|
Fredagsforespørgsler |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Vi kunne ikke nå alle fredagsforespørgslerne, da det blev sent i fredags, så de resterende tager vi op nu.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Meget kort har jeg en forespørgsel vedrørende tilsyn af anlægsarbejder og tilsyn af vedligeholdelsesarbejder.
Det er allerede offentliggjort, at Sanaartortitsiviits tilsynførende funktion vil blive stoppet ved ethvert nybyggeri og ved udførelse af vedligeholdelsesarbejder her i landet.
Derfor vil vi gerne høre Landsstyrets holdning med hensyn til, hvem der i stedet for Sanaartortitsiviit vil varetage tilsyn i forbindelse med nybyggeri af boliger og i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder af boliger.
Idet boligmassen både i bygder og byer og administrationsbygninger m.v., som ejes af det offentlige, løbende skal vedligeholdes af uafhængige interesser, men som uvægerligt skal arbejde ud fra det offentliges interesser.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Johan Lund Olsens fredagsforespørgsel om tilsyn af anlægsarbejder og tilsyn med vedligeholdelsesarbejder, vil jeg besvare som følger:
Det er angående Sanaartortitsiviits byggeadministration og byggetjenester besluttet,
- at Sanaartortitsiviit nedlægges som nettostyret virksomhed pr. 31. december 1993,
- at afviklingen af Sanaartortitsiviit påbegyndes straks, herunder afslutning af verserende sager,
- at Økonomidirektoratets Boligafdeling fra den 1. januar 1994 som en overgangsordning varetager forvaltning af udbud, byggeledelse og fagtilsyn med Hjemmestyrets bygge- og anlægsaktivitet, dog undtaget anlæg af havne og offentlig byggemodning med heblik på, at opgaverne så vidt muligt overføres til private rådgivere og kommunerne.
Det er hensigten, at de verserende sager, som Sanaartortitsiviit varetager for en række bygherrer, afsluttes planmæssigt. Det er herefter hensigten, at den reorganiserede funktion fremover kun skal varetage boligrelaterede opgaver, herunder primært boligstøtteopgaver, udbud, byggeadministration og tilsyn med renoveringsopgaver, som udføres på Hjemmestyrets udlejnings- og personaleboliger, samt øvrige enkeltopgaver i det omfang de ikke umiddelbart ikke kan overføres til rådgivere eller kommuner.
Fra 1995 er det planen, at det foreslåede boligselskab skal varetage administrationen af Hjemmestyrets boligbyggeri og renoveringsopgaver i kombination med de private rådgivere, idet det er hensigten, at de private rådgivere vil blive inddraget i boligbyggeri og renoveringsopgaver.
Der vil være en række bygherrer, som hidtil har rekvireret Sanaartortitsiviit til udførelse af anlægsopgaver, som fremover må rekvirere denne bistand fra private rådgivere.
Som udgangspunkt planlægges den reorganiserede funktion at blive udgiftsneutralt, men hvis funktionen pålægges yderligere opgaver, der ikke fuldt ud er indtægtsdækket, kan det blive nødvendigt at tilføre ekstra midler.
Som backup for den reorganiserede del af de hidtidige byggetjenester vil der blive overført et antal stillinger til Økonomidirektoratets Boligafdeling fra Sanaartortitsiviit, hvilket vil komme til at fremgå af ændringsforslag til 3. behandling af finanslovsforslaget for 1994.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil blot komme med en kort bemærkning og takke for tirsdagsbesvarelsen af min fredagsforepørgsel. Af svaret fremgår det klart, hvem der vil overtage tilsyn med anlægsopgaver efter nedlæggelse Sanaartortitsiviit. Således er al tvivl fejet af bordet.
Punktet sluttet.
Fredagsforespørgsel 2.
Forespørgsel vedrørende kammuslingefiskeri.
(Konrad Steenholdt)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Konrad Steenholdt, Atassut:
Det er forespørgsel vedrørende eventuelle foranstaltninger i kammuslingefiskeriet for et værende det traditionelle lokale fiskesteder ved beboede steder langs kysten, idet efter utallige henvendelser til undertegnede vil jeg hermed forespørge om kammuslingefiskeriet er tilladt overalt langs kysten.
Gennem medlemskab i forskellige landstingsudvalg har jeg kun kendskab til, at fiskeriet på forsøgsbasis for at starte fiskeriet langsomt og forsigtigt på grund af manglende kendskab til bestandsstørrelsen af kammuslinger.
Efter erfarne fiskeres henvendelser kan jeg ikke acceptere fiskeri ved beboede steder efter kammuslinger i det gamle traditionelle fiskesteder efter havkat og helleflynder.
Som bekendt lever nævnte fisk til dels af kammuslinger og i bestemte tider af året i bestemte måneder søger fiskene til bankerne, hvor lokale fiskere gennem mange år har fanget disse fisk til stor hjælp for deres økonomi.
Med disse forannævnte grunde vil jeg gerne foresprørge, om Landsstyret har lavet foranstaltninger for at beskytte disse traditionelle fiskesteder mod total ødelæggelse. Hvis Landsstyret ikke har gjort noget indtil nu, vil jeg på det kraftigste opfordre Landsstyret til at iværksætte snarlige foranstaltninger for at stoppe ødelæggelsen af de traditionelle fiskesteder.
Hvis vore efterkommere skal arve vore traditionelle fiskesteder må vi sikre, at disse ikke bliver opfisket ej heller ødelagt og det består til varetægt.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand, på vegne af landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Der er stillet spørgsmål om der er foranstaltninger vedrørende lokale områder om kammuslingefiskeri endnu er et forsøgsfiskeri.
Spørgsmålet giver lejlighed til at orientere om et relativt lille temmelig ukendt, men interessant fiskeri.
Først skal det dog nævnes, at det tidligere Erhvervsdirektorat indtil 1991-92 stort set ikke havde ressourser til at beskæftige sig med andet end torsk og rejer. Indtil den tid foregik fiskeriet med begrænset overvågning og styring.
Behovet for begrænsninger er blevet fremhævet flere gange, især Qeqertarsuup kommunia og Kangaatsiaq kommune, der var mest belastet af fiskeriet, krævede begrænsninger. Blandt andet blev der i perioder fisket i Mudderbugten på trods af et forbud i kommunal vedtægt i Qeqertarsuup kommunia.
For 1993 er der derfor indført en begrænset kvote for områder omkring Attu og området ved Aqajarua ved Disko.
I flere år har der været en kvotebegrænsning på Nuukområdet.
En række lokale ønsker om fredning af traditionelle områder bliver for de flestes vedkommende til kommunale vedtægter, ligesom regler for fiskeriet stadfæstes af landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Det må også være den rette fremgangsmåde, som Hjemmestyrets embedsmænd kan rådgive, hvordan lokale fredninger formuleres og indstilles, men det er den lokale befolkning der har kendskab til, hvor der er behov for sådanne foranstaltninger.
På baggrund af henvendelserne fra flere kommuner i Diskobugten blev jeg bedt om at komme med forslag til kommunale vedtægter om kammuslinger. Det er sket i forbindelse med udsendelse af nye kvoteområder for i år.
Det forventes, at en række beskrevne områder vil blive fredet i perioder, ligesom det også forventes, at kommunerne vil være med til at vurdere det nye kvoteområder efter at det har virket i et år. Først og fremmest ser det ud til, at Attuområdet bør ændres.
Det skal dog understreges, at lokale ønsker skal afvejes i forhold til det etablerede fiskeri som skal sikres muligheder for at fortsætte, så længe det ikke er væsentlig gene for andre.
Der har tidligere været foretaget forsøgsfiskeri efter kammuslinger langs det meste af kysten, men de sidste 5-6 år har der været tale om et egentlig kommercielt fiskeri. Sideløbende er der foretaget enkelte forsøg i begrænsede perioder.
I det sidste år er forsøgene gået ud på, at inddrage lokale fiskere i fiskeriet med landinger til fabriksfartøjer samtidig med bestræbelser på at afdække nye bestande.
Grønlands Fiskeriundersøgelser vil bekræfte, at havkat og helleflynder til dels spiser kammuslinger og havkattebestanden er gået tilbage, derimod er det svært at sige, at fiskeri efter kammuslinger, er årsagen.
I forbindelse med Fiskeridirektoratets drevne forsøgsfiskeri er kammuslingefiskeriet blevet beskrevet grundigt.
Det er sket, fordi det måske kan bruges som model til andet nichefiskeri.
Der er fanget ca. 2000 tons torsk, hvilket ikke er meget i forhold til fiskeri efter rejer, men fiskeriet er interessant af tre årsager.
For det første - ved at have en omsætning gennem det seneste år på omkring de 30 mio. eksportkroner og her omtrent 60-70 fuldtidsbeskæftigede.
For det andet - ved at klare sig uden subsidier, at kunne varetage fiskeri, produktion og til dels også internationalt salgsarbejde selv at kunne håndtere skærpe myndighedskrav til produktkvalitet, hygiejneforhold m.v.
For det tredje - viser kammuslingefiskeri en udvikling angående arbejdspladser, som nok vil brede sig til andet fiskeri i fremtiden. På grund af kvalitetskrav skal muslingerne forarbejdes kort tid efter fangsten.
Det vil betyde, at en række funktioner som normalt bliver udført på en fabrik i dag, er flyttet ud på fabriksfartøj og det er det samme mennesker som ellers ville stå på fabrik i land, der arbejder på fabrikken ombord på fartøjet.
Ved at være ombord sikrer de, på den ene side rentabel produktion for fartøjet og på den anden side sikrer det sig selv en arbejdsplads som måske ikke vil være oprettet, hvis der var krav om produktion i land.
Det næste nichefiskeri bliver formodentlig krabber. Ressoursen er godt undersøgt og der er håb om, at det næsten kan nå samme omfang som kammuslingefiskeriet.
Lykkes det at opstarte fiskeri på flere arter vil det hjælpe det betrængte fiskerierhverv på alle beboede steder.
Med disse ord har jeg på vegne af Landsstyret og landsstyremedlemmet for Fiskeri, som er syg for tiden, svaret på forespørgslen.
Konrad Steenholdt, Atassut:
Jeg takker for den omfattende besvarelse og jeg vil gerne præcisere, at jeg i min forespørgsel ikke har sat spørgsmålstegn ved stop af kammuslingefiskeri, men essensen i mit forslag er, at de traditionelle fiskesteders beskyttelse er det vigtigste i min forespørgsel.
Vort farvand er meget stort og der er også mange steder, hvor der kan fiskes efter kammuslinger ifølge hvad jeg ved, derfor med hensyn til, hvis der kan laves foranstaltninger for dette område, vil jeg være meget taknemlig, fordi jeg ikke spurgte om havkatte og helleflynder faldt ned, at det på baggrund af fiskeriet i kammuslinger.
Men kan forstå det derhen, at man fra Landsstyret med hensyn til beskyttelse af det traditionelle fiskeri, at det er årvågens område og at når der sker henvendelser fra kommunerne, at man hurtigst muligt vil lave restrikstioner, derfor håber jeg også, at jeg har opnået hensigten med min forespørgsel.
Som jeg allerede har sagt, tak for den omfattende besvarelse.
Punktet sluttet.
Fredagsforspørgsel 3.
Forespørgsel vedrørende indtjeningsmulighed for husflidsarbejde og kunst.
(Jakob Sivertsen)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Vi går videre til næste forespørgsel og da jeg har hørt, at det er en kort besvarelse, så vil vi gå i gang med afstemningerne og derfor vil jeg anmode landstingsmedlemmerne om at indtage deres pladser.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Det er ikke første gang jeg på denne talerstol skal til at fremlægge et ønske om en bedre indtjeningsmulighed for husflidsarbejder og kunst.
Som bekendt er arbejdsløsheden stor i Ammassalik kommune bl.a. fordi der slet ingen indhandlingsmuligheder er. Selv om befolkningen i Ammassalik regnes for blandt de dygtigste indenfor husflidsarbejder har de ikke kunnet opnå tilfredsstillende indtjeningsmuligheder fordi man vil afvente fuld udbygning af julemandens værksted.
Vi har ventet længe nok og vi bliver nødt til at tage det mere alvorligt end i dag og starte en eksportproduktion af husflidsarbejder, idet vores medborgere, især i yderdistrikterne som er dygtige husflidsproducenter blot venter på at få nye muligheder og derfor skal jeg hermed forespørge, hvornår julemandens værksted vil blive færdigudbygget og om værkstedet er
økonomisk bæredygtigt og kommer der i det hele taget interesserede turister til værkstedet?
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Handel og Industri:
Jeg kan som et svar oplyse, at Santa Work Shop, julemandens værksted, er fastlagt til en 5-årig udviklingsperiode, som i øjeblikket befinder sig i det andet år.
Projektet er ikke bæredygtigt i dag d.v.s. man får tilskud fra Landskassen, men der er opbygget en salgsplatform der lover godt for de fremtidige indtjeningsmuligheder. Det er således, at julemandens værksted er fast besøgsted for byens turister og gæster og indgår som et væsentlig led i den turistmæssige markedsføring af Nuuk og Grønland.
Med hensyn til souvenirproduktion af husflidsarbejder er dette gavnligt for det videre salgsarbejde og udviklingsperioden bliver et godt grundlag.
Med hensyn Jakob Sivertsens forespørgsel om oprettelse af afsætningsmuligheder, skal lokale myndigheder varetage dette i samarbejde med dem og derfor er dette tilbud videresendt til Ammassalik kommune og man afventer besvarelse og man har ytret ønske om, at man får prøver af kunst og husflidsværker, men dette er ikke tilfældet endnu, men på baggrund af, at der er behov for det i Ammassalik kommune og med hensyn til udbygning af økonomien, der vil vi udtale, at vil vil prøve på fra Landsstyret, at få udarbejdet sådant og opfordre julemandens værksted, som er aktieselsskab.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Da jeg ikke er fuldt tilfreds med besvarelsen, så skal jeg udtale, at jeg til forårssamlingen vil fremkomme med et forslag om, at KNIs avance til husflidsarbejder nedsættes, idet jeg er vidende om, at der i det år der er gået og i disse år med hensyn til eksport af husflidsarbejder og at KNIs avance begrænser et øget salg. Man kan måske sige, at husflidsarbejder bliver solgt tre gange dyrere end indkøbsprisen.
Jeg mener, at indtjeningsmulighederne på husflidsarbejder, at formindskelsen af denne avance kan opnås og hvis dette kan opnås, så vil det især have betydning for beskæftigelsen og derfor skal jeg også præcisere, at folk i Thule og Ammassalik er fantastisk dygtige til den slags arbejder.
Med hensyn til forbedret afsætningsmulighed enten internt eller til eksport, så kan man få indtjeningsmulighederne forøget i yderdistrikterne og jeg vil fremkomme med noget, som der skal tages stilling til for husflidsarbejder til forårssamlingen.
Mødeleder:
Hermed er behandlingen af fredagsforespørglerne færdige og vi går over til næste dagsordenspunkt og det er punkt 36 - forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester og det er 3. behandling.
Punktet sluttet.