|
Dagsordenens punkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 7. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender:
Jeg fremlægger hermed Landsstyrets forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1993.
I lighed med de foregående års udarbejdelse af tillægsbevillingslove har Landsstyret søgt at fastholde de mål for Landskassens økonomi, som er vedtaget i Finansloven for finansåret.
Landsstyret lægger fortsat afgørende vægt på, at fastholde den stramme økonomiske styring, hvor det samlede udgiftsniveau bliver tilpasset de indtægter, Landskassen forventes at få. Som et led i Landsstyrets politik med at fremme beskæftigelsen og erhvervsudviklingen i Grønland, foreslår Landsstyret, at der afsættes 37,8 mio. kr. til indskud i et Erhvervsudviklingsselskab.
Landsstyrets forslag til TB 2 balancerer, og det indebærer at Finanslovens nettoresultat i 1993 på ca. 150 mio. kr. kan fastholdes.
Jeg vil i det følgende give en oversigt over de væsentligste elementer i TB 2-lovforslaget.
Af større udsving indenfor driftsudgifterne vil jeg nævne den ekstraordinære indtægt på 37,8 mio. kr., der er opnået i forbindelse med forvaltningen af Landskassens yen-lån. Indtægten ved denne finansforvaltning fremstår som en nedsættelse af nettorenteudgiften.
Herudover foreslås kontoen for nettorenteudgifter yderligere nedsat med 10,5 mio. kr. som følge af en god finansforvaltning.
Der foreslås en reel forhøjelse af tilskuddet til værfterne på ca. 6 mio. kr.
På handicapområdet foreslår Landsstyret en samlet forhøjelse af bevillingerne i 1993 med godt 8 mio. kr.
Herudover foreslås tilskuddet til indhandlingspriser forhøjet med 8,2 mio. kr., således at de nuværende priser, som fiskerne får ved indhandlingen, kan opretholdes.
Der er herudover foreslået en afskrivning på uddannelseslån på 15 mio. kr..
Dette medfører samtidig en teknisk forbedring på udlånsområdet på det samme beløb, så nettoresultatet på TB 2-forslaget for disse ændringer bliver 0.
På anlægsområdet er der kun mindre udsving. Men på udlånsområdet er der en række forbedringer, herunder 10 mio. kr. i ekstraordinært afdrag på Tele Attaveqaatits gæld til Landskassen.
Den tidligere nævnte ekstraordinære indtægt på 37,8 mio. kr. foreslås anvendt som aktieindskud i et Erhvervsudviklingsselskab.
På indtægtssiden er der en forbedring på ca. 15 mio. kr. Heraf er 7,5 mio. kr. betaling for hjemmestyrevirksomheders driftskreditter i Landskassen, og der er indtægter på godt 6 mio. kr. fra forskellige fiskeriaftaler.
Jeg vil endelig nævne, at der er et særligt afsnit i TB 2-forslaget, som omhandler udmøntning af negative budgetreguleringer. Disse reguleringer er udtryk for en konkretisering af forventede mindreudgifter på anlægskonti som følge af forsinkelser af bygge- og anlægsarbejder. Reguleringerne blev godkendt i Landstinget ved behandlingen af TB 1 på forårssamlingen i år p.g.a. overgangen til genbevillingsprincippet.
Nettovirkningen af det fremlagte TB 2-forslag er 0, hvilket således muliggør fastholdelsen af Finanslovens overskudsmål på ca. 150 mio. kr.
Efter denne orientering om hovedindholdet i det foreliggende forslag til tillægsbevillingslov, vil jeg herefter anmode Landstinget og Finansudvalget om en velvillig behandling af lovforslaget.
Mødeleder: Emilie Lennert.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Der er allerede i forbindelse med behandlingen af den første landstingstillægsbevillingslov i foråret her i Landstinget og ligeledes i forbindelse med 1. behandlingen af finanslovsforslaget for næste år, nedfældet mange meningstilkendegivelser, hvorfor Siumut i denne ombæring har valgt at kommme med mindre bemærkninger under nærværende 1. behandling af forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1993.
For det første har vi med tilfredshed bemærket, at overskudskravet for 1993 Finansloven på 150 mio. kr. fortsat er holdt fast. Siumut støtter fortsat overskudskravet, idet vi ønsker, at Hjemmestyrets gældsforpligtelser til udlandet fortsat bør formindskes.
For det andet vil vi komme med følgende bemærkninger til forskellige områder, hvor der er eller bør ske forhøjelser af de allerede bevilgede midler:
Der regnes med større driftsunderskud hos Great Greenland, der er i størrelsesordenen på 5 mio. kr. højere end budgetteret, og det er uacceptabelt. Vi anser det for yderst nødvendigt, at Great Greenland snarest muligt bør udarbejde nye strategi- og handlingsplaner, således virksomheden kan realisere resultater, der er i overensstemmelse med bevillingsrammerne i det kommende finansår. Derfor har vi i samme åndedrag ret store forhåbninger til Great Greenlands nye bestyrelse.
Endvidere mener vi fra Siumut, at Great Greenland nu bør se at komme i gang med produktion af sælskindslæder både til brug for eventuelle lokale møbelbetrækvirksomheder eller til eksportmarkedet, således at indhandling og produktion af sælskind kan blive rentabelt.
På et punkt vil vi fra Siumut pege på, hvilket område man i første omgang kan skære ned i virksomhedens driftsomkostninger, nemlig at man kigger på forsendelsesomkostningerne på sælskind fra kysten, idet vi mener, at kun sælskind, der er kvalificeret med nr. 1 og 2 skal sendes ned til Qaqortog, hvorimod sælskind, der er kvalificeret med nr. 3, ikke burde sendes til Qaqortoq, idet disse i dag ikke benyttes til produktion, men alene oplagres rundt omkring i Qaqortog og derved belaster både virksomheden og tilskuddene til sælskindsindhandlingspriserne unødig.
Værfternes driftsunderskud er yderligere blevet forværret i forhold til tillægsbevillingslov 1 for i år. Men dertil må vi bemærke, at det hovedsageligt skyldes yderligere forværring i fiskeriets økonomi i 1. halvlår af 1993. Dertil skal også siges, at værfterne har forbedret deres underskud fra 50 mio. kr. klassen mærkbart i løbet af blot 2 år.
Tilskud til indhandlingspriserne måtte tilføres yderligere 8,2 mill. kr. hen over sommeren. Det er over for os oplyst, at denne tillægsbevilling vil være nok for resten af året, og vi har lagt mærke til, at der yderligere er tilført kr. 1,3 mill. til driftsreserven med henblik på at dække evt. yderligere udgifter til indhandlingstilskud, såfremt det skulle blive aktuelt.
Vi har fra Siumut endvidere erfaret, at nedlæggelsen af Prisudligningsfonden er blevet aftalt mellem landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug på den ene side og KNAPK på den anden side, hvor man samtidig er blevet enige om, at mindstepriserne bør bibeholdes.
Ydermere er vi informeret om, at KNAPK, Royal Greenland og Fiskeridirektoratet i fællesskab skal finde på en ny og bedre ordning end tilfældet har været omkring Prisudligningsfonden.
For at undgå yderligere stramning af henvisningspraksis til Rigshospitalet indeholder forslaget til tillægsbevillingslov 2 forslag til rammeudvidelse til Sundhedsvæsenet, som Siumut allerede har støttet i Finansudvalget. Vi har herefter erfaret, at man i og med at man har indført øjenkirurgi og yderligere har planer om at tilføre Dronning Ingrids Hospital i Nuuk nye behandlingsområder, herunder psykiatri, knæ- og hofteoperationer samt øre-, næse- og halsbehandlinger, vil det betyde, at henvisninger af dyre ophold på Rigshospitalet vil aftage, hvorimod henvisninger til behandling på Dronning Ingrids Hospital på den anden side vil forekomme oftere.
Dertil har vi også bemærket, at der vil ske en markant stigning i Landskassens udgifter til handicapforsorgen i Danmark, idet taksterne for anbringelse i Danmark er steget markant. Selvom klientellet ikke vil stige i forhold til i år, har man budgetteret med en ikke ubetydelig forhøjelse af kontoen til nærværende formål.
Med dette udgangspunkt og under erkendelse af, at Landskassen bruger over kr. 80 mill. til handicapforsorg i Danmark, vil vi opfordre Landsstyret til, at hjemtagelsen af disse opgaver her til Grønland fortsættes, sådan som man allerede har gennemført bl.a. ved etablering af institutionerne Ivaaraq i Qaqortoq og Najugaqarfik "Elisibannguaq" i Maniitsoq, således at vi kan skabe flere arbejdspladser her i landet - også på dette område.
Vi er klar over, at arbejdet omkring hjemtagelse af opgaverne på dette område bør ske uden unødvendig forhastelse, men at det bør ske veltilrettelagt, ikke mindst hvad angår videreuddannelse af personale til dette formål.
Vi er samtidig klare over, at det vil være umuligt at hjemtage samtlige handicappede til Grønland i en overskuelig periode, men som allerede nævnt, vil Siumut anmode Landsstyret om fortsat at arbejde for den igangværende hjemtagelse af handicappede fra Danmark til Grønland.
For det tredje har vi en enkelt bemærkning for et område, hvor der er sket bevægelse i den positive retning:
Og det er om de ekstraordinære indtægter, der er opnået i forbindelse med forvaltningen af Landskassens yen-lån. Siumut går ind for Landsstyrets forslag om, at den ekstraordinære indtægt på kr. 37,8 mill. anvendes som aktieindskud i et Erhvervsudviklingsselskab.
Uden at komme yderligere ind på de enkelte genbevillingssager og realiserede besparelser på enkelte konti, skal vi blot meddele, at Siumut kan gå ind for forslagene.
Med disse bemærkninger skal vi henvise, at forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1993 behandles i Finansudvalget forinden 2. behandlingen finder sted her i salen.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Landsstyrets forslag til TB 2 1993 er som sædvanlig et omfattende værk med mange rokeringer mellem de forskellige konti. Det er tydeligt, at Landsstyret har haft det svært med at få forslaget til at hænge sammen og især fastholde overskudsmålet for finanslov 1993.
Mange konti er blevet skrabet med den bemærkning, at man ikke forventer, forbruget bliver så stort. Det er tydeligt, at året lakker mod enden, hvorfor det har
været nødvendigt at berøre så mange konti, endda så meget, at man ligesom har været nødsaget til også at tømme børnenes sparebøsser.
Forslaget er skruet sådan sammen, at det er svært at pille ved de enkelte dele, ellers kan forslaget ikke hænge sammen.
Selvom det har været nødvendigt med mange krumspring, så er det glædeligt, at det er lykkedes at fastholde overskudsmålet, foretage erhvervsrelaterede investeringer og foretage visse forbedringer, specielt inden for social- og uddannelsesområdet.
Som ved åbningsdebatten og ved 1. behandling af finanslovsforslaget for 1994 har Atassut varmt støttet Landsstyrets forslag om etablering af et Erhvervsudviklingsselskab, der til dels skal finansieres af Hjemmestyret, hjemmestyrevirksomheder og andre. Formålet er at formidle midler fra NIB, d.v.s. Norsk Investeringsbank.
Hidtil kender vi til dette forslag fra åbningstalen og fra finanslovsforslaget. Atassut vil i Finansudvalget kræve en mere detaljeret forklaring om strukturen og formålet med et sådant selskab, specielt set i relation til andre muligheder, der i dag eksisterer inden for Hjemmestyret.
Det foreslås, at der yderligere afsættes midler til Great Greenland, hvilket Atassut ikke opponerer imod, men nu må der gøres noget ved indhandlingen af sælskind, en ordning der tilgodeser både fangere og Great Greenland. Atassut henviser til sine bemærkninger i forbindelse med finanslovsforslaget for 1994.
Det fremlagte forslag tager forskud på genbevillingssagen, der skal behandles efter nytår. Atassut må i den forbindelse forlange, at der gøres større anstrengelser end hidtil for at realisere, de på Finansloven vedtagne anlægsopgaver, da disse har stor betydning for beskæftigelsen. Når der tales så meget om at udvide beskæftigelsen, må anlægsopgaverne så vidt mulig blive realiseret.
Et meget iøjefaldende område, der igen og igen går igennem forslaget er negative budgetreguleringer. Atassut har tidligere gentagne gange bemærket, at Landsstyret i for stort omfang benytter negative budgetreguleringer som et sikkerhedsnet. Dette er meget farligt i en tid, hvor økonomien er meget stram.
Stram økonomisk styring er noget alle er enige om, og det fastholder Atassut, men det betyder også, at landsstyremedlemmet for Økonomi kan sige stærkt nej.
Det er ikke betryggende at tænke på, hvorden TB 2 ville have set ud, hvis der ikke var indkommet ikke budgetterede indtægter og ekstraordinære afdrag.
Atassut skal med disse bemærkninger gå ind for, at TB 2 forslaget sendes til behandling i Finansudvalget før 2. behandling.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit kan i det store og hele tilslutte sig herværende forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1993, idet vi konstaterer, at langt de fleste sager allerede har været behandlet i Finansudvalget i perioden mellem samlingerne. Vi har dog nogle bemærkninger til følgende:
De første kommentarer knytter sig til spørgsmålet om bevilling til Amutsiviit - Grønlands værfter - på 11,2 mill. kr. Inuit Ataqatigiit udtrykte allerede ved behandlingen af Finansloven for 1993 sin tvivl om budgetkravene til Amutsiviit.
Forslaget om tillægsbevillingen gør da også opmærksom på de ændrede forudsætninger. Idet vi forventer, at problemet vil blive taget op under dagsordenspunktet vedrørende drøftelse af erhvervsforholdene, skal vi blot her konstatere, at hovedparten af ændringerne i budgetforudsætningerne skyldes ændret tilskudspraksis fra Erhvervsstøtteudvalget.
Fra Inuit Ataqatigiit kan vi kun udtrykke vor tilfredshed med, at tilskud til indhandlingspriser forhøjes med 8,2 mill. kr. Det vil være med til at styrke det i forvejen betrængte erhverv, idet mindstepriserne for rejer og fisk i andet halvår af 1993 fastholdes på samme niveau, som gældende medio 1993.
Til sidst, men ikke mindst, vil vi gerne knytte nogle kommentarer til disponeringen af kondemneringsstøtten.
I Finansloven for 1993 står der i tekstanmærkningen til hovedkonto 29.05 følgende, og jeg citerer: "I forbindelse med en yderligere strukturtilpasning i det havgående rejefiskeri i 1993 bemyndiges Landsstyret til, med Finansudvalgets tilslutning, at disponere de på kontoen afsatte midler på 100 mill. kr." Citat slut.
Jeg skal gøre opmærksom på, at vi i Finansudvalget blot har taget stilling til generelle og princippielle forhold vedrørende denne konto, d.v.s. at vi ikke har taget stilling til disponeringen som sådan.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit anmode om, at Finansudvalget får de enkelte sager til gennemsyn for at kontrollere disponeringen af midlerle til de enkelte selskaber og rederier.
Det, der især er af interesse, er, hvor meget der er ydet i støtte i forbindelse med nedlæggelse af et rederi og etablering af et andet, og hvilket tab en kommune i den forbindelse kan komme ud for.
Forholdet er jo det, at ved at erklære et selskab konkurs, med henblik på en fusion eller retablering, så vil den enkelte kommune i visse tilfælde lide et tab i skatteindtægter på grund af et selskabs skattegæld, der så må afskrives efterfølgende.
Når det drejer sig om et så stort beløb, som der er afsat, så må vi også have sikkerhed for, om der er givet støtte til levedygtige nye rederier, eller om vi vil stå over for nøjagtig samme problem om et par år.
Alt i alt må vi ikke alene på baggrund af vort lands store økonomiske problemer fra Inuit Ataqatigiits side henstille til, at der indføres skærpede regler for disponering af de i Finansloven afsatte midler.
Idet vi forventer, at få de her i indlægget efterlyste oplysninger i Finansudvalget, vil vi deltage positivt ved lovens videre behandling.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi har fra vor side kun ganske få kommentarer til forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1993.
Vi kan igen konstatere, hvor vigtigt det er at samordne forskellige poster i Finansloven. Jeg vil her komme med et lille eksempel.
I budgetbidraget til tillægsbevillingsansøgningen til Amusiviit/Grønlands Værfter er det nævnt, at Erhvervsstøtteudvalgets ophør med betaling af de belånte fartøjers forsikringsrestancer har medført, at en lang række af fartøjerne ikke har været forsikrede og dermed ikke har kunnet komme på værft for udbedring af havarier, hvilket har givet konsekvenser i værfternes muligheder for indtjening. Eksemplet kan måske af nogen betragtes som betydlingsløst, men det mener vi ikke.
Vi har flere gange nævnt, at vi må prøve at finde de billigste muligheder, ikke kun fordi det er de billigste, men vi må også se på det, der bedst kan betale sig for samfundet. Derudover er det vigtigt at tage emnerne efter behov.
Forholdene på værfterne har også relationer til andre områder. En af disse relationer er fartøjsejerne. Hvis fartøjsejerne ikke har økonomiske midler, vil værfterne ikke have nok at arbejde med, og hvis fartøjerne ikke sættes i stand, vil dette gå ud over arbejdspladser på land, da indhandlingsmulighederne p.g.a. ineffektivitet er stoppet.
Derved kan vi se, hvor meget de forskellige instanser arbejder sammen, uanset deres vidt forskellige arbejdsområder. Derfor er det af stor vigtighed at planlægge en samlet økonomi. Der må også foreligge eksempler inden for byggeri eller administrationen.
Endnu engang er skind og Great Greenland taget ind under tillægsbevillingerne. Akkurat det samme skete under efterårssamlingen 1992 samt under forårssamlingen i år.
Dengang var vi enige i ansøgningerne om tillæg, hvilket vi også har i sinde at være nu. Men det er som om, vi for hver gang får en negativ indstilling. Vi må herved endnu engang fremsætte ønske om krav om at se en bedre planlægning.
Indskud i et Erhvervsudviklingsselskab med 37,8 mio. kr. er meget anbefalelsesværdigt. Men vi har endnu ikke set en nøje lagt plan. Vi ønsker en nærmere redegørelse omkring dette emne. Erhvervsudviklingsselskab - navnet i sig selv er forståeligt og også meget ønskeligt. Vi støtter tanken om erhvervsudviklingen, men ønsker at vide, hvilke planer der foreligger.
Som før nævnt, vil jeg kun fremkomme med ganske få bemærkninger til forslaget.
Med disse bemærkninger regner vi med at få de ønskede oplysninger inden 2. behandling sker.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Når landstingsfinansloven for de kommende finansår bliver udarbejdet, er det tildels svært at se, hvordan de kommende realiteter i de kommende år kommer til at virke på de planer, man lægger. De forskellige partiers forslag ud fra deres politiske holdninger bliver priorieteret, men vi ser jævnligt, at det til hver en tid er svært at få gennemført planerne punktligt.
Da gennemførelsen af alle ønskede politiske mål allesammen koster penge at få realiseret, og da de økonomiske midler altid er meget begrænsede, er det altid meget vigtigt med en grundig og gennemført priorietering.
Arbejdspladser, produktionsmulighederne, uddannelse, udgifter til socialvæsenet og andre udgifter i dagliglivet giver altid et bud om de forskellige behov fra dag til dag.
Når vi skal se på de økonomiske forhold, vi er nået frem til idag ud fra de faktiske forhold, og hvis vi skal arbejde med et grundlag for at kunne komme i fremgang igen, må vi som det vigtigste priorietere de områder, der kan føre pengene tilbage igen, da det først og fremmest er derved, og såfremt vi skal opfylde vore mål, vi kan forbedre vore muligheder for at kunne afsætte midler til andre formål.
I disse år hvor vi står i stort bekneb for økonomiske indtjeningsmuligheder, at forsøge at få uventede indtægter, hvor vi så her kan se, at det ved en god styring af yen-lånene har kunnet indtjene 37,8 mio. kr., en net sum der er meget velkommen i en trængt landskasse.
Når vi i Landstinget kommer til at debattere det økonomiske, så plejer jeg altid at fremhæve vigtigheden af at have reserver stående til hver en tid. For hvad enten vi er enlige, familier, små eller store virksomheder, så føler vi altid på et eller andet tidspunkt vigtigheden af at være forberedt på eventualiteter.
Derfor har jeg altid ønsket, og som jeg også skal gentage her, er at når vi får uventede eller uforudsete indkomster, at man så tænker på at lægge disse til side som reserver til vanskeligere tider.
At afsætte midler til erhvervsudviklingen er i sig selv en vigtig ting, og dette er endda så vigtigt, at man allerede i den årlige Finanslov for i år burde have medtaget denne udgift med.
Da formålet med denne er af en så vigtig karakter, så mener jeg ikke, at man her alene kan henholde sig til myndighedernes bevågenhed på dette område. Andre virksomheder må også medvirke i dette arbejde.
Det er igen blevet nødvendigt at afhjælpe Royal Greenland og værfterne, det er ellers ikke nødvendigt at anvende nødvendigheden af genopbygning, da sådanne tilskud til disse arbejdspladser i den sidste række år, må siges at have været ganske uundgåelige.
Disse virksomheder ejes 100 % af samfundet og kan slet ikke undværes, og selv om disse virksomheder fra politisk hold har fået påbud om at blive drevet på almindelige finansielle markedsmæssige vilkår, må vi forstå deres gentagne bud om, at de ikke kan opfylde dette.
Vi må forstå, at vi ud fra vor samfundsmæssige placering og vore store afstande til vore medverdensborgere, ikke kan ændre på de forhold, hvorfra disse ud fra de stærke påvirkninger de er udsat for udefra, må eksistere under. Så er det ligesom, vi må tage ansvaret for disse virksomheder, derfor må vi også håbe på, at vi fortsat kan sørge for dækningen af deres underskud.
Med disse bemærkninger har jeg fremlagt mine synspunkter vedrørende TB 2 for 1993, og jeg skal udtrykke min glæde over, at man som det er blevet givet udtryk for, har formået at overholde de vedtagne overskudsmål for Finansloven for i år.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Med hensyn til den forelagte landstingstillægsbevillingslov nr. 2 og de bemærkninger, der er faldet, så kan man forstå derhen, at man er blevet nødsaget til at lave sådan en fornuftig disposition for at opnå de mål, vi har sat. Men der er blevet fremsat forskellige bemærkninger, og de forskellige bemærkninger indeholder forskellige forslag.
Jeg mener, at vi her behandler bekræftelsen af TB 2, at man snakker om de punkter, man skal være vågne overfor både for Landstinget og Landsstyret. Jeg kan tage som et eksempel Great Greenland og værfterne, det er blevet sagt flere gange.
Man er også kommet ind på at værfterne ikke kører så godt, der nævnes det samme overfor Great Greenland, selvfølgelig i det daglige, sådanne virksomheder som er samfundsejede, at de har en bedre service overfor dem, der bestiller noget, og at sådanne ret store selskaber, at uanset man ikke kan undvære dem i forbindelse med samfundsøkonomien, så kan vi nok blive enige om, at deres forbrug og udgifter, som også indeholder overskridelser, der må ske en større kontrol, og en mere tæt og hårdere styring i forbindelse med rationalisering af deres størrelse.
Jeg gjorde f.eks. først opmærksom på, at man i forbindelse med en anderledes styring kan finde forbedringer i driften, men at dette ikke skal indebære, at man rammer fangerne i forbindelse med deres sælskindsindhandling.
Men at den kan have en bedre styring internt og bedre styring udadtil, og det som blev nævnt for partierne, som vigtigt omkring Erhvervsudviklingsselskab, til den må vi udtale, at man tidligere fra samtlige politiske partier har efterlyst sådan et selskab, og at man derfor har afsat de nævnte beløb, og formålet er, at man bruger disse beløb til indskud i et Erhvervsudviklingsselskab, og det er så det, som vi fremkom med i forbindelse med TB 2 her, og samtlige hvem som helst private, at der kan være mulighed for, at de kan komme med som investorer, således at midler fra det offentlige og midler fra private, uanset om det er på land eller på havet, at der gives mulighed for deltagelse også fra deres side.
Her må man klart sige, at vi i forbindelse med sådan en meddelelse må erindre, at man her først og fremmest fremsætter, at man vil oprette et sådant selskab, og såfremt TB 2 bliver godkendt, så vil Landsstyret og f.eks. andre, som har intentioner med handel og industri, sammen med private investorer finde ud af, hvordan udformningen og formålet skal være i det selskab, således at man derigennem ved finansiering, kan få det klarlagt.
Selvfølgelig kommer jeg også lidt ind på værfterne, som man fra Inuit Ataqatigiit nævnte, at man er blevet nødsaget til at indskyde ekstraordinært 12,5 mio. kr. udover det der blev afsat på Finansloven sidste år.
Det må også siges, som jeg har sagt, at en del af de selskaber, som endnu for deres styrelse og service-niveau ikke har noget, som man har sat som mål, og derfor er det mærkeligt, at Landstinget og i og med, at Landsstyret fremkommer med sådan et forslag, og ud fra mange bemærkninger fra Landstingets medlemmer, at man ikke kan undgå disse i samfundet, så må man yde tilskud for at sikre driften, men i den forbindelse, så skal
man altså huske på, at det ved egen god service og ved rationaliseringer kan drives billigere, og at det ikke er forbudt, men de bør tage det som en opfordring.
Og med hensyn til det, så blev det, som blev fremdraget fra Atassut, at man ligesom har været nødsaget til også at tømme børnenes sparekasser, det er fuldstændig korrekt, at vi vil gøre sådan, så har man for at undgå skævheder i tillægsbevillingsloven, som man har skruet den sammen, således at det er svært at pille de enkelte dele ud, således at TB 2 kan vedtages uden yderligere omkostninger.
Fra Atassut kom man også ind på Landsstyrets forslag om virkning af sådan et Erhvervsudviklingsselskab, og derfor - selv om jeg allerede har sagt, om hvordan den kommende udformning samt hvem og hvilke, der kan være med at finansiere, samt hvornår den kan komme i arbejde, så kan samtlige partier regne med, hvordan det fremsatte forslag vil se ud fra Landsstyret, og hvordan investeringen vil være, så er vi åbne for, at både private og hjemmestyreejede kan komme med indskud deri.
Med hensyn til erhverv og de forskellige ting, man kom ind på i forbindelse med TB 2 forslaget, og de ting man må påpege i forbindelse med opretningsarbejdet, så ved jeg at Hans Iversen, da man kom ind på trawlerne o.l., at han er parat til, og hvis det kan godkendes, at han kommer med en redegørelse omkring det, man efterlyste i forbindelse med TB 2, som vedrører både fiskeri- og fangst- og trawlerdrift.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender:
Siumuts ordførers indlæg kom ind på, at der er sket øgede udgifter til Handicapforsorgen, dem vil jeg lige kommentere.
I forbindelse med TB 2, så kan man også se, at omkostningerne er steget, og i den forbindelse opfordrer han Landsstyret til at arbejderne med hjemtagelse af handicappede fortsættes og forstærkes.
Vi har det formål, at man så vidt muligt ikke sende handicappede til Danmark, og denne linie følger vi, men som det kan ses af alle, også til næste års Finanslov, så er vore omkostninger til handicapforsorgen steget, og en af de vigtigste grunde dertil er, at betaling for handicapforsorg i Danmark er steget, men især i forbindelse med TB 2, der vil jeg præcicere, at psykisk handicappede og kriminelle, som er blevet anbragt i Danmark, dem kan vi ikke hjemtage, fordi vi ikke har nogen institutioner her til at passe på dem, og at de så er nødsaget til at være i Danmark, og at en sådan forsorg, at det kommer til udtryk for en del af de omkostninger, der er nævnt her. Det er blot en konstatering.
Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
Der blev fra partiernes ordførers side rettet direkte spørgsmål til direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, hvilket jeg herved vil besvare.
Først vedrørende Siumuts ordførers udtalelse, så skal jeg udtale, at jeg er meget glad for, at man går ind for den foreslåede tillægsbevilling til indhandlingspriserne. Dertil så sagde Siumut ordføreren, at der har foregået forhandlinger mellem KNAPK og direktoratet om afskaffelse af Prisudligningsfonden.
Det betyder ikke, at man fremover vil gå væk fra de grundlæggende principper i den nuværende ordning.
Baggrunden for Prisudligningsfonden har været, at denne skulle hvile i sig selv i fremtiden, hvor det bl.a. har været et krav, at typen af bevillingerne skulle henlægges til fremtidig konsolidering, således at man ad åre kunne have sin egen kapital at køre ud fra.
Men ud fra vore erfaringer, så kan dette mål nu først nåes om 16-20 år, hvilket vi mener er at forvalte midlerne forkert. Da vi dermed vil få for lidt glæde ud af renteindtægterne. Derfor er vi blevet enige om, at den bliver sat på Finansloven.
Man vil ikke væk fra prisudligningsordningen, og de tilskud der ydes dertil. Det er kun principperne i forvaltningen af fonden, der tænkes ændret, som vi selvfølgelig håber på bliver effektueret.
Inuit Ataqatigiit kom med sit indlæg ind på kondemneringsordningen.
For det første kan jeg udtale, at de principper for retningslinier for udbetalinger for kondemneringsstøtte og det lyder som om, at Aqqaluk havde, det har været en absolut nødvendighed, at indføre en kondemneringsordning, dels på baggrund af, at kapaciteten i trawlerflåden skulle tilpasses kapaciteten i fiskeriet eller resourcerne, som vi på baggrund af et enigt Landstings beslutning udfærdigede kondemneringsordning, hvor man også udarbejdede retningslinier, der både blev godkendt af Landsstyret og Finansudvalget.
Målet har også været en nedsættelse af omkostningerne i rederierne, og dels at der blev etableret levedygtige rederier.
Som sagt så er der blevet udarbejdet retningslinier for støtte af midlerne efter bevillingen, som også efterfølgende er blevet godkendt af Landsstyret og Finansudvalget.
Der blev nedsat et kondemneringsnævn, der ud fra retningslinierne og efter ansøgning skulle give indstillinger til hvilke rederier, der skulle gives støtte, og dette nævn fremsatte indstillinger til Landsstyret 20. februar, og på baggrund af disse indstillinger, er indstillingerne blevet godkendt dels i Landsstyret og Finansudvalget.
Disse indstillinger indeholdt meget klare oplysninger, om de pågældende rederier og selskaber.
Med hensyn til tab af arbejdspladser, så kan det ikke skjules, at ordningen har medført tab af arbejdspladser blandt besætningsmedlemmerne, ligesom, der ikke har været mulighed for at genansætte det pågældende personale eller fiskere, der blev arbejdsløse. Men en stor del af dem har kunnet få arbejde ved en udvidelse af fiskerikontrollør- ordningen, men de arbejdspladser, der blev tabt ved kondemneringsordningen ville under alle omstændigheder være gået tabt, for hvis man ikke havde gennemført kondemneringsstøtteordningen, så ville de fleste rederier være gået konkurs, med tab af arbejdspladser til følge.
Det kan påregnes, at hvis der ikke er sket en kondemnering, så vil der ske et ukontrolleret frafald fra fiskeriet, for at undgå disse og på baggrund af Landstingets beslutninger, og gennem samarbejde mellem Landsstyret og Finansudvalget har man givet støtte og godkendt indstillingerne til støtte til kondemneringer.
Aqqaluk Lynge sagde i sit indlæg, at man ikke har sikret kommunerne mod at lide tab i forbindelse med kondemneringsordningen. Det er rigtigt, at der er sket sådan nogle ting. Vi har fået en redegørelse i Landsstyret, som er blevet eftersendt til Finansudvalget, at de grønlandske kommuner ialt tabte 6,8 mio. kr. i mistede skatteindtægter.
Dette blev også fremlagt for Finansudvalget til orientering, og blev taget til efterretning af Finansudvalget.
Inuit Ataqatigiit nævnte i deres indledning, om vi kunne påregne at denne ordning bliver fast og om vi vil sikre at der ikke gives yderligere tilskud. Lad os sige at vi håber, at der ikke sker gentagelser i fremtiden på baggrund af den nuværende nedbringelse af antallet af trawlerne.
Så er deres økonomi blevet bedre, og forventes at blive forbedret i fremtiden. Hvorfor vi ikke påregner at skulle bruge så mange penge igen til formålet.
Vi håber at den ordning, som vi har etableret har været meget bedre end hvis vi havde ladet forholdene stå til.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Først den besvarelse fra landsstyremedlem for Økonomi- og Sociale anliggender og landsstyremedlem for Fiskeri som meget uddybende besvarede f. eks. Inuit Ataqatigiits kommentarer, som jeg her vil takke for.
På Inuit Ataqatigiits vegne ønskede Aqqaluk Lynge også at sådanne bevillinger giver en klar redegørelse til finansudvalget omkring de bevillinger der er givet. Jeg mener at, landsstyremedlemmet for Fiskeri klart har besvaret disse, at sådanne bevillinger fra Landsstyret ansøges til Finansudvalget, og der efterfølgende godkendes.
Men det som Aqqaluk Lynge efterlyser ligger måske i, at sådanne bevillinger og enkeltbevillinger hvordan det helt klart og hvilke stramme regler der findes i den forbindelse, der vil jeg gøre opmærksom på, at vi i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven har medtaget klare tekstanmækninger og nogle uklare anmærkninger.
Her er det spørgsmålet om, hvor hårdt og klart man gerne fra Landsstyret sætter krav til tekstanmærkningerne. Og de forskellige bevillingssystemer så plejer man ikke at bevilge under Landstingets samlinger, såfremt Landstinget ikke har modtaget fyldestgørende oplysninger.
Det er ligeledes tilfældet i Finansudvalget. Vi har mulighed for at indhente yderligere oplysninger i forbindelse med bevillingens godkendelser, den mulighed er også åben.
Fra Issittup Partiiat kom Nikolaj Heinrich ind, på den kommende Erhvervsudviklingsfond og de midler der skal afsættes 37 millioner kroner, at det er ligesom om han accepterede disse med forbehold, idet disse midler ellers kan afsættes som et reserve til mere magre år. Men sådanne afsætninger til reserver kan nogen gange ikke være hensigtsmæssig, fordi pengene må "arbejde".
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Jeg er også glad for landsstyremedlemmets velvillige modtagelse af vores bemærkninger. Men jeg er lidt bange for at, han sagde det kort, at det er lige som om man har tømt børnenes legekasser, hvad er så den næste som vi skal tømme. Det beviser også at vi vil have en meget stram økonomi.
Først skal jeg lige udtale, det som Aqqaluk Lynge udtalte omkring om de enkelte sager i kondemneringsstøtten, og hvordan bevillingerne har været anvendt. Og kravet om undersøgelse, det støtter vi fra Atassut, selvom det ikke blev besvaret her. Så må vi regne med at der vil ske en besvarelse i Finansudvalget. Vi forstår også hvad der her er tale om.
Med hensyn til Great Greenland i Qaqortoq, ikke fordi jeg kommer fra Qaqortoq, der mener jeg, at der ikke er behov for yderligere bemærkninger.
Der er behov for virksomheden i dag, men man må nok forstå problemet i dag, også i forbindelse med førstebehandlingen af finanslovsforslaget, så vil vi udtale, at vi fra Atassut ikke mener, at der er en forkert styring i Great Greenland.
Virksomheden har en fornuftig ledelse, men problemet ligger i at der er alt for mange ubrugelige sælskind, der sendes dertil. Disse giver meget store driftsmæssige problemer.
I forbindelse med førstebehandlingen af finanslovsforslaget, sagde vi, at vi fra Atassut er parate til en anderledes ordning af Great Greenland, hvis Great Greenland skal køre fornuftigt, og hvis fangererhvervet skal køre ordentligt.
Siumuts ordfører Peter Grønvold Samuelsen kom i sit første indlæg ind på, at forskellige psykisk handicappede og kriminelle handicappede, og at man arbejder for, at man så vidt muligt får dem hjembragt til Grønland.
I den forbindelse skal jeg udtale, at Atassut fuldt ud støtter Landsstyrets politik på det område. Vi skal ikke haste med sådan nogen sager, og især med psykisk handicappede og kriminelle.
Der er behov for en særlig behandling, og der er behov for særligt uddannede personale, og vi lægger vægt på ditte, og at man først opretter velegnede institutioner og lærepladser. Deri er vi fuldstændig enige med landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Det som vi nævnte under under det første indlæg, det vil jeg lige gentage, at selvom det kan medtages som en gentagelse, det der plejer at blive benævnt negative budgetreguleringer, at det har et beløb på 1,7 million kroner, det er til allerede igangværende opgaver, hvor man ikke har sikret bevillingerne til dem ved opstarten.
Det er måske det man kan forstå, jeg mener man skal være meget påpasselig med dette, f.eks. hvis vi skal have en lille reservefond, og når vi allerede har tømt børnenes sparekasser, så skal vi være meget forsigtige i vores forbrug af disse.
Jeg vil blot gentage, at Atassut også vil støtte, hvis landsstyremedlemmet for Økonomi kommer med et meget klart nej.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først til Siumuts ordfører Peter Grønvold Samuelsen. Omkring hans bemærkninger på handicapområdet i Danmark. Hans udtalelser støtter jeg.
Vi forstår også fuldt ud landsstyremedlemmet for Sociale Anliggenders redegørelse, fordi vi har flere udvalg, som har været på rejser til Vestsjællands Amt, som man har indgået aftale med, og vi har så besøgt de forskellige personer, som har særlige institutioner, og som har særligt personale.
Vi har også forstået, at flertallet af de såkaldte psykisk handicappede nogen gange er så tilbagestående, at såfremt de skal flyttes til et andet sted, så vil forsorgen blive berørt. Derfor skal vi ikke se de 80 mio. kroner som noget, man uden videre kan flytte hertil og oprette arbejdspladserne.
Jeg mener at, når man tænker på de besøg man har haft, så er det bedre, at de fleste af dem der er i Danmark forbliver i Danmark, så vil deres vilkår være de bedste og kun en meget lille del af dem, kan blive flyttet til Grønland.
Derfor er der behov for et realistisk syn på det område, og at Landsstyret fastholder, at man så vidt muligt, ikke sender nogen til Danmark. Det mener jeg på sigt er den bedste løsning man har.
Det er ellers nærliggende, at man kan få 80 mio. kroner, men hvis man har en god forsorg til de personer, er det det vigtigste.
Med hensyn til Great Greenland, så støtter vi fra Inuit Ataqatigiit sådanne tilskud blot erindrer jeg at, at Inuit Ataqatigiit, i forbindelse med finanslovsforslaget for 1994 under dette punkt i vores udtalelser gjort opmærksom på, at vi finder det attraktivt, at der laves en anderledes ordning, nemlig driften af Great Greenland og tilskuddet til sælskind. Derfor vil vi komme tilbage til sagen på et senere tidspunkt.
Med hensyn til komdemneringsstøtteordningen, den støtter Inuit Ataqatigiit fuldt ud i princippet med det formål man har. Inuit Ataqatigiit går også ind for, størrelsen af bevillingerne.
Det er ikke det vi kritiserer, som jeg også har nævnt i Finansudvalget, så har vi bestemt rammerne sammen med de grundlæggende regler, men det er det som jeg efterfølgende efterlyser, jeg mener at Finansudvalget er bemyndiget til at se hvordan man på de enkelte sager har brugt de midler, der er blevet afsat.
Lad mig komme med et eksempel, i forbindelse med erfaringerne i Danmark, med Finansudvalget, og på baggrund med at jeg har arbejdet som vicepræsident i ICC.
Så har jeg forstået, hvor vanskelligt det kan være at modtage tilskud på 500.000 kroner, og forbruge dem og derefter hvilke stærke krav der stilles i forbindelse med en redegørelse om hvordan forbruget har været og det er så det, når vi har godkendt 100 mio. kroner samfundsværdi, så burde der også være et krav om, at Finansudvalget som minimum, i sager som vedrører tavshedspligt, ser hvordan forbruget har været. Jeg mistænker ikke nogen for noget, men det er blot det, at Siumuts ordfører kom ind på, hvordan tekstanmærkningernr skal være.
Jeg er fuldstændig enig i, at man kan have en strammere tekstanmærkning, og jeg har forstået at Atassut støtter mig, og at de har en god forståelse for denne sag. Det er blot det, jeg gerne vil udtale, at når man tænker på den økonomiske styring, at vi har en stram og stærk økonomistyring, med hensyn til økonomi og besparelser, men der er også behov for en strammere politik i forbindelse med forbruget af bevillinger.
Jeg mener heller ikke, at det er et stort krav at stille, men jeg mener, at mine kolleger i Finansudvalget allerede har forståelse for mine bemærkninger.
Jeg håber også at, Landsstyret er åbent for at man kommer med en redegørelse for, hvordan forbruget har været, til Finansudvalget.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Jeg er fuldstændig enig, med den sidste ordfører. Det er helt naturligt, at når vi har bevilget penge, så skal vi også have krav om en redegørelse for hvordan forbruget har været.
Jeg kom ikke ind på det i mit første indlæg, jeg har ellers ment at redegørelsen fra Hans Iversen har været nok, men det er et helt klart krav overfor Finansudvalget, at der bliver orienteret om hvordan fordelingerne har været. Selvfølgelig under hensynstagen til tavshedspligten.
Jeg vil undskylde, at jeg har forsinket denne debat, ved ikke at komme med nogen klare bemærkninger. Men jeg mener også, at landsstyremedlemmet for Fiskeri og for Sociale Anliggender, har besvaret spørgsmålene meget klart, men vi har taget hensyn til de forskellige ting, der skal tages hensyn til.
Da der ikke er kommet noget, med mange forskellige forskydninger, så vil jeg blot ønske Finansudvalget held og lykke i sit videre arbejde, og samtidig sige tak for indstillingerne.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Jeg vil lige kommentere to punkter.
Først, Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg, selvom jeg ikke vil gentage dem, så finder jeg det mærkeligt, at Landstinget bestemmer sådan, som Aqqaluk Lynge har citeret her, at i forbindelse med en yderligere strukturtilpasning i det afgørende rejefiskeri i 1993, bemyndiges Landsstyret til med finansudvalgtilslutning, at disponere det til kontoen afsatte midler.
Aqqaluk sagde, at der ikke har været fremlagt denne indstilling. Sådan en landstingsbeslutning, og hvis der er tale om så mange millioner af kroner. Jeg vil ikke mistænke nogen, gad vide, hvad der så sker i andre sammenhænge. Men det er lige som om, at finansudvalgsmedlemmerne må være årvågne over sådan nogen beslutninger, og sige at man ikke har fulgt Landstingets beslutning.
Derfor mener jeg at Aqqaluks hensigt i sin forelæggelse er fuldstændig korrekt. Vi støtter den fra vores side, men at hans udtalelser om Finansudvalget bør have bemyndigelse, men Finansudvalget er forpligtiget til efter Landstingets beslutning at gøre et eller andet.
Med hensyn til 37,8 mio. kroner, der er tale om. Det er ellers meget ønskeligt fra vores side, om at høre hvordan planerne er på det område.
Selvfølgelig er der baggrund for bevillingerne, og som jeg allerede har sagt, så fortæller beløbet af sig selv, at det er en Erhvervsudviklingsfond man vil oprette. Men selvom det er helt klart, så håber vi også, at vores ønske vil blive hørt i den forbindelse.
Selvom man kan sige, at det er som en gentagelse, så mener jeg, at der er behov for at gentage det, at virksomheder hvor Hjemmestyrets er medejer og som kører med tilskud, især når vi snakker om Landstingets tillægsbevillingslov 2, så plejer de at ansøge om ekstra tilskud.
Jeg kan huske at vi udtalte sidste år, at det skal ikke være sådan, at man skal kunne regne med, at de vil kunne overskride deres bevillinger, fordi man kan komme til TB 2 og så blot få mere i tilskud.
Jeg mener, at man i forbindelse med en reorganisering må gøre dette klart.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg vil kommentere 2 små områder.
Først med hensyn til de 37,8 mio. kroner, som man har besluttet hvilket formål de skal bruges til.
Jeg er ikke imod, jeg sagde blot, at sådanne ekstraordinære indtægter, som kom ud over Finansloven, at man ellers burde have givet mulighed for, at få dem placeret i en reservefond.
Selvfølgelig er der behov for at pengene "arbejder". Det er meget vigtigt. Også med hensyn til den omsætning på omkring 4 milliarder kroner. Pengene "arbejder" der.
Vi kan blot gemme en del af dem til vanskelige dage, fordi naturen laver et eller andet uden at spørge os. Der kan også ske noget, som kan være meget dyrt for samfundet.
Når der sker sådan noget, og vi så er helt uden reserver, så mener jeg at, det er meget usundt for samfundet. Derfor har jeg hele tiden udtalt, at der er behov en reserve.
Jeg ved også at Landsstyret kan sige nej, landsstyremedlemmet kan sige nej. Allermindst 2 gange, når der fremkommes med forskellige ting.
På baggrund af vores udlandsgæld, afdragene til den bliver ikke berørt, i og med at man fastholder det der overskudsmål. Det mener jeg at man også bør kunne sige nej til, fordi det er lige som om, man ikke kan ændre ved dette, og det er jeg meget tilfreds med.
Med hensyn til forholdene på værfterne, der sagde Hans Pavia Egede meget kort, at det er lige som om værfterne ikke er dem, der gør det vanskelligt.
Lad mig sige at det er kravet om den forretningsmæssige drift i værfterne, som gør at det er meget vanskelligt fra fiskernes side at få reparareret både. Jeg mener også, at sådan nogen krav gør at vi mister indtægter. Lad mig lige komme med et eksempel:
At en fisker, hvis vedkommende henvender sig til værftet, om vinteren, så plejer han at sige, at man først skal bryde isen, og dække de omkostninger der er forbundet med alt. Og hvis han har betalt disse omkostninger, så kan han få sin båd op.
Når bevilllingerne er ved at være slut omkring værfterne, plejer man at sige til brugerne, at når og hvis de betaler dette, kan man gå videre med arbejdet.
Da Great Greenland skulle have øgede bevillinger sidste år, sagde jeg, at der nu var behov for, at Great Greenland kom med en samlet rationaliseringsordning. Denne opgave har ikke været fuldendt.
Vi kan forestille os, at nogle virksomheder laver planer, som kan følges op. Great Greenlands lyst og evne til at planlægge kunne opnås, hvis aftalerne kunne laves klarere, om hvor stort et tilskud, der f. eks. skal ydes til sælskind.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Med hensyn til vores bemærkninger om handicapforsorgen i Danmark er vi blevet misforstået. Her vil jeg gøre opmærksom på, at vi i vores bemærkning sagde, at man ikke skal forhaste sig. Der er også behov for videreuddannelse til dette formål.
Grunden til, at vi påpegede dette er, at bevillingen for 1993 har været 73 mio. kr, og det blev foreslået at afsætte 83 mio. kr. i Finansloven i 1994.
Der er ikke tale om, at klientellet er steget, men at omkostningerne er steget med 15,3 %. Statens bloktilskud udhules, og vi har ikke indflydelse på pristallet i Danmark. Vi får det betalt via bloktilskuddet. Jeg vil til sidst udtale at medlemmerne i Finansudvalget arbejder aktivt - dette med adresse til Hans Pavia Egede.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg er fuldstændig enig i finansudvalgsformandens afsluttende bemærkninger. Det er korrekt, når Landsstyret siger, at der er sket sådanne bevillinger, så er det meget let at misforstå. Man ved jo ikke, om Finansudvalget har godkendt dette.
Pressen plejer også at være årvågne over for disse forhold, og over for Hans Pavia Egede skal jeg gøre opmærksom på, at man ikke har overtrådt loven.
Vi følger slavisk det, som er blevet besluttet i Finansudvalget. Det jeg er ude efter er, at man ved brug af sådanne bevillinger, og ved tekstanmærkninger, som jeg redegjorde for, har behov for en opstramning i tekstanmærkningerne, som også landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender redegjorde for.
Punktet sluttet.