Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 14-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 4. oktober 1993

 

Dagsordenens punkt 14.

 

 

Forslag til landstingsfinanslov for 1994.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Forinden landsstyremedlemmet fremlægger sin forelæggel­sestale skal jeg kort udtale, at under behandlingen af forrige punkt er vi blevet enige om, at de forslag, der er henvist til behandling under nærværende dagsordens­forslag, regner vi med, at Finansudvalget drøfter i forbindelse med deres betænkning til 2. behandlingen.

 

Jeg skal endvidere foreslå, at vi følger Forretnings­ordenens ' 34 her, således at 1. behandlingen omfatter en drøftelse af forslaget som helhed, hvorefter vi kommer ind på enkelt­heder under 2. behandlin­gen. Vær så god til landsstyremed­lemmet for Økonomiske Anliggen­der.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Boliger:

Landsstyret fremlægger hermed det omdelte forslag til landstingsfinanslov for 1994 med tilhørende bilag og budget­bemærkninger.

 

Lovforslagets 3 paragraffer og de tilsvarende 3 bilag indeholder:

      -       forslag til bevilling af indtægter og udgifter

      -       forslag til tekstanmærkninger samt

      -       forslag til normering af tjenestemandsstillinger

Herefter følger Landsstyrets generelle bemærkninger til finanslovsforslaget og budgetbidrag vedrørende de enkelte hovedkonti.

 

Landsstyret har udarbejdet forslag til finanslov for 1994 under hensyntagen til tre vigtige hovedelementer.

 

For det første er der lagt stor vægt på ikke at for­ringe be­folkningens levevilkår samt at styrke den sociale balance. Derfor indeholder forslaget uændrede skatter, faldende afgifts- og takstniveau, samt forud­sætninger for fortsatte prisfald på dagligvarer.

 

Et andet hovedelement er erhvervs- og beskæftigelses­frem­mende, konkurrence­ev­ne­­forbed­ren­de og effektivi­serende elementer, der på både kort og langt sigt skal forbedre vores økonomiske muligheder. Endelig er fi­nanslovsfor­slaget udarbejdet under en målsætning om fastholdelse af over­skudsmålet på ca. 150 mio. kr. om året.

 

Og jeg vil her komme lidt ind på de økonomiske forud­sætninger for finanslovsforslaget.

 

Igen i år er Landsstyrets forslag til finanslov ud­arbejdet under vanskelige vilkår.

 

Væsentlige faktorer sætter begrænsninger for vores økonomi, som bl.a.:

 

      -       fald i værdien af rejeeksporten. 

      -       bortfald af eksportind­tægter på ca. 500 mio. kr. om året siden begyndelsen af 1990'erne som følge af, at der ikke længere er mineaktiviteter i Grønland.

      -       de vigende torskeressourcer har reduceret fang­sterne fra ca. 115.000 ton i 1989 til 20.000 ton i 1992, og i år er torskefiskeriet stort set ophørt.

      -       der bliver flere ældre og børn og færre personer i den erhvervs­dygtige alder. Det resulterer i en voksende forsørgerbyrde for den arbejds­dygtige befolknings­gruppe, og kommer blandt andet til udtryk ved et øget udgiftstryk på driftsud­gifter­ne til overførselsind­komster.

 

De primære indkomstdannende faktorer er eksporten fra fiskeri­pro­duk­ter og overførslerne fra Danmark.

 

Den grønlandske eksport er faldet med 1,1 mia. kr. siden 1989. Det svarer til et fald på 35 %. Bloktil­skud­det fra den danske stat er ganske vist steget fra 1,5 mia. kr. i 1989 til 2,4 mia. kr. i 1993. Men denne stig­ning skyldes, at Hjem­mestyret har overtaget til­svarende udgiftskrævende områder fra staten. Her kan jeg blot nævne sundhedsom­rådet.

 

På denne baggrund er indkomstdannelsen i samfundet faldet, og det har fået negative konsekvenser for beskæftigelse og indtjeningsmuligheder for de private erhverv.

 

Det er under disse internationale lavkonjunkturer og vigende fiskeressourcer, at Landsstyret har udarbejdet et forslag til finanslov for 1994, der skaber mulig­heder for en langsigtet socialt afbalanceret vækst, samtidig med at overskudsmålet i Finansloven fasthol­des.

 

Overskudsmålet for 1994 er i forslaget fastsat til 165 mio. kr. og er i budgetoverslagsårene 1995 til 1997 fast­holdt på niveauet 150 mio. kr. om året. Herved er det muligt at fastholde Landsstyrets målsætning om afvikling af Hjem­mestyrets langfris­te­de gæld på 1,8 mia. kr., hvoraf udlands­gælden udgør 1,4 mia. kr., mens resten er realkreditgæld.

 

Det har været en hovedmålsætning i forslaget til fi­nanslov for 1994, at fastholde den afdæmpede udvikling i borgernes leveomkostninger, samt at skabe forudsæt­ninger for fortsatte fald i forbrugerpriserne på dag­ligvarer.

 

Derfor er landsskatten på 11 % fastholdt, og afgifts­trykket sænkes ved forslag om nedsættelse af havne- og ensfragtaf­gifterne. Desuden er taksterne på el og vand fastholdt uændret, ligesom huslejerne fortsætter på det nuværende niveau.

 

Samtidig forventer Landsstyret, at prisniveauet på daglig­varer vil falde i 1994 som følge af KNI-omstruk­turering, containerisering og teknologisk fornyelse. Derved får lønmodtagerne generelt en voksende realløn.

 

Landsstyret finder desuden, at det er en vigtig del af de sociale målsætninger, at afhjælpe de personlige konse­kvenser af den stigende ledighed. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes 70 mio. kr. i 1994 til beskæfti­gelsesfremmende foranstaltninger. I overslags­årene foreslås afsat 40 mio. kr. om året.

 

Af disse midler foreslås de 60 mio. kr. i 1994 og 30 mio. kr. i hvert af overslagsårene anvendt til eks­traordinære be­skæftigelsesfremmende projekter, såsom:

      -       videreførelse af beskæftigelsesprojekter i Royal Greenland A/S i form af udvidet Japan-produktion og forarbejdning af hellefisk

 

      -       produktudvikling i fiskerierhvervet i form af in­vesteringer til forbedring af fangstkvaliteten, sådan at der kan leveres råvarer til produktion af hånd­pillede spandrejer

 

      -       udvidelse af mandtimeordningen

 

      -       oprettelse af en pulje til støtte af kommunale be­skæftigelsesprojekter

 

      -       renovering og nybygning af uddannelsesinstitutio­ner og kollegier samt

 

      -       renovering af eksisterende boliger m.v.

 

Til almindelig arbejdsløshedsbe­kæmpelse er der afsat ca. 10 mio. kr. hvert af årene. Disse midler anvendes blandt andet til kurser for arbejdsmarkedsudvalg, tilskud til kommunale beskæftigelsesforanstaltninger "mandtimeord­ningen", privat arbejdsformidling og til­skud til er­hvervsfremmende seminarer og kurser.

 

De beskæftigelsesfremmende foranstaltninger har som regel kun en virkning på kort sigt. På længere sigt er det vigtigt at ændre på fundamentale samfundsstruk­turer. 

 

Derfor indeholder finanslovsforslaget for 1994 initia­tiver til erhvervsfremme og forbedring af konkur­ren­ce­evnen, der på længere sigt skal resultere i en forøget beskæftigelse og indkomstdannelse.

 

Nogle centrale elementer i udviklingen af nye erhverv er forbedrede muligheder for en forøget turisme, samt en forøget indsats i råstofefterforskning.

 

Turismeudviklingen foreslås fremmet ved et tilskud til Greenland Tours A/S og Greenland Tourism A/S på 23,7 mio. kr. i 1994 og 36,1 mio. kr. i alt i overslagsåre­ne.

 

Tilskuddene vil blive anvendt til en koordinering af rejsear­rangørernes beflyvning af Grønland, sådan at charterbeflyv­ning vil kunne gennemføres til langt lavere priser, end turister skal betale i dag. Samtidig vil en del af midlerne blive anvendt til målrettet salgsarbejde.

 

Til råstofefterforskning er der afsat 16 mio. kr. i 1994 og ca. 82 mio. kr. i alt i overslagsårene. Mid­lerne vil blive anvendt til en forøget indsats på eftersøg­ning efter olie og mineraler og i yderligere under­søgelser af kvaliteten af allerede gjorte fund, og i budgetoverslag­sårene også som ekstraordinære akti­eind­skud i Nuna Oil A/S.

 

Der er i Grønland endnu uafdækkede vandkraftsmulig­heder. For at få disse muligheder under­søgt, foreslås der afsat 3,6 mio. kr. i 1994 og 9 mio. kr. i alt i over­slagsårene.

 

Derudover er der i forslaget til finanslov taget initi­ativer til at forbedre konkurrenceevnen. Det sker for at skabe bedre muligheder for, at det grønlandske erhvervs­liv kan konkurrere med udlandet.

 

Først og fremmest er der afsat 32,6 mio. kr. i hvert af årene til prisreduktioner på el og vand til fiskeindu­strien.

 

Der er muligheder for produktudvikling og investering i risikobetonede, men beskæftigelsestunge og rentable projekter i Royal Greenland A/S, herunder en styrkelse af indhandlings­faciliteterne. Landsstyret foreslår på den baggrund afsat 40 mio. kr. i 1994 til aktieindskud i Royal Greenland A/S.

 

Landsstyret foreslår en nedsættelse af havneafgiften og ensfragtafgiften til gavn for prisniveau og konkurren­ceevne. Disse afgifter foreslås tilsammen nedsat 20 mio. kr. i 1994 og 55 mio. kr. i hvert af budgetover­slagsåre­ne. Samtidig nedsættes betalingerne til KNI Service A/S.

 

Både for at skabe forbedrede konkurrencevilkår for de eksisterende erhverv, men også for at give turistbran­chen samt andre erhverv nye og bedre vilkår, så fore­slår Lands­styret at effektivisere det samlede trafiksy­stem ved at anlægge nye landingsbaner samt ved at forlænge eksisterende landingsbaner.

 

I den forbindel­se har Landsstyret på finanslovsfor­slaget afsat 45 mio. kr. i 1994 og 506 mio. kr. i budgetoverslagåre­ne årene fra 1995 til 1997. Yderligere bevillinger i årene frem mod århundredskiftet må på­regnes.

 

Ved anlæggelsen af landingsbaner bortfalder behovet for en udskiftning af Grønlandsfly A/S' flåde af store helikoptere; S-61'ere. Da fastvingede fly samtidig er væsentligt billigere at flyve med, end helikoptere, vil en sådan investering være rentabel for det grønlandske samfund.

 

Den af Landsstyret nedsatte arbejdsgruppe vedrørende an­læggelse af landings­baner i Grønland har desuden peget på, at en sammenkædning af beflyvning til og fra Grønland med den interne beflyvning, vil forøge gevin­sten ved en ændret trafikstruktur.

 

Andre initiativer:

På nærværende efterårssamling 1993 fremsætter Lands­styret forslag til landstingsforordning omkring op­rettelse af et landsdækkende boligselskab organiseret som et aktieselskab. Det forventes, at et sådant sel­skab vil kunne rationalisere driften af Hjemmestyrets boligmasse, og derved skabe mulighed for driftsbe­sparelser på 10 mio. kr. i 1995 og 20 mio. kr. i hvert af årene fremover.

 

Forslaget til finanslov for 1994 indeholder også for­slag om en øget inve­ste­rings­ind­sats i bygderne. På finanslovs­for­slaget for 1994 er der investeringer for 143 mio. kr. i 1994 og ca. 130 mio. kr. i overslagsåre­ne.

 

En betydelig del af de samlede bygedeinvesteringer har hidtil været rettet mod produktionsanlæg. I en tid med svigtende fiskeressourcer, er vel­færdseffekten af nye produktionsanlæg begrænset. Der bliver jo ikke flere torsk, fordi vi bygger fabrikker til dem.

 

Der­imod vil investeringer i indhandlingsfaciliteter, service­huse, boliger, bedre sundheds- og renovations­forhold have en større velfærdseffekt.

 

Landsstyret foreslår derfor, at der bliver satset yderligere på anlæg af denne type i de kommende år.

 

I den forbindelse skal jeg nævne, at det er Lands­styrets hensigt at fremkomme med et ændringsforslag ved 2. behand­lingen af finanslovsforslaget, hvori det foreslås, at der afsættes flere midler til forbedrede indhandling­facilite­ter i bygderne.

 

Sammenfattende vil jeg sige, at vi i Landsstyret har fast­holdt en stram udgiftspolitik, der er tilpasset vores økonomiske formåen under de nuværende internatio­nale kon­junkturer. Men det skal samtidig bemærkes, at finanslovs­forslaget for 1994 indeholder den nødvendige satsning på fremtiden i form af vækstfremmende initia­tiver.

 

Disse initiativer er en naturlig forlængelse af de alle­rede gennemførte strukturændringer, såsom op­førel­sen af vand­kraft­vær­ket ved Nuuk, containeriserin­gen af at­lanttrafikken, markeds­orienteringen af store hjem­mestyre­virksomheder o.s.v.

 

Landsstyret har med andre ord valgt at satse på frem­tidige vækstmuligheder og at fastholde overskudspoli­tik­ken. Der skabes vækst­mu­lig­he­der for nye erhverv, turist­branchens vilkår forbedres, omkostningerne ned­sættes for fiskeindustri­en, og trafiksystemet foreslås effektivi­seret gennem an­læggelse af nye og forlængelse af ek­sisterende landingsbaner.

 

Samtidig er finanslovs­forslaget socialt afbalanceret. Skatte- og afgiftstryk­ket nedsættes ligesom takster og husle­jer fastholdes. Reduktionen af de samlede fragtom­kost­ninger og omkost­ningsreduktionen for fiskeindustri­en skaber betin­gel­ser for fortsatte pris­fald, sådan at prisfaldet på 1 % det sidste år kan fortsætte. Endelig foreslås der anvendt betydelige midler til beskæftigel­ses­frem­mende foran­staltninger, sådan at de personlige konsekvenser af ledigheden dæmpes, og de ledige fortsat kan tilknyttes arbejdsmarkedet.

 

Jeg ser på baggrund af denne fremlæggelse af forslag til finanslov for 1994 frem til en god diskussion af den struk­turpolitik, som forslaget er et udtryk for.

 

Jeg vil opfordre til et bredt samarbejde mellem alle partier i Landstinget om at få vedtaget en finanslov, der sikrer en socialt afbalanceret vækst- og beskæfti­gelsesfremmende politik under hensyntagen til Grønlands økonomiske formåen.

 

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at omstillingen til et lavere aktivitetsniveau efter den økonomiske opbrems­ning i 1988 er sket under vanskelige betingelser i form af en international lavkonjunktur og en meget betydelig tilbagegang i fiskeressourcerne.

 

For visse befolknings­grupper har tilpasningen nødven­diggjort, at velerhver­vede rettigheder og goder har måttet opgives. Det er dog Landsstyrets vurdering, at omstillingen på nuværen­de tidspunkt stort set er gen­nemført, og at der med dette forslag til finanslov er grund til at se med forøget op­timisme på fremtiden.

 

Med disse bemærkninger overdrager jeg finanslovsfor­slaget til en velvillig behandling i Landstinget og herefter i Finansud­valget med henblik på 2. behandling af lovfor­slaget den 21. oktober.

 

Mødeleder Ole Lynge.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Selvom der har været stagnerende konjunkturforhold i landet, ikke mindst indenfor erhvervslivet og økonomien i de seneste år, har Landstinget og Landsstyret, ved at udarbejde for­nuftige finans­love, formået at konsolidere landets økonomi.

 

Selvom der kan herske enkelte uoverensstemmelser i priori­terin­gerne, er Siumut tilfreds med, at samtlige partier støtter den stramme økonomiske politik, der bliver ført.

 

For at komme over den økonomiske afmatningsperiode er det nød­vendigt, at såvel folkevalgte som hele befolk­ningen medvirker i fuld samdrægtighed og i samarbejde med hinanden. Landets eksport til udlandet er siden 1989 faldet med 1,1 mia. kr., idet eksport dels af mineralske råstoffer og dels af torskeprodukter er op­hørt, samt at der er sket et fald i eksportindtægterne fra rejer. Derudover er der i de seneste år gradvi­s sket store stigninger i udgifterne til det sociale område.

 

Vi kan derfor i Siumut ikke undlade at føle os stolte over ind­vielsen af vandkraftanlægget ved Nuuk forleden dag. Eengangs­investeringerne til anlægget er de største nogensinde i Grøn­lands historie.

 

Vi har været nødsaget til at øge vore lån fra udlandet for at fuldføre denne enorme anlægsopgave. Ved ibrug­tag­ningen af vand­kraftanlægget vil vort lands import af flydende brænd­stof blive mærkbart reduceret, og inden­for en over­skuelig fremtid vil anlægsinve­steringerne være tjent hjem.

 

For yderligere at bane vejen for at mindske vores import af flydende brændstof, samt bane vejen for brugen af miljørig­tig energi, skal vi fra Siumut hen­stille, at de pågåede under­søgelser om vandkraftpoten­tiale langs kysten videreføres indgående.

 

Endvidere mener vi, at disse undersøgelser bør omfatte undersøgelser om, hvilke el-energikrævende industrier der i givet fald kan etableres.

 

Landsstyreformanden fremførte under Landstingssamlin­gens åbning Landsstyrets politiske mål i de kommende år i meget klare ven­dinger, og Siumut hilser Lands­styrets fi­nanslovsfor­slag for 1994 velkommen, idet det er baseret på reelle forhold.

 

Der udrettes en enorm indsats i andre lande for at fremme deres økonomiske og erhvervsmæssige udvikling. Det skal vi her i landet holde et vågent øje med, og ikke være passive.

 

Vort land er åbent udadtil. Vort land har indledt handels­mæssigt samarbejde med andre lande. Vort land er udviklet fra at være en koloni til et land, der bør kunne klare sig selv. Vi grønlæn­dere må derfor, uanset om vi kan lide det eller ej, forstå og erkende at vi er med i et verdenssamfund, og at vi, på samme vilkår som andre lande, må udvikle vort lands økonomi.

 

Derfor støtter Siumut fuldt ud omdannelsen af hjem­messtyree­jede virksomheder fra at være offentligt subsidierede virksomheder til aktieselskaber, der så vidt muligt drives således, at de bærer sig selv økono­misk. Disse virksomheder skal fortsat udføre samfund­spålagte opgaver.

 

Vi har fra Siumut med særlig interesse bemærket Lands­styrets planer om etablering af et politisk-økonomisk sekretariat. Vi mener fra Siumut, at dette tiltag vil få en gavnlig virkning på vores bestræbelser på at udvikle økonomien og erhvervsom­rådet. Vi mener også, at det politisk-økonomiske sekretariat, som lægges under Landsstyreformandens ressortområde, kommer til at varetage kontakten til de hjemmestyreejede selskaber og virksomheder.

 

I den forbindelse vil vi fra Siumut også fremføre, at vi ser med interesse på Lands­styrets forslag om etable­ring af en erhvervsudviklingsfond i samarbejde med Nordisk Inve­sterings­bank, samt forslaget om etablering af et erhvervsudvikl­ingselskab.

 

Vi vil fra Siumut fremkomme med et ønske om, at fonden og selskabet drives separate, og at det sikres, at er­hvervs­udviklings­selskabet drives med den størst mulige fleksibi­litet, samt at styringen af selskabets aktivi­teter foregår her i landet.

 

Med disse generelle bemærkninger som indledning, har vi fra Siumut følgende bemærkninger til de enkelte punk­ter:

 

Befolkningens levevilkår:

Henset til landets økonomiske situation og til afmat­ningen i fiskerierhvervet er det ikke opmuntrende, at de sociale udgifter er stigende.

 

På trods af dette, skal vi ikke kun snakke om vores nuværende situation og være passive, og vi i Siumut støtter Lands­tingets opbakning af Landsstyrets aktive indsats for at forbedre be­folkningens levevilkår i de seneste år. Man har realiseret dette gennem nytænkning og en ny måde at priori­tere på.

 

Der er mange eksempler på, hvorledes der er sket let­tel­ser i befolkningens levevilkår, som bl.a. omfatter følgende:

 

              - Priser og takster for husleje, vand, el og         passagertrafik har i flere år været uændrede.

 

              - Priser på dagligvarer er faldende, og priser på   grønl­andsk proviant er faldet i butikkerne.

  

              - Teletaksterne og priserne på brændstof er fal­det.

 

              - Fragtraten på transport af fragt over atlanten er faldet med 10 %, og nedsættes yderligere med

       10 % fra nytår.

 

              - Landsskatten søges bibeholdt uændret, og der føres en henholdende afgiftspolitik.

 

              - Det påregnes, at priser på varer falder yderli­gere, når containeriseringen er fuld gennemført.

 

              - Med henblik på større beskæftigelse i fiskein­du­strien er omkostningerne til vand og el nedsat, og denne politik videreføres.

 

Med disse tiltag gennemføres der lettelser i befolk­ningens leve­vilkår, således at arbejdslønnens købe­kraft, der er faldet gennem flere år, nu er vendt, og bevæger sig i den rigtige retning.

 

Det sociale område og arbejdsmarkedet:

For at få bedre nytte af de sociale udgifter, der benyttes til offentlig hjælp, har Landstinget under forårssamlingen i foråret vedtaget en forordning, hvor fornyelsen ligger i, at offentlig hjælp nu kan benyttes i kombination med beskæfti­gel­sesforan­staltninger.

 

Dette er tilfredsstillende, idet det dog skal poin­teres, at kommunerne selv må bestemme, i hvilket omfang de vil benytte sig af muligheden.

 

Når ældre personer fylder 60 år, trækker de sig tilbage fra ar­bejdsmarkedet, selvom de er fuldt arbejdsduelige og raske, og de synes, at denne ordning ikke er så god. Vi fornemmer, at mange ældre er utilfredse med ord­ningen.

 

Derfor vil Siumut støtte tankerne om, at pensionsal­deren, der er på 60 år, sættes op til 63 år efter individuel ansøg­ning. I den forbindelse skal vi i Siumut give udtryk for, at der ikke må ske forringelse i leve­vil­kårene for førtidspensio­nister samt fysisk og psy­kisk handicappede.

 

Vi vurderer i Siumut, at de ekstraordinært afsatte 74 mio. kr. til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i år er posi­tivt, og vi støtter forslaget om, at der af­sættes 60 mio. kr. til formålet næste år. Vi vil fra Siumut henstille, at beskæftigelsesfremmende tiltag, der har størst mulig positiv effekt for samfundet prio­riteres højest.

 

Vi vil fra Siumut udtrykke vores tilfredshed med, at der foretages boligrenoveringer som led i beskæftigel­sesfrem­mende foran­stalt­ninger, og vi vil påpege det som ønske­ligt, at der som beskæftigel­sesfrem­mende tiltag, foretages boligren­overinger af de før­ste selvbygger­huse, der i sin tid blev opført, og som nu er meget nedslidte.

 

Udviklingen af kommunikationsfaciliteter:

Siumut støtter omdannelsen af Tele Attaveqaatit til et aktiesel­skab fuldt ud. Baggrunden for, at vi nævner dette i forbindelse med behandlingen af finanslovfor­slaget, er, at vi finder det påkrævet, at telefonifi­ceringen af bygder bør fuldføres tidligere end plan­lagt, idet der ved etablering af kommunikationsfacili­te­ter skabes mulighed for de påkrævede forbedringer af bygdernes bankbe­tjening.

 

Bygder og fangerdistrikter:

Vi er i Siumut glade for, at der i Landsstyrets forslag til Fi­nansloven for i år samt i over­slagsårene er afsat midler til bygderne, og henstiller til Lands­tinget, at der afsættes kr. 130 - 140 mio kr. til bygderne.

 

Folk, der ikke vil forstå, mistænkeliggør Siumut hele tiden med påduttede meninger, der indeholder, at vi ned­prioriterer bygderne. Det skal slås helt fast, at dette er fuldstændig ukor­rekt, og vi er glade for, at byg­debefolk­ningen har den korrekte forståelse for Siumuts rette byg­depolitik. Siumut har sine rød­der i kampen imod G-60 politik­ken, og efter Hjemmestyrets ind­førelse har Siumut stået beslutsomt i spidsen for udviklingen af bygderne.

 

Fra Siumuts side ønsker vi en udvikling af bygderne på grundlag af bygdebefolkningens behov, og vi ønsker i den forbindelse, at de afsatte midler til bygderne benyttes til bredere formål.

 

For nogle bygders vedkommende er det påkrævet at etab­lere ind­handlings- og produktions­faciliteter, ikke mindst i bygder som har til­strækkelige ressourcer i de omkringlig­gende farvande. Heri ind­går følgeinvesterin­gerne til vandforsyning og elforsy­ning.

 

Vi anser det som nødvendigt, at der i forbindelse med forbe­drin­ger af skoleforholdene samt sundhedsbetje­nin­gen, og i bestræ­belserne på at tiltrække uddannet personale til bygderne, sker håndgribelige forbedrin­ger, også hvad angår deres boligfor­hold.

 

Vi skal anmode Landsstyret om, at der fremsættes et forslag med henblik på at sikre fangererhvervets fort­satte beståen, således at det i fremtiden kan drives sådan, at en fangerfa­milie kan leve af det. Her tænker vi især på sælskind, og vil også gerne anmode om, at der bliver foretaget indgående under­søgelser af mulig­hederne for indhandling og produktion af sælkød samt sælspæk, og at under­søgelsen sker med henblik på en snarlig igangs­ætning af ind­hand­ling og produktion.

 

Vedrørende uddannelse:

Siumut har efter Hjemmestyrets indførelse siden 1980-erne stået i spidsen for udviklingen af uddannelses­systemet. Siumut mener, at udvik­lingen af ud­­dannelses­mulig­hederne bør  fort­sættes, idet vi har behov for veluddannede grønlæn­dere i fremtidens samfund.

 

Selvom der fra visse sider bliver udtrykt påstande om, at Siumut ikke har en ud­dannelsespolitisk målsætning, skal vi gøre det klart, at samfundet i dag har udgifter til uddannel­serne på over 300 mio. kr. årligt.

 

Siumut er under forårssamlingen gået imod forslaget om, at der kun kan ydes uddannelsesstøtte i årets 11 måne­der, og har på denne måde medvirket til, at der kan ydes uddannelses­støtte i årets 12 måneder. Vi er gået med til denne ordning, uagtet at vi er vidende om, at uddannelserne gennemsnitlig har et forløb på 10 måneder om året.

 

Dengang meddelte vi klart argumenterne til de uddannel­ses­søgende, og vi gentager, at når vi bibeholdte ord­ningen med 12 måne­ders ud­dannelsesstøtte i løbet af året, var det for at foretage en sa­nering i de mange, uover­skuelige muligheder for tilskud til uddannelses­støtten. De uddannelsessøgende må nu træffe valget: hvis de forskellige tilskuds­mu­ligheder oven i uddan­nelsesstøtten bibeholdes, må vi afkorte ydel­sen af uddannelses­støtten til årets 11 måneder.

 

Vi har i Siumut forståelse for, at der indføres en særlig ord­ning for uddannelses­søgende, som er igang med en højere uddan­nelse, hvor det er nødvendigt af fore­tage bekostelige bogindkøb, og vi ønsker derfor, at Lands­styret arbejder på at finde frem til en ordning, som alle kan have forståelse for.

 

Vedrørende industri:

Siumut støtter Royal Greenland A/S i dets rationa­li­serings­bestræbelser, og betragter gennemførelse af dette som en nødven­dighed. Vi støtter også fra Siumuts side forslaget om forhøjelse af Hjemmestyrets aktieka­pital i Royal Greenland A/S, idet et sådan tiltag vil bane vejen for udvikling af nye produkter og deraf følgende skabelse af nye arbejds­pladser.

 

I den forbindelse skal vi fra Siumut anmode Landsstyret om at sikre, at Royal Greenland A/S tilfører fryselag­re­ne i Diskobugten rejer og hellefisk før islæg­get med henblik på produk­tion i løbet af vinteren.

 

Siumut støtter indførelse af specielle takster for vand og el indenfor fiskeindu­strien, og vil gerne under­stre­ge, at de speci­elle takster ikke kun kommer til at gælde for fiskeindu­strien, men at Landsstyret under­søger, om ordningen også kommer til at gælde for virk­somheder, der har en importbe­græsende produktion samt

for bygdeproduk­tions­anlæg, der producerer grønlandsk pro­viant.

 

Vedrørende trafik:

I Siumut hilser vi Landsstyrets politiske mål om at skabe et moderne samfund i år 2000 med en veludviklet økonomi, erhvervs­liv og trafiksystem, velkommen. Derfor agter vi i Siumut, uden den mindste vaklen, at være med, når der træffes en principbe­slutning i Landstings­salen om at anlægge lan­dingsbaner for fast­vingede fly.

 

Fra Siumut mener vi, at det vigtigste i første omgang ikke er, hvor mange og hvor lan­dings­banerne bliver anlagt. I forbindelse med vores vur­dering af, om de ek­sisterende lufthavne bør udbygges, samt i vurderingen af, hvor og hvilke typer landingsbaner der må anlægges, mener vi i Siumut, at den eksakte viden om, hvilke flytyper Grøn­landsfly A/S vil operere med i fremtiden, skal danne udgangspunkt.

 

Med hensyn til lokali­sering af landingsbanerne, må be­slutningen træffes udfra en afvejning af, hvor­ledes den størst mulige sam­funds­mæssige gevinst opnås ved bl.a. at tage ud­gangs­punkt i reduktion af de offentliges tilskud til passa­ger­trafik­ken.

 

Vedrørende turismen og råstofaktiviteterne:

Vi er tilfredse med, at Landsstyret har opstillet rea­listiske mål i forbindelse med udviklingen af turister­hvervet, og Siumut vil gerne rette en tak til det priva­te erhvervsliv for deres positive medvirken i denne ud­vikling.

 

Vi vil fra Siumut kræve, at udover bevillinger fra det offentlige til brug for tilskud til udvikling af de centrale offentligt ejede selskaber, også sker støtte til regionale tiltag i turis­meudvik­lingen i større omfang end hidtil.

 

Siumut støtter Landsstyrets igangsatte tiltag for at intensi­vere råstofefterforsk­ningaktiviteten, og vi vil opfordre Landsstyret til at arbejde for at overflytte råstofforvalt­ningen fra Køben­havn til Grønland med uformindsket styrke.

 

Vedrørende omstrukturering af KNI:

Vi bemærker, at omstruktureringen af KNI, med henblik på at reducere samfundets omkostninger til fragt ved indførelse af et moderne godsfragtsystem, forløber upåklageligt. I for­bindelse med omstruktureringen er der ikke blevet afskediget personale, tværtimod er der ved at blive etableret nye arbejdspladser, der bl.a. skal varetage importbe­grænsende produktioner.

 

Endvidere har vi bemærket, at det offentliges tilskud til KNI Service A/S gradvis søges reduceret. Set fra Landskassens side, er dette tiltag udmærket, men fra Siumuts side vil vi fremhæve, at KNI Service A/S' betjening af bygdernes og yder­disktrikternes befolkning ikke bliver forringet som følgende af de reducerede tilskud.

 

Vedrørende miljøet.

Vi vurderer fra Siumuts side, at det er overordentligt vigtigt, at der afsættes midler til udbygning af af­falds­bortskaffelsen i bygderne. Vi vil i den forbindel­se fra Siumuts side påpege vigtig­heden af, at der udarbej­des detaljerede planer for forbe­dring af af­falds­bortskaffelsen i byerne.

 

Vi vil gerne have, at der ind­ledes undersøgelser af, om der kan etableres af­falds­forbrændingsanlæg, der er tilpasset befolkningens størrel­se i byerne, og vi ser ikke mindst nødvendig­heden af, at der snarlig findes en løsning på bortskaf­fel­sespro­blematikken af restolie samt andre mil­jøskade­lige kemikalier.

 

Vedrørende hjemmestyreejede virksomheder i Danmark.

Hjemmestyret har virksomheder i Danmark. Der ydes tilskud til grønlænderhuse, og der udføres handicapfor­sorg i Danmark, og endelig vi benytter os af hospitals­facili­teterne i Danmark.

 

Til disse og øvrige formål har det grønlandske samfund udgifter på over 300 mio. kr. om året. Mange af disse aktiviteter kan ikke uden vi­dere overflyttes til Grøn­land, men nogle af disse aktivite­ter kan med en vis indsats hjemtages, og på den måde kan nye ar­bejds­pladser skabes til gavn for en øget omsætning i sam­fundets økonomi med øgede skatteindtæg­ter til kommuner­ne som resultat.

 

Vedrørende fiskeri og fangst:

Der er gennemført en nødvendig strukturtilpasning indenfor den havgående rejefiskeriflåde. Det er blevet endnu mere mærkbart, at den kystnære rejekutter­flå­de trænger til en fornyelse for at kunne drives rentabelt.

 

Efter nedgangen af torskefiskeriet, har de kystnære fiskere problemer på den overvejende del af kysten. Derfor må vi anstrenge os for at skabe andre mulig­heder, og udover de bestræbelser, der er igangsat for at finde alternative fiskerimuligheder, må vi skabe nye veje for, at fiskerne kan dygtiggøre sig til at om­stille deres erhvervsudøvelse.

 

Vi er vidende om, at der for tiden pågår forhandlinger om at finde et bedre arrangement med hensyn til at foretage kapita­lind­skud i Prisudligningsfonden for fisk, rejer m.m.

 

Vi finder det i Siumut altafgørende, at udnyttelsen af de levende ressourcer i vore farvande og på landjorden sker efter princippet om "bæredygtig udnyttelse" under behørig hen­syntagen til miljøet. Siumut støtter i den forbindelse de skridt, der er taget i for­bindelse med bevaringen af helle­fisk og rensdyr.

 

Alle os folkevalgte skal i den forbindelse medvirke i første række og vise vores pligt og ansvar, og over for befolk­ningen forklare bag­grunden for de skridt, vi foretager os. Også i tilfælde hvor vi træffer upopulære beslut­ninger og ikke benytte os af situatio­nen til økonomiske, per­sonlige eller politi­ske hen­sigter.

 

Importen af dagligvarer, især af kødprodukter, er alt for stor. Der­for må vi arbejde for en større selvforsy­ningsgrad af kød, bl.a. ved at intensivere udsætning af moskusokser langs kysten.

 

Siumut vil overfor Landsstyret appellere til, at der arbejdes intensivt for at forøge vore hvalkvoter, idet vi mener, at vi har reelle muligheder for at påvirke andre landes regeringer samt ver­densom­spænden­de mil­jøorganisa­tioner.

 

Vedrørende kommuner:

Som et resultat af stagnerende konjunkturer er der stadigvæk flere kommuner, som har en dårlig økonomi. Flere kommuner har foretaget omstruktureringer, hvor de har foretaget til­pasninger af deres aktiviteter i forhold til deres økonomiske vilkår.

 

Generelt set er det nødven­digt, at Grønlands Hjem­mestyre og kom­munerne fortsat har et tæt samarbejde, og vi kræver fra Siumut, at der bliver skabt forståelse for, at der bliver opnået resultater på en byrde- og opgavefordelings­aftale.

 

Hjemmestyret og kommunerne har i forbindelse med af­holdelse af udgifter til boligbyggeriet i de sidste to år fordelt udgifter efter en fordelingsnøgle på 80/20, og vi vil opfordre Finansud­valget til indgående at vurdere, hvorvidt man skal vende til­bage til den tid­ligere gældende fordelings­nøgle på 60/40.

 

Vi vil opfordre Landsstyret til at smidiggøre bestem­mel­serne om, at kommuner pr. 1. november skal være færdige med deres budget­ter for efterfølgende år, således at kommunernes budgetudarbej­delse kan færdig­gøres på et senere tidspunkt i året, f.eks. med skæ­ringsdato den 1. december.

 

Med disse bemærkninger tilkendegiver vi vores meninger vedrøren­de Lands­styrets forslag til Landstingets fi­nanslov for 1994. Som vi gav udtryk for under åbnings­debatten, vil Siumut medvirke aktivt og ansvarsfuldt under Landstingets herværende efterårssam­ling, og dette vil også komme til udtryk i forbindelse med fi­nanslovs­arbejdet. Vi vil appellere til, at Finansloven bliver vedtaget i fuld enighed af det samlede Landsting, og vi i Siumut er rede til at medvirke til at nå dette mål.

 

Vi ønsker, at det fremførte bliver hilst velkommen såvel af Fi­nansudvalget som af Landsstyret, og bliver vurderet og ikke mindst støttet.

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Inden jeg fremlægger mit, så er der sket noget i grøn­lands­historien for nylig. Det var nemlig åbningen af vandkraftvær­ket. Det er mærkeligt at erfare, at der her i forelæggelsen ikke har været nævnt noget om de første kraftværker i Grønland, nemlig fårholdernes små kraft­vær­ker. Det var Ado Egede, der tog det første skridt i forbindelse med kraftvær­ker. Det skal vi også huske på.

Atassut er helt enige i de hovedelementer, som Lands­styret har lagt til grund for finanslovsforslaget.

 

Hovedelementer, som giver plads til beskæftigelses­mæssige og arbejdspladsskabende erhvervspolitiske tiltag, men vi er på nogle punkter uenige i vægtningen af elementerne og dermed bevillingernes størrelse.

 

Atassut vil prioritere en ekstraordinær indsats for at fremme erhvervsudviklingen meget højt. For kun derved kan vi tilvejebringe flere og varige arbejdspladser. Vi må sikre, at det samlede skatte- og afgiftstryk ikke stiger, snarere tværtimod.

 

Vi må genoprette trygheden i samfundet ved tiltag, der afbøder følgerne af den nuværende krise. Vi må rette blikket mere på mennesket og dets dagligdag end på økonomiske skrivebordsteorier, som måske kan rette hurtigt op på økonomien, men på bekostning af indivi­det.

 

Atassut er yderst tilfreds med overgangen til det nye genbevillingssystem. Det er meget betydelige midler, som hvert år forbliver uforbrugte, særligt på anlægsom­rådet, som følge af forsinket planlægning eller bri­stede forudsætninger.

 

Landsstyreformanden har i sin åbningstale og i pressen klart oplyst, at der henligger en anlægsreserve på over 500.000.000 kr. Når det er tilfældet, har vi, under behørig hensyntagen til likviditeten, et rime­ligt godt råderum til at igangsætte såvel beskæftigel­sesfrem­mende samfundsstrukturelle forbe­dringer til at afbøde de værste følger af den økonomiske nedtur og give befolk­ningen mere anstændige og rimeligere leve­vilkår.

 

Atassut er enig med Landsstyret i, at vi skal igangs­ætte bygningen af landings­baner nu. Det har vi sidst forslået i 1991, men vi ønsker at give plads til til­tag, der kan afhjælpe akutte mangler og afbøde de værste problemer for familierne.

 

Atassut ønsker ikke at medvirke til en forringelse af de studerendes økonomiske vilkår, tværtimod. Vi er enig med Landsstyret i, at der skal saneres ud i de for­skellige administrationskrævende tillæg, men vi mener til gengæld, at dette skal følges op af en generel hævning af studi­estøttens grundbeløb.

 

Den kraftige udbygning i Nuuk har skabt et uomgængeligt behov for bygning af en ny skole i Nuussuaq. Det er derfor over­raskende, at Landsstyret ikke har medtaget midler til en sådan skole, hverken i 1994 eller i overslagsårene. Atassut ønsker, at der afsættes midler fra de uforbrugte anlægsmidler dertil allerede i 1994.

 

Pensionisternes grundbeløb må ligeledes sættes op, samtidig med en sanering af tillæggene. Vi må give alle ens vilkår, og det er vigtigt, at vi sikrer pensioni­sterne en social pension, som de kan leve anstændigt og trygt af.

 

Vi erkender alle, at de fleste kommuner har svære økonomiske problemer, og finanslovsforslaget indeholder flere initiati­ver til afhjælpning af dette problem, men vi mener ikke, at tiltagene er tilstrækkelige.

 

Mange bygder rammes i disse år af stor arbejdsløshed. For det meste grundet råvaremangel, men også fordi de små fabrikker nu er omdannet til indhandlings­steder uden produktion. Dette belaster kommunernes sociale budgetter.

 

Atassut mener, at der nu må igangsættes undersøgelser af hvilke råvarer, der er de mest tilgænge­lige omkring de for­skellige bygder, således at der kan igangsættes hjemmemar­kedsproduktion i de nu nedlagte bygdeproduk­tionsanlæg.

 

Når en sådan disposition igangsættes, vil mange bygder få stor betydning for hjemmemarkedsproduktionen, også omkring produkter, som vi i dag importerer fra andre lande, f.eks. tørfisk fra Island og skællaks fra Norge. Bygderne kan derved komme til at få en vigtig importbe­grænsende betydning.

 

Atassut ønsker desuden at bruge de eksisterende fa­briks­faciliteter til skindind­handlingssteder, hvor fangerne kan indhandle skind med spæk, og hvor der kan ske en afspækning, vaskning og tørring af skindene. De skind, der ikke har en kvalitet, så de kan sendes til garveriet i Qaqortoq, kan bruges til lokal forarbejd­ning af forskellige skindsouveni­ers.

 

Det vil skabe arbejdspladser og dermed give en øget ind­tjening i bygderne.

 

Men dette er ikke nok for at afhjælpe de akutte pro­blemer. Indtil hjemmemarkeds­produktionen kan igangs­ættes, bliver der en overgangsfase, som vi skal gøre noget ved. Atassut vil derfor foreslå, at der i Finans­loven for 1994 afsættes midler til opførelse af bolig­byggesæt til udlejning i bygderne samt midler til forbedring af bygdernes vejforhold. En sådan disposi­tion vil give øjeblikkelig beskæftigelse og dermed også indtægter. Det vil aflaste kommunerne, som derved også sparer sociale udgifter.

 

Det kystnære fiskeri, der omfatter kutter- og jollefi­skeri, har generelt set meget store vanskeligheder, idet indtje­ningsgrundlaget specielt for torskefiskeriet er udeblevet.

 

I deres generelle bemærkninger kom Lands­styret med vurderin­ger omkring det kystnære fiskeri, som efter Landsstyrets vurdering generelt er økonomisk ineffek­tivt, og senere udtaler Landsstyret, og jeg citerer: "Dette vil bl.a. kunne ske ved, at der sker en delvis afvikling af nogle af de støtteord­ninger, der især omfatter det indenskærs fiskeri", citat slut. En sådan be­mærkning kan Atassut ikke støtte.

 

Det er nu, at det indenskærs kutter- og jollefiskeri skal støttes til også at omfatte andet fiskeri af arter, der i dag ikke producerees. Det er nu, at det indenskærs fiskeri skal støttes til fremme af hjem­memarkedspro­duktionen i bygderne.

 

Indenskærsfiskeriet er fundamentet for mange familiers og lokalsamfundets livsgrund­lag. Derfor vil en for­ringel­se af støttemulighederne via ESU-ordningen med­føre en katastro­fe for mange familier, som Atassut ikke vil medvirke til.

 

Atassut har også den opfattelse, at jollefiskeriet må komme ind under ESU-ordningen, således at etablerings­mulighederne kan blive væsentlig bedre, end de er i dag. Dette vil være til gavn for mange familiers ek­sistens.

 

Vi har i vor åbningstale bedt om en nærmere undersøgel­se af, om det med de indhøstede erfaringer fra som­merens skibs­trafikafvikling er forsvarligt at lade KNI effektu­ere salget af de to nye kystpassagerskibe. Vi forventer en snarlig redegørelse af dette.

 

Såvel kapa­citetsreduk­tionene af passagerskibene som den reducere­de traw­lerfløde har betydet voksende arbejds­løshed inden for det søgående personel. Det er en udvikling, som det kan være svært at afhjælpe fuldt ud.

 

Derfor forlanger Atassut, at passagerskibet Disko registreres her i landet, således at skibet kan blive bemandet med herboende personel og derved afbøde den voksende arbejdsløs­hed blandt søfolk.

 

Atassut er helt enig i Landsstyrets forslag om særlige erhvervstakster på el og vand, men hvorfor skal det primært gælde for fiskeindustrier, når behovet for en sådan ordning også er stort for importbegrænsende virksomheder, såsom en sæbefabrik, plasticfabrik eller betonvarefabrik. Er det ikke lige så vigtigt at fast­holde den slags virksomheder som varige arbejdspladser, der giver beskæftigelse?

 

Særlige erhvervstakster til importbegrænsende virksom­heder i al almindelighed vil også animere til igang­sætning af flere virksomheder og dermed flere arbejds­pladser. Etableringen af en erhvervsudviklingsfond er et forslag, som får Atassuts fulde støtte, men den er ikke til­strækkelig, hvis vi skal skabe erhvervsudvik­ling. Et sådan initiativ må følges op med skattefrihed og rente­til­skud til nyetablerede virksomheder.

 

Vi bliver nødt til at kompensere for de vanskelige etab­leringsbetin­gelser som vort lands beliggenhed og befolknings­grundlag giver.

 

Kun derved kan vi påregne oprigtig interesse for etab­lering af nye erhvervsvirk­somheder, som kan give os varige arbejds­pladser og mindske vort importbehov, og så må vi bakke vore egne virksomheder og næringsdriven­de op.

 

Hvorfor i al verden har Hjem­mestyret fået le­veret og opsat gardiner fra en københavnsk tekstil­leverandør, når vi f.eks. her i Nuuk har mulighed for at få leveret og opsat gardiner af lokale leveran­dører ? Hjem­mestyrets praksis støtter ikke vort lokale er­hvervsliv.

Atassut har også den faste holdning, at vi må forenkle de mange erhversstøtteord­ninger og samle dem under et lands­styreområde, igangsættere skal ikke opleve at være kastebolde mellem forskellige instanser, vi må have en samlet lovgivning og service, således at interesserede fuldt ud er klar over hvilke muligheder de har.

 

Lands­styret foreslår etablering af et selskab; Green­land Tours A/S bl.a. for at styrke turudbuddet til turi­sterne. Dette er Atassut ikke enig i, men Atassut er enig i, at der skal gøres anstrengelser for at fremme turismen her i landet, dertil har vi Greenland Tourism, som står for koordination med videre, der er således ikke brug for yderligere et samfundse­jet aktie­selskab.

 

Her er et område, som de private har gode muligheder for at løse. Det viser de mange ansøgninger fra private om tildeling af støtte, som Greenland Tourism modtager.

Atassut ønsker ikke, at et nyt sam­fundsejet selskab skal udkonkurrere det private initia­tiv. Giv de private en chance, og brug hellere midlerne til at støtte de mange private initia­tiver på turistom­rådet. Lad private rejsebureauer og turoperatører udvikle sig i de for­skellige regioner. Erhvers­betingelserne og dermed også beskæftigelsesbe­tingelserne har altid været svingende her i landet. I visse perioder så meget, at de kan ændre sig fra år til år, og det er netop den situa­tion, vi står i lige nu.

 

Af foran nævnte grunde passer systemet med huslejebeta­linger til offentlige udlejningsboliger ikke til de betingelser, vi lever under, dette kan ændres politisk, og det ønsker Atassut.

 

Betalingssystemet må ændres således, at man betaler efter evne, et sådan system vil gavne hele samfundet, afbureaukra­ti­sere systemet og være til gavn for stør­steparten af borgerne, systemet vil på kort sigt lige­ledes afskaffe restancerne. I øvrigt finder Atassut det vigtigt, at fast­holde bolig­børnetil­skuddet for alle, idet vi ikke ønsker at børnefamili­er­nes forhold for­ringes.

 

Forholdene i Sund­hedsvæsenet er ikke betryggende, dette års besparelser har ramt hårdt alle vegne. Uddannet personale er begyndt at finde andre arbejdspladser, og det bliver sværere og sværere at ansætte andet uddannet personale, og det kan vi ikke byde et område, der har stor vital betydning for sam­fundet og for den enkeltes sundhed.

 

Der må skaffes yderligere midler til sundheds­området, således at der kan etableres mere betryggende forhold i alle sund­heds­distrikter og ikke mindst i bygderne.

 

Når et samfund er i krise med stigende ar­bejdsløshed og faldende indtægter for den enkelte og familierne til følge, opstår der desværre altid menneskelige tragedi­er.

 

Vi må i dag erken­de, at dette også er tilfældet i vort samfund. Til afhjælpning af disse forhold har vi i dag organisatio­ner, der arbejder på frivillig basis, og som ikke kan arbejde uden støtte fra det offentlige. Atas­sut vil i for­bindel­se med behandlingen af finanslovfor­slaget være opmærk­som på disse organisationer og arbej­de for, at de støt­tes tilstrækkeligt til at kunne fort­sætte deres pris­værdige arbejde, som i visse situatio­ner er beTinget af de beslut­ninger, der træffes her i Tinget.

 

Atassuts valgprogram i valgkampen i 1991 hed: "Vækst i samfundet". Jeg er ikke i tvivl om, at det er noget vi alle ønsker, men vi er ikke enige om, hvordan målet nås.

 

Atassut anser det for helt nødvendigt, at vi kommer ud af den totale afhængighed af fiskeriet. Skal vi klare den opgave selv, kan det kun ske ved udnyttelse at vor undergrund og natur, og dertil kræves dels, at der er noget at udnytte og dels, at vi har de økonomiske res­sourcer her til. I dag har vi hverken det ene eller det andet, vi lever i håbet om det ene og forventning om det andet.

 

Skal vi skabe vækst her og nu, og det bør vi tilstræbe, kan det kun ske, hvis vi kan tiltrække in­vesteringer og kapital udefra, derfor er det helt nødvendigt, at vi gennemfører Atassuts forslag om skat­te­frihed i etable­ringsfasen, samt at vi orienterer os internationalt fremfor at lukke os inde i vor egen andegård. Med disse indledende bemærkninger skal jeg meddele, at Atassut i Finansudvalget vil være med til en behandling således, at vi kan fremsætte en betænk­ning i enighed fra ud­valget.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer vedrørende for­slag til lands­tingsfinanslov for 1994.

 

Inden jeg fremlægger vore synspunkter vedrørende de enkelte hovedpunkter i Landsstyrets forslag til lands­tings­finanslov for 1994, skal jeg indledningsvis for­klare Inuit Ataqatigiits forståelse for den for­sigtige op­timisme som Lands­styre­formanden kom ind på i sin åb­ningstale.

 

Lad mig indlede med nogle betragtninger af de aktuelle begiven­heder i udlandet. Der er i de seneste 4 år sket en kraftig økonomisk nedtur i Europa, samt i andre dele af verden med efterfølgende tab af mange arbejds­pladser, og EFs medlemslande oplever nu den største arbejdsløs­hed.

 

Der hersker endvidere enorme politiske problemer i de tidligere østeuropæiske lande ud over de eksisteren­de økonomiske problemer, som naturligvis også har ind­fly­delse på vort dagligliv. Netop i disse dage hersker der stor politisk uro i Rusland, og såfremt det skulle udvikle sig til det værre, hvilket vi naturligvis ikke håber vil ske, det vil sige med væbnede konflikter, vil

dette absolut få en øjeblik­kelig virkning på valutamar­kederne, med efterfølgende virkninger på rentesatserne i Tokyo, London, Paris og i Nuuk.

 

Netop disse forhold beviser, at verdensfreden har en stor indflydelse på, hvorvidt den økonomiske udvikling vil gå i den positive retning, eller om vi stadig skal gennem­leve flere år, før vi kommer over den økonomiske nedtur.

 

Det er netop derfor glædeligt at konstatere, at den førte økonomiske politik herhjemme, ikke har ud­viklet sig til det værre, men danner grundlag for en forsigtig optimisme.

 

En af talerne afviste forleden den forsigtige optimis­me, og såede oven i købet tvivl om den førte økonomiske politik som en håbløs politik, men vedkommende må selv forklare sine vælgere, hvorfor vedkommende har stemt for den førte økonomi­ske politik gennem de sidste par år.

 

Landsstyrekoalitionens førte økonomiske politik har ikke til hensigt at skulle imødegå tendenserne i de andre lande med en slags præventiv politik alene, men den førte politik har derimod som den vigtigste målsæt­ning at lette de daglige økonomi­ske byrder i samfundet, effek­tivisering i de hjem­mestyrejede selskaber, ind­føring af nye og up-to-date pro­duktions og arbejdsfor­mer på arbejdspladserne samt konkurren­cefremmende produktion i de allerede ret tæt konkurrerende marke­der.

 

Vi har be­stræbt os på at udnytte mulighederne ratio­nelt, ud fra de midler vi har i bloktilskuddet samt vore skatteind­tægter, og vi vil fortsat følge denne linie.

 

Inuit Ataqatigiit håber, at de andre partier i Lands­tinget fort­sat vil støtte vore bestræbelser på at føre denne økonomiske politik, som stiler efter den nødven­di­ge politik om at fremme vor økonomi påny, trods de stag­nerende indtægter samt den stagnerende fiskerisek­tor bl.a. er skyld i.

 

IA er tilfredse med den situation, som vi nu står i efter de første 2 år med følgende målsætninger:

 

      -       for det første fastfrysning af skatter og afgif­ter,

 

      -       for det andet fastfrysning af huslejer,

 

      -       for det tredje fastfrysning af el og varmeudgif­ter og muligheder for sænkning elpriser for eks­porteren­de selskaber.

 

      -       for det fjerde fastfrysning af telefontakster eller om muligt sænkning af taksterne,

 

      -       for det femte fastfrysning af priserne på daglig­varer i butikkerne og undersøge mulighederne for en evt. sænkning af priserne.

 

Disse tiltag kan dokumenteres i tal, og har således været udført som nævnt. Vi mener derfor i Inuit Ataqa­tigiit, at de opnåede nævnte resultater skaber grundlag for en for­sigtig optimisme, vi mener endvidere at kunne sige, at vi i Grønland er forberedt på selv den mest u­ventede udvikling, til det værre, i de eksisterende forhold i andre lande, som vi ikke har indflydelse på.

 

Derfor er der ingen grundlag til at skabe yderligere uro blandt befolkningen, som kun sår håbløshed, og som ikke vil medføre nogle resultater.

 

Inuit Ataqatigiits politik går ud på at fremgang i fællesskab er fremtiden, vor politik går ud på at angribe vore problemer ud fra en rea­listisk synsvinkel. Vi må til stadighed være åbne for kritik fra borgerne, som vi må undersøge og prøve at finde en løsning på, ved at kende de midler der står til vor rådighed.

 

Vi kan jo ikke løbe fra vores ansvar og plig­ter blot ved at af­færdige dem med smarte bemærkninger.

 

Når vi har sagt det, må vi også gøre det klart, at med den vej, vi har valgt at gå, vil vi undgå andre alvor­li­ge problemer. Vi vil identificere dem og analysere dem og finde løsningsmodeller på dem.

 

Inuit Ataqatigiit står ikke for lukkethed men tværtimod åbenhed, og ønsker som alle andre oprigtighed i vort arbejde. Derfor er det vor opfattelse, at vore vigtig­ste arbejds­opgaver de næste år er at skabe flere ar­bejdspladser.

 

De sidste år har vi blot talt om ar­bejdsløsheden, som om det var selve kernen i problemet, men det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at problematikken nærmere ligger i problemet med at skabe flere nye arbejds­plads­er.

 

F. eks. i forbindelse med Royal Greenland A/S bestræ­belser på at skabe en konkurrencedygtig eksportpro­duktion kan dette medføre et tab af eksisterende ar­bejds­pladser, og dette er også sket visse steder al­lerede.

 

Vi må indrømme, at vi burde have erkendt dette problem på et tidligere tidspunkt, men heldigvis har vi stadig nogle muligheder. Landsstyret har i sommer pålagt Royal Greenland A/S, at arbejde for at mistede arbejds­pladser i teknologiæn­dringen søges afløst af etableringen af nye arbejdspladser.

 

Dette bør vi være særligt opmærk­somme på. Vi ved også, at teknologiændrin­gen har ramt forskellige lokaliteter for­skelligt, såle­des at der i alt er skabt flere ar­bejdspladser et sted og tabt nogle et andet sted. Med hensyn til skabelsen af nye arbejds­pladser er dette et politisk anliggende for Landsstyret og Landstinget, når det drejer sig om loka­li­serings­politiken.

 

I en sådan udvikling er det ikke blot de forretnings­mæssige overvejelser, men også de politiske, som hører til i denne sag. På denne bag­grund er vi enige i Lands­styrets forslag om at forøge aktiekapitalen i Royal Greenland A/S.

 

Denne forøgelse skal forstås således, at der vil være skabt grundlag for at få mulig­hed for at erstatte tabte arbejds­pladser og skabe nogle nye. Det betyder, at vi ikke blot anerkender selskabets ret til forretnings­mæssig drift, men også at forbedring af konkurrence­evnen, samtidig må kunne åbne mulighed for at skabe nye ar­bejdspladser.

 

I forbindelse med beskæftigel­seskravet i KNI-omstruk­turerin­gen gøres der nu en stor indsats for at etablere nye arbejds­pladser. Herunder må der satses kraftigt på videreuddannel­se af personalet. Overfor Royal Arctic Line A/S er kravet det, at domicileringen i Grønland må betyde, at Grønlands arbejds­kraft bliver prioriteret ved ansættel­ser.

 

KNI er i samarbejde med andre investorer langt fremme med etableringen af nye arbejdspladser i Narsaq, og turen kommer nu til de andre byer, som ligeledes vil blive hårdt ramt beskæfti­gelsesmæssigt med KNI-omstruk­tureringen. Da der her i salen vil blive lejlighed til en særlig KNI-debat, skal jeg blot afslutningsvis fast­slå, at KNI alene ikke kan stå for etableringen af nye arbejds­pladser.

 

Det er på denne baggrund særligt glæde­ligt at se, at der i landstings­finanslovforslaget er fore­slået afsat 38 mio. kr. til etablering af et udviklingsselskab. For IA er det vig­tigt, at der ud over KNI og Royal Green­land også findes andre investorer, men samtidig må vi også ind­stille over for Landsstyret, at man går for­sigtigt til værks.

 

Risikoen ligger jo i, at dette selskab bliver et sla­raf­fen­land for pengeeventyrere, dette ikke sagt med den mening, at brugbare projekter skal stoppes af et unød­vendigt bureaukra­ti, vi gør blot opmærksom på, at de mange offentlige midler ikke bliver som et fossende vandfald.

 

Et andet stort problem er boligmanglen, som vi er kon­fron­teret med i dag, og som vi bør sikre nogle til­stræk­kelige anlægsmidler. I forbindelse med udformning af boligpolitik­ken, hersker dog det forhold, at man politisk ikke har taget stilling til hvilke og hvem i hvilken alder vi skal bygge vore boligkrav på.

 

Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at boligbehovet bør ud­regnes således, at alle unge over 20 år skal have ret til en bolig. Imidlertid er det også Inuit Ataqati­giits opfattel­se, at det eksisterende talma­teriale er util­strækkeligt.

 

Vi har også flere gange efterlyst behovet for en ny boligtæl­ling, hvilket vi herved gentager overfor Lands­styret.

 

Herudover er behovet for renovering og vedligeholdelse stor i den eksisterende boligmasse, man må derfor også fastholde de afsatte beløb over et åremål. Disse arbej­der give er­faringsmæssigt mere beskæftigelse end nybyg­geri. Hvad renovering angår, er der også et udtalt behov i bygder­nes selvbyggerhuse, idet den eksisterende selv­byggermasse i visse tilfælde ikke længere er tids­svarende, og de bør naturligvis gøres tidssvarende.

 

Med hensyn til moderniseringen af driften inden for boligmas­sen er Inuit Ataqatigiit enige i en ny drifts­form ved etable­ringen af et boligselskab. Selvom visse kommu­ner er direkte imod, og måske lidt i vildrede, så må man kigge nærmere på dette forhold, men det bør til gengæld ikke betyde, at lovgivningen udsættes.

 

Vi fra Inuit Atagatigiit fastholder, at lovgivningen burde gennemføres i denne samling.

 

Med hensyn til overførselsindkomsterne er det helt nødvendigt at vurdere disse på ny, og eventuelt gennem­føre ændringer uden nølen.

 

I Inuit Ataqatigiit mener vi, at den nuværende til­skudspoli­tik p.g.a. af sin bredde ikke på tilstrækkelig måde af­hjælper familier med de største behov.

 

Med hensyn til alderspensionerne er det også blevet nødven­digt at forhøje aldersgrænsen. For dette gælder også, at vi foretager de ændringer, der er helt nødven­dige at tage, men det er også afgørende for os, at

 

levevilkårsundersøgelsen gennemføres snarest muligt, idet en sådan undersøgelse kan danne grundlag for vigtige ændringer i socialpolitikken.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side har vi ikke i sinde at gå med til ned­sættelse af uddannelsesstøtten, d.v.s., at vi ikke kan gå ind for en nedsættelse af uddannelses­støtten. Vi skal opfordre til, at man imødekommer uddannelses­orga­nisa­tionernes vilje til forhandling.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at inve­stering i uddannelse er en in­vestering i vor egen fremtid. I den forbindelse er der en ting, som vi finder ganske be­synderlig, nemlig at der findes flere eksempler på, at højt uddannede grøn­lændere netop udklækkede fra universi­teterne; en uddannelse betalt af Landskassen, i flere tilfælde er blevet afvist i for­skellige jobs i Grønland med den begrundelse, at de mangler jober­faring, trods det forhold, at det offent­lige i Grønland uden videre ansætter udefrakommende med lige så lidt joberfaring. Denne personalepolitik, som Landsstyremedlemmet for Økonomi er ansvarlig for, må vi have ændret.

 

Med hensyn til de overordnede politiske mål med om­organi­sering af driftsvirksomhederne er det efter Inuit Ataqati­giits mening ganske logisk, at Tele etableres som et særligt selskab uden at ændre på det forhold, at det er det offent­lige, der har ejerskabet. En sådan ændring vil medføre, at selskabet får mulighed for at tjene penge i udlandet.

 

De forskellige strukturelle ændringer, der finder sted på de landbaserede arbejdspladser, finder også sted ude på søen. Således har vi afsat 100 mill. kr. til kondem­neringsstøtte og fornyet selskabsdannelse i trawlerflå­den.

 

Et nyt fænomen er kommet ud af dette. I visse tilfælde ved en konkurs står det offentlige som taber; kommunen og Lands­kassen. Kommunen taber skatteind­tægter, mens Landskassen taber sit tilskud. Det nye­tablerede selskab kommer ud af konkursen uden tab. Det vil sige, at man tager midlerne fra den en lomme, og putter dem i den anden.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi gerne opfordre Landsstyret til at undersøge mulighederne for, at kommunerne fremover undgår ind­tægtstab.

 

Jeg vil afslutningsvis i forbindelse med min ordfører­ta­le ved 1. behandling af dette lovforslag dvæle lidt ved bygder­nes fangererhverv, og dets økonomiske situa­tion.

 

Først ved vi fra Inuit Ataqatigiit, at fiskeriet i disse år går meget dårligt, og har ramt bygderne hårdt. Dette har skabt nogen problemer, der nu stiller krav om realisti­ske løsnings­modeller.

 

Til denne efterårssam­ling har Inuit Ataqatigiit stillet et forslag om etab­lering af et selskab til varetagelse af fangsterhver­vets produkter for at skabe mulighed for at kunne indhandle og for­arbejde andre produkter end fisk.

 

Hvis vi ser på den nuværende situa­tion i bygder­ne, så er man kommet tilba­ge til den situation, hvor sælskind­sindhandlingen er den eneste indtjeningsmulig­hed. Men forskellen fra dengang og nu er, at skindind­handlings­priserne p.g.a. det vigende marked i dag nærmest ude­lukkende er baseret på indhandlingstil­skud. Sagt med andre ord er Hjem­mestyrets tilskud til skind­priserne en ganske afgørende faktor i bygdernes økono­mi.

 

Når vi ser på skindind­handlingstilskuddene, som jo er en del af Great Green­lands drift, og som derfor er helt afgørende for Great Greenlands økonomi, så ek­sisterer der det paradoks, at jo mere underskud Great Green­land har, desto bedre er det for fangerbefolk­ningens økono­mi. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at dette paradoks skal ændres gennem følgende to tiltag:

 

For det første at man helt afskærer forbindelsen mellem indhandlingstilskud og Great Greenlands drift. På denne måde vil der ske en adskillelse mellem kravet om sel­skabets drift og risikoen for, at dette vil medføre et stop for indhand­lingen af skind og derved medføre en dårlig økonomi for fangerne.

 

For det andet kan man etablere et selskab, der ude­lukkende skal tage sig af fangsterhvervets produkter, hvis opgave er forarbejdning og salg til hjemmemarkedet og eventuelle eksport­markeder.

 

Med hensyn til kapi­tal­grundlaget for sådan et selskab skal vi foreslå, at overskudsmålet for Landskassen for 1994 sættes til 150 mill. kr., hvorved vi frigør 15 mill. kr. til etab­lering af ovennævnte selskab.

 

Alt i alt er det Inuit Ataqatigiits opfattelse, at man bør undgå afvandring fra bygderne, og i stedet skabe reelle muligheder bygdebefolkningens udvikling i byg­derne, som bygger på, at der udover forskellige støtte­muligheder etableres reelle muligheder for indtjening ved salg af egne produkter.

 

Hvad angår midler afsat til bl.a. beskæftigelsesfrem­mende foran­stalt­ninger og skabelse af nye eksportpro­dukter, så har vi lejlighed til i den senere behandling af dette lovforslag at komme nærmere ind på dette.

 

Jeg vil godt afslutningsvis føje et andet aspekt ind, nemlig den kunstneristiske produktion med eksportpoten­tiale. Det drejer sig om musik, lyrik, videoproduktio­ner og grønlandske bogproduktioner, som er vort materi­elle ansigt udadtil, og som i dag kunne udnyttes langt bedre end det er tilfældet.

 

Der udføres et godt stykke arbejde på dette område, men i dag er virkeligheden den, at producenter­ne på dette område arbejder under meget vanskelige vilkår. Til trods herfor leverer de produkter, som vi finder stor glæde ved.

 

Det er vor opfattelse, at vor kunstneriske produkter bør have mulighed for at markedsføre sig i udlandet. De bør have ordentlig støtte til denne opgave, idet ad hoc løsninger hidtil ikke har hjulpet meget, uanset vi har stor nytte af denne kulturelle produktion.

 

Vi overlader herved vore bemærkninger til Finansud­valgets videre foranstaltning. Vi mener generelt, at finanslov­forslaget er et socialt velafbalanceret for­slag, som vi håber vil kunne gennemføres, og vi vil gøre vort til et fornuftigt samarbejde herom.

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akullit Partiiat:

Vi vurderer, at de forelagte forslag til landstings­finans­lov for 1994 er et delvis godt udarbejdet forslag med gode retnings­givende intentioner til forbedring af erhvervsud­viklings­mulighederne, beskæftigelsesfremmende foran­stalt­ninger og ikke mindst forslag til nedsættelse af omkostnings­niveauet i samfundet, som på mange måder belaster vor daglige økonomi.

 

Når vi kalder lovforslaget et delvist godt udarbej­det forslag, så skyldes dette ikke mindst, at forslaget svarer til nogle af vore politiske meninger og målsæt­ninger i Akullit Partiiat.

 

Vi er dog ikke enige i alle de fremlagte forslag. Vi kan dårligt forestille os, at vi kommer til at opleve de gode tider, vi havde for 5-6 år siden. Vi må i hvert fald i tæt samarbejde med hinanden undgå at opleve den værste økonomiske krise igen.

 

Vi er derfor enige i, at vi skal have en målsæt­ning om fastholdelse af de foreslåede overskudsmål, og vi ved også, hvad dette overskud skal bruges til. Vi arbejder faktisk uden yderligere reserver, derfor er det absolut vigtigt, at kun investeringer, der absolut er nødvendi­ge og økono­misk mindst belastende og mest lønsomme for samfun­det, gennemføres.

 

Det er også vig­tigt, at vi her arbejder efter den helt rigtige priori­tering af op­gaverne. Den helt rigtige priori­tering gælder også for de foreslåede landings­baner til fast­vin­gede fly. Det ligger helt klart, at den nuværende lufttra­fikstruktur omkring beflyvningen er alt for dyr for sam­fundet.

 

På den anden side vil det være svært at finde en økono­misk balance, når man først ønsker at nedsætte prisen for de meget dyre billetter og investere meget store beløb til landings­baner og fly. Man bør følge mine tidligere ord om vigtigheden af, at in­vesteringen er absolut nødvendig, økonomisk mindst belastende, in­vesteringen er lønsom for samfundet og priori­tering er rigtig.

 

Vi er helt enige i det forudsatte om, at skatter og afgifter ikke forhøjes. Skatten har stor betydning for befolkningens betalingsevne og købekraft. Når man forhøjer skatterne, nedsættes betalingsevnen og købe­kraften. Når man sænker skatter­ne, øges betalingsevnen og købe­kraften. Det sidste er selvfølgelig den fore­trukne mulighed, som vi alle her bør stile efter.

 

Muligheden herfor bør undersøges, da vi på den måde også kan medvirke til formindskelse af de enorme resta­ncer på lån og serviceydelser, der hersker her i lan­det.

 

Det er ikke ligefrem nemt at finde nye erhvervsmulig­heder her i landet. Vi må fortsat arbejde hårdt for at finde nye erhvervsmuligheder, som kan sikre os alterna­tive eksport­muligheder.

 

Vi hilser derfor Landsstyrets forslag om af­sættelse af midler til nye beskæftigelsesprojekter og dermed nye arbejds­pladser velkommen, for der er næppe ingen, der ikke ønsker sådanne tiltag.

 

Forslag til hvad pengene til disse beskæftigelsesfrem­mende foranstalt­ninger skal bruges til er helt fine og brugbare, men hvad hjælper det, at vi sætter forbruger­priser ned og sænker om­kostningsniveauet, når vi på den anden side skaber nye aktiviteter på ren tilskudsbasis? 

Dette kan kun belaste Landskassen, og når Landskassen yderligere belastes, belastes også kommuner­ne, og ikke mindst befolkningen yderligere.

 

Vi skal selvfølgelig gennemføre prisnedsættelserne og omkostningeniveauet, men vi skal også passe på, at vi ikke pålægger os selv yderligere byrder. Vi i Akullit Partiiat mener, at de enorme mængder af import­varer kan skabe yderli­gere arbejdspladser ved at impor­tere nogle

af varerne til færdigforarbejdning her i landet, især når vi har gennemført nedsættelse af elpriserne og fragtomkostningerne.

 

Også en udvidelse af produktionen af vore fiske­produk­ter vil kunne skabe yderli­gere ar­bejds­pladser. Vi mener, at under­søgelserne omkring disse bør igang­s­ættes.

 

Servicen omkring fragtbesejlingen internt i Grønland efter KNIs omstrukturering har vist sig at være util­fredsstillende for nogen. Nedsættelsen af havneafgiften er tilfredsstillende for os, der i sin tid har udtrykt skepsis omkring afgiften, men vi må ikke glemme be­folkningen i de byer og bygder, som er ramt af den dårligere service omkring fragtbesejlingen.

 

Når vi kører efter mottoet: "Ens betingelser for alle i Grøn­land", må de forværrede tilstande rettes op, og vi må opfordre de rette instanser om at rette op på tinge­ne snarest.

 

Bygderne er igen blevet til et stort samtaleemne. Der er fremkommet planer om at stoppe produktionen i byg­dernes produktionsanlæg. Det er til at forstå. Selvom man udmærket kendte eksistensen af manglende råvarer og lønsomhed, har man igennem de seneste flere år inve­steret stort og dyrt. I dag udtrykker selv de daværen­de ansvarlige det som dyre fejlin­vesteringer.

 

Det er på høje tid nu at komme med saglige og korrekte vurderinger og beslutninger om, hvilke af bygderne der har muligheder, og hvilke af bygderne, der ikke har muligheder for at kunne eksistere. Befolkningerne må orienteres om beslutningen for ikke at skabe falske forhåbninger om deres fremtid.

 

Vi her i salen må klart bekende, hvad det er, vi vil. En bygd uden pro­duktionsanlæg eller med andre ord en bygd, der ikke bidrager til samfundets indtægter; skal vi blive ved med at investere og investere i denne bygd, eller skal vi finde andre udveje?

 

Vi mener blot ikke, at de i finans­lovsforslaget nævnte alternativer til beskæfti­gelse, er nok til at leve for.

Selvfølgelig er Landsstyrets planer om anlæg af for­skellig art, som et led i beskæftigelses­fremmende foran­staltninger, øn­skelige, men vi må også gardere os for de frem­tidige driftud­gifter efter anlægsud­gifterne.

Det vil fra vor side være ønskeligt, om Finansud­valget og Bygdeudvalget måske sammen med Lands­styret foretager en grundig undersøgelse og vurdering af emnet.

 

Idræt er uundværlig i et hvilket som helst samfund. Det er sundt, og kan udmærket være et godt redskab for Grønland udadtil. Grønlands Idrætsforbund; GIF har igennem de seneste flere år arbejdet for, at idræt­sfolk ikke kun i Grønland, men også i udlandet, kan deltage i forskellige konkurrencer.

 

Senest har GIF sørget for, med støtte fra Lands­styret, at Grønland officielt er blevet medlem af Arctic Win­terga­mes. Det er for os forbløffende, at finanslovsfor­slaget indeholder et for GFI så markant forslag med ned­skæring af Landskassens tilskud. Vi skal indstille, at dette forslag fjernes, og at der i stedet søges om forhøjelse af tilskuddet.

 

Vi skal også være meget varsomme med, at der ikke sker nedskæring til forebyggenede arbejde med brugen af spiritus og narkoti­ka.

 

Det ser ud til, at planerne omkring fordeling af cen­traladmi­nistrationen til andre byer i Grønland, og deraf følgende ud­flytning af medarbejderne søges gen­nemført.

 

De nuværende erfaringer omkring udflytning, de som har oplevet udflytning i forbindelse med KNIs omstruk­ture­ring, har vist sig at være belastende for de lokale samfund.

 

De boligsøgende, som har ventet længe, kommer til at vente endnu længere, og har en klar frygt for ikke at få det arbejde, de søger. Hvis udflytningen skal gen­nem­føres, og før der bruges penge, må de nævnte til­stande afklares først.

 

Finanslovsforslaget betegnes som optimistisk. Fremtiden kan være sort for en person uden optimisme. Det er nødvendigt, at arbejdefor en så rea­listisk og troværdig finanslov for 1994, og for over­slagsårene som overhove­det som muligt, af hensyn til os selv og vore omgivel­ser. Vi har kun vore fiskeproduk­ter, indtægter fra fiskeriaftaler og tilskud fra Danmark som indtægts­grundlag.

 

Vi må opfordre vore kolleger fra Landstinget og Lands­styret, til at være meget varsomme over for disse ind­tægtskilder, da vi ikke kan undvære dem. Vi må også anmode Landsstyret om, i rigsfælles­skabets navn, og i tæt og godt samarbejde med rigs­myndighederne at arbejde for, at tilskuddene fra den danske stat ikke reduceres som planlagt fra den danske regerings side, så længe vi ikke har andet sikert indtægts­grundlag.

 

Med disse be­mærkninger går jeg ind for finans­lovfor­slaget for 1994, og dets overgang til 2. be­handling. I skal vide, at Akulliit Partiiat gerne vil samarbejde omkring en sund og tryg økonomisk udvikling i Grønland. Vi og befolkningen har mange ønsker, men alle ønsker kan desværre ikke altid tilfredsstil­les.

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Blandt de vanskelige sager i Landstinget må man sige, at behandlingen af finanslovsforslaget for det kommende år plejer at være det tungeste af sagerne at behandle. De økonomisk vanskelige forhold, vi er nået frem til i disse år, gør behandlingen særlig tung. Netop i disse år er mange økonomisk betydelige aktiviteter standset, og der er risiko for, at flere endnu kan standse, da de har mistet deres fremgang.

 

Det herved fremlagte finanslovsforslag sætter et

spørg­småls­tegn ved landsstyreformandens optimistiske tale ved mødets åbning. En tale, der mødte en god støtte hos Lands­tingets forskellige partier. Finans­lovsforslaget ser jo umiddelbart ikke optimistisk ud. Men når man ser på de faktiske forhold, erkender man, at forslaget er optimistisk.

 

Vores fiskeriproduktion har i løbet af de sidste 4 år haft en tilbagegang på op til 35 %, hvor tilbagegangen har været mest markant i løbet af det seneste år. Dette er i sig selv et bud om, at vi desværre kun har et meget lille grundlag for optimisme for det kommende år.

Vores situation i fiskeriet har berøvet os mange kræf­ter. De faldende priser, nedgangen i mængden af de fisk, der kan produceres, samt de efterhånden mere begrænsede ind­handlings­muligheder, har berøvet fiskerne for mange kræfter.

 

Jeg tvivler derfor meget på, om fiskerne kan have kræfter til finanslovsforslagets budskab om endnu en forværring af situationen. Dette kan jeg slet ikke støtte.

 

Vi er vidende om, at der også er økonomiske problemer andre steder i verden, problemer der også til dels skaber van­skeligheder for vores produktion. Uanset dette mener jeg ikke, at vi ikke kan kvæle vort lands vigtigste erhverv med begrundelse i forholdende i andre lande. Derfor kan jeg heller ikke støtte forslaget om at fjerne bevillinger til produktudvikling.

 

Selvom turismen kan siges at være et nyt erhverv, og op­starten af dette erhverv ser lovende ud, er det meget vigtigt at være vågen over for eventuelle hin­dringer i opstartsplan­lægningen, da disse også kan indebære forskellige udgifter. I håbet om at udgifterne begynder at komme tilbage igen i form af indtægter, vil jeg uden videre bemærkninger blot give min støtte til de i finanslovsforslaget afsatte midler.

 

Det mest enerverende i dagliglivet er ventetiden på en chance for at komme i beskæftigelse. Derfor er det en af de vig­tigste ­pligter for enhver politiker at med­virke til be­varelsen af arbejdspladser.

 

Siden Hjem­mestyrets indførelse er antallet af ar­bejds­løse i stærk stigning. Vedrørende dette forhold har jeg den mening, at stigningen ikke alene skyldes nedgangen i fiskeri­et og den stigen­de rationa­lisering.

 

Til de større årsager hører ligeledes, at vi siden Hjem­mesty­rets indførelse har haft en ikke særlig venlig politik over for folk, der gerne vil tjene godt, en alt for restriktiv holdning i vor rå­stofpolitik, samt at vi er kommet ud af EF.

 

Disse 3 forhold har ved deres sammenfald haft en meget stor indflydelse, og det er meget svært at gøre noget ved disse forhold. Uanset dette, skal vi ikke miste håbet for frem­tiden, ligesom vi har lovet hinanden gensidigt samarbejde ved mødets åbning. Derfor mener jeg, at de i lovforslaget frem­satte forslag om beskæf­tigelsesfremmende projekter beror på god omtanke, hvorfor jeg vil støtte dem.

 

Da det er uundgåeligt at nedskære virk­som­hedernes ud­gifter, mener jeg, at en nedsættel­se af elud­giften uanset hvilken virksomhed det drejer sig om, er en retfærdig handling. Derved vil man uden tvivl kunne undgå en eventuel lukning af nogle af virksom­hederne. Ordningen burde vi have haft for længst.

 

I lovforslaget har man medtaget planen om påbegyndelse af anlæg af 5 landingsbaner for fastvingede fly i de kommende år. Jeg mener, at disse planer bør overvejes grundigt.

 

Vi ved alle, at vi altid ønsker forbedringer i sam­fundets servicering, og vi ønsker ikke mindst for lufttrafikken i landet, at landingspladser for fast­vingede fly bliver anvendt mere og mere i fremtiden.

 

Selvom jeg kan stoppe op ved dette virkelige behov, mener jeg, at det er nødvendigt med større omtanke. Jeg mener, at såfremt vi skal udbygge landingsplads­for­holdene i landet, må vi i første omgang tænke på at få realiseret mærkbare forbedringer for vor eksportpro­duktion. Derved bliver der bedre mulighed for, at investeringerne hurtigere vil kunne finansieres.

 

En lille stigning i bygdeinvesteringerne er ganske vist foreslået for det kommende år. Dette vil jeg støtte kraftigt, da der især for Sundhedsvæsenets vedkommende i mange bygder er stærkt behov for syn­liggørelse af forbedrin­ger.

 

En af planerne i lovforslaget er skabelse af et lands­dækkende boligselskab. Da planen blev fremlagt, var der ikke for­ståelse i befolkningen. Endog kommu­nerne har endnu ikke fuld indsigt i planens rækkevidde, og det er derfor nødven­digt med en enighed om de økonomi­ske konsekvenser for samfundet inden realiseringen. Det politiske løfte om, at borgernes vilkår ikke skal blive tungere, må overholdes. Der må endda søges rea­liseret lettere vilkår for borgerne.

 

Efter Hjemmestyrets indførelse har vi overtaget an­svaret for forskellige store samfundsopgaver. Vi over­tog ansvaret for Sundhedsvæsenet sidste år.

 

Der er ingen tvivl om, at vi alle husker, at den grund­læggende bevæggrund for vores ønske om at overtage Sundheds­væsenet tidligere end planlagt er statens voksende besparel­ser indenfor området. Vi foretog skridtet for at kunne undgå yderligere besparelser indenfor sundhedssektoren.

 

Men hvad gjorde vi ved den efter overtagelsen? Vi sparede 20 mio. kr. det første år. Det fremgår lige­ledes klart, at der fremover skal spares indenfor området.

 

Når vi ser på vore økono­miske muligheder, er det svært at komme uden om dette, men når man ser på de faktiske sundheds­mæssige forhold, vi er kommet til at leve under i dag, mener jeg, at der her ikke er tale om det rette besparelsesområde. Vi må jo huske på, at det vigtigste af alt er et menneskes liv.

 

For ikke at bringe produktionsvirksomheden Royal Green­land, som vi ikke kan undvære, ud i endnu større van­skeligheder, har man tiltænkt den. Selvom dette kan virke lidt mærkeligt, set udfra en realistisk drift af aktieselskaber, kan man ikke undlade at betragte sagen udfra virksomhedens vigtighed for sam­fundet. Når man har denne synsvinkel, må man derfor støtte de tiltag, der har sigte på virksomhedens stabilisering.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut udtale, at det er vigtigt, at der også her i lovforslaget er afsat midler til tilbagebetaling af udlandsgælden, ved at der på ud­giftssi­den er afsat 165 mio. kr. Jeg håber, at man til og med den endelige vedtagelse af Finansloven, ikke kommer til at ændre på dette tal, og derfor vil jeg til allersidst ønske Finans­udvalget et godt udført arbejde i den kommende tid.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:

I forbindelse med finanslovsforslagets fremlæggelse og de enkelte partiers bemærk­ninger dertil, så vil disse selv­følgelig indgå i den videre be­handling af finans­lovsfor­slaget. Det er ikke mærkeligt, at partierne har fremlagt forskellige ønsker om ændrede priori­teringer. Tak for det.

 

Det er sådan vores arbejde skal køre, hvor man fra be­gyndel­sen erklærer helt klare mål, således at vi i det fortsatte arbejde kan vurdere, om vi kan nærme os hinan­den og komme til enighed, eller om der vil være nogle problemer i de videre forhandlinger.

 

Lad mig udtale, at det nu fremlagte finanslovsforslag er frem­lagt på den måde, at min vurdering her og nu er, at de forskellige partiers vægtning med ønsker, ikke er så for­skellige fra Lands­styrets forslag, men parti­erne har selv­følge­lig fremsat andre prioriteringer, som de øn­sker.

 

Det må vi tage med i det videre arbejde som politiske meldin­ger. Men alt i alt må det om bemærkninger­ne fra partier­nes ordførere konklu­deres, at vil være mulighed for at komme til enig­hed. Jeg kan ikke se nogle om­råder, hvor vi er afgørende uenige.

 

Alle partier har i deres indlæg vist, at de har for­stået baggrunden for vores forslag, og at vi har be­grænsede mulig­heder, hvor de eksisternede muligheder må udnyttes bedst muligt. Partiernes be­mærkninger til vore nye tiltag ligner meget hinanden, og forskellene ligger blot i en anden prioritering.

 

Jeg mener ikke, at der til Finansudvalgets videre arbejde ligger hindringer på vejen, og bemærk­ningerne vil således indgå i Finansudvalgets videre arbejde. Vi er meget håbeful­de, og jeg regner ikke med, at der vil være nogle problemer.

 

Jeg vil ikke komme ind på de enkelte partiers specifik­ke bemærkninger, men som Landsstyrefor­manden sagde i sin åbningstale, var anlægsreserven på 2 mia. kr. Dette vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til. Den 2 mia. kr. er et samlet beløb indenfor de næste 4 år. Ikke kun i 1 år. Det skal blandt andet bruges til nye landings­pladser.

 

Vi havde i Finansloven for 1993 reserver i overslag­sårene.

 

Det er selvfølgelig ikke mærke­ligt, at de enkelte partier fremlægger forslag til tiltag, der kan forbedre levevilkårene i det daglige. Jeg vil blot her udtale, at jeg regner med, som jeg også sagde i ind­ledningen, at partiernes hold­ninger ikke er så forskellige, at vi ikke kan mødes.

 

Der forslås afgiftsfrihed i forbindelse med opstart af nye virksom­heder. Og noget som har været nævnt i debat­ten før nemlig forslaget om, at man betaler husleje efter evne.

 

Jeg mener, at Atas­sut må komme med bereg­ninger om, hvordan vi kan finansiere dette. Jeg for­venter, at det sker i Finansud­valgets videre arbej­de, således at vi kan vide hvilken indflydelse det får i den samlede finanslov.

 

Med hensyn til Tingets bemærk­ninger, så har jeg for­stået ordførerne på den måde, at boligpolitik­ken skal drøftes. Om PB-20 og PB-25 blev det nævnt, at der skulle satses på PB-20. Herom skal jeg ud­tale, at vi også skal drøfte om vi skal bruge PB-25 eller PB-20.

 

Vi har arbej­det udfra B-20, men jeg skal udtale, at der er forskelle fra kommune til kommu­ne omkring boligfor­syningen og venteli­ster.

 

Vi må sikre, at de kommuner, der har størst boligman­gel, tilgodeses først, selvfølgelig uden at glemme de andre. Her er det Nanorta­lik, Nuuk og Dis­kobugt byerne samt Tasii­laq der har et efterslæb, som vi må priori­tere.

 

Det skal vi have for øje i det fortsatte arbejde. I år er der blevet igangsat opførelse af 500 boliger. I 1994 og 1995 er der planlagt, i henhold til forslag til Finansloven, at bygge yderligere 500 boliger. Der skal således bygges 1.000 boliger i løbet af de næste 2 år.

 

Et andet for­hold, som gør sig gældende, er at be­folk­nings­tallet er begyndt at falde p.g.a. udvan­dring. Det er også til glæde for vore fortsatte be­stræbelser for at afhjælpe boligmanglen.

 

Lad mig udtale, som jeg allerede udtalte i min frem­læggelses­tale, at når Tinget har givet tilslutning til mit oplæg, så håber jeg, at vi i den videre debat kan mødes og opnå enighed.

 

Jeg synes, at mulighederne ser lyse ud på baggrund af ud­talel­ser­ne i dag. Ligeledes er der blevet fremsat klare spørgs­mål, som vi nok skal tage fat på i den videre debat. Enkelte landsstyremedlemmer, med ansvar for de enkelte områder, har været omtalt. Jeg vil henvise til, at de enkelte landsstyre­med­lemmer besvarer det konkrete spørgsmål, der har været på deres sagsom­råder.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

To partiers indlæg omkring fiskerierhvervet besvares. Først Atassuts ordførerindlæg omkring kyst- og jollefi­skernes fiskeri, der generelt har et meget stort pro­blem på baggrund af, at der er mangel på torsk. Det er jeg fuldstændig enig i.

 

Vi har vurderet, at kystfi­skeriet ikke længere er rentabelt til at fortsætte, og så stoppes det helt korrekt. Derfor har vi prøvet at lave forskellige ordninger til afhjælpning heraf.

 

Der nedsættes et særskilt udvalg for at finde en mere rentabel drift for kutter- og jolle­fiskeri. Hvilket Lands­styrefor­manden kom ind på i sin åbningstale.

 

Landsstyreformanden sagde, jeg citerer, "At dette vil bl.a. kunne ske ved, at der sker en delvis af­vikling af nogle af de støtte­ordnin­ger, der især om­fatter de indenskærs fi­skeri". Men vi kan jo ikke blive ved med at bygge torskefabrik­ker i et område, hvor der ikke findes torsk, vi kan heller ikke skovle sne væk, hvor der ikke findes sne. Vi må udforme bevillingerne ander­ledes og bane vejen for en mere rentabel drift, dertil har vi vi lavet bevil­lingerne, og dermed er jeg fulds­tændig enig.

 

Jeg citerer igen "De indenskærs kuttere og jollefiskere skal støttes til også at fange fiskeriar­ter, der i dag ikke pro­duceres".

 

Der findes et mere rentabelt fiskeri for kuttere og jollefi­skere. Jollefiskerne har deltaget i et udvalg, der har arbejdet med denne problematik. Andre fiskere må inddrages, idet Lands­styret vil bevilge ekstra kr. 800.000 i 1994 til dette arbejde, hvilket jeg er fuld­stændig tilfreds med. Havde vi haft en bedre økonomi, ville jeg have foreslået, at be­villingerne blev for­højet endnu mere, fordi behovet er stort for at skaffe nye pro­dukter.

 

Efter at have understreget dette, vil jeg kommentere Siumuts ordfører, der bl.a. udtalte, at vi har en alt for stor import af kød udefra, og at man bør gøre noget for at nedbringe denne import. Fra Siumut ønskes øgede hvalkvoter, og dette initi­ativ arbejdes der aktivt for. Vi impor­terer meget kød. Vi har en hvalkvote på kun 400 tons, mens vi spiser omkring 500 tons pølser.

 

Det vil sige, at vores hvalkvote er den mindste. Vi spiser 600 tons oksekød, 800 tons svinekød, og vi 750 tons kyl­lingekød. Vi mener, at vi fra Landsstyret bør arbej­de for en for­højelse af hvalkvoterne, som f.eks. vore naboer Island, Færøerne og Japan gør.

 

Disse nationer må vi have som samarbejdspartnere. Vi kan ikke læn­gere blive ved med at tabe til Greenpeace og andre sangere. Vi må intensivere arbejdet med at få tildelt en større hvalkvo­te.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Ud­dan­nel­se og Forskning:

Først skal jeg udtale, at jeg til 2 punkter vil sige noget på vegne af landsstyremedlem Ove Rosing Olsen.

 

Fra Atassut blev det fremført, at besparelser inden for Sundheds­væsenet har ramt alt og alle. Endvidere blev det sagt, at rekruttering af uddannet personale bliver mere og mere vanskeligt. Endelig at bevillingerne til Sundheds­væsenet bør øges.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske An­liggender sagde, at hvis disse bevillinger skal forhøjes, skal man finde pengene et andet sted. Derfor kan jeg ikke tilslutte mig denne be­mærk­ning.

 

Landsstyreformanden omtalte i sin åbningstale forbe­dringer indenfor behandlingstilbudet i år, og de kom­mende forbedrin­ger i 1994. Dette vil jeg ikke gentage, men jeg vil udtale, at det næppe bliver meget vanskeli­gere at få uddannet personale.

 

Vi har haft nogle store vanskelig­heder i opstartsfasen ved overtagelsen, men nu er der så småt ved at ske forbedrin­ger inden for Sundhedsvæsenet; en udvikling der stadig pågår.

 

Selvfølgelig bør det eksi­sterende til stadighed forbe­dres, og der bør ses med fremadret­tede øjne på Sund­hedsvæsenet. Det er vi fulds­tæn­dig enige i. Persona­let skal uddannes og videreud­dan­nes, hvilket vi har mulig­gjort gennem op­rettelse af en sy­geplejer­skeuddannelse.

 

Omkring miljøet nævnte Siumuts ordfører, at der er behov for at undersøge, om man til trods for det ringe befolk­nings­tal kan bygge små forbrændingsanlæg.

 

Man har i samarbejde med den danske regering allerede igangsat dette arbejde, hvor der ultimo 1994 påregnes at foreligge et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

 

Dette spørgsmål vil kunne behandles mere uddybende i for­bindelse med dagsordens­punkt 32, hvor landsstyre­med­lemmet for Miljø fremkommer med en redegørelse omkring mil­jøet.

 

Omkring uddannelses­støtte vil jeg udtale, at Lands­styret og Landstinget i en tid, hvor man beskærer mange områder, har undladt at ramme de uddannelsessøgende, men i stedet lavet forbedringer på dette område.

 

Jeg kan erindre, at man i august 1992 forhøjede ud­dannelses­støtten fra 3.800 kr. til 4.000 kr. pr. måned. Herud­over indførte man, at uddannelsessøgen­de ved GU og STI, der har børn, tildeles ekstra henholdsvis 2.000 kr. og 2.300 kr., udover deres uddannelses­støtte på 4.000.

 

I år har ud­dannelses­søgende, som ikke har haft mulighed for at optage lån med Hjemmestyregaranti, i stedet for støtte i 11 måneder fået ud­dannelsesstøtte i 12 måne­der.

 

Ved indførelse af denne ordning, ville man betale for den 12. måned mod sanering af forskellige til­skudsordninger. Da dette ikke er tilstrækkeligt, og Landstinget kræver denne ordning over for Landsstyret, må man lave endnu flere be­sparelser på forskelli­ge tilskud. Dette arbejde pågår.

 

Vedrørende idræt nævnte Akulliit Parti­aat forringelsen af tilskudet til GIF. Jeg vil gøre op­mærksom på, at sidste år, da Lands­tinget godkendte Finansloven, god­kendte man lige­ledes, at tilskudet til GIF blev for­højet under den forud­sætning, at forhøjelsen kun skulle gælde for det ene år.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Jeg har et par korte yderligere bemærkninger.

De økonomisk vanskelige tider, som vi lever i, har med­ført stor arbejdsløs­hed, som har belastet vore sociale udgifter, og tit og ofte medfører andre sociale pro­blemer. Det er meget vigtigt, at vi allesammen kon­cen­trerer os om, at skaffe arbejdspladser og be­grænse arbejds­løsheden.

 

I det foreliggende forslag til finanslov lægger Lands­styret vægt på, at befolkningen skånes for yderligere udgifter og be­sparelser, hvilket altid har været Lands­styrets mål.

 

I bemærk­ningerne til forslag til finanslov fore­slås, at man øger tilskuddene. F.eks. har Atassut fore­slået, at til­skuddene til uddannelstøttens grundbe­løb øges, ligesom de foreslår, at aldersrentens grund­beløb øges.

 

Vi må have for øje, at vi lever i økonomisk vanskelige tider. Hvis vi skal arbejde på et realistisk grund­lag, må udgifts­krævende forslag indebære, at man samtidig påpeger andre områder, hvor forslaget kan finansieres.

 

Her lægger Landsstyret vægt på, at de mindst bemidlede i samfundet beskyttes, således at yderli­gere udgifter bæres af de bredeste skuldre.

 

Vedrørende Atassuts forslag om boligbørnetilskud, så har vi lagt op til, at afskaffelsen af denne ordning skal indebære en forøget boligsikrin­g. Vi på­regner, at denne omlægning er afsluttet i 1995.

 

Vi har endvidere i Landstinget adskillige gange dis­kuteret en reorgani­sering af alle tilskudene på børne­området, således at vi fik en samlet børnetilskud­spoli­tik. Vi er netop gået i gang med dette arbejde, og påregner, at det er afsluttet i 1995.

 

 

 

Landsstyreformanden:

De forskellige partiers politiske tilkendegivel­ser, vil uden tvivl blive debatteret i Finansudvalget. I henhold til Forret­nings­ordenen skal vi kun udtale os om for­slaget som helhed, men jeg føler, at der er behov for at kommentere enkelte detaljer i partiernes indlæg, ikke mindst i Atassuts og Inuit Ataqati­giits.

 

Indledningsvis vil jeg bemærke Siumuts ordførerindlæg omkring begrænsning af importen af brændstof udefra. Hvor man må undersøge mulighederne for an­læggelse af vand­kraftværker.

 

Jeg skal hertil udtale, at de hidtidige undersøgelser synes at vise, at der ikke mindst i Sydgrønland ved Qollortorsuaq, er mulighed for opret­telse af et vand­kraftværk, som kan forsyne Qaqortoq og Narsaq med billig energi.

 

Ligeledes synes der at være et vandkraftpotentiale ved Sisi­miut, og tilsvarende ved Qer­qertarsuaq og Ammassa­lik. Disse under­søgelser fortsættes, men jeg skal præcisere, at der endnu ikke er taget stilling til, om der disse steder skal oprettes vandkraftværker. Vi har indstillet, at under­søgel­ser­ne skal fortsætte for at afgøre, hvor de største økonomi­ske gevinster ligger i forhold til de nuværende die­seldrevne elværker.

 

Der foregår således økonomiske undersøgelser af det.

 

Siumutordføreren Peter Grønvold Samuelsen fremførte tanken om et erhvervsudviklingsselskab og en er­hvervs­ud­viklingsfond.

 

Jeg skal her præcisere, at Lands­styret er helt enige i bemærkningerne, men at vi må skille de to ting ad, nemlig sel­skabet og fonden. Fonden skal etableres i samar­bejde med Nordisk Investeringsbank, mens er­hvervs­ud­viklingssel­skabet skal etabler­es med deltagelse af private in­vestorer.

 

Angående Tele Attaveqaatiits udbyg­ning i bygder­ne vil jeg kommentere dette emne i for­bindelse med efterføl­gende dags­ordens­punkter, og undlade at kom­mentere dem her.

 

Peter Grønvold Samuelsen nævnte i sit indlæg fryselag­rene i Diskobugten, og at der er behov for beskæftigel­se i vinter­perio­den. Vi vil drøfte dette spørgsmål i Lands­styret i samarbejde med Royal Greenland, således at fryselagrene i Dis­kobugten, så vidt muligt fyldes op til vinterproduktion.

 

Endvidere vil vi se på mulig­hederne for, at flytte hellefisk fra nord til pro­duk­tion længere mod syd.

 

Der er produktions­anlæg, der ikke har råvarer hverken i sommer eller til vinter, og vi finder det vigtigt, at an­læggene i Syd­grønland forsynes med bl.a. helle­fisk. Som sagt vil vi ind­lede drøftelser med Royal Greenland A/S ved­rørende mulig­hederne for, at fylde fry­selagrene i Dis­kobug­ten.

 

Vi ser frem til at lave en fast ordning, således at vi ikke hvert efterår skal drøfte dette.

 

Selvom fryselagrene fyldes op ændrer dette ikke ved, at Nordgrøn­land er et islægs diskrikt, og at fabrikkerne under islægsperioden, ikke kan køre på fuld kapacitet.

 

Der må derfor arbejdes videre henimod, at vi skaber alterna­tive produktioner i disse områder, således at vi ikke får problemer med tomme fryselagre. Derfor må kommunerne i Diskobugten arbejde på, at der skabes varige arbejdspladser, der ikke begrænses af islæg om vinteren. Et fyldt fry­sela­ger i Aasiaat vil med fuld kapacitetsudnyttelse af pro­duktions­apparatet være produceret i løbet af 10 dage.

 

Pe­ter Grøn­vold Samuelsen sagde i sin forelæggelse, at man i forbindelse med ned­sættelse af el- og vandtak­sterne for fiskeindustri­anlæg, også bør under­søge mulighederne for reduktion af el- og vandtak­sterne for andre virksom­heder.

 

Det koster selvfølgelig penge, hvis alle vand­baserede produktionsanlæg skal have reducerede el- og vandtak­sterne. Prisen anslås til 17 mio. kr. i mistede ind­tægter til Lands­kassen eller nærmere Nukis­siorfiit.

 

Vi er fra Landsstyrets side derfor meget åbne overfor at drøfte spørgsmålet i forbindelse med det videre arbejde.

 

Jeg har et par yderligere punkter, som jeg vil kommen­tere.

 

Tiltag med henblik på at forbedre Grønlands konkur­renceevne, hævdes at have ændret produk­tions­struk­turen. Tilsvarende ved Lands­styrets samarbejde med Royal Greenland A/S, hvor Lands­styret har krævet, at der blev etableret alternative arbejds­pladser.

 

Det har selvfølgelig været Landsstyrets hensigt, at vi ikke laver ordninger, der medfører stor arbejdsløshed, uden at der var alternative arbejds­pladser til nye ledige. Jeg er derfor glad for, at vi i forståelse med Royal Greenland, ved indførsel af ny teknologi kan skabe alterna­ti­ve ar­bejds­pladser.

 

Med hensyn til ønskerne om, at Landstinget og Lands­styret bør være med ved opstart af nye virksomheder, så er det selv­følgelig rigtigt, at vi skal lytte til alle politiske holdninger. Jeg skal udtale, at Royal Green­land A/S i.h.t. sit ansvar som aktieselskab er ansvar­lig for sine egne hand­linger, og at Landsstyret har et godt samar­bejde med Royal Greenland.

 

I forbindelse med beskæftigelsessitua­tionen og Lands­styrets initiativer på dette område, så udtalte Aqqaluk Lynge, at vi ikke alene skal ty til KNI i forbindelse med etablering af nye arbejdspladser.

 

Dette er jeg enig i. Vi kan ikke forsvarligt give alle vore arbejds­løse arbejde i KNI, Royal Green­land A/S eller i andre hjemmestyreejede ­virksom­heder.

 

Der kan kun skabes flere varige arbejdspladser ved opstart af helt nye virksomheder. Det er derfor, at Landsstyret har fore­slået, at der oprettes et Erhvervs­udviklings­selskab med Hjemmestyrets deltagelse.

 

Her er der ikke tale om, som der har været nævnt i pressen, at man skal give støtte til eksisterende virksomheder. Det er ikke et selskab, der skal støtte eksisterende virksom­heder. Selskabet skal bruges til opstart af helt nye virksom­heder, og vi inviterer erhvervslivets organisationer til at være med i dette arbejde. Vi regner med deres støtte hertil.

 

Vi påregner ikke, at hverken Landsstyret eller Lands­tinget skal have en fast plads i Erhvervs­udviklings­selskabet. De almindelig markedsmekanismer skal råde i forbindelse med oprettelse af dette selskab.

 

Det er ikke vores tanke, at det offentlige skal have direkte indflydelse i selskabet, og vi påregner ikke, at dette sker. Royal Greenland A/S, som er initiativta­ger i det nuværende arbejde, kan står for be­narbej­det.

 

Det er ikke et politisk selskab eller et bureuakratisk selskab, vi vil have, men et selskab, der kan skabe reelle og stabile arbejdspladser.

 

Aqqaluk Lynge kom også i sit indlæg ind på Grønlands Hjem­mestyres tilskud til indhandlingspriserne og deres store betydning for bygdebefolkningen, hvor han bl.a. udtalte, at sælskindspriserne må der tages vare på.

 

Det har Landsstyret ikke noget imod. Man bør drøfte dette videre, således at vi også fremover kan undgå, at vi altid skal give driftstilskud til Great Greenland A/S.

 

Aqqaluk Lynge nævnte også i sit indlæg på vegne af Inuit Ataqatigiit, at der oprettes et selskab for bygdeprodukter.

 

Det mener vi bør overvejes nøjere. Royal Greenland A/S har netop stiftet Royal Greenland Service, som en del af virksom­heden, der primært skal tage sig af service­funk­tionerne og de samfunds­pålagte opgaver.

 

Det må undersøges, om Royal Greenland Service kan påtage sig disse opgaver, og hvilke muligheder der forefindes. Selvom vi sætter Landskassens overskudsmål til 180 mill. kr. til næste år, eller alternativt ned til 15 mill. kr., så vil der være en hel del områder, hvor vi kan bruge pengene. F.eks. til en ordning med tilskud til ind­handlings­priserne.

 

Inuit Ataqatigiits udtalelser om nødvendigheden af en drøftelse af bygder­nes situation, mener jeg er en ting, vi har pligt til at drøfte her i Landstinget, derudover har vi pligt til at arbejde for bygdebefolkningens interesser.

 

Man kan selvfølgelig sige, at vi har foretaget fejlin­ve­steringer, men vi har selvfølgelig ikke kunnet forud­se, at torsken ville forsvinde. Det har været svært at se dette på langt sigt.

 

Vedrørende støtten til GIF, som landsstyremedlemmet for Kultur har været inde på, har vi i Landsstyret ikke noget imod, at man i Finansudvalget prøver på at finde yderligere midler hertil, hvis pengene bruges til udvikling af sporten og ikke til drift af idrætsfor­bund.

 

Uden at komme ind på enkeltheder, så vil jeg ikke dog ikke undlade at kommentere Atassuts ud­talelse vedrøren­de gardiner­ne i Hjemmestyret.

 

Beklageligvis er det rigtigt, at det ikke er Lands­styret, der har besluttet, hvor de skulle laves. Men det er Hjemmestyrets virksomheder, der har udbudt arbejdet i licitation for at finde den laveste pris og for at finde en virksomhed, der kan klare en så stor opgave.

 

De grønlandske virksomheder, som deltog i licitationen gav tilbud, som var op til 40.000 kr. dyrere end det valgte tilbud.

 

For at bremse udgifterne har vores forvaltning beslut­tet at udbyde arbejdet i licitation, og det er på den baggrund, at det er blevet besluttet, at gardinerne skulle laves udenfor Grønland.

 

Men vi skal selvfølgelig have for øje, at arbejde der kan laves i Grønland, selvfølgelig bliver lavet i Grønland.

 

Til allersidst vedrørende spørgsmålet om uddannelses­støtten og -politikken vil jeg gerne udtale, at det er vores mål i Landsstyret, at de studeren­de/ud­dannelses­søgende skal have de bedst mulige vilkår, og vi ser frem til, at de begynder at arbejde i det grønlandske samfund.

 

Jeg mener også, at vores uddannelsesstøttepolitik er afbalan­ceret i.f.t. vores økonomiske formåen.

 

Derfor skal jeg opfordre de studerende og borgerne til, at de fremsætter deres krav med behørig hensyntagen til sam­fundsø­konomien.

 

Vi skal have solidaritet med alle i samfundet. Der er de gamle, som skal have alderspensio­ner, der er en hel del boligsøgende, som skal have en bolig, og der er arbejdsløse, som skal have et arbejde. Disse grupper har behov for, at der bliver arbejdet med deres pro­blemer.

 

Men vi vil selvfølgelig også arbejde for de uddannel­ses­søgende, men der er selvfølgelig grænser for vores formåen.

 

Til allersidst skal jeg udtale, at Landsstyret er parat til at samarbejde omkring udarbejdelsen af en finans­lov, som alle partier kan stemme for. Uanset hvem der måtte få æren her­for.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

I vores indlæg har vi undladt at komme ind enkel­t elementer i finanslovsforslaget, fordi debatten er generel.

 

Vedrørende 1. behandlingen af Finanslovsforslaget vil jeg sige omkring gardiner, at man ikke blot for at spare 40.000 kr. bør udlicitere opgaven, da man ved at give arbejdet til en hjemmehørende virksom­hed, kunne have opnået skatteindtæg­ter.

 

Med hensyn til at systuer kan konkurrere med dem ude­fra, så er det meget vanskeligt, fordi vi endnu ikke har nedsat om­kostningerne til el. Omkost­ningerne og støtten til GFI er ligeledes en hindring for systuernes konkurrenceevne.

 

Vi har pålagt vores medlemmer i Finansud­valget, at man laver en ordning.

 

Det er formentlig første gang, at enkeltmed­lemmers foreslag som er med under 1. behandlingen af Lands­tingets finanslov har økonomiske aspekter, så det bliver meget spændende at erfare, hvordan deres stil­lingtagen vil være omkring disse spørgsmål.

 

Med hensyn til små forbrændringsanlæg så nævnte lands­styre­medlem Marianne Jensen en besparelse, som vi er tilfreds med, men landsstyreformandens udtalelse om el og de undersøgelser som finder sted, og det han peger på, er vi enige i skal fort­sætte.

 

I den forbindelse efterlyste vi fra Siumut, oplysninger om det tidligere planlagte vandkraftværk ved Ilullisat, og vi vil gerne vide, hvor langt sagen er nået, og om man ikke kan medtage denne i det planlagte under­søgel­sesarbejde.

 

I forbindelse med åbningstalen gav Atassut udtryk for, at talen er alt for optimistisk, alligevel kan vi i forbindelse med 1. behandlingen af Lands­tingets finans­lovs­forslag se, at de på den ene side for største delens ved­kommende er enige, men på den anden side ønsker større uddannelsesstøtte og større bevilling til Sundhedsvæsenet.

 

Med hensyn til uddannelsesstøtte så kan man af for­slaget til finanslov se, at i forhold til 1993 har vi været nødsaget til at afsætte yderligere 10 mill. kr.

 

D.v.s. at omkostningerne til uddannesesstøtte stiger på kort sigt, fordi der bliver flere, som gennemfører deres ud­dannel­se.

 

Med hensyn til bevillingen til Sundhedsvæsenet, har man allerede nu planlagt for­skellige nye behandlingssy­stemer på Dronning Ingrids Hospi­tal.

 

Man vil oprette 4 nye behandlingsformer, som vil inde­bære, at den meget store overførsel af patienter til Danmark vil blive reduceret Man kan behandle de syge her meget billigere her i landet end i Danmark og som følge heraf få flere behandlinger for de afsatte mid­ler.

 

Jeg har hørt, at de ældre på deres konference efter­lyste mere ensartede vilkår, dette ønske fremsættes også fra Atassut.

 

Skatteindtægterne i kommunerne og de forskellige for­hold i kommunerne i øvrigt, gør at man ikke kan give ensartede vilkår, fordi der i forvejen er et stort skattetryk i kommuner­ne, og en del af kommunerne desu­den selv bekoster deres bortskaffelsen af affald, medens en del af kommuner­ne ikke har om­kost­ninger hertil.

 

Inuit Ataqatigiits Aqqaluk Lynge kom ind på sælskind­stil­skud, og vi er vi enige i de forhold han nævnte, men de skal først behandles i Handels- og In­dustriud­valget. Derefter kan man indlede for­handlinger med de for­skellige udvalg og lands­styreom­råderne.

 

Med hensyn til alderspension, mener jeg, at vi fra Siumuts side må opfordre de andre partier til, at disse udgifter ikke øges, fordi vi ved, at der bliver flere og flere ældre, uanset om man kan lide det eller ej.

 

Når det er samfundets økonomi vi taler om, skal vi gøre tingene fornuftigt ved at gøre vort arbejde ud fra de faktiske forhold.

 

Vi respekterer jo de ældre og som konsekvens heraf må vi fortælle dem sandheden, og sige at vores økonomiske formåen er sådan, at det vil være bedst for os alle, hvis vi gør sådan og sådan.

 

Fra Siumut har vi altid talt om bygderne, og jeg kan sige, at de udtalelser vi fremkom med i forbindelse med åbnings­debatten, og som vi også kom ind på i forbindel­se med 1. behandlingen af finanslovsforslaget, dem står vi fast ved.

 

Andre skal ikke pådutte os noget, vi mener fortsat, at bygdeud­viklingen er meget vigtig, man skal ikke blot vur­derer, om det kan betale sig eller ej, man bør til­føre dem arbejds­pladser, fordi man ved at gøre sådan kan bibringe dem glæde ved udviklingen.

 

Som eksempel vil jeg nævne anlægsopgaver. Jeg vil give de bygder, der har mulighed for produktion de nødvendi­ge facilite­ter til det, og andre bygder faciliteter til f.eks. husflid og skindpro­duktion.

 

Med hensyn til de planlagte landingsbaner siger Hans Pavia Egede fra Akulliit Partiiat, at det er lige lov­ligt mange, men vi skal erindre os de faktiske forhold der kende­tegner lufttrafikom­rådet. Området er meget omkostningskræven­de og usmidigt, så hvis vi fortsat ønsker at bevare et moderne samfund, skal vi have smidiggjort luft­trafik­system og nedbragt omkostninger til det, hvorfor der er behov for udbygning af lan­dings­baner i det omfang, der lægges op til i forslaget til finanslov.

 

Fra Siumuts side er vi glade for, at samtlige partier er tilfredse med 1. behandlingen af landstingsfinans­lovsforslag, og vi håber, at samtlige partier indbyrdes kan have et godt samarbejde præget af god forståelse.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Først skal jeg sige, at vi fra Atassut fuldt ud er bevidste om de økonomiske muligheder og de begræns­ninger vi står overfor.

 

Man kan få mange forskellige former for tilskud, hvil­ket betyder, at en sag f.eks. begynder i kommu­nerne, og de der får afslag i Socialudvalget, de kan anke til kommunalbe­styrelsen, og hvis de får afslag i kommunal­be­styrelse kan de gå videre i systemet og anke til ankestyrel­sen.

 

Det vil sige, at samfundet har meget store omkostninger på f.eks. at få vurderet en lille sag.

 

Det er på baggrund deraf, at vi sagde, vi kan afskaffe de mange forskellige mindre tilskud og anvende pengene til at forhøje aldersrenten, hvilket vil være til større gavn for samfundet, uden at det fører til større omkostninger.

 

Det er præcist det samme, der gør sig gældende ved­rørende uddannelsesstøtte­ordningen. Lad os få rationa­liseret den og få for­mindsket administrationen, og se om vi kan forhøje støtten, det vil være til gavn for alle.

 

Med hensyn til forhold indenfor Sundhedsvæsenet, føler vi helt klart, at der har været forskellige forbedrin­ger, og der har været forskellige udbygninger, men vi kan ikke undgå at nævne, at der f.eks. på sygehusene langs kysten er behov for sundheds­medhjælperne.

 

Et meget stort problem er, at som konsekvens af be­sparelserne  reduceres personalet, således at der kun er meget lidt ud­dannet personale tilbage.

 

Sådan er de faktiske forhold indenfor Sundhedsvæsenet, og efter det jeg har hørt, så mangler man omkring 20 sundheds­medhjælpere på Sana. Hvis det er korrekt, er der grund til at være bange, for gad vide hvor mange bygder der så har uddannede jordermødre eller uddannede sundhedsmedhjæl­pere. Der er formentlig temmelig mange, som ikke har uddannet personale.

 

Lad mig komme med et eksempel. For ikke så lang tid siden  kassere­de man en sygeplejestationen, fordi den var blevet nedslidt. Det fremgår af anlægsplan­erne, at Landsstyret har sat den på i 1996, selvom den allerede er kasseret nu. Sådan nogle forhold kan ikke accep­teres, og det er heller ikke trygheds­givende, og det er sådan nogen forhold, der skal rettes op på.

 

Som jeg nævnte i mit første indlæg, så går vi i prin­cippet ind for hovedelementerne i Landsstyrets finans­lovsforslag, men der er nogle delelementer som vi er uenig i.

 

Vi prioriterer anderledes, og dermed har vi allere­de sagt, at vi ikke støtter planerne om at oprette Green­land Tours A/S, det er der private, der kan gøre. Bevillingen hertil kan vi bruge til nogle andre op­gaver.

 

Der er ellers temmeligt mange forhold, der fortjener en kommentar, men lad mig afslutningsvis nævne at det Inuit Ataqatigiit sagde omkring sælskindsind­handlings­tilskud, det finder vi meget interessant, ligesom det lands­styrefor­manden nævnte om, at der måske i Finansud­valget kan findes, en bedre ordning, hvilket vi gerne vil være med til.

 

Vedrørende landingsbaner og landingspladser skal jeg udtale, at med hensyn til byggeri heraf, skal vi ikke have nordmænd eller andre til at udføre det. Vi har nogle arbejdsløse hjemmehørende, som kan udføre det.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil gerne komme ind på et område, som jeg ikke kom ind på i mine indledende bemærkninger, nemlig forslaget om at an­lægge landingsbaner og den debat, der har været herom, som bl.a. har foregået i den grønlandske radioa­vis i Danmark.

 

Her sad en ekspert i økonomi med speciale i Grønland og udtalte, at vi ikke har råd til at bruge 500 mio. kr. i de kommende år til at anlægge landings­baner til fast­vingede fly.

 

Når sådanne udtalelser bliver ytret f.eks. i radioavi­serne, mener jeg at vi må vur­dere dem nøje.

 

Hun vurderede lands­styreforman­dens ud­talelse således, som det også blev ci­teret her i den grønlandske radioa­vis, at der ikke var grund til for­håbninger med hensyn til bedring af økono­mien i fremtiden.

 

Jeg mener vi må udtale, at der ikke er grund­lag for sådanne udtalel­ser, og vi må vur­dere, at hun ikke har noget kendskab til grønlandsk økonomi. Det er den eneste konklusion jeg kan drage.

 

Hun sagde bl.a., at der ikke var en samlet anlægsplan­lægning i Grønland, og at det ikke har været vurderet, om det virkelig vil være renta­belt at anlægge landings­baner.

 

Jeg ved ikke hvor mange gange vi i denne sal har drøf­tet, hvor dyr driften af de store helikoptere er. Det har af de hidtidige debatter og rede­gørelser fremgået, at an­læggelse af landingsbaner vil være en samfundsøko­nomisk gevinst, der vil give penge i Lands­kassen.

 

Vi skal således ikke vurderes, som Lise Lyck har vur­deret vores økono­mi, for vurderingen har bygget på fejl­agtige oplysninger.

 

Vi har ud fra en samlet vurdering af den økonomiske situa­tion, bl.a. fra Statsministeriets Rådgivende Udvalg ved­rørende Grønlands økonomi, det indtryk, at vores økonomi bliver styret godt. Derfor mener jeg ikke, at der er baggrund for en sådan journa­listik, som ikke bliver modsvaret af andre holdninger. Der er nok andre økonomer, der mener noget andet.

 

Vedrørende uddannelsesstøtteområdet mener jeg, at vi ikke her drøfter de uddannelsessøgende som en gruppe for sig, men drøf­ter deres forhold set i sammenhæng med andre befolk­nings­gruppers forhold.

 

Vi har i de senere år indført nogle forbedringer. Men de uddannelsessøgende og andre må forstå, hvordan vilkårene er i dagens Grønland. Vedrørende de uddannel­ses­søgende i Danmark, så følger vi ikke med i real­lønnen i Danmark, fordi Danmark f.eks. har større inflation end Grønland i dag.

 

Vi må ikke glemme, hvor vigtigt det er, at vi sætter ud­dannelsen højt. Det vi derfor må have for øje er, at de grund­læggende forhold ikke ændres fra år til år.

 

Inuit Ataqatigiit ved, at mange uddannelsessøgende, der har været samlet på forskellige institutioner i Dan­mark, har fremlagt skarpe bemærk­ninger til bl.a. lands­styremedlemmet for uddannelse, Marianne Jensen. Be­mærkninger vi bør drøfte.

 

Vi må komme til forståelse med de uddannelsessøgende, og det må Landsstyret bane vej for. På baggrund af for­handlinger mellem Landsstyret og de uddannelsessøgendes organisation, er vi ikke i tvivl om, at der kan opnås enighed.

 

Vedrørende midlerne til erhvervsudviklingsselskabet, så er  vi fra Inuit Ataqatigiits side helt enig i, at de enkelte landsstyremed­lemmer eller Landstinget, ikke er for­pligtet til at stifte et selskab til erhvervs­ud­vikling, og jeg skal  advare med, at man f.eks. i Danmark har forsøgt sig med sådan nogle udviklingssel­skaber, og en af ministrene i den danske regering, Mimi Jacobsen, har i en debat i Folketinget i dag udtalt, at i sådanne erhvervsudvik­lingssel­skaber, magter staten ikke at styre de midler, der bliver stillet til rådig­hed for et sådant selskab.

 

Forholdene er i Grønland sådan, at vi bør ind­skyde 38 mio. kr. i selskabet, og Royal Greenland og KNI er i gang med drøftel­ser netop nu om at ind­skyde et lige så stort beløb i sådan et selskab, såle­des at selskabet vil have en etab­lerings­kapital på 80 mio. kr.

 

Det er mange penge og jeg mener, at vi må have ind­flydelse på, hvordan de midler fordeles på forskel­lige områder. Vi må også have afklaret, om det er sådan at vi laver et selskab, som vi indskyder nogle penge i, og som så skal bruges til formål Landsstyret vælger.

 

Jeg mener, at Landskassens indskud skal ske på den måde at et sådant selskab via en koncession, forpligtes til at orien­tere os om hvad de midler, vi indskyder, bliver brugt til. Det er nødvendigt at man sikrer, at vi holdes løbende orienteret om sel­skabets aktiviteter. Det er dog rigtigt at sådan et selskab selvfølgelig skal køre meget selvstændigt.

 

Vedrørende mine udtalelser om tilskud til indhand­ling af sælskind og fangererhvervets økonomi og fangerer­hvervets produkter. Jeg mener, at vort forslag blev godt modtaget og vil her ikke komme nærmere ind på dette, da vi har fremlagt et selvstændigt forslag som vil blive vurderet senere på denne samling.

 

Vedrørende Akulliit Partiiats udtalelser om bygderne, så mener jeg, at det er første gang, at vi får en så klar tilkendegivelse om bygdepolitikken fra Akulliit Partiiats side. Jeg citerer: "Det er på høje tid nu at komme med saglige og korrekte vurderin­ger og beslut­ninger om, hvilke af bygderne, der har muligheder og hvilke af bygderne, der ikke har mulig­heder for at kunne eksistere."

 

Vi er selvfølgelig parat til at være med i denne debat, således at vi drøfter hele vores bygdepolitik og hvad det er, der skal ud­vikles på disse områder.

 

Jeg mener, at vi må undgå den politik, Akulliit Partii­at lægger op til, men ethvert parti har selv­følgelig sine grundholdnin­ger.

 

Skal vi f.eks. flytte bygdebe­folkningen til ar­bejdsløs­hed i byerne og til boligløs­hed, med store sociale problemer til følge? Er det det vi vil?

 

Vi opfatter ikke bygderne som reservater, de er en del af samfundet på lige fod med andre dele af dette land. Det er på den baggrund, vi skal have drøftet, hvilke forbedrin­ger der er påkrævet.

 

Vi kan f.eks. også spørge Akulliit Partiiat om, at når der ingen torsk er i Nanortalik, skal vi så også over­veje om de fortsat kan eksistere som by?

 

Vi har haft store problemer i det seneste århundrede. Svigtende fore­komster af fangstdyr og fisk har altid været et problem i dette land, og da fangst og fiskeri er grund­stenen i det grøn­lands­ke sam­fund, har det været nødvendigt, at forfølge fangst­dyrene og fiskene. Det kunne man for et par århundreder siden, men vi har i dag en helt anden sam­funds­struk­tur, hvor man ikke uden videre kan tage afsted til de ste­der, hvor fiskene eller fangst­dyrene er.

 

Man kan ikke bare lukke en butik i en bygd og sige, at der er fisk dér, I skal tage derover. Anskuer vi hele sam­fundsud­vik­lingen under ét, så kan vi jo lige så godt sige, at det er nok, at vi har én by i Grønland, hvor vi alle­sammen bor, men livet er ikke så ligetil og desuden må vi også sige, at Grønland ikke er Grønland uden bygder.

 

Vi har forskellige livsforhold i byer og bygder, det er en kendsgerning vi må leve med. At vi desuden ikke har så mange fiskeriressourcer som førhen, må vi indrette vores samfund efter, men bygdebefolkningens livsværdi skal ikke underkendes, og vi skal ikke sige til dem, at din bygd duer ikke, hvorfor du må flytte til en by. Det er ikke det vi skal. Vi ødelægger samfundet på den måde.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Til Aqqaluk Lynges sidste bemærkninger vil jeg sige at jeg, da jeg skrev min tale, fuldt ud var klar over, at når jeg kom ind på byg­derne, ville der opstå nogen tvivl.

 

Jeg sagde ikke, at det og det sted skal lukkes, men jeg mener, at grun­den til at man må debattere det endnu en gang er, at det nu er på tide, at få vur­deret hvilke bygder, der har udviklingsmulig­heder og hvilke bygder, der ikke har, i stedet for at de blot har nogen urea­listiske for­håbninger. Det bør stoppes.

 

Udenfor salen og ved sammen­komster, siger folk til mig, at du har fuldstændig ret. Det har jeg ofte hørt i løbet af den to-årige periode jeg har været landstings­med­lem, og jeg mener at andre i samfundet også bør høre det.

 

Jeg mener, at det er på tide nu at udtale helt klart hvilke planer og hvilke beslutninger, man har truffet om­kring bygderne.

 

Skal byg­debeboer­ne leve ligesom byboerne, skal de selv­følgelig have samme forhold indenfor Sundheds­væsenet og de skal også have kommune­kontorer og lignende.

 

Hvem pålægges driften heraf. Det gør kommunerne. Derfor vil det være mere for­nuftigt, hvis man laver en under­søgel­se og her ud fra træffer en beslutning.

 

Derfor sagde vi, at det nu er på tide, at komme med saglige og grundige vur­derin­ger og beslutninger om forholdene i bygderne. Jeg mener ikke, at man blot ved at lave nogle forbræn­dingsan­læg vil rette op på for­holdene.

 

Vi har ikke noget imod bygdebeboerne, og vi har ikke noget imod at vi har bygder, det er ikke det vi snakker om, men vi efterlyser nogle afgrænsninger af, i hvilken retning sam­fundet skal udvikle sig.

 

En del af kommunerne i Diskobugten siger, "vi har alt for mange tekniske forvaltninger, selvom vi ligger så tæt ved hinanden. Kan vi ikke have én samlet tek­nisk for­valtning." Det er på baggrund deraf, at jeg sagde, at man har behov for en mere målrettet planlægning. Det er det vi efter­lyser, og vi vil være med i planlæg­ningen.

 

Vi ved nu hvilken forretningsgang vi har, nemlig at samtlige opgaver løses i udvalgene, og vi er ikke medlemmer i hverken Bygde- eller Finansudvalget. Men i landsTingets for­retnings­orden står der, at hvis man har nogle ønsker, kan man fremkomme med dem.

 

Det skal ikke være sådan, at Aqqaluk Lynge eller andre skal give os mund­kurv på, for at få os til at fremkomme med nogle andre meninger.

 

Peter Grønvold Samuelsen kom igen ind på de små detal­jer, da han fremkom med bemærkninger til forslaget til landstings­finanslov. Han kom ind på gardiner og GIF, Grønlands Idræts­for­bund.

 

Jeg mener, ikke at vi kan undgå idræt, men jeg mener også, at vi i den forbindelse, sådan som lands­styremed­lemmet udtalte, skal være opmærksomme på, at det ikke kun er idrætten der skal have så stort tilskud.

 

Landsstyret fremkommer med et forslag om, at tilskuddet til GIF skal være 560.000 kr. mindre i år end sidste år, og det er et meget stort beløb for organisa­tioner­ne. Jeg regner ikke med, at hele tilskudsbeløbet vil blive brugt til admini­stratio­n. De vil blive brugt til konkrete aktiviteter, som måske har fået for lidt støtte fra Landsstyret.

 

Jeg mener ikke, at vi har for­pligti­gel­ser til, at foretage besparelser af så stort et omfang, overfor de idrætsudøvere der findes, når støtten fra tipsmid­lerne samtidig ikke er så stor som forventet.

 

Og til sidst Aqqaluk Lynge omkring kondemnering af trawlere. Han nævnte at ejerne, når de blot stopper eller går konkurs kan bruge lands­kassetilskuddene og gå videre i et andet selskab. Det er overhovedet ikke sådan.

 

Landstinget har fastlagt reglerne for, hvordan man skal gøre brug af den kondemneringsstøtte, der ydes, og det er lands­styreområdets ansvar, at reglerne overholdes. Jeg ved også at man ikke gør som Aqqaluk Lynge har sagt.

 

En del af dem der har ejet trawlere i forbindelse med sammenlægninger, har selv stillet garantier for lån, og har haft store tab i forbindelse med kondemnerings­ordningen.

 

Der findes heller ikke nogle muligheder i aktiesel­skabslov­giv­ningen for at gøre som påstået af Aqqaluk Lynge.

 

Jeg mener at sådan en mistænkelig­gørelse, som blev udtalt af Aqqaluk Lynge, må tilba­gevises meget stærkt. Mange af de, der i flere år har drevet fiskeri, har viljen til at fortsætte med trawlervirk­somhed og har opfyldt de politi­ske krav, der er stillet for at komme i betragtning til offentlige tilskud i for­bindelse med sammen­læg­ningen af rederier, bortset fra at en del af dem endnu ikke har fået kunnet fremskaffe den nødvendi­ge ind­skudskapital.

 

Jeg vil endnu engang understrege, at man ikke skal mis­tænkeliggøre trawlerejerne uden grund.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg vil indlede med en be­mærkning vedrørende landings­baner. Lad mig indledningsvis udtale vedrørende udbyg­ningen af landings­baner til fastvingede fly, at vi i princippet går ind for forslaget, hvilket jeg også har bekræftet ved tidligere forhandlinger af forslag om anlæg af landingsbaner. Men baggrunden for ud­talelserne i mit første indlæg er, at jeg mener at disse planer bør overvejes grundigt.

 

Jeg mener ikke, at vi kan planlægge anlæg­gelsen af hele 5 lan­dingsbaner på en gang. Var det ikke mere på sin plads at udbygge de eksisterende landings­baner. Nemlig landingpladsen i Ilulissat som givetvis vil kunne forbe­dre vore eksport­muligheder.

 

I forbindel­se med vor eksportproduktion er vores eneste mulighed på nuværende tidspunkt, at vi pro­ducerer vore varer som frosne varer. Hvis vi ud­bygger vore landings­baner, vil vi få forbedret vor mulig­heder for eksport­produktion også af fersk fisk, måske ved at forlænge landingsbanen i Ilulissat. For det er netop ferske produkter, som er mest økonomisk givtige.

 

F.eks vil salgsprisen for 1 kg. rejer  kunne sælges for over 20 kr., hvis landings­banerne kan organiseres på en bedre måde. Det samme er til­fældet for laks og ørreder.

Frosne rejer er ikke så dyre i videresalg, men fersk fisk kan sælges for langt højere priser på eksport­markedet. Det er derfor, jeg har bedt Landsstyret over­veje, om det ikke var bedst at forlænge de eksisterende landingsbaner, således at de kan komme eksporterhvervet tilgode.

 

Jeg er helt enig i jeres udtalelser om bygdeproduktio­ner. Vi har så mange hvaler i vore farvande, at det måske burde åbne for en eksportpro­duktion af hvalkød. F.eks. er der et meget stort marked i Japan, hvor man kan sælge hvalkød til meget, meget høje priser, fordi det er så svært at få fat i hvalkød.

 

Hvis vi kan producere hvalkød til eksport, vil det give os masser af indtægter i stedet for blot at udnytte de få fisk vi har nu. Vi skal til stadighed, som Siumuts ordfører udtalte det, beskytte vore ressourcer så som rensdyr. Det er en holdning, vi altid har haft i Grøn­land, at vi beskyt­tede vore ressourcer, at vi udnyttede dem på et bæredyg­tigt grundlag. Vore børn skal også have noget at leve af.

 

For at beskytte ressoucerne har man vedtaget adskil­lige vedtægter m.m.. For at beskytte rensdyrressourcerne har man lavet meget betydelige begrænsninger.

 

Man har ikke taget stilling til de forslag, som har været fremme om, at man begrænser mulighederne for fangst yderli­gere. Jeg er glad for Aqqaluks udtalelser om såkaldte eksperters udtalelser.

 

Det er rigtigt, at de ikke altid er bekendt med de særlige arktiske livs­betingelser. Er det ikke sådan, at de altid ved bedre end os?

 

Pavia Nielsen udtalte f. eks., at selvom han adskillige gange har forespurgt biologerne vedrørende hellefiske­fore­komsterne, så har han ikke fået et klart svar. Og dette har kun be­kræftet, at vi nogle gange kender forholde­ne bedre end f. eks. biologerne.

 

Vedrørende Atassuts forslag til erhvervsstøttefinan­sieret støtte til jollefiskerne, så har jeg også arbej­det på dette i adskillige år, og jeg støtter derfor selvfølgelig i princippet forslaget.

 

Vedrørende mulighederne for oprettelse af nye arbejds­pladser, som landsstyreformanden var inde på, ikke mindst i Dis­kobugtregionen, hvor der plejer at være is om vin­teren, så mener jeg, at vi også fra politisk side må holde et mere vågent øje med hvilket muligheder, der er for oprettelse af stabile arbejdspladser.

 

Ofte bliver initiativer, m.h.p. at modsvare svigtende ressourcegrundlag, taget på et for sent tidspunkt.

 

Jeg mener også, at vi over for Royal Greenland bør kræve, at de er mere fleksible med hensyn til at etab­lere alterna­ti­ve arbejds­pladser indenfor fiskein­dustri­en. Jeg mener, at hvis man er mere opmærksom herpå, vil man kunne få øjnene op for alternati­ve mulig­heder, som vi ikke udnyt­ter.

 

Vedrørende arbejdspladser her i landet til sikring af vor økonomi, så er jeg meget enig i Siumuts ordførers indlæg herom, og bemærk at jeg har et godt eksempel herpå.

 

Vedrørende kuttersituationen i Grønland så er de fartø­jer, der bliver bygget i Qaqortoq nu, nemlig de såkald­te Q-både for dyre. Jeg har altid lagt vægt på, at fiskerne også fik mulighed for at anskaffe sig billi­gere fiskefartøjer i udlandet, såle­des at de fik et fangstredskab, der er i harmoni med fiskeri­ets ind­tjeningsmulig­heder.

 

Men for at sikre arbejds­pladser, så har man lukket af for import af fiskefartø­jer fra udlandet således at fiskerne er tvunget til at købe meget dyre kuttere her i Grønland. Jeg er ikke enig i dette. Samfund­søkonomisk er det en dårlig idé.

 

Vedrørende Siumuts forslag til debat om at man sætter aldersrentealderen op til 63 år, så er jeg enig i, at vi drøfter dette spørgsmål. Jeg mener også at vi må bruge de ældres arbejdsevne længere end hidtil.

 

Men vi ved også, at vi har mulighed for at yde er­hvervsud­ygtighedsrente, således at man kan få førtids­pension. Derfor mener jeg ikke, at man kan have noget principi­elt imod forhøjelse af aldersrenten fra 60 til 63 år. Vi har også ældre, der på trods af at de er ældre end 63 år, arbejder hver dag til gavn for sam­fundet. Det er også sundt for ethvert menneske at have et arbejde, hvorfor vi må ud­nytte de evner, som de ældre har, hvis de har stadigvæk har lyst til at arbej­de. Jeg støtter i princippet for­slaget.

 

Landsstyreformanden:

Siumuts ordførers ønske om yderligere oplysninger om vand­kraftværket, vil vi lade landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik fremkomme med en yderli­gere rede­gørelse om i udvalget.

 

Der er også flere, som nævnte, at jeg har skabt alt for stor optimisme med min åbningstale. Jeg skal sige, at vi ikke skaber falske forhåbninger. Jeg sagde, at jeg har tillid til fremtiden.

 

D.v.s. at Landsstyret har en  optimisme vedrørende fremtiden, på grund af den førte økonomiske politik. Dette  kan andre partier ikke ændre ved. De kan være uenige, hvis de er negative og ikke har nogen optimis­me. Men fra Landsstyrets side mener vi grundlæggende, at vi har grund til optimisme. Vi sagde, at vi har grund til en for­sigtig optimisme.

 

Med hensyn til bygning af landingsbaner, så blev der kommen­teret forskellige ting og Peter Ostermann nævnte, at vi ikke skal have nordmænd eller andre til at bygge dem. Vi skal selv bygge dem. Selvfølgelig.

 

Da vi nævn­te, at det skulle skabe mange arbejdspladser, mente vi ikke arbejdspladser til udefra­kommende. Det jeg har sagt er, at landingsbanebyggeri i Nordnorge og Grønland har så mange lighedspunkter, at man kan have et tæt samarbejde omkring det. Og jeg mener ikke, at det vil have indflydelse på arbejdspladserne.

 

Når man ikke følger med i den aktuelle udvikling, forsvinder ens trovær­dighed. Selv om radioavisen lader Lise Lyck udtale sig om­kring samfundsøkono­mien, er det ikke ensbetydende med, at det er korrekt hvad hun fremfører. Jeg skal i den for­bindelse henvise til hendes advarsler omkring omdannelsen af KNI.

 

Aqqaluk Lynge har også ret, når han siger, at der findes andre økonomer som har fulgt mere med. Jeg tænker især på Statsministeriets Råd­givende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi, som fremkommer med en korrekt vurdering. Jeg mener ikke, at man kan have viden om alle mulige ting fordi man er pro­fessor med speciale i økonomi.

 

Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, at der findes et forskningsområde for Nordatlantiske Studier, som inde­bærer en mere generel indsigt.

 

Med hensyn til uddannelsesstøtte, så mener jeg, at man bør komme med klare meldinger. Man har lavet nogle ordninger på baggrund af de forhand­linger der har været i uddannelses­støtterådet.

 

Bl.a. har man fra de stu­derendes side peget på, at man ikke kun vil have ud­dannelsesstøtte i 11 mdr. om året, men også vil man have støtte i 12. måned mod at tilskud til briller og andre særydelser bortfaldt. Der var enighed om, at særydelserne skulle reduceres efter­følgende.

 

Uddannelsesstøtten er blevet forhøjet til 4.000 kr. pr. mdr. fra 3.800 kr. Jeg mener ikke, at det er korrekt at real­værdien af de uddan­nelses­søgendes støtte i Danmark er lavere, p.g.a inflationen. Prisudviklingen i Danmark er ikke så voldsom, at den ikke kan sammenlignes med den grønlandske. In­flatio­nen er 0,5 % i Grønland og in­flationen i Danmark er på 1,5 %. Derfor er der ikke baggrund for, at fremføre dette argument i støtte­de­batten.

 

Jeg kan også sige, at jeg nogen gange er meget skuffet over, at uddannelsessøgende, som er meget dygtige, over­hovedet ikke deltager i sam­fundsdebatter. Vi hører først noget til dem når debat­ten går omkring uddannel­sesstøtte.

 

I Akulliit Partiiats ordførerindlæg kom han generelt ikke ind på enkeltheder i forslaget, men han nævnte dog tilskuddet til GIF. Men det er ét enkelt område inden­for Finans­loven. Den første behandling af Finans­loven, bør ikke vedrøre enkeltdetaljer på konkrete konti og slet ikke at man havde forventet større andel af tips­midlerne, idet det ikke er Landsstyret, der giver tilsagn eller afslag på ansøgninger om tildeling af tipsmidler.

 

Med hensyn til bygder, fremkommer Akulliit Partiiats ordfører med nogle for­skønnede ord om, at han ved mere uformelle sammen­komster får besked om at, han har ret i sine syns­punkter.

 

Jeg ved ikke hvem der har sagt det, men fra såvel taler­stolen her som udenfor talersto­len, og uanset om der er tale om uformelle sammenkomster eller ej, så er vi ikke er enige i Akulliit Partiiats byg­depolitik. Vi mener ikke, at man skal se på bygderne som et problem. Hvis vi ikke udbygger bygderne, hvor er vi så henne?

 

Hvis man skal have en saglig debat, så må man også sagligt debattere byg­der­ne. Jeg mener, at Akulliit Partiiat må lave nogle undersøgelser omkring bygderne.

 

Selv­følgelig kan man ikke udbygge bygderne alene ved at bygge forbræn­dingsanlæg og husflidsarbejde. Det er ikke korrekt og det er usagligt.

 

I min åbningstale nævnte jeg og landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, at man skal have en helheds­ordning omkring indhandlingsfaciliteterne i byg­derne. Og det er det man vil komme med et forslag til i for­bindelse med andenbe­handlingen af Landstingets finans­lov.

 

Derved vil man sikre, at indhandlingsmulighederne opretholdes de steder, hvor der er ressourcemæssigt grundlag herfor.

 

Fra Issittup Partiia blev der udtalt, at man i stedet for at lave 5 landingsbaner skulle overveje, at udbygge de allerede eksisterende landings­baner. Men det er meget vanskeligt, for inden 1996 skal Grønlandsflys flyflåde delvis erstattes, og man skal tage beslutning om hvorvidt de meget dyrere helikop­tere skal bibe­hol­des.

 

Jeg er fuldstændig enig i at man har en mulighed i Ilulissat, for at til­rettelægge bedre transport af fiskeriprodukter. Men det er så flyfragtraterne, der er behov for at reducere.

 

Vi støtter fuldt ud, at Ilu­lissat får denne mulighed. Jeg mener også,  at 5 - 6 andre byer har samme mulig­hed.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og For­skning:

Vedrørende uddannelsesstøtteområdet. Selvom landsstyre­forman­den allerede har kommenteret bemærkningerne og jeg er helt enig i hans betragtninger, så er her nogle yderligere bemærkninger.

 

Det er rigtigt vedrørende saneringen af de særlige ydelser, at det ikke er en pludseligt opstået ide. Man har arbejdet med dette i 2 år nu, og de uddannel­ses­søgende har gennem deres organisationer haft med­lemmer i støt­terådet, hvor de har kunnet gøre deres indflydel­se gældende.

 

Allerede fra dengang da arbejdet startede for 2 år siden, havde man grundlaget klart. Forholdene for ud­dannel­ses­søgende med børn skulle forbedres, og de hidtidi­ge særlige ydelser skulle saneres, at der for så vidt muligt skal findes en rationel admini­stration, samt at uddannelsesstøtten skal vare i 12 måneder.

 

Fra Landsstyrets side er vi ikke enige i, at vi fra samling til samling ændrer forholdene for uddannel­ses­støtte.

 

Jeg vil advare imod, at man igen drager uddannelses­støtte­spørgsmålet op her i salen på det nævnte grund­lag. Inuit Ataqatigiit, og hvis jeg ikke husker for­kert, Atassut har, i for­bindelse med vedtagel­se af forslaget om 12 måneders uddannelses­støtte, også støt­tet, at en betingelse for, at uddannel­sesstøtten skulle gælde hele året, var at der skulle ske en saneringen af de særlige ydelser.

 

Vi har således ikke ændret holdninger fra dengang, da arbejdet startede. Vi arbejder stadig ud fra de samme forudsætninger og opgaver.

 

Det blev sagt, at vi skal undgå at komme ind på enkelte konti, men Akulliit Partiiat har været så meget inde på enkel­te konti og kommer ind på områder, der ikke engang står i forslaget til lands­tingsfinansloven, nemlig tilskud fra tipsmidlerne til sportsorga­nisationer m.m.

 

Jeg kan ikke acceptere, og finder det ikke be­trykkende, at Hans Pavia Egede fremlægger nogle ukor­rekte oplys­nin­ger. Du kan bare henvende dig til mig. Så skal du få de rigtige op­lysninger.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Jeg vil først sige undskyld over for Hans Pavia Egede fra Akulliit Partiia, at jeg udtalte, at han har sagt noget forkert om lufthavnene.

 

Vedrørende Atassuts udtalelser om sundhedsområdet om, at landsstyremed­lemmet for Sundhed og Miljø ikke tager sundhed alvor­ligt, så finder vi, at dette ikke er på sin plads. Vi har lige overtaget sundhedsområdet. Hele arbejdet er netop begyndt. Vi har netop igangsat et stort anlægs­program med konsultationshuse i bygderne.

 

Vi har netop oprettet en ny uddannelse, nemlig sygeple­jeskeuddannel­sen, hvor der er omstillingsmulighed. Midt i uddannelsesforløbet kan man få eksamen som sundheds­med­hjælper. Det er en uddannelse, som vi har startet op.

 

Næste år bliver der startet social- og sundhedsuddan­nelser op inden for STI-området, hvorfor man ikke kan udtale, at Lands­styret ikke gør nok for problemerne.

 

Man kan ikke løse problemerne alene ved snak. Det er kun ved konkrete handlinger, at vi kan løse problemer­ne.

 

Vedrørende husflidsproduktion i bygderne så vil dette ikke konkur­rere med julemandsprojektet, men forbedre bygdebefolk­ningen muligheder for at sælge artikler gennem juleman­dens værksted. De skal ikke konkurrere med hinanden, men indbyrdes hjælpe hinanden.

 

Rensdyrom­råder og elve skal selvfølgelig beskyttes. Vi skal fortsætte vores hidtidige arbej­de med at beskytte ressour­cerne.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Man har herunder dagsordenspunktet behandlet bygderne så meget, så jeg kan ikke længere sidde stille her i min stol, men har bedt om at komme her til talerstolen især omkring de udtalelser, der er kommet fra Akulliit Partiiat, om, hvad der skal ske med bygderne.

 

Vi må nok lige fortælle, at man har udbygget bygderne meget som følge af Siumuts politik. Man har gennemført mange an­lægs­projekter, bygget mange huse, ud­bygget skoler, bygget nye kirker, udbygget havne, bygget temmelig mange selvbyggerhuse og udbygget vand- og elproduk­tion.

 

Man har blandt andet gennemført projekter, hvor man omdanner saltvand til drikkevand, og vi vil gå videre med ud­bygningen på disse områder. Det står også helt klart i for­slaget til landstingsfinanslov. Derfor er vi ikke nået til slutstadiet, men udbyg­ningen skal fort­sætte.

 

Jeg skal opfordre dig til, at du selv rejser til byg­derne og indhenter op­lysninger. Så kan du selv se, hvilke store frem­skridt, der er sket i bygderne.

 

Jeg vil gerne kommentere Issittup Partiias Nikolaj Heinrichs udtalelse om at forøge beskæfti­gel­sen i landet.

 

Han nævnte, at man har lukket for indførelse af små kuttere bygget i ud­landet, fordi man er blevet enige om, at man vil øge omsætningen på værfterne. På den ene side ved vi godt, at det er dyrere, at bygge her i landet, men på den anden side, har vi ikke gjort noget for at hjælpe fiskerne med at klare deres betaling til værfterne.

 

De, der får små kuttere, er især de, der bor i islæg­som­råderne, og det vil sige, at de kuttere, der bygges, de fisker ikke i vinterperioden. Men det er ejerne selv, som ved fiskeri fra hundeslæder skal be­koste dette.

 

Vi skal også huske på, at værfterne hele tiden skal have opgaver. I og med, at jolle­fisker­ne skal have mulighed for overgang til kutterfiskeri, så skal man nok vurdere, størrel­sen af de afdrags- og rentefrie lån der ydes, således at man kan få lettet deres afdrags­forpligtelser. Derfor må jeg anmode om, at Lands­styret finder nogle muligheder herfor.

 

Kaj Egede, Siumut:

Da vi startede debatten af dagsordenspunktet, så ønske­de Formandskabet, at man ikke skal komme ind på en­kelt­hederne, og det vil jeg ikke komme ind på. Og jeg vil heller ikke kommentere partiernes indlæg, men et enkelt spørgsmål, som jeg mener er meget vigtigt i forbindelse med landstings­Finansloven, er oprettel­sen af er­hvervs­udviklingsfond, og et investeringssel­skab.

 

Man ønsker afsat kr. 38.000.000,00 til dette selskab, som måske kan siges at være mange mid­ler, men det er ikke ret mange midler i forbindelse med udbygningen af erhverv.

 

Det er også korrekt og heldigt, at man her fra taler­stolen  kan oplyse, at Royal Greenland og måske KNI yder midler til dette selskab. Men jeg mener også, at man udover disse så vidt muligt bør realisere, at midler som kan bruges her i landet til investeringer indskydes i selskabet.

 

Jeg tænker her ikke mindst på temmelig mange midler, som blot indestår i de grønlandske ban­ker. En hel masse penge, som blot står uden at arbejde.

 

Jeg mener, at man over for Lands­styret må indstille at man bør undersøge, om disse penge, som blot hen­står, kan komme ind i udviklings­fonden, og om disse penge eventuelt kan bane vejen for, at man laver skatte­let­telser for sel­skabet. Det kan være en af vejene fremad. Jeg håber også, at denne fonds bestyrelse så vidt muligt medtager disse penge.

 

 

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Til landsstyreformandens udtalelse vil jeg udtale følgende. Det er netop på baggrund deraf, jeg frem­kommer med mine udtalelser.

 

Bolig, arbejdspladser, skoler og andet. Hvad skal der ske med dem? Der bør være en helhedsplanlægning. Vi drøfter om vores samlede økonomi nu, og essensen i disse drøftelser er vores begrænsede likviditet, uanset om vi er by- eller bygdebebo­ere. Der skal også være plads til andre bevillinger.

 

Jeg siger, at vores forskel måske ligger der, at vi kommer med nogen åbent. Vi taler ikke om følelser, for vi drøfter heller ikke disse, men en samlet planlæg­ning. Vi kan også diskutere, hvordan vi laver en plan­lægning uden for byerne, og hvilke forplig­telser kommu­nerne har overfor bygderne.

 

Til Pavia Nielsen vil jeg lige nævne, at vi godt ved hvilken anlægsopgaver, man har bygget derude. Vi ved også, hvor forskelligarte­de bygderne er. Vi ved også, at der findes mange byg­der, som har mange gode mulig­heder, men der er også nogle, der desværre næsten ikke har nogle muligheder.

 

Et argument man eventuelt kan bruge, det er, som jeg også i mit første indlæg har nævnt, at vi desværre ikke nogen større reserver. Vi skal kun gennemføre tiltag, der er behov for i samfundet og på en måde som er billigst for samfundet. Det er det vi skal efterlyse. Men ikke kun det billigste, men også det som er renta­belt for samfun­det. Det er dem, som vi skal fokusere på.

 

Vedrørende GIF så vil jeg meget kort sige, hvis For­mands­kabet kan godkende det, at når vi kommer ind på det, selv om det ikke vedrører midler, der er medtaget i Finans­loven, så er det fordi, vi ikke har haft ind­flydelse på udarbejdel­sen af Finans­loven. GIF har fået en ny sagsbehand­ler, og derfor har det været meget vanskeligt, at opnå tilskud fra tipsmidlerne i det hidtidige omfang.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljøs arbejde inden for sundhed har vi ikke noget imod. Det vi fra Atas­suts side har påpeget er, at sundhedsområdet er så stort et område, at man ikke bør pålægge pågæl­dende landsstyre­medlem andre områder, der har lige så stort omfang.

 

Vi ved selvfølgelig hvilke tiltag, der nu plan­lægges. Der er foreksempel adskillige sundhedsmedhjæl­pere ude på kysten, som skal vi­dereuddanne sig. Har man nu andre sundhedsmedhjælpere klar til at overtage deres arbejde. Det vil indebære, at de sundhedsmedhjælpere der er der nu, vil få et øget arbejds­pres, når en del af dem tager på videreuddannel­se.

 

Vi vil have drøftet, om det ikke er passende, at man aflaster landsstyremed­lemmet for Sundhed og Miljø med en del af hans områder. Således at han koncentrerer sig om det sundheds­mæssige arbejde. Det er det, vi har ønsket.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg har en kort bemærkning til de punkter, som vi nuværende drøfter. Hvis man følger Atassuts ønsker kan det resultere i, at vi får yderligere et landsstyreom­råde, med deraf følgende flere midler til administra­tion. Jeg har yderligere be­mærkninger efter Lars Chem­nitz.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Denne debat ligner meget de debatter, vi har i de fore­gående samlinger. Således at de holdninger, der er fremkommet i de første indlæg, de bliver fordrejet til ukendelighed. Peter Ostermann har allerede nævnt et eksempel. Vi ved godt, hvilke forbedringer der har været inden for sundhedsområdet.

 

Det, vi har påpeget, er de mangler, der er. Så det skal ikke vendes på den måde, at Atassut mener, at der ikke er sket frem­skridt inden for sundhedsområdet. Det er vitterligt sket nogle fremskridt, men der er nogle mangler.

 

Uden at nævne navne, vedrørende en økonom, så er hun ikke den eneste, som har udtalt således. Aqqaluk Lynge kom ind på at Statsministeriets Rådgivende Udvalg vedrørende Grøn­lands økonomi, at de har udtalt, at det er den rigtig politik, vi fører.

 

Det er korrekt, og udvalget har rost, at vi har kunnet stoppet den økono­mi­ske nedtur via besparelser og med en harmonisering af udgifterne til de forventede indtæg­ter. Det er en ros, der har været til både Landsting og Landsstyre. Men vi skal ikke stoppe her.

 

Vi skal fort­sætte, og udvalget vedrørende grønlands økonomi udtalte også, at der ingen grund var til op­timisme om et op­sving på kort sigt. Det er på denne baggrund, at vi har udtalt os, som vi har udtalt. Jeg skal ikke skuffe befolk­ningen. Men det får vi at se. Udviklingen i de kommende år vil vise, om vi har haft ret eller ej.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Jeg vil ikke tage stilling til den debat, der er for­gået. Men efter mit seneste indlæg, så holder jeg fast ved min vur­dering, nemlig at jeg mener, at der grund­lag for, at Lands­tingets partier på baggrund af vores lands økonomiske situation, ser mere optimistisk på frem­tiden.

 

Vi skal også investere i fremtiden, og det lægger for­slaget til landstingsfinanslov også op til. Der er en række konkrete nye initiativer, der skal få os til at se en lysere fremtid i møde. Således at der skabes nye kræfter til udvikling og ikke mindst, selv om de økono­miske muligheder er begrænsede, at vi kan sikre en tryg fremtid for landets befolkning.

 

Jeg synes, at vi er enige om hovedlinierne i denne politik. Jeg er heller ikke i tvivl om, at Finansud­valget drøftelser om forslaget til landstingsfinanslov vil føre til enighed, at udtalelserne fra Landstings partierne her i salen, vil føre til en fornuftig be­handling i Finansudvalget. Jeg har således gode forhåb­ninger, om at vi nok skal få en finans­lov der hænger sammen, og som alle partier støtter.

 

Frem­adrettede initiativer er vi enige om, og at man sikrer befolkningens levevilkår. Det er vi også enige om.

 

Jeg regner også med, at resultaterne af de initiativer, som Landsstyret har fremlagt med forslag til lands­tingsfinanslov, vil vise sig i det kommende år, således at vi kan drøfte dem igen.

 

Det er jeg ikke i tvivl om og jeg håber, at Finansud­valget og andre i de kommende dage retter henvendel­ser til lands­styreområderne for at få yderligere oplys­ninger. Det er lands­styreområderne klar til, ligesom vi fra Lands­styrets side er villige til at være med i drøftelserne af de enkelte punkter. Jeg siger tak for de fremførte bemærkninger.

 

Mødeleder:

Således er behandlingen af dagsordenspunkt 14 færdig. Forslag til landstingsfinanslov for 1994, 1. behand­lingen.

 

Jeg skal spørge om man har noget imod at de to næste punkter udsættes til i morgen, således at vi drøfter dem som de to første punkter i morgen?

 

Det er godkendt.

 

Punktet sluttet.