Dagsordenens punkt 27-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 5. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Den nugældende landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag trådte i kraft i 1990 og der er efter loven har virket i 3 år et naturligt behov for en mindre justering og ajourføring med samfundets behov.
Landsstyrets hovedformål med forslaget er, at give arbejdsledige en formaliseret mulighed for at følge erhvervsuddannelsens kurser, hvilket alt andet lige vil øge de arbejdslediges jobmuligheder.
Derudover foreslår Landsstyret, at hyrevognsbranchen fritages for at betale afgift. Branchen er som den eneste karakteriseret ved, at den objektivt ikke kan ansætte elever. Det er derfor alene vognmændenes lønudgifter til chaufførerne, der fritages for afgiften.
Endelig indeholder forslaget en præcisering af den administrative praksis vedrørende arbejdsgivere, der omdanner deres personlige virksomhed til selskabsform, eller omdanner et selskab til personlig virksomhed.
Der forventes ingen bevillingsmæssige konsekvenser af det fremsatte ændringsforslag, der træder i kraft med virkning for bidragsåret 1994.
Efter nu at have redegjort for lovforslaget vil jeg opfordre partierne til at fremlægge deres synspunkter til drøftelse inden forslaget fremsættes til 2. og 3.
behandling.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Fra Siumuts side støtter vi nærværende ønske om fornyelse af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag fra 1990 på 3 mindre områder.
Men for god ordens skyld vil vi høfligst anmode landsstyremedlemmet for uddannelse m.v. redegøre for, i hvilken størrelsesorden indtægtstabet vil være, efter hyrevognsejerne nu slipper for at betale erhvervsuddannelsesbidraget.
Siumut støtter fuldt ud bestræbelserne for at give arbejdsledige mulighed for at følge erhvervsuddannelsens kurser, der nu kan blive realiseret ved ændring af nærværende landstingslov.
Daniel Skifte, ordfører for Atassut:
Atassut og Issittup Partiia går ind for det forelagte forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsebidrag.
Den gældende landstingslov fra 1990 ønskes justeret og ajourført i mindre omfang.
Atassut og Issittup Partiia støtter Landsstyrets forslag, om at de arbejdsledige gives mulighed for deltagelse i erhvervsuddannelsens kompetancegivende kurser.
Folk med uddannelse vil altid være bedre rustet til arbejdsmarkedets specifikke krav end folk uden uddannelse.
Forslaget om, at hyrevognbranchen fritages for at betale afgift for de lønudgifter vognmanden udbetaler til sine chauffører, ønsker Atassut og Issittup Partiia at støtte.
Vi er glade for at de i den 3 år gamle landstingslov utilsigtede afgifter nu er foreslået fjernet.
På tilsvarende vis støtter vi forslaget om lovens præcisering af den administrative praksis og justering i forbindelse med arbejdsgiveres personlige- eller hjemmestyreejede selskabsdannelser.
Med disse ord anbefaler Atassut og Issittup Partiia, at lovforslaget fremsendes til Tingets 2. behandling.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Nærværende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag støtter Inuit Ataqatigiit fuldt ud.
De fremgår klart ifølge ændringsforslaget og bemærkningerne hertil, at man for det første ikke forventer bevillingsmæssige konsekvenser af det fremsatte ændringsforslag og for det andet vil man sikre hyrevognsbranchen mulighed for at kunne ansætte elever og endelig for det tredje, giver de arbejdsledige adgang til
de kompetencegivende kurser som følges af dem, der er i arbejde, hvilke man indtil nu har manglet i ordningen.
Derfor er Inuit Ataqatigiit glad for, at Landsstyret har taget initiativ til disse ændringsforslag og vi kan kun støtte, at det overgår til 2. behandling i den forelæggende form.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag trådte i raft i 1990 - altså loven - og Akulliit Partiiat konstaterer, at der efter 3 år, nu er naturlig behov for en mindre justering og ajourføring med samfundets behov.
Vi er enige i ændringsforslaget bl.a. af følgende grunde:
Hovedformålet med forslaget er, at give arbejdsledige en formaliseret mulighed for at følge erhvervsuddannelses kurser, hvilke alt andet lige vil øge de arbejdslediges muligheder for at få arbejde.
Det andet er, at hyrevognsbranchen fritages for at betale afgift og for det tredje, at forslaget indeholder en præcisering af den administrative praksis vedrørende arbejdsgivere, der omdanner deres personlige virksomhed til et selskab, eller omdanner et selskab til en personlig virksomhed.
Endelig for det fjerde, forventes der ikke bevillingsmæssige konsekvenser, af de fremsatte ændringsforslag, der træder i kraft med virkning fra bidragsåret 1994.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget går videre til 2. behandling i den forelæggende form.
Lansstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Forskning:
Jeg skal her præcisere, at 2 direktorater arbejdet sammen om det fremsatte forslag.
Forslag til anvendelse samt regeludarbejdelse vedrørenAEB-midlerne påhviler landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Forskning, medens indkrævningen af bidraget administreres af Skattedirektoratet.
Fritagelse af hyrevognsbranchen for afgiften har en værdi på ca. kr. 200.000,- kr. mindre til AEB-midler om året. Dette skal ses i sammenligning med, at vi alt i alt får ca. 20 mio. kr. ind om året til brug til mange forskellige spørgsmål. Derfor vil herværende ændring ikke få de store konsekvenser og vil ikke i nævneværdig grad begrænse handlemulighederne.
Jeg er på Landsstyrets vegne glad for, at alle partier støtter de initiativer, som ændringsforslaget indeholder.
Punktet sluttet.