|
Dagsordenens punkt 22-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Hermed skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge den nordiske konvention om social sikring for Landstinget, idet Landsstyret indstiller til Landstinget, at man tiltræder konventionen.
Grønland deltager i det nordiske samarbejde, ikke kun som en konsekvens af rigsfællesskabet, men også fordi det er naturligt at underbygge samarbejdet mellem os og de øvrige nordiske lande, idet Grønland tidligere har tiltrådt den nordiske konvention om social tryghed fra 1982.
Den politiske situation i Europa, hvor mange lande ønsker tættere tilknytning til de Europæiske Fællesskaber (EF), har givet anledning til Den Europæisk Økonomiske Samarbejdsaftale, kaldet EØS-aftalen, mellem EF-landene og de lande, som er med i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-landene).
I forbindelse hermed er der opstået et behov for at ændre den nordiske konvention om social tryghed på nogle punkter, idet samarbejdet mellem de nordiske lande nu tager sit udgangspunkt i EF-reglerne.
Disse regler dækker imidlertid kun arbejdstagere, selvstændige og disses familier. For at udvide kredsen af sikrede til at omfatte f.eks. studerende, handicappede og andre grupper uden for erhverv er det nødvendigt med regler, der dækker en større personkreds end den, som EØS-aftalen omfatter.
Den tidligere konvention afløses derfor af to nye, henholdsvis den nordiske konvention om social sikring, som Landstinget tager stilling til i dag, og den nordiske Konvention om social bistand og sociale tjenester, som vil blive forelagt Landstinget på et senere tidspunkt.
Landsstyret henviser til omdelte redegørelse, og skal her kun kort opridse hovedtemaerne for EF-regelsættet samt de økonomiske og administrative konsekvenser af en tiltræden af konventionen.
EF-regelsættet er bygget op omkring 4 principper, der anvendes for alle omfattede ydelser, og som nu indføres i hele EØS-området og dermed i hele Norden, nemlig:
1) ligebehandlingsprincippet
2) optjeningsprincippet
3) sammenlægningsprincippet
4) eksportprincippet
Personkredsen, der sikres gennem konventionen, er alle nordiske statsborgere, flygtninge og statsløse, der har flygtningestatus i de nordiske lande samt visse andre persongrupper, der under særlige betingelser, f. eks. ved ægteskab har erhvervet rettigheder i forhold til nordisk lovgivning.
Landsstyret skal herefter nævne konsekvenserne af en grønlandsk tiltræden af konventionen.
Landsstyret vil gerne gøre det klart, at vi bør tiltræde denne konvention for at sikre vore borgere ligebehandling i de andre nordiske lande, når de er på ferie eller tager ophold dér i kortere eller længere tid.
Tiltræder vi ikke, afskærer vi vore borgere fra sygehjælp, alderspension, børnetilskud, arbejdsskadeydelser o.s.v. Samtidig skal gøres klart, at de aftaler og forhold, der hersker internt i rigsfællesskabet på det sociale område, ikke påvirkes af konventionen.
De økonomiske konsekvenser kan beskrives således:
På alle ydelsesområder - undtagen pension - gælder den hovedregel, at der ikke sker refusion af ydelser, der udbetales som følge af ligebehandlingsprincippet, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. Dette medfører ingen ændringer i forhold til den nuværende konvention.
Hvad angår pensioner skal det understreges, at alle nordiske statsborgere, der har opholdt sig mere end 3 år i Grønland, vil have krav på en pensionsandel fra Grønland. Hvis Landstinget tiltræder konventionen, vil det derfor være nødvendigt at ændre tildelings- og beregningsbestemmelserne i pensionsforordningen, således at der kan tildeles delpensioner til nordiske statsborgere med bopæl i EØS-lande ved pensionsbegivenhedens indtræden.
På samme måde vil nordiske statsborgere, der opholder sig som pensionister i Grønland, skulle have sammenstykket deres pension fra de lande, de har opholdt sig i, og Grønland vil ikke være forpligtet til at udbetale fuld pension som nu.
Endelig skal opmærksomheden henledes på en vigtig tilføjelse: Det er aftalt mellem Hjemmestyret og Socialministeriet at indføre en særlig ordning for de danske statsborgere, der udelukkende har optjent deres pensionsret ved ophold inden for riget. For disse personer skal gælde, at de får udbetalt hele deres pension i den del af riget, hvor de aktuelt opholder sig, og efter det regelsæt som er gældende der.
Landsstyret fastslår således, at Grønland ikke påtager sig pensionsforpligtelser overfor andre EØS-landes statsborgere udover de nordiske, uanset længden af deres ophold i Grønland. Den forpligtelse påhviler den danske stat alene.
I forbindelse med personkredsen, kan Landsstyret nævne, at vi i dag efter den gældende konvention eksporterer fuld pension i højst 3 år. Fremover vil der kun i meget få tilfælde blive tale om eksport af fuld pension, til gengæld må vi forudse, at antallet af mennesker, der har ret til andele, vil blive udvidet.
Til belysning af denne personkreds omfang skal Landsstyret henvise til Grønlands Statistiske Kontors oplysninger om vandringer mellem Grønland og de nordiske lande, som er omtalt i og vedlagt redegørelsen.
Administrationen af ordningen vil ske i Socialministeriets Direktorat for Social Sikring og Bistand. Socialministeren har givet tilsagn om, at Hjemmestyret og kommunerne fra Direktoratet for Social Sikring og Bistand vil få samme service, som de danske kommuner.
Det vil i praksis sige, at hele eksporten vil komme til at foregå fra centralt hold, hvorimod vi selv skal medvirke med de nødvendige data i enkeltsagerne.
Landsstyret skal indstille til Landstinget at konventionen tiltrædes. Det vil være af stor betydning, at Landstinget tiltræder konventionen på denne samling, eftersom det forventes, at EØS-aftalen træder i kraft den 1. november dette år, og vi derigennem undgår en usikker retstilling for borgerne.
Med disse ord overlader jeg sagen til Landstingets stillingtagen.
Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
I forbindelse med behandlingen af Hjemmestyrets udtalelse til ny nordisk konvention om social sikring af 15. juni 1992 skal vi fra Siumut meddele, at vi i princippet går ind for forslaget.
Vort land og dets befolkning har udviklet sig således at vi kan sidestille os med den øvrige verden, og i medfør heraf er vi blevet mere kendeligt synlige blandt det øvrige verdenssamfund.
Dette har medført, at det er blevet nødvendigt at der tages nødvendige skridt til at iværksætte sikringsforanstaltninger, der skal virke som sikkerhedsnet under ferie, under kortere eller længere ophold i udlandet eller under midlertidig bopæl i udlandet, til at modtage een eller anden form for hjælp under sygdom, ulykkestilfælde, således der kan ydes hjælp i akutte tilfælde. Det samme gør sig gældende for så vidt angår udbetaling af pensioner.
Vi er ligeledes enige i, at opholdslandets regler om pensionens størrelse følges i tilfælde af den pensionsberettigede alder nås, og at den danske stat bærer den økonomiske forpligtelse, når en pensionist flytter til et andet land, således det ikke er en byrde for kommunerne.
Med disse bemærkninger går Siumut ind for forslaget om tiltrædelse af den nordiske konvention om social sikring af den 15. juni 1992.
Emilie Lennert, ordfører for Atassut:
Som vi ved, har Grønlands Landsting tidligere tiltrådt den nordiske konvention om social tryghed af 1982.
Som baggrund herfor nævnes i forelæggelsen, at den politiske situation i EF og de andre nordiske lande, har givet anledning til Den Europæiske Økonomiske Samarbejdsaftale mellem EF-landene og de lande som er med i Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
I forbindelse hermed er der opstået et behov for at ændre den nordiske konvention om social tryghed på nogle punkter, idet samarbejdet mellem de nordiske lande nu tager sit udgangspunkt i EF-reglerne.
Det bliver nævnt at disse regler kun dækker arbejdstagere, selvstændige og disses familier. For at udvide kredsen af sikrede til også at omfatte f.eks. studerende, handicappede og andre grupper udenfor erhverv, er det nødvendigt med regler, der rækker en større personkreds end den, som EØS-aftalen omfatter.
Landsstyret indstiller, at vi bør tiltræde konventionen og de i indstillingen nævnte:
1. Ligebehandlingsprincippet, som Grønland hele tiden har fulgt
2. Optjeningsprincippet, der er nyt for Grønland
3. Sammenlægningsprincippet, der er en følge af optjeningsprincippet
4. Eksportprincippet, hvor rettigheder opnået i et EF-land, kan medtages til andre lande indenfor EF.
I denne forbindelse er det vigtigt som nævnt i forelæggelsen, fra vores og Issittup Partiias side, at de aftaler og forhold, der hersker internt i rigsfællesskabet på det sociale område, ikke påvirkes af konventionen.
I forelæggelsesnotatet fremgår, at Socialministeriet har givet tilsagn om, at Hjemmestyret og kommunerne vil få samme service som de danske kommuner. Dette er vi godt tilfredse med.
Da det forventes, at EØS-aftalen træder i kraft den 1. november i år og vi derigennem sikrer en retsstilling for borgerne, går Atassut og Issittup Partiia ind for, at Landstinget tiltræder konventionen.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Hvad angår den nye nordiske konvention om social sikring, som her er blevet forelagt, skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi har forståelse for at Landsstyret henstiller til at Grønland tiltræder konventionen.
Specielt når det samtidig oplyses, at EØS-landene forventes at ville ikraftsætte denne med virkning fra 1. november.
Ved en tiltrædelse derigennem undgås en usikker retsstilling for borgerne. Som det også er blevet sagt, vil en undladelse medføre, at vore borgere vil blive afskåret fra en lige behandling i de andre nordiske lande, når de er på ferie eller tager ophold der i kortere eller længere tid.
Det vil selvfølgelig være uacceptabelt. Som bekendt er Grønland jo med i det nordiske samarbejde og netop derfor er det vigtigt, at vort land og dets indbyggere har en berøringsflade til og forpligtigelser overfor konventionen om socialsikring, på samme måde som de nordiske lande har forpligtigelser overfor os.
Med disse korte bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit derfor tilslutte sig at Grønland tiltræder omtalte konvention, som Landsstyret henstiller til.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Forslaget om tiltrædelse af den nordiske konvention om socialsikring af 15. juni 1992 underbygger samarbejdet mellem os og de øvrige nordiske lande, idet Grønland tidligere har tiltrådt den nordiske konvention om social tryghed fra 1982.
Ved åbningsdebatten har vi givet udtryk for, at det altså ikke hjælper noget, at vi isolerer os, hvor alle andre søger sammen. I den forbindelse gav vi udtryk for vor glæde over at flere og flere forstår dette.
Dette forslag om tiltrædelse ligesom beviser, at det er vanskeligt at stå udenfor samarbejde med andre lande.
I de lande, hvor der er sammenslutning og vort land er involveret er behovet for at ændre den nordiske konvention om social tryghed på nogle punkter opstået, idet samarbejdet mellem de nordiske lande nu tager sit udgangspunkt i EF-reglerne.
Derfor må vi tage stilling til den nordiske konvention. Vi forstår, at disse regler kun dækker arbejdstagere, selvstændige og disses familier. For at omfatte f.eks. studerende, handicappede og andre grupper udenfor erhverv, må sikringen udvides. Det er nødvendigt med regler, der dækker en større personkreds end den som EØS-aftalen omfatter.
Den tidligere konvention afløses derfor af 2 nye, henholdsvis den nordiske konvention om socialsikring, som Landstinget tager stilling til i dag, og den nordiske konvention om socialbistand og sociale tjenester, som vil blive forelagt Landstinget på et senere tidspunkt.
I redegørelsen konstaterer Akulliit Partiiat hovedtemaerne for EF-regelsættet samt de økonomiske og administrative konsekvenser ved en tiltræden af konventionen.
I Akulliit Partiiat forstår vi, at EF-regelsættet er bygget op omkring 4 principper, der anvendes for alle omfattede ydelser, og som indføres i hele EØS-området og dermed i hele Norden, nemlig som forelæggelsesnotatet nævnte. For det første ligebehandlingsprincippet, for det andet optjeningsprincippet, for det tredje sammenlægningsprincippet og endelig for det fjerde eksportprincippet.
Akulliit Partiiat er enig i, at vi bør tiltræde denne konvention for at sikre vore borgere ligebehandling i andre nordiske lande, når de er på ferie eller tager ophold der i kortere eller længere tid.
Med disse ord overlader vi i Akulliit Partiiat sagen til stillingtagen.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg vil blot rette en tak til partiernes ordførere, at Landstinget fuldt og klart støtter vores ja til denne konvention.
Jeg skal lige bemærke, at vi Landsstyret ellers beklager, at vi har været nødsaget til at udarbejde sådanne nye aftaler, men gør det for at sikre vore borgeres behandling i de nordiske lande, samt at vi skal være vågne for det, når der sker ændringer i aftalerne mellem de nordiske lande. Jeg mener, at vi med denne stillingtagen kan give de grønlandske borgere en mere tryg og mere sikker rejse i de nordiske lande.
Jeg mener også, at det omfattende arbejde er blevet hilst meget velkommen her. Og jeg vil gerne rette en tak til det administrative personale i Socialdirektoratet og Hjemmestyrets Danmarkskontor, som har afdækket de meget vanskelig forståelige EF-regler, og hvordan det administrative vil blive, hvis vi tiltræder.
Jeg mener også, at man her må rette en tak til Socialministeriet, for et åbent samarbejde med os. Og hermed retter jeg en tak til både Landstinget og dem der har udført opgaven.
Mødeleder:
Og således er behandlingen af dagsordenspunkt 22, nemlig forslag om tiltrædelse af den nordiske konvention om socialsikring, af 15. juni 1992, og Hjemmestyrets udtalelse og velvillige behandling afsluttet.
Punktet sluttet.