansudvalget i, at ind­satsen i Kullorsuaq følges nøje, bl.a. ved etab­lering af en følgegruppe og i samarbejde med Upernavik kommu­ne. Atassut mener også, at der af hensyn til børnene, indføres skolebespis­ning, selvom dette sker i hjem­mestyrets regi.

 

Ud fra de forannævnte forhold er det vigtigt, at man fortsætter den særlige uddannelse af sundhedsvæsenets bygdepersonale. Derfor er Atassut enig med finansud­valget i, at dette initiativ fortsætter fremover.

 

På skoleområdet ligger meget store opgaver foran os med hensyn til renoverings­arbejder, derfor har finans­ud­valget ret i, at der straks igangsættes tilstands­regi­strering med efterfølgende plan for prioritering. Det er uacceptabelt at man ligesom vågner først når et landstings­medlem ved sit forslag gør opmærksom på, at der i den by eller bygd er stort behov for forbedrin­ger. Hvor er den gode planlægning, man ofte praler med?

 

Atassut er vidende om, at kommunalbestyrelserne troligt år efter år fremsender deres anlægsønsker, endda i prioriteret rækkefølge. Derfor kan der ikke være over­raskelsesmomenter i udbygnings- og reno­veringsplanerne.

 

Der er efterhånden indhøstet gode erfaringer med hensyn til etablering af flerfunktionshuse til dækning af for­skellige behov i en bygd, og det må landsstyret arbejde efter. Derfor kan Atassut ikke acceptere, at hjemmesty­rets tilskud til opførelse af servicehus i Igaliko først er placeret i 1996, når både kommunen og sund­hedsområdet har afsat bevillinger i 1995. Atassut støtter finansudvalgets henstilling på dette punkt.

 

Finansudvalget har peget på, at en opførelse af et forsamlings­hus eller flerfunk­tionshus i Atammik indpla­ceres på finansloven. Atassut skal i den for­bindelse foreslå, at dette projekt indplaceres i 1995, idet der her er tale om en meget aktiv bygdebefolk­ning, der selv har samlet over 200.000 kr. og ved dette gode initiativ vist viljen og interessen for et sådant projekt.

 

Vandkraftpotentialet i Qorlortorsuaq er et igang­værende pro­jekt, som nøje følger landstingets princip­beslutning om, at det næste vandkraftværk skal kunne forsyne to byer. Atassut af­venter med interesse afslutningen af de igangværende under­søgelser, således at der indenfor en rimelig tid kan træffes en be­slutning.

 

Gode fritidsfaciliteter har ofte afgørende betydning for sund levevis, både for børn, unge og ældre, derfor har idrætshaller og minihaller stor betydning, ikke alene for idrætslige ud­foldelser, men ikke mindst også for kulturelle aktiviteter. Atassut er derfor enig i nuværende prioritering, hvor man skifter mellem by og større bygd og går derfor ind for, at næste minihal opføres i Kangaatsiaq, men skal foreslå, at det næste byanlæg etableres i Upernavik. Der er her tale om en kommune med mange bygder. Derfor vil en etablering af det næste byanlæg gavne hele kommunen. Den næste mini­hal kan således etableres i Illoqqortoormiut.

 

Flere forslag fra landstingsmedlemmer er henvist til behandling under dette punkt. Atassut går ind for finansudvalgets hen­stillinger, men har følgende be­mærkninger:

 

Landstingsmedlem Pavia Nielsen har foreslået, at der i bygden Nuugaatsiaq opføres en lærerbolig. Lands­tinget har i flere omgange debatteret behovet for bedre bolig­forhold i bygderne indenfor sundheds- og skoleområder­ne, men man har stort set hver gang fået det svar, at man først vil registrere behovets omfang. Man kan ikke bruge flere år til en sådan registrering, og da for­slagsstilleren ved sit forslag klart har belyst behovet i den nævnte bygd, kan Atassut ikke acceptere finansud­valgets indstilling vedrørende forslaget og skal fore­slå, at forslagets formål opfyldes ved tildeling af yderligere en bolig til Uummannaq kommune.

 

Landstingsmedlem Peter Ostermann har foreslået, at der i Nanortalik opstartes produktion af visse byggeele­men­ter til boligbyggeri for derved at modvirke den vigende beskæftigelse. Idet Atassut er bekendt med at Nanorta­lik kommune i forbindel­se med nedlukning af stationen Angisoq vil miste skatteindtæg­ter op til 1 mio. kr., skal Atassut foreslå, at landsstyret arbej­der videre med forslagets intentioner. Atassut kan ikke acceptere, at man lader som ingenting, vel vidende at en kommune er på vej ud i problemer.

 

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har foreslået, at der i Østgrøn­land etableres et erhvervsudviklingsråd. Det er et meget interessant forslag og vi mener også at det bør realiseres. Det sådant råd kan koncentrere sig omkring erhvervsudviklingen i området, men også i Qaanaaq, komme med initiativer om bedre udnyttelse af fangererhvervets produkter, såsom sælskind og sælspæk og nøje følge med den omlægning til fiskeri, der så småt er igang.

 

Vi er alle bekendt med, at mange af A/S KNI's togte­far­tøjer efter­hånden er forældede og trænger til udskift­ning. Især lange ruter betjenes i dag med togtefartø­jer, der kan betegnes som uegnede til formålet. Atassut skal derfor forespørge, hvorvidt der i A/S KNI's regi foreligger planer om udskiftning af forældede og uegne­de togtefartøjer.

 

Når vi nu generelt har udtalt vores tilfredshed omkring finans­lovsforslaget til 1995, så må vi også huske, at fortælle befolkningen, at vi ikke har råd til at ho­norere mange ønsker og behov, og at Atassut har med­virket til en prioritering, der honorerer helt nødven­dige behov.

 

Med disse bemærkninger går Atassut ind for at finans­lovsfor­slaget for 1995 overgår til tredje behandling, efter at være behandlet i finansud­valget.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit har ved behandlingen af forslaget til finans­lov for 1995 koncentreret sig om emner, hvor der i dag er problemer og områder, hvor der må for­ventes at opstå økonomiske problemer.

 

Især har vi beskæftiget os med levevilkårene i bygder­ne, skoler som trænger til at blive renoveret, teena­gernes problemer, kommunernes økonomi, initiativer på uddannelsesområdet og problemerne på KNR, og kommet med forslag til forbedringer på de nævnte områder.

 

Her ved anden behandlingen af lovforslaget skal vi først udtrykke vores glæde over landsstyrets ændrings­forslag om at børnetilskuddet fra 1995 forhøjes med 50%. Vi har ved første behandlingen og ved tidligere lejligheder fremført, at der er behov for ekstra ind­sats overfor børnefamilierne og at især enlige mødre i disse år kan stå overfor meget store problemer, hvor initiativer til lettelse af dagligdagen er tiltrængte. Inuit Ataqatigiit støtter forslaget fuldt ud, idet det vil komme de laveste indkomstgrupper tilgode og give yderligere grundlag for en god opvækst for børnene.

 

En forhøjelse af børnetilskuddet er muliggjort, idet fornyelsen af aftalen med EU er faldet bedre ud end det var forventet og nu da landstinget har tiltrådt af­taleudkastet.

 

Vi mener, at dette bl.a. viser, hvor vigtigt det er at pleje sine udenrigspolitiske interesser og at det kan give konkrete økonomiske afkast, selvom de økonomiske gevinster ikke viser sig fra dag til dag, er det en investering i fremtiden.

 

Under den udenrigspolitiske debat lovede landsstyre­for­manden, at man i løbet af 1995 vil vende tilbage til vores forslag om oprettelse af en grønlandsk repræsen­tation i Washington. Vi tager landsstyrets udmelding til efterretning og håber, at vores forslag kan blive realiseret i løbet af næste år.

 

Finansudvalget udtaler i sin betænkning, at udvalget prin­cipielt støtter udflytning af hjemmestyreinstitu­tioner fra Nuuk til resten af landet. Inuit Ataqati­giit er enig i synspunktet. Vi er også enige i ud­valgets henstilling om, at alle berørte parter bør inddrages i en eventuel udflytningsproces, og jeg skal understrege, at Inuit Ataqatigiit stadig er af den op­fattelse, at nye initiativer på uddannelsesområdet bør baseres på en generel debat af det samlede uddannel­sesområde.

 

Vi tilslutter os ændringsforslagene vedrørende de mange skoler, der trænger til renovering og fornyelse. Vi skal dog anmode landsstyret om i forbindelse med tredje behandling af finans­lovsforslaget, at komme med en tydeligere redegørelse ved­rørende Gammeqarfik og   Schu­ltz Lorentzen-ip Atuarfia. Der vil ud over GU skulle samles omkring 600 skoleelever ved én skole og der vil være behov for lokaler, som børnene kan opholde sig i i frikvartererne. I følge det nuværende forslag er opholds­rummet for børnene sløjfet og vi vil gerne vide, hvordan man vil løse det problem?

 

Det foreslås, at Erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S til­føres midler i størrelses­ordenen 20 mio. kr. i overslagsårene. Vi kan tilslutte os forslaget, men vi vil gerne have oplyst, hvilke aktiviteter selskabet hidtil har udført og hvilke initiativer der forventes fra selskabet i den kommende tid?

 

I forbindelse med Kalaallit Nunaata Radio-a's be­styrel­ses ansøgning om bevilling af midler til erstat­ning af det for­ældede tekniske udstyr i det gamle radiohus, har Inuit Ataqati­giit i finansudvalget udbedt sig om en redegørelse om bag­grunden for an­søgningen. Det det drejer sig om her er, at det tekniske udstyr til op­tagelse og distribution er blevet helt utidsvarende og trænger til at blive udskiftet. I forbindelse med nærværende anden be­handling af finanslovsforslaget bliver landsstyret anmodet om, i forbindelse med tredje behandlingen, at fremkomme med et forslag om bevilling af 1,5 mio. kr. i 1995 og overslagsårene til nævnte formål.

 

I den forbindelse skal vi beklage, at det ansvarlige lands­styremedlem på området, med sine udtalelser, har sået stærk tvivl om den økonomiske ansvarlighed i KNR, og som har ført til utryghed hos de mange medarbejdere i KNR. Inuit Ataqatigiit skal herved understrege, at vi respekterer KNR's selvstændige stilling med egen be­styrelse, og vi vil udtale vores taknemme­lighed overfor medarbejderne, som fra tidlig morgen til sen aften i årets 365 dage, sørger for nyheder og under­holdning til hele befolkningen, om end det til tider sker under utilfreds­stillende forhold.

 

Inuit Ataqatigiit tager til efterretning at KNR fra årsskiftet har overtaget økonomistyringen og at de politiske krav til økonomistyringen vil blive opfyldt i løbet af i år, hvorfor vi ikke finder nogen grund til at der bliver iværksat en ekstern undersøgelse af institutionen.

 

Vi støtter landsstyrets forslag til afsættelse af midler til sundhedsfrem­mende og andre formål i Kullor­suaq i Upernavik kommune. Det bør bemærkes, at hjem­mestyret ifølge forslaget skal afholde ca. 15 mio. kr. og at Upernavik kommune skal bidrage med ca. 5,5 mio. kr. Der pågår i øjeblikket forhand­linger med Upernavik kommune om finansiering af programmet. Inuit Ataqati­giit håber meget, at der vil kunne opnås en aftale med kommunen, så arbejderne kan realiseres og vi skal hen­stille, at der om nødvendigt indgås en flerårig finan­sierings­aftale med kommunen.

 

Uden at kommentere de øvrige enkelte ændringsforslag og de enkelte medlemsfor­slag skal vi meddele, at vi til­slutter os finansudvalgets betænkning.

 

Til sidst skal vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at der snarest iværksættes et plan­lægningsarbejde i henhold til social- og uddannelsesdirektoraterne med henblik på midlertidige foran­staltninger vedrørende de unge, som ryger over i den såkaldte restgruppe. Vi mener at der på længere sigt er stærkt behov for oprettelse af indtil flere efterskoler. En tiltagende vækst i rest­gruppen er en samfundsmæssig farlig udvikling.

 

I finanslovsforslaget foreslås det, at der gives flere unge mulighed for at komme på danske efterskoler. Det er vi til­fredse med i Inuit Ataqatigiit og skal yderli­ger henstille, at der inden 1. februar 1995, hvor ansøgningsfristen til uddannel­ser udløber, udarbejdes ansøgningsregler til ophold på efter­skoler. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der hermed ikke er givet rent grønlandsk­sprogede unge mulighed for at komme på efterskole. Det er disse unge, der i dag har det største behov.

 

Med disse ord tilslutter vi os at lovforslaget overgår til tredje behandling.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Overordnet ønsker jeg at give udtryk for at Akulliit Partiiat støtter de tre hovedelementer i finanslovs­for­slaget, som også landstingets finansudvalg har valgt at sige god for.

 

Vi finder det rigtigt at nedbringe den langfristede gæld til udlandet, at sikre borgernes velfærd samt styrke erhvervslivets indtjening og beskæftigelsen.

 

Iøvrigt er finansudvalgets betænkning udtryk for et godt stykke arbejde, som vi påskønner, men lad mig lige dvæle et øjeblik ved punktet omkring lufthavn­sprojek­terne. Vi føler stadigvæk at projekterne, sådan som de er forelagt, mangler væsentlige elementer til at træffe afgørelser på. Selvfølgelig støtter vi tanken om ned­sættelse af de enorme omkostninger omkring flyv­ningen. Ser vi på finansud­valgets kommen­tarer til finanslovs­forslaget omkring lufthavnene og samtidig kigger på redegørel­sen om anlæg af regionale landingsbaner, kan vi desværre ikke se nogen sammen­hænge, som giver os anledning til fuld støtte af forslaget. Derfor ønsker vi at landsstyret op til tredje behandlingen af nær­værende finanslovsforslag kommer med et konkret og klarere forslag omkring lufthavnsprojekterne.

 

Jeg vil nu godt vende tilbage til vore muligheder for at styrke erhvervslivets indtjening og beskæftigelsen. Akulliit Partiiat har gennem hele sit virke indenfor det parlamentariske system herhjemme arbejdet for opnåelsen af så høj grad af selvhjulpet­hed i det grøn­landske samfund som overhovedet muligt. Det vil sige økonomisk. Det er partiets opfattelse, at dette mål kun kan nås gennem en konsekvent og målrettet indsats for for­øgelsen af den grønlandske eksport.

 

Med denne baggrund foreslår Akulliit Partiiat derfor, at der bevilges en beløbs­ramme på 1 mio. kr. til det forberedende arbejde til dannelse af et grønlandsk eksportråd samt at landsstyret pålægges at rådet skal være nedsat og udstyret med de fornødne vedtægter, herunder formålsparagraffer samt for­retningsorden, personaleplan, budget- og finansieringsplan inden udgangen af første kvartal i 1995.

 

Det er en kendsgerning, at der i øjeblikket udfoldes store bestræbelser på forbedring af Grønlands eksport­situation.

 

Fire store grønlandske selskaber arbejder således ud fra deres salgskontor i Danmark med eksport af grøn­landske skaldyr og fisk samt produkter heraf og står dermed for den største eksport. Tele Greenland A/S er imidlertid også aktiv på eksportmarkedet, og lignende aktiviteter udføres af Turismeselskabet og af Nuna Oil. Endelig udføres der et stort arbejde i henseende til at afsætte grønlandske sælskind og produkter heraf i udlandet.

 

Det er helt oplagt, at en bedre koordinering af disse aktiviteter med henblik på at få præsenteret hele det grønlandske eksport­potentiale for et bredere forum vil kunne få en helt afgørende betydning.

 

Af opgaver, der kan tænkes lagt ind under eksportrådet i kraft af deres naturlige tilhørsforhold til et sådan råd, kan i flæng nævnes:

- markedsundersøgelser af såvel eksisterende som poten­tielle markeder.

 

- annoncekampagner, PR-virksomhed og messepræsenta­tion i forbindelse med betydende internationale arrange­menter.

 

- koordinering af pressebesøg i Grønland fra rele­vante erhvervs­journalister fra skrevne og elektroniske me­dier o.s.v.

 

Vi vil opfordre landsstyret til at fremkomme med æn­dringsforslag til finanslovsfor­slaget om forannævnte, hvor vi kan foreslå, at midlerne tilvejebringes gennem rokeringer fra øvrige konti til beskæftigelsesfrem­mende initiativer.

 

Med hensyn til den påtænkte SPS-udflytning til Ilulis­sat, har Akulliit Partiiat være til møde med SPS-lærer­ne, hvor der blev gjort opmærksom på, at der ved ud­flytningen til Ilulissat vil være flest ulemper. En eventuel udflytning havde ellers været på tale i 1992. En rapport omkring planerne kunne herefter konklu­dere, at det ville medføre forringelse af uddannelsen. Væ­sentlige fordele for, at SPS forblev i Nuuk er bl.a. at en række specia­linstitutioner er tilstede i Nuuk.

 

Vi mener, at hele planlægningen eller mangel derpå, giver anledning til en opfordring om udsættelse af en eventuel beslutning om udflytning. Sådan som det fore­ligger nu, mener vi, at udflytning af SPS til Ilulis­sat vil være uforsvarligt.

 

Endelig skal vi overfor landsstyret anbefale, at man søger midler til at efterkomme den tilbagevendende ansøgning fra Grønlands Idrætsfor­bund om ansættelse af yderligere en idrætskonsulent. Et nyligt afholdt semi­nar, arrangeret af Grønlands Idrætsforbund har genbe­kræftet, at specialforbundene har behov for en fag­konsulent. Vi skal anbefale, at landsstyret i forbin­delse med reorganiserin­gen af KIIP, foreslår bevilling til ansættelse af en fagkonsulent i lønramme 24 til Grønlands Idrætsforbund.

 

Med disse bemærkninger, skal vi opfordre landsstyret til at fremkomme med ændringsforslag til finanslovfor­slagets 3. behandling, og anbefale at finanslovsfor­slaget behandles yderligere i finansudvalget forinden 3. behandlingen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Under 1. behandlingen af finanslovsforslaget, søgte jeg at understrege, hvor vigtigt det er med grundig priori­tering i disse økonomisk magre år. Jeg udtalte, at det man først og fremmest skal prioritere, er lettelser i borgernes daglige vilkår. Og det er arbejdspladser og muligheden for egen bolig.

 

Der er foretaget indstillinger til landstyrets forslag til pengenes anvendelse og derudover vedrørende forslag fra for­skellige landstings­medlemmer. Uden at afgive bemærkninger vedrørende alle disse, skal jeg dog knytte kortere bemærkninger til nogle af dem.

 

Det er igen fremført, at man fortsat bør have en stram økonomisk politik, og dette er tilfredsstillende, da der derved fortsat vil være mulighed for at afdrage på udlandsgælden.

 

Med hensyn til erhvervene og sikring af arbejdspladser er de økonomiske hensættelser dertil fuldt støtte­værdi­ge.

 

Det nævnte voksende misforhold mellem de erhvervs­aktive personer og de ældre samt børne- ungdomsgrup­perne, er under vores økonomiske stagnation ret dystre, og såfremt man ikke fører en klog økonomisk politik, kan meget anstrengende forhold vente lige om hjørnet.

 

Med disse forhold i erindring, må man fuldt ud støtte finansud­valgets bestræbelser på, at der søges skabt erhvervs- og beskæftigelses­muligheder, dels ved hur­tigst muligt at søge at skabe fremgang indenfor turis­meområdet, og ved en endnu bedre udnyttelse af vore produktions­muligheder, herunder at søge selv at pro­ducere forbrugsvarer, vi ellers må indføre udefra.

 

Efter min mening vil de foreslåede yderligere indskud på 20 mio. kroner til erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S i de kommende år være en god pengean­brin­gel­se. Derfor er det meget ønskeligt, at dette sel­skabs arbejde vil lykkes og have gode synlige resulta­ter til følge.

 

Selvom jeg i princippet slet ikke er modstander af anlæggelse af lufthavne, er det velkendt, at jeg er modstander af anlæggelsen af disse i disse økonomisk magre tider, og min væsentligste indsigelse mod dette er den meget store boligmangel, da jeg mener, at det ikke er retfærdigt, at en befolkning på 50.000 menne­sker, der i forvejen er forsynet med 7 landingsbaner til fastvingede fly, yderligere skal forsynes med 7 landingsbaner og prioritere disse højere end de mange unge mennesker, der lider under  deres meget påtræn­gen­de boligmangel. Vi har i dag her i landet, ikke så store rejseproblemer, at disse skal prioriteres blandt de forreste selv i disse økonomisk magre år. Uanset at dette vil medføre besparelses­muligheder.

 

Forhøjelsen af det gennemsnitlige beløb i bygdeinve­steringerne er et retfærdigt tiltag, da det er sådan, at forholdene i bygderne kan have for­ringede helbreds­forhold til følge. Forbedringerne der er af så ha­stende karakter, at de må gennem­føres hurtigst muligt.

 

Ligesådan er det indenfor sundhedsområdet. Uanset hvem vi er ved vi ikke, hvilken fremtid vi har rent sund­hedsmæssigt, derfor må man med hensyn til sundhedsom­rådet til stadighed kunne påregne, at der altid vil være forskydninger i de dertil afsatte midler, og deraf må man støtte forhøjelserne af bevillingerne for de kommende år.

 

De sociale udgifter, er ligeledes udgifter, vi ikke kan flygte fra, og at man har støttet landsstyrets forslag om forhøjelse af børnetilskuddene, er jeg også ganske enig i.

 

Det er efterhånden også mærkbart, at skolerne på kysten begynder at trænge til renovering. Skolerne er institutioner, der er meget vigtige, såfremt vi skal søge at komme op på højde med vore medborgere ude i verden. Og såfremt vi skal overholde vore forpligtel­ser, kan vi slet ikke komme uden om at anvende midler til vedligeholdelse og stadige forbedringer og ren­overinger. Og derfor skal jeg blot tilslutte mig for­slag til renoveringer uden at nævne forslagene hver for sig.

 

Opførelse af vandkraftværker andre steder på kysten end det ved Nuuk, der allerede er i drift, mener jeg bør gennemvurderes grundigt. Jeg mener, at man ikke kan komme uden om en revur­dering, såfremt man skal søge at gøre det bedste for sam­fundet. Derfor må der med hensyn til elforsynings­muligheden, man allerede har en vis viden om, fra Qorlortorsuaq til Narsaq og Qaqortoq, ske en grundig undersøgelse af denne mulig­hed.

 

Da man med hensyn til beskæftigelsesfremme ikke alene skal tænke på byerne har det glædet mig, at man har medtaget Kangaamiut og Fiskenæsset med i planlægningen af udbygningen af arbejdspladser. Vi der har kendskab til bygderne ved, at de pågældende bygder har pro­duktions­potentialer, der ikke bliver udnyttet i dag, og blandt disse er kammusling, som udmærket kan forsyne arbejds­pladserne på stederne. Derfor skal jeg med hensyn til disse bygder kræve, at man virkelig begynder at ud­arbejde planer, og ikke nøjes med at sige, at de er med i over­vejelserne.

 

Det er ligesom vi er på vej til at glemme debatten om efter­skolespørsg­målet. Det må ikke være sådan, vi har allerede set, at samfundet har behov for disse. Derfor må ikke stoppe arbejdet, men påbegynde et bedre plan­lægningsarbejde.

 

Jeg har til finansåret 1995 ellers stillet et forslag om, at der oven i de få midler til opførelse af boliger gennem BSU afsættes 100 mio. kroner. Hermed tog jeg sigte på, at de familier, der har opført hus på real­kredit eller banklån, men som i dag har meget svært ved at afdrage lånene i deres huse, vil kunne få lettet deres vilkår gennem BSU-lån. Den store bolig­mangel vil kunne afhjælpes noget ved en mulighed for opførelse af boliger gennem BSU-lån.

 

Desværre er forslaget forkastet, da alle de andre partier var imod forslaget, og jeg mener, at dette er en påvisning af, at de store partier ikke har en til­strækkelig vilje til at få mindsket den store bolig­man­gel. Når man er klar over, hvor påtrængende bolig­mange­len er, kan forslaget godt være søgt realiseret på en eller anden måde.

 

Med disse bemærkninger skal jeg til sidst blot udtale, at jeg fuldt ud er enig i alle de andre forslag, jeg ikke har været inde på her.

 

Allersidst vil jeg kun udtale igen, at jeg er glad for, at finanslovsfor­slaget har kunnet forelægges til anden behandling uden at der er foreslået skatte- og afgifts­stigninger, og at det planlagte beløb til overskud ikke er blevet ændret. Jeg håber, at for­holdene også kan forblive de samme til lovforslagets tredjebe­handling. Og til slut vil jeg også nævne, at jeg ønsker finansudvalget et godt arbejde. Det har udført et godt arbejde i og med at de enigt har kunnet fremvise så mange forslag.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Først som finansudvalgsformand, takker jeg samt­lige partiers ordførere med deres gode ord, omkring vores arbejde, og at de har kommenteret de forskellige ting vi har fremført.

 

Som ordfører for Siumut, med hensyn til partiordfører­nes indlæg, der vil jeg lige kommentere dem.

 

Først, med hensyn til Atassut's ordfører Peter Oster­mann, han gentog igen at for at forbedre turismeom­rådet, bør der laves nogen om­kostningstiltag inden­for hotelbranchen. De nævnte under førstebehand­lingen, at man eventuelt ved nedsættelse af elpriser­ne til et niveau som det, der er gældende for fiskeindustrien. Dette er blevet undersøgt, og det koster 9 mio. kroner. Når man ser på disse, så har man fra Siumut ønsket, at man får forbedret børnetilskud­dene i stedet for.

 

I vores prioritering har vi også lagt vægt på, at vi for 2 år siden har givet lettelser til hotellerne. Vi har lettet restaura­tionsafgiften mærkbart i lands­tinget. Men dette har ikke medført at priserne i restauratio­nerne er faldet. Til gengæld er der sket stigninger.

 

Peter Ostermann sagde også, at lands­styret har sovet med hensyn til problematik­ken i Upernavik. Vi mener ikke at dette er tilfældet fra Siumut, vi mener at vi i løbet af året har gennem­ført omfattende tiltag. Peter Ostermann er vidende om at Atassut at på bag­grund af orientering i finansudvalget og redegørelser og rapporter fra bolig­afdelingen, så er Upernavik kommu­ne, den kommune der får flest offentlig midler, indenfor boligfor­syningen.

 

Der er blevet bygget 224 selvbyggerhuse fra 1989 til dato. Af kapitel II(IV) huse har man bygget 54, det er i forhold til andre kommuner mange flere boliger. Jeg vil blot præcisere, at det er kommunen der afgør i hvilke bygder man opfører disse boliger. Peter Oster­mann krævede også, at man opfører en lærerbo­lig i Uumman­naq Kommune, i Nuugaatsiaq. Jeg mener, at vi må fastholde at vi ikke øremær­ker boli­gerne til bestemte personer. Sådan var kotymen under koloni­tiden. Siden er dette fraveget. Men jeg mener at der kan laves en løsning på en eller anden måde.

 

Peter Ostermann spurgte også, med hensyn til det for­ældede togtefartø­jer i KNI, at det er uhensigtsmæs­sigt. Jeg må som formand for KNI Pilersuisoq udtale at KNI ikke bruger togtefartøjer til passa­gertransport. Man bruger offentlig godkendte både til passagertrans­port, nogen af dem er godt nok forældede, men det er blot nogen af dem man bruger til passager­transporter, det er præcisering. Jeg kan også udtale, at i de kommende møder omkring primo december, så skal man diskutere disse forhold. At disse utids­varende fartø­jer som nu ikke længere sejler, at få dem erstat­tet med nyere. Dette er en opgave der skal be­handles i bestyrelsen, hvor arbejdet allerede er gået i gang i direktionen.

 

Fra Inuit Ataqatigiit sagde Aqqaluk Lynge i sit indlæg, omkring folkeskolefor­holdene i Aasiaat. Her forstår vi at landsstyret og Aasiaat kommunalbestyrel­se i disse dage har indgået en aftale omkring en løsningsmodel, som kan godkendes af kommunalbe­styrel­sen i Aasiaat. Dette vil blive fremsat som et æn­drings­forslag fra landsstyrets side, i forbindelse med 3. behandling. Og det er det vi har afventet.

 

Akulliit Partiiat's Hans Pavia Egede takkede for vores gode arbejde, og det er jeg glad for. Med hensyn til vores bemærkninger i vores betænkning for finans­udvalget omkring landingsbaner skal det forstås sådan, at sidste år tog landstinget principbe­slutning om bygning af 7 regionale landingsbaner. Vi skal i morgen, drøfte forhold omkring landingsbaner. Det er noget vi skal tage stilling til i morgen. Derfor har vi ikke nogen kommentar til det punkt.

 

Med hensyn til Grønlands idrætsforbund, og deres forslag, vil vi ikke kommentere på nuværende tids­punkt. Jeg mener at dette ønske er bedst, hvis det bliver behandlet i landsstyret.

 

Fra Isittup Partiia sagde Nikolaj Heinrich, at andre partier ikke har interesse for at bekæmpe bolig­mang­len, og heller ikke viljen. Han har foreslået, at man afsætter 100 millioner kroner til boliger via BSU-ord­ning. Dette har vi ikke kunnet medtage, eller ikke haft nogen plads. I Siumut har vi både viljen og interessen for at bekæmpe boligmanglen.

 

I de senere år eller mange forgangne år, har man gennemført omfattende boligbyggerier, og med hensyn til det jeg sagde, omkring selvbyggerhuse og kapitel 2 hu­se og mange andre boliger i bygderne. De viser også, at boligmanglen bekæmpes i henhold til vores økonomi­ske formåen. Selvfølgelig er det ønsket, at man kan få problemet løst i løbet af et år, men det kan jo ikke være tilfældet hele tiden.

 

I sit indlæg sagde Nikolaj Heinrich, at han har fremsat forslag til det nærværende møde, at privathu­se, som har bygget boliger med låntager i realkredit institutioner­ne, at dem, der er kommet i krise, at deres lån kan overvejes til BSU, at han har fået afslag til forslag. Det er vist der han sådan, men BSUs lovgivning giver ikke jo denne mulighed og dette har vi lagt mærke til i finansud­valget og når man ser på landsstyrets bemærkninger til dette punkt, så kan vi se, at man ved låntagning gennem banker og real­kreditlån og bygninger af privathuse, det er jo private familiers egen beslutning og at disse er meget van­skelige at sammenligne dem med det offentlige byggede både ud fra størrelsen og facilite­terne og deres ud­seende, at de ikke sådan uden videre kan overføres til at det offentlige kommer og betaler for dem.

 

Efter at have sagt dette, så skal vi udtale at vi fra Siumut fastholder, at med hensyn til uddannel­sen, der flytter til Ilulissat. Vi tog i maj en be­slutning om, at denne bliver realiseret. Måske kan landsstyre­med­lemmet for under­visning præci­sere dette. Jeg må udtale, at der er behov for at fastholde dette, idet tegning og projektering og plan­lægning af uddannelsen, hvis alt disse skal være parat inden skolestart, så må vi også allerede nu vide om, man skal bruge dette uddannelses­center. Hvis man skal lave nogle ændrin­ger og lignende, er det umuligt at planlægge ud­dannel­sen og derfor vil jeg gerne sige, at vi fra Siumut fast­holder dette stand­punkt.

 

Jeg takker endnu engang for partiordførernes indlæg og vi er også fra Siumut parat til det videre arbejde i finansudvalget.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for økonomi undskyld, landsstyre­medlem for offentlige arbejder kommer med en besvarel­se.

 

Kuupik Kleist, landsstyremedlem for offentlige arbej­der og trafik:

Det kan nok ikke undre nogen, at man hele tiden vender tilbage til planerne omkring etablering af de syv lufthavne, selv om vi skal drøfte disse i mor­gen, så er det ikke ønskeligt, at vi drøfter dette mere omfattende i dag. Fra Akullit Partiat blev nævnt at Finansudvalget har fremsat nogle uklare ting. Det, der blev fremsat i dag, det vedrører uddannelsesom­rådet og det er vigtigt, at man medtager uddannelsen i for­bindelse med planlæg­ningen af dette. Og derfor synes vi det er ønskeligt, at man godkender det.

 

Resten af planlægningen vil vi komme ind på i morgen og jeg har en anelse om, at Akullit Partia tager hul på debatten i dag. Med det vi taler om i dag, det er uddannelsesområdet og at man uddanner grønlandsk ar­bejdskraft til anlæggelsen af de syv landingsbaner.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlemm for kultur, uddan­nelse og for­skning:

I forbindelse med 1. behandlingen af finans­lovfor­slaget, vil jeg kommentere et par ting uden at komme tilbage til bemærkninger i forbindelse med førstebe­handlingen.

 

IA beklager, at jeg ligesom mistænker KNR. Det jeg gerne vil sige, det er, at jeg ikke har fremsat nogen mistanke. Det jeg gerne vil frem til, det er, at KNR´s bestyrelse og ledelse skal ud­arbejde klare regnskaber og oplysninger. Også fordi det vil have god afsmitten­de virkning på bevilling til KNR.

 

Dette har ikke til hensigt at nedgøre KNR, men tvært imod efterlyser vi positive ting, hvor man gerne vil opnå således, at landstinget også kan tage en be­slutning med et godt grundlag. Og det er netop en af de ting som landsstyret og be­styrelsen i enighed har ønsket.

 

Fra IA blev der spurgt til forholdene i Gammeqar­fik. Landsstyret har haft forhand­linger omkring de om­fatten­de bevillinger, der vedrører Gammeqarfik og det vil landsstyret og Aasiats kommunalbestyrelse, når de kommer til en fuld enighed, så vil den blive fremlagt her.

 

Isittup Partiia kom ind på behovet for efterskoler, og at samfundet har behov for disse efterskoler. Det er vi helt enige i.

 

Til slut vil jeg komme ind på Akullit Partia, omkring idrætsforbundet. Jge skal oplyse, at der i de sene­ste år er ændret en del og forbundet har fået tilført nogle midler, således at deres muligheder bliver bedre. Landsstyret og kulturministeren har haft for­handlinger og idrætsfor­bundet kan få midler direkte fra tipsmidlerne.

 

I henhold til markeringer, så er de næste ordførere der kommer, først er det Aqqaluk Lynge og derefter Peter Ostermann.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Den debat, der foregår, er meget interessant på forskellige områder for IA. Først skal jeg udtale, at Atasuts ordfører Peter Ostermanns indlæg, at man fra Ittoqqortoormiit og Ammasalik kommune omkring er­hvervs­udviklingsråd, at det støtter dem. Det er jeg meget tilfreds med.

 

Jeg ved ikke hvor dette forslag er blevet af. Det kan være det er et af vores mange udvalg, som behand­ler dem og jeg regner med, at den måske eventuelt er i industriudvalget eller lignende handelsud­valg.

 

Jeg har afventet, at man vender tilbage til den. Men jeg takker for at man fra Atasut modtager mit forslag og man kan heller ikke forvente, at det vil have en stor økonomisk konse­kvens, men vil blot blive til­rettelagt fra lands­styrets side, i det almindelige arbejde.

 

Jeg er også enig med Atasuts ordfører i, at man kom ind på bygninger af forsamlingshuse, fordi der er jo sket noget ekstraordinært, hvor Atamik beboerne selv har samlet over 200.000 kroner til sådan et forsam­lingshus. Selv om bygdebefolkningen er så lille. Det er vi også enige i fra IA, at man også fra det offent­lige hilser dem positivt og det er spørgsmål om den kan blive ind­placeret i 1995, og så vil de jo frem­komme inden 3. behandlingen af lovfor­slaget.

 

Og med hensyn til bygder er der stadigvæk behov for uddannede i bygderne og deres boliger bliver forbed­ret. Derfor er vi også enige i, at der skal en nøje undersøgelse af dette spørgsmål. Og det er med hensyn til kvaliteten og boligen også fordi, man der igennem kan arbejde for at man får veluddannede kræfter til bygderne og at man der igennem også får gjort det attraktivt, at arbejde i bygderne for veluddannede personer.

 

Akullit Partia nævnte, at det er interessant omkring dannelse af et grønlandsk eks­portråd. Det er jo ikke noget nyt, men det nye er, at man vil afsætte en million kroner til oprettelse af sådan et.

 

Jeg mener, at andre som har udført tilsvarende, det er at man har repræsentanter for ICC omkring handel til USA og Canada. Man er i gang, hvor forskellige virk­som­heder deltager. Man vil overgive sagen til Sulisa A/S for i nær fremtid og man der igennem kan arbejde for nye eksportmuligheder. Jeg mener, at sagen pågår og man blot må anmode Sulisa A/S om at fremkomme med nogle af deres serieform af det der blev fremført fra Akullit Partia eller den arbejde med sådan en lignen­de.

 

Med hensyn til vores bemærkninger omkring efterspør­g­sel så skal jeg blot komme med den tilføjelse, at vi ellers i finansudvalget har diskuteret en midlertidig ord­ning, hvor der gives muligheder til ren grønlandsk­sprogede teenagere f.eks, at man gør brug af, at man spørger en af højskolerne om man kan lave sådan en tiltag i en overgangsperiode. Sådan en sel­vejede højsko­le kan ikke kræve nogle yderligere og derfor med hensyn til oprettelse af enten en eller flere varige efter­skoler. Det er vi blevet enige om i landstingets finans­udvalg med henblik på at det er bedre at man laver sådan en løsning i fremtiden uden at man laver en lappeløs­ning.

 

Med hensyn til at der sker henvendelser på forskellige arbejder ud over de oplysninger man får fra Direktora­terne som kan være gavnligt og her har jeg lagt mærke til, at med hensyn til SPS udflytning, så har Akul­lit Partia ligesom IA været på besøg og lavet nogle ekstraordinær undersøgelser som vores. De oplys­ninger vi har fået, de er helt sammenfaldende med jeres. Lands­styret planlægger at udflytte social­pædagoi­ske skole, hvilket bliver gendebatteret til foråret, men her har det været meget vanskeligt at få i tale. Derfor når der sker forskellige undersøgelser fra forskellige steder, ud over denne sal, det har været meget gavn­ligt for os og jeg kan også fortælle jer, at i går har IA været på besøg i skipper­skolen og talt med eleverne fordi vi gerne vil have at vide, hvad det er man snakker om og vi gerne vil høre hvad personerne har at sige.

 

Vi kom fra skipperskolen dernede, hvor vi fik nye overvejelser og det vi fandt ud af selvfølgelig er det sådan at man ligesom en kasse ikke sådan uden videre kan flytte den ved blot at pakke den i en containere og derfor, at man har nogle oplysninger hvor man møder dem ansigt til ansigt. Det er ikke sådan at jeg vil have en ny debat omkring udflytning af skipperskolen, jeg vil blot udtale som et eks., at i forberedelses­fasen om­kring skipperskolen, og deres styrmand og deres over­flytning til Pamiut, vil jeg blot fremføre kort som et eksempel, at man ikke har hørt lærerne, man har ikke hørt eleverne. Da vi under­søgte elever­nes vilkår, så er det sådan at de fleste bor sammen og er gifte har sammenlevende og har børn og nogle af dem bor og har arbejde her. Og der igennem kan vi se, at elever som jo allerede er voksne, ikke er teen­agere, at sådan en flytning vil give mange ulemper til dem og det er altså det vi har diskuteret og derfor til lands­styret til de enkelte landsstyremedlemmer,  det er ellers oplagt at anmode at man kommer til disse perso­ner og åbent, fordi vi i landsstyrekoalitionen IA og Siumut har en åben politik, at man en diskussion med de personer ansigt til ansigt, at man sådan gør det ær­ligt, at det er blot et eksempel. Vi som har været på besøg i Skipperskolen, blev forbavset over hvad der vil ske. Jeg vil ikke sige det endnu engang, men IA er overhovedet ikke i tvivl om, til foråret og efter valget og indtil valget, så må man jo diskutere det spørgsmål indgående.

 

Og med hensyn til PIP, de faglærte pædagogers fag­forening, og deres udtalelser Qanoroq har vi for­ståelse for. Derfor med hensyn til debatten omkring ud­dannelsen, dem kender vi, at der vil ske en debat ud over den finanslovdebat her og den voksende debat i samfundet.

 

Til sidst omkring krav til KNR og hvornår man kan lave nogle krav til forskellige virksomheder ud fra finans­loven, at disse bliver registreret ordentligt, så vil vi gerne anmode overfor landsstyremedlemmet for økono­miske anliggender, at der gøres noget, fordi der er nogle politiske krav og forskellige krav til nettosty­rede virksomheder, hvor der kommes noget med finan­sieringer fra landsstyret om hvad der kan gøres for at følge med i arbejdet og jeg skal også nok give en orientering til DDE til finansudvalget som f.eks så har finansministeriet udarbejdet en bog, der hedder total kontakter for årsresultater. Og det er på at med hensyn til formålene i nettostyrede virksomheder fra 94 til 97 på forskellige mange områder.

 

De forskellige hensigter eller f.eks. i skoler f.eks århus tekniske skole og Statens luftfartsvæsen, at man på de forskellige nettostyrede virksomheder, så har finansministeriet lavet helt klare retningslinier om, hvornår man skal opnå valg og dermed kan man ellers se, at der er et skema hvor man blot kan krydse af hvad politikerne har krævet og hvornår man kan opfylde disse krav.

 

Hvis der bliver lavet sådan en lille pjece, kan man også undgå de mange forskellige forbehold, man har. Der er mange ting, vi kan lære udefra.

 

Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:

Først vil jeg lige knytte nogle bemærkninger til Aqqa­luk Lynge's bemærkninger. Det er rigtigt, at vi har drøftet det i Finansudvalget. Selvfølgelig er vi gået ind for, at man giver muligheder i Danmark med hensyn til efterskoler. Det har vi tænkt på, hvad så med dem, der ikke kan tale dansk, fordi de ikke har haft den nødvendige uddannelse, at de så bare bliver skubbet til side. Men vi har ikke kunnet nå til fælles enig­hed.

Vi fra Atassut har ellers tænkt på, som Aqqaluk også kom ind på, at man kan indgå et samarbejde med højsko­lerne, hvor man kan lave en midlertidig ordning. Vi mener, at  vi bør finde en mulighed herfor, sådan som det ser ud indenfor Finansloven, har vi vist ikke mulighed for at etablere en efterskole i de nærme­ste år. Man kan jo evt. lave en ordning indenfor ek­si­sterende områder.

 

Med hensyn til turismen omkring Narsaq, der mente vi også, at der er muligheder for at igangsætte efter­skole med de eksisterende muligheder. Jeg kan lige nævne et eksempel, KNI's trælasthandel, som nu står ubenyttet hen. Man kan jo evt. undersøge disse mulig­heder i samarbejde med højskolerne og så kan man måske finde løsningsmodeller.

 

Vi vil gerne overlade det til Landsstyret som en op­gave, at man måske lige undersøger disse muligheder.

 

Selvfølgelig er vi alle sammen glade for børnetilskud­det bliver hævet mærkbart indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Jeg mener, at Peter Grønvold Samuel­sen sagde noget, der ikke passer, at vi hellere ville yde børnetilskuddet i forhold til hotel- og restaura­tionsbranchens område.

 

Vi er selvfølgelig også glade for, at Landsstyret har fået mulighed for at forøge børnetilskuddet, men hotel­ler har altid svært ved, især i islægsområderne, når turiststrømmen stopper, så mærker de det meget på deres økonomi. Det er bl.a. derfor vi mener, at det må være muligt, at man indgår forhandlinger og derved opnår resultater via den vej.

 

Vi har været inde på forholdene i Kullorsuaq ret om­fattende. Vi mener fortsat, at Landsstyret burde have været mere vågne, for det er jo rigtigt, at dengang Kaj Egede Landsstyremedlem, har han fortalt os de ting, han har erfaret under sit besøg deroppe. Det er korrekt, at der er bygget en del boliger, men det er ikke nok til at forbedre sundhedsforholdene på om­rådet. Forholdene trænger så meget til forbedring, at man skal lave 6 selvbyggerhuse og 3 kommunale byggehu­se og alderdoms­boliger og servicehus. Renovation bliver forbedret og man igangsætter oplysning inden for Sund­hedsvæsenet.

 

Det er alle disse ting, der er opstået, fordi man har været for langsom med at komme ind med forbedringer. Hvis man havde været lidt hurtigere, ville det nok ikke have gjort så ondt.

 

Landstingsmedlemmet foreslog, at der bygges en lærer­bo­lig i Nuugaatsiaq. Grunden til at vi støttede det, at vi ligesom andre fastholder, at kvaliteten af servicen i bygderne, uanset om det er Skolevæsen, Sundhedsvæsen, at det skal forbedres, det fastholder vi. Derfor må vi også igangsætte nogle initiativer til forbedringer.

 

Vi må nok komme tilbage til disse øremærkede boliger, fordi man ikke længere kan acceptere de eksisterende forhold. Derfor vil vi gerne anmode Finansudvalget om endnu en gang, at overveje det forslag fordi der skal komme en løsning. Også fordi de oplysninger der er fremkommet under sagens behandling, er af ret så alvor­lig karakter.

 

Jeg er glad for KNI's formand, at togtefartøjerne i KNI er, ? hvilke overvejelser man har haft i for­bindelse med disse togtefartøjer. Det er fakta, at på langstrak­te kyster findes der togtefartøjer, der er så gamle, at de ikke kan godkendes. Taatteraq? i Sydgrøn­land er forældet, Tulleq står stille i havnen, fordi den er for utæt og ikke længere kan bruges til passa­gertransport. Vi kan komme med flere eksempler, men vi mener, at sådanne forhold bør rettes op nu.

 

Lad mig lige til Issittup Partiiat bemærke, at vi i forbindelse med vores be­mærkninger, at vi over for samfundet skal sige, at vi ikke har råd til at ho­norere mange ønsker og behov. Det må vi komme frem med og sige klart overfor sam­fundet. Vi har ikke råd til det, fordi der andre ting der i priori­teringen skal tages hensyn til.

 

Lad mig lige sige, at Aqqaluk Lynge's forslag om er­hvervsråd i Øst- og Vestgrønland og i Avanersuaq, der har vi drøftet produktion af sælskind og sælspæk uden at opnå resultater, selvom vi siger, at arbejdet pågår, ser vi aldrig resultater. Især i en over­gangs­perio­de fra fangst- og fiskeri i Østgrønland, der mener vi, at et organ, der udelukkende skal tage sig af udvik­lingen, at der må man indstille overfor Landsstyret, at Landsstyret realiserer. Det vil sige et organ, der udelukkende skal tage sig af udviklingen indenfor fiskeri.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Jeg vil lige kommentere et par indlæg. Først med hensyn til undersøgelse af KNR, og de udsagn der faldt fra Landsstyremedlemmet for Kultur. Som en tilføjelse til Landsstyremedlemmets besvarelse, at det skal forståes sådan, at man har en mistillid og at man har nogle krav. Mange medarbejdere bliver utrygge, med hensyn til Aqqaluk Lynge's udsagn. Jeg mener, at vi ikke skal være så lette at påvirke. Selvfølgelig kan man få undersøgt, om en virksomhed kører godt eller ej, at de ikke bliver bange, hvis de ikke har noget de skjuler. For hvis vi ikke har noget at skjule og hvis vi vil gøre et godt valg, hvorfor skal vi så være så bange for en under­søgelse. Det vi har behov for fra Landsstyret, det er, at man skal finde en bedre drift, der bedre udnytter de bevillinger. Jeg mener ikke, at der er grund til at være forbavset over det, fordi ubegrænset forøgelse af midler er der ikke plads til. Man er gået bort fra bevillinger med bind for øjnene. Jeg mener, at om man ikke indenfor rammer­ne kan finansiere de andre krav. Her har vi ønsket, at der sker en undersøgelse af et rationaliseringsfirma her fra Nuuk. Det er ikke mistillid, det er blot et udtryk for at finde ud af, hvordan driften foregår og der er behov for en meget nøje vægtning af midlerne, om de bliver brugt til andre formål end hensigten.

 

Med hensyn til Kullorsuaq, at Landsstyret's ekstraor­di­nære tiltage i Kullorsuaq, at Atassut's ordfører lige­som kom til at lyde, hvorfor Landsstyret ikke har har gjort tiltag for lang tid siden. Jeg mener, at sådan en tankegang, er lidt vanskelig, at lige så snart der er nogen, der tager tiltag, at man så kritiserer tiltage­ne.

 

Før Landsstyret kom med ekstraordinære tiltag i Kullor­suaq, har man ikke kritiseret Landsstyret, men i og med at man fremkom med ekstraordinært tiltag, så kritiserer man, at man ligesom om kritiserer Lands­styrets ekstraordinære tiltag.

 

Jeg mener, at det er omvendelse af de faktiske for­hold, for det vil ikke være mærkeligt, hvis en sovende person bliver vækket og kritiserer den, der vækker ham. Selv­følgelig er det ikke i orden.

 

Vi har fremsat nogle tiltag fra Landsstyret og derfor skal det ikke ses, at det er noget man skal kritisere. Det er ikke noget, som Landsstyret alene kan fast­sætte. Vi er blevet enige om, at der laves en for­handling og en aftale med Upernavik kommune og såfremt man kan blive enige om beløbene, finansiering, kan det gennem­føres udfra beslutninger her i Landstinget.

 

Med hensyn til Erhvervsudviklingsselskabet, at selv­følgelig kan man overveje dette forslag og videre udbygges, at man i Østgrønland og Avanersuaq får op­rettet et Erhvervsudviklingsråd. Men der er også ting, man skal være påpasselig med, for det noget man nøje skal tænke over fra starten, fordi man skal så vidt muligt ikke opdele vores land i klasser.

 

Vi har et Erhvervsudviklingsråd, som vi har udbygget, som skal arbejde med forskellige ting, at den og den skal arbejde med det og det. Man skal altså lave noget andet i Øst- og Nordgrønland. Man skal så vidt muligt undgå, at man opdeler landet i klasse A og B og ikke mindst på de lokaliteter.

 

Med hensyn til udbygning af produktionen på Royal Greenlands virksomheder at der sker et samarbejde med Hjemmestyret og der sker et samarbejde for at udbygge produktionssteder, som man tidligere ikke har haft og  som man udbygger i dag.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Ud­dannel­se og Forskning:

Jeg vil blot understrege med hensyn til efterskoler, at Landsstyret anser det som en forbedring, at Hjem­mesty­ret giver mulighed for tilskud til at rejse til efter­skoler i Danmark. Forholdene i dag er sådan, at man ikke har kunnet opnå tilskud fra Hjemmestyret til ophold på efterskoler i Danmark.

 

Det jeg gerne vil understrege her, er, at sagen ikke stoppes her, selvom der sker forbedringer nu, så vil sagen gå videre, således man opnår endnu bedre mulig­heder og at man etablerer efterskoler her i Grønland, hvilket alle partier jo er enige i.

 

Muligheden for samarbejde med højskolerne, der vil jeg blot orientere om, at man også har haft kontakt med højskolerne for at finde ud af, hvilke samarbejds­mulig­heder der er. Landsstyret har, i forbindelse med rede­gørelsen omkring efterskoler, også nævnt dette punkt og har orienteret om, hvilken stillingtagen højskolerne har i denne sag.

 

Højskolen har ment, at de ikke er meget for disse muligheder.

 

Med hensyn til Skipperskolen, der må jeg sige, at vi ved, også i Landsstyret, at den nuværende lærerstab og elever ikke er glade for at skulle flytte til Paamiut og også har fremført deres begrundelse og modargumen­ter for flytningen. I forbindelse med flytningen af Skip­perskolen blev det nævnt, at man er ærlig og at man selv kommer ned til institutionen og taler med dem om planerne.

 

Jeg selv har lagt vægt på, at sådanne tanker skal fremføres af mig selv og ikke af andre. Da Landsstyret planlagde denne flytning, da gik jeg selv ned til Skippersko­len og fortalte om de planer, der er kommet frem i Landsstyret. Derudover ved jeg, at embedsmænde­ne har været meget åbne overfor institutionen. De ting man har orienteret om på Skipperskolen, så har man i for­bindelse med undersøgelserne for mulighederne i Paa­miut, der ved man, at man har været træt af at vente, men efter undersøgelserne heraf har man også været åbne overfor disse institutioner og sagt, hvilke muligheder der er. Derefter kom jeg 2. gang til Skipperskolen og talte med dem personligt dernede. Det er sådan, vi gør også fordi vi lægger vægt på at være ærlige og gør det videst muligt omfang i de sager, det er nødvendigt.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Ganske kort. Især det der fik mig til at komme herop, er Aqqaluk's udsagn om, hvordan man selv går hen og indhenter oplysninger. Hvor mange oplysninger man kan få. Det er helt korrekt udsagn. Vi som sidder her, har forskellige erfaringer på forskellige områder, hvor vi bl.a. har flere dårlige erfaringer og nogle erfaringer vi har høstet på kort sigt. Når vi har erfaringer, så får vi dem ind, deres sagn med deres væremåde.???

 

Derfor, i det politiske arbejde, har jeg ikke kun en enkelt gang sagt, at hvis vi arbejder udfra erfarin­ger, så kan vi opnå det bedste for samfundet. Jeg er også helt overbevidst om, at når man, især omkring økonomi­en, at der en nøje undersøgelse og sådan en væremåde kan ellers ... for at man kan lave nogle besparelser på flere mio. kr.

 

Især omkring Aqqaluk's eksempel om flytning af Skip­per­skolen, at han har fået så og så mange oplysninger, selvom Marianne ellers har fået det besvaret, også fordi jeg har nogle erfaringer på det område og også fordi jeg flere gange har sagt, at flytning til det, ikke blot til samfundet, men også vil være til gavn rent økonomisk.

 

Der er mange forskellige ting, der er næsten til­svaren­de. Når man tænker på skoleområdet og de økono­miske midler, der skal bruges, så er der behov for at man besigtiger dem og snakker med de berørte parter og får udvekslet erfaringer og dermed kan man også opnå det optimale.

 

Lad mig lige vende tilbage til, det der blev kommen­teret fra forskellige sider, især fra Siumut og Atas­sut, mit forslag om, at man kan få tilført BSU-mid­lerne 100 mio. kr. Jeg har også fuld forståelse for Lands­styret's indstilling og derfor har jeg også taget beslutning om, ikke at gentage den. Men lad mig blot udtale, at før Hjemmestyret's indførelse og de midler der blev brugt til boliger. Efter Hjem­mestyret har vi fået dem formindsket, selvom vi er vidende om, hvor vigtigt det er med økonomiske midler på det område og nu har vi ikke råd til flere boliger. Jeg mener, at når man har set et så stort behov, kan man i over­slagsårene få fordelt og få dem planlagt, så kan man få formind­sket det meget store problem, således man selv de kommende år kan få forbedret forholdene.

 

Det er korrekt, at vi ikke har råd til store inve­steringer og det er jeg fuldstændig enig i, også fordi jeg har kigget meget på Finanslovsfor­slaget. Men uanset dette er jeg meget forbavset over, at der tages be­slutninger som koster noget. Man fastholder, at flyt­ning til kommunerne, fordi man vil undgå, at skattepro­centen i kommunerne bliver forhøjet.

 

Der er mange forskellige ting, man ellers kan frem­komme med som eksempler. Jeg mener, at hvis man fratager alt dette, kan vi sige klart, at da vi ikke har råd, kan vi ikke gøre det.

 

Mødeleder:

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, for en kort bemærk­ning, da det er for 3. gang.

 

Aqqaluk Lynge, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

I forbindelse med første runde, er det ligesom om, man har bidt mærke i de ting, vi har sagt og det kan vel ikke undgåes, fordi de ord man bruger har afgørende betydning for, at man kan komme til at fornærme nogen. Den måde man bruger de forskellige vendinger, det bestemmer, hvordan ordenes indhold skal forståes.

 

Med hensyn til de nye tiltag omkring KNR, der har vi været tilfredse med, at man indfører et nyt økonomisy­stem, ny økonomistyring, således at Landstinget med fornyet grundlag kan se, hvordan forholdene er der.

 

Vi har erfaret forskellige ting f.eks., at journali­sterne er den billigste arbejdskraft indenfor den danske Stat og der i forbindelse med drift og pro­ducering er udgifterne det lavest mulige i forhold til befolknings­tallet. Uden at stoppe der vil jeg sige, at politiske problemer skal løses politisk. At man indhenter rationali­seringseksperter udefra, det er en for­flygtigelse af sit eget ansvar. Det har vi set tydeligst i forbindel­sen med undersøgelsen af Ilisima­tusarfik udefra, hvad skete der, det resulterede blot i utryghed blandt eleverne. Vi har ikke kunnet se, hvad der blev opnået her i Landstinget omkring Ilisi­matusarfik. Derfor mener jeg, at de enkelte Lands­tingsmedlemmer herfra talersto­len, at påpegninger her fra talerstolen og deres mulig­hed for at påpege nogle ting, det må ikke vurderes således, at vedkommende blot fremkom med det for at være negativ.

 

Vi kan ikke løse politiske problemer ved at hjælp bulldosere. Vi er mennesker og politisk debat tager jeg også udgangspunkt i menneskelig følelser.

 

Landsstyreformanden vil gerne kom med nogen bemærk­ninger, derefter Jonathan Motzfeldt.

 

Med hensyn til det Aqqaluk Lynge sidste udsagn, selv­følgelig er vi også vidende om, fordi vi har menneske­lig følelser Landsstyret er også mennesker, vi har også menneskelig følelser. Derfor skal jeg også udtale, at undersøgelse udefra og hvilken gavn det vil have, at Aqqaluk Lynge skal sige sådan, at man flygter fra ansvaret, at Landsstyret flytter fra sit ansvar. Det er overhovedet ikke tilfældet.

 

Jeg mener, man må sige til Aqqaluk Lynge, at hvis vi ikke har at lave under­søgelser udefra, så har man ikke kunnet opleve KNI´s selskaberne Aqqaluk Lynge ikke været formand for KNI´s Holdings, så gavnlig et sådan noget udefra kommende undersøgelser.

 

Derfor mener jeg, at man så vidt muligt skal undgå, at  debatten løber løbsk.

 

Forinden den næste ordfører siger noget, så vil jeg gerne byde den danske Miljø- og Energiminister Svend Auken og hans delegation velkommen hertil salen. Vel­kommen og jeg håber, at jeres ophold her i landet vil være gavnlig og at I vil følt noget glædeligt.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut

Med hensyn til vandkraftværker, det bemærkninger der er faldet, at på baggrund af det økonomiske stade, det har jeg stor forståelse for, jeg er glad over også fordi vi og Kaj Egede har nået undersøgt, at vand­kraftværk placeringen Qullortorsuaq kan forsyne Qaqortoq og Narsaq by og give nogen lettelser også, at man i disse år i debatten omkring oprettelse af flere landbaseret arbejdspladser, så mener jeg, at når man fremdrager sådan så kan man også hvis det kan opnåes uden at være udgift for landskassen. Med udefra kommende investorer til bygninger af disse, så kan finansudvalget i med sådant en tekst anmærkning i Landsstyret indsætter sådant en tekst anmærkning.

 

Det vil jeg sige, at jeg vil være tilfreds, således at man denne mulighed kan bane vejen for til af andre forskellige vandkraftværk potentielle, der nu bliver undersøgt.

 

Lad os først se den mulighed i Sydgrønland. Og hvis vi udnytter den optimal om man eventuelt kan opnå noget uden, at den udgiftskrævende for finansloven ekstra ordinært.

 

I henhold til landsstyreformandens ønske, så holder vi lige en pause, at denne debat af den dagsorden, men det er landsstyreformanden.

 

Mødeleder:

Jeg er den danske Miljø- og Energiminister, jeg vil også benytte lejligheden til at byde dig velkommen her i salen, selvom vi har set igår,

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

jeg vil give meddelel­se til Landstinget, at den danske Miljø- og Energimini­ster har omkring 2-3000 personale haft det forhand­linger, vi har følgende pressemedde­lel­se, at i for­bindelse med Svend Auken´s besøg her i landet, at ressortområderne hvor alle interesserede i, også dem der vedrører råstof, at man kan tage nogen en forhand­ling uden af det her beslutne.

 

Både Send Auken og undertegnede udtrykte efter mødet stor tilfredshed med samtalens forløb. Ikke alle pro­blemer blev løst, men der blev gjort gode fremskridt som ligger op til fortsætte forhandlinger, direkte mellem landsstyreformand Lars Emil Johansen og stats­minister Poul Nyrup Rasmussen. Lars Emil oplyste, at han og Poul Nyrup Rasmussen aftalt at mødes den 14. november 1994.

 

Fra samtalerne, at der især grund til at fremhæve følgende:

1. Parterne noterer sig med tilfredshed, at sekretari­a­tet for det oprindelige folk i det arktiskeområde nu bliver etableret, det sker tilknytning til hjemmestyret Danmarkskontoret finansieres af den danske miljøbistand til arktiske lande. Sekretariatets oprettelse af resul­tat af Nuuk konferencen fra septem­ber 1993.

 

2. Svend Auken oplyste, at den danske regering er indstillet på, at styrke Nuna Oil kapitalgrundlag.

 

3. Svend Auken vil anbefale den danske regering, at der sker en væsentligt styrkelse af hjemmestyrets råstof­kontor med yderligere bemanding og expertice, finan­sieret af Danmark.

 

Samtidig tilbød han, at det styrkede råstofkontor i Nuuk får fuld adgang til alle geologiske relevante data i Danmark om den grønlandske undergrund på lige fod med Råstofforvaltningen i København.

 

4. Svend Auken lovede positivt, at overveje en til­svarende styrkelse af hjem­mestyrets muligheder på det miljø mæssige område.

 

5. Lars Emil Johansen lovede at anbefale ovennævnte overfor Landsstyret.

 

Jeg vil gerne benytte lejligheden takke den danske Miljø- og Energimini­ster for den gode dialog som viste kammeratskab og ærlighed og åbenhed og jeg føler også, at dette problem som ved ellers gået i stå på, at man der igennem kan gav mulighed for den kan videre af den danske regering, den grønlandske landsstyret kan blive enig om det og jeg vil også gerne benytte den lejlig­hed til at bekræfte at vi har vilje til i Landsstyret, at det fremtidig råstofordninger sker i forhandling og i samme ansvar med den danske regering og grønlands landsstyret. Og jeg mener, at vi her har fået bedre grundlag til at afholde møde med statsministeren den 14. november, der sker i Tromsø i Nordnorge. Tak og jeg kan give en lille forstyrelse, jeg mener at i og med at Svend Auken her og det vigtige meddelelse, at jeg gjort mit mulighed for fremkomme med det.

 

Mødeleder:

Og så vender vi tilbage til punktet og det 2 sidste, når det er færdig med deres indlæg, så går over til af­stemning.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut

I forbindelse med tiltag for at rette op på det forhold i Qullorsuaq og der blev det sagt, at man ikke må vende tingene om, selvfølgelig er der ingen der har imod det ekstra ordinære tiltag.

 

Det vi har påpege er, at der siden 1989, at det Lands­styret siden 1989 har vist forholdene, da Kaj Egede oplyste om disse forhold. Vi mener at det der er  at være for sent og er ked af man ikke har lave disse initiativer tidligere.

 

Og med hensyn til erhvervsudviklingsrådet i Østgrøn­land og Avanersuaq, at vi støtter det, har vi ikke formålet at man inddeler landet i A og B klasser.

 

Det vi kom ind på igår, muligheden for produktion af sælskind og sælspæk. Vi må have en resultat og se der på det område, fordi det også kan medføre øgede ind­tægter i Østgrønland og Avanersuaq.

 

Til slut vil jeg ganske kort nævne, at det vi må stoppe debatten omkring KNR. Vi er ikke ansatte som mærkelig, at man kan undersøge en arbejsplads med nye øjne ude­fra.

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit

Det er fordi Aqqaluk Lynge ikke kan sige mere på bag­grund af nære af sagt, at være op på tage for tredje gang, jeg vil lige komme med en tilføjelse omkring det uddannelsesinstitutioner, at det ellers kan være van­skelig at når Siumut og IA har så godt samarbejde, at det så prøve på at finde noget, det kan skændes om her, jeg håber ikke det kan forstår sådan.

 

Inuit Ataqatigiit og Siumut landsstyrets kurtision siden startede 1991 fra have vores undværet og stadig­væk at vi skal opnå noget og det skal efterlyse hele tiden og vi skal opnå noget godt og så er det behov for at fremføre det ting vi har kan tænk punkter som vi kan tilfreds med.

 

Jeg vil ikke undlade at præcisere, at jeg udflytning af hjemmestyrets institutioner, at det grundlæggende man har først omkring om­strukturering af KNI og vedrørende disse, at det er blevet korrekt udarbejdet m.h.t. KNI så har rådet familierne og medarbejderne sørger for at der sker en lille ændring og at man har medtaget disse også med hensyn til praktikanter og elever.

 

Men i det to sidste spørgsmål omkring hvor meget det vil influere på de studerende og vores besøg i Skip­per­skolen igår, så fik vi en forståelse for, at man ikke har sørge ordentlig for det område, at både familierne og medarbejderne og de studerende og de  studerendes familier. Vi ved ikke hvad der vil ske overfor dem.

 

Jeg mener at når man diskuterer så noget, så kan vi ikke undgå, at i både Inuit Ataqatigiit og Siumut vil jo aldrig have i dette hensigt, at man sådant en flyt­ning, at der sker en opsplitning af familierne i sådan en flytning.

 

Det er overhovedet ikke været vores hensigt og derfor med hensyn til det fremtidig landsstyre hvem det nu end bliver, at det vil arve disse opgaver, at man også der  har grund til at være påpasselig, fordi i udfra det tidligere erfaringer, vi har med hensyn til G-60, at vi ikke skal gøre sådan tilsvarende og det må vi undgå.

 

Derfor vil jeg blot opfordre til det kommende lands­styre, da det jo dem der skal arve dem, også fordi mine blive fremlagt en fælles uddannelses­redegørelse at man derigennem kan være parat til en lille ændring.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

For at alle kan forstå, så skal jeg lige passe at  landsstyre som har IA og Siumut som repræsentant, at det enighed og planlagt uddannelses­center i Ilulissat og for det andet der og hovedet noget tvistigheder internt i Landsstyre koalition IA og Siumut. Sagde i sit møde igår at man vil opnå dette hensigter i fælles­skab, og derfor håber at jeg at man nu er kommet over misforståelserne.

Mødeleder:

Her og er nu er dagsordens punkt 16, forslag til lands­tingsfinanslov 1995, 2. behandling og dem der har ønsket, at sige noget under 2. behandling, alle dem der bliver sagt, det vil det skal sige, så går vi over afstemningerne og vi vil foreslår, at afstemningerne foregår sådant ændringsforslagene fra 1 til 10 og fra 9-77 et enigt finansudvalgsinstil­linger, at vi først stemme om disse. Dem der for den ændringsforslag bedes rejse sig. 27.

 

Og vi skal have andet afstemning, at finanslovsfor­slaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form. Dem der er for bedes rejse sig. 27. Og således overgår den 3. behandling i sin foreliggende form, men forinden 3. behandling, så skal den også behandles i finansudvalget og således er vi færdig med punkt 16.

 

Nu går vi over til næste dagsorden punkt, det er punkt 21. Forslag til landstingslov om ændring af lands­tings­lov om afgift på automatspil, som er 3. behand­ling.

 

Punktet sluttet.