|
Dagsordenens punkt 50-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 22. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand, på vegne af landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Jeg skal hermed forelægge Landsstyrets forslag til lov om ophævelse af prisudligningsfonden.
Prisudligningsfonden blev oprettet i begyndelsen af 1992 og har dermed fungeret i snart 2 år. Fonden blev etableret på sigt at skabe en selvfinansierende ordning der kan udjævne svingninger i fiskeriets indtjening.
Udviklingen i de kommercielle priser for rejer og fisk har været ugunstig for fonden i den forløbne tid.
Derfor har fonden ikke kunnet foretage en konsolidering som har reel betydning for fondens udsigter til at opnå målet som selvfinancierende fond.
Realiteterne er, at Landskassen finansierer både det udbetalte tilskud til indhandlingspriserne og den opsparing som fonden skal foretage. Det er Landsstyrets opfattelse, at det ikke vil være en god forvaltning af Landskassens midler, at anbringe midlerne passivt.
Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at fonden bør nedlægges. Landskassens tilskud til indhandlingspriserne må i stedet fordeles efter aftale mellem de berørte parter i fiskeriet, således at KNAPK får en afgørende indflydelse på fordelingen af midlerne. Landsstyret ønsker dog ikke at vende tilbage til de tidligere uholdbare system med garanterede mindstepriser.
Det skal præciseres, at det årlige tilskud derfor nu skal fastsættes på det årlige bevillingslov og udbetales som egentlige tilskud. KNAPK er indforstået med, at fonden nedlægges og forhandlinger om en aftale med Royal Greenland A/S om administration af tilskuddene er allerede endeligt.
KNAPK gør dog samtidig udtrykkeligt opmærksom på, at KNAPK ikke kan acceptere et fald i det nuværende mindstepriser, og med det gældende kommercielle priser vil det tilskud der er afsat på forslag til finanslov for 1994 ikke være tilstrækkelige.
Jeg skal i den forbindelse erindre, at Landsstyret til finanslovforslag 1994 3. behandlingen vil fremsætte forslag til forhøjelse af bevillingen.
Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til Landstingets positive behandling og jeg skal foreslå at forslaget behandles i Fiskeriudvalget inden 2. behandling i Tinget såfremt partierne finder det nødvendigt.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Vi har i Siumut støttet oprettelsen af en konjunkturudligningsfond for fiskeriet, idet vi på daværende tidspunkt nærede det håb, at fonden inden for en overskuelig årrække kommer til at finansiere sig selv.
Desværre har faldende verdensmarkedspriser på fisk i de seneste år medført, at hensættelserne i fonden, til brug for fondens egenfinansiering, ikke har udviklet sig gunstigt.
Verdensmarkedspriserne på fisk er endog faldet så drastisk, at beløb der ellers skulle hensættes som fondskapital, er blevet benyttet til at udbetale indhandlingstilskud, for at modvirke en alt for stor nedgang i fiskernes indtjening.
Vi er i Landsstyret enige, at offentlige midler ikke skal ligge bundet uden at gøre nytte i mange år.
På baggrund af førnævnte argumenter, og da vi har erfaret at en nedlæggelse af konjunkturudligningsfonden sker i fuld forståelse med fiskerierhvervets organisationer, skal vi meddele at vi i Siumut støtter nedlæggelsen af fonden.
I den forbindelse er vi ligeledes enige i, at der over Finansloven for fremtiden afsættes midler til brug for tilskud til indhandlingspriser på fisk, og at fiskerierhvervets organisationer, i tæt samarbejde, sikres en indflydelse i hvorledes midlerne fordeles på forskellige arter.
I forbindelse med udarbejdelsen af finanslovene vil vi fra Siumut, følge tæt med i udviklingen af verdensmarkedspriser på fisk med henblik på at sikre en tilfredsstillende indtjening for vore fiskere. I samme åndedrag må vi dog erkende, at vi gennem vores finanslov ikke kan påvirke udviklingen i verdensmarkedspriserne på fisk.
Med disse korte bemærkninger meddeler Siumut sin tilslutning til forslag til landstingslov om ophævelse af landstingslov om en konjunkturudligningsfond for fiskeriet i Grønland.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Atassut er enige i den foreslåede ophævelse af loven. Lovens formål har været god nok, men der har været bristende forudsætninger for gavnvirkningen af loven på baggrund af fiskeriets vigende indtjeningsmuligheder med den følge, at Landskassen har måttet bærer alle byrderne.
Vi er enig i at KNAPK skal have afgørende indflydelse ved fastsættelsen af indhandlingspriserne. At vi ikke skal vende tilbage til garanterede mindstepriser og at tilskud skal udbetales som endelige tilskud til parternes egen administration.
Vi bemærker at KNAPK er indforstået med nyordningen og har allerede indledt forhandlinger. På den anden side bemærker vi også at KNAPK mener, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler i Finansloven for 1994. Det spørgsmål, vil vi gerne have undersøgt i Finansudvalget ellers kan vi risikere at vi kommer med en nyordning uden den tilsigtede virkning.
Med disse bemærkninger vil vi godkende ophævelse af lov nr. 11 af 4. november 1991.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi kan gå ind for de argumenter Landsstyret har fremkommet med i.f.m. forslaget om at ophæve Prisudligningsfonden, men kan samtidig godt forstå KNAPKs bekymringer om, at man ikke kommer tilbage til systemet om fastsættelse af garanterede mindstepriser.
Formålet med oprettelsen af Prisudligningsfonden har været, at man samtidig ændrer de omtalte system med garanterede mindstepriser.
Inuit Ataqatigiit har stadigvæk den holdning, at man i fremtiden såvidt muligt afskaffer tilskud til produkter, og for at opnå de mål er man nødt til at finde andre muligheder, således at man kan sikre fiskernes indtjeningsmuligheder, ikke forringes.
Derfor er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at indhandlingsprisernes evt. fald ikke kommer ud over fiskernes indtjeningsmuligheder. Derudover er det vigtigt, at man kan finde andre mulige fiskearter som kan være til gavn for vores eksport til andre lande.
Da vi i denne samling vil få mulighed for at diskutere Landstingets Fiskeriudvalgs betænkning om disse spørgsmål, vender vi tilbage dertil.
Der er 3 spørgsmål som vi gerne vil fremhæve, som KNAPK og fiskerierhvervet og Royal Greenland skal tage hensyn til under forhandlingerne.
Tilskuddene vil kun være til gavn for de steder der er rimelig med fiskearter. For det andet vil man sikre at tilskuddene også kommer til gavn for de steder der er småt med fiskearter. For det tredje, hvilke formål og hvor mange tilskudsformer er der tale om?
Vi mener at man her må sikre de fiskere, der stræber mest for deres erhverv, tilgodeses igennem tilskuddene. Vi vil foreslå, såfremt det kan undgås, at de midler kun er til gavn for en lille del af fiskerne at man også her åbner mulighed for at man giver tilskud til forsøgsfiskeriet.
Inuit Ataqatigiit accepterer forslaget om, at man ophæver Prisudligningsfonden. Og at man ikke vender tilbage til garanterede mindsteprisfastsættelser.
Da man i det fremlagte forslag har udtrykt sig klart i andre spørgsmål skal vi uden at kommentere disse, acceptere at forslaget inden 2. behandling behandles i Fiskeriudvalget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Konjunkturudligningsfondens korte levetid dokumenterer med alt ønskelig tydelighed, hvor vanskeligt det er at komme med forudsigelser indenfor fiskerierhvervet, og dermed også hvor følsomt vor hovederhverv er overfor både udefra kommende og selvskabte påvirkninger.
Vi er enig med Landsstyret i, at fiskeriorganisationer selv skal administrere en ny ordning. Vi er også enig i, at omkostningsniveauet i alle led af fiskeri og forædlingsprocesserne skal dæmpes og her mangler meget inden vi kan være konkurrencedygtige på internationalt plan.
Politisk set, har vi imidlertid ufravigelige krav til en nyordning. Der må ikke blive tale om en form for landskassetilskud, der begrænser vore eksportmuligheder. EF vil jo ikke acceptere tilskudsordninger.
Under forudsætning af, at Landsstyret kan give tilsagn om fortsat dæmning af omkostningsniveauet og at nyordningen ikke truer vore eksportmuligheder, tilslutter vi os forslagets overgang til behandling i Fiskeriudvalget forud for 2. behandling her i Landstinget.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Indhandlingspriserne i vort land har desværre i mange år måttet tillægges tilskud for at opretholde levestandarden.
I forsøg på, at afhjælpe konstante tilskudsbehov, blev konjunkturudligningsfonden oprettet i 1991, men efter bare 2 år må man nu desværre konstatere, at fonden ikke kan leve op til forventningerne.
På baggrund af det fremførte som er reelle, er man nødsaget til at tiltræde forslaget om ophævelse af konjunkturudligningsfonden. Til gengæld vil det blive bedre, at genindføre tilskud til indhandlingspriserne som tidligere og når man som førhen træffer aftale om på hvilke tidspunkter og områder der skal ydes tilskud, bliver det mere tilfredsstillende ordning for de indhandlende, sammenslutningen og for de offentlige.
Derfor vil jeg uden at komme med et længere indlæg udtale, at jeg er enig i forslaget om ophævelse af landstingslov af 11. november 1991.
Med disse bemærkninger tiltræder jeg, at forslaget kommer til behandling i Fiskeriudvalget inden 2. behandling i Tinget, såfremt der er behov herfor.
Landsstyreformanden:
Jeg takker for den store enighed i partierne, idet Siumuts ordfører støtter Landsstyrets forslag og jeg kan næsten også sige, at Atassut også fuldt ud støtter dette.
Atassuts og Inuit Ataqatigiits ordførere udtrykte deres ønske om at nugældende mindstepriser ikke skal blive lavere, i henhold til aftalte med KNAPK, skal jeg udtale, at Landsstyret har afsat 17 mio.kr. i forbindelse med finanslovsforslag for 1994.
Men forinden 3. behandlingen af finanslovsforslaget, har Landsstyret i dag besluttet, at tillægge de 17. mio.kr. med 15. mio.kr. og i morgen vil forslaget blive forelagt til Finansudvalgets møde og ved 3. behandlingen af finanslovsforslaget på tirsdag.
Det vil i realiteten sige, at Landsstyret foreslår 32 mio.kr. i tilskud til indhandling og jeg håber, at dette vil blive godkendt.
Det harmonerer med det man ellers havde regnet med og vil blive brugt til udligningsfonden iår, idet man ellers havde har regnet med, 37 mio.kr. ville blive brugt.
Man skal også huske på, at der bliver ydet 32. mio. kr. i tilskud, og at solar-og benzinpriserne ikke er inkluderet, som er faldet pr. 1. januar, hvilket også sænker fiskernes omkostninger.
Landsstyret har også henvendt sig til Royal Greenland, således at det sammen med KNAPK forhandler omkring det rationaliseringsgevinster man har opnået, og at en del af disse bliver overflyttet til fiskerne.
Vi ved også, at man har bragt omkostningerne ned i forbindelse med indførelse af maskiner i stedet for mennesker. Derfor kan vi sige, at indhandlingspriserne i 1994 ikke bliver mindre, end i 1992 og 1993.
Inuit Ataqatigiit kom med tre spørgsmål om tilskuddene kun skal være til gavn, hvor, der er rimeligt med fiskearter og om man vil sikre, at tilskuddene også kommer til gavn for det steder, hvor der er småt med fiskearter.
Der vil jeg sige, at Landsstyrets mål er, at når tilskudsstørrelsen bliver besluttet, at man så anmoder Royal Greenland og KNAPK om, at man indleder forhandlinger, hvordan og til hvilke fiskearter disse tilskud skal gives og vi håber, at vores krav om kvalitet overholdes. Med hensyn til landing af fisk, at det så vil blive udmøntet deri.
Inuit Ataqatigiit udtalte, om man eventuelt kan give mulighed for forsøgsfiskeri, idet der er særskilt konto til dette i Fiskeridirektoratet, som ikke vedrører tilskud til indhandlingspriserne. Derfor skal forsøgsfiskeri køre særskilt med særskilt finansiering.
Akulliit Partiiats ordfører Bjarne Kreutzmann kom ind på, at der politisk set, er ufravigelige krav til nyordning og at der ikke skal blive tale om en form for landskassetilskud, der begrænser vore eksportmuligheder og at man fortsat skal dæmpe omkostningsniveauet, hvis jeg ikke har misforstået bemærkningen.
Jeg skal udtale, at Landsstyrets mål er, at man ophæver direkte tilskud til indhandling i og med at man får forbedret vilkår, i kraft af at man kan få nedsat fiskernes omkostninger mærkbart. Tilskuddet fjernes vel og mærke, kun hvis disse lettelser kan opnås. Hvis ikke, vil der blot ske større problemer.
Med hensyn til, om der kan være hindringer i forbindelse med de kommende EF forhandlinger, skal jeg udtale, at vores tilskudsordninger ikke er imod de krav der stilles til tilskud, som også EF bruger. EF bruger jo også store tilskud til sine produktioner.
Landsstyret vil fortsætte deres bestræbelser omkring formindskelser af omkostningerne for fiskeriet og jeg håber også at dette er svar nok til Akulliit Partiiats krav, at Akulliit Partiiat efter at have hørt dette vil meddele, at de tilslutter sig til ophævelse af udligningsfonden, således at samtlige landstingsmedlemmer tilslutter sig til ophævelse af udligningsfonden.
Til slut vil jeg sige, selvom Inuit Ataqatigiits og Akulliit Partiiats ordførere i deres afsluttende bemærkninger sagde, at den forinden 2. og 3. behandling bliver behandlet i Fiskeriudvalget, da der er så stor enighed, at der ikke er fremkommet ændringsforslag, vil jeg foreslå, at den uden behandling i Fiskeriudvalget overgår til 2. behandling, således den 2. behandles på mandag og 3. behandles på tirsdag. Med disse bemærkninger takker jeg for, at samtlige partier kom med positive udtalelser.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Fra Siumuts side er vi tilfredse med, at Landsstyret udtalte, at de i forbindelse med finanslovsarbejdet ekstraordinært vil afsætte 15 mio. kr. oveni, således at fiskeriet ikke får dårligere økonomiske vilkår end tidligere.
Jeg har ellers sagt, at samtlige partier går ind for at der ikke er behov for behandling i Fiskeriudvalget og at den blot overgår til 2. behandling i sin foreliggende form.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vi takker for Landsstyrets svar. Det spørgsmål vi fremsatte er ikke noget vi skal være uenige om, men vi vil blot erindre, at i forhandlingerne så vidt muligt får afhjulpet størstedelen af fiskeriet langs kysten.
I vores indlæg sagde vi, at den skal behandles i udvalget, men vi kan acceptere, at den uden udvalgsbehandling kan overgå til 2. og 3. behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Af landsstyreformandens svar kan jeg forstå, at landskassetilskud ikke vil begrænse vores eksportmuligheder eller at man er meget forsigtig med, at der ikke sker nogen begrænsninger, men at vi ikke helt klart har fået afklaret dette forhold, men jeg har forstået udtalelserne således, at man er vågen for det kommende problem der kan være, og at man er meget forsigtig.
Derfor siger jeg at dette tilsagn kan ses som en slags tilsyn, derfor vil jeg også sige, at den blot kan overgå 2. og 3. behandling uden udvalgsbehandling.
Landsstyreformanden:
Til Bjarne Kreutzmanns udtalelser skal jeg sige, at vi ikke kan sikre og udtale, hvordan EF-direktiverne vil være i 1997 og vi kan heller ikke se, hvordan EF vil se ud i 1996 eller om der vil være EF til den tid, derfor er det meget vanskeligt at sige klart om EF. Ud fra nuværende vurdering, så vil der ikke være nogen til hindrer for.
Med hensyn til forslag om forøgelse af tilskud har vi allerede fra starten foreslået dette fra Landsstyret.
Vi vidste, at de 17 mio. kr. ikke var nok, men ved fastsættelse af 160 mio. kr. som overskudsmål i finanslovsforslaget, har vi allerede sikret, at vores krav til et resultat på 150 mio. kr., kan opfyldes. Vi har dermed haft de 15 mio. kr. som en reserve, således at man ikke skal slås om dette. Vi har således næsten nået målet og til 3. behandlingen af finanslovsforslaget, besluttede vi, at vi vil fremkomme med ændringsforslag til finanslovsforslaget, således at man lægger 15 mio. kr. oveni indhandlingstilskuddene.
Jeg takker også for, at Landstinget kan gå ind for, at Fiskeriudvalget ikke skal lave endeligt udvalgsarbejde.
Mødeleder:
Således er dagsordenspunkt 50 - forslag til landstingslov om ophævelse af landstingslov om en konjunkturudligningsfond for fiskeriet i Grønland, landstingslov nr. 11 af 4. november 1991 - er første behandling færdig og at den overgår 2. behandling i sin foreliggende form.
De to dagsordenspunkter - pkt. 47 og fredagsforespørgsler - bliver udsat, således at vores møde sluttes for i dag.
Punktet sluttet.