Samling

11. januar 2006                                                                                                           VM 2006/92

I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret om vold mod kvinder.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

1. Ser Landsstyret det som fordelagtigt, at der igangsættes en oplysningskampagne i de grønlandske folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, der sætter fokus på vold mod kvinder og vold i hjemmet?

2. Ser Landsstyret, i lighed med den danske regering, et behov for at igangsætte en national handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder?

3. Vurderer Landsstyret det som værende i harmoni med en generel indsats imod vold at tage initiativ til at oprette en hjemmeside, hvor dømte for vold bliver offentliggjort med navns nævnelse?

Begrundelse:

Desværre kan det konstateres, at forekomsten af vold mod kvinder stadig er for høj. Denne problemstilling står vi på Grønland ikke alene med. Blandt andet har den danske regering erkendt problemets omfang, og har derfor iværksat en "National handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder". Heri kan man blandt andet læse: "64.000 kvinder bliver årligt udsat for fysisk vold. I to ud af tre tilfælde er volden begået af en nuværende eller tidligere partner. Hver uge bliver en kvinde udsat for drabsforsøg og i hvert andet tilfælde dør kvinden. Det anslås, at 29.000 børn i alderen 0-15 år årligt oplever vold mod deres mor. Ca. 2.000 kvinder og deres børn flytter hvert år ind på et af landets krisecentre. Unge kvinder har ca. tre gange større risiko for at blive udsat for vold end kvinder generelt. Der anmeldes årligt lidt over 3.000 tilfælde af vold mod kvinder."

Med hensyn til forholdene på Grønland, så kan man læse på side 147 i "Virksomhedsberetning for Politiet i Grønland 2004", at Politiet i 2004 modtog 761 anmeldelser om vold. I samme beretning hedder det på side 148 følgende: "I den altovervejende hovedpart af voldssagerne kender gerningsmanden og den forurettede hinanden. I en stor del af voldssagerne er parterne således enten familiemæssigt relaterede eller bekendte af hinanden, der færdes i den samme omgangskreds. En stor del af volden finder endvidere sted under private former enten i hjemmet eller under private sammenkomster."

Det er børnelærdom, at man ikke må slå på nogen, der er mindre end en selv. Underforstået, at man ikke må slå på nogle, der er svagere end en selv. Da mænd typisk er fysisk stærkere end kvinder gælder ovenstående talemåde i høj grad for dem. Mænds vold mod kvinder er både fej og kujonagtig, da den svage part (kvinden) ikke har mange muligheder for at forsvare sig. Det skal være børnelærdom, at vold mod kvinder både i hjemmet og i samfundet generelt er totalt uacceptabelt.

11. januar 2006     UKIU 2006/92

Inatsisartut suleriaasianni § 36, imm. 2 tunngavigalugu Naalakkersuisunut ima apeqquteqarusuppunga:

Arnanik persuttaasarneq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

1. Naalakkersuisut iluaqutaasussatut isigivaat, paasitsiniaaneq kalaallit nunaanni meeqqat atuarfiini ilinniarfinnilu allani ingerlanneqarluni, arnanik persuttaasarnerup angerlarsimaffimmilu persuttaanernik pisartunik erseqqissaaniarnissamut suliaqarnissaq pissappat?

2. Arnarnik persuttaasarnerup nuna tamakkerlugu sulissutiginissaa, qallunaat naalakkersuisuisa suliaattut ittup aallartinnissaata pisariaqarnera Naalakkersuisut takusinnaavaat?

3. Persuttaasimasutut unnerluunneqarsimasut aqqisa quppersakkami taagorneqarnissaat persuttaasarnerup akiorniarneranut suliniutitut naleqquttutut taaneqarsinnaasutut Naalakkersuisut nalilersinnaavaat?

Tunngavilersuut:

Ajoraluartumik paasineqarsinnaavoq, arnanik persuttaasarneq suli annertoorujussuusoq. Tamanna Kalaallit Nunaanniinnaq ajornartorsiutaanngilaq. Qallunaat naalakkersuisuisa ajornartorsiutip annertussusaa nassuerutigisimavaat, taamaattumillu "Nuna tamakkerlugu arnat persuttagaasarnerat akiorniarlugu suliniutinnik" pilersitsisimallutik. Tassani aamma atuarneqarsinnaavoq: "Ukiup ingerlanerani arnat 64.000-it timimikkut persuttarneqartartut. Persuttaanerit pingasuugaangata persuttaanerit marluk aapparisamit imaluunniit aapparisimasamit iliuuserineqartarsimasut. Sapaatip akunnerata ataatsip ingerlanerani arnaq ataaseq toqoriarneqartarsimavoq, pisullu aappaani arnaq toqutaasarsimalluni. Missiliuutaavoq ukiumut meeqqat 29.000-it 0-miit 15-it tikillugit ukiullit anaanaminnik persuttaaneq misigisaraat. Arnat meeqqallu 2.000-it missai nunap qimannguisa arlaannut nuuttariaqartarsimapput. Arnat inuusuttut arnanut allanut naleqqiullutik pingasoriaammik annertutigisumik persuttarneqarnissaat navianarneruvoq. Ukiumut 3.000-it sinnilaarlugit arnat persuttarneqarsimanerannut unnerluussinerit pisarput."

Kalaallit Nunaanni pissutsit eqqaassagaanni, quppernermi 147-mi "2004-mi Kalallit Nunaanni suliffimmi Politiit nalunaarusiaanni" atuarneqarsinnaavoq, Politiinut 2004-mi persuttaanerit 761-it unnerluutigineqarsimasut. Nalunaarusiap quppernerani 148-imi aamma atuarneqarsinnaavoq  "Annersaanerit amerlanerpaartaani annersaasoq annersarneqartorlu imminnut nalunngisariittartut. Pinerlunnerit amerlanerpaartaani akerleriit ilaqutariinngikkaangamik imminnut nalunngisariittarput, naapittakkat assigiit akornanni inuusuullutik. 

Persuttaanerit amerlanersai angerlarsimaffimmi imaluunniit nalunngisani nalliuttorsiornerni pisarputtaaq."

Meeraanermi ilikkagassat ilagivaat, imminik mikinerusunik annersitsisoqassanngitsoq. Ima paasillugu, imminik nakuinnernik annersitsisoqassanngitsoq. Angutit arnanik nukittunerusarmata qulaani oqariaaseq pinngitsoorani atuuttariaqarpoq. Angutit arnanik persuttaasarnerat qunutunermut ersitunermullu assinguvoq, nukikinneq (arnaq) akiuinissaminut periarfissaqarpallannginnami. Meeraanermi ilikkagassat ilagissavaat, angerlarsimaffimmi inuiaqatigiinnilu arnanik persuttaasarneq nalinginnaasumik akuerineqarsinnaanngilluinnartoq.