|
Dagsordenens punkt 26-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 11. oktober
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Landstingets Erhvervsuddannelsesudvalg:
Udvalget har følgende medlemmer:
Peter Grønvold Samuelsen (formand)
Ole Lynge (næstformand)
Agnethe Nielsen
Lars Chemnitz
Ussarqak Qujaukitsoq
Udvalget har afholdt møde den 6. og 8. oktober 1993 og drøftet det fremlagte forordningsforslag.
Udvalgets drøftelser tog udgangspunkt i de spørgsmål, der blev rejst under Landstingets førstebehandling af forordningsforslaget på FM 1993, dagsordenens punkt 32.
Vedrørende nedlæggelsen af Rådet for Uddannelsesstøtte kan man generelt tilslutte sig støtterådets indstilling til landsstyremedlemmet (kopi af støtterådets indstillinger til landsstyremedlemmet vedlagt som bilag 1). Udvalget finder imidlertid, at man ved sammensætningen af det kommende Uddannelsesråd bør lægge hovedvægten på, at det skal være et fagligt, upolitisk organ, som kan rådgive landsstyremedlemmet i generelle spørgsmål inden for uddannelsesområdet.
Et enigt udvalg anbefaler på denne baggrund, at Landstinget ikke udpeger et medlem af det kommende uddannelsesråd. Udvalget fremhæver endvidere, at partiernes interesser er sikret en politisk debat via drøftelserne i henholdsvis Finansudvalget og Landstingsudvalget vedrørende Erhvervsuddannelse.
Udvalget finder det formålstjenligt, at nedsættelsen af det kommende uddannelsesråd i lighed med det nuværende støtteråd bliver bundet ved en konkret bestemmelse i landstingsforordningen. Udvalget fremsætter derfor ændringsforslag til landstingsforordningens ' 5, hvor uddannelsesrådet nævnes i stk. 1 og hvor forordningsforslagets oprindelige ' 5 indgår som ændringsforslagets ' 5, stk. 2.
Udvalget hæfter sig ved, at der sammen med opstramningen af tilknytningsbestemmelserne gives mulighed for dispensation for personer med reel tilknytning til Grønland. Udvalget kan således tilslutte sig bemærkningerne til forordningsforslaget, der nærmere beskriver, at det bør være forhold af familiemæssig, kulturel eller sproglig art, som tillægges vægt ved vurderingen af dispensationssager.
I forlængelse af revisionen af landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning har der været en del debat om uddannelsesstøttens størrelse, der efter forordningsforslaget fremover fastsættes på de årlige finanslove.
I tilknytning til Landstingets drøftelser under 1. behandlingen af Finansloven for 1994 samt ud fra en samlet vurdering af de ændringer, der er foretaget inden for de seneste par år vedrørende de studerendes økonomiske vilkår, skal udvalget udtale følgende:
Udvalget erklærer sig enig i Uddannelsesstøtterådets tredje indstilling til landsstyremedlemmet vedrørende indtægtsreguleret uddannelsesstøtte til unge under 18 år, jf. bilag 1, side 3. Udvalget finder, at konsekvenserne for forskellige indtægtsgrupper bør belyses nærmere før der fremsættes et egentligt forslag om indtægtsregulering. Endelig påpeger udvalget, at forslag om indtægtsreguleret uddannelsesstøtte til unge under 18 år bør være koordineret med allerede gældende ungdomsstøtteordninger.
Udvalget henstiller, at den nuværende ordning for bogtilskud opretholdes, fordi et generelt tillæg til studerende på visse længerevarende uddannelser vil medføre en mindre retfærdig fordeling af midlerne end den nuværende ordning, hvor de studerende individuelt får refunderet 60 % af udgifterne til nødvendige bøger.
Et mindretal, bestående af Agnethe Nielsen og Lars Chemnitz begge Atassut, finder, at ægtefællefrirejserne bør bibeholdes.
Derudover kan udvalget erklære sig enig i det af Landsstyret fremsatte udkast til bekendtgørelse om uddannelsesstøtte og den dermed foreslåede revision af særydelsesområdet.
Endelig bemærker udvalget, at man ikke finder finanslovsforslagets beløb til uddannelsesstøtte for overslagsårene realistiske, idet den generelle udvikling på uddannelsesområdet bl.a. peger i retning af flere uddannelsessøgende på længerevarende uddannelser, længere uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne og mindre frafaldsprocent.
Det indstilles, at forordningsforslaget med det fremsatte ændringsforslag overgår til videre behandling i Tinget.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Først vil jeg takke partierne og landstingsudvalget vedrørende erhvervsuddannelse for deres positive modtagelse af forordningsforslaget.
Landsstyret tilslutter sig konklusionerne i udvalgets betænkning. Jeg foreslår derfor, at forordningsforslaget med det fremsatte ændringsforslag og overgår til afstemning.
Som svar på Josef Motzfeldts spørgsmål om kravene på de lange uddannelser vil jeg kort redegøre for de faktorer, der typisk spiller ind, når de studerende må afbryde en videregående uddannelse.
Næsten alle videregående uddannelser i Danmark og Grønland har normerede studietider på mellem 52 og 7 år. I praksis er studietiderne som regel 1 år længere, således, at et typisk studieforløb for en grønlandsk universitetsstuderende varer 62-8 år, hvad enten det foregår i Grønland, Danmark eller udlandet.
Overalt i verden er det en erfaring, at frafaldet på videregående uddannelser traditionelt er meget stort, d.v.s. 30-40 %. Frafaldet sker næsten altid i løbet af de første 1-2 år af studiet. Studiefrafaldet blandt grønlandske studerende ligger på samme niveau, måske lidt højere.
Det høje frafald skyldes, at der i en videregående uddannelse kræves nogle personlige og intellektuelle egenskaber, stor omstillings-, indlærings- og abstraktionsevne, personlig modenhed og initiativ m.v., som ikke findes i tilstrækkeligt omfang hos alle, der har taget den adgangsgivende GU-eksamen, og som desværre, til en vis grad, kun kan konstateres, når vedkommende har studeret et til to år.
Langt hovedparten af frafaldet sker derfor i løbet af de første 1-2 år i studiet, typisk ved, at den studerende gentagne gange dumper i de krævede fag, eller ved, at den studerende selv afbryder på grund af manglende interesse for studiet, personlige problemer m.v., for derpå eventuelt at ansøge om at blive overflyttet til en anden uddannelse i Danmark eller Grønland.
Klarer den studerende de første år tilfredsstillende, er der meget god udsigt til, at pågældende rent studiefagligt kan gennemføre. Er den studerende inde i den sidste tredjedel af studiet er det, alt andet lige, meget sandsynligt, at vedkommende afslutter sin uddannelse.
Det er meget få studerende, som afbryder deres studium lige før "målstregen". I de få tilfælde det sker skyldes det næsten altid store personlige/sociale problemer, typisk samlivsproblemer eller sygdom/dødsfald blandt nære pårørende.
Heldigvis ender det alligevel som regel med, at vedkommende søger studieorlov for en periode, og senere alligevel afslutter studierne.
Endvidere bliver enkelte studerende fristet med gode jobtilbud, selvom de endnu mangler et enkelt fag i at afslutte uddannelsen - det drejer sig typisk om manglende aflevering af speciale/hovedopgave. Søger sådanne studerende senere om studiestøtte til at færdiggøre speciale/hovedopgave, bliver ansøgningen altid positivt behandlet.
I meget sjældne tilfælde hænder det, at den studerende mister retten til uddannelsesstøtte "lige før målstregen", fordi pågældende ikke har udvist nogen som helst studieaktivitet i det forudgående semester/år d.v.s. ikke har tilmeldt sig til nogen af de krævede eksaminer i den del af studiet og således ikke opfylder lovgivningens betingelser.
I disse tilfælde er der mulighed for dispensation og der foretages derfor altid en individuel vurdering. Typisk vil problemerne kunne løses ved, at uddannelsesstøtten stoppes midlertidigt, indtil de krævede fag er bestået, eller at læreanstalten har accepteret den studerendes opgaveformulering.
Landsstyret betragter ikke de meget få permanente afbrydelser på slutningen af de videregående uddannelser som noget særligt problem. Afbrydelserne skyldes næsten aldrig studiefaglige forhold, men derimod de generelle livsbetingelser, vi alle lever under.
Vi har fra Landsstyret de seneste år arbejdet på at nedbringe frafaldet i begyndelsen af de videregående uddannelser. Dette arbejde er bl.a. mundet ud i følgende:
For det første er adgangskravet forhøjet så der nu kræves en GU-eksamen med 8,0 i gennemsnit mod tidligere 7,5. Derudover stilles der nu krav om specifikke tilvalgsfag til bestemte uddannelser.
For det andet er der indført krav om en studieegnethedserklæring, hvor lærerne på pågældendes GU-skole skal attestere vedkommendes studieegnethed.
For det tredje er studie- og socialrådgivningen ved de 4 grønlænderhuse i Danmark blevet intensiveret, således at studerende med studiefaglige/personlige problemer kan hjælpes og evt. overflyttes til andre mere passende uddannelser.
Det er endnu for tidligt at kunne dokumentere en effekt statistisk, men det er Landsstyrets indtryk, at de nævnte initiativer på længere sigt vil bevirke et vist fald i afbrydelsesprocenten.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Til forslaget til landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannelsestøtte og erhvervsvejledning er det med tilfredshed, at vi fra Siumut kan konstatere, at vore bemærkninger, som vi fremsatte i forbindelse med første behandlingen af nærværende forsalg under Landstingets forårssamling, nu er indarbejdet i forordningsforslaget.
Selvom landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, uden at komme nærmere ind på Støtterådets og Erhvervsuddannelsesudvalgets indstillinger, foreslår, at forordningsforslaget med det fremsatte ændringsforslag overgår til afstemning, vil Siumut komme med følgende bemærkning.
Vi har i forbindelse med forslagets første behandling påpeget ønskeligheden af, at der efter nedlæggelsen af det eksisterende Rådet for Uddannelsesstøtte, der har haft alt for snævre arbejdsopgaver, nedsættes et nyt uddannelsesråd, der udover at behandle spørgsmål omkring uddannelsesstøtte, samtidig skal fungere som et rådgivende organ i uddannelsesspørgsmål overfor Landsstyret i bredere forstand.
Derfor støtter Siumut det fremkomne forslag om nedsættelse af et uddannelsesråd, som foreslået af både Uddannelsesstøtterådet og Erhvervsuddannelsesudvalget.
Siumut er endvidere enig med Erhvervsuddannelsesudvalget i, at Landstinget ikke bør vælge en repræsentant i Uddannelsesrådet, idet Landstinget jo allerede har sit eget udvalg vedrørende erhvervsuddannelse.
Med hensyn til Uddannelsesrådets sammensætning og dets opgaver ønsker Siumut, at der lægges vægt på de faglige kapaciteter fremfor de politiske, således at rådet sammensættes med folk, der har faglige kvalifikationer og indsigt i de uddannelses- og forskningsmæssige forhold, idet rådet, udover at beskæftige sig med uddannelses- og uddannelsesstøttemæssige spørgsmål, også skal arbejde med spørgsmål, der handler om fremadrettede overvejelser omkring udbygningen af uddannelsessystemet og videreudvikling af de eksisterende uddannelser.
Siumut er enig i, at der foretages opstramninger af forordningens tilknytningsbestemmelser, og vi forstår, at der til stadighed eksisterer en dispensationsmulighed for personer med reel tilknytning til Grønland.
Under forskellige debatter vedrørende uddannelsesstøtte er der sikkert mange, der er blevet forvirret om særydelserne, der efter ansøgning kan ydes til de enkelte uddannelsessøgende ovenpå deres uddannelsesstøtte.
Vedrørende særydelserne ønsker vi fra Siumut at præcisere, at der siden slutningen af 1980'erne er pågået et omfattende saneringsarbejde i Uddannelsesstøtterådets regi, med henblik på at komme de mange små, men til gengæld administrativt krævende særydelsesordninger til livs. Dette arbejde er gennemført i samarbejde med de uddannelsessøgendes organisationer.
Og tiden var inde til at sanere de resterende særydelsesordninger i foråret 1993, hvor man for at beholde uddannelsesstøtten i den 12. måned kom til enighed herom bl.a. i Rådet for Uddannelsesstøtte.
En uddannelsessøgende er under uddannelsesophold gennemsnitlig 10 måneder om året. Og før i tiden var det normalt, at der kun blev udbetalt uddannelsesstøtte i 10 måneder om året.
Men i de seneste år har man indført en uddannelsesstøtteordning, der medførte, at de uddannelsessøgende modtager støtte i 11 måneder om året. I 1991 blev den månedlige uddannelsesstøtte forhøjet fra kr. 3.850,00 til kr. 4.000,00.
Fra og med 1992 indførtes uddannelsesstøtte også i den 12. måned, da et enigt Landsting traf beslutning herom.
Med andre ord er uddannelsesstøtten nu steget med kr. 5.650,00 om året i forhold til 1991. En stigning på 13 %.
Det er derfor, at man har villet komme af med de små, men administrativt krævende særydelser og overført midlerne til den generelle uddannelsesstøtte. Men trods særydelserne er overført til den generelle uddannelsesstøtte, er støtten alligevel steget mærkbart.
Når alt dette er sagt, må man heller ikke glemme, at uddannelsessøgende med børn modtager et tillæg pr. barn. Tillægget udgør pt. kr. 762,00 pr. barn pr. måned for studerende i Grønland og kr. 673,00 pr. barn pr. måned for studerende i Danmark.
Endvidere er der åbnet for, at de uddannelsessøgende på frivillig basis kan optage hjemmestyregaranterede etableringslån i pengeinstitutterne. Hertil skal huskes, at en meget favorabel gældsaneringsordning for de uddannelsessøgende stadigvæk eskisterer.
Efter denne gennemgang af de faktiske forhold ønsker Siumut at erklære sig enig med Erhvervsuddannelsesudvalgets indstilling om, at forslaget om indtægtsreguleret uddannelsesstøtte til unge under 18 år bør belyses nærmere, blandt andet med henblik på en koordinering med allerede gældende ungdomsstøtteordninger.
Siumut har i Erhvervsuddannelsesudvalget foreslået, at den nuværende ordning for bogtilskud opretholdes, således de studerende på visse længerevarende uddannelser får refunderet 60 % af udgifterne til nødvendige bøger. Dette forslag bakkes op af hele udvalget. Vi mener, at den nuværende ordning er den mest retfærdige.
Brugerne har også vænnet sig til ordningen. Også fordi man ikke har kunnet pege på andre hensigtsmæssige ordninger.
Med disse bemærkninger indstiller Siumut, hvor vi nok har berørt indholdet af det kommende bekendtgørelsesarbejde, at forordningsforslaget med de fremsatte ændringsforslag overgår til 3. behandling i Landstinget.
Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:
Under forordningsforslagets 1. behandling i dette forår, fremførte Atassut og Issittup Partiia flere forskellige indvendinger om ting, som vi i nogen tilfælde mente burde ændres og andre, som vi var direkte imod. Jeg skal blandt andet nævne følgende:
Vi var imod bortfald af den ekstra måneds uddannelsesstøtte.
Vi var imod formuleringen i forslagets ' 6 stk. 4 nr. 2 og ønskede den fjernet.
Vi var imod nedlæggelsen af Uddannelsesstøtterådet og foreslog, at rådet i stedet blev reorganiseret.
Nu under 2. behandlingen af forordningsforslaget, skal Atassut og Issittup Partiia udtale, at vi kan se, at udvalget i sin betænkning har imødekommet vore indvendinger fra foråret på flere punkter, således at vi kan erklære os enig i udvalgets betænkning på de fleste områder.
Idet vi henviser til bekendtgørelsesforslaget om særydelser, kan vi, som det fremgår af betænkningen, ikke gå ind for at ægtefællerejser bortfalder. Vi ønsker dem bibeholdt.
I Atassut og Issittup Partiia mener vi, at såfremt denne mulighed bliver fjernet, er der stor risiko for, at flere studerende, som vi i dag og i fremtiden har så stort behov for, forlader deres uddannelse. Her taler vi om elever med ægtefæller og børn. Det vil sige familier, der kommer til at være adskilt helt op til et år.
Dette kan blandt andet medføre, at deres dagligdag som mennesker og familier kan gå i stykker med den følge, at det koster samfundet mere end den besparelse, der her er tale om.
Efter hvad vi har fået oplyst, drejer det sig om ca. 10 ægtefæller pr. år ud af ca. 300 elever. Det er et meget lille antal ægtefællerejser, det drejer sig om. Atassut og Issittup Pariia mener, at vi skal betragte disse ydelser som en fremtidsinvestering, som bør bibeholdes.
Selvom landets økonomi er dårlig, og mange har problemer på grund af arbejdsløshed m.v., mener Atassut og Issittup Partiia, at vi så vidt muligt må give de uddannelsessøgende så god en støtte som muligt. Vi ønsker ikke at forringe de allerede eksisterende muligheder.
Det er jo netop disse, vi blandt andet skal investere i, hvis vi skal være med til at nedbringe blandt andet antallet af de mange tilkaldte i Grønland.
Vi skal gøre klart fra Atassut og Issittup Partiia, at vi er imod indtægtsreguleret støtte til elever under 18 år.
Atassut og Issuttup Partiia mener ligeledes, at besparelse i særydelserne blandt andet med henblik på administrative lettelser, bør lægges oven på den kontante uddannelsesstøtte.
Landsstyremedlemmets svar til Josef Motzfeldts forespørgsel har vi taget til efterretning.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Uden at gentage Inuit Ataqatigiits synspunkter under 1. behandlingen af nærværende dagsordenspunkt har vi medvirket gennem forhandling i landstingets erhvervsuddannelsesudvalg, på baggrund af indstilling fra rådet for uddannelsesstøtte til landsstyremedlemmet på området.
Inuit Ataqatigiit har nøje fulgt med i den diskussion, der er foregået i medierne og de korrespondancer, som er foregået mellem de uddannelsessøgendes organisationer og partierne i Landstinget i den senere tid om det omhandlede emne, og vi må kostatere, at det ikke har været nemt at opveje de forskellige krav, som har været præsenteret og opstillet.
Trods disse forhold mener vi, at det har været nødvendigt, at de opnåede resultater tilpasses til de virkelige forhold indenfor de omtalte erhvervsuddannelser.
Med denne baggrund har Inuit Ataqatigiit accepteret, at Rådet for Uddannelsesstøtte nedlægges og erstattes af et såkaldt Uddannelsesråd, som skal varetage spørgsmål, der vedrører hele uddannelsesområdet, og som er konstrueret således, at det så vidt muligt ikke er bundet politisk.
Vi finder det naturligt, at der forinden fremlæggelse af et konkret forslag vedrørende uddannelsesstøtte til unge under 18 år, analyseres eventuelle økonomiske konsekvenser for forskellige indtægtsgrupper, således at vi herved kan sikre, at de unge under 18 år ikke mister lysten til uddannelse på grund af en eventuel nedgang i støtten.
Vi er tilfredse med, at der er enighed om, at man bibeholder bogtilskuddet. Grundliggende mener vi i Inuit Ataqatigiit, at de forskellige støttetillæg så vidt muligt bør undgås, og vi betragter de helårlige tilpasninger af støtteordningen som en kompensation til små forskellige støttetillæg.
Man må være opmærksomme på det forhold, at det vil være nødvendigt at tilsidesætte flere midler, end vi forbruger idag til uddannelsesområdet i forbindelse med de forbedringer, som til stadighed sker, og vi må være forberedt på at imødegå netop det faktum, at vi fremover vil have brug for flere midler på området, såfremt vi vil give adgang til flere uddannelsessøggende.
Inuit Ataqatiggit tager svarnotatet fra landsstyremedlemmet for Uddannelse til landstingsmedlem Josef Motzfeldts spørgsmål om kravene på de lange uddannelser til efterretning.
I forbindelse med ægtefællefrirejserne vil Inuit Ataqatigiit fremsætte ønsket om fremlæggelse af konsekvensberegninger, og at der derudover stilles garanti for, at de allerede godkendte tilsagn bibeholdes til, de studerende har færdiggjort deres uddannelser.
Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi finder det overordentlig vigtigt, at vi alle nøje følger med i udviklingen indenfor forskellige uddannelsesgrene, og derfor er det helt nødvendigt, at der samarbejdes tæt med de uddannelsessøgendes organisationer, og at vi er forberedt på at medvirke til, at dette sker.
Med disse bemærkninger vil Inuit Ataqatigiit tilslutte sig forslag til Landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning, og støtte, at de fremlagte ændringsforslag indarbejdes inden 3. behandlingen.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Ved 1. behandling af punktet fremsatte Akulliit Partiiat følgende bemærkninger:
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning lægger op til en debat i Landstinget om principperne for uddannelsesstøtteordningern under Landstingets efterårssamling med sigte på at sikre en bedre overensstemmelse mellem de politiske ønsker og de økonomiske realiteter.
I Akulliit Partiiat har vi altid stræbt efter, at planerne og økonomien altid skal være afstemt, hvorfor vi fra Akulliit Partiiat ikke kan være uenige i det, der er lagt op til.
Derved opnår vi jo også at sætte det hele i rammer i ro og mag og undgå det, vi vil kalde for en spontan handling - en forretningsgang, hvor der køres høringer hos de relevante direktorater, organisationer og myndigheder, og hvor Landsstyret i videst mulig omfang har taget højde for de indkomne svar, der for en stor dels vedkommende også er blevet indarbejdet i det fremsendte forslag.
Alt dette er meget godt, men ak, hvem er ikke blevet hørt? Det er såmænd bare de uddannelsessøgende.
Man har underbudgetteret og vil derfor tage en måneds uddannelsesstøtte væk uden at snakke med dem, det egentlig vil gå ud over. Det er ihvertfald, hvad vi får som indtryk fra Akulliit Partiiat side.
I Akulliit Partiiat mener vi, at dette er lige lovligt "frækt", at sige til uddannelsessøgende 2 måneder før ferietid: "I skal ikke holde ferie".
Jeg tror ikke, at der er ret mange her i samfundet, der vil finde sig i at blive behandlet på denne måde, for jeg tror, at omtalte gruppe - ligesom andre i samfundet - planlægger året forholdsvis tidligt på sæsonen.
Nu er de uddannelsessgøende ikke den kategori - ligesom ældregrupperne i samfundet - der kan lamme hele samfundet ved at strejke og kan derfor ikke kaldes for de stærkeste grupper i samfundet, ihvertfald ikke i organisatorisk forstand.
Men i Akulliit Partiiat mener vi, at uanset deres status fortjener de at blive behandlet værdigt og med respekt fra politikernes side. De betaler jo til samfundet med renters renter, når de er færdige med deres uddannelse.
De krav, der bliver stillet politisk over for uddannelsessøgende fra Landstinget under debatten i sin tid, synes vi i Akulliit Partiiat - er blevet taget seriøst fra de uddannelsessøgendes side med en frafaldsprocent faldende fra 13 % i 1992 til 7 % i 1993.
Fra Akulliit Partiiat tolker vi det således, at de uddannelsessøgende siger: "Okay, behandl os med lidt respekt - så tager vi os sammen".
Nu skal vi ikke dømme de uddannelsessøgende, der er gledet bort ved frafald.
Under landstingsdebatten gav vi i sin tid fra Akulliit Partiiats side, skylden for det store uddannelsesfrafald, de ringe økonomiske forhold, der tvang mange uddannelsessøgende ud i arbejde i fritiden. Noget, der ødelagde rytmen i uddannelsen.
Der var tendens til, at mange - efter endt uddannelse - så sig tvunget til at tage et arbejde med flere hurtige penge for at klare gælden, og således var der vel mange uddannelsessøgende, der gled væk fra hensigten med deres uddannelse.
Med hensyn til tanken om ophævelse af uddannelsesrådet og en efterfølgende nedsættelse af andre former for forskellige råd har vi visse betænkeligheder ved fra Akulliit Partiiats side.
Vi erfarer jo, at det bestående uddannelsesstøtteråd har været hæmmet, sådan som direktoratet har behandlet rådet.
Der er ihvertfald påstand fra de uddannelsessøgendes side om indkaldelser med meget korte varsler, der betyder, at de grundlæggende materialer og bilag først er blevet forelagt under møderne.
Som direktoratet nok er bekendt med, får uddannelsessøgende derved vilkår, der så godt som gør det umuligt for dem at forberede sig ordentligt.
En anden ting, vi hæfter os ved er, at uddannelsessøgende klager over uddannelsesrådets sammensætning. Der ønskes en rådssammensætning, der ikke har noget med partipolitik at gøre, ligesom KIK og DKIK, mener vi i Akulliit Partiiat, at hvis der skal nedsættes et nyt råd, så skal det være et råd med samme kompetance og forhandlingsret, som det nuværende uddannelsesstøtteråd.
De uddannelsessøgende har også den følelse, at de må være med til at bære byrden og har ikke noget imod besparelser, men de mener, at der bør spares på andre områder - områder, som de har bestemte meninger om.
Akulliit Partiiat ønsker at give vore unge en start i livet gennem en forbedret uddannelse, der ikke kun fokuserer på vore egne forhold, men i langt højere grad tager hensyn til de krav, der stilles af verden omkring os, så vore unge uddannelsesmæssigt kan måle sig med andre unge i andre lande.
Derfor ønsker vi en seriøs og grundig behandling af sagen og anbefaler, at forordningsforslaget eventuelt sættes til en ny høringsrunde før det fremlægges til 2. og 3. behandling ved den kommende efterårssamling.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, og Forskning:
Vi har i Landsstyret været tilfredse med, at samtlige partier mener det samme og vi er i Landsstyret enige i det ændringsforslag, som blev fremsat af udvalget.
Vi har også lagt mærke til, at der er enighed om det, som er nævnt i forordningsforslaget og at der sker en debat uden uenighed.
Jeg har lagt mærke til, at det sidste ordførerindlæg fra Akulliit Partiiat, er det samme som der blev sagt under 1. behandlingen af forordningsforslaget i foråret. Disse bemærkninger er allerede blevet diskuteret og der er lavet en ordning om de ting, som man var uenige om.
Derfor vil vi ikke gentage vores bemærkninger for Akulliit Partiiat, idet vi regner med, at man nu har lavet en ordning, der tilgodser alle.
Udover partiordførernes indlæg vedrørende forordningsforslaget, der allerede har været sendt til høring, hvilket kommer man lidt ind på. Dertil skal vi sige, at selvfølgelig så har Landsstyret bemyndigelse fra Landstinget i forbindelse med godkendelse af forordningsforslaget.
Til sidst skal jeg sige, at vi fra Landsstyret finder uddannelsesområdet meget vigtigt og det vil vi også lægge vægt på i fremtiden.
Men vi mener også, at samfundets betænkning til uddannelse bør også have et krav, og det finder vi naturligt.
Under et andet dagsordenspunkt citerede landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt et digt om, hvad man skal kræve af en underkuet mand. Noget i dette digt er rammende for os alle i samfundet, og det er også meget passende i denne sammenhæng.
Mødeleder:
Inden vi går videre, vil jeg bede landstingsmedlemmerne, der sidder udenfor salen, om at komme ind i salen, fordi der skal være en afstemning.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Jeg har ikke et digt, som jeg kan citere, men vedrørende Josef Motzfeldts spørgsmål vil jeg på Siumuts vegne sige, at vi tager landsstyremedlemmets svarnotat til efterretning.
Således, har vi derigennem fået lidt mere at vide om dette område.
Vi er i Siumut glade for, at samtlige partier i princippet er enige, så man kan fuldføre arbejdet i enighed. Vi har bemærket, at man kun er uenige om en enkelt ting, det er nemlig ægtefællefrirejsen, hvor Atassut ikke vil ændre på den nugældende ordning.
Vi ønsker at præcisere, at man ved fjernelsen af særydelserne har overført tilsvarende midler til den almindelige uddannelsesstøtte. Dette må give svar på Atassuts ønsker.
Vi har fra Siumut i lighed med udvalget nævnt, at man ved budgetlægningen ikke har taget højde for udviklingen inden for uddannelsesområdet. Da dette ikke er blevet kommenteret fra landsstyremedlemmet må vi påpege, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler, hvis udviklingen fortsætter i samme retning.
Jeg er glad for, at Akulliit Partiiats ordfører efter genfremsættelsen af deres lange indlæg fra 1. behandlingen nu går ind for det forslag, der blev fremsat under 2. behandlingen. Det er en meget stor tilnærmelse og det er jeg glad for.
Mødeleder:
Med hensyn til de kommende ordførerindlæg vil jeg, selv om det måske ikke er mit område, erindre om, at man i forbindelse med behandlingen af forordningsforslaget til stadighed kommer frem til Landsstyrets redegørelse.
Forslagslagsstilleren har bedt om ordet.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Selvfølgelig finder jeg det naturligt, at landsstyremedlemmet fra talerstolen kommer med en redegørelse til min forespørgsel, og Siumuts ordfører gav helt nye oplysninger til Landstinget.
De tiltag og det arbejde, som Landsstyret har vedtaget, kom landsstyremedlemmet ind på i sit indlæg, og de talmæsssige konsekvenser det kan have, så har man fra erhvervsuddannelsesudvalget ønsket, at man tilslutter sig landsstyremedlemmets redegørelse.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Til Siumuts ordfører kommentarer vil jeg blot sige, at med hensyn til uddannelsesstøtte kan vi sige, at selvfølgelig vil Landsstyret kræve, at der laves meget så nøjagtige budgetter som muligt. Budgetarbejdet fra direktoratet har i de 2 sidste år været meget præcise.
Det har været meget vanskeligt at beregne, hvor store de kommende uddannelsesbudgetter skal være, fordi man ikke på forhånd med sikkerhed ved, hvor mange uddannelsessøgende der vil blive optaget, og hvor mange uddannelsessøgende der vil læse videre.
Vi vil naturligvis forsøge at tage det med i de kommende budgetlægninger, at frafaldet bliver mindre og at folkeskolens ældste klasser fortsat bliver større,
ligesom de mange andre forskellige forhold omkring de fremtidige uddannelsessøgende søges inddraget i arbejdet.
Mødeleder:
Vi går så over til afstemningen. Først det, der er blevet nævnt i betænkningen omkring mindretalsudtalelsen, nemlig af Agnete Nielsen og Lars Chemnitz, begge fra Atassut, der mener, at ægtefællefrirejserne bør bibeholdes.
Derfor vil jeg bede dem, der er for mindretalsudtalelsen om at rejse sig,
9.
Dem, der er imod forslaget, bedes rejse sig,
14.
Dem, som ikke stemte bedes rejse sig,
2.
Således er mindretalsudtalelsen afvist.
Forslag til landstingsforordning om erhvervuddannnelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning går således videre til 3. behandling i den nu foreliggende form.
Dem, som går ind for det, bedes rejse sig,
25.
Og således går den videre til 3. behandling i sin nu foreliggende form.
Således er vi igennem vores dagsorden for i dag.
I morgen skal vi behandle:
Punkt 12. "Betænkning fra kommunalreformkommissionen".
Punkt 28. "Redegørelse fra fåreavlserhvervet".
Punkt 5. I henhold til ' 21 kan man ikke tage dagsordenenspunktet i morgen, da alt materialet ikke er modtaget vedrørende en redegørelse omkring det nordiske samarbejde, derfor bliver vi nødt til at udsætte det til behandling til på torsdag eller fredag.
Således er vi færdig med vores møde for i dag.
Punktet sluttet.