|
Dagsordenens punkt 14-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Mødet er åbent. I dag fredag den 22. oktober 1993 skal Landstinget behandle 7 dagsordenspunkter og endelig fredagsforespørgsler.
Først forslag til landstingsfinanslov for 1994, forslag til landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser og forslag til landstingsforordning om etablering af et boligselskab, Landskassens regnskab og forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner. Betænkning afgivet af Handels- og Industriudvalget. Forslag om adskillelse af Forbrugerrådet fra landsstyreområderne. Forslag til landstingslov om ophævelse af landstingslov om en konjunkturudligningsfond for fiskeriet i Grønland.
Inden 2. behandling af Finansloven har jeg en meddelelse til Landstinget, at vedrørende punkt 21, Hjemmestyrets udtalelse til ILO-konvention nr. 169 om grundlæggende menneskerettigheder for oprindelige folkeslag. Jeg skal meddele, at den er blevet taget af fra dagsordenen.
Formandskabet har fra Landsstyret modtaget en anmodning om, at dagsordenspunkt 21, Hjemmestyrets udtalelse til ILO-konvention nr. 169 om grundlæggende menneskerettigheder for oprindelige folkeslag tages af dagsordenen, da Landsstyret på Hjemmestyrets vegne allerede i 1991 har afgivet udtalelse til konventionen, hvorfor en optagelse af punktet på dagsordenen blot kan blive en drøftelse af status for ratifikationsprocessen.
Formandskabet har efter forslagsstilleren, landstingsmedlem Aqqaluk Lynges tilslutning, besluttet at punktet tages af dagsordenen og at der i stedet omdeles en skriftlig redegørelse.
Forinden 2. behandling af forslag til landstingsfinanslov for 1994 med hensyn til Atassuts forespørgsel omkring regnskaber, så vil landsstyreformanden komme med et svar.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Det bebudede svarnotat, på baggrund af forespørgslen fra Atassut, vil blive uddelt skriftligt til samtlige landstingsmedlemmer på både grønlandsk og dansk.
Efter ønske fra landstingsmedlem Lars Chemnitz skal Landsstyret hermed komme med følgende redegørelse omkring de økonomiske forhold i Nukissiorfiit.
Under udarbejdelsen af forslag til Finansloven for 1994 meddelte den nye ledelse i Nukissiorfiit, at den forrige ledelse havde beregnet Nuuks bidrag til virksomhedens samlede regnskab forkert, d.v.s. Nuuks bidrag til de samlede elregninger.
Jeg har ikke modtaget den grønlandske tekst endnu, derfor forelægger jeg og oversætter den mundtligt.
Forudsætninger og antagelser var ikke holdbare på følgende punkter:
1. Det var antaget, at Nuuk-værket til det samlede regnskab bidrog med 2 mio. kr. årligt. Nye beregninger har vist, at Nuuk-værket bidrog med yderligere 34 mio. kr. ud over de nævnte 2 mio. kr.
2. Der blev den 1.3.1991 gennemført en takstforhøjelse på el og varme, hvilket medførte et merbidrag fra Nuuk-værket til Nukissiorfiits regnskaber på 15 mio. kr. Beløbet har ikke været medtaget i den tidligere planlægning. Ændringer i takster har stor betydning for delregnskabet for Nuuk, hvor 31 % af Nukissiorfiits samlede produktion af elektricitet til lys og kraft afsættes.
Det skal i den forbindelse understreges, at Nuuks borgere ikke har betalt for meget til el og varme. Der er som bekendt et ensprissystem, som gælder for hele landet, hvorfor Nuuks borgere har betalt det samme pr. energienhed som andre borgere i landet. Nuuks borgere har derfor ikke betalt 200 mio. kr. for meget til el og varme de sidste fire år, som det ganske fejlagtigt ellers er blevet hævdet via udtalelser i pressen.
Det skal også udtales, at også andre byer uden for Nuuk har bidraget positivt til Nukissiorfiits samlede regnskab og dermed muliggjort en solidarisk prispolitik.
Det skal også præciseres, at de forkerte forudsætninger og antagelser omkring Nuuks bidrag til Nukissiorfiits samlede økonomi ikke betyder, at der har været tale om budgetafvigelser i de forrige år.
Der er tale om, at bidragene fra de enkelte værker fordeler sig anderledes end tidligere antaget, d.v.s. at det er anderledes, end det man har antaget på et tidligere tidspunkt.
I takt med nye investeringer i Nukissiorfiit forrykkes enkeltposterne i det samlede omkostningsniveau imellem de enkelte værker. Et værk, som i mange år har været en positiv bidragyder, kan efter nyinvesteringer nyde godt af den udligning, der foretages på grund af ensprissystemet. Det er derfor taget ud af sammenhængen, hvis man siger, at Nuuk-værket skulle have bidraget med 200 mio. kr. i de sidste 4 år. Nuuk-værket har bidraget til det samlede system i mange år, ikke blot i de nævnte 4 år.
Det skal også understreges, at ovennævnte forhold ikke har indflydelse på de samfundsøkonomiske beregninger for vandkraftværket i Buksefjorden. Opdaterede beregninger viser, at Buksefjorden fortsat er en fornuftig investering. Forbrugere uden for Nuuk vil i de kommende år være med til at betale for vandkraftinvesteringen, men vil til gengæld også have glæde af de omkostningsnedsættelser, som kan bruges til takstnedsættelser, når anlægget er fuldt betalt.
Landsstyret tilser på Landstingets vegne, at Hjemmestyrets virksomheder opfylder og udøver deres funktioner i henhold til de i Landstinget politisk vedtagne mål. De nettostyrede tekniske virksomheder, som har selvstændige ledelser og økonomifunktioner, refererer til direktoratet for Offentlige Arbejder og Trafik.
Direktoratet igangsatte i foråret 1992 en opstramning af rapporteringen om økonomien i de tekniske virksomheder, som siden årsskiftet har afleveret månedlige økonomirapporter. For Nukissiorfiit er målet at kunne aflevere oplysninger om den faktiske udvikling i økonomien by for by, opdelt på el, vand og varmeforsyning.
Landsstyret får derved et bedre beslutningsgrundlag i forbindelse med f.eks. takstfastsættelser på el, vand og varme.
I forbindelse med opstramningen af rapporteringssystemet meddelte den forrige ledelse, at det ville være svært at opfylde ønskerne om en bedre rapportering med de regnskabssystemer, der var til rådighed. Dette er blevet modbevist af den nye ledelse, som tiltrådte i løbet af foråret 1993. Så godt som hele den forrige energiledelse er i dag fratrådt og erstattet af en ny.
Landsstyret har ved udarbejdelsen af finanslovsforslag for 1994 og budgetoverslagsårene pålagt Nukissiorfiit betydelige besparelser i investeringerne, dog under hensyntagen til en forsvarlig forsyningssikkerhed, således at den fremtidige rente- og afdragsbyrde til Landskassen bliver reduceret. Dette fremgår af ændringsforslag til finanslovsforslag for 1994.
På grund af de meget store investeringer, især i slutningen af 1980-erne er rente- og afdragsbyrden i Nukissiorfiit blevet meget stor. Det manglende bidrag fra Nuuk har gjort byrden endnu større.
I forbindelse med den langsigtede energiplanlægning planlægger Landsstyret næste år at fremlægge en redegørelse til Landstinget, hvor bl.a. en revision af sikkerhedsfilosofien vil blive behandlet.
Vi betaler i dag mange penge til en reservekapacitet, som formodentlig kan reduceres, uden at gå på akkord med forsyningssikkerheden.
På den baggrund er det Landsstyrets konklusion,
for det første, at Nuuks borgere ikke har betalt for meget til el og varme.
for det andet, at Landsstyret i samme øjeblik, Landsstyret blev bekendt med disse problemer, har søgt de nødvendige bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdet i finanslovsforslaget.
For det tredje, at vandkraftværket i Buksefjorden fortsat er en samfundsøkonomisk fornuftig investering.
For det fjerde, at Landsstyrets forslag til løsning af disse problemer gør, at vi fortsat kan holde eltaksterne uændrede og endelig
for det femte, at solidaritetsprincippet fortsat er gældende.
Afslutningsvis skal jeg på Landsstyrets vegne beklage, at offentligheden ikke tidligere er blevet orienteret om disse problemer i Nukissiorfiit, og jeg vil blot henvise til Landsstyrets forslag til finanslov for 1994, fordi der her kan ses, at det er ændrede økonomisystemer, der er gældende og at det i forhold til tidligere år i 1993 allerede er præciseret, hvordan dette problem har kunnet opstå hvilket også er præciseret i nærværende finanslovsforslag for 1994 i de generelle bemærkninger side 5.
Som allerede nævnt, så vil redegørelsen blive uddelt skriftligt, på både grønlandsk og dansk. Jeg håber at man snarest muligt kan gøre dette.
Mødeleder:
Der er her blevet forelagt den krævede redegørelse og hr. Lars Chemnitz vil kommentere redegørelsen.
Lars Chemnitz, Atassut:
Da vi har krævet at få en redegørelse inden mandag takker vi for at den allerede er udarbejdet, men vi skal være parate til at vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt, men foreløbig siger vi tak for redegørelsen.
Mødeleder:
Således er forespørgslen besvaret ganske hurtig og takket for den hurtige besvarelse.
Forinden vi går over til dagsordenspunkt 14 vil jeg bede den første næstformand om at lede mødet, fordi jeg regner med, at jeg vil fremsætte noget som forslagsstiller.
Mødeleder: Emilie Lennert:
Til dagsordenspunkt for Landstingets dagsorden, forslag til landstingsfinanslov for 1994. Det er Finansudvalgets formand, der skal forelægge betænkningen.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Finansudvalget:
Jeg skal hermed fremsætte Finansudvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling af forslag til landstingsfinanslov for 1994 samt budgetoverslagsårene 1995-1997.
Finansudvalget har følgende medlemmer :
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Peter Ostermann og Konrad Steenholdt fra Atassut og endelig Pavia Nielsen og Peter Grønvold Samuelsen fra Siumut.
Betænkningen har 13 punkter:
1. Indledning
2. Generelle bemærkninger
3. Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt
4. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994
5. Landsstyrets forslag til udmøntning af det afsatte beløb på hovedkonto 62.70.39 til beskæftigelsesfremme
6. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994
7. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger for 1994
8. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger for 1994
9. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til normering af tjenestemandsstillinger for 1994
10. Henstillinger fra Finansudvalget
11. Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med finanslovsforslag for 1994
12. Revideret oversigt over Landskassens økonomi
13. Bilag 1, 2 og 3, forslag fra landstingsmedlemmer samt budgetbidrag vedr. ændringsforslag.
1. Indledning.
Landsstyret fremsatte mandag den 4. oktober 1993 forslag til landstingsfinanslov for 1994 samt budgetoverslagsårene 1995 - 97.
Finansudvalget har herefter afholdt 13 møder ved behandlingen af forslaget til finanslov for 1994. Landsstyret har efterfølgende fremsendt ændringsforslag til finanslovsforslag for 1994 samt sine bemærkninger til 8 forslag fra landstingsmedlemmer, som er henvist til behandling i forbindelse med finanslovsforslag 1994. Ud over disse ændringsforslag har Finansudvalget også fremsat ændringsforslag.
Finansudvalgets indstillinger til samtlige ændringsforslag fremgår af betænkningen. De økonomiske virkninger af Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene fremgår af bilag 1. Bilag 2 indeholder de forslag til tekstanmærkninger, som indstilles vedtaget af Finansudvalget.
Udvalget har som led i behandlingen af finanslovsforslaget udbedt sig yderligere oplysninger fra de enkelte landsstyreområder.
Herudover har der været afholdt samråd med alle medlemmer af Landsstyret.
Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 2. behandling af Landsstyrets forslag til finanslov for 1994 vil medføre, at det budgetterede drifts-, anlægs- og udlånsoverskud i 1994 forbedres med 2.240.000 kr. og i budgetoverslagsårene 1995 - 97 forbedres det med henholdsvis 5,1 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 12,1 mio. kr.
Ændringerne til forslaget til finanslov 1994 - som de indstilles af Finansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår således af bilag 1, 2 og 3 til betænkningen.
Finansudvalgets bemærkninger til de enkelte ændringsforslag fremgår af betænkningen.
2. Generelle bemærkninger.
Finansudvalget har på møder gennem de sidste 3 uger gennemgået Landsstyrets forslag til finanslov for 1994 meget grundigt. Dette gælder også de ændringsforslag Landsstyret har fremsat over for udvalget og de 8 forslag fra landstingsmedlemmer, som er blevet henvist til behandling i forbindelse med finanslovsbehandlingen.
Finansudvalget finder at finanslovsforslaget er tilfredsstillende udformet og udvalget tilslutter sig generelt de politisk-økonomiske synspunkter, som Landsstyret er fremkommet med ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget. Udvalget finder, at der er foretaget en rimelig fordeling mellem de forskellige hensyn, der nødvendigvis skal tages.
Udvalget har bemærket sig følgende hovedelementer i finanslovsforslaget :
1. Der er lagt vægt på, at befolkningens levevilkår ikke forringes og det forudsættes derfor,
at skatterne vil være uændrede
at afgifts- og takstniveauet vil være faldende samt
at prisfaldet på dagligvarer vil fortsætte
2. Der lægges stor vægt på at få forbedret vores økonomiske muligheder på såvel kortere som længere sigt, og
3. at fastholde målsætningen om at overskudsmålet fortsat skal være 150 - 160 mio. kr. på Hjemmestyrets budget.
Finansudvalget er enig i forslagets vægtning af de nævnte 3 hovedhensyn; det er vigtigt,
at vi sikrer befolkningens levevilkår
at vi tilrettelægger vores økonomiske politik, så den på kort- og lang sigt giver de bedst mulige vækstmuligheder og
at vi planmæssigt får nedbragt vores udlandsgæld.
Finansudvalget er klar over, at vi fortsat har meget vanskelige økonomiske vilkår. Eksempelvis er vores eksport faldet med 1,1 mia. kr. siden 1989, eller et fald på 35 %.
Denne udvikling har også medført fald i indkomstdannelsen i samfundet med negative virkninger for beskæftigelsen og for indtjeningsmulighederne for erhvervslivet. Det er på denne baggrund helt nødvendigt, at vi gør vores yderste for at skabe muligheder for en langsigtet vækst med hensyntagen til de sociale vilkår og til at vi fortsat skal kunne fastholde overskudsmålet på 150 - 160 mio. kr.
I en tid med international lavkonjunktur og vigende fiskeressourcer og deraf følgende økonomisk afmatning, har vi også en forpligtelse til at søge at lægge et sikkerhedsnet under befolkningens levevilkår, og fastholde en stram økonomisk styring samt at iværksætte initiativer, som forventes at give os bedre økonomiske vækstmuligheder fremover.
Hvad angår levevilkårene så støtter Finansudvalget initiativerne til sænkning af omkostningsniveauet herhjemme. Priserne på husleje, varme, el og vand har været uændrede i flere år, teletaksterne er blevet nedsat flere gange og dagligvarerne er faldet i pris, fragtraterne falder og vi er også enige i at undgå forhøjelse af landsskatten.
Finansudvalget finder imidlertid, at den store og stigende arbejdsløshed er et stort problem, som vi er nødt til at gøre noget ved her og nu. Det er derfor vigtigt, at der også bliver afsat tilstrækkelige økonomiske midler til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Efter tidligere henstilling fra Finansudvalget kan udvalget med tilfredshed konstatere, at der i finanslovsforslaget er afsat 70 mio. kr. i 1994 til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og 40 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Udvalget har fornylig modtaget ændringsforslag fra Landsstyret til, som vi siger, udmøntning af eller fordeling af disse økonomiske midler på konkrete projekter. Ved fordelingen skal der tages hensyn til beskæftigelsesvirkningen og til at der sker en tilfredsstillende geografisk fordeling. Jeg vil i et senere afsnit i betænkningen gøre nærmere rede for hvordan de afsatte midler foreslås fordelt.
De beskæftigelsesfremmende foranstaltninger søger at gøre noget her og nu, altså på kort sigt. Det er imidlertid meget vigtigt, at vi også satser på fremtiden. Der må arbejdes på at skabe nye lønsomme beskæftigelsesmuligheder.
Det er vigtigt, at KNI-omstruktureringen fortsætter med containerisering og teknologisk fornyelse. Den igangværende rationalisering indenfor Royal Greenland A/S bør ligeledes fortsætte for at sikre virksomhedens fortsatte indtjeningsmuligheder og dermed beskæfigelsen samt virksomhedens fortsatte udviklingsmuligheder.
Det kan dog i visse situationer, og i overensstemmelse med samarbejdsaftalen mellem Hjemmestyret og Royal Greenland A/S, besluttes at virksomheden skal løse visse samfundsmæssige opgaver, mod økonomisk kompensation. Men ellers er det vigtigt, at vi gør os klart, at vores virksomheder må handle og videreudvikle sig på markedsmæssige vilkår. Der kan så i visse situationer vise sig behov for et samfundsmæssigt supplement, som ud fra bl.a. socialpolitiske hensyn, kan afbøde visse virkninger af den markedsmæssige tilpasning.
I forslaget til tillægsbevillingslov 2 for 1993 er der som bekendt afsat 37,8 mio. kr. til indskud i et Erhvervsudviklingsselskab. Det er vigtigt, at der gøres en ekstraordinær indsats for at frembringe risikovillig kapital til nye erhvervsaktiviteter. Der kan også være tale om, at eksisterende virksomheder kan ændres og videreudvikles og gøres mere bæredygtige og skabe varig beskæftigelse på et markedsmæssigt grundlag.
Ud over at der via dette initiativ samles og tilbydes rådgivning og kompetence til eksisterende eller nye virksomheder, skal der også kunne tilbydes risikovillig kapital.
Finansudvalget forventer at blive nærmere inddraget i det videre arbejde med etableringen af Erhvervsudviklingsselskabet.
Forslaget til finanslov indeholder yderligere bevillinger til turismeområdet og til en forøget indsats i råstofefterforskningen. Finansudvalget er enig i at der skal afsættes disse midler for at fremme de nævnte formål, så der forhåbentlig bliver øgede beskæftigelsesmuligheder indenfor disse områder i årene der kommer.
Situationen omkring den eventuelle etablering af et zinkraffinaderi ved Nuuk og en dermed stor udvidelse af vores vandkraftværk ved Buksefjorden, som lige er taget i brug, er fortsat uafklaret. Finansudvalget finder det væsentligt, at beslutningsgrundlaget for en eventuel etablering af et zinkraffinaderi skal være tilstrækkeligt grundigt belyst. Udvalget forventer iøvrigt at blive løbende orienteret af Landsstyret om udviklingen i "sagen".
I den forbindelse ønsker udvalget at støtte, at der fortsat sker en kortlægning og undersøgelse af vores vandkraftpotentialer.
I forslaget til finanslov var afsat 40 mio. kr. til indskud i Royal Greenland A/S for at give virksomheden større muligheder for at investere i produktudvikling og mere risikobetonede beskæftigelsestunge og rentable projekter. Udvalget anbefaler at 15 mio. kr. af det afsatte beløb anvendes konkret til en nødvendig forbedring af indhandlingsfaciliteterne i bygderne; der henvises iøvrigt til et ændringsforslag herom.
Finansudvalget har bemærket sig de betydelige beløb, ialt ca. 550 mio. kr. i årene 1994-97, som Landsstyret foreslår afsat til udbygning og effektivisering af trafiksystemet. Dette vil sænke omkostningerne betydeligt for den interne trafik i vores land. Det vil også være med til at sænke omkostningerne og forbedre konkurrencevilkårene for de eksisterende erhverv samt ikke mindst give turismen nye muligheder.
Finansudvalget støtter denne udvikling, men forventer dog inden endelig igangsætning at modtage en nærmere orientering om og en belysning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af disse investeringer.
Udvalget støtter forslaget til etablering af et landsdækkende boligselskab, som forventes at give en bedre organisatorisk struktur samt tillige at give driftsbesparelser på niveauet 20 mio. kr. årligt fra 1995.
Hvad angår investeringer i bygderne, så indeholder forslaget investeringer på godt 140 mio. kr. i 1994 og ca. 130 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Det fremlagte ændringsforslag fra Landsstyret til renovering af indhandlingsfaciliteter m.v. bringer de samlede investeringer op på niveauet 160 mio. kr. i 1994. Finansudvalget anbefaler afsættelsen af disse midler.
Udvalget ønsker at disse midler anvendes til et bredere formål så der i højere grad satses på velfærdsmæssige foranstaltninger for befolkningen i vores bygder. I denne forbindelse skal udvalget som et eksempel nævne, at man under et besøg i Upernavik kommune i august måned er blevet opmærksom på den helt uholdbare situation bygden Upernavik Kujalleq har med hensyn til vandforsyning.
Finansudvalget støtter kraftigt, at der snarest gøres noget herved, f.eks. ved etablering af et "omvendt osmoseanlæg" for at sikre vandforsyningen. Med den nuværende opgave- og kompetencefordeling mellem Hjemmestyret og kommunerne forudsættes det dog, at Upernavik kommune selv tager de nødvendige initiativer til at få opstartet projektet.
Udvalget finder ligeledes at telefonbetjeningen af bygderne bør forbedres, hvorved der tillige skabes mulighed for en bedre bankbetjening.
På det sociale område kan der fortsat konstateres stigende udgifter for Landskassen til alderspensioner. For så vidt angår de stigende udgifter til handicapforsorg i Danmark, så skal udvalget fremføre, at udviklingen bør gå i retning af, at vi så vidt muligt undlader at sende nye handicappede medborgere til institutionsophold i Danmark og samtidig bestræber os på at udbygge vores tilbud på området herhjemme.
Udvalget skal pege på, at dette forudsætter en nødvendig videreuddannelse af personalet til disse foranstaltninger. Finansudvalget har tillige bemærket sig, at der også på handicapforsorgen i Grønland er sket betydelige udgiftsstigninger. Dette vil være en naturlig konsekvens af den forannævnte politik på handicapområdet, men det vil alligevel være hensigtsmæssigt at få synliggjort serviceniveauet på dette område.
Indenfor undervisningsområdet er de årlige udgifter på niveauet 300 mio. kr. Finansudvalget lægger stor vægt på, at der sker en god anvendelse af disse midler, da det har stor betydning for såvel den enkeltes livskvalitet som for samfundets fremtidige udviklingsmuligheder. Det har stor betydning, at vi har en godt uddannet og kvalificeret befolkning, så vi i højere grad kan løse de nødvendige arbejdsopgaver herhjemme uden fortsat at tilkalde arbejdskraft udefra.
For så vidt angår udgifterne til uddannelsesstøtte, så støtter udvalget, at der ryddes op i de mange særydelser, som medfører megen administration samt fratager de studerende muligheden for selv at prioritere deres forbrugsvalg. En udvikling i denne retning har iøvrigt også været forudsætningen for at indføre ordningen med udbetaling af uddannelsesstøtte i alle årets 12 måneder, som har medført en betydelig stigning i udgifterne i de senere år.
Udvalget har under samråd med landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Forskning, udbedt sig nærmere oplysninger som sandsynliggør, at budgettallene vedrørende uddannelsesstøtte for 1994 og BO-årene kan holde. De modtagene mundtlige oplysninger tyder på at der kan blive et budgetproblem i overslagsårene på 6 - 10 mio. kr. Finansudvalget forudsætter, at Landsstyret tager de nødvendige initiativer til overholde forslaget til bevilling samt skønnene for overslagsårene.
Til sidst i disse generelle bemærkninger vil jeg på udvalgets vegne fremføre nogle bemærkninger vedrørende det kystnære fiskeri. Der er i de senere år, og i 1993 ved "kondemneringsordningen" gennemført en nødvendig strukturtilpasning indenfor den havgående rejefiskeriflåde.
Finansudvalget skal bemærke, at den kystnære rejekutterflåde også trænger til en tilpasning, således at der sikres større rentabilitet. I forbindelse med et samråd med landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug blev det oplyst, at kun en mindre del af kutterne er rentable. For så vidt angår dette område, må der søges efter alternative fiskerimuligheder.
Finansudvalget kan på det foreliggende grundlag gå ind for, at finansieringen af offentlige boligudlejningsbyggeri fra 1995 sker efter 60/40-ordningen igen, bortset fra i de kommuner, der er dårligst forsynet med boliger. I disse kommuner, som er Kangaatsiaq, Upernavik, Avanersuaq og Ammassalik vil finansieringsformen indtil videre være 80/20.
Finansudvalget finder, at der bør gøres en ekstraordinær indsats for produktionsudvikling af fangererhvervets produkter udover fisk. Der må også overvejes målrettede tiltag, samt overvejes at anvende eksisterende fabriksanlæg til produktion af disse produkter. Udvalget skal iøvrigt i denne forbindelse henvise til de erfaringer, der er gjort på Inuili i Narsaq.
3. Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.
I forbindelse med udvalgets gennemgang af hovedkonto 01.01.10 Landstinget skal Finansudvalget udtale at det er vigtigt, at politikernes arbejdsforhold og rejsemuligheder er tilfredsstillende, således at de er i stand til at udføre deres politiske arbejde på den bedst mulige måde.
I forbindelse med Finansudvalgets drøftelse af Landsstyrets initiativer i retning af udflytning af hjemmestyrefunktioner fra Nuuk til andre byer i landet (jfr. hovedkonto 10.10.32), finder udvalget, at man skal være påpasselig med at sprede kontorerne fra Nuuk til byerne på Kysten, før der er gjort erfaringer med udflytningen af KNI-funktioner og til der er en afklaring af om der etableres et zinkraffinaderi i Nuuk.
Vedrørende hovedkonto 22.18.63 Selvbyggerhuse, så skal udvalget gøre opmærksom på, at de først byggede selvbyggerhuse er ved at forfalde, og der skal opfordres til, at der tages skridt til vedligeholdelse heraf, f.eks. ved afsættelse af beskæftigelsesmidler hertil.
Hovedkonto 40.44.52 og 40.44.53 Radio- og TV distribution i Grønland.
På baggrund udsendelser i KNR-radio af program 1 (3) fra Danmarks Radio, og modtagelsen af TV-signaler fra USA/Canada i mange dele af landet, skal Finansudvalget efterlyse en overordnet mediepolitik fra Landsstyret, bl.a. om sprogproblematikken, og det grønlandske sprogs stilling heri.
Finansudvalget har drøftet fremtidsplanerne for Amutsiviit (hovedkonto 70.75.12). Som følge af at værfterne nødendigvis må drives på et forretningsmæssigt grundlag, er det nødvendigt at nedsætte aktiviteterne på værfterne i Paamiut, Maniitsoq og Aasiaat og i stedet udvide aktiviteterne på værfterne i Qaqortoq og Sisimiut. Finansudvalget har imidlertid den opfattelse, at der bør søges skabt anden beskæftigelse for dem, der bliver ledige ved denne strukturtilpasning.
På hovedkonto 62.70.39 er der i forslaget til finanslov for 1994 afsat 60 mio. kr. i 1994 til beskæftigelsesfremmeforanstaltninger. I hvert af BO-årene er der afsat 30 mio. kr. I betænkningens afsnit 5 er medtaget forslag fra Landsstyret til udmøntning af de afsatte 60 mio. kr. i 1994. Det skal dog bemærkes, at forslaget indeholder fordeling af 65,1 mio. kr., idet der samtidig foreslås en reduktion af hovedkonto 20.15.23
Driftsreserven med 5,1 mio. kr. i 1994.
Den samlede beskæftigelsesvirkning af forslagene er skønnet til ca. 400 årsværk. Virkningen af forslagene, er at de afsatte beløb i 1995, 1996 og 1997 må nedsættes fra 30 mio. kr. med henholdsvis 12,5-, 10,5-og 3,5 mio. kr.
Finansudvalget kan generelt tilslutte sig forslaget til fordelingen af de 65,1 mio. kr. på projekter indenfor renovering, kommunale byggesæt, mandtimetilskud, kommunale beskæftigelsestilskud, renovering af skole og kollegiebygninger samt "projekt råvarekøb".
Til sidst skal Finansudvalget atter en gang fremhæve, at alle budgetbidrag til bevillingslove skal udformes mere detaljeret end det nu er tilfældet. Dette er helt nødvendigt, da budgetbidragene er grundlaget for såvel landstingsmedlemmernes som finansudvalgsmedlemmerne vurdering af bevillingsforslagene.
4. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994.
01.01.11 Tilskud til politiske organisationer.
Administrationen af hovedkonto 01.01.11 Tilskud til politiske organisationer foreslås overført fra Landstingets Bureau til Sekretariatets hovedkonto 10.10.12.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 2.764.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 1)
10.10.12 Tilskud til politiske organisationer.
Administrationen af hovedkonto 01.01.11 Tilskud til politiske organisationer foreslås overført fra Landstingets Bureau til Sekretariatets hovedkonto 10.10.12.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 2.764.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 2)
10.12.83 Aktieindskud.
Landsstyret foreslår at det i FFL 1994 forudsatte aktieindskud på 40 mio. kr. i Royal Greenland A/S nedsættes med 15 mio. kr. i forbindelse med den foreslåede bevillingsforøgelse på hovedkonto 62.70.76 Bygdemoderniseringsprogram.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 15.000.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 3)
12.13.01 Danmarkskontoret.
I forbindelse med at Grønlands Hjemmestyre pr. 1. januar 1994 overgår til nyt lønsystem nedlægges GCL, samtidig hermed hjemtages funktionen til Grønland. Endelig afvikling af GCL kan dog af tekniske årsager først ske i første halvdel af 1994. Der er eksempelvis tale om kørsel af årsopgørelser samt indlægning i lønsystemet af overenskomster pr. 1. april 1993. Landsstyret foreslår derfor afsat bevilling til dækning af en række afviklingsopgaver i forbindelse med nedlæggelse af GCL.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.216.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 4)
20.15.75 Selvforsikring.
Landsstyret er i færd med at genforhandle Hjemmestyrets forsikringsaftaler, og det forventes, at det vil blive muligt at nedsætte præmien på forsikringerne, hvorfor der søges en nedsættelse af bevillingen med 1 mio. kr.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 5)
22.18.61 Boligafdelingen.
Landsstyret foreslår, at bevillingen til personaleboliger nedsættes med 6 mio. kr. i 1994 og 4 mio. kr. i 1995 m.h.p. delvis finansiering af forslagene om opførelse af ny skole i Nuussuaq, Nuuk, og udvidelse af kommuneskolen Gammeqarfik i Aasiaat.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 6.000.000 kr. i 1994 og med 4 mio. kr. i 1995.
(Ændringsforslag nr. 6)
60.40.75 Kommunale skoler.
Landsstyret foreslår, at der anlægges en ny skole i Nuussuaq i Nuuk. Forslaget skal ses i sammenhæng med et generelt ønske om at øge kapaciteten af undervisningslokaler i Nuuk kommune. Hvis der anlægges endnu en folkeskole i Nuussuaq, kan der frigøres 12 lokaler på Qorsussuaq. De frigjorte lokaler samt renoverede faglokaler på Ilinniarfissuaq påtænkes anvendt af Ilinniarfissuaq og GU-midt, der vil have et lokalebehov på dette niveau i de kommende år.
Samtidig fremsættes forslag om en udvidelse af folkeskolen Gammeqarfik i Aasiaat, hvilket skal ses i forbindelse med ønsket om at samle eleverne fra Gammeqarfik og Schultz-Lorentzen skolen på Gammeqarfik, m.h.p. at frigøre undervisningslokaler på sidstnævnte skole til etablering af en rummelig GU- og STI-skole for Nordgrønland, som kan dække det fremtidige lokalebehov for disse uddannelser.
Udgifterne i 1994 til Nuussuaq-skolen og Gammeqarfik er 15,2 mio. kr. Det bemærkes, at der heri er indregnet udgifter på ialt 5 mio. kr. i 1994, som er finansieret ved udmøntning af beskæftigelsesfremmebeløbet på hovedkonto 62.70.39. Der er tillige anvist mindre forskydninger for ialt 4,2 mio. kr. i anlægsplanen. Netto medfører forslaget merudgifter i 1994 på 11 mio. kr.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 11.000.000 kr. i 1994 samt i budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 forhøjes med henholdsvis 11,7-, 6,0- og 8,0 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 7)
40.43.90 Uddannelseslån.
Landsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget ændres, således at regelsættet vedrørende hjemmestyregaranterede lån i pengeinstitutterne præciseres.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 8)
40.44.78 Andet kultur- og undervisningsbyggeri.
Landsstyret foreslår i sammenhæng med forannævnte forslag til hovedkonto 40.44.75 (ændringsforslag nr.7), at der ialt afsættes 3 mio. kr. i 1994 til renovering af lokaler på Ilinniarfissuaq og Qorsussuaq samt GU-midt. Beløbet er finansieret ved udmøntning af beskæftigelsesfremmebeløbet på hovedkonto 62.70.39. Samtidig foreslås en bevillingsforøgelse på 1,3 mio. kr. i 1995 og 1 mio. kr. i 1996; i 1997 foreslås en nedsættelse af bevillingen med 8 mio. kr.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1994 samt i budgetoverslagsårene 1995 og 1996 forhøjes med henholdsvis 1,3- og 1,0 mio. kr. Det indstilles endvidere, at bevillingen i 1997 nedsættes med 8,0 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 9)
40.44.78 Andet kultur- og undervisningsbyggeri.
Landsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget uddybes således at de enkelte projekter synliggøres. Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 10)
60.60.10 Dronning Ingrids Hospital.
I forbindelse med etablering af et lukket psykiatrisk afsnit på DIH foreslår Landsstyret, at 10 sundhedsmedhjælperstillinger ændres til plejerstillinger. Der er ingen budgetmæssige virkninger af forslaget.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 25)
62.70.10 Great Greenland.
Landsstyret foreslår på baggrund af det reviderede budget for 1993, jfr. TB 2-forslaget, som viser en kraftig omsætningsnedgang, en forøgelse af bevillingen med 5 mio. kr. i 1994. Great Greenland forventes i november 1993 at fremlægge en ny strategiplan med opgørelse af mulighederne for budgetforbedringer og konsekvenserne heraf. Landsstyret vil efter fremlæggelse af ny strategiplan overveje om der skal foreslås ændringer i bevillingsniveauet i de kommende år.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 5.000.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 11)
62.70.76 Direktoratet for Handel og Industri, bygdemoderniseringsprogram.
Landsstyret foreslår, at der igangsættes renoveringsarbejder af en række bygdeproduktions- og A.m.b.A anlæg, således at disse kan godkendes af Fiskerikontrollen. De foreslåede renoveringarbejder af AMBA'erne er en forudsætning for overdragelse til Royal Greenland A/S.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen forhøjes med 15.900.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 12)
70.75.80/81/82 Nukissiorfiit, udlån.
Landsstyret foreslår, at der inden for Nukissiorfiit foretages en større revision af den i FFL 1994 foreslåede anlægsplan. Ved tilpasning af opgaverne til forbruget m.v., har det vist sig muligt at begrænse Nukissiorfiits nettolånebehov i forhold til FFL 1994.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 12.355.000 kr. i 1994 og i budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 nedsættes med henholdsvis 7,6- 7,8- og 9,1 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 13)
70.75.52 Nukissiorfiit, rentebetaling.
Som følge af et mindre udlån ændres Nukissiorfiits gældsniveau. Rentebetalingen af Nukissiorfiits gæld foreslås af Landsstyret fastholdt på det i FFL 1994 foreslåede niveau.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at det tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 14)
70.75.84/85/86 Tele Attaveqatiit, udlån.
Som følge af et forslået ekstraordinært afdrag på Teles gæld til Hjemmestyret på TB 2/1993, vil rentebetalingen til Hjemmestyret falde. M.h.p. at holde Landskassen budgetneutral foreslår Landsstyret, at afdragene forøges.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.100.000 kr. i 1994 og i budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 nedsættes med henholdsvis 1,2- 1,4- og 1,5 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 15)
70.75.54 Tele Attaveqatiit, rentebetaling.
Som følge af et forslået ekstraordinært afdrag på Tele's gæld til Hjemmestyret på TB 2/1993, vil rentebetalingen til Hjemmestyret falde.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.100.000 kr. i 1994 og i budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 nedsættes med henholdsvis 1,2- 1,4- og 1,5 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 16)
5. Landsstyrets forslag til udmøntning af det afsatte beløb på hovedkonto 62.70.39 beskæftigelsesfremme. (Uddelt på tryk og derfor ikke medtaget her.)
6. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling for 1994.
01.01.13 ICC.
For at sikre ICC's deltagelse i høringerne i den amerikanske kongres omkring lovgivningen om havpattedyr indstiller Finansudvalget, at der bevilges 300.000 kr. i ekstraordinært tilskud til ICC i 1994.
Det er forudsætningen, at ICC i rimeligt omfang forpligtes til at bistå Grønlands Hjemmestyre med rådgivning, ekspertvurderinger m.v. i havpattedyrspørgsmål, eventuelt i form af en egentlig samarbejdsaftale med mulighed for forlængelse ud over 1994.
Hjemmestyrets årlige tilskud til ICC indstilles ligeledes forhøjet med 100.000 i hvert af årene 1994-97 til dækning af omkostninger for grønlandske repræsentanters deltagelse i de årlige repræsentantskabsmøder.
(Ændringsforslag nr. 28)
10.10.32, Udflytning af hjemmestyrefunktioner.
Finansudvalget finder, at man bør vente med at sprede hjemmestyrefunktioner ud på Kysten indtil der er gjort tilstrækkelige erfaringer med udflytningen af KNI-funktionerne samt til der er en større afklaring af om der etableres et zinkraffinaderi i Nuuk.
På den baggrund, samt m.h.p. at finansiere merudgifter indenfor Sundhedsvæsenet indstiller Finansudvalget, at bevillingen nedsættes med 2.000.000 kr. i 1994.
(Ændringsforslag nr. 29)
10.10.71 Landingsbanestruktur.
Med henblik på at finansiere merudgifter indenfor Sundhedsvæsenet indstiller Finansudvalget, at bevillingen nedsættes med 5.000.000 kr. i 1994.
(Ændringsforslag nr. 30)
30.30.37 Tilskud til Allu.
Finansudvalget ønsker fortsat at støtte "Allu" og har iøvrigt i en henstilling i afsnit 10 i nærværende betænkning henstillet, at Landsstyret fra bestyrelsen for "Allu", indhenter en redegørelse for driften af "Allu", deres fremtidsplaner, personalesammensætning, hvilke aktiviteter der findes på stedet m.v., samt at denne redegørelse efterfølgende fremsendes til Finansudvalget.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 400.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 57)
30.30.77 Ældreinstitutioner.
Finansudvalget indstiller, at der med henblik på fremrykning af byggeri af tandklinik i Qaqortoq sker en udskydelse af et alderdomshjem i Qaqortoq (23 pladser) fra 1994 - 96 til årene 1995 - 97. Som følge heraf indstilles det, at bevillingen i 1994 nedsættes med 400.000 kr. og nedsættes med 3,2 mio. kr. i 1995, forhøjes med 2,1 mio. kr. i 1996 samt forhøjes med 1,5 mio. kr. i 1997.
(Ændringsforslag nr. 31)
40.44.30 Anden fritidsvirksomhed.
Finansudvalget indstiller at kontoen forhøjes med 960.000 kr. i 1994, som fordeles således :
Sorlak + 200.000 kr., herefter 700.000 kr.
Sukorseq + 200.000 kr., herefter 200.000 kr.
Grønlands Idrætsforbund + 560.000 kr., herefter 420.000 kr.
Finansudvalget indstiller endvidere, at bevillingen i hvert af budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 forhøjes med 1,0 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 32)
40.44.41 Andre kulturelle og oplysende formål og organisationer.
Finansudvalget indstiller at kontoen forhøjes med 103.000 kr. i 1994, som fordeles således :
26.03 Kulturelle foranstaltninger
- 466.000 kr., herefter 2.000.000 kr.
26.04 Fællesforeningen Inuit
+ 142.000 kr., herefter 350.000 kr.
26.07 Silamiut + 225.000 kr., herefter 883.000 kr.
26.11 Kal.Nun. erinarsoqatigiit
kattuffiat + 100.000 kr., herefter 200.000 kr.
26.12 Lokalaviser
+ 100.000 kr., herefter 100.000 kr.
Med hensyn til fordelingskriterier til sidstnævnte konto, som er nyoprettet, forudsættes Landsstyret at fremsende retningslinier herom til godkendelse i Finansudvalget.
Finansudvalget indstiller endvidere, at bevillingen i hvert af budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 forhøjes med 0,1 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 33)
60.60.12 Center for Sundhedsuddannelser.
Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 2.000.000 kr. i 1994 m.h.p. øget kursusaktivitet for personalet. Bevillingen forudsættes i overvejende grad anvendt til kursus- og videreuddannelsesaktiviteter for sundhedsmedhjælpere og personale i bygderne. Der er ved ændringsforslag nr. 29 anvist kompenserende besparelse.
(Ændringsforslag nr. 34)
60.61.28 Sundhedsdistrikter, lægebetjening, fællesudgifter.
Finansudvalget ønsker mærkbart at nedbringe ventelisterne indenfor Sundhedsvæsenet. Med henblik herpå indstiller Finansudvalget, at bevillingen forhøjes med 5.000.000 kr. i 1994. Der er ved ændringsforslag nr. 30 anvist kompenserende besparelse.
(Ændringsforslag nr. 35)
60.62.75 Sundhedsvæsenet.
Finansudvalget indstiller, at byggeriet af en tandklinik i Qaqortoq fremrykkes fra 1996 - 97 til 1994 - 95. De samlede udgifter til projektet er 3,5 mio. kr. Samtidig er der i ændringsforslag nr. 31 foreslået en udskydelse af et alderdomshjem i Qaqortoq (23 pladser).
Finansudvalget indstiller endvidere, at byggeriet af en tandklinik i Kangaatsiaq fremrykkes fra 1996 - 97 til 1994 - 95. De samlede udgifter til projektet er 2,0 mio. kr.
Samlet indstiller Finansudvalget, at bevillingen i 1994 forhøjes med 400.000 kr. Det indstilles endvidere, at bevillingen i 1995 forhøjes med 5,1 mio. kr. og endelig i 1996 og 1997 nedsættes med henholdsvis 0,4- og 5,1 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 36)
62.70.41 Turisme.
Et mindretal af Finansudvalget bestående af medlemmerne af Atassut kan ikke tiltræde indholdet af budgetbidraget til kontoen i FFL 1994, idet man ønsker tilskuddet til Greenland Tours A/S nedsat fra 13,7 mio. kr. til 0 kr. I stedet indstiller mindretallet, at beløbet på 13,7 mio. kr. anvendes til støtte til igangsættervirksomhed regionalt.
Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut og Inuit Ataqatigiit, kan ikke anbefale forslaget.
(Ændringsforslag nr. 37)
7. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger for 1994.
Til hovedkontiene 10.12.83, 20.15.00 og 22.18.10.
Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i FL 1994 :
Landsstyret bemyndiges til med Finansudvalgets tilslutning at foretage de nødvendige bevillingsmæssige dispositioner i forbindelse med den foreslåede etablering af et landsdækkende boligselskab.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 38)
Til hovedkontiene 70.75.84, 70.75.85, 70.75.86 og 70.75.37.
Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i FL 1994 :
Landsstyret bemyndiges til med Finansudvalgets tilslutning at foretage de nødvendige bevillingsmæssige dispositioner i forbindelse med etablering af aktieselskabet Tele Attaveqaatit A/S, som fra 1. januar 1994 skal varetage televæsenets hidtidige opgaver.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 39)
Til hovedkonto 70.75.37.
Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i FL 1994 :
Stk. 1.
For tjenestemænd, der overgår til ansættelse i Tele Attaveqaatit A/S, tegner Tele Attaveqaatit A/S en privat pensionsforsikring som kompensation for tjenestemandspensionens bortfald. I det omfang, der ikke kan opnås fuld dækning svarende til tjenestemandspensionen, indestår det nye selskab for den del af pensionskravet, som ikke kan opnås ved den private pensionsordning. Hjemmestyret indestår, i forhold til den ansatte, for opfyldelsen af denne forpligtelse, og Hjemmestyret har fuld regres overfor selskabet, hvis den yderligere pensionsdækningsforpligtelse udløses.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 40)
Landsstyret foreslår indsat følgende tekstanmærkning i FL 1994 :
Stk. 2.
Landsstyret bemyndiges til at give Tele Attaveqaatit A/S en trækningsret i Landskassen på 5 mio. kr. til dækning af virksomhedens behov for driftskapital. Anvendelse af trækningsretten forrentes med 70 % p.a.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 41)
8. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger for 1994.
Til hovedkonto 10.10.32 Udflytning af hjemmestyrefunktioner.
Finansudvalget indstiller, at der indsættes følgende tekstanmærkning i FL 1994 :
"Disponering af kontoen forelægges Landstingets finansudvalg til godkendelse".
(Ændringsforslag nr. 42)
Til hovedkonto 22.18.65 Kommunale byggesæt.
Finansudvalget indstiller, at der indsættes følgende tekstanmærkning i FL 1994 :
"Disponering af kontoen forelægges Landstingets finansudvalg til godkendelse".
(Ændringsforslag nr. 43)
Til hovedkontiene 40.44.30, 40.44.41 og 40.44.76.
Som følge af at budgetbidraget er mangelfuldt indstiller Finansudvalget, at der indsættes følgende tekstanmærkning i FL 1994 :
"Disponering af kontiene forelægges Landstingets Finansudvalg til godkendelse".
(Ændringsforslag nr. 44)
Til hovedkonto 62.70.47 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats.
Finansudvalget indstiller, at der indsættes følgende tekstanmærkning i FL 1994 :
"Disponering af kontoen forelægges Landstingets finansudvalg til godkendelse".
(Ændringsforslag nr. 45)
9. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til normering af tjenestemandsstillinger for 1994.
26.25.01 Personaledirektoratet.
Til varetagelse af en koordinerende funktion i forhold til de øvrige konsulenter foreslår oprettet en stilling som ledende konsulent (uklass) i Personaledirektoratet mod samtidig nedlæggelse af en tjenestemandsstilling som konsulent (30). Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af forslaget.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 46)
62.70.01, direktoratet for Handel og Industri.
Landsstyret foreslår, at der oprettes en stilling som kontorchef (uklass). Samtidig nedlægges en stilling som fuldmægtig. De dermed forbundne merudgifter finansieres ved et tilsvarende mindreforbrug på fremmede tjenesteydelser.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 47)
62.70.20 KNI-Holding.
Landsstyret foreslår, at en tjenestemandsstilling som forsyningschef nedlægges.
Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 48)
10. Henstillinger fra Finansudvalget.
Hovedkonto 22.18.65 Kommunale byggesæt.
Finansudvalget henstiller, at der skal tildeles Avanersuaq kommune kommunale byggesæt m.h.p. udlejning til delvis erstatning for de "gamle Thulehuse".
Hovedkonto 24.21.60 Indførselsafgifter.
Finansudvalget henstiller, at der tages initiativ til at afgiftsfrie varer kan købes ved ankomst fra udlandet til Kangerlussuaq og Narsarsuaq.
Hovedkonto 30.30.31 Tilskud til krisecentre.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret inden Landstingets 3. behandling af FFL 1994 genvurderer behovet for tilskud til krisecentre.
Hovedkonto 30.30.37 Tilskud til "Allu".
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fra bestyrelsen for "Allu", indhenter en redegørelse for driften af "Allu", deres fremtidsplaner, personalesammensætning, hvilke aktiviteter der findes på stedet m.v., samt at denne redegørelse efterfølgende fremsendes til Finansudvalget.
Hovedkonto 50.51.35 Tilskud til jagtbetjente.
Finansudvalget henstiller, at Landsstyret inden Landstingets 3. behandling af FFL 1994 genvurderer behovet for tilskud til jagtbetjente.
Hovedkonto 62.70.39 Beskæftigelsesfremme.
Finansudvalget henstiller, at de samlede midler til beskæftigelsesfremme, som er foreslået udmøntet på konti i betænkningens afsnit 5, fordeles rimeligt geografisk, så der tages hensyn til de områder, der er mest ramt af arbejdsløshed.
Hovedkonto 70.75.12 Amutsiviit.
Finansudvalget henstiller, at der søges skabt anden beskæftigelse for dem, der bliver ledige ved strukturtilpasningen indenfor værfterne.
Hovedkonto 70.75.52, Rentebetaling fra udlån til Nukissiorfiit.
Finansudvalget henstiller, at der snarest gives Finansudvalget en vurdering af den forventede fremtidige gældsudvikling og takstpolitik for Nukissiorfiit.
Hovedkonto 70.75.67 Bygdeinvesteringer, vandforsyning.
Finansudvalget er under et besøg i Upernavik kommune i august måned blevet opmærksom på den helt uholdbare situation bygden Upernavik Kujalleq har med hensyn til vandforsyning. På denne baggrund henstiller Finansudvalget, at Landsstyret i 1994 formidler en løsning af vandforsyningsproblemet, f.eks. ved etablering af et "omvendt osmoseanlæg".
Finansudvalget henstiller, at der tages initiativ til at finde bevillingsmæssig mulighed for at yde tilskud til markedsføring af pladeselskabet "ULO's" udgivelser.
Finansudvalget henstiller, at der gøres en ekstraordinær indsats for produktionsudvikling af fangererhvervets produkter udover fisk. Der må også overvejes målrettede tiltag, samt overvejes at anvende eksisterende fabriksanlæg til produktion af disse produkter. Udvalget skal iøvrigt i denne forbindelse henvise til de erfaringer, der er gjort på Inuili i Narsaq.
11. Forslag fra landstingsmedlemmer henvist til behandling i forbindelse med FFL 1994.
30.30.77 Alderdomshjem.
Landstingsmedlem Ane-Sofie Hammeken har foreslået, at alderdomshjemmet i Ittoqqortoormiit udvides med 4 værelser til 11 værelser.
Udover flere beboelsesværelser foreslås etableret hobbyrum, systue og fjernsynsstue.
Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget :
Beslutningen om hvilke projekter, der ydes tilskud til fra Hjemmestyret tager udgangspunkt i ansøgninger fra kommunerne og vurderes herefter i forbindelse med ajourføringen af den sociale anlægsplan. I nærværende tilfælde foreligger imidlertid ikke nogen ansøgning fra Ittoqqortoormiit kommune. Det må anses for væsentligt, at der sker en samlet prioritering af anvendelsen af anlægsmidlerne, således at der sker en afvejning i forhold til behov og ønsker andre steder i landet. Næste ajourføring af den sociale anlægsplan sker på baggrund af forslag/ønsker, der fremsendes inden udgangen af 1993. Denne ajourføring er herpå grundlaget for FFL 1995 på dette område.
Landsstyret kan således ikke anbefale forslaget for nærværende.
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingtagen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 49)
40.44.76 Mødehuse.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen foreslår, at der bliver bevilget et beløb til istandsættelse af forsamlingshuset i Ammassalik.
Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget :
I FFL 1994 er der afsat 1,5 mio. kr. til opførelse af et mødehus samt renovering af forsamlingshuse. Vedrørende renovering så yder Hjemmestyret op til 50 % af udgifterne.
Hvis Tasiilaq forsamlingshus fremsender ansøgning om støtte til renovering vil ansøgningen blive vurderet sammen med øvrige modtagne ansøgninger om renoveringsstøtte.
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingtagen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 50)
62.70.76 Bygdemoderniseringsprogram.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen foreslår etablering af et produktionsanlæg i Tasiilaq by. Under gennemgangen af FFL 1993 henstillede Finansudvalget til Landsstyret, at der blev afsat midler til etablering af et produktionsanlæg i Ammassalik.
Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget :
Som følge af at der kun forventes en indhandlingsmængde under 50 tons om året, foreslår Royal Greenland en løsning, hvor råvarerne transporteres til Kuummiut, som har 3/4 af den samlede indhandling i Ammassalik kommune. Der anvendes i 1993 1,5 mio. kr. til renovering her og det samme beløb er foreløbig disponeret for 1994. Der søges ved et ændringsforslag til FFL 1994 fremsat af Landsstyret yderligere midler i 1994 og BO-årene til en total renovering af Kuummiut anlægget.
Endelig indstilling vedrørende anvendelse af midlerne til bygdeanlæggene vil blive afgivet af Bygdeudvalget, hvor forslagsstilleren også er medlem.
Landsstyret foreslår, at der søges etableret en samlet løsning i Ammassalik kommune indenfor den foreslåede budgetramme i FFL 1994, og at endelig stillingtagen afventer indstillingen fra Bygdeudvalget.
Bygdeudvalget har efterfølgende oplyst, at der i FFL 1994 er afsat 7 mio. kr. til anlægget i Kuummiut. Inden der tages stilling til et eventuelt anlæg i Ammassalik finder Bygdeudvalget, at man bør afvente nye fiskeriundersøgelser i området.
Finansudvalget tilslutter sig bemærkningerne fra Landsstyret og Bygdeudvalget og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 51)
40.40.75 Kommunale skoler.
Landstingsmedlem Bendt Frederiksen foreslår, at skolebyggeriet i Aappilattoq, Upernavik, fremskyndes. Det anføres, at skolen i bygden ikke er tidssvarende i forhold elevernes antal og til sikkerhedsforholdene.
Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget :
Med de midler der er afsat på nærværende konto har det ikke været muligt at medtage en skoleudvidelse i Aappilattoq. Det må erkendes at undervisningsforholdene ikke er fuldt tidssvarende, men dette er også tilfældet andre steder. Der har i Upernavik kommune været gennemført flere anlægsarbejder inden for skoleområdet efter en kommunal prioritering af behovene i kommunen.
Landsstyret foreslår, at nærværende anlægsønske fortsat indgår i prioriteringen af anvendelsen af midlerne inden for nærværende kontoområde i de kommende år.
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingtagen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 52)
62.70.11 Royal Greenland A/S.
Landstingsmedlem Bendt Frederiksen foreslår, at der i vinteren 1993/94 indsættes et indhandlingsskib i Upernavik. Forslaget begrundes i, at der almindeligvis indføres indhandlingsstop hvert år i januar - februar måned p.g.a. manglende indfrysningskapacitet. Alternativt foreslår landstingsmedlemmet, at der indarbejdes midler i FL 1994 til anvendelse til vintertransport.
Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget:
Ved indsættelsen af "Alibak Josefsen" i 1989 var der et underskud for Royal Greenland på 4 mio. kr., heraf 1,9 mio. kr., som blev anvendt til at indrette skibet til at modtage frosne råvarer. I 1989 blev kun 60 % af skibets indfrysningskapacitet anvendt. Hvis hele kapaciteten på ca. 650 tons anvendes, vil underskuddet formentlig kunne mindskes med 2 mio. kr. Tilskuddet pr. kg. indhandlet hellefisk er ved 60 %'s udnyttelse godt 10 kr./kg. og ved fuld kapacitetsudnyttelse godt 3 kr./kg.
"Alibak Josefsen" er ikke specielt egnet til formålet, så Royal Greenland er i færd med at undersøge om der kan indsættes et større og kraftigere skib i området. Et evt. skib forventes placeret ved Aappilattoq. Der foreligger tillige planer om at sikre transport af fisk til indhandlingsskibet ved anvendelse af snescootere.
Det forventes at der i givet fald kan blive tale om at yde Royal Greenland A/S en underskudsdækning på 2 - 4 mio. kr. ved gennemførelse af projektet.
Landsstyret foreslår, at endelig stillingtagen til forslaget afventer forannævnte undersøgelse.
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingtagen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 53)
62.70.76 Bygdemoderniseringsprogram.
Landstingsmedlem Bendt Frederiksen foreslår, at der etableres varefryselagre i Upernavik kommune, dels ved Tasiusaq og dels syd for Upernavik by. Forslaget må betragtes som den langsigtede løsning, hvor foregående forslag om indsættelse af et indhandlingsskib kun kan betragtes som en midlertidig løsning.
Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget :
Det kan oplyses, at Royal Greenland overvejer forslag til udvidelse af frysekapaciteten. Der arbejdes med forslag til udvidelse af frostlagerkapaciteten med 400-500 tons råvarer 3 - 4 steder i Upernavik kommune. Det anslås løseligt, at udgifterne hvert sted bliver omkring 8-10 mio. kr. Det skal tilføjes, at infrastrukturelle forhold såsom el- og vandforsyning også skal løses.
Landsstyret afventer at overvejelser i Royal Greenland A/S og landsstyreområdet for handel og industri færdiggøres. Landsstyret vil herpå forelægge sagen for Finansudvalget.
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingtagen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 54)
40.44.02 Bloktilskud til kommunerne, fritidsvirksomhed.
Landstingsmedlem Bjarne Kreutzmann foreslår, at der, rettes henvendelse til kommunerne, m.h.p. at fastslå hvilke tilbud, der findes i fritidssektoren i de forskellige kommuner for evt. inden næste finanslovsbehandling, at kunne tage stilling til om der er behov for tilskud til kommunerne til brug for fritidssektoren og/eller forsøgsordninger i visse kommuner.
Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget :
Med ikrafttræden af den nye landstingsforordning på området pr. 1.8.1992 er der som noget nyt, i forhold til tidligere regler, kommet et krav om, at kommunerne skal udarbejde en aktivitetsplan indenfor fritidsvirksomhed, som skal indsendes til landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Udover aktivitetsplanen skal kommunerne indsende regnskabstal for det foregående år.
Der er fra de fleste kommuner modtaget aktivitetsplaner for 1993 og regnskabstal for 1991. De indhentede oplysninger svarer til hvad landstingsmedlemmet har foreslået skal indhentes fremover. Der vedægges en oversigt over hvor meget de enkelte kommuner anvender til de forskellige områder indenfor fritidsvirksomhed og kultur- og folkeoplysning samt regnskabstal for 1991.
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingtagen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 55)
30.32.11 Arbejdsløshedsbekæmpelse.
Landstingsmedlem Ole Lynge fremlægger forskellige forslag til beskæftigelsesarbejder i byer og bygder. Han foreslår i denne forbindelse, at der i en opstartperiode stilles økonomiske midler til rådighed for kommunerne. Han foreslår endelig, at der også i de kommende år afsættes et tilsvarende beløb til beskæftigelsesfremme, som i år.
Landsstyret har haft følgende bemærkninger til forslaget:
I FFL 1994 er der afsat 70 mio. kr. til beskæftigelsesfremme, heraf 60 mio. kr. til særlig beskæftigelsesfremme. Landsstyret har i en særskilt skrivelse til Finansudvalget foreslået en udmøntning af beskæftigelsesuljen, der bl.a. indeholder afsættelse af midler til tilskud til kommunale beskæftigelsesprojekter.
Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets stillingtagen og indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 56)
12. Revideret oversigt over Landskassens økonomi.
Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de ændringsforslag udvalget fremsætter, eller et flertal af udvalget fremsætter, forventes nettoresultatet (DAU-tallene) for Landskassen i perioden 1994 - 1997, at se ud som følger :
1994 1995 1996 1997
kr. ----- mio. kr. ------
Nettoresultat i FFL 1994
165.000.000 150,0 150,0 150,0
Ændringsforslag fra Landsstyret
4.103.000 8,6 8,8 10,1
Ændringsforslag fra Finansudvalget
1.863.000 -3,5 -3,3 2,0
Revideret nettoresultat
167.240.000 155,1 155,5 162,1
Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen indebærer at Landsstyrets overordnede målsætning af den økonomiske politik fastholdes. D.v.s. en sikring af befolkningens levevilkår i form af uændrede skatter, faldende afgifter og takstniveau samt en fortsættelse af de tiltag der indebærer fortsatte prisfald på dagligvarer, en fastholdelse af de vækstfremmende initiativer der har til hensigt at styrke udviklingen af nye erhverv samt forbedre konkurrenceevnen for de grønlandske erhvervsliv. Samt en fastholdelse af årlige overskud på finansloven på niveauet 150 mio. kr. eller lidt mere til sikring af den økonomiske handlefrihed i de kommende år.
Jeg er særlig glad for Finansudvalgets velvillige behandling af Landsstyrets forslag til fordeling af puljen til beskæftigelsesfremmende initiativer, herunder udvalgets opbakning til Landsstyrets ønske om at forhøje beskæftigelsespuljen med 5,1 mio. kr. Landsstyrets forslag til fordeling af beskæftigelsespuljen på 65,1 mio. kr. indeholder følgende hovedpunkter:
- renovering af skole- og kollegieområdet
- køb af kommunale byggesæt
- renovering af een-familiehuse i yderdistrikterne
- en forøget pulje til de såkaldte mandetimetal
- videreførsel af ungdomstjenesteordningen
- støtte til kommunale beskæftigelsesprojekter med henblik på aktivering af modtagere af offentlig hjælp, således at de har lige mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet
- tiltag til forbedring af beskæftigelsen i fiskerierhvervet - dels i form af udvikling af nye produkter og til forbedrede produktionsmetoder ombord på fartøjer og dels i form af en videreførsel af projektet råvarekøb i 1994
Jeg nævnte under 1. behandling af finanslovforslaget, at Landsstyret vil fremsætte et ændringsforslag, der betyder afsættelse af yderligere midler til forbedring af indhandlingsfaciliteterne i bygderne.
Landsstyret foreslår på denne baggrund en forøget bevilling med 15,9 mio. kr. til renovering af en række bygde- og ambaanlæg.
Landsstyret foreslår endvidere, at den øgede bevilling af renovering af bygdeanlæggende finansieres ved nedsættelse af de foreslåede kapitalindskud i Royal Greenland A/S fra 40 mio. kr. til 25 mio kr. Blandt Landsstyrets øvrige ændringsforslag vil jeg her fremhæve forslagene til en forbedring af lokalekapaciteten på undervisningsområdet.
Landsstyret foreslår således, at der afsættes midler til opførelse af ny skole i Nuussuaq samt til udvidelse af kommuneskolen Kammeqarfik i Aasiaat.
Forslagene skal ses i sammenhæng med de renoveringsopgaver, der foreslås gennemført som en del af den særlige beskæftigelsesindsats. Forslagene vil under et indebære en forbedring af lokaleforholdene på seminarie- gymnasie- STI og folkeskoleområdet.
Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere Finansudvalgets konkrete forslag, idet Landsstyret tager disse til efterretning. Landsstyret vil inden 3. behandlingen af finanslovforslaget kommentere Finansudvalgets konkrete henstillinger og iøvrigt vende tilbage i forbindelse med udarbejdelsen af senere bevillingslove.
Generelt skal jeg dog henstille at Finansudvalget ved fremsættelse af forslag til nye udgiftskrævende initiativer sikrer, at der foretages teknisk- økonomisk og praktisk vurdering af forslagenes konsekvenser.
Jeg skal foreslå at Finansudvalget ved fremsættelse af vidtgående forslag anmoder Landsstyret om en saglig vurdering inden det fremsættes i landstinget.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
I forbindelse med 2. behandling af forslaget til landstingsfinanslov for 1994 har vi følgende bemærkninger fra Siumut:
Siumuts indstillinger i forbindelse med forslagets første behandling.
Forinden vi indgår i diskussion omkring det fremlagte fra Landsstyret og Finansudvalget skal vi præcisere følgende, som vi bl.a. gjorde gældende ved førstebehandlingen:
Eftersom produktionen her i landet har været nedadgående i de seneste år, og eftersom man ikke kan regne med stigende rejepriser på det internationale marked, samt da vi fortsat må gennemføre rationaliseringer, finder vi fra Siumuts side, at der fortsat er behov for stram økonomisk politik.
Når der tales om store investeringer i forbindelse med anlægsopgaver i dette land må vi i første række tænke på hvilke tiltag, der kan gavne hele samfundet som sådan og følgelig først i anden række tænke på hvilke tiltag, der bedst kan tilgodese bestemte kommuner og lokaliteter.
I den senere tid er der bevilget betydelige midler til beskæftigelsesfremme. Dette initiativ må fortsætte usvækket i denne periode, hvor vi har en stor arbejdsløshed og efter en klar prioritering. Imidlertid må samfundet på længere sigt prioritere skabelse af varige arbejdspladser højst, bl.a. mener Siumut, at man gennem videreuddannelser og efteruddannelser må bane vejen for, at de idag arbejdsledige bliver istand til at varetage varigt arbejde på de allerede eksisterende arbejdspladser.
Fra Siumuts side skal vi opfordre til, at man i forbindelse med bygdeudviklingen hele tiden har i baghovedet, at udviklingen kræver tilstedværelse af kvalificeret og veluddannet arbejdskraft.
Fra Siumut kræver vi fortsat, at Royal Greenlands hovedlagre i Diskobugten fyldes op inden islægget, således at man sikrer varig beskæftigelse resten af året.
Fra Siumut ønsker vi, at de lavere priser på el og vand ikke alene gælder for Royal Greenlands fabrikker, men også gælder for alle virksomheder, som er med til at øge vores eksport og reducerer import af udenlandske varer. Og vi beder Landsstyret om at bane vejen for, at dette ønske kan blive en realitet.
I forbindelse med, at vi erindrer om, hvad vi lagde vægt på ved førstebehandlingen, skal vi sluttelig tilslutte os Landsstyrets prioritering vedrørende hvilke kommuner, der skal være med i forbindelse med 80/20-ordningen i boligbyggeriet i 1995. Endelig er vi glade for, at Landsstyret har efterkommet vores opfordring, hvorefter kommunernes afgørelse om næste års skatteniveau kan træffes en måned senere i forhold til i dag. Dette er nu fremlagt og vedtaget af Landstinget.
Siumuts bemærkninger til 2. behandling af finanslovsforslaget:
Som næste punkt skal vi fremsætte følgende bemærkninger til Landsstyrets og Finansudvalgets indstillinger i forbindelse med denne 2. behandling:
Landsstyrets forslag i forbindelse med 2. behandlingen, nemlig Landsstyrets forslag om hvilke formål de ekstra ordinære beskæftigelsesmidler skal anvendes til, samt Finansudvalgets ændringsforslag kan vi tilslutte os fra Siumuts side.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at de ekstraordinære beskæftigelsesmidler, som er fordelt til forskellige formål, andrager ca. 90 mio. kr.
Fra Siumuts side er vi glade for, at de oprindelige investeringer til udvikling i bygderne, ca 140 mio. kr. i 1994, er forhøjet til 160-170 mio. kr. i og med, at der er tilført beskæftigelsesmidler, investeringer til forbedring af bygdeproduktionsanlæggene, samt efteruddannelse af Sundhedsvæsenets personale i bygderne.
Fra Siumuts side er vi tilfredse med, at Finansudvalget og Sundhedsudvalget har haft de nødvendige kontakter, som er resulteret i, at der i de involverede partier er god forståelse for de særlige krav, der er påtrængende på sundshedsområdet.
Det gode resultat er, at man stiler imod reducering af antallet af patienter, der venter på behandlingsmulighed, samt at man stiler imod forøgelse af bevillingerne til Sundhedsvæsenet for at tilgodese kursusaktivitet målrettet til sundhedsmedhjælpere og sundhedspersonalet i bygderne i 1994. Fra Siumut tiltræder vi også, at udbygningsplaner for tandklinikker i Kangaatsiaq og Qaqortoq foreslås fremrykket fra 1996 til 1995.
Fra Siumut støtter vi indstillingerne om investeringer til fremme af turismen fra centralt hold, ligesom vi støtter planerne om etablering af fire regionale turistservicecentre på kysten. Vi skal imidlertid give udstryk for et ønske om, at Finansudvalget inden 3. behandlingen søger at finde ekstra 2 mio. kr., således at bevillingen til Greenland Tourism kan forhøjes fra 13,7 mio. kr. til 15,7 mio. kr. med henblik på at skabe bedre muligheder for at dække omkostningerne i forbindelse med lokale turistforeningers ansøgninger om tilskud, idet Siumut lægger vægt på, at mulighederne på dette område er så gode som muligt.
Finansudvalgets og Landsstyrets svar til enkelte medlemmers forslag med økonomiske konsekvenser tager vi fra Siumut til efterretning.
Sluttelig skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til Finansudvalgets generelle bemærkninger:
Arbejdsløsheden er stor og tung, især for enkelte kommuner. Vi støtter ekstraordinære bevilling for i år på 74 mio. kr., ligesom vi støtter bevilling til beskæftigelsesfremme i 1994 på ca. 90 mio. kr. Imidlertid mener vi fra Siumut, at der bør banes vej for, at passive sociale ydelser i videst muligt omfang anvendes til aktivering af de ledige, hvilket Landstinget lagde grundlaget for i forbindelse med forårssamlingen. Dette vil føre frem til, at hvad samfundet sparer i forbindelse med rationaliseringerne, kan genanvendes til skabelse af varige og bæredygtige arbejdspladser.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at der nu er opnået enighed omkring uddannelsesstøtten. Vi skal imidlertid udtale, at vi mener, at støttens størrelse og omfang allerede nu må bringes i overenstemmelse med dagens realiteter.
Tallene fra direktoratet for Fiskeri viser klart, at mange kuttere, der fisker i kystnære farvande, har kørt urentabelt i mange år, samt at i takt med at fartøjerne bliver ældre vil problemet forstærkes.
Kondemneringsordningen vedrørende den havgående rejeflåde har medført, at den resterende flåde i dag for nogles vedkommende kører nogenlunde rentabelt og for andre rentabelt. På samme måde kan man bane vejen for, at en tilsvarende ordning kan gennemføres for så vidt angår den kystnære kutterflåde.
Landsstyret må i forbindelse med dets redegørelse til forårssamlingen vedrørende det kystnære fiskeri udarbejde en plan omkring denne problematik. I denne forbindelse er der en række personer og instanser, der vil være berørt.
Vi vil kræve, at Landsstyret foranstalter en oplysningskampagne overfor ejerne, besætningsmedlemmerne og de i denne forbindelse relevante kommuner omkring spørgsmålet om det i sammenhæng med den totale samfundsøkonomi nødvendige i at kondemnere urentable fartøjer.
Fra Siumuts side vil vi kraftigt advare imod, at man begynder at afskedige arbejdere i forbindelse med en mulig lukning af visse værfter eller i forbindelse med reduktion af visse værfters anvendelse.
I denne forbindelse skal vi erindre, at mange værfter rundt om i verden kører med mere eller mindre direkte tilskud fra deres respektive regeringer, hvorfor det er tvivlsomt, hvorvidt grønlandske værfter vil kunne klare sig helt uden offentlig støtte, men hvis det er uomgængeligt, at et værft ikke længere kan anvendes som et egentligt værft, skal vi fra Siumut opfordre til, at man overvejer alternative anvendelsesmuligheder for at sikre beskæftigelsen fremover.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at finanslovsforslaget underkastes fornyet behandling i Finansudvalget, forinden 3. behandling finder sted.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Atassut har i sin åbningstale og under 1. behandlingen af Finansloven krævet, at tryghed og anstændige levevilkår for alle samfundsgrupper fik høj prioritet under denne samling.
Derfor har Atassut i Finansudvalget arbejdet for:
- ændringer der gav større dele af befolkingen beskæftigelse
- ændringer der kunne afbøde virkningerne af krisen og
- ændringer der gav større tryghed og grundlag for optimisme i befolkningen
Konkret har vi forlangt følgende:
- at der afsættes flere penge til bekæftigelsesfremme i kommunerne
- at der bliver givet skattefrihed for nyetablerede virksomheder
- at der blev afsat flere penge til Sundhedsvæsenet, minimum så niveauet var som da staten drev det
- at der blev givet en højere grundpension mod bortfald af personlige tillæg
- at uddannelsesstøtten blev hævet som kompensation for forringelser i de personlige tillæg, samt bevarelse af beløbet afsat til ægtefællerejser
- at der blev afsat anlægsmidler til ny skole i Nuussuaq bydel i Nuuk
- at der blev afsat midler til boligbyggeri til udlejning i bygderne
- at importbegrænsende virksomheder fik lavere eltakster
- at der afsættes midler til forbedring af bygdeanlæg med sigte på hjemmemarkedsproduktion
Med disse klare punkter som udgangspunkt er Atassut gået til forhandling i finansudvalget og må konstatere, at vore synspunkter generelt er blevet godt modtaget både i Siumut og Inuit Ataqatigiit.
Atassut er tilfreds med:
- at bevillinger til Sundhedsvæsenet er blevet forhøjet med 7 mio. kr. med henblik på nedbringelse af ventelister samt udvidet kursusvirksomhed for personalet, specielt i bygderne
- at der afsættes 15 mio. kr. til forbedring af bygdeanlæg
- at der afsættes flere bevillinger til selvbyggerhuse, mandetimer samt genindførelse af ungdomstjenesten. Vi regner med, at selvbyggerhusene vil blive færdiggjort her i Grønland
- at økonomien for de uddannelsessøgende bliver væsentlig forbedret i forhold til Landsstyrets forslag
- at der til Landstingets forårssamling foretages nøje vurdering af pensionisternes, jollefiskernes og fangernes forhold, selvom vi gerne havde set, at der allerede nu tages beslutninger, der kan forbedre deres levevilkår
Ud fra dette forhold er Atassut betænkelig ved, at bevillingen til Den Særlige Hjælpefond er blevet nedsat til 2,7 mio. kr. Atassut vil i forbindelse med 3. behandling af finanslovsforslaget være opmærksom på dette forhold.
Det har således været muligt at nå frem til disse resultater uden at forringe hovedelementerne i Landsstyrets finanslovsforslag og som giver plads til beskæftigelsesmæssige, arbejdspladsskabende erhvervspolitiske tiltag.
Det kystnære fiskeri kæmper i disse tider med enorme økonomiske problemer - problemer, der skaber utryghed i mange hjem.
I forbindelse med produktudvikling foreslår Landsstyret bevilget 2 mio. kr., som primært er beregnet til 79-ere. Atassut støtter initiativet, men må gøre opmærksom på, at det er nødvendigt med målrettet tiltag for kutterflåden, hvis problemerne ikke fortsat skal vokse.
Når dette er sagt må Atassut udtale sin fulde tilslutning til Finansudvalgets generelle bemærkninger, men må endnu engang pointere, at hvis samfundet, der har så stort behov for nye arbejdspladser, skal have det fulde gavn i.f.m. med etablering af Erhvervsudviklingsselskabet, så skal dette gode initiativ suppleres med rente- og skattemæssige fordele.
Et af de områder, som har Atassuts fulde støtte er initiativer, der på kortere og længere sigt vil fremme turismeudviklingen, men partiet har den grundholdning, at det er bedre i højere grad at støtte det private initiativ indenfor dette område.
Der er eksempler på privat foretagsomhed, der vil og kan udvikle sig i positiv retning, hvis der ydes større og mere målrettet støtte fra myndighedernes side.
Der er under denne samling uddelt en skriftlig redegørelse vedrørende eventuel etablering af et zinkraffinaderi ved Nuuk.
Alle der har læst den kan se, at der er lange udsigter til en sådan etablering, og udfra den betragtning skal Atassut kraftigt henstille, at udflytning af hjemmestyrevirksomheder fra Nuuk sættes i bero indtil der er fuld afklaring omkring dette spørgsmål.
Vi må i dette spørgsmål være meget opmærksommme på, at vi i denne sag ikke behandler Nuuk som København engang er blevet udsat for. En voldsom udflytning af hjemmestyrevirksomheder fra Nuuk vil give Nuuk komune alvorlige økonomiske problemer - problemer København slås med i disse år.
Atassut er tilfreds med Landsstyrets forslag til udmøntning af de foreslåede beløb til beskæftigelsesfremme, og skal således tilslutte sig Finansudvalgets forslag til tekstanmærkning, idet det er vigtigt, at man ved lokaliseringen af bevillingen tager hensyn til visse kommuner.
Blandt Finansudvalgets ændringsforslag vil Atassut fremhæve forøgelsen af bevillingen til Grønlands Idrætsforbund samt genetablering af bevilling til Allu.
Det er vigtigt trods en anstrengt økonomi at fastholde og gerne forhøje tilskud til bl.a. idrætsforbundet, der har meget vigtig udadvendt virksomhed blandt børn og unge, som derigennem kan animeres til et sundt liv.
I forbindelse med Landstingets forårssamling i år, lovede landsstyremedlem Marianne Jensen til denne samling at fremlægge prioriteringsliste for de kommende sportshaller, der skal opføres i de byer, der endnu ikke har sportshaller. Atassut efterlyser den lovede prioriteringsliste.
Det er lige så vigtigt, at vi fastholder det arbejde, der udfoldes med udgangspunkt fra Allu, specielt i en tid, hvor børn, unge, voksne og familier rammes af problemer som udspringer af spiritusmisbrug. Der er beklageligt, at Landsstyret har udsat etableringen af et alkoholbehandlingshjem, og Atassut er af den holdning, at tilskud til ALLU må fastholdes.
Vi må i denne forbindelse gøre opmærksom på, at Det Vestnordiske Parlamentariske Samarbejdsråd i en af sine rekommandationer har anbefalet at gøre fælles front i forbindelse med bekæmpelsen af spiritusmisbruget. Vi ønsker undersøgt, om man ad denne vej kan fremskynde etableringen af alkoholbehandlingshjemmet.
I den forbindelse må Atassut yderligere bemærke, at vi må arbejde for, at forældre med spædbørn får bedre vilkår til at kunne passe disse i deres hjem. Det er Atassuts holdning, at et spædbarn så vidt det overhovedet er muligt skal vokse op i vante omgivelser.
Der har i dette Landstings historie været afholdt mange trafikdebatter, engang imellem med lidt højtflyvende indhold. Det har altid været Atassuts grundholdning i denne sag, at flytrafikken er den bedst egnede i dette store land, specielt af hensyn til eksporten. Med dette som udgangspunkt støtter Atassut de principper Landsstyret her har lagt frem, men mere konkret derom under trafikdebatten på mandag.
Sluttelig må Atassut bemærke, at vi under hensyn til vor anstrengte økonomi er fuldt enig i Landsstyrets økonomiske politik, der er baseret på
- stram økonomisk styring
- fastholdelse af overskudskravet
- beskægtigelsesmæssige, arbejdsskabende erhvervspolitiske tiltag
men må understrege, at vi altid skal sikre, at befolkningens levevilkår ikke forringes, specielt for dem, der er dårligt stillede.
Idet Atassut påny skal udtale sin tak til vore forhandlingspartnere i Finansudvalget, skal vi gå ind for, at finanslovsforslaget overgår til 3. behandling, men skal forinden behandles i Finansudvalget.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit vil komme med indledende kommentarer til Landstingets hidtidige diskussioner og især til den debat der er foregået uden for salen vedrørende Landstingets arbejde ved denne samling.
Dette finanslovsforslag fremlægges af Landsstyret ud fra meget klare politiske målsætninger.
Den politik som landsstyrekoalitionen fører i dag har kort og godt det formål, at lette de daglige byrder for borgerne.
Dette sker netop i en økonomisk nedgangsperiode ikke kun herhjemme, men også i Europa og i det hele taget hos vores samhandelspartnere i hele verden.
Situationen i dag er således, at der er sket store nedgang i fiskeriet, med deraf følgende nedgang i vor eksporterhverv som har resulteret i mange konkurser i det private erhvervsliv med deraf følgende højere arbejdsløshed med det resultat, at vi nu oplever større sociale omkostninger. Det er disse omstændigheder som er udfordringen i den økonomiske politik i dag.
Først bestræber vi os på at minimere omkostningsniveauet og forsøger at holde priserne så meget som overhovedet muligt i ro eller at få dem nedbragt. Vi oplever den sværeste økonomiske nedgangsperiode siden Hjemmestyrets indførelse og vi prøver på så vidt muligt at bruge alle politiske midler til at lette dagligdagen for borgerne.
Traditionelle politiske midler ville have været, prisernes himmelflugt, stigning i skatteprocenter med deraf følgende forværringer i de offentliges serviceydelser.
Inuit Ataqatigiit har som koalitionsparti i Landsstyret det mål, at den stramme økonomiske politik, så vidt muligt ikke forværrer borgernes dagligdag. Derfor er det glædeligt for Inuit Ataqatigiit, at vi nu for tredje år i træk kan fremsætte et finanslovsforslag uden takststigninger.
Ikke nok med det, man kunne foranlediges til at tro, ifølge pressens og dele af Landstingets omtale, at borgere som er direkte afhængige af de offentliges midler vil blive ramt negativt. Dette er ikke rigtigt.
Lad mig udtale mig om de vigtigste forhold her,
- de studerendes vilkår forværres ikke
- alderpensionsmodtagernes vilkår forværres ikke
- bestræbelser på at forbedre bgydernes eksistens fortsætter og udbygges
- skolerne skal istandsættes
- der skal etableres nye arbejdspladser
Tilskud til bogindkøb og betaling af ægtefælle eller samlevers rejse under studietiden bibeholdes. Dermed er Inuit Ataqatigiits krav fra 1. behandlingen af lovforslaget opfyldt. Vi skal dog opfordre til, at administrationen af uddannelsesstøtten og administrationen af gældssaneringsordningen smidiggøres, således at de økonomiske midler bruges til et bedre formål end administration.
Vi sagde at alderspensionsmodtagernes vilkår ikke vil blive forværret. Inuit Ataqatigiit mener, at Landstinget i 1994 i samarbejde med organisationen Utoqqaat Nipaat og ud fra levevilkårsundersøgelsernes resultater, skal vurdere de ældres vilkår under et, og ud fra dette komme med helhedsløsninger i stedet for de lappeløsninger der lægges op til i dag.
Bestræbelserne på at forbedre bygdernes eksistens fortsætter og bliver udbygget. De initiativer der er taget for blandt andet at forbedre indhandlingsmuligheder for fangstprodukter og istandsættelse af de eksisterende produktionsanlæg, er initiativer som skal danne grundlag for bygdernes videre eksistens.
Skolerne skal istandsættes. Der iværksættes et stort program vedrørende istandsættelse af folkeskolerne. Man vil gerne forhøjne standarden ikke alene i folkeskolen, men også på alle andre skoler. Og vi skal i den forbindelse også nævne, at skolebyggeriet i Nuuk, det vil sige i Nuussuaq er blevet fremrykket.
Den økonomiske udvikling i de senere år har ramt samfundet hårdt i form af den højeste arbejdsløshed vi hidtil har oplevet.
Vi siger, at samfundet er blevet ramt for, at gøre opmærksom på at det ikke det enkelte individ eller den enkelte familie som alene er blevet, men at det er samfundet og samfundets udvikling som kan kan kan komme ind på skævt spor, da samfundets stabile udvikling er truet af den høje arbejdsløshed.
Arbejdsløshenden påvirker ikke kun den enkeltes levevilkår, men også den enkeltes mulighed for at deltage i samfundslivet og ikke mindst påvirker det den enkeltes selvværdsfølelse. Derfor har samfundet pligt til med alle midler såvidt muligt at bekæmpe arbejdsløsheden.
Dette skal ikke misforstås derhen at den enkelte ikke har noget ansvar selv, det er af største vigtighed at den arbejdssøgende også selv har en vilje til at gøre noget ved sin situation, at den enkelte har et håb og ikke mindst at den enkelte gives en grund til at have et håb.
Forslaget til beskæftigelsesfremmende midler støttes stærkt af Inuit Ataqatigiit, og vi mener, at vi skal finde alle de midler til formålet som vi overhovedet kan.
Landstinget bevilgede i 1993, 70 millioner kroner til arbejdsløshedsbekæmpelse. Disse midler blev hovedsageligt øremærket til råvareindkøb fra udlandet og til renovering af boliger. For at bevillingen kan have størst muligt effekt, skal Inuit Ataqatigiit udbede sig en redegørelse om effekten af de midler der blev tildelt i 1993 og de erfaringer man har høstet i det forløbne år. Vi henstiller til Finansudvalget, at disse erfaringer drøftes før finanslovsforslaget 3. behandles.
I den forbindelse er det også af yderste vigtighed, at der fokuseres på især ungdomarbejdsløsheden, da det er der arbejdsløsheden er allerstørst. Et ungt menneske som bliver voksen uden nogensidne at have haft arbejde har stor risiko for aldrig nogensinde at vænne sig til at arbejde og har udsigt til at blive forsørget af det offentlige gennem hele sit liv. Det er for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at arbejdet på dette område også specifikt henvender sig til de unge.
Også i den forbindelse skal vi henstille at praksis omkring opførelse af kommunale byggesæt gøres mere smidigt. Vi ved at planer om opførelse af byggesæt tit ikke bliver til noget på grund af, at kommunerne til tider ikke har råd til materialer og værktøj til byggesættene, dette til trods for at der allerede er afsat midler til mandetimer. På denne måde sker det ofte, at afsatte midler både i kommuner og i Hjemmestyret ikke bliver brugt. Vi vil gerne have Finansudvalgets vurdering af disse forhold.
Hvad angår værfterne vil vi henlede Finansudvalgets opmærksomhed på vores bemærkninger under 2. behandlingen af TBII/93, og iøvrigt også henvise til at brev fra SIP i Aasiaat til Landstinget. Vi mener, at der er gode potentialer i værfterne, og de planer der i dag ligger for værfternes udvikling må genvurderes, og værfterne skal gives mulighed for at genoprette deres økonomi. Vi tilslutter os Finansudvalgets bemærkninger om at der må findes alternative produktioner for at opretholde beskæftigelsen på værfterne.
Finansudvalget foreslår, at de afsatte midler til landingsbaneudbygning beskæres med 5 millioner kroner. Inuit Ataqatigiit skal anmode udvalget om at vurdere de afsatte midler på et realistisk grundlag med henblik på at komme med et så realistisk bud som muligt på, hvor meget der vil blive forbrugt i løbet af 1994. I en situation hvor vi mangler midler til forskellige formål er det magtpåliggende at de afsatte midler er af en realistisk størrelsesorden.
Finansudvalgets bemærkninger om sprogbruget i medierne og efterlysningen af en overordnet mediepolitik har vores fulde tilslutning. Ikke mindst under landstingssamlingerne mærker vi alle hvor utilfredstillende formidlingen til befolkningen kan være. Inuit Ataqatigiit kræver, at befolkningen informeres ud fra sande forhold og på en forståelig måde.
Lad mig blot til eksempel nævne de sidste dages heftige debat om vederlagsloven for landstingsmedlemmer og forslaget om en mindre forhøjelse af omkostningstillægget. Det er blevet sagt at landstingsmedlemmernes løn er blevet forhøjet adskillige gange.
Virkeligheden er, at siden vederlagene for landstingsmedlemmer blev indført i 1986, er det første gang, i løbet af syv år, at en forhøjelse er ved at blive realiseret.
Forslaget har været fremme før, men man har ikke turdet at gennemføre det. Det jeg vil understrege her er, at en meget hård og heftig debat er blevet ført ud fra forkerte forudsætninger, blandt andet mistænkes Landsstyret for at ville forhøje deres egne lønninger, skønt landsstyremedlemmerne slet ikke er omfattet af omkostningstillægget.
Selvfølgelig bærer pressen ikke alene skylden for de til tider fordrejede debatter. Det må til tider være uforståeligt at høre på Landstingets debatter, når sager af væsentlige betydning for samfundet og beløbsstørrelser i 100 millioner kroners klassen, tilsidesættes fremfor store diskussioner i småtingsafdelingen.
Vi diskuterer et finanslovsforslag med en omsætning på nær de 4 milliarder kroner. Men hvad er det, der har fanget interessen, og hvad er det der bliver debatteret?
Beløbsstørrelser på 1.000,00 kr. har optaget den største del af tiden, mens samfundets struktur og udvikling synes at være total uinteressant. Det burde være de store investeringer, som har væsentlige betydning for vores fremtid og som skal sikre samfundet økonomisk, som er genstand for politiske forhandlinger og debat, resten må henvises til udvalgsbehandling.
Vi behandler forslag som indebærer store investeringer.
Vi støtter de fortsatte undersøgelser for udbygning af vandkraftværker. Ikke mindst venter vi spændt på undersøgelserne omkring eventuel etablering af et zinkraffinaderi.
Med hensyn til de fejlagtige estimater der har været udarbejdet indenfor Nukissiorfiit de senere år, må det have som konsekvens, at økonomistyringen i alle de offentligt ejede virksomheder følges meget nøje.
Desværre må vi konstatere at dette tilfælde ikke er noget særsyn hvad angår de tidligere statsdrevne store virksomheder.
Det konkrete eksempel skyldes ikke dårlig styring, modsat må vi sige at det er glædeligt at mange års fejltagelser nu er blevet opdaget og afdækket.
Vi er glade for, at der nu er opnået eninghed mellem kommunerne og Hjemmestyret om oprettelsen af et boligselskab, som vi tidligere har sagt, er det af stor vigtighed at så mange kommuner som muligt tilslutter sig det nye selskab fra starten af. Det er den eneste vej vi kan gå for at forbedre lejernes forhold.
Vi skal til sidst opfordre til at de af partierne fremsatte forslag afhandles i Finansudvalget med henblik på at opnå størst mulig enighed.
Vi mener, at forslaget til finanslov 1994 er velafbalanceret og vi vil medvirke til at færdiggøre forslaget.
Med disse ord tilslutter vi os Finansudvalgets betænkning og skal anmode om at vores forslag bliver behandlet i Finansudvalget før 3. behandlingen.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi har ved 1. behandlingen af forslaget til landstingsfinanslov for 1994 betegnet forslaget som et delvist godt udarbejdet forslag med gode retningsgivende intentioner til forbedring af erhvervsudviklingsmuligheder, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og ikke mindst som et forslag til nedsættelse af omkostningsniveauet.
Akulliit Partiiat vil fortsat sætte stor pris på en sikring af vort økonomiske fundament, erhvervslivet, beskæftigelsen og en fornuftig og stabil økonomisk og likviditetsmæssigt udvikling. Et samfund som ikke alene skal have indtægtsgrundlag ved et enkelt erhverv eller alene have tilskud og administration som et selvfølgeligt alternativt "hovederhverv".
Vi skal ikke opføre os som et stort selvforsynende land, men erkende, at vi som at forholdsvis "nyt" land, et stort land, men med et lille befolkningsgrundlag, at vi fortsat har brug for enorm import af know-how, forbrugsvarer og tilgang af kapital.
Det nytter heller ikke at vi fodrer Landskassen med afgifter. Vi skal gentage, at vi er tilfredse med Landsstyrets holdning omkring disse. Der er lagt op til, at der hverken skal være skatte- eller afgiftsforhøjelser.
Vi håber ikke, at vi til 3. behandlingen af Finansloven igen skal opleve ikke påregnede balancegivende afgifter, som ikke alene er en ulempe for forbrugeren, men er et led, som dæmper købekraften og som forringer vort økonomiske fundament. Vi skulle tværtimod, som vi også har givet udtryk for tidligere, arbejde hen i mod en væsentlig nedsættelse af afgiftstrykket.
En nedsættelse af afgiftstrykket betyder ikke alene noget for vor egen lokale forbruger. Vi ønsker og snakker meget om udbygning af turismen. Det nytter bare ikke noget at vi tilbyder meget lave flybilletpriser, hvis vi tilbyder meget høje forbrugspriser.
Her tænker vi naturligvis på øl, vin og spirituspriserne, der er meget høje.
En væsentlig medspiller i denne sammenhæng er vore hoteller, som vi helst skulle bevare. Derfor har vi også med bekymring iagttaget de til tider helt uforståelige tiltag omkring turismeudvikling, som har været fremme. For Akulliit Partiiat er det klart, at et erhverv som turisme, som alle andre erhverv, skal kunne være konkurrencedygtigt for i det hele taget at kunne fungere.
Omkring ideen til et landsdækkende boligselskab er det da helt klart, at udgangspunktet skal være langt mere veldefineret inden Landstinget bør træffe en afgørelse. Der skal med andre ord forhandles langt flere ting på plads med de involverede kommuner, inden vi kan risikere en økonomisk så afgørende beslutning. Godt nok er der åbenbart enighed om sagen mellem Landsstyret og Kanukoka, men det er de enkelte kommuner og lejere der kommer til at bære byrderne.
Great Greenland forventes i november 1993, at kunne forelægge en ny strategiplan, der blandt andet skal indeholde muligheder for budgetmæssige forbedringer. Det er derfor i denne situation mærkeligt at vi på nuværende tidspunkt allerede bedes om at bevilge 5 millioner til noget som ikke ved ret meget om.
Vi skal indstille, at sagen omkring indhandlingstilskud tages op til ny vurdering, og anbefaler at der søges en ny ordning omkring tilskuddene i samarbejde med KNAPK, således at der kan foreligge et forslag til 3. behandlingen.
Landstinget anmodes om at forhøje tilskuddet til renovering af produktions A.M.B.A'erne med henblik på, at Royal Greenland skal kunne overtage disse anlæg i en stand der kan godkendes af Fiskerikontrollen. Her mener vi helt klart, at sådanne tilskud også bør kunne gives til de A.M.B.A'er der ønsker at køre videre som selvstændige virksomheder, overdragelsen til Royal Greenland bør ikke være en forudsætning for, at der ydes tilskud.
Vi hilser det velkomment at kontoen for anden fritidsvirksomhed forhøjes med en lille million.
Det er glædeligt at Finansudvalget har taget vores appel om disse midler til efterretning, og altså fortsætte med støtte blandt andet til idrætten som er en væsentlig del af Grønlands ansigt udadtil.
Helt det samme gør sig gældende inden for forebyggelsesområdet.
Finansudvalget har en henstilling om, at der søges skabt anden beskæftigelse for medarbejdere, der bliver ledige i kraft af strukturtilpasning inden for værfterne.
Vi ved at der er udarbejdet en til dato hemmeligholdt strategiplan for Amutsiviit, og vi har en begrundet formodning om, at bestyrelsen og ledelsen for værfterne agter at skære kraftigt ned på aktivitetsniveauet forskellige steder.
Vi må så kraftigt det er os muligt, kræve strategiplanen offentliggjort, så vi her i Landstinget får lejlighed til at gøre os bekendte med planerne, og således at medarbejderne kan orienteres i god tid, inden man begynder at bortrationalisere deres arbejdspladser.
Vi erklærer os enige med Finansudvalget i deres vurdering af ændringsforslag nr. 53 og 54.
For så vidt angår ændringsforslag nr. 55, er vi tilfredse med den registrering af aktivtetsniveauet, og de dermed forbundne udgifter som nu finder sted.
Uden bemærkninger til de øvrige punkter, vil vi tilslutte os bemærkningerne og foreslår at lovforslaget overgår til 3. behandling.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Inden jeg kommer med bemærkninger skal jeg udtale, at Finansudvalgets arbejde forinden 2. og 3. behandling er godt med hensyn til behovet for de økonomiske midler, herunder med hensyn til prioritering af de forskellige finansieringsområdet for finansåret 1994 samt budgetoverslagsårene 95 til 97.
Jeg gav under 1. behandlingen af forslaget udtryk for mit ønske om, at der inden for det område som samfundet har mest behov og d.v.s. inden for erhvervslivet, det sociale område, boligmangelen, uddannelsesområdet og ikke mindst inden for sundhedsområdet, må der være de nødvendige bevillinger til rådighed uden nedskæringer.
Men jeg kan godt forstå, at man ikke kan opnå alt det man stræber efter, og derfor mener jeg, at det her ved 2. behandlingen af nærværende finanslovsforslag, vil være unødig brug af taletid, at give alt for lange bemærkninger til Finansudvalget, efter en stort arbejdsindsats og deraf svært tilbagevislige og klart fremsatte forslag, da de alle er nemme at tiltræde.
Finansudvalget har udført et stort og godt arbejde, og dette vises herunder blandt andet ved, at det endda er lykkedes udvalget, at finde midler til en lidt større befæstelse af overskuddene i overslagsårene. I disse år, hvor en økonomisk afmatning har fundet sted i samfundet, er man politisk kommet til enighed om, at eksistensvilkårene i samfundet ikke skal forringes, at man også har taget højde herfor fremgår ligeledes af betænkningen. Blandt forslagene kan man nemlig konstatere, at skatterne ikke vil stige, at afgifterne og taksterne skal falde yderligere og ikke mindst at priserne på dagligvarer fortsat skal være faldende.
Resultatet af Finansudvalgets arbejde har også igen dannet basis for, at tilbagebetalingen af vor udlandsgæld fortsat kan forløbe som tilsigtet, når jeg konstaterer dette, bliver jeg altid glad, for på denne måde kan vores styring af vort land tillægges en større tillid fra udlandets side.
Nu hører vi oftere og oftere, først og fremmest via pressen, at Landsstyret har planer om at anlægge flere landingsbaner for fastvingede fly i vort land. Denne plan har jeg ved 1. behandling af finanslovsforslaget ikke principielt tilsluttet mig, men jeg udtalte at såfremt man skal anlægge landingsbaner for fastvingede fly, så skulle blandt de højere prioriterede forhold i forbindelse hermed være hensyntagen til muligheden for fortløbende fragtmulighed for vores udlandseksport, denne mening fastholder jeg stadigvæk.
Nu er klare grundlæggende planer fremlagt for Finansudvalget, og når man gennemgår de oplysninger der er afgivet, fremgår det at erhvervslivets økonomi herved vil kunne opnå forbedringer, og at vores konkurrenceevne vil blive forbedret.
Der er ligeledes fremlagt andre forbedringsmuligheder, såsom betydelige fald i udgifterne inden for persontrafikområdet og forbedrede muligheder inden for turismeområdet.
Uanset om man alene ser på sådanne udviklingsmuligheder kan man se, at en sådan udvikling inden for lufttrafikken, set på længere sigt med samfundets øjne, vil kunne planlægges med økonomisk gevinst i sidste ende.
Derfor vil jeg støtte den fremlagte plan i princippet, men vil kræve at den fremsættes på en måde så den kan gennemføres indenfor rammerne af vores egen økonomiske formåen.
Med disse korte bemærkninger, vil jeg til sidst give udtryk for, at Finansudvalget i nærværende sag har opnået stor enighed, og som jeg allerede har givet udtryk for, blot tilkendegive at jeg tiltræder betænkningen fuldt ud.
Til sidst vil jeg ønske Finansudvalget held og lykke i sit videre arbejde.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Finansudvalget har i flere dage og i flere nætter i træk drøftet, det der blev udtalt i åbningstalen om et øget og bedre samarbejde, og jeg mener at de ting der har været behandlet i udvalget og som nu bliver fremlagt, og som skal behandles i de kommende dage viser at udfra de bemærkninger der er faldet, at man har medtaget alle de politiske partiers standpunkter, og man har haft dem med i vægtningen i Finansudvalget.
Med hensyn til arbejdet i Finansudvalget og partiernes forståelse, er der ikke nogen stor uenighed og derfor vil jeg blot ønske Finansudvalget held og lykke i deres videre arbejde.
Jeg vil gerne udtale, at såfremt der er spørgsmål i forbindelse med det videre finanslovsarbejde eller, hvis der er behov for indkaldelse af landsstyremedlemmerne, så er vi altid parate uanset tidspunktet, således at vi derigennem over for partierne kan være vægtløftere for Finansudvalget i udformningen af finanslovsforslaget, derfor kommenterer jeg det generelt, uden at komme ind på de enkelte forslag og bemærkninger.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Jeg skal kort kommentere de af Finansudvalget fremsatte udtalelser omkring forhøjelse af midler til Sundhedsvæsenet. I 1992 efter overtagelsen af Sundhedsvæsenet, er det blevet klart med hensyn til bevillinger og udgifter til Sundhedsvæsenet, at de enkelte sundhedsdistrikter har meget forskelligartet forbrugsmønster, og derfor har vi på baggrund af en ensartning af forholdene kunnet mindsket omkostningerne, og derigennem har vi forsigtigt gennemført forbedringer.
Derfor vil jeg blot udtrykke min glæde over, at der er blevet givet 2 nye muligheder til Sundhedsvæsenet. Med hensyn til fordelingen af midlerne planlægger vi fra Landsstyret, hvor stort bevillingen skal være til uddannelse, og hvor stor en del af midlerne der skal bruges til formindskelse af ventelisterne.
På denne baggrund vil vi komme med små ændringsforslag, der vedrører mulighederne for behandling her på Grønland ved en optimal udnyttelse af Dronning Ingrids Hospital, således at man ikke længere bliver nødt til at behandle så mange på Rigshospitalet.
Med hensyn til behandlingen, har vi i den forbindelse udarbejdet en tilpasset planlægning. Den skal vi lige drøfte i Landsstyre, og vil derefter forelægge den for Finansudvalget.
Generelt set takker vi for dette fra Landsstyrets side, selvfølgelig.
Med hensyn til turisme og midler dertil, har Finansudvalget ønsket forøgede midler der skal fordeles regionsvis. Selvfølgelig vil de øgede midler være til hjælp og vil også kunne medvirke til, at vi kan få udbygget turismen hurtigere.
De enkelte partier kom de ind på turismeområdet, og jeg lagde mærke til, at Akulliit Partiiat fandt det fremsatte forslag mærkeligt.
Jeg mener at den udvikling der sket omkring turismeområdet og udbygningen af dette er velplanlagt og veltilrettelagt, og mener også at disse planer bliver forelagt både over for Landsstyret og Landstinget. Under forårssamlingen orienterede vi landstingsmedlemmerne om planerne omkring turisme, og vi er parate til at gøre det endnu en gang, i takt med at vi får realiseret planerne.
Bendt Frederiksen, Siumut, landstingsformand:
Som forslagsstiller har jeg korte bemærkninger til Finansudvalget indstillinger til punkterne 52, 53 og 54.
Først 40.40.73 kommunale skoler, der har jeg foreslået at bygning af skole i Aappilattoq Upernavik distrikt, bliver fremskyndet. Skolen er i forhold til antallet af elever og sikkerhedsforanstaltninger blevet fuldstændig utidssvarende. Landsstyret har foreslået, at skolen medtages i anlægsbudgettet, i overslagsårene og Finansudvalget har godkendt Landsstyrets forslag, og dermed er mit forslag om fremskyndelse til i år afslået.
Som sagt foreslås byggeriet medtaget i anlægsbudgettet i overslagsårene, jeg skal hermed anmode om, at der ud over overslagsårene såvidt muligt søges afsat midler i anlægsbudgettet til næste år. Dette skyldes at Finansudvalget og udvalget for bygdeudviklingen med egne øjne har set behovet og omfang her i sommer.
For det andet konto 67.70.11 Royal Greenland A/S, vedrørende indhandlingsskib, og det er ændringsforslag 53. I besvarelsen af mit forslag om indsættelse af indhandlingsskib, oplystes det at underskuddet vil andrage 2 - 4 mio. kr.
Blandt andet blev det nævnt at de afsatte midler til transport med 10 snescootere også ville blive brugt til driften af eventuelt indhandlingsskib, omkring Aappilattoq. Endvidere oplystes det at skibet vil blive placeret ved Aappilattoq.
De af os som er kendt med forholdene lokalt, har foreslået at skibet placeres omkring Tasiusaq, for vi ved at det der vil ligger centralt for fiskerne, og dette mindsker transportbehovet, hvilket igen vil sige at behovet for tilskud bliver mindre, det er endda muligt at indhandlingen kan være rentabel.
Tiden er så fremskreden, den 22. oktober i dag, og inden længe vil isen ligge sig i området, men der er stadig ikke afklaret.
Bliver det tilfældet, så vil vi påny opleve det vi har set år for år, nemlig indhandlingen stoppes allerede i begyndelsen af februar måned, fordi lagrene er fyldt op. Jeg er derfor skuffet over, at man afslog mit forslag.
Finansudvalget var i distriktet her i sommer, og i den forbindelse udtalte udvalget, at det største problem i området er, problemet med indhandlingsstederne.
Mit tredje forslag, omhandlende opgaver i forbindelse med udviklingen af bygderne. I den forbindelse har jeg erfaret at Landsstyret planlægger videreførelse af arbejdet når informationsmaterialet fra Royal Greenland A/S og de færdige overvejelser fra direktoratet for Handel og Industri foreligger.
Dertil har vi store forhåbninger, for i det øjeblik vi har tilstrækkelig med indhandlingssteder, så skabes der et forsvarligt grundlag for produktion af vore levende ressourcer, idet vi er klar over risikoen ved alt for uforsigtig fiskeri, ved blot at indsætte indhandlingsskib om sommeren.
Med disse bemærkninger vil jeg bemærke, at jeg går ind for de øvrige ændringsforslag.
Hans Møller, Siumut:
Med tilfredshed har jeg lagt mærke til, at Finansudvalget vil bekæmpe den stigende arbejdsløshed, og at man vil gøre noget her og nu. Det er korrekt at arbejdsløsheden i mange kommuner nu er for høj som den er, og de kommuner der rammes af arbejdsløshed, kan ikke komme over dette alene, idet man er i en økonomisk vanskelig situation.
I fremtiden må man fokusere på oprettelsen af varige arbejdspladser, især er der behov herfor i Nordgrønland i islægsområderne, når fiskefabrikkerne lukker bliver mange arbejdsløse, derfor er beskæftigelsesfremmende foranstaltninger et meget støtteværdige initiativ.
Jeg vil hermed støtte genindsættelse af Ungdomstjenesten og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, da man i sådanne tjenester afhjælper mange problemer, ikke mindst for unge, således at der gives mulighed for livskvalitet og lyst til arbejde.
Siumuts ordfører kom ind på Royal Greenlands fiskefabrikker, at man inden islægget fylder råvarer i fiskefabrikkerne, dette forslag støtter jeg fuldt ud.
I Diskobugten bor 1/3 af befolkningen, og de lever af både fiskeri og fangst, således er det god og fornuftig politik at man har noget i reserve til beskæftigelse i islægsperioden, idet der i islægsperioden er meget stor forøgelse i sociale udgifter. Da passive hjælpeforanstaltninger kan gøres til aktiv hjælp, er det meget støtteværdigt, da det er sådanne områder som kommunerne på grund af økonomien ikke kan magte at klare.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Finansudvalget har udført et godt stykke arbejde, og der er også mulighed for undersøgelse inden 3. behandlingen.
Jeg vil blot kort kommentere 2 forhold som jeg vil støtte, og som skal undersøges inden 3. behandling.
Først med hensyn til Siumuts ordfører som kom ind på 1.6 der vedrører lavere priser på el og vand, at det ikke alene gælder for Royal Greenlands fabrikker, men også bør gælde for virksomheder som udøver eksport- og importbegrænsende arbejde, jeg mener at dette må undersøges nøjere, selvom det ikke kan vedtages fuldt ud, således at man kan afhjælpe disses drift.
Med hensyn til det andet som Atassut også påpegede skal undersøges, at man vil formindske sociale midler med 2,5 mio. kr., mener jeg at der er grundlag for en undersøgelse, især i en tid, hvor der er meget dårlig fiskeri især for jolle- og kutterfiskerne.
Især med hensyn til Sydgrønland ved vi, at forholdene ikke er blevet bedre, end de var sidste år, derfor har midlerne i denne fond det formål, at fiskere og andre gives mulighed for, at de kan videreføre deres erhverv. Derfor skal man også være påpasselig med, at der laves beskæring af disse midler, og vi vil gerne anmode om, at dette bliver undersøgt i udvalget før en 3. behandling.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Vedrørende den meget omfattende og lange betænkning, så har jeg fundet een enkelt fejl, for den kan ikke være fejlfri. Her tænker jeg på Finansudvalgets betænkning side 18 i den grønlandske og side 15 i den danske som konto 62.70.76.
Fra Inuit Ataqatigiit foreslår vi, at der indsættes en ny ordlyd.
Vi foreslår, at det foreslåede renoveringsarbejde af A.M.B.A.'erne er en forudsætning for overdragelse til Hjemmestyret, hvorefter Royal Greenland ellers kan varetage driften af disse i lighed med aftalen omkring bygdeanlæggene iøvrigt.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Om den sag vi behandlede, har jeg under 1. behandlingen bl.a. udtalt omkring produktion, at man skal være påpasselig med, at midlerne ikke bliver beskåret.
Jeg ser også bl.a. her på, at første gang da finanslovsforslaget blev fremsat foreslog man, at tilskuddene til fisk skulle væsentligt formindskes. Ud fra det jeg indtil nu kan se, så er der ikke lavet nogen ordning, det kan måske også være således, at samtlige partier fra KNAPK har fået uddelt et forslag.
Her blev der bl.a. talt om formindskelse af afsatte midler med 2,9 mio. kr., som Atassut heller ikke var glad for. Jeg mener at man i Finansudvalget og i Landsstyret må bane vejen for at redde disse penge.
Med hensyn til punkt 50, som vi også skal behandle i dag om indhandlingstilskud, der vil blive formindsket med omkring 20 mio. kr. i 94, som også kan ses af Finansudvalgets betænkning.
Her er det jo udtalt korrekt af KNAPK, at fiskerne ikke kan leve med dette, derfor vil jeg ønske at Finansudvalget og Landsstyret også tænker på dette område, idet disse midler er af stor betydning, og hvis disse ikke bliver en realitet, så skal man være fuldstændig klar over, at fiskeproduktionen i de kommende år vil blive formindsket, og dette vil også medføre en forøgelse af ledigheden, og jeg kan som eksempel sige, at der vil være færre opgaver til f.eks. værfterne.
Dette må vi undgå, og der er allerede udtalt temmelig mange ord for at undgå dette, lad mig som et eksempel udtale at fiskerne, som indhandler til anlæg, deres produkter er af så stor betydning, at det er 70 % af Royal Greenlands eksport, og derfor skal man så vidt muligt ikke gå ind for en formindskelse af disse.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for Finansudvalget:
Som formand for Finansudvalget, så skal jeg takke for partiordførernes indlæg til den meget omfattende betænkning, og med hensyn til Josef Motzfeldts rettelse sige at det går vi også ind for, og vi vil også sørge for, at den bliver medtaget til konto 62.70.76., således at vi får en korrekt ordlyd.
Landsstyremedlemmet for Økonomi Emil Abelsen og landsstyremedlemmet Ove Rosing Olsens udtalelser takker jeg for, og jeg skal også huske, at vi i vores arbejde så vidt muligt skal sørge for, at vi har samråd med landsstyremedlemmerne, og med hensyn til forhøjelse af bevillinger til Sundhedsvæsenet vil vi vende tilbage til, hvilket område de skal bruges på, når vi får et oplæg fra Landsstyret.
Ligesom Siumuts ordfører føler jeg, at jeg har pligt til at fremføre følgende, fordi samtlige partier har fremført deres synspunkter til 2. behandlingen. Dette er meget vanskeligt som ordfører for Siumut, fordi landsstyrekoalitionens forslag, eller Landsstyrets forslag, det ligesom kommer fra Siumutpartiet, derfor vil jeg præcisere følgende, at der i de seneste år er gennemført en omkostningsdæmpende politik fra Siumuts landsstyre og koalitionsregering med Inuit Ataqatigiit, som også bliver støttet af et flertal i Landstinget, og vi skal også i denne forbindelse gøre opmærksom på at alene med hensyn til KNIs omstrukturering, vil man i de kommende 2-3 år vil formindske samfundets udgifter med omkring 350 mio. kr.
På baggrund af dette forhøjer man ikke skatter og afgifter, således at familiernes udgifter til el, vand og varme så vidt muligt ikke stiger, og teletaksterne bliver formindsket og fragtraterne bliver uændrede, alt dette har kunnet realiseres, selvom det grønlandske samfunds eksport i de seneste 2-3 år er faldet med 1,3 mia. kr.
Udover dette har vi indviet vandkraftværket for ikke så lang tid siden, således at samfundet, i og med at dets omkostninger er formindsket, har det fået råd til at kunne bygge landingsbaner i de kommende år og at kunne oprette erhvervsudviklingsselskab, som vi har stor tiltro til.
Mange beskæftigelsesfremmende foranstaltninger både i år og næste år, som man i alt har bevilget over 150 mio. kr. til. Bevillinger til bygderne til udbygning og udvikling de er blevet forhøjet, alt dette viser, at Siumuts mål opfyldes selv om man har en koalitionsregering.
Med hensyn til konjukturudligningsfonden så skal vi også udtale, at vi fra Siumut også gerne ser, at Landsstyret forinden 3. behandlingen af finanslovsforslaget fremkommer med ændringsforslag.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først med hensyn til Bendt Frederiksen d.v.s. landstingsformandens udtalelse om sin valgkreds i Upernavik, finder vi fra Inuit Ataqatigiit forholdene lidt betænkelige, derfor mener jeg, at man bør vende tilbage til disse forinden 3. behandlingen, derfor vil vi anmode Landsstyret om, med hensyn til det som Bendt Frederiksen fremsatte, at undersøge hvordan man kan lave en ordning, der kan tilgodese forhold.
Så vil jeg lige kommentere det næste, som er følgende, at man i de kommende år sikrer at de arbejdspladser, der oprettes, f.eks. i samarbejde med KNI og Royal Greenland bliver importbegrænsende, således at man opretter varige arbejdspladser.
Her i Sermitsiaq der er udkommet i dag, kan vi se, at sæbefabrikken er ved at gå i betalingsstandsning. Når man tænker på dette, så mener jeg, at man må komme ind på, at sådan et produkt hvor KNI har viljen til, at det bliver solgt i butikkerne er det uheldigt at det er dem der bliver angrebet, når dem der er skyld i problemet, det er Hjemmestyret.
Jeg mener, at i og med at man vil oprette et sådant selskab, så er det markedsføringen, der er det afgørende, uanset om en vare er udarbejdet og produceret her i landet, og hvis man ikke kan lide den, og hvis markedsføringen ikke er god nok, så er der ikke nogen, der vil købe den.
Jeg mener også, at sæbefabrikken i og med at den vil give andre skylden, så må man sende ansvaret tilbage, således at varens udformning forbedres, jeg køber den selv på baggrund af, at den er produceret her i landet, men andre køber jo kun godt udformede produkter, derfor mener jeg, at markedsføringen af produkterne må udføres af sæbefabrikken selv og ikke af andre, dette er meget vigtigt at udtale, fordi der i fremtiden er planer om, at oprette en isfabrik og en juicefabrik.
Jeg mener også at viljen til at handle, den må være anderledes.
Med hensyn til Sundhedsvæsenet og det krav som Atassut har fremsat, som først har været 10. mio kr., men som er blevet formindsket til 7 mio. kr., det har vi godkendt fra Inuit Ataqatigiit, især med hensyn til ventelisterne til behandling på Rigshospitalet.
Med hensyn til tiltag til at sundhedsmedhjælperne videreuddannes, skal jeg udtale at placeringen af så stort et beløb til Sundhedsvæsenet ikke skal ses som en traditionel løsning af problemet, men som et krav om et mere målrettet forbrug af disse midler.
Med hensyn til de kommende landingsbaner, som også skal behandles, dem støtter vi også fra Inuit Ataqatigiit.
Man har formindsket 5 mio. kr. fra 45 til 40 mio. kr, der vil vi udtale, at planer med så store mio. beløb, de skal være parate, og de skal forelægges for Finansudvalget, fordi jeg også selv føler, at når der er tale om så store beløb, som skal bruges på så kort tid, kan det være vanskeligt at forbruge dem, således at nogen af dem ikke kan blive brugt.
Derfor når man tænker på disse forhold, mener jeg, at det ikke er smertefuldt, at man har taget lidt fra, men såfremt der sker en god planlægning, så vil beskæftigelsesfremmende foranstaltninger blive forøget med 40 mio. kr., således at der kan bruges lidt over 100 mio. kr. til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Til slut vil jeg gerne udtale noget, som jeg finder meget vigtigt, og som jeg gerne vil nævne, og som jeg ikke har medtaget i mit første indlæg.
Trawlerne bruger lidt over 100 mio. kr. til reparationer på værfterne i Danmark, selvfølgelig betales en del af de private, men det er også hjemmestyrejede trawlere som repareres i Danmark, således at værfterne i Danmark kan leve. Når man tænker på dette forhold, så kan jeg ikke forstå, hvorfor værfterne skal have problemer her i landet.
Med hensyn til opgaver for værfterne, så kan jeg også komme med et helt andet eksempel, at Royal Arctic Line får helt nye skibe i op til 100 mio. kr. klassen i nær fremtid, og de skal bygges på Ørskovs skibsværft i Danmark. Nogle af dem hos Dan Yacht.
Når der er tale om så store midler, der skal returneres til Danmark, som er bevilget herfra, når man tænker på dette, og man så klager over at værfterne har underskud på 5 mio. kr., så forstår jeg det ikke ret godt, og derfor vil jeg gøre opmærksom på fra Inuit Ataqatigiit og, at man har planer om at Tudlik, det gamle passagerskib, skal sejle i Diskobugten.
Det har nu ligget stille i Aasiaat i snart 2 år, KNI har planer om at få den renoveret, så ved jeg ikke, om det er alt for meget at kræve, at den bliver renoveret i Aasiaat, hvor der findes et værft.
Hvis kravet er alt for meget, så vil jeg også finde, at det er alt for meget, hvis vi her kan godkende, at man vil bevilge over 200 mio. kr. til værfterne i Danmark i de kommende 2 år.
Derfor vil jeg hermed overfor Landsstyret spørge, om Landsstyret kan kræve at Tudlik bliver renoveret i Aasiaat, da jeg mener, det er et meget lille krav og ikke mindst efter en henvendelse fra SIK afdelingen i Aasiaat, fremsætter jeg dette, som vil give stor beskæftigelse, og som også vil afhjælpe beskæftigelsesmangelen i Aasiaat.
Derfor anmoder vi Landsstyret om at undersøge, hvorvidt man kan stille dette krav til KNI.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Som det kan ses i betænkningen, så er Atassut fremkommet med en enkelt mindretalsudtalelse der vedrører Grønlands turisme.
Grunden til at vi kommer med en mindretalsudtalelse er, at vi mener, at man bør kunne give de privat en større mulighed, end det er tilfældet i dag med hensyn til turismen forskellige steder, for dem der har arbejdet uden stor støtte, det er der mange der har gjort og det har været gavnligt for turismen her i landet.
Jeg kan blot sige, at turismen i Tasiilaq er drevet privat og alt muligt inden for turismen, det betaler de selv for, og dette viser, at hvis private får gode muligheder, så kan de også selv, og de har evnerne, og hvis man støtter dem, så vil de også tage fornuftige initiativer. Som f.eks. sommerslædehunderejser, som er et helt udmærket initiativer. Disse initiativer må støttes.
Siumuts ordførers indlæg omkring denne konto, finder vi interessant, og vi vil gerne medvirke til i Finansudvalget, at opnå enighed således at vi på nuværende tidspunkt trækker vores mindretalsudtalelse tilbage. Vi trækker vores mindretalsudtalelse tilbage på konto 62.70.41 turismen, og håber at vi kan vende tilbage til den.
Med hensyn til Siumuts ordførers udtalelse, der vil jeg også lige udtale, at med hensyn til problemer for kystnært kutterfiskeri, fremkommer vi ikke med noget helt klart, men det er som om det Siumut fremsætter, det vedrører kondemneringsordningen, dette tiltag som blev fremsagt, det støtter vi meget, og vil gerne ønske ligesom Siumut, at Landsstyret kommer med en redegørelse til forårssamlingen.
Med hensyn til turismen, så for at præcisere vores meninger, vil jeg lige overfor Akulliit Partiaat udtale, at i vore bestræbelser for at indføre turismen, det er helst helt almindelige turister, vi fra Atassut vil se, selv om man i princippet kan være enige i, at afgifterne er for høje, og at man så kan bruge en nedsættelse af dem til at tiltrække turister, vil vi ikke være med i Atassut til noget sådant.
Derfor er vi glade for, at man fra Siumut går ind for det også, men det som f.eks. Aqqaluk Lynge som ordfører kom ind på omkring sæbefabrikken, det kan vel også være manglende afsætningsmuligheder, men det er også korrekt at de daglige udgifter til el og vand og alt muligt de er lidt for høje.
Det er blevet udtalt at Nuna Plast også har problemer i den henseende, derfor vil vi som Siumut indstille at Landsstyret så vidt muligt kan komme med noget på det område inden 3. behandling især omkring de virksomheder som har problemer med at køre videre. Vi mener at der kan laves en tilfredsstillende ordning.
Med hensyn til Aqqaluk Lynges udtalelser omkring Tudliq så støtter vi dem meget, vi husker da Tateraq skulle renoveres, at man da havde nogle planer om at bugsere den til Danmark til KNI-personalet, men da man var imod blev den heldigvis renoveret i Sisimiut og derved gav den beskæftigelse og derfor vil vi gerne støtte kravet fra Inuit Ataqatigiit om at Tudliq bliver renoveret i Aasiaat.
Lad mig lige gentage, at vi finder det vigtigt i vort indlæg at pointere at hjemmestyreudflytning af virksomheder stilles i bero, fordi det ikke gerne skal munde ud i at Nuuk ligesom København får meget alvorlige økonomiske problemer og ligesom det blev udtalt at man først skal afvente KNIs udflytning til bygderne. Det er også det vi har set på, og at vi skal afvente og se om zinkraffinaderiet kan blive en realitet.
Lad mig til sidst udtale at Finansudvalgets bemærkninger omkring Upernavik Kujalleq, dem er vi fuldstændig enige i. I en bygd som har et ret moderne produktionsanlæg under Royal Greenland, findes der ikke noget vand og derfor støtter vi fuldt ud Finansudvalgets bemærkninger.
De burde endda være lidt stærkere, skal vi blot vente på Upernavik kommunes reaktion, den har ikke mulighed for at gøre noget i 1994, der er ikke nogen mulighed for dem i deres budgetter så skal man afvente 1995 og hvis der ikke gøres noget så vil man også vente.
Man har allerede debatteret det i 3 - 4 år, jeg mener at man bør gøre noget nu, derfor skal vi også indstille fra Atassut at selv om det kan være usmageligt at man kan gøre noget uden om kommunen, kan man blot sige at der overhovedet ikke findes noget vand i Søndre Upernavik.
Så vil jeg også lige kommentere den meget dårlige sundhedsstation i Igaliku som blev fremlagt i Sermitsiak. Det er ligesom landsstyremedlemmet udelukkede at det kan bruges og så ikke gjorde noget videre. Der er måske planer om at man skal gøre noget. Jeg mener at man må gøre noget i den forbindelse og jeg vil gerne anmode Finansudvalget om at overveje dette, og snarest muligt komme med en handlingsplan.
Med disse afsluttende bemærkninger skal vi også udtale at vi fra Atassut med hensyn til finanslovsforslag 1994, i det videre arbejde i Finansudvalget så vidt muligt vil kunne være med til at kunne mødes omkring de forskellige meninger.
Mødeleder:
Jeg vil anmode om at da partierne er så enige i dagsordenspunktet så vidt muligt ikke kommer med lange indlæg.
Jakob Sivertsen, Atassut:
Til efterårssamlingen i år har jeg fremsendt 2 forslag til behandling i Finansudvalget. Det første vedrører forsamlingshuset i Tasiilaq og istandsættelsen og det andet, opførelse af et lille produktionsanlæg i Tasiilaq by.
Med hensyn til det 1. så henstillede Landsstyret, det vil jeg gerne tage til efterretning, at man i 1994 til sådanne formål har afsat 4,5 mio. kr. til det vil jeg gerne udtale, at jeg skal kontakte kommunen, så kommunen kan gøre brug af denne mulighed.
Med hensyn til det andet forslag omkring opførelse af et produktionsanlæg i Tasiilaq by, der skal jeg udtale at det ikke er første gang jeg gør brug af denne talerstol omkring dette spørgsmål hvor der bliver fremsat ikke altid glædelige ordlyde.
Men jeg har forstået at man atter en gang har udsat dette, det er meget frustrerende. Det er et sted hvor man alene ernærer sig af sælskind og når man tænker på sælskindspriser alene, så er fangerlivet meget vanskeligt, når man ikke har indtægter ved siden af.
Selvom det ikke vedrører dette så mener jeg at der er behov for en præcisering, at set under et så er østgrønlændere meget dygtige til husflidsarbejder. På den baggrund har jeg sidste år i samarbejde med julemandsprojektet fremsat en meget god plan overfor Landsstyret med anmodning om midler, men dette blev heller ikke til noget.
Det kan være at selv om man ikke giver mulighed for midler til produktion, men midler til menneskenes dygtiggørelse, at dygtigheden kan blive en indtægtskilde, hvis der ydes en større støtte.
Især omkring husflidsproduktioner så vil de der har været i Ammassalik se hvor dygtige de er, og derfor mener jeg at der er grund til nøje at overveje, især i.f.m. med turismen, at man gør større brug af de allerdygtigste til husflidsarbejde. Det kan også være at man uden at bygge egentligt produktionsanlæg kan finde noget som kan være billigere samt kan give større indtægter.
Uden at gøre dette til et langt indlæg, så må jeg tage det der bliver fremsat, indstillet og henstillet fra Finansudvalget, som noget man ikke kan komme uden om. Derfor vil jeg også gøre brug af mulighederne og tage sagen op igen på et senere tidspunkt.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Med hensyn til tilskud til fisk og indhandling som skal formindskes i en økonomisk dårlig tid, vil jeg lige udtale at disse vil blive forhøjet med omkring 42 mio. kr.
Derudover skal vi også udtale at priserne på benzin og solarolie vil blive uændrede, derfor vil jeg udtale med hensyn til indhandlingstilskud som vil blive på 32 mio. kr. at de bliver på samme niveau som i 1993.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Med hensyn til Bendt Frederiksens forslag om indsættelse af et indhandlingsskib i vinterperioden ved Upernavik, skal jeg lige udtale at Landsstyret alene har arbejdet med det og dette er med på TB 2 som vi skal forelægge på mandag.
Forholdene er således at skibet vil overvintre det vil blive indefrosset, og vi har derfor fundet det mere hensigtsmæssigt at det bliver placeret under TB 2.
Bendt Frederiksens forslag om placering i Tasiusaq, støtter jeg fuldt ud fordi den ligger mere centralt, da man lettere kan komme til Tasiusaq fra søen vil Tasiusaq være mere centralt placeret.
Med hensyn til et evt. produktionssted i Tasiilaq, har man vurderet det flere gange og indtil dato ikke fundet det hensigtsmæssigt og vil hellere se en forbedring af produktionsstederne i en del af bygderne.
Med hensyn til husflidsprodukter til afsætning i Tasiilaq by, det skal så vidt muligt realiseres. Her har det været spørgsmålet om at få de lokale myndigheder med og vi skal så vidt muligt få det fremskyndet fra Landsstyrets side.
Med hensyn til husflidsprodukter og souvenirproduktion vil jeg gerne sige, at det er en af de bedste indtægtskilder for Tasiilaq by.
Hans Pavia Egede, ordfører Akulliit Partiiat:
Som mødelederen så har jeg heller ikke regnet med at der ville være så stor debat, når der er så stor enighed, men baggrunden for det som vi påpegede blev kommenteret fra Atassut, så finder jeg at der er behov for en mere uddybende diskussion.
Jeg er fremkommet med eksemplet at, i og med at spiritus er alt for dyrt er turister tilbageholdende med at komme herop igen, fordi det er alt for dyrt.
Det er blevet bekræftet af hotelejerne, det er jo ikke sådan at alle turister drikker, men det er således at turister gerne vil have noget at drikke, når de spiser.
Hvis man skal forbedre turismen, af de veje vi allerede kender, som vi også selv kan rette op på, det skal vi også bane vejen for her fra denne sal.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Jeg vil ellers lige komme med en præcisering omkring priserne på alkohol i restaurationerne og derfor har jeg lavet en lille undersøgelse af hvordan priserne opstår. Mindsteprisen er vinens egen pris og produktionsprisen. En flaske vin kan koste omkring 300 kr. og lidt over 200 kr. er restaurationernes avancer.
Mødeleder:
Der er ikke flere der har bedt om ordet, så vi kan nu gå over til afstemninger.
Først skal vi stemme om:
1. Finansudvalgets indstillinger d.v.s. ændringsforslag fra 1 - 36 og fra 38 - 48 til 57, punkterne blev vedtaget, ingen stemte imod og ingen udlod at stemme.
2. Atassuts mindretalsudtalelse blev trukket tilbage, derfor vender vi tilbage til denne sag i Finansudvalget.
3. Spørgsmål om medlemsforslagene i forbindelse med finanslovsforslagene der har været henvist til behandling i Finansudvalget er ønsket at man laver enkeltafstemninger. Dette var ikke tilfældet.
Samlet afstemning om ændringsforslag fra 49 - 50 her blev det indstillet, at man fra Finansudvalget ikke går ind for disse forslag. De der går ind for forslagene blev bedt om at rejse sig.
Samtlige støtter forslaget, ingen undlod at stemme.
4. Finanslovforslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form, dette blev enstemmigt vedtaget, ingen imod eller undlod at stemme.
Således har man besluttet at dagsordenspunktet går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.
Punktet sluttet.