Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 09-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Lørdag den 22. oktober 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 9.

 

Hjemmestyrets anmodning til rigsmyndighederne om ajour­føring af den grønlands­ke erhvervslovgivning.

(Landsstyreformanden).

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

Mødet er åbnet. Vi har følgende dagsordenspunkter for i dag.

 

Punkt 9, Hjemmestyrets anmodning til rigsmyndighederne om ajourføring af den grønlandske erhvervslovgivning.

 

Punkt 40, redegørelse om fangererhvervet.

 

Punkt 5, redegørelse vedr. Vestnordens parlamentariske Samar­bejdsråd.

 

Punkt 34, forslag til Landstingsforordning om hjælp til vidt­gående handicappe­de, hvilket er en genoptagelse af 2. behand­lingen.

 

Punkt 61, betænkning afgivet af Socialudvalget.

 

Vi tager først punkt 9, Hjemmestyrets anmodning til rigsmyndig­hederne om ajourføring af den grønlandske erhvervslovgivning. Her forelægger Lands­styrefor­manden.

 

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Landsstyret skal herved fremsætte forslag om, at Grøn­lands Hjem­mestyre anmoder rigsmyndighederne om at foretage en ajour­føring af den grønlandske erhvervslov­givning.

 

Forslaget er et led i Landsstyrets bestræbelser på at effekti­visere erhvervslov­givningen til en tidssvarende, homogen og entydig lovgivning, som er tilpasset de strukturændringer, som ikke alene det grønlandske erhvervsliv, men også vores sam­handelspartnere i Dan­mark og udlandet undergår i disse år.

 

En ajourført erhvervslovgivning har været efterlyst af flere af Landstingets medlemmer. Landsstyret er på sidste Landstings­samling blevet opfordret til at foran­ledige aktieselskabs­loven skærpet og undersøge mulig­heden for at ikrafts­ætte regler om gældssanering.

 

Forslaget om en ajourføring af den grønlandske er­h­vervslovgivning omfatter alene de væsent-ligste er­h­vervsretlige love.

 

Materialet til Landsstyrets forslag er omfattende. Det skyldes, at lovene ikke er ført ajour i takt med de høstede erfaringer i praksis samt de gennemførte æn­dringer i lovene i Danmark. Landsstyret foreslår, at der nu rettes op på dette ved at bringe den grønlandske erhvervslov­givning på linie med den danske og derved med lov­givningen i det meste af Europa.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at ikraftsættelse af en erhvervslov­givning i Grønland, som på alle væsentlige punkter svarer til den danske, vil efter­komme ønsket om en tidssvarende og entydig lov­givning. En ensartet erhvervs­lovgivning med den danske vil styrke tilliden til Grønland og de grønlandske selskaber, som forplig­tende økonomiske samhandelspartnere og styrke Lands­styrets bestræbelser på at tiltrække udenlandske in­vestorer til kapitalkrævende inve­steringer i Grønland.

 

Landsstyret har haft et omfattende materiale udsendt til høring. På grund af materialets omfang og komplek­sitet, fandt Landsstyret det rigtigst, samtidig at sende materialet til Landstingets medlemmer, for at give Landstingets med­lemmer mest mulig tid, inden Landstingets samling, til at sætte sig ind i materia­let.

 

Udover høringsmaterialet er der udarbejdet en rede­gørelse om de væsentligste ændringer til de forskellige hovedlove. Redegørelsen, der er omdelt til Lands­tingets medlemmer, forklarer hovedpunkterne af ændringerne.

 

Høringsmaterialet har været udsendt til revisorbran­chen, advokatstan­den, særlige selskaber, interesseorga­nisationer, de politiske partier samt Hjemmestyrets direktorater. De indkomne høringssvar udtrykker bred opbakning til Landsstyrets synspunkt om, at erhvervs­lovgivningen i Grønland og Danmark i videst muligt omfang bør gøres ensartet.

 

Enkelte høringssvar giver anledning til kommentarer. Høringssvaret fra Grønlands Arbejdsgi­verforening hen­stiller, udover en generel tilslutning til ændringernes ikraftsættelse, at en endelig stillingtagen udskydes til  Landstingets 1. samling i 1995. Arbejdsgiverfore­ningen finder, at der derved bedre gives interesseorga­nisationerne i Grønland den fornødne tid til at fore­tage økonomiske konsekvensbe­regninger af de foreslåede ændringers ikraftsættelse.

 

Landsstyret skal hertil bemærke,

 

- at ajourføringen af erhvervslovgivningen i Grøn­land længe har været lovet, og er blevet efter­lyst gentagne gange, ikke alene af Landstingets medlemmer, men også af erhvervslivet selv,

 

- at en ikraftsættelse af gældssaneringsinstituttet har været efterlyst på de sidste to Landstings­samlinger. En stramning af aktieselskabsloven blev af alle partier efterlyst på sidste Landstingssamling,

 

- at Landsstyret finder, at velovervejede overgangs­ordninger, især vedrørende ændringer, der stiller øgede økonomiske krav til sel­skaberne, vil være tilstrækkeli­ge til at afhjælpe eventuelle ulemper.

 

Der er i høringssvarene gjort enkelte bemærkninger af mere teknisk karakter, hvorom der i det hele henvises til redegørelsen.

 

Landsstyret skal henstille til Landstinget, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de indkomne høringssvar i anordningerne for Grønland.

 

Udover bemærkninger af mere teknisk art kom enkelte bemærkninger til de øgede økonomiske kapitalkrav for selskaber, der virker eller ønsker at virke i Grønland.  Et enkelt høringssvar udtrykte bekymring over de øgede kapitalkrav, andre udtrykte deres tilslutning og de fleste kommenterede det ikke.

 

Som sagt har ajourføring af den grønlandske erhvervs­lovgivning længe været efterlyst. Området har været præget af uoverskuelighed, og som det fremgår af hø­ringsmaterialet, er de fleste af de senere års lovæn­dringer i Danmark ikke sat i kraft for Grønland. Dette er ikke udtryk for en politisk stillingtagen, men sagen er, at Grønland aldrig er blevet hørt.

 

Jeg skal som en tilføjelse bemærke, at der bl.a. har været misfor­ståelser, om hvilke ændringer i den danske aktieselskabslovgivninger, der er gældende for Grøn­land, og hvilke der ikke er gældende for Grønland.

 

I denne forbindelse skal erindres, at der er tale om rigslovgivning, hvor den lovgivende kompetence er hos Folketinget. Der er i de fleste love optaget en be­stemmelse om, at loven kan sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger. Der er således adgang for Hjemmesty­ret til at tilpasse visse bestemmelser til særlige grønlandske forhold. Adgangen giver imidlertid ikke Hjem­mestyret en generel bemyndigelse til at ændre på ind­holdet af de forskellige regler.

 

Af mere indholdsmæssig betydning skal nævnes, at der kan ske fristforlængelser af indsendelser af oplys­ninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og der kan ske fravigelse af beløbsmæssige krav, eksempelvis kapitalkrav. Det kan eksempelvis være anparts- eller aktiekapital.

 

Landsstyret finder, at det er vigtigt at understrege, at såfremt der sker for mange tilpasninger til de såkaldte "særlige grønlandske forhold", vil området igen blive præget af uoverskuelighed og ugennemsigtig­hed, og det vil igen blive usikkert, hvilke regler der gælder for erhvervslivet i Grønland. Dog vil der være nogle tilfælde, hvor en tilpasning vil være nødvendig, for eksempel vedrørende forskellige betegnelser for diverse institutionelle enheder.

 

Landsstyret skal anbefale, at samtlige lovændringer sættes i kraft for Grønland. De ændrede lovregler er udtryk for et behov skabt af den udvikling, det danske og europæiske erhvervsliv har gennemgået. Landsstyret ser det grønlandske erhvervsliv som del af en større sammen­hæng. Kun ved at sætte samtlige lovændringer i kraft, også de ændringer, der ikke umiddelbart har nogen betydning for Grønland, kan en ensartet erhvervs­lovgivning med Danmark sikres, og der­igennem kan den efterlyste ensartethed og overskuelighed tilvejebrin­ges.

 

Jeg skal derfor, på vegne af Landsstyret, anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret indleder forhandlinger med rigsmyndig­hederne om ajourføring af den grønlandske erhvervslov­givning i overensstemmelse med de her anførte.

 

Mødeleder:

Så er det Forfatningsudvalgets formand, der skal frem­lægge.

 

 

Bendt Frederiksen, Landstingsformand:

Jeg skal hermed fremlægge dette punkt, Betænkning afgivet af Forfatningsud­valget.

 

Forfatningsudvalget har følgende medlemmer: Bendt Fre­deriksen (formand), Siumut, Jonathan Motzfeldt, Siumut, Johan Lund Olsen, IA, Lars Chemnitz, Atassut og Otto Steenholdt, Atassut.

 

Forfatningsudvalget har på sit møde den 12. oktober 1994 behandlet Landsstyrets forslag om anmodning til rigsmyndighederne om ajourføring af Grønlands erhvervs­lovgivning.

 

Anmodningen er blevet henvist til udvalgsbehandling på grund af materialets omfang og kompleksitet.

 

Et enigt Forfatningsudvalg anbefaler, at den grønlands­ke erhvervslov­givning harmoniseres, således at den bringes i overensstemmelse med den danske. Harmoni­seringen skal ske med tilpasninger "til særlige grøn­landske forhold" og Forfatningsudvalget forudsætter, at dette skal ske på følgende områder:

 

- fastsættelse af en overgangsperiode på 5 år til op­fyldelse af øgede kapitalkrav i aktie- og an­partssel­skaber,

 

- fastsættelse af en overgangsperiode på 5 år, hvor de ikke-registrere­de revisorer har mulighed for at søge optagelse i Revisorregisteret på de samme særlige vilkår, som gjaldt ved lovens ikrafttræden i Danmark,

 

- fastsættelse af en overgangsperiode på 2 år til op­fyldelse af krav til at bringe vedtægter i overens­stemmelse med lovændringerne,

 

- generel fristforlængelse på 3 uger i forbindelse med indsendelse af oplysninger til Erhvervs- og Selskabs­styrelsen,

- generelle tilpasninger, der indeholder henvis­ninger til korrekte institutionelle enheder, det være sig domstole, grønlandske offentlige myndigheder, Grøn­landsposten m.v.,

 

- nødvendig konsekvensændring af anden lovgivning, herunder:

 

- ændring af værnetingsbestemmelser i lov om ret­tens pleje i Grøn­land,

-  eventuel konsekvensændring i kriminalloven for Grøn­land,

- ændring af skatteregler til imødegåelse af uhen­sigts­mæssige følgevirkninger i forbindelse med omdannelse af selskaber.

 

Omdelte redegørelse omtaler på side 15 ophævelse af revisors tavshedspligt. Forfatningsud­valget ønsker at understrege, at der ikke er tale om en generel ophævel­se af tavshedspligten. Der er ude­lukkende tale om en ophævelse for så vidt angår revisors pligt til at indberette sin fratræden og tidspunktet herfor til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Forfatningsudvalget skal henstille, at Landsstyret indleder forhand­linger med rigsmyndig­hederne om over­førsel af fondsmyndigheds­kompetencen til Grønlands Hjemmestyre for så vidt angår fonde med hjemsted i Grønland.

 

Forfatningsudvalget indstiller, at Landsstyret anmoder rigsmyndig­hederne om at ajourføre den grønlandske erhvervslovgivning i overenstemmelse med den danske erhvervslovgivning med de ovenfor nævnte tilpasninger til særlige grønlandske forhold eller andre tilpas­ninger af samme karakter.

 

Forfatningsudvalget henstiller til Landsstyret, at de grønlandske hjemmestyreejede selskaber følger de skær­pede regler, der gælder for børsnoterede aktieselska­ber, herunder forbudet mod arbejdende bestyrelsesfor­mænd, åbenhed omkring bestyrelsesmedlemmers øvrige bestyrelses- og direktionshverv, præcisering af be­styrel­sens ansvar for tilstedeværelsen af selskabets nødvendige kapitalberedskab, skærpet oplysningspligt til offentligheden, udvidet spørgeret for aktionærer, m.v.

 

Forfatningsudvalget skal endelig henstille, at Lands­styret i forbindelse med overgangsperioden for de ikke-registrerede revisorer, drager omsorg for, at udbrede kendskabet til registrerings­muligheden, vilkår herfor og overgangsperiodens længde.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Landsstyret har ved Forfatningsudvalgets forelæggelse af de mange love for det første bemærket, at Forfat­ningsudvalget er enig i Landsstyrets bestræbelser på, at der skal ske en fuldstændig harmo­nering mellem den grønlandske og danske erhvervslovgivning.

 

For det andet, at Forfatningsudvalget forudsætter, at ikraftsættelse af lovene sker med passende overgangs­ordninger. Endvidere, at der som påpeget gives en mulighed for forlængelse af den foreslåede frist for overgangsordningens længde for de ikke-registrerede revisorer at blive registreret i Revisorregisteret.

 

I den forbindelse skal jeg oplyse, at Landsstyret i bemærk-ninger­ne til lovforslaget, har foreslået en overgangsperiode på et år, men at udvalget har hen­stillet en overgangsperiode på 5 år. Jeg er af den opfattelse, at Landsstyret må have et spillerum i sit forhandlingsudspil til de danske myndigheder og at Landsstyret ikke på forhånd bør bindes fast til fast­sættelse af overgangsordningens længde til et bestemt antal år. Hvis vi giver en alt for lang overgangs­perio­de, kan vi risikere, at det hæmmer erhvervslivet mulig­hed for udvikling på et sikkert grundlag. Naturligvis går Landsstyret også ind for, at der skal gælde en  overgangsperiode med den fornødne længde, men Lands­styret finder, at overgangsordningen ikke bør blive for langvarig.

 

Landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt, at der gives de ikke-registrerede revisorer en for lang over­gangsperiode til opfyldelse af de nye krav om optagelse i Revisorregisteret, da Landsstyret ikke forventer, at det et problem for de solide revisorer at blive optaget som registrerede revisorer i Revisorregistreret.

 

For det tredie opfordres Landsstyret til at indlede forhandlinger med rigs­myndighederne om overførsel af fondsmyndighedskompetencen. Der er her tale om både de erhvervsdrivende og de ikke erhvervs­drivende fonde.

 

For det fjerde henstiller Forfatningsudvalget i be­tænkningen, at  Landsstyret, der er generalforsamling i de hjemmestyreejede selskaber, i sin selskabspolitik at tilstræbe, at de hjemmestyreejede selskaber følger de skærpede regler, der gælder for børsnoterede aktiesel­skaber. Dertil skal jeg bemærke, at de regler, der gælder for aktieselskaber, selv­følgelig også kommer til at gælde for Grønland. Landsstyret finder det vigtigt, at der gælder samme krav til revision, udarbejdelse af årsregnskab og andre love, der vedrører aktieselskabs­drift.

 

Landsstyret er tilbageholdende med at stille krav om, at ikke-børsno­terede selskaber skal følge de skærpede regler for børsnoterede selskaber. Loven skal naturlig­vis efterleves, men det bør ikke være sådan, at man går ud over lovens bogstav. Så vidt jeg er orienteret, er der kun to selskaber, der er børsnoterede selskaber her i Grønland.

 

Bortset fra ovennævnte, er udvalgets henstilling i overensstemmelse med Landsstyrets egne forslag. Jeg skal i den forbindelse på Lands­styrets vegne takke udvalget for det omfattende og komplekse arbejde, der er udført.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Selvom Landsstyret og udvalget har været i dialog, vil Siumut også fremføre sine synspunkter omkring erhvervs­lovgivningen.

 

Som følge af erhvervsudviklingen i Grønland samt Grøn­lands mere indblanding i den internationale konkurren­cesituation, er det blevet nødvendigt at samarbejde på det samme lovgivningsmæssige grundlag. Derfor finder Siumut det på sin plads, at Landstinget drøfter den grønlandske erhvervslovgivnings tilpasning til den europæiske lovgivning.

 

Vore erhververe, og ikke mindst vore selskaber, har i de sidste par år været utrygge ved, at der hersker usikkerhed om, hvilken erhvervslov­givning, der er gældende for Grønland, og hvilke bestemmelser, i den gældende lovgivning, der er lavet særlige regler for Grønland, eller hvilke paragraffer, der ikke er gælden­de for Grønland.

 

Men vort land, ønsker nu erhvervsmæssigt at være mere med inter­nationalt, og derfor er det på sin plads, at vores lovgivning tilpasses resten af verden.

 

Siumut vil gerne understrege, at vi i dette spørgsmål har den prin­cippielle holdning, at vi ønsker en ord­ning, hvor vi mest muligt tilnærmer den internationale lovgivning. Men vi er klar over, at vi ikke fuldtud kan kopiere den danske lovgivning, da vores retslovgivning er anderledes og da vores erhvervsudvikling, på flere områder desværre ikke kan sammelignes helt med for­holdene i Danmark.

 

Den for landstinget fremlagte lovgivning, er stor og mangfoldig. Men vi er i Siumut tilfreds med, at man har gennemført en omfattende høring, og at man i forbindel­se med de fremlagte, har forhørt sig hos landstingsmed­lemmerne og partierne.

 

Siumut har tidligere fremlagt sit synspunkt om de fremlagte overfor lands­styreformandens sekretariat, og vi kan se, at det fremlagte materiale, på mange områder er tilpasset vore synspunkter, uden at ændre på vil­kårene for selskaber, hjemmehørende i Grønland, i forhold til de internationale selskaber.

 

I det følgende vil vi fremføre vore synspunkter til de forskellige områder i den kommende lovgivning:

 

Først skal jeg komme ind på loven om aktieselskaber og anpartssel­skaber

 

De temmelig store kapitalforhøjelse for aktie­selskaber og anpartssel­skaber har både positive og negative sider. En af de negative sider er, at den kan begrænse flere virksomheders omdannelse til selskaber, dog er vi i Siumut enig i kapitalfor­højelse, da den bedre vil sikre sel­skabernes levedygtighed.

 

For det andet er Siumut tilfreds med, at man har givet 5 års frist til kapitalfor­højelsen. Vi håber, at denne tidsfrist kan overholdes, og at man ikke driver sel­skaber til vanskeligheder, kun på grund af kapitalfor­højelsen.

 

For det tredie er Siumut tilfreds med, at man i Grøn­land vil give lidt længere tidsfrist for tilmelding i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da vi i forbindelse med hørin­gen, netop har påpeget dette, idet vi mente, at man i Grønland skulle have en 3 ugers længere tids­frist.

 

For det fjerde ønsker Siumut, at kravene til aktiesel­skabsbestyrelser, bliver nøjagtig de samme i Grønland som i Danmark. I den for­bindelse mener vi, at samtidig med, at der åbnes for muligheden for privates investe­ring i hjemmestyreejede aktieselskaber og at såfremt disse bliver børsnoterede, at begrænsningerne for arbejdende formænd følges.

 

Indtil da, ønsker vi, at de generelle krav til aktie­selskabsbestyrelser følges, da vi mener, at den kommen­de lovgivning klart beskriver rettighederne og for­pligtelser­ne.

 

Jeg kommer nu over til årsregnskabslovgivningen og lovgivningen om statsauto­riserede revisorer og regi­strerede revisorer.

 

Disse lovgivninger vil især være mærkbart for små anpartsselskaber, som benytter ikke-autoriserede revi­sorer, da de i fremtiden skal have autoriserede revi­sorer, og da der vil blive stillet større krav til dem på det regnskabsmæssige område.

 

Derfor håber vi i Siumut, at myndighederne i overgangs­perioden, gennemfører en grundig oplysningskampagne om de kommende krav med hensyn til regnskabsaf­læggelse.

 

Ved gennemførelsen af lovgivningen, er det sandsynligt, at de mindre regnskabs­firmaer får mindre at lave, men på den anden side, vil de større revisionsfirmaer få mere at lave.

 

Derfor er vi i Siumut tilfreds med, at man vil give de mindre og ikke-registrerede revisions­firmaer 5 års tidsfrist for at blive registrerede.

 

Siumut lægger vægt på, at de mindre regnskabs- og revisionsfirmaer, som mindre virksom­heder arbejder med, på lige fod, ikke går ned.

 

Derfor ønsker Siumut, at man etablerer en revisoruddan­nelse i Grønland, især for grønlands­sprogede. Ved siden af denne grundud­dannelse, må man give de allerede etablerede regnskabsfolk videreud­dannelse gennem kur­ser.

 

Men mens vi taler om revisionsforhold, må vi fra Siu­mut, sige det klart, at revisorer også har en stor forpligelse til at give deres klienter en god rådgiv­ning. Vi mener, at for mange virksomheder går konkurs blandt andet på grund af for dårlig rådgivning. Derfor er vi tilfredse med, at man vil stramme kravene til revisorerne.

 

Og endelig, vil jeg også komme ind på konkusloven.

Siumut går ind for, at konkursloven, som helhed kommer til at gælde i Grønland, fordi der for det første bliver mulighed for at eftergive gæld, som er uerholde­lig og som vi i flere år har talt om her i salen. Dette er meget væsentligt blandt andet for fiskere og lignen­de, der uforskyldt er kommet i gæld.

 

For det andet mener vi, at man ved gennemførelsen af denne lov, vil øge lysten til at reorganisere selska­ber, der er kommet i vanskelig­heder, og dermed begrænse antallet af konkurser.

 

Andre love, som vi her ikke er kommet ind på, har vi ingen be­mærkninger til, da vi går ind for dem. Dette mener vi, selvom nogle af lovforslagene i dag ikke er af større relevans for Grønland, men vi bør være frem­synede af hensyn til de i Grønland hjemmehørende sel­skabers troværdighed overfor udlandet.

 

Med disse bemærkninger, meddeler vi vores tilslutning til, at Lands­styret indleder for­handlinger med rigs­myndighederne om ajourføring af den grønlandske er­hvervslovgivning. Og vi håber, at vores kommentarer, vil blive vægtet i forbindelse med forhandlingerne.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Atassut vurderer hjemmestyrets anmodning til rigsmyn­digheder om ajourføring af den grønlandske erhvervslov­givning for at komme i rette tid. Grønland er nu så international med hensyn til eksport og import, og handler med andre lande, hvorfor det er helt nødvendigt at effek­tivisere den gældende lov.

 

Vi hilser med glæde Landsstyrets anmodning til Lands­tinget på dette punkt. Vi har den overbevisning, at erhvervslovene med eventuelle ændringer, må sættes i kraft for Grønland således, at vi dækker vores behov for at skabe den udvikling, som det danske og europæi­ske erhvervsliv har gennemgået. Derfor har vi ikke nogen kritikpunkter af Landsstyrets udtalelser ved­rørende høring af arbejdsgiverfor­eningen.

 

Da vi bearbejdede de nærværende love, fik vi at vide, at der findes lovtekster, som er lidt vanskelige at dække med grønlandske ord, og måske er det nødvendigt at finde helt nye ord på grønlandsk. Derfor forstår vi det, som blev sagt i fore­læggelsesnotatet om, at selvom det kan være nødvendigt at tilpasse lovene til de grønlandske forhold, skal man være forsigtig med, at der ikke sker for mange tilpasninger til de særlige grønlandske forhold.

 

Ja, det må i nogle tilfælde være nødvendigt at tilpasse lovene til Grønland, men det må være det mest korrekte, at de kan benyttes uden at have for mange fortolknings­mulig­heder, når de skal bruges tværs over Atlanter­havet.

 

Forfatningsudvalgets betænkning og de henstillinger, der nævnes heri har vi ingen kommentarer til, da vi fra Atassut går ind for disse. Vi er endvidere tilfreds med, at der gives særskilt dispensation, men vi vil også ønske, at dette ikke medfører en forhaling, derfor accepterer vi fra Atassut Landsstyrets anmodning, og vi vil opfordrer Landsstyret til at indlede forhandlinger med de danske rigsmyndig­hederne.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud, det arbejde, der er igangsat med henblik på ajourføring af den grønlandske erhvervslovgivning som helhed. Det er vigtigt for det grønlandske erhvervsliv, baseret på industri og pro­duktion, udvikles i relation til de lande, vort land har samhandel med, og at de lande, vi i fremtiden vil etablere samhandel med, har ensartet lovgivning at arbejde ud fra.

 

De love, der er omfattet af den fremlagte redegørelse, er meget omfattende, men sammen­fattende, må vi sige, at de senere års udvikling i erhvervslivet i Grønland i vidt omfang er foregået efter gældende almen praksis i de europæiske erhvervs­lovgivninger. Og vi forventer derfor ikke, at der med ikrafttrædelsen af den omfat­tende lov sker meget dramatiske ændringer i allerede eksisterende praksis. Det vil med andre ord sige, at en stor del af den gældende praksis formaliseres ved ikraftsættelsen af lovene. De store hjemmestyreejede aktieselskaber bliver i dag drevet efter aktieselskabs­lovgivningen.

 

Inuit Ataqatigiit er enig i forfatningsudvalgets be­tænkning, idet udvalget anbefaler, at man især af hensyn til de mindre selskaber og virksomheder etable­rer overgangsordninger for at disse ikke kommer i situationer, som ikke er tilsigtet. Et eksempel er, at visse mindre selskaber kan komme til at stå i en situa­tion, hvor de ikke umiddelbart er i stand til at op­fylde de lovbestemte krav, og derfor må dreje nøglen om. Det er jo netop ikke vores formål, at reducere antallet af virksomheder, men tværtimod give mulighed for at flere kan etablere sig og sikre sig en stabil drift. Jeg skal for nuværende blot sige, at Inuit Ataqatigiit tilslutter sig udvalgets anbefalinger og skal henstille, at anbefalingerne inddrages i arbejdet for at implementerede erhvervs­lovgivningen.

 

Til den af Landsstyret fremlagte redegørelse, skal vi knytte enkelte kommentarer til specielt interessante punkter.

 

For det første tilslutter vi os formålet om at ikrafts­ætte anden lovgivning på erhvervsområdet, som skal komplementere de love, der her er tale om. En manglende opfyldning vil efter vores opfattelse bevirke, at vi kommer til at stå med en ufuldstændig erhvervslov­giv­ning. Vi vender tilbage til emnet, når det konkrete  forslag foreligger.

 

For det andet vil ikraftsættelsen af lovgivningen på aktie-og an­partsselskabs området bevirke, at begrebet "ar­bejdende bestyrelsesfor­mand" afskaffes. Vi er enig i dette, for som det siges i redegørelsen, er det væsent­ligt, at ansvaret mellem bestyrelsens og virksomhedens ansatte kan skelnes, og især i tilfælde, hvor lovgiv­ningen ikke er fuldstændig, er det vigtigt, at kunne forholde sig til en bestemt lovgivning. I den forbin­delse skal vi fra Inuit Ataqatigiits side understrege, at vi finder det væsentligt, at bestyrelserne i de samfunds­e­jede selskaber har deltagelse af politikkere, som på vegne af samfundet skal påse, at der i selska­bernes daglige drift også tages hensyn til samfundets inter­esser.

 

For det tredie, er det formålet at skabe retningslinier for, at sel­skabernes daglige drift bliver mere åben. Da dette formål er i fuldstændig overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits politiske funda­ment, skal vi uden yderligere kommentarer tiltræde formålet.

 

For det fjerde skabes der en klar lovgivning for med­arbejdernes ret til at deltage i selskabernes bestyrel­ser, og som i visse tilfælde vil give medarbejderne lettere adgang til bestyrelserne.

 

Inuit Ataqatigiit er glade for, at medarbejderne derved får mulighed for også i disse forum at arbejde for deres interesser, i den forbindelse skal vi opfordre medarbejderne i selskaberne til at udnytte deres posi­tion og gøre deres indflydelse gældende i erhvervsud­viklingen.

 

For det femte er det foreslået, at kravet om mindst 2 fastboende, af et antal selskabsstiftere bliver sat ned til een for at give udenlandske investorer bedre mulig­heder. Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvilke konsekvenser forslaget vil få, men vi håber, at det kan medvirke til, at flere selskaber bliver op­startet, ligesom vi håber, at den nuværende situation, hvor en stor del af selskaberne ejes af udefra kommende ejer, ikke bliver alt for dominerende.

 

Inuit Ataqatigiit vil til stadighed prioritere de grønlandske interesser i erhvervs­livet.

 

Vi skal til sidst opfordre til, især af hensyn til mindre selskaber, at det påses, at lovgivningen ikke får utilsigtede virkninger. I redegørelsen er blandt andet påpeget, at pludselige store krav om skattebeta­ling vil kunne medvirke til at mindre selskaber går nedenom og hjem. Disse selskaber vil i en overgangs­periode have behov for konsulentbistand og anden vej­ledning.

 

Inuit Ataqatigiit skal opfordre Landsstyret til at iværksætte et oplysningsarbejde, som skal nå ud til alle selskaber og virksomheder.

 

Med disse bemærkninger tiltræder vi, at Landsstyret anmoder rigsmyndighederne om ajourføring af den grøn­landske erhvervslov­givning.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat hilser forslaget om, at Hjemmestyret anmoder rigsmyndighederne om at foretage ajourføring af den grønlandske erhvervslovgivning velkomment.

 

Som bekendt er vi fra Akulliit Partiiat fremkommet med forskel­lige ønsker og anmodninger om indførelse af forskellige tiltag og forbed­ringer omkring den grøn­landske erhvervslov­givning. I det meget omfattende materiale er ikke alene vores, men også de øvrige poli­tiske partiers ønsker efterkommet.

 

Det er korrekt, at den grønlandske erhvervslovgivning virkelig trænger til en fornyelse, dels fordi den ikke længere er tids­varende, og specielt, at den er uover­skuelig og ugennemsigtig i forhold til den danske og EU-landenes erhvervslov­givning på grund af begrebet "særlige grønlandske forhold". Derfor støtter vi for­slaget ge­nerelt.

 

Uden at kommentere de enkelte lovgivningsmæssige om­råder, skal vi generelt set støtte forfatningsudvalgets henstillinger om visse over­gangsordninger og ændringer af forskellige lovgivnin­ger, som må tilpasses efter ændringen og indførelsen af de for­skellige erhvervs­love.

 

I henseende til den fremtidige ajourføring af den grønl­andske erhvervslovgivning skal vi fra Akulliit Partiiat ønske, at man så vidt muligt fra Landsstyrets side holder Landstinget orien­teret om ændringer i den danske erhvervslovgivning, således at vi løbende kan have mulighed for om nødvendigt at ændre på de grøn­landske love.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os, at Landsstyret indleder forhandlinger med rigsmyndighederne om ajour­føring af den grøn­landske erhvervslovgivning uden at komme med et langt indlæg.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Som følge af det stadige krav om, at vi her i Grønland skal følge med tiden og udviklingen, må vi også i den forbindelse især ajourføre erhvervslovgivningen til nutidens krav.

 

Hvad angår lovgivning, der berører erhvervslivet, som vi her i Grønland ikke selv kan fastsætte, vil det stadig være nødven­digt at fremsætte krav til det danske folketing herom, og nød­vendigheden af dette er da også begyndt at vise sig i disse år her i Landstinget.

 

Da det viste sig, at en ajourføring af erhvervslov­giv­ningen er blevet nødvendig, har der efter sædvane været høring af de berørte organisa­tioner og instan­ser, og ved høringen har man fået vished om, at man her i landet bør have en erhvervslov­givning, der så vidt muligt svarer til den i Danmark gældende lovgivning. Jeg mener, at disse ønsker er rigtige.

 

Arbejdsgiverforeningen har ønsket, at såfremt erhvervs­lovgiv­ningen skal ajourføres, bør man nøje beregne følgerne for vort land. Jeg mener, dette ønske er vigtigt, da ændrin­gerne ikke vil kunne undgå at få følgevirkninger i forskellige grene af erhvervs­livet. Da jeg kan forstå, at der stiles efter at nær­værende punkt bliver færdigbehandlet i nærværende sam­ling, må det kræves at man er forberedt på eventuelle senere vanskelig­heder, især med henblik på at kunne få disse rettet op siden hen.

 

Nærværende sag har været behandlet i Forfatningsud­valget, og jeg kan forstå, at man ved grundigt arbejde er fremkommet med adskellige henstillinger. ­Ved en nøje gennemgang af forslagene vil jeg hermed, efter det jeg har kunnet forstå af disse, kun anføre, at jeg vil tiltræde samtlige henstillinger. Efter min mening kan man kun være enig i alle omhandlede for­hold.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg give udtryk for, at jeg tiltræder det store, vigtige arbejde, og jeg håber, at dette også bliver til gavn for vort lands økonomi. Derfor vil jeg blot ønske Landsstyret gode resultater med deres forhand­linger med den danske regering.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Jeg skal for det første takke for den brede opbakning samtlige parti­ordførere har givet udtryk til det vig­tigste punkter i denne debat, nemlig, at den grøn­lands­ke erhvervslovgivning skal harmoniseres med den danske erhvervslovgivning. Det kan måske lyde mærkeligt, at vi i disse år med grønlandiseringstiltag, vil harmonisere ­vores erhvervslov­givning med den danske og euro­pæiske.

 

Såfremt man skulle finde det mærkeligt, skal jeg be­mærke, at ­ikke alle områder egner sig lige godt til at blive grønlandiseret. Man bør ikke grønlandisere, i tilfælde, hvor f.eks. to plus to er fire eller i        spørg­smål om, der er underskud eller overskud. Vi har ikke opfundet disse begreber og har ikke egne regler herfor. Vi har ikke egne regler for regn­skabsudførelse, konkurs, revision eller lignende. Der er ikke noget bemærkelsesværdigt i, da andre verdens lande, herunder Danmark har ikke egne særlige love, men efterligner og tilpasser sin lovgivning til den i Vesteuropa gældende.

 

Det som jeg finder vigtigt at bemærke ligger i det forhold, at vi i disse år, hvor vi ønsker investorer udefra, er i stand til klart at oplyse om hvilken erhvervslov­givning, der gælder, hvilke love, der føl­ges, og at der ikke gælder en revisionlov­givning, der er helt særegen, men vi har en lovgivning, der ligger på linie med den, der er anerkendt inter­nationalt, e.t.c. e.t.c.­

 

Jeg håber derfor, at der kan skabes forståelse for, at bevæggrunden for Lands­styrets ønske om ensartethed, ligger i, at vi bliver i stand at sige, at grønland­sk revisionslovgivning ­er den samme som den europæiske m.v. Dette forhold vil endvidere medvirke til at øge investorernes lyst til at investere i Grønland.

 

Uden at kommentere de enkelte ordførerindlæg, ­jeg skal dog bemærke, at jeg håber, at spørgsmålet om ikke medfører uenighed mellem Lands­tinget og Landsstyret. Der skal være mulighed for en overgangs­ordning i for­bindelse med indførelse af nye love.

 

Man må dog så vidt muligt begrænse overgangsperiodens længde, da den nye lovgivning ­gerne skulle medføre forbedringer i forhold til de nugældende regler.

 

Kravet om fem års frist for ikke-registrerede revisorer at lade registrere, er måske en rigelig lang periode. Man kan blive uddannet til lærer i løbet af fem år og man kan gen­nemføre en del andre ud­dannelser på den tid, det vil tage en erfaren revi­sor, blot at skulle opfylde kravene til at blive registrerede. Jeg er af den op­fattelse, at det ikke vil være urimeligt at fastsætte en overgangsperiode på 1 til 2 år, eventuelt 3 år for ikke-registrerede revisorer at blive registrerede.

 

En overgangsperiode på 1 eller 2 år vil være passende, blandt andet fordi, vi må sikre os, at revisorernes servicering af mindre og større virksomheder ­­sker på en god og forsvarlig måde.

 

Landsstyret ser derfor gerne, at man ikke higer sig for fast til ønsket om den lidt for lange overgangsperiode, eksempelvis de nævnte 5 år. Det er ikke Landsstyrets hensigt, som allerede påpeget af både Inuit Ataqati­giits og Siumut ordførere, med ikraftsættelsen af lovgivning at hindre de ­eksisterende virksomheders fortsatte drift, men at sikre gennemførelse af en lempelig overgangsperiode. Jeg finder, at det ­må være vejen frem.

 

Sagt med andre ord, skal jeg opfordre Landstinget til ikke at binde Landsstyret for meget til et krav om en overgangsperiode på fem år til de kommende forhand­linger med de danske rigsmyndigheder, men til en kor­tere, men forsvarlig overgangsperiode. Tidsfristen kan eventuelt fastsættes i samarbejde med forskellige arbejdsgiveror­ganisationer.

 

Siumuts ordfører Kaj Egede og Inuit Ataqatigiits ord­fører Ole Lynge kom begge ind på forbudet mod arbejden­de bestyrelsesformænd i de børsnoterede aktiesel­skaber, således som det gælder i den danske aktieselskabslovs ' 51, stk. 3.

 

Jeg mener, at Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på emnet. Der ligger en underforstået tilkendegivelse af, at reglerne for de børsnoterede selskaber ligeledes skal gælde for de ikke-børsnoterede selskaber. Lands­styret skal hertil bemærke, at vi ikke bør administrere over lovens bogstav, fordi forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformænd i Danmark ­alene omfatter de børs­noterede selskaber.

 

Jeg er meget glad for, at Landstinget har udvist så stor en principiel enighed i så vigtigt et spørgsmål og for et så omfattende lovmateriale.

 

Jeg er meget glad for den entydige indstilling, som vi i Landstinget plejer at udvise, når der er tale om vitale spørgsmål, igen kommer til udtryk i dette         spør­gsmål.

 

Der blev udtrykt ønske om, at der henset til de om­fattende æn­dringer, og den korte tid, der er til gen­nemførelsen, opstår behov for oplysning og rådgivning. Landsstyret vil arbejde for at de nye lovkrav ved ikraftsættelsen, ­følges op ad en omfattende oplysnings­kam­pagne, rådgivning og ­vejled­ning. Vi vil ved brug af TV-mediet, de ­trykte medier, bane vejen for udbredelse af oplysningerne ­i Grønland og i den for­bindelse råd­give de mindre revisorer og regn­skabsvirksom­heder, og i en over­gangsperiode sikre, at de så vidt muligt er tilknyttet rådgivning. I den forbindelse er det ønske­ligt at indlede et samarbejde med arbejdsgiverfor­e­ningerne.

 

Til slut skal jeg blot udtale, at jeg selv personligt, finder det væsent­ligt, at vi er tilba­geholdende med at fastsætte en alt for lang over­gangsperiode af hensyn til at sikre en så god revision og økonomisk rådgivning som muligt for erhvervs­livet. En af de ting, som sikrer en virksomheds fortsatte drift er, at man har en god revisor og en god økonomisk rådgiver.

 

Med disse bemærkninger takker jeg for partiernes ind­læg.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg husker tydeligt, at Landsstyreformanden i sin åbningstale fremførte, at vi på den letteste måde skal tiltrække udenlandske investorer til gavn for Grøn­land og jeg forstår hans indlæg i dag således, at det er meget vigtigt, at vi har en fælles hold­ning i sådanne sager.

 

Derfor vil jeg gerne spørge, om ordførerindlægget fra Landsstyrefor­mandens egen koalitions­parti, ­der i punkt 5, kom ind på, "at man håber, at den nuværende situa­tion, hvor de fleste selskaber ejes af udefra kommende ejere, ikke forværres".

 

Det synes jeg er uklart, og jeg beder Landsstyre­forman­den om at komme med en forklaring på, at koali­tions­partneren har fremsat en mening, der er i modstrid med Landsstyreformandens åbningstale.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Indledningsvis skal jeg fremkomme med en bemærkning til det, som Otto Steenholdt nævnte i Atassuts ordførerind­læg og som næsten kan forstås derhen, at det er Siumut, der har fremsat det af Otto Steenholdt citerede. Det fremførte fremgår ikke af Siumuts ordførerindlæg.

 

I erkendelse af nødvendigheden af, at der er dygtige revisorer, er vi i Siumut naturligvis fuldstændig med Landsstyreformanden i det fremførte vedrørende behovet og nødvendigheden af dygti­ge revisorer.

 

De fak­tiske forhold i Grønland er imidlertid således, at man på enkelte steder på kysten ikke kan få velud­danne­de revisorer. De mindre revisionsvirksomheder på kysten har stor vigtighed for erhvervslivet i de enkel­te geografiske områder og der foregår et tæt samarbejde med dem.

 

Som jeg har forstået det, er der mindre virksomheder, der er i stand til at give en udmærket rådgivning. Derfor mener jeg, at sådanne virksomheder ikke skal lukkes eller begrænses i deres drift ved indførelse af ny lov­givning.

 

Det vi frygter er, de centrale og meget store revi­sionsselskaber blot bliver udbygget til skade for de mindre virksomheder.

 

Vi håber derfor i Siumut, at vores ønsker om en øget uddannelse og afholdelse af kurser og lignende vil blive efterkommet.

 

I denne forbindelse skal vi endvidere til ­vores udsagn om en over­gangsperiode på fem år bemærke, at vi kan tilslutte os en kortere overgangsperiode, såfremt fastsættelsen sker efter samråd med de berørte ­virksom­heder. Vi finder det ikke ønskeligt, at man herved negligerer de udelukkende grønlandsk-sprogede virksomheder.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg er ikke rigtig klar over, om Otto Steenholdts bemærkninger er mere møntet på mig, selvom henvendelsen blev fremført over for Landsstyreformanden.

 

Der blev fremført bemærkninger om, at der er modstri­dende målsæt­ninger mellem Landsstyret og ­Inuit Ataqati­giit.

 

Vi skal blot her endnu engang gøre opmærksom på, at det drejer sig om lempelse af kravet om antallet af stif­tere ved selskabsdannelser, der jo bliver ændret fra to fastboende til en.

 

Det vi er i tvivl om er, hvilke konse­kvenser ændringen vil have for de selskabs­stiftere, der er hjemmebo­ende. Jeg skal blot understrege, at Inuit Ataqatigiit ikke har fremsat udtalelser, der er i modstrid med Lands­styrets målsætninger, vi har blot påpeget een af de ændringer, der kan medføre væsentlige konsekvenser og som vi bør være varsomme med.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Inuit Ataqatigiits ordfører kom ikke ind på det jeg spurgte om. ­Jeg mener fortsat, at der er en modstriden­de holdning, således  som det fremgår af citatets sidste afsnit. Jeg ønsker derfor en afklaring på dette punkt, inden Landsstyreformanden kommer med en be­sva­relse.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Der er ikke uenighed om, at de her omhandlede love skal ikraft-sættes i Grønland. Samtlige partier går ind for det.

 

Vi er enig i Forfatningsudvalgets henstilling vedrøren­de  overgangs­periodens længde, hvilket jeg endvidere skal bemærke i tilknytning til Landsstyreformandens bemærkninger vedrørende overgangsperiodens længde.

 

Vi mener, at der er i overgangsperioden bliver behov for tid og at det er hensigtsmæssigt, at overgangs­periodens længde fastlægges. Men Akulliit Partiat kan imidlertid også tilslutte sig det, som Landsstyrefor­manden kom ind på i sit andet indlæg om, at overgangs­perioden kan fastsættes efter samråd med sammenslut­ninger og andre berørte parter, selv om overgangs­perio­den også måtte blive kortere end de nævnte 5 år, blot at vi sikrer os, at der ikke er nogen, der føler sig trådt over tæerne.

 

Vi har derfor ingen indvendinger imod Landsstyreforman­dens forslag i sit andet indlæg og vi støtter det også.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Jeg mener, at hr. Hans Pavia Egede helt korrekt sagde, at der ikke er uenighed her i Landstinget. Det vi diskuterer er spørgsmålet om overgangsperiodens længde, formålet er vi enige om. Jeg skal derfor til Otto Steenholdt bemærke, at vi er enige om de punkter, som vi diskuterer her og jeg skal henstille, at man så vidt muligt ikke leder efter noget man kan være uenig om. Vi er enige om det vi debatterer.

 

Med hensyn til krav til overgangsperiodens længde, kan der sandsyn­ligvis opnås enighed om  en periode på 5 år. Vi finder det også vigtigt, at det sikres, at virksom­heder i Grønland, der vil starte som aktieselskaber eller rådgivere eller revisionsvirksomheder ikke brem­ses ved indførelsen af ny lovgivning. På dette område er vi også prin­cipielt enige. Der, hvor vi er tviv­lende, er i spørgsmålet om, vi skal afsætte hele 5 år til en overgangsordning. De væsentligste krav en ikke-registeret revisor ikke skal opfylde for at blive registreret er, at vedkommende i mindst 3 år efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelsen af årsregn­skaber, konsoliderede regsnkaber eller til­svarende finansielle oversigter på en statsauto­riseret revisors kontor. Det er i relation til dette krav, at overgangs­periodens længde skal fastlægges. Resten af lovens bestemmelser skal hurtigst muligt ikraftsættes.

 

Men jeg skal kort bemærke, at jeg er glad for, at man er enig om, at Landsstyret skal indlede forhandlinger med de danske rigsmyndigheder vedrørende de fremlagte lovforslag, og at det primære for Landsstyret naturlig­vis ikke er spørgsmålet om fastsættelse af overgangs­periode til 5 eller færre år. Jeg mener dog, at man bør åbne en mulighed for at fastsætte overgangs­periodens længde til færre år, såfremt ordningen kan gennemføres i løbet af denne tid.

 

Afsluttende skal jeg takke samtlige partier og ikke mindst Forfatnings­udvalg for det grundige arbejde, der gør, at vi har et klart grundlag at indlede vores forhandlinger med rigs­myndighederne på.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Det er ikke tilfredsstillende at stille spørgsmål, som man aldrig får svar på. Derfor er jeg ked af, at Lands­styreformanden ikke fremkom med et klart svar med hensyn til aktieselskaber og selskabs­dannelser. Det skal forelægges for Landsstyret og de emner vi drøfter her skal offent­liggøres og vægtes. Derfor er jeg ked af det fremførte, al den stund vi er ved at opnå en enig­hed. Jeg mener, at såfremt mit spørgsmål ikke bliver besvaret her, bliver der i Lands­styrekoalitions­partier­ne behov for en afstemning af de indbyrdes modstridende synspunkter.

 

Det er en god ide at tiltrække udefra kommende investo­rer, og derfor mener jeg ikke, at man i Grønland kan fremføre en opfattelse, der går ud på, at man bør begrænse udefra kommende investorers inve­steringer i selskaberne. Det vil virke som en bremseklods for in­vestorerne.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Otto Steenholdt. Landsstyrekoalitionen har ikke ind­byrdes uenigheder, heller ikke i spørgsmålet om udefra kommende investorer.

 

Mødeleder:

Således kan vi gå bort fra dette punkt.

 

Vi går over til punkt 40: Redegørelse om fangsterhver­vet.

 

Punktet sluttet.