|
Dagsordenens punkt 15-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 15. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Finansudvalget:
Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til Landstingstillægsbevilling II for 1993, er afgivet til Landstinget til 2. behandling.
Udvalget har følgende medlemmer :
Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen (formand), Siumut,
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge (næstform.), Inuit Ataqatigiit,
Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut,
Landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut,
Landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atassut,
Landsstyret fremsatte torsdag den 7. oktober forslag til landstingstillægsbevillingslov II for 1993.
Finansudvalget har herefter behandlet forslaget til tillægsbevillingslov på flere møder.
Udvalgets indstilling til de af Landsstyret fremsatte ændringsforslag, fremgår af betænkningens pkt. 3 og 4.
1. Generelle bemærkninger.
Finansudvalget vil her ved Landstingets 2. behandling af forslaget til tillægsbevillingslov II for 1993, fremkomme med nogle generelle bemærkninger. Finansudvalgets bemærkninger vil i overvejende grad være koncentreret om 1993, mens udvalgets mere principielle og langsigtede betragtninger vil fremgå af Finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslaget til finanslov 1994.
Finansudvalget har i lighed med tidligere ved behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov lagt vægt på, at loven fortrinsvis indeholder bevillinger til at afholde udgifter, som ikke kunne forudses under vedtagelsen af Finansloven, samt at bevillinger til nye aktiviteter så vidt muligt henvises til behandling i forbindelse med forslaget til finanslov 1994.
Finansudvalget finder at Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov II er tilfredsstillende udformet og også rimeligt afvejet med hensyn til fordelingen af byrderne på budgetområder. Finansudvalget er opmærksom på, at Landsstyret har bestræbt sig på at kunne fremlægge et TB II-forslag, som fortsat fastholder Finanslovens overskudsmål på ca. 150 mio. kr. her i 1993.
Dette er betydningsfuldt, af hensyn til at vi kan afvikle vores udlandslån planmæssigt, samt at vi sikrer en fortsat tillid i udlandet til vores styring af økonomien.
Udvalget kan konstatere, at der, selv om Landsstyrets styring af økonomien har været stram, er visse områder, hvor de fastsatte bevillinger nødvendigvis må opjusteres. Der kan peges på Amutsiviit, Great Greenland, handicapområdet og tilskud til indhandlingspriser samt Sundhedsvæsenet.
Herudover er der på anlægs- og udlånsområdet fremlagt forslag til udmøntning af en stor del af de negative budgetreguleringer, som blev indsat ved vedtagelsen af TB I/1993 på Landstingets forårssamling. Finansudvalget konstaterer, at en del anlægsaktiviteter bliver forskubbet rent tidsmæssigt, som følge af byggetaktsforskydninger. Finansudvalget skal dog fremhæve, at den samlede anlægsaktivitet, som blev forudsat ved vedtagelsen af finansloven for i år, kan fastholdes. Som vi kan se af TB II-forslaget er en del af de anlægsprojekter, som blev forsinket i 1992 nu i stedet udført i år. Udvalget håber at overgangen til genbevillingsprincippet på anlægs- og udlånsområdet her fra 1993 kan medvirke til at de enkelte landsstyreområder i højere grad medtager realistiske anlægsplaner i de fremtidige finanslove.
Finansudvalget lægger stor vægt på, at den planlagte anlægsaktivitet og den geografiske fordeling heraf kan fastholdes, således at de nødvendige anlæg bliver udført og at de beskæftigelsesmæssige mål bliver opfyldt.
Finansudvalget er enig med Landsstyret i, at den stramme økonomiske styring skal fastholdes. Dette medfører bl.a. at merudgifter må søges dækket ind ved tilsvarende mindreudgifter på andre områder, eller eventuelt forøgede indtægter. Det er derfor glædeligt at se, at der er balance i det fremlagte forslag til TB II for 1993.
Udvalget skal udtrykke sin tilfredshed med og anerkendelse af den dygtige finansforvaltning, som medfører en ekstraordinær indtægt på 37,8 mio. kr. Finansudvalget støtter også fuldt ud Landsstyrets forslag om at disse midler skal indskydes i et Erhvervsudviklingsselskab, således at der kan tilbydes risikovillig kapital til aktiviteter, som forventes at være rentable.
Samlet set finder Finansudvalget således, at det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov er rimeligt afbalanceret og udvalget kan give sin tilslutning til forslaget.
2. Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.
I forbindelse med behandlingen af forslaget til merbevilling til Great Greenland ønsker udvalget at fremføre, at det må forudsættes, at den nye bestyrelse for virksomheden snarest tager initiativ til at tilpasse virksomhedens aktivitet til niveauet for Landskassens tilskud. I denne forbindelse er det Finansudvalgets opfattelse, at sælskind som betegnes som klasse 3 skind, overhovedet ikke bør sendes til Great Greenland i Qaqortoq, da de ikke anvendes i produktionen og blot oplagres rundt om i Qaqortoq, med unødvendige omkostninger til følge.
Herudover skal Finansudvalget opfordre til, at sælskindsindhandlingen iøvrigt reorganiseres.
Under udvalgets drøftelse af ansøgningen om merbevilling til Amutsiviit, blev konsekvenserne af manglende forsikringsdækning for mange kuttere berørt. Udvalget finder situationen beklagelig, men må fastholde, at værfterne nødendigvis må drives på et forretningsmæssigt grundlag. Der må derfor søges skabt en forståelse for, at det er nødvendigt at have sin kutter forsikret. Udvalget vil iøvrigt vende tilbage til situtionen for Amutsiviit i de kommende år ved fremlæggelsen af betænkningen til 2. behandling af forslaget til finanslov for 1994.
Med hensyn til de stigende udgifter til handicapforsorg i Danmark skal udvalget udtale, at udviklingen bør gå i retning af, at vi primært undlader at sende nye handicappede medborgere til institutionsophold i Danmark, og sekundært søger at udbygge vores tilbud på området herhjemme. Dette forudsætter en nødvendig videreuddannelse af personale, evt. via ophold på handicapinstitution i Danmark.
Finansudvalget har bemærket sig, at der søges afskrivning på uddannelseslån på 15 mio. kr. Udvalget skal kraftigt opfordre Landsstyret til at sikre at der sker en opstramning af inddrivelsen af uddannelsesgæld.
For så vidt angår den nuværende gældssaneringsordning skal udvalget foreslå, at der gives en bedre information til låntagerne om ordningen.
Til sidst skal Finansudvalget atter en gang kraftigt understrege, at alle budgetbidrag til bevillingslove skal udformes mere detaljeret end det nu er tilfældet. Dette er helt nødvendigt, da budgetbidragene er grundlaget for såvel landstingsmedlemmernes som finansudvalgsmedlemmerne vurdering af bevillingsforslagene.
Der vedlægges 2 nye budgetbidrag på grønlandsk vedrørende hovedkonto 29.01, da der var fejl i de oprindelige.
3. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov II for 1993.
Hovedkonto 75.20 Kommunale skoler.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.227.000 kr., således at merudgiften, efter en voldgiftssag, ved byggeriet af en gymnastikhal i Qeqertarsuaq kan dækkes ind.
(Ændringsforslag nr. 1)
Hovedkonto 92.27 Erhvervsstøttelån.
Landsstyret har indstillet, at bevillingen nedsættes med 1.227.000 kr. som følge af at afdragene til ESU nu forventes at blive større end tidligere antaget. Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut og Inuit Ataqatigiit indstiller at ændringsforslaget vedtages.
Et mindretal af Finansudvalget bestående af Atassuts medlemmer kan ikke tilslutte sig indstillingen.
(Ændringsforslag nr. 2)
4. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger tillægsbevillingslov II for 1993.
Hovedkonto 35.01 Økonomidirektoratets boligafdeling.
Finansudvalget indstiller, at følgende tekstanmærkning medtages i TB II/1993:
Landsstyret bemyndiges til, under forudsætning af at Landstinget endeligt vedtager etablering af et landsdækkende boligselskab efter tidsplanen i forordningsforslaget, at disponere 600.000 kr. af bevillingen på hovedkonto 35.01 til erhvervelse og registrering m.v. af selskabet.
(Ændringsforslag nr. 3)
5. Henstillinger fra Finansudvalget.
Hovedkonto 22.30 Great Greenland.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret sikrer, at der sker en reorganisering af sælskindsindhandlingen.
Hovedkonto 69.05 Tab på debitorer.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret tager initiativ til en opstramning af inddrivelsen af uddannelsesgæld.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret sikrer at budgetbidrag til bevillingslove bliver udformet mere detaljeret end det nu er tilfældet. Dette er helt nødvendigt, da budgetbidragene er grundlaget for såvel landstingsmedlemmernes som finansudvalgsmedlemmerne vurdering af bevillingsforslagene.
6. Revideret oversigt over Landskassens økonomi.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1993 være uændret i forhold til Landsstyrets forslag til TB II/1993, som fremsat for Landstinget den 7. oktober 1993. Dette betyder, at der fortsat budgetteres med et DAU-nettoresultat på 150.535.000 kr.
Forslaget til landstingstillægsbevillingslov II for 1993 - således som det indstilles af Finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.
Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Jeg takker hermed for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkning til 2. behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov II for 1993.
Jeg er glad for, at Finansudvalget i sine indstillinger fastholdet Finanslovens overskudsmål på ca. 150 mio. kr.
Som Finansudvalget nævner, har det været nødvendigt, at forslå mindre opjusteringer af bevillinger til Amutsiviit, Great Greenland, handicapområdet, tilskud til indhandlingspriser og Sundhedsvæsenet. Samtidig hermed er der dog peget på, tilsvarende budgetforbedringer så overskudsmålet på de 150 mio. kr. kan fastholdes.
Landsstyret har ganske rigtigt, søgt at fremlægge et tillægsbevillingslovsforslag som var socialt afbalanceret.
Som Finansudvalget også påpeger, er der sket en del ændringer på anlægs- og udlånsområdet, men det har været vigtigt at sikre, at den samlede anlægsaktivitet svarer til, hvad der blev forudsat ved vedtagelsen af Finansloven for et år siden.
Det har også været vigtigt, at fastholde den geografiske fordeling for anlægsaktiviteterne som Finansudvalget konstaterer.
For såvidt angår Finansudvalgets bemærkninger vedrørende Great Greenland, skal jeg på Landsstyrets vegne forsikre, at vi vil være meget opmærksomme på, hvilke forslag og initiativer den nye bestyrelse på virksomheden vil tage for at rette op på økonomien.
Vedrørende stigningen i udgifterne til handicapforsorg, så vil jeg også her udtrykke, at vi er opmærksomme på tendenserne til de stigende udgifter.
Og endelig med hensyn til uddannelseslån, så vil der hurtigst muligt ske en opstramning af administrationen, så det ikke fremove bliver nødvendigt, at søge så store afskrivninger på lånemassen.
Jeg er på Landsstyrets vegne glad for, at det i det store træk, har været et enigt udvalg som har fremlagt betænkningen til 2. behandlingen.
Når vi efter en yderligere debat om betænkningen har forestået afstemning om de 3 ændringsforslag, der er medtaget i betænkningen, og om sagens overgang til 3. behandling, vil jeg ønske Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Under henvisning til vore bemærkninger under 1. behandlingen af forslaget til landstingstillægsbevillingslov II/1993, skal vi fra Siumuts side meddele, at vi går ind for den forelagte betænkning fra Finansudvalget.
Ligeledes støtter vi fra Siumuts side Landsstyrets 3 ændringsforslag til forslag til landstingstillægsbevillingslov II/1993.
Vi har i Siumut bemærket, at landsstyreformanden under et samråd i Finansudvalget har givet en indgående orientering om planerne for etablering af et Erhvervsudviklingsselskab. Vi skal fra Siumut opfordre til at partier, der ikke har siddet i Finansudvalget, bliver grundigt orienteret skriftligt om planerne for etablering af selskabet.
Vi skal fra Siumut beklage, at der arbejdes på at eftergive gæld i forbindelse med uddannelseslån på 15 mio kr, idet vi i Landstinget har medvirket til at vedtage en lov med henblik på at skabe gode tilbagebetalingsvilkår af lån, optaget under uddannelsen. Vi er af den opfattelse, at den dårlige administration af uddannelsesgæld bør have konsekvenser for direktoratet for Uddannelse, således at der indføres sikrere administrative rutiner.
Med disse bemærkninger, tilkender vi fra Siumuts side, vores støtte til at forslaget til landstingstillægsbevillingslov II/1993 overgår til 3. behandling i den foreliggende form.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Her ved 2. behandlingen af landstingstillægsbevillingslov nr. II skal Atassut klart tilkendegive, at Atassut går ind for Finansudvalgets generelle bemærkninger og skal ligesom Finansudvalget understrege, at en tillægsbevillingslov fortrinsvis skal indeholde bevillinger til at afholde udgifter, som ikke kunne forudses ved vedtagelsen af Finansloven, samt at bevillinger til nye aktiviteter så vidt muligt henvises til behandling i forbindelse med forslaget til finanslov for 1994.
Atassut skal endnu engang understrege, at ikke budgetterede merindtægter så vidt muligt bør benyttes til konsolidering af økonomien og ikke til merforbrug.
Dette er højaktuelt i disse tider, hvor indtægterne fortsat falder. Det er ikke betryggende for Atassut, at vi i dag kun har en driftsreserve på 1,3 mio. kr.
Landstinget har ved vedtagelsen af finanslov for 1993 vedtaget betragtelige bevillinger til beskæftigelsesformål med det formål at begrænse den stigende arbejdsløshed.
Det er glædeligt, at en stor del af beskæftigelsesbevillingen har været til gavn for beskæftigelsen, men Atassut må anmode Landsstyret om at udfolde større anstrengelser for, at alle bevillinger udmøntes i beskæftigelsesfremmendeinitiativer, da mange kommuner er afhængige heraf.
Atassut skal endnu engang udtrykke sin tilslutning til etablering af et Erhvervsudviklingsselskab, men skal gentage, at et sådant initiativ skal suppleres med skatte- og rentemæssige fordele, hvis vi skal gøre os håb om større tilslutning fra anden side, ikke mindst med hensyn til investeringer fra udlandet.
Idet vi går ind for Finansudvalgets øvrige bemærkninger, skal Atassut bemærke følgende vedrørende partiets mindretalsudtalelse. Atassut finder det meget uheldigt, at bevillingen til ESU udhules, når der er så store problemer indenfor det kystnære fiskeri.
Midlerne bør kunne findes på anden vis inden for nævnte landsstyreområde.
Med disse bemærkninger går Atassut ind for, at forslaget går til 3. behandling i sin foreliggende form.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det er på vegne af vor landspolitiske ordfører, at jeg skal udtale følgende.
Uden yderligere bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for ændringsforslagene til tillægsbevillingslov II 1993. Vi vil dog knytte følgende kommentarer til Finansudvalgets på flere måder interessante betænkning.
Først skal jeg sige, at vi er enige i fastholdelsen af overskudsmålet for 1993, og vi er glade for at målet har kunnet fastholdes uden at ændre væsentligt på andre aktivitetsmål.
Med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen af Finanslovsforslaget for 1994, vedrørende Erhvervsudviklingsselskabet, skal jeg gentage vores støtte til dette initiativ. Et sådant initiativ er muliggjort ved dygtig finansstyring og uden at ændre ved andre bevillinger.
I den forbindelse skal vi udtrykke vort stærke håb om at den skepsis, der er blevet udtrykt vedrørende selskabets oprettelse, vil blive gjort til skamme, og at selskabet vil være medvirkende til at øge beskæftigelsen og medvirke til at sætte mere skub i de økonomiske aktiviteter i erhvervslivet.
Hvad Grønlands Værfter angår, er vi enige i udvalgets bemærkninger om forsikringsspørgsmålet, men vil dog ikke undlade at bemærke, at værfterne, der i dag står i en meget svær økonomisk situation, som en af de første moderne grønlandske virksomheder i sin tid var en god arbejdspladser for de første faguddannede grønlændere, og har i vidt omfang fungerede som uddannelsesplads for mange elever.
Man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, om vi i Grønland virkelig har brug for så mange værfter, som det er tilfældet i dag, især henset fiskeriets nuværende situation. På den anden side mener vi, at der er mange positive træk ved værfterne, som er værd at fastholde.
Inuit Ataqatigiit mener, at der må sættes en øvre grænse for nedskæringerne i værfternes driftsbudgetter, hvis der ikke skal skrides til lukninger af værfterne.
Vi mener, at værfterne har potentialer indenfor anlægs- og produktionsindustrien, som skal udvikles. Vi har i de senere år set, at man har været i stand til at producere brugsgenstande i stedet for at importere dem.
Værfterne bestræber sig i disse år på også at fremstille produkter, som kan eksporteres, disse tiltag må støttes, ikke kun for at beholde arbejdspladserne, men også fordi de kan medvirke til at tjene penge til landet.
Vi glæder os til at høre nærmere om den bebudede redegørelse fra Finansudvalget vedrørende værfterne.
Til sidst skal vi udtale, at vi er enige i udvalget omkring handicapforsorgen og vedrørende gældssaneringsordningen for de uddannelsessøgende.
Med disse ord tilslutter vi os, at forslaget før 3. behandlingen behandles i Finansudvalget.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiat:
Jeg skal henvise til vore bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen af forslaget til landstingstillægsbevillingslov II for 1992.
Jeg vil gentage at det efter vor mening er vigtigt at koordinere eller samordne posterne i Finansloven. Vi skal henstille, at man for fremtiden overvejer at koordinere og samordne budgetønskerne i sammenhængende og relaterede hjemmestyreejede virksomheder, men som er "organiseret" i forskellige landsstyreområder, således at man kan reducere eller helt undgår tillægsbevillinger.
Vi bemærker, at Finansudvalget i deres betænkning har medtaget nogle af vore bemærkninger til forslagets 1. behandling i dets vurdering. Vi er helt enige i, at Amutsiviit / Grønlands Værfter nødvendigvis må drives på et forretningsmæssigt grundlag.
Vi er også helt enige i, at det er beklageligt, at så mange kuttere har manglende forsikringsdækning, og at der må søges forståelse for, at det er nødvendigt at have sin kutter forsikret. Men betænkningen ændre vores mening om Amutsiviits og kutternes indbyrdes relationer.
Vi er også blandt dem, som er godt tilfredse med den stramme økonomiske styring, der pågår. Også Finansudvalgets henstilling til, at Landsstyret sikrer at budgetbidrag til bevillingslove bliver udformet mere detaljeret end tilfældet er, støtter vi, således at vi kan vurdere bevillingsforslagene endnu bedre.
Uden yderligere kommentarer går vi ind for Finansudvalgets indstilling om forslagets overgang til 3. behandling.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Under førstebehandlingen af nærværende dagsordenspunkt, og i forbindelse med tidligere debatter vedrørende vor økonomi, har jeg som en meget vigtig ting stedse anført, at vi altid må have reserver stående for, at Landskassen ikke skulle blive tømt helt, og i forbindelse hermed har jeg under 1. behandlingen af nærværende dagsordenspunkt udtalt, at den ekstraordinære indtægt, vi har fået i Landskassen, burde hensættes som reserve.
De her omtalte midler er foreslået indskudt i et Erhvervsudviklingsselskab. Dette er i sig selv en fornuftig disposition, og derfor vil jeg uden yderligere bemærkninger kun håbe på, at pengene vil arbejde godt, og at de i sidste ende vil kunne vende tilbage til Landskassen i rigeligt mål.
Great Greenland og Grønlands Værfter er institutioner, hvor folk søger at tjene til deres udkomme og til livets opretholdelse, hvorfor de er nødvendige og må hjælpes, såfremt de kommer i vanskeligheder. Uanset hvilket handelsmæssigt krav man stiller overfor disse virksomheder, vil vores geografiske placering på verdenskortet til stadighed fordre, at disse virksomheder skal hjælpes.
Med disse bemærkninger tiltræder jeg alle Finansudvalgets indstillinger fuldt ud, og jeg er glad for, at det planlagte overskudsmål ved finansårets slutning ikke er blevet ændret.
Kaj Egede, Siumut:
Atassuts ordfører kom ind på, at bevillingerne til erhvervsstøtte i 1993 reduceres, således at der igen hentes noget fra kutterejerne ved det kystnære fiskeri.
I den forbindelse vil jeg som erhvervsudvalgsformand udtale, at vi har en fond til afhjælpning af vanskeligheder for fiskere og fangere samt fåreavlere. På det møde der blev afholdt i starten af oktober om økonomien, fik vi en nøje orientering, hvoraf det fremgik at de økonomiske muligheder udvalget har er bedre end forventet.
Bl.a. fordi man i forbindelse med kondemneringsstøtte til trawlerne og henlagte midler i forbindelse med videresalg af trawlerne har fået bedre priser end forventet, og at man som følge heraf har fået større indtjening, således at man ved at reducere bevillingen med 1,3 mio. kr. ikke vil give det kystnærefiskeri dårligere vilkår.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Med hensyn til inddrivelse af uddannelsesgæld vil vi tage bemærkningerne til efterretning, og vil desuden blot orientere om at Kultur- og Undervisningsdirektoratet i samarbejde med Skattedirektoratet har iværksat initiativer til at komme de store problemer i de foregående år til livs, så vi så vidt muligt undgår tilsvarende problemer i fremtiden.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det er nok rækkefølgen, der er lidt skæv, men Siumuts ordfører kom i sit indlæg ind på hovedkonto 69.01 - gæld for de uddannelsessøgende, at der her er tale om ret stor gæld på 15. mio. kr. Vi er ikke kommet ind på det i vores første indlæg, og vi vil blot her give vor tilslutning til Siumuts ordførers krav, og vi håber at de instillinger, der kom fra Finansudvalget og fra partierne, fører til at man snart finder en ordning på dette område.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Atassut mener at man må kræve af den almindelige drift af det respektive landsstyremedlem inden for sit regi, at hvis der er sket fejl, eller bevillingen er overskredet, skal midlerne findes inden for landsstyremedlemmets eget regi.
Vi kan ikke acceptere, at man henter nogle penge fra Erhvervsstøtte, hvis lederne i Qeqertarsuaq har lavet nogle fejl i forbindelse med gymnastikhalsbyggeriet, derfor mener vi at landsstyreområdet skal finde de midler, der er behov for inden for sit eget regi.
Selvom det er korrekt, at der ikke er så stor mangel på bevillinger til kutterejere eller det kystnære fiskeri er det vores udgangspunkt, at man så vidt muligt undgår at røre ved disse bevillinger,
Vi er ikke imod, at man betaler disse penge, der erjo behov for, at vi betaler dem, men vi i Atassut mener, at der er behov for en præcisering af, at hvis et bestemt landsstyreområde, ar har haft et merforbrug af bevillinger eller begået fejl eller lignende, skal midlerne findes internt i deres eget regi, i stedet for at hente dem fra andre bevillinger.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Til Peter Ostermanns udtalelser om at finde bevillinger fra ESU og hvilket ansvar det enkelte landsstyreområde har, vil jeg sige, at selvfølgelig er den ansvarlige for økonomien altid dem der har forpligtelserne i forbindelse med Finansloven.
Man kan i første omgang forsøge at hente noget indenfor eget regi, men hvis det viser sig at der ikke er mulighed herfor, kan man efter en nøje vurdering af mulighederne hente noget udefra ved rokeringer, hvis det er hensigtsmæssigt. Når det er nødvendigt kan der hentes noget udefra i forståelse med Finansudvalget.
Mødeleder:
Der er indtil dato ikke fremkommet andre indstillinger end fra Finansudvalgets betænkning, derfor går vi over til afstemning. Jeg vil foreslå med hensyn til ændringsforslag nr. 2, at man stemmer om mindretalsudtalelse, d.v.s. Atassuts medlemmers udtalelse, at de ikke kan acceptere, at man har hentet 1,2 mio. kr. fra Erhvervsstøttelånet.
Dem der går ind for Atassuts mindretalsudtalelse bedes rejse sig,
9.
Dem der er imod bedes rejse sig:
14.
Dem der undlod at stemme bedes rejse sig:
ingen,
Med hensyn til de andre punkter, som Finansudvalget har indstillet generelt.
Dem der går ind for dem bedes rejse sig:
23.
Og endelig at den overgår til 3. behandling i den foreliggende form, dem der går ind for det bedes rejse sig:
23.
Og således overgår den til 3. behandling i sin foreliggende form.
Vi går videre til næste dagsordenspunkt.
Punktet sluttet.