|
Dagsordenens punkt 23-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 7. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender:
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge forslag til ændringer i landstingsforordningen om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Forslaget indeholder alene ændring af finansieringsbestemmelserne for bloktilskuddet til kommunerne med henblik på at gøre afregning mellem Landskassen og de enkelte kommuner smidigere, således at de hidtidigt kendte store efterreguleringer af bloktilskuddet undgås, idet disse har haft meget uhensigtmæssige likviditetsvirkninger for såvel Landskassen som for kommunerne.
Ændringen medfører, at kommunerne, i modsætning til tidligere, hver måned modtager refusion af deres afholdte udgifter fratrukket merskatteprovenuet, fastsat efter forhandling med Kanukoka.
Ved årsafslutningen, når kommunernes reviderede regnskaber foreligger, foretages en endelig opgørelse af de afholdte udgifter.
Fordelene ved denne ændring er dels som førnævnt, at likviditetsproblemerne omkring efterregulering af bloktilskuddet bliver mindre for alle parter, dels og for Landsstyret ligeså vigtigt, at vi får et bedre indblik i hvordan og hvor meget mulighederne for barselsorlov udnyttes.
Indtrykket er, at flere og flere forældre, der ikke gennem deres overenskomst er sikret mulighed for orlov, benytter sig af landstingsforordningen, og at specielt fædrene er begyndt i højere grad at benytte deres mulighed for orlov. Denne tendens skulle gerne fortsætte.
Ved sidste debat på Landstinget om dette emne, dvs. da den oprindelige landstingsforordning blev vedtaget i 1990, blev det besluttet, at denne forordning skulle tages op til revision blandt andet med henblik på belysning af mulighederne for en udvidelse af længden for orlovsperioden, og at det fortsat skal være det langsigtede mål, at en sådan udvidelse finder sted.
Imidlertid har Landsstyret i forbindelse med udarbejdelse af forslag til finanslov 1994 måttet konstatere, at der hviler et stort udgiftsmæssigt pres på Landskassen i de kommende år.
Landsstyret har derfor ikke kunnet udvide det sociale budget med henblik på at tilgodese en forlængelse af orlovsperioden ved graviditet, barsel og adoption i den nuværende situation.
Afslutningsvis skal Landsstyret oplyse om, at nærværende ændring i landstingsforordningen er foreslået efter forudgående forhandlinger med Kanukoka, og efter intern høringsrunde i Hjemmestyret.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Siumut går ind for nærværende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Reguleringen af ydede dagpenge i.h.t. forordningen i forhold til bloktilskuddene til kommunerne, sker idag bagud een gang om året, hvilket har givet visse problemer, og en løbende regulering vil medføre en bedre styring af ordningen for begge parter.
Vi har forståelse for Landsstyrets henholdende holdning til at øge orlovsperioden, og ydelse af dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, i disse år hvor der er økonomisk afmatning i vort samfund.
I den forbindelse vil vi gerne anmode Landsstyret løbende at vurdere, under hensyntagen til landets økonomiske situation, om orlov og dagpenge kan sættes op.
Med disse bemærkninger går vi i Siumut ind for forslaget til landstingsforordningen om ændring af landstingsforordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, og at sagen inden 2. behandling her i salen behandles i Landstingets Socialudvalg.
Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:
Ændringsforslaget til forordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, indeholdende ændring af finansieringsbestemmelserne for bloktilskuddene til kommunerne, med henblik på smidiggørelse af afregningen mellem Landskassen og kommunerne, er på sin plads og vi hilser forslaget velkommen.
Forslaget har været forhandlet i Kanukoka, og vi er tilfredse, at kommunerne får refusion for deres afholdte udgifter hver måned og får en endelig opgørelse ved årsafslutningen for de afholdte udgifter.
Sådan et ændringsforslag støtter Atassut og Issittup Partiia med glæde, da det vil indebære en stor lettelse for kommunerne i disse økonomiske hårde år, idet kommunerne hidtil ofte har måttet vente for længe på disse refusioner uden at få nogen rentegodtgørelse.
Vi er også enige i, at det er vigtigt, at vi får indblik i hvordan og hvor meget mulighederne for barselsorlov benyttes.
Vi har med glæde bemærket, at fædrene i højere grad end før, nu er begyndt at udnytte deres mulighed for orlov, og det finder vi er en naturlig udvikling.
Vi er enige i, at muligheden for en udvidelse af længden af orlovsperioden - som Atassut og Issittup Partiia altid har støttet - fortsat må være et langsigtet mål, som skal kunne realiseres, når de økonomiske forhold er blevet bedre i fremtiden.
Med disse bemærkninger går Atassut og Issittup Partiia ind for ændringsforslaget.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I forbindelse med nærværende forslag til landstingsforordning om orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, skal Inuit Ataqatigiit tilslutte sig ændringsforslaget, selvom Inuit Ataqatigiit kunne ønske orlovsperiodens forlængelse, hvad vi vil kommentere nedenfor.
Indledningsvis skal vi fra vores side støtte forslaget om ændring af finansieringsbestemmelserne, som vil muliggøre en smidigere og enklere samt mere retfærdig fordelingspolitik, samt en enklere administration for kommunerne.
Som det er alle bekendt, er den nuværende finansieringsordning en medvirkende årsag til kommunernes likviditetsproblemer. En af forbedringerne, som IA vil pege på, er at der ved vedtagelsen af ændringsforslaget, vil blive indført en praksis, hvor kommunerne løbende får refunderet deres udgifter, hvor midlerne i dag tildeles een gang om året.
Det er ligeledes også i orden, at skatteindtægter ved ordningen ikke medregnes i refusionsbeløbet.
Da forslaget er udarbejdet i samarbejde med Kanukoka, må vi regne med, at den nye ordning må være en lettelse for kommunernes administration.
Vi vil dernæst komme ind på barselsorlovens længde.
Under Landstingets første behandling af en barselsorlovsordning, tilbage i efteråret 1990, henstillede IA, at man vendte tilbage til ønsket om en længere barselsorlov, når nærværende forordning skulle revideres.
Vi er ærgerlige over, at det for øjeblikket ikke vil være muligt at forlænge barselsorlovsperioden. Inuit Ataqatigiit har vurderet Landskassens situation, og ud fra de store sociale udgifter fundet, at der for indeværende ikke er plads for de store forbedringer, ligesom der for pensionernes og for det børnerelaterede arbejdes vedkommende heller ikke er meget at rutte med.
Vi skal tilslut opfordre Landsstyret til på lidt længere sigt at være vågne overfor de muligheder, der måtte vise sig, for en forlængelse af barselsorlovsperioden.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat konstaterer, at alene ændringen af finansieringsbestemmelserne for bloktilskuddet til kommunerne med henblik på at gøre afregningen mellem Landskassen og de enkelte kommuner bedre, således at de hidtil kendte store efterreguleringer af bloktilskuddet undgås.
Vi vil blot henstille til vort ordførerindlæg som skriftligt er blevet uddelt til samtlige at vores bemærkninger allerede er blevet nævnt. Og med disse korte bemærkninger vil vi udtrykke vor støtte til forslaget.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender:
Jeg takker for Landstingets positive modtagelse af vores ændringsforslag.
Fra samtlige partier, beklager man sig over, at man ikke har mulighed for at forlænge barselsorlovsperioden. Jeg mener, at hensigten her i Landstinget er, at få undersøgt mulighederne for, hvornår denne forlængelse kan ske, og at dette arbejde skal følges nøje fra Landsstyrets side.
Indtil dato kan man sige, at barselsorlovsmuligheden bliver brugt meget, og at tendensen er opadgående. Man må erindre, at selvom en del holder orlov på baggrund af overenskomstmæssig aftale med deres arbejdsplads, så er der tradition for at bruge det offentliges bevillinger til sådan en orlov, og til de udgifter, der er forbundet hermed.
Det offentlige betaler ca. 2/3 af udgifterne til barselsorlovsordningerne, og i forbindelse med en forlængelse, vil det nok være hensigtsmæssigt, at erindre, at arbejderne selv i forbindelse med deres overenskomstforhandlinger, skal være vågne overfor, at det offentlige ikke kan bære udgifterne fuldt ud, og at arbejdsgiverne må være medfinansierende.
Jeg vil derfor opfordre SIK til også at være med i arbejdet vedrørende forlængelse af barselsorlovsperioden.
Jeg regner med, at dette ændringsforslag vil blive behandlet igen i Socialudvalget.
Mødeleder:
Ja, og således er dagsordenspunkt 23 forslag til landstingsforordning om ændring om landstingsforordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption første behandling færdig.
Det blev indstillet, at forslaget sendes videre til udvalgsarbejde.
I ' 19 stk. 3 i Forretningsordenen står der, at i sager hvor mødelederen finder, at alle er enige, kan han meddele, at forslaget er vedtaget uden afstemning.
I henhold til denne bestemmelse, meddeler jeg, at ud fra enigheden her i salen, at forslaget overgår til 2. behandling i sin foreliggende form.
Der ikke er fremkommet nogle ændringsforslag fra partierne, og landsstyremedlemmet accepterer fremgangsmåden.
Punktet sluttet.