Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 12-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 12. oktober 1993 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 12.

 

 

Betænkning fra Kommunalreformkommissionen.

(Formanden for Kommunalreformkommissionen).

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Mødet er startet. I dag tirsdag den 12. oktober 1993 har Landstinget to dagsordenspunkter. Det er punkt 12, betænkning fra Kommunalreformkommissionen, og det er en redegørelse omkring status på arbejdet af Kommunal­reformkommissionen. Og så punkt 28: redegørelse for fåreavlserhvervet. Punkt 12, betænkning fra Kommunal­reformkommissionen, det er formanden for Kommunalrefor­kommissionen, Jonathan Motzfeldt, Siumut, der skal forelægge.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut, formand for Kommunalreform­kommissio­nen:

Det mig en stor glæde at kunne forelægge den første betænkning fra Kommunalreformkommissionen i dag.

 

Betænkningen er en delbetænkning i arbejdet med en byrde- og opgavefordelingsreform mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.

 

Den delbetænkning, som fremlægges nu, omhandler opgave­forde­lingen, og kommissionen vil bruge vinterperioden til at gennemgå finansi­eringsordningerne, eller sagt med andre ord: Byrdeforde­lingen.

 

På denne baggrund vil kommissionen på forårssamlingen 1994 frem­komme med en ny delbetænkning om byrde- og opgaveforde­lingen, og på efterårssamlingen 1994 frem­lægges en samlet betænkning vedrørende byrde- og op­gavefordelingen indeholdende en vur­dering af, hvilke lovgivningstiltag, som bliver nødvendige for gennem­førelsen af kommissio­nens anbefalinger.

 

Kommissionen forventer foreløbig, at den tidsplan, som Landstin­get vedtog på forårssamlingen i år kan over­holdes, men et mere klart billede af tidshorisonten for færdiggørelsen af kommissionens arbejde vil først foreligge i løbet af foråret 1994, hvor man har haft tid til at gennemgå problemerne i forbindelse med byr­defor­delingen, og har igangsat 2. fase af reformarbej­det omkring den kommuna­le styrelseslovgivning.  

 

Jeg skal ikke gå i detaljer med den foreliggende del-tænkning, men blot fremhæve de væsentligste konklusio­ner på arbejdet:

 

Kommissionen har vurderet, at fremtidige ændringer af byrde- og opgavefordelingen, bør følge en række generelle grundprin­cipper:

 

Udgangspunktet er, at der som følge af den økonomiske lavkonjunktur, vort samfund er belastet af, totalt set i den offentlige sektor ikke er plads til nogen aktivi­tetsudvidelse i de kommende år, og reformarbejdet må derfor koncentrere sig om, at vi får udnyttet de ek­sisterende midler og ressourcer bedst muligt gennem forenklinger, forbedringer og moderniseringer.

 

Såvel Hjemmestyret som kommunerne har behov for klare regler for, på hvilke områder man kan øve indflydelse på om­kostnings­niveauet.

 

Grundprincipperne er:

 

              - en klar opdeling i et niveau for den grund-service, som alle borgere i landet skal have og en udvidet service fast­sat efter ønsker og øko­no­miske muligheder af eksempelvis de en­kelte kommu­ner eller bygder,

 

              - juridisk og økonomisk ansvar for en opgaves ud­førelse  skal følges ad ("den som bestemmer, skal også betale")

 

              - anlægs- og vedligeholdelsesforpligtelse skal følges ad,

 

              - opgaverne bør fordeles efter et nærhedsprincip således, at opgaver som har stor betydning for lokal­samfundet også placeres og løses lokalt,

 

              - generelle regler, som fastlægger minimumsni­veauet bør  være enkelt affattede således, at man kan undgå bureaukratisering af forvalt­ningen på lokalt plan, og

 

              - når ændringer i opgavefordelingen overvejes, bør man samtidig overveje, hvorvidt opgaven kan løses af private, hvilket vil kunne bi­drage til opretholdelsen af et bæredygtigt privat erhvervs­liv og der­med til­godese beskæfti­gelsen.

 

På boligområdet kan kommissionen støtte oprettelsen af et landsdækkende boligselskab, idet jeg på kommissio­nens vegne skal opfordre både Landstinget og Lands­styret til, at overveje de forhold nøje, som fremgår af be­tænkningen.

 

På denne baggrund ser kommissionen gerne, at forhand­lingerne med Kanuloka intensiveres, så selskabet kommer til at virke til gavn for alle offentlige udlejnings­boliger og ikke mindst til gavn for lejerne.

 

På skoleområdet finder kommissionen, at der er behov for følgende forenklinger og nyskabelser:

 

              - Kompetence og økonomisk ansvar skal følges,

 

              - alle børn i landet, uanset man bor i bygder eller byer, skal sikres et minimumsniveau i un­dervisnin­gen

 

              - der skal skabes en klar og overskuelig afgræns­ning af, hvilke opgaver Hjemmestyret skal udføre, og hvil­ke kommunerne skal udføre,

 

              - der skal arbejdes videre med tanken om opret­telse af skolebestyrelser således, at den en­kelte skole kan opnå en højere grad af indflydel­se og kompeten­ce,

 

              - det eksisterende system med mange rådgivende instan­ser skal forenkles og rationaliseres,

 

              - læreransættelser og -afskedigelser skal ske cen­tralt, men de lokale myndigheder skal høres, ligesom der bør arbejdes henimod, at Hjem­mestyret overtager udbetalingen af lærerlønninger og ud­dannel­sestilskud og

 

              - vidtgående foranstaltninger skal forvaltes og finansieres af Hjemmestyret.

 

 

Behovet for hurtige forenklinger på dette område, som beslag­lægger en meget betydelig del af de kommunale budgetter er yderst påtrængende:

 

De - beklageligvis alt for mange - kommuner, som har problemer med at få budgetterne til at hænge sammen som følge af en stadig mere tyngende arbejds­løshed, er tvunget til at gennem­føre store besparelser, som går ud over den kommunale service.

 

Det er derfor ikke acceptabelt, at kommunalbestyrelser­ne af frygt for at begå lovbrud, på grund af indviklede og usmidige byrde- og opgavefordelings­regler, i vidt omfang må afholde sig fra at gennem­føre de be­sparelser på skoleområdet, som øvrige dele af den kommunale for­valtning må leve med.

 

Kunne kommunalbestyrelserne fordele sine besparelser ligeligt på alle forvaltningsområder, ville de også føles mindre be­lastende for borgerne.

 

Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at Lands­tinget godkender betænkningens konklusioner og anbe­falinger således, at vi kan komme i gang med at få udmøntet disse i konkrete resultater.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Landsstyret har med tilfredshed læst Kommunalreforkom­missionens første betænkning.

 

Den justerede tidsplan, som Landstinget vedtog på forårssamlingen i år, ser nu ud til at holde, og dette er i sig selv en væsentlig styrkelse af kommissionens arbejde.

 

Kommissionens anbefalinger om den fremtidige fordeling af de offentlige opgaver mellem Hjemmestyret og kommu­nerne forekommer som et godt udgangspunkt for, at opgaverne fremover kan fordeles efter mere enkle og dermed mere overskuelige retningslinier.

 

Landsstyret forventer, at en mere overskuelig opgave­for­deling på de økonomisk tunge områder vil lette de fremtidige forhandlinger om fordelingen af de økonomi­ske byrder mellem Hjemmestyret og kommunerne.

 

Dette bør bidrage til at kommunerne og Hjemmestyret føler en højere grad af et fælles ansvar for opgavernes løsning, således at vi forhåbentlig kan undgå de meget lidt konstruktive debatter om, hvorvidt Hjemmestyret søger at læsse byrderne over på kommunerne eller om­vendt.

 

Landsstyret kan derfor tilslutte sig, at kommissionen arbejder videre med dels en byrdefordeling med udgangs­punkt i de generelle principper som betænkningen op­stiller, og dels en vurdering af, hvilke lovgivnings­initiativer, som skal tages i forbindelse med gennem­førelsen af disse principper.

 

For så vidt angår kommissionens bemærkninger om bolig­sel­skabsmodellen, så skal jeg henstille, at denne debat sker i sammenhæng med 1. behandlingen på torsdag af forslaget til landstingsforordning om etablering af et boligselskab.

 

Jeg kan imidlertid bekræfte, at de specielle problem­stillinger og konkrete ønsker, som kommissionen har fremført, vil blive behandlet seriøst i det videre arbejde i forbindelse med selskabets etablering.

 

Jeg må dog slå fast, at Landsstyret fortsat finder, at aktie­selskabsformen er den mest hensigtsmæssige organi­sa­tionsform for boligselskabet.

 

For så vidt angår det andet store område, som kommis­sionen har behandlet særskilt i sin betænkning, nemlig skoleområdet, så kan Landsstyret tilslutte sig kommis­sionens betragtninger om, at byrder og opgaver fremover skal søges fordelt på en mere enkel måde, end tilfældet er nu.

 

Landsstyret er også enig i, at i økonomiske krisetider for kommunerne, så er det ikke hensigtsmæssigt, at byrde- og opgavefordelingen skal være en hindring for, at kommunerne kan udmønte de besparelser, som er nød­vendige for at budgetterne kan hænge sammen.

 

Lands­styret kan i den forbindelse bekræfte, at Hjem­mestyrets administration vil være parat til at bistå kommunerne med råd og vejledning under budgetlægnings­fasen.

 

Landsstyret kan med disse bemærkninger således til­slutte sig, at kommissionen går videre med sit arbejde efter den foreliggende tids- og handlingsplan.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Siumut har med forventning set frem til reformkommis­sionens delbetænkning. Det er glædeligt at konstatere, at arbejdet er ved at give sig udslag i nogle konkrete ændringsforslag til opgave- og byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret.

 

Det kan nogle gange være svært at komme ud af den traditionelle vanetænkning, ligesom det kan være svært at overskue konsekvenserne ved ændringer.

 

Ofte viger man tilbage for nye tiltag og vælger at fortsætte, som man altid har gjort.

 

Af kommissionens redegørelse fremgår det imidlertid, at man har lagt vægt på nytænkning frem for lappeløsnin­ger, og der er arbejdet med grundprincipperne: For det første forbedring, for det andet forenkling og for det tredje modernisering.

 

Kommissionen har valgt at drøfte opgavefordelingen først, for derved efterfølgende frit og fordomsfrit at kunne drøfte hvor og hvordan den enkelte opgave løses bedst og billigst.

 

Med dette som udgangspunkt har kommissionen bl.a. drøftet de offentlige boligers drift, og har anbefalet etablering af et boligselskab under visse forudsæt­ninger. Dette er dog en debat, som jeg ikke vil gå ind i her, idet boligselskabsspørgsmålet skal drøftes som et selvstændigt punkt senere på denne samling.

 

Et andet område, hvor der nu tegner sig et billede af den fremtidige opgavefordeling er folkeskoleområdet.

 

På dette område kan vi med tilfredshed konstatere, at der har været stor aktivitet på embedsmandsplan i reformsekretariatet, i kommunerne og i Hjemmestyret. Også politisk har man i kommunerne drøftet skolens fremtidige placering i det grønlandske samfund.

 

Vi kan gå helt ind for at alle børn skal sikres mulig­hed for et ensartet basisniveau på skoleområdet, uanset hvor i landet de bor, og uanset om de er i en by eller bygd.

 

Vi kan endvidere tilslutte os det overordnede synspunkt om, at den, der fastsætter niveauet, også er den, der betaler.

 

De løsningsforslag, som man nu er kommet frem til, skal bearbejdes videre, og Siumut er helt enig med reform­kommissionen i, at brugerne også inddrages i det fort­satte arbejde, eksempelvis forældrekredse, lærerråd, lærerorganisationer.

 

Vi må endvidere give kommissionens formand ret i, at det haster med ændringer på dette for kommunerne så omkostningstunge område. Man behøver ikke nødvendigvis at afvente den samlede betænknings færdiggørelse.

 

Der er stadigvæk mange tunge områder, som kommissionen endnu ikke har taget stilling til. Som nogle områder vil jeg nævne det sociale område, skatteområdet og ikke mindst miljøområdet.

 

Vi har i Siumut lagt mærke til at arbejdsgrupper, koordineret af kommissionens sekretariat, er i fuld gang med at formulere problemerne og med at konsekvens­vurdere de forskellige forslag. Det er meget vigtigt, at man også politisk erkender nødvendigheden af, at forslagene bliver grundigt gennemarbejdet, hvilket både koster tid og ressourcer. Ellers vil det blot blive lappeløsninger og ikke nogen reform.

 

Kommissionen forventer at kunne overholde den fastlagte tidsfrist, hvilket naturligvis er målet, men det vig­tigste er dog, at man grundigt, i samarbejde med em­bedsmænd i kommunerne og Hjemmestyret, ser på de enkel­te områder og får de nødvendige politiske drøftel­ser.

 

Siumut ser med tilfredshed, at der har været et godt og tæt samarbejde med de enkelte kommuner og med Kanukoka. Der er tale om en kommunalreform, hvorfor det er meget vigtigt at fastholde den gensidige forståelse for arbejdet, også selvom løsningsforslagene, der frem­lægges, ikke følger den traditionelle vanetænkning, eller vil kræve forhandlinger og kompromiser for par­terne.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til betænkning fra Kommunalreformkommissionen, og vi har med interesse læst indholdet.

 

Efter Hjemmestyrets indførelse havde vi den opfattelse, at Grønlands kommunalvæsen, som efter vores mening er landets politisk rygmarv, ikke blev taget alvorligt af Landsstyret.

 

Atassut har protesteret mange gange her i salen mod den behandling, som kommunerne fik. Vi har så mange gange påpeget, at det ikke kunne være rigtigt, at Landsstyret  kunne finde på at sende opgaver og ekstra udgifter til kommunerne, vel vidende, at kommunerne ellers var færdige med deres budgetter for det kommende år.

 

Men heldigvis besluttede Landstinget under forårssam­lingen 1992 at nedsætte en kommunalreformkommission, for at løse alle disse problemer.

 

Vi har med stor interesse ventet på reformkommissionens delbetænkning.

 

Det er naturligvis vanskeligt at kommentere de enkelte emner i redegørelsen, men vi skal komme med enkelte generelle bemærkninger, f.eks. omkring boligområdet, som her skal behandles særskilt på denne samling og på skoleområdet hvor man endnu ikke er færdige med arbej­det.

 

Vedrørende etablering af et boligselskab, som vi skal  behandle her i salen på torsdag, har Atassut den ge­nerelle holdning, at Landsstyret handler overilet og ikke respekterer Kommunalreformkommissionens arbejde.

 

Det vil Atassut gerne vente på. Kommissionen arbejder for Landstinget, og det vil være meget vanskeligt, at  at Landstinget så behandler de opgaver, som kommissio­nen arbejder med, selvom Kommunalreformkommissionen ikke har frem­kommet med sine vurderinger.

 

Men Atassut har den helt klare holdning at når vi her på torsdag skal behandle etableringen af et boligsel­skab, skal det førstebehand­les her i salen, og at det efterfølgende bliver færdiggjort i 1994, og at for­ordningen pr. 1. januar 1995 træder i kraft.

 

Vi ved at kom­missionen arbejder efter følgende prin­cipper:

 

      -       for det første, forbedring

      -       for det andet, forenkling

      -       for det tredje, modernisering af den måde hvorpå det offentlige løser sine opgaver.

 

Skoleområdet kan tages som et eksempel, vi kan se at man arbejder hen i mod den overordnede målsætning, nemlig at den der bestemmer også skal betale, og at man sammen med kommunerne ser på hvilke opgaver, der har lokalpolitisk betydning.

 

 

Bevillinger, såkaldte bloktilskud, søges forenklet. I dag hersker der usikkerhed om, udfra hvilke principper til­skuddene gives. Hvis dette kan forenkles og klar­gøres vil det være en stor forbedring. Vi kan konsta­tere, at f.eks næsten alt tilskud til skoleundervisning  bliver ædt op af lærerlønningerne, og dette kan for­enkles ved at man ikke længere giver kommunerne tilskud til lærer­lønningerne, men at lærerlønninger udbetales af Hjem­mestyret direkte.

 

Det må også i den forbindelse til­føjes, at forholdene i bygderne er under al kritik, men forbigås i tavshed. F.eks i dag betjenes skolerne i bygderne næsten ude­lukkende af timelærere og ikke af uddannede lærere.

 

Dette strider mod ligestilling i undervisning i bygder og byer. På den måde har man ikke opfyldt kravene til undervisning af børn og unge i bygderne. Kommunerne sparer derved midler til lærerlønninger som kan bruges til helt andre formål.

 

Vi er klar over at de økonomiske analyser endnu ikke er tilendebragt i kom­missionen, og at ændringerne vil kræve forhandlinger mellem kommunerne og Hjemmestyret. Man kan også sige at skoleområdet, ligesom andre om­råder kører således at kompetence og økonomisk ansvar ikke balancerer.

 

Der blev her nævnt en skole­bestyrelse, som vi fra Atas­sut vil støtte meget, således at kommu­nerne og disses beboerekan få en større indflydelse.

 

Som tidligere nævnt er der kun tale om tanker, om i hvilken retning kommissionen arbejder, og selv om vi nok en gang i mellem er lidt utålmodige, finder vi alligevel at kommissionens strategi er den rigtige.

 

Man kunne måske have ønsket sig en mere færdig betænk­ning, men med de tunge opgaver der skal arbejdes med, er det vigtigt at kommissionen får den nødvendige tid og de nødvendig ressourcer til at gøre arbejdet godt og grun­digt frem for at komme med lappeløsninger.

 

Vi kan se af det fremlagte materiale, at der har været en stor akti­vitet såvel for embedsmænd som på politisk plan, og arbejdet skrider planmæssigt frem.

 

Vi vil gerne ønske kommissionen alt godt i det videre arbej­de fra Atas­sut. Det er meget vigtigt for hele sam­fundet at man finder frem til løsninger, der sikrer at vore samfundsmidler anvendes på den rigtige måde.

 

Vi ser frem til den næste delbe­tænk­ning og skal her be­nytte lejligheden til at takke formanden for kommissio­nen for hans ihærdige indsats for dette arbejde, som skal køre videre.

 

Johan Lund Olsen, ordfører Inuit Ataqatigiit:

Denne redegørelse for stadet i kommissionens arbejde som Kommunalreformkommissionens formand her har frem­lagt, vil Inuit Ataqatigiit foreløbig tage til efter­retning, eftersom det jo rigtigt nok bliver sagt fra formandens side, at der er tale om en delbetænkning i det samlede arbejde med en byrde- og opgavefordelings­reform mellem Hjem­mestyret og kommunerne.

 

Som bekendt vil en endelig og samlet betænkning, efter at Landstinget på forårssamlingen har godkendt en ny tidsplan, blive fremlagt for Landstinget til efteråret 1994.

 

Det har ikke undgået Inuit Ataqatigiits opmærksomhed at dette arbejde er ganske krævende, og at der skal lægges mange kræfter og vilje fra såvel kommunernes som fra Hjem­mestyrets side i dette arbejde.

 

Hvad angår stadet for arbejdet med en byrde og opgave­fordelingsreform, må vi til vor tilfredshed konstatere at arbejdet endelig er ved at tage form og indhold.

 

Bloktilskuddene til kommunerne er et væsentligt element i hele problematikken, i hele byrde- og opgavefordelin­gen, det er derfor med tilfredshed at Inuit Ataqatigiit kan konstatere at man nu er nået frem til diskutere et af de væsent­lige kritikpunkter, som kommunerne de senere år er fremkommet med, nemlig driften af folke­skolen og hvor­til kommunerne mange gange har anket over, at de for at følge de lovgældende har måttet egenfinansiere en stadig større og større andel end hidtil.

 

Inuit Ataqatigiit er derfor også enige med Kommunal­reformkommis­sionen i, at man for så vidt angår folke­skoleområdet i det videre arbejde bør lade kompetence og økonomisk ansvar følges ad, samt at vi har forståel­se for at kommunerne ønsker en fortsættelse af den nuværende opgavefordeling men med fuld økonomisk dæk­ning for de lovbundne ud­gifter.

 

Som bekendt føler kommunerne jo, at de ikke har større indflydelse på driften af folkeskolen, som man kunne ønske sig set i forhold til at kommunerne med henvis­ning til beregningerne, ud over bloktilskuddet til om­rådet, selv egenfinansierer op imod 26 % af udgifterne til skoleområdet.

 

Inuit Ataqatigiit er derfor ligeledes enig i, at et af grundprin­cip­perne i det videre arbejde bør være, at juridisk og økonomisk ansvar for en opgaves udførelse skal følges ad, det vil sige at den som bestemmer også skal betale. Herudover skal Inuit Ataqatigit som et væsentligt punkt udtale, at vi finder det vigtigt, at alle børn i lan­det, uanset om man bor i byer eller bygder, skal sikres et ensartet minimumsniveau i under­visningen og at det er Hjemmestyret der bør sikre dette.

 

Et af de væsentligste grundprincipper i det videre arbejde bør også efter Inuit Ataqatigiits mening være,

­at op­gaverne bør fordeles efter et nærhedsprincip, da man derved ville kunne tilgodese at man arbejder og løser opgaver­ne tættere ved befolkningen.

 

Med disse bemærkninger til delbetænkningen som Inuit Ataqatigiit finder væsentlige for det videre arbejde, skal vi til slut ønske Kommunalreformkommissionen held og lykke med det kommende arbejde.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører Akulliit Partiiat:

Det skal indledningsvis siges, at Akulliit Partiiat tager betænkningen fra Kommunalreformkommisionen til efterretning og konstaterer, at kommissionen på forårs­samlingen 1994 vil fremkomme med en ny delbetænkning vedrørende byrde- og opgavefordelingen, og at der på efter­årssamlingen 1994 fremlægges en samlet betænkning vedrørende byrde- og opgavefordelingen indeholdende en vurdering af hvilke lovgivningstiltag, som bliver nødvendige for gennemførelsen af kommissionens anbe­falinger.

 

Vi er i Akulliit Partiiat glade for og tilfredse med, at den tidsplan som Landstinget vedtog på forårssam­lingen i år kan overholdes.

 

Akulliit Partiiat konstaterer ligeledes den barske sandhed, at der ikke er plads til nogen aktivitetsud­videlse i de kommende år, og at vi derfor må få ud­nyttet de eksisterende midler og ressourcer bedst muligt gennem forenklinger, forbedringer og moderni­seringer.

 

Akulliit Partiiat støtter grundprincipperne, som er nævnt med 6 punkter.

 

Akulliit Partiiat konstaterer kommissionens støtte til oprettelsen af en landsdækkende boligselskab, og at forhandlingerne med Kanukoka intensiveres derom.

 

På skoleområdet er vi i Akulliit Partiiat enig i kom­missionens vurdering om, at der er behov for forenk­linger og nyskabelser, og er derfor enig i de nævnte punkter.

 

Jeg citerer: " De beklageligvis alt for mange kommuner som har problemer med at få budgetterne til at hænge sammen som, følge af en stadig mere tyngende arbejds­løs­hed er tvunget til at gennemføre store besparelser som går ud over den kommunale service. Det er derfor ikke acceptabelt, at kommunalbestyrelserne af frygt for at begå lovbrud, på grund af indviklede og usmidige byrde og opgavefordelingsregler, i vidt omfang må afholde sig fra at gennemføre de besparelser på skole­området, som de øvrige dele af den kommunale forvalt­ning må leve med" (citat slut). Det er vi fuldstændig enig i fra Akulliit Partiiat.

 

Vi har i Akulliit Partiiat flere gange givet udtryk for behovet for, at bloktilskud fra Hjemmestyret til kommu­nerne, øre­mærkes til fritidssektoren, og har til denne samling sendt forslag vedrørende dette område.

 

Vi mener her med citatet at have bevist, at et sådant tiltag er tvingende nødvendigt.

 

Med disse bemærkninger skal Akulliit Partiiat ind­stil­le, at Landstinget godkender betænkningens konklu­sioner og anbefalinger således, at arbejdet kan gå videre.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Hvis vi kigger ikke så mange år tilbage og ser på kommunernes arbejdsområder og kompetence, kan man deraf hurtigt se hvor hurtigt kommunerne har ud­viklet sig i deres forskellige muligheder i løbet af ganske få år. En udvikling, der har fulgt den linie op som vi grøn­lændere har ønsket som passende.

 

Uanset dette har det især efter samfundets overtagelse af forskellige opgaver og ansvarsområder, til tider været nødvendigt med for­delingstilpasninger mellem de centrale myndigheder og kommunerne.

 

I vore dage hvor de økonomiske midler hos Hjemmestyret og selvfølgelig også i kommunerne stadig bliver mere og mere begrænsede, må det give sig selv, at det må være svært at finde frem til en retfærdig balance i byrder­nes fordeling, og netop på den baggrund er det klart for­ståeligt, at det arbejde der er udført siden kom­mis­sionens nedsættelse under forårssamlingen 1992 herved fremlægges i en delbetænkning.

 

Når man gennemgår det arbejde vedrørende bolig - og undervisningsområdet kommissionen hidtil først og frem­mest har beskæftiget sig med, kan man forstå, at kommu­nernes opgaveområder først og fremmest har været be­byrdet af disse opgaver, og efter hvad vi kan se, har boligom­rådet været placeret som kommunernes vigtigste ar­bejds­område.

 

Selvom det er fristende med bemærkninger til det vigti­ge arbejde kommissionen har udført ved­rørende dette område, vil jeg dog gemme mine bemærk­ninger om dette, til et senere tidspunkt, hvor vi skal debattere dette område under et andet dagsordenspunkt.

 

Undervisningsområdet er et andet område i samfundet, der også indeholder store økonomiske udfordringer, og når man er vidende om at kommunerne under hensyn til dette er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved hvorfor de driver dette, så må man som et vigtigt punkt anføre, at det er vigtigt at bevare den nuværende kompetenceforde­ling for undervisningsområdet fremover, hvor man dog ikke kan undgå en mere velplanlagt økonomisk byrdefor­deling, fordi man allerede nu kan se, at de nuværende fordelingsnøgler, for nogle kommuners vedkommende, giver store økonomiske problemer.

 

I vort udstrakte land har vi i dag især store problemer  indenfor erhvervslivet. På den baggrund mener jeg, at kommissionen i sit videre arbejde bør undersøge kommu­nernes mulighed for en større deltagelse i arbejdet fremover, end det er tilfældet i dag.

 

Jeg er vidende om, at visse kommuner i dag vågent og aktivt deltager i arbejdet omkring dette, men der findes også mange, der udfra de behov der findes, ­bør være med i arbejdet i større omfang.

 

Selvom vore beskatningsordninger kan siges at være af forholdsvis ny dato, må man dog med hensyn til disse ordninger sige, at vi allerede nu er begyndt at bruge vore øjne godt med henblik på, at kunne opnå ordninger, der synes os at være rimeligere.

 

Da der på baggrund af kommunernes for forskellige beskat­ningsgrundlag kan affødes for store forskelle i deres admini­strations­niveau, må kommissionen nødvendig­vis undersøge dette område grundigt. Det er allerede nu føleligt, at be­folkningen er mere interesseret i at tilflytte kommu­ner, der beskatningsmæssigt giver de mest gunstige vilkår.

 

I dag har man i Hjemmestyret og kommunerne egne admini­strationer, der kan betegnes som værende identi­ske, men som administreres hver for sig.

 

Her kan vi som et eksempel tage administrationen af anlægsarbejder, der varetages som en slags dobbeltad­ministration. Sådanne forhold er dyre for samfundet, og derfor er det meget vigtigt at undersøge mulighederne for, om man også der kan få etableret en samordnet administrationsform.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut ønske kommis­sionen en god arbejdsindsats i det videre arbejde, og jeg vil med glæde vente på kommissionens endelige fore­læggelse af resultatet af det færdige arbejde.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for Kommunalreformkommis­sionen:

Det er meget betryggende for mig som person at både Landsstyret og samtlige partier som er her, hilser vort arbejde velkomment, og at man her igen­nem støtter vore intentioner til det kommende arbejde.

 

Jeg takker hermed for den opmærksomhed jeg har fået, og jeg vil også komme med en tilføjelse, fordi man her i delbe­tænkningen kan mangle noget vedrørende bygder­ådsområdet som ikke blev nævnt mere omfattende, men det er med i det store arbejde omkring gennemgang af sty­rel­sesloven, og når man kommer til det emne, vil man uden tvivl, komme ind på området som vedrører bygde­rådene, men jeg kan også udtale, at kommissionen har bestemt, at en repræsentant fra byg­deudvalget, som blev oprettet efter byg­dekonferencen, deltager i kommis­sio­nen, således at han kan komme med på vegne af byd­gerå­de­ne, og kan komme med udtalelser.

 

Med disse bemærk­ninger takker jeg, og vi vil også arbej­de videre med de kommen­de opgaver, og jeg har også forstået, at samarbej­det i Hjemmestyrets regi og Kanu­koka kører upåklageligt, og at de forskelli­ge ar­bejds­grupper arbejder, og at henvendelser fra de enkelte kommuner med spørgsmål bliver rimeligt og hensigts­mæssigt besvaret, således at vi kan fuldføre vor opgave i henhold til den tidsplan vi har fastlagt.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Fra Siumut har vi i vort første indlæg fremført, at vi fandt det vigtigt at børn og unge, uanset hvor de er i landet, har samme muligheder. Det finder vi meget vigtigt fra Siumut, men imidlertid fremgår det af den delbetænk­ning der blev fremlagt her, at enkelte kommu­ner næsten har mis­brugt bloktilskuddet i forbindelse med skoleom­rådet, hvor man blandt andet har brugt en meget lille del på lærerlønninger, selv om nogle af kommu­nernes udgifter til lærerlønninger har være pla­ceret meget højt.

 

Derfor mener vi, at det er meget vigtigt, at lærerløn­ninger, ansættelser og afskedigelser administreres centralt, og at man først derigennem kan sikre, at kommu­nerne så vidt muligt undgår besparelser ved næsten udelukkende at bruge timelærere, og efter at have rede­gjort for dette, så mener vi også fra Siumut, at re­formkommissionens arbejde vil være af stor betydning for samfundet. Det er et meget vitalt arbejde, og den tidsplan, som nu foreligger skal overholdes.

 

Selvom man i den senere tid har lagt mærke til, at kommissio­nen i sit arbejde har fået hjælp administra­tivt, og at den har fået bedre mulig­heder derigennem, vil vi endnu engang henstille overfor Landsstyret, at kommissionen i det videre arbejde ikke får mangel på ressourcer, da det jo er meget om­fattende opgaver, som kommissionen skal arbej­de, og man skal sikre, at for­manden har arbejdsvilkår, som gør at han kan vareta­ge sit arbejde på gavnlig måde.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Ud­dannel­se og For­skning:

Først skal jeg udtale, at vi fra Landsstyrets side er meget glad over at arbejdet og ikke mindst på skoleom­rådet er nået til det stade, man er nået til, og øn­sker, at vi er med i samarbejdet om det videre arbej­de.

 

Atassuts ordførerindlæg kom bl. a. ind på, at man næsten udelukkende har timelærere uden egentlig ud­dannelse. I den forbindelse vil jeg komme med nogle præciseringer.

 

I flere år har man manglet veluddannede grønlandske lærere, og det er rigtigt, dette har influeret både på bygder og byer, og i de nærmeste år kan man nok heller ikke komme fuldt ud over dette problem, men man må også huske på, at m.h.t. grønlands­ke lærere så går det i den rigtige retning, og er blevet mærkbart forbedret i de senere år.

 

De forbe­dringer, der er sket, er sket ikke mindst i bygderne. I de senere år har man arbejdet for, at bygder­ne skal have uddannede lærere, og jeg må også udtale, at påstanden om, at man så vidt muligt har timelærere og ikke ud­dannede lærere, det ikke vedrører samtlige bygder.

 

Man har i de seneste år, især omkring Uperna­vik kommu­ne fået flere uddannede lærere i bygder­ne, og jeg kan her som en præcisering udtale, at i det skoleår vi gennem­fører nu, er der fem bygder, som har under ti elever.

 

Det er dem, som ikke har uddannede lærere. De resteren­de bygder har uddanne­de lærere, også selvom man be­nytter sig af timelærere. Derfor bruger man udelukkende timelærere, hvor man ikke har ud­dannede lærere, det er Sarloq i Qaqortoq kommune og Tussaq i Upernavik kommune med 5 elever og Najaat? med 8 elever og Utaarmiut? med 9 skoleelever og endelig Qeqertaq? i Avanarsuaq kommune med 3 skoleelever.

 

Fra Landsstyret finder vi det vigtigt, at også disse bygder får uddannede lærere, og at man i hjertet arbej­der for, at dette bliver opfyldt.

 

Således har jeg redegjort og præciseret omkring mangel på uddannede lærere især i bygderne.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Meget kort, to forhold, som jeg gerne vil fremkomme med i mit andet indlæg. Først, så mener jeg, at jeg her må udtale glæde omkring debatten om bloktilskuddet til kommunerne for folkeskolerne, og det, vi fremkom med i et indlæg, at man fra Landsstyret er åbne for at kunne rette op på disse forhold, for det udtalte lands­styre­for­manden, og det er meget vigtigt, for i mit arbejde i Tilsynsrådet de senere år har jeg kunnet se, at lige netop på det område, så er der skævheder blandt kommu­nerne.

 

Bloktilskuddet til kommunerne har nogen gange ikke

været nok, men fra kommune til kommune er der for­skel­lig service, og derfor mener jeg, at det er glæde­ligt, at lige netop dette behandles, og kan diskuteres mere nøje i Kommunalreform­kommissionen.

 

Kommunalreformkommissionens formand kom i sit sidste indlæg ind på, at bygderådsarbejdet ikke har været nævnt i den delbetænkning, der blev forelagt her, men dette skyldes, at Kommissionen først fra næste år, fra nytåret behandler dette område, nemlig når man kommer ind på styrelses­loven.

 

I den for­bindelse finder vi det fra Inuit Ataqati­giit meget ønske­ligt, at man i det videre arbejde så vidt muligt inddrager byg­derådene, og at de får større kompe­tence.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Landsstyreformanden sadge, at man så vidt mulig skal undgå en formålsløs debat.

 

Jeg ved ikke om det er her i salen, eller om det er kommunerne, han mente. Det er rigtigt, at det er næsten ufornuftige forhold, vi har diskuteret omkring kommu­ner­ne, og jeg har forstået, at kommunernes forhold, de trænger til at blive rettet op, og heldigvis så har vi oprettet en kommunalreformkommission, som kan rette op på dette forhold. Det er der, fordi vi fandt, at der er nogen problemer, at vi er blevet nødt til at nedsætte en kommunalreformkommission.

 

Kaj Egedes udtalelse om, at børn skal have ens vilkår, er jeg meget glad for, idet det jo er børnene, der i fremtiden skal overtage de tilkaldtes arbejdskraft. 

 

Det er de forbedringer, der skal ske. Jeg skal til lands­styremedlem Marianne Jensen ud­tale: Der er mange byg­der, som stadigvæk ikke har uddannede lærere.

 

Selv om de kommer fra bygderne, så ved vi, at børnene kan opnå uddannelser, og derfor er jeg også meget glad for den udtalelse, at børn, uanset hvor de er, så vidt muligt skal have lig vilkår.

 

Lav i bare bevillinger, så skal kommunerne komme med det resterende. Det er ligesom, at det giver grundlaget for, Kaj Egedes tilføjelse til mine ud­talel­ser om, at der er en del kommuner, som laver besparel­ser af blok­til­skud ved at gøre brug af timelærere og bruger midler til helt andre formål.

 

Det er heldigvis dette område, som man her igennem for­slaget vil fjerne, ved at man ønsker bevil­linger, som dækker et grundniveau, og hvis der mangler bevillinger, så kan kommu­nerne blot lægge noget oveni.

 

Der er også mange kommuner, som til stadighed må lægge penge oveni oven i de bloktilskud, som de får. Men når man kigger nærmere på dette, så er der omkring otte kommuner, som bruger mindre end de bevillinger, de har fået, måske ti eller ni kommuner bruger bevillinger meget under end det, der er blevet bevilget, og for at undgå dette, så tror jeg, at forslaget vil være til meget stor gavn.

 

Muligheden for at give børn og unge en mere ind­holdsrig og måske mere attraktiv uddannelse i bygderne kan nok også opfyldes i den forbindelse.

 

 

 

Landsstyreformanden:

Siumuts ordfører, Siumuts gruppeformand, Kaj Egede, kom i sit indlæg ind på, at kommissionen ikke må mangle ressourcer i det videre arbejde, og i den forbindelse skal jeg udtale, at vi i Landsstyret har planer om, at kommis­sionens nuværende sekretariat, d.v.s. to personer fra Landsstyrets sekretariat, en ansat fra Økonomi­direktoratet og en heldagsmedarbejder fra Kanukoka, fortsætter, og man giver formanden mulighed for mere aktiv indsats i sit videre arbejde.

 

Jeg regner med, at vi vil drøfte dette spørgsmål ende­ligt på landsstyremødet i morgen, nemlig at kommissio­nens formand i den resterende tid får vilkår som fuld­tidsansat.

 

Og Atassut ordfører, hr. Otto Steenholdt, kom ind på, at Landsstyret har en dårlig timing i forbindelse med oprettelsen af et boligselskab.

 

Da det først er på torsdag, man behand­ler dette punkt her i salen, vil jeg sige, at man ikke handler overilet overfor kommunerne.

 

Jeg mener, at da kommunerne har ansvaret for tilsyn med og ren­overing af Hjem­mestyrets udlejningsboli­ger på Landsstyrets vegne, må man sige, at der ikke er handlet over­ilet, og at man så vidt muligt med dannelsen af et boligselskab får bedre boliger både til gavn for bru­ger­ne og for husene.

 

Men til Atassuts ordfører, da må jeg sige, at de ting, der vedrører kommunerne i forbindelse med oprettelse af boligselskabet, det må henvises til forhandlinger mellem os og kommu­nerne.

 

Man kan også sige, at før sagen har været færdig­behand­let her i Landstinget, skal Landsstyret og Kommu­nernes Landsfore­ning have indgået en aftale på det område.

 

Med hensyn til, at man så vidt muligt får bygder­ådene mere ind i reform­arbejdet, da regner jeg med, at kom­missionen tager det med i sit videre arbejde omkring bygderådenes kompetence. Kommunalpoliti­kere, som er medlemmer i Kommunalreformkommissionen arbejder også på vegne af bygderne, og en repræsentant fra Bygdeudval­get er tilforodnet ved kommissionens møder.

 

Med hensyn til udtalelserne omkring timelærere, så skal jeg lige komme med den tilføjelse, at det, at det skulle være time­lærer­ne, som er problemet på skoleom­rådet, det er et altfor stærkt udsagn: timelærere har en meget stor betydning for skoleom­rådet, og der er mange timelærere, som er meget dygtige.

 

Vi må nok lade være med at generalisere derhen, at en uddannet lærer er en sikring for, at der gives en sikker under­visning, men vi må også have forståelse for, at timelærere kan sammen­lignes med uddannede lærere.

 

Med disse bemærkninger skal jeg afslutningsvis bemærke, at vi ønsker Kommunalreformkommissionen held og lykke i det videre arbejde, og at den til efterårs­samlingen 1994, skal kunne færdiggøre arbejdet på det primære område.

 

Jeg tænker ikke mindst her på, at det er meget vigtigt i et sådant arbej­de, at det udføres uden, at der sker afbrydelser, fordi der er temmelig mange nye kommunal­be­styrel­sesmedlemmer i år efter valget således, at nye meninger kan komme med i forbindelse med Kommunal­re­form­kommissionen.

 

Vi skal også have valgt nye lands­tingsmedlemmer i 1995, og efter valget vil de nye landstingsmedlemmer nok komme med nogle nye krav, og vi skal have valg til kommu­nalbestyrel­serne i 1997. Så man bør sikre, at kommis­sionen kan arbejde uafbrudt. Vi må ønske, at kommissionen held og lykke i sit videre arbejde, og at den fuldfører sit arbejde i.h.t. tids- og handlings­planen i 1994.

 

Mødeleder:

Således er behandlingen af dagsordenspunkt 12 færdig.

 

Punktet sluttet.