Samling

3. marts 2006  VM 2006/091

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag er der taget omkring rensning af havbunden for mistede fiskegrej, og hvilke tiltag er der taget omkring reguleringen af forebyggelse af problemer skabt af mistede fiskegrej.

(Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

 

Jeg takker for spørgsmålet, der giver mig mulighed for at redegøre for de overvejelser, der er gjort  for at forbedre rensning af havbunden for mistede fiskegrej.

 

Overordnet er det Landsstyrets politik, at skabe en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Det er ligeledes Landsstyrets overordnede politik, at forureneren er den, der ansvarlig for oprydningen.

 

Da  mistet fiskegrej kan resultere i forurening af havbunden, kan problemet ikke undgå at blive et miljøspørgsmål. Mistet fiskegrej må sidestilles med affald. Affald på havet reguleres i Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet. Formålet med denne landstingforordning er at forebygge og forhindre forurening af havmiljøet, og omfatter havet ud til 3 sømil fra basislinien; af § 17 fremgår det at udtømning af affald, bortset fra frisk fisk og dele heraf, ikke må finde sted og i henhold til § 41, stk. 1, nr. 1 i samme bekendtgørelse kan overtrædelse af denne bestemmelse medføre bøde.

 

Havmiljøforordningen indeholder ikke bestemmelser, der giver myndighederne direkte mulighed for at påbyde ejeren af mistede eller ulovligt dumpede redskaber at bjærge disse. Som det er nu må sagen behandles ved domstolene, hvis man vil gennemtvinge en oprydning for ejerens regning. Det må overvejes, om der er behov for en ændring af lovgivningen på dette område.

 

Affald på land reguleres af miljøforordningen og i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 17. september 1993 om bortskaffelse af affald og her fremgår ligeledes af § 15, at der ikke må henstilles eller henkastes nogen form for affald på privat eller offentligt område. Herunder fremgår det af § 16, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal rengøre alle områder i kommunen, der ikke er omfattet af § 16, stk. 1 og 2, således er det kommunalbestyrelsens opgave at varetage oprydning af fiskeredskaber m.v. der efterlades på land (eller skylles på land), da dette skal betragtes som affald. I denne situation skal sagen behandles efter bestemmelserne i miljøforordningen og bekendtgørelse om bortskaffelse af affald.

 

Havmiljøforordningen og affaldsbekendtgørelsen har ressortområde i Direktoratet for Miljø og Natur, således er problemet ikke kun en sag for Direktoratet for Fiskeri og Fangst. 

 

De mistede garn ligger ofte på øde steder, hvor hverken politi eller andre befinder sig. Derfor har det været væsentligt for Landsstyret, at søge en løsning for bedst muligt at nå disse steder og dermed også opnå bedst mulige effekt af oprydningen. Da jagt- og fiskeribetjente ofte bevæger sig steder, hvor folk sjældent kommer - inde i fjorde og langs kysten - har det været optimalt at få grønlands jagt- og fiskeribetjente med i dette arbejde.

 

Jagt- og fiskeribetjente har mulighed for at fjerne det mistede fiskegrej og aflevere det til politiet som hittegods. Det bør hertil bemærkes at jagt- og fiskeribetjente har gjort et udmærket arbejde, og at jagt- og fiskeribetjente er meget opmærksomme på problemet.

 

Men det er ikke som sådan jagt- og fiskeribetjentes opgave, at foretage denne oprydning. Ejeren/brugeren bør passe på den grønlandske natur og ressourcer.

 

Jeg vil hertil gerne understrege at Landsstyret har set det for nødvendigt, at der i de lokale vedtægter gøres noget ud af, at det er ejeren/brugeren som hæfter for efterladt fiskegrej. Det overvejes herudover at indføre en hjemmel i fiskeriloven ved den kommende revision, hvor det pålægges ejeren/brugeren af fiskegrejet at indberette mistet fiskegrej.

 

Afslutningsvist vil jeg gerne gøre opmærksom på, at en rensning af havbunden for mistede fiskegrej er en længerevarende proces, som ikke løses fra den ene dag til den anden. I erkendelse heraf bør der løbende iværksættes  initiativer, der på sigt kan føre til en holdbar løsning.

 

 

3. marts 2006              UKIU 2006/091

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Aalisarnermi atortunik annaasanik saliisoqarnissaata suliniutigineqarnissaa aammalu aalisarnermi atortut annaasat, aalisarfinni ajornartorsiutaalersitaasa, siumut isigisumik aaqqinneqarnissaannut malittarissaliornissaq qanoq Naalakkersuisunit ingerlanneqarpa.

(Inatsisartunut ilaasortaq Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Akissut.

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Aalisarnermi atortut annaasat immap naqqaniittut salinneqartarnerisa pitsanngortinneqarnissaanut apeqqummut qujavunga, taamaasillungalu pineqartoq pillugu eqqarsaatersuutinik nassuiaateqarnissannut  periarfissinneqarlunga.

 

Naalakkersuisut tamakkiisumik anguniagaraat pisuussutitta nungusaataanngitsumik atorneqarnissaat. Taamatuttaaq Naalakkersuisut tamakkiisumik anguniagaraat mingutsitsisut saliinissamut akisussaatinneqartarnissaat.

 

Aalisarnermut atortut annaasat immap naqqata mingutsinneqarneranik kinguneqarsinnaammat, ajornartorsiut tamanna avatangiisinut attuumassuteqartutut isiginiarneqanngitsoorsinnaanngilaq. Aalisarnermi atortut imaani annaasat eqqakkanut naleqqiunneqarsinnaapput. Imaanut eqqaaneq malittarisassiuunneqarsimavoq Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 4 novemberip pingajuanni 1994 atulersukkut immap illersorneqarnissaa siunertaralugu. Inatsisartut peqqussutaatigut tassuuna siu­nertarineqartoq tassa immap mingutsinneqarsinnaanerata pinaveersimatillugulu pinngitsoortinniarlugu, basisliniemit avammut 3 sømilit tikillugit; § 17-imi allassimavoq aalisakkat pisarerlaat taakkualuunniit pisataasa ilaat eqqaassanngikkaanni imaanut eqqaaneq inerteqqutaasoq peqqussummilu tassanerpiaq § 41, stk. 1, nr.1-imi allassimavoq aalajangersakkamik taassuminnga u­ni­oq­qu­titsineq akiliisitsinermik kinguneqarsinnaasoq.

 

Imaanut eqqaaneq pillugu peqqussut  atortunik annaaneqarsimasunik unioqqutitsillunilu kiversarneqarsimasunik qallueqqusinissamik pisortat piumasaqarsinnaanissaannut periarfissiingilaq. Pissutsit ullumikkusut itsillugit eqqarneqarsimasut eqqaasimasup akiligaanik qallorneqarnissaat piumasarineqassappat tamanna eqqartuusiviit aqqutigalugit aalajangiffigineqartariaqartassaaq. Eqaarsaatigineqartariaqarpoq inatsisit tassunga tunngasut allanngortittariaqannginnersut.

 

Nunami eqqakkat avatangiisinut peqqussut aqqutigalugu aqunneqarput aammalu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaatigut nr. 28 septemberip 17-ianni 1993 atulersukkut eqqaaneq aamma malittarisassiuunneqarsimavoq tassanilu § 15-imi allassimavoq eqqakkat suulluunniit inuinnaat pisortalluunniit (inuiaqatigiit) susassaqarfiini maangaannaq iginneqartassanngitsut. Pisortat susassaqarfiat tassaassaaq Kalaallit Nunaata imartaa basisliniemit avammut 3 sømil tikillugu, malittarisassamillu taassuminnga unioqqutitsineq akiliisitsinermik malitseqartussaavoq. Ilanngullugu § 16, stk. 3-mi allassimavoq kommunep ilaani tamarmi § 16, stk. 1 aamma 2-mut attuumassuteqanngitsumi mingutsitsineq kommunep salitassarigaa, tamaasilluni kommunalbestyrelsip isumagisassaraa aalisarnermi atortut il.il. nunami qimanneqarsimasut (nunamulluuniit tipisimasut) salinneqarnissaat, tamakkumi eqqakkatut isigineqarmata.

 

Immami avatangiisit pillugu peqqussut eqqakkanullu nalunaarut Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup isumagisassaanut ilaapput, taamalu  ajornartorsiut  Aalisarnermut  Piniarnermullu Pisortaqarfiinnarmut tunnganngilaq.

 

Qassutit imaani a­vinngarusimasuniittumi annaaneqartarput politiinit allanilluunniit imaasiallaannaq tikinneqarsinnaangitsuni. Taamaattumik aaqqiissuteqarniarnermi Naalakkersuisunit pingaartinneqarsimavoq annaasaqarfiusimasut tikillugit aaqqiissuteqartoqarnissaa saliinerillu annertunerpaamik sunniuteqarnissaa. Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut inuit nalinginnaasumik tikinneq ajugaannut - kangerlunnut sinerissamilu - angalasarmata pingaartinneqarsimavoq suliami tassani piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisunik peqataasoqarnissaa.

 

Piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut aalisarnermi atortunik annaaneqarsimasunik qal­luinissaminnut periarfissaqarput tamakkulu politiinut nassaatut tunniunneqassallutik. Tassunga tunngatillugu maluginiartariaqarpoq piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut sulilluarsimammata ajornartorsiummillu tamatuminnga eqqummaarinnilluinnarlutik.

 

Saliisarnerli piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisut kisimik suliassarinngilaat. Piginnittut/atuisut nunatsinni pinngortitaq pisuussutillu mianerisariaqarpaat.

 

Tassunga tunngatillugu erseqqissaatigerusuppara Naalakkersuisut pisariaqartutut isigigaat najukkani ileqqoreqqusatigut piginnittut/atuisut aalisarnermi atortunik qimatsisimasut akisussaatinneqartalernissaat. Tamatuma saniatigut eqqarsaatigineqarpoq aalisarnermut inatsit allanngortiterneqalerpat, taanna aqqutigalugu piginnittut/atuisut aalisarnermi atortunik qimatsisimasut qimataminnik nalunaaruteqartartunngortinneqarsinnaanissaat. 

 

Naggataatigut erseqqissaatigissavara aalisarnermik atortunik immap naqqani saliisarneq sivisuumik ingerlanneqartariaqartarmat ullormiit  ullormut aaqqinneqarsinnaanngitsoq. Tamanna nassuerutigalugu aaqqiissutissarsiorluni ingerlaavartumik suliniuteqartuartariaqarpoq, attanneqarsinnaasumik aaqqiissuteqarnissaq anguniarlugu.