|
Fredagsforespørgsel |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg har sendt følgende forespørgsel til landsstyremedlemmet for Sundhed. Det vedrører tandlægestillingerne i Paamiut. Det er foreslået, at distriktet nednormeres med 1 tandlæge i forbindelse med Finansloven for 1994.
På denne baggrund vil jeg forespørge landsstyremedlemmet for Sundhed, om det er muligt at bibeholde bevillingen på Finansloven og flytte normeringen til Kangaatsiaq.
Min forespørgsel har udgangspunkt i min forespørgsel til statsministeren den 15. marts, hvor jeg påpegede den store mangel på tandlæger i Kangaatsiaq. Det vil sige før overtagelsen af sundhedsområdet.
Efter overtagelsen af Sundhedsvæsenet er forholdene i Kangaatsiaq efter min mening, vedrørende tandplejen, stadig meget utilfredsstillende. Jeg har forstået, at tandlægernes organisationer i Danmark og Grønland fuldt ud støtter min klage. Jeg skal henvise landsstyremedlemmet til skrivelse af 19. februar 1993 til direktoratet fra Grønlands Tandlægeforening desangående.
Ovennævnte skrivelse vedrører ansættelse af tandlæge i Kangaatsiaq. Den indeholder også andre ting, eksempelvis forslag om at forlænge opholdet for en tandlæge fra en anden by i Kangaatsiaq fra 3 måneder til 9 måneder.
Samtidig kan landsstyremedlemmet såfremt han ønsker dette, i sit svar medtage de ting jeg har ønske om at få løst, nemlig tandlægeforholdene i Upernavik, Uummannaq, Nanortalik og Maniitsoq. I disse byer er tandlægeforholdende ej heller efter min menig fuldtud tilfredsstillende.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender, på vegne af landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Landsstyret har i finanslovsforslaget for 1994 for tandplejen søgt tilstræbt, at der sker en mere ligelig adgang til tandplejeydelser for hele Grønlands befolkning. Dette er naturligvis forsøgt opnået inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed for sundhedsområdet, der jo afhænger af samfundets generelle økonomiske situation.
Jeg er opmærksom på tandplejeforholdene i Kangaatsiaq distrikt, ligesom jeg er opmærksom på, tandplejeforholdende i de andre distrikter. Således har Landsstyret i forslaget til Finansloven, fremsat ønske om, at der tilføres Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt, tandplejen, flere driftsmidler, således at betjeningen af Kangaatsiaq kan opprioriteres.
Landsstyret har ligeledes fremsat ønske om, at der i Tasiilaq sundhedsdistrikt, tandplejen, normeres en ekstra kigutigissaasoq, til forbedringen af betjeningen af Ittoqqortoormiit.
Midlerne hertil er fremkommet som følger af, at Paamiut sundhedsdistrikt, tandplejen, efter dialog og eget ønske er blevet nednormeret med en assisterende tandlæge, en tandtekniker og en klinikassistent, og opnormeret med en kigutigissaasoq.
De resterende midler er anvendt til at dække virkningerne af de nye overenskomster.
Samlet har Landsstyret foreslået et uændret budget for tandplejen totalt i 1994, i forhold til 1993.
En bibeholdelse af normeringen som assisterende tandlæge, og flytning af denne til Kangaatsiaq, kræver at Kangaatsiaq oprettes som et selvstændigt tandplejedistrikt.
Klinikfaciliteterne i Kangaatsiaq er i øjeblikket ikke således, at distriktet kan etableres som selvstændigt distrikt, idet de fysiske rammer ikke er tilstede.
Jeg har i finanslovsforslaget fremsat ønske om, at der afsættes anlægsmidler til bygning af en tandklinik i 1996/97, således at tandklinikken projekteres i 1996, og bygges i 1997.
Tandlægeforholdende i de øvrige distrikter, hvor du specielt fremhæver, Maniitsoq, Nanortalik, Uummannaq og Upernavik, kan naturligvis forbedres, hvilket jeg har bedt direktoratet for Sundhed og Miljø at arbejde videre med.
Jeg kan oplyse, at der konkret arbejdes med, hvordan ikke blot Kangaatsiaq distrikt, men alle de nordlige bygdetunge distrikter kan tilgodeses.
Disse overvejelser går i første omgang ud på, at få etableret en mere fleksibel anvendelse af distrikternes samlede personaleressource, således at disse kan anvendes på tværs af distriktsgrænserne.
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg har forstået det hen ad, at det man har skrevet første gang i Finansloven, omkring en besparelse i Paamiut, ikke vil blive taget ud af Finansloven, men at man omrokerer den til en forbedring af andre forhold.
Derfor finder jeg det betryggende, at man ikke tager denne bevilling væk fra tandlægeområdet, og bruger den til noget andet.
Men vi må huske, at Kangaatsiaq betjenes fra Qeqertarsuaq, med en tandlæge i Kangaatsiaq i 3 måneder. Det vil være lidt mærkeligt, hvis der er råd til at Ilulissat med omkring 4.000 borgere, kan få en tandlæge mere, uden at der samtidig er råd til at forlænge besøget i Kangaatsiaq eventuelt fra 3 måneder til 6 måneder.
Dette ønsker jeg bliver nøje overvejet, idet man jo ikke fokuserer så meget på tandsundheden, i og med at der er færre midler til Sundhedsvæsenet. Det er beklageligt, at landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø ikke sidder her, fordi jeg gerne ville have drøftet det med ham.
Vi har indkaldt Folketinget i forbindelse med deres besøg her, hvor blandt andet De og lige netop jeg, har spurgt landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø om, hvordan det går med tandklinikken.
Selv her i byen er der en meget lang ventetid, når man gerne vil have behandlet sine tænder. Men jeg har forstået, at man gerne skal behandle borgerne ens, hvorfor Nuuk-borgerne ikke skal have bedre tandpleje, hvis Kullorsuaq-borgerne ved Upernavik, har dårligere tandplejeforhold end Nuuk-borgerne. Derfor kunne man f.eks. udflytte personale fra tandklinikken her i Nuuk til Upernavik, for at få en bedre balance i tandplejeforholdene, da Upernavik har meget dårlige tandplejeforhold.
Mødeleder:
Jeg skal gøre opmærksom på, at vi i henhold til vore nye Forretningsorden med hensyn til tidspunkter for
fredagsforespørgsler, så er der taletid, således at forespørgeren har 2 minutter, og besvarelsen ligeledes skal være på 2 minutter.
Punktet sluttet.
Fredagsforespørgsel 2.
Forespørgsel vedrørende huslejedepositum.
(Kaj Egede)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Kaj Egede, Siumut:
Jeg har følgende spørgsmål til Landsstyret:
Finder Landsstyret det rimeligt, at mangeårige beboere, der midlertidigt må fraflytte deres boliger, medens de bliver renoveret, først kan komme tilbage til deres tidligere lejligheder efter at have indbetalt depositum.
Begrundelsen herfor er følgende:
Familier, der bor i lejligheder, som skal renoveres, er som regel familier, der altid rettidigt har indbetalt deres husleje, og derigennem været med til at betale for vedligeholdelsen af disse. Ligesom den midlertidige flytning også i sig selv indebærer store udgifter de enkelte familier.
Afslutningsvis skal jeg ydermere forespørge, om Landsstyret har viljen til at medvirke til at nærværende problem løses, og i givet fald, hvor hurtigt disse initiativer kan gøres gældende.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Landstingsmedlem Kaj Egede har forespurgt om betaling af depositum i forbindelse med renovering, dertil har jeg følgende besvarelse:
Når en boligblok skal renoveres, siges alle lejere op, og de af dem, der ikke er i væsentlig restance, får tildelt en anden tilsvarende bolig, hvortil der skal betales depositum, og dette depositum svarer til 3 måneders husleje. Som ved andre lejemål kan depositum afdrages over 9 måneder.
Ordningen med depositum blev indført ved lejelovgivning den 1. januar 1990. Depositum er lejerens penge, som indsættes i et pengeinstitut, og er til sikkerhed mod eventuelt misrøgt og huslejerestancer ved fraflytning.
Tildeling af den nye bolig er permanent, men lejeren får efter renoveringen tilbud om at få en færdigrenoveret bolig på de vilkår, der kommer til at gælde for disse boliger, hvilket vil sige højere husleje og betaling af depositum.
Vælger lejeren at få tildelt den renoverede bolig, skal depositummet for den første bolig gøres op, og såfremt der ikke er misrøgt eller huslejerestance, kan dette depositum overføres som depositum for den nyrenoverede bolig. Der er således ikke tale om, at lejeren betaler depositum til 2 boliger.
Lejere, der modtager løbende hjælp fra det offentlige til hel eller delvis betaling af husleje og varme, kan få udsættelse med betaling af depositum, mod at socialforvaltningen afgiver erklæring herom overfor udlejeren. Således er modtagere af sociale pensioner, der får hjælp til husleje og varme, fritaget for at betale depositum.
Landsstyret er af den opfattelse, at vi skal beholde depositumordningen eller noget tilsvarende, idet erfaringerne umiddelbart viser, at udgifterne til misrøgt er faldet, siden depositumrordningen blev indført.
Landsstyret vil dog i forbindelse med den kommende revision af lejeforordningen fremkomme med forslag til en række ændringer for lejerne, og i den forbindelse vil depositumsordningen blive taget til revurdering.
Kaj Egede, Siumut:
En af årsagerne til min forespørgsel skyldes blandt andet, at der i øjeblikket er renovering af 5 blokke i Narsaq, der beboes af mange familier, og disse familier ønsker fortsat at blive boende i disse blokke efter renoveringen.
Renoveringen er fordyrende for familierne, og der oveni skal de familier, der ønsker at vende tilbage til boligerne, betale depositum, som går udover deres daglige budget, og det er ud fra dette, jeg har rettet denne forespørgsel til landsstyremedlemmet, om der er overvejelser i gang om at ændre dette forhold, og hvor hurtigt disse initiativer kan gøres gældende.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
I sidste afsnit af mit svarnotat nævnte jeg, og jeg vil gentage dem:
Landsstyret vil i forbindelse med den kommende revision af lejeforordningen fremkomme med forslag med en række ændringer for lejerne, og i den forbindelse vil depositumordningen blive taget op til revurdering.
Dette er en klar tilkendegivelse, men hvornår den kan blive færdig, det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Men jeg udtalte, at der skal ske en revurdering, og herunder vil depositum i forbindelse med renoveringer også blive inddraget.
Punktet sluttet.
Fredagsforespørgsel 3.
Forespørgsel vedrørende sælspæk.
Mødeleder: Landstingformand Bendt Frederiksen.
Emilie Lennert, Atassut:
Jeg har fremsat en forespørgsel, der vedrører sælspæk.
I forbindelse med min forespørgsel, om muligheden for at der atter kunne indhandles sælspæk, under forårssamlingen 1992 kom man ind på, at man nu var i gang med at undersøge om sælspæk kunne produceres videre til lægemidler m.m.
Jeg vil gerne forespørge, hvor langt man er nået med hensyn til disse undersøgelser.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger, på vegne af landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Da Ove ikke kan, så har jeg lovet ham at komme med en besvarelse til nærværende forespørgsel.
Du har til fredagsforespørgslen i dag stillet spørgsmål om, hvor langt Landsstyret er nået med undersøgelserne omkring anvendelse af sælspæk som helsekostpræparat.
Jeg vil indledningsvis kort orientere om bevæggrunden for igangsættelse af arbejdet med sælspæk, med henblik på at finde anvendelsesmulighed for sælspæk.
Der indhandles årligt omkring 60.000 sælskind til Great Greenland, der udover fanges der et ukendt antal sæler, som hovedsagelig anvendes i husholdningen og i hundedistrikerne også som hundefoder.
Sælkødet anvendes lokalt og det eneste spildprodukt er sælspækken. Et af formålene med projektet er således, at anvende den i dag uudnyttede sælspæk, som for mange lokalsamfunds vedkommende er ved at blive et miljømæssigt problem i form af forurening.
Der har i en årrække pågået forskning indenfor den
grønlandske kosts betydning for helbredet. Den kendte lave dødelighed af blodpropper hos grønlænderne fik i 1970'erne lægerne Bang og Dyrberg til at undersøge den klassiske grønlandske kost, med hovedbestanddel af sæl- og hvalprodukter, den såkaldte "eskimokost".
Bang og Dyrberg fandt nogle specielle fedtsyrer, nemlig Omega 3 fedtsyrer, som for en del gav forkalkning.
Utallige videnskabelige undersøgelser har siden underbygget dette. Disse fedtsyrer findes især i havets fødekæde, også i fisk, og fiskeolie er som helsekostpræparat blevet en stor succes.
Der har desuden indenfor de sidste på Dronning Ingrids Hospital, Sana, i Nuuk, ved lægerne Henning Sloth Peder og Gert Mulvad, pågået en forskning omkring overforkalkning, denne forskning har foregået som en delprojekt i et stort internationalt forskningsprojekt som blev koordineret fra USA. I den forbindelse har lægernes opmærksomhed blandt andet været rettet mod den grønlandske kosts indvirkning på kar- og hjertesygdomme.
På denne baggrund blev der i efteråret 1992, indledt et samarbejde mellem lægerne Henning Sloth Pedersen og Gert Mulvad og landsstyremedlemmet for Handel og Industri. Samarbejde blev startet med henblik på opstart af Projekt Orsoq. Formålet med Projekt Orsoq var blandt andet at finde en anvendelsesmulighed for sælspæk.
Der vil i løbet af efteråret 1993, blive igangsat en række laboratorieforsøg med sælspæk, resultaterne af denne testrække vil foreligge tidligst i foråret 1994, hvorefter landsstyreområdet for Handel og Industri vil tage stilling til, om resultaterne kan danne grundlag for en fortsættelse af Projekt Orsoq.
Kommercielle vurderinger af projektet kan således først foretages, når de kliniske virkninger er blevet kendt.
Sådanne vurderinger kan tidligst påbegyndes i 1994.
Det må således, forudsat et positivt udfald af laboratorieforsøgene, alligevel vare mindst 2 - 1 helt år inden der kan tages endelig stilling til projektet.
Emilie Lennert, Atassut:
Det svar jeg fik i forbindelse med min forespørgsel, det takker jeg for. Og baggrunden for at jeg har ønsket disse oplysninger er, at man i forbindelse med debatten af dette emne, under forårssamlingen i 1992, fik noget at vide om, at sælspæk i nær fremtid kan indgå i fangererhvervets indtjening.
Det er det stade jeg har ønsket at få belyst, men i forespørgslen er det nævnt, at der indtil dato ikke kan sige noget positivt, samt at der skal gå ret langt til før vi kan få besked, idet spæk ellers kan udnyttes af fangerne i stedet for at blive smidt ud.
Det er noget som jeg har lagt vægt på, om hvordan man kan overvinde dette problem, men det er vanskeligt og vi bliver nødt til at afvente resultaterne af undersøgelserne forinden der kan gøres noget.
Punktet sluttet.