Samling

22. februar 2006         VM 2006/90

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke overvejelser eller planer har Landsstyret omkring renovering af de boligblokke, der blev opført for 30-40 år siden, hvis facader er ved at være - eller for nogles vedkommende er helt nedslidte?

(Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

 

Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen rejser her et meget spændende og ikke mindst meget aktuelt spørgsmål, som giver mig lejlighed til at redegøre for Landsstyrets overordnede politik på området.

 

De gamle betonblokke i Nuuk og på den øvrige del af kysten er et levn fra en tid, hvor den danske stat havde ansvaret for boligområdet i Grønland. Et ansvar som Grønlands Hjemmestyre overtog den 1. januar 1987.

 

På opførelsestidspunktet i 1960´erne lå den danske stats fokus på hurtigt og enkelt at skaffe mange nye og sunde boliger. Grønlands Hjemmestyre har i dag en stor opgave foran sig med at bringe boligmassen op på niveau med tidens standard.

 

Spørgeren er herudover inde på, at standen af Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger skulle udgøre en både sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko for ejendommenes beboere.

Jeg er ikke bekendt med, at dette skulle være tilfældet, men jeg imødeser naturligvis oplysninger om forhold, som Landstingsmedlemmet måtte være i besiddelse af, og som endnu ikke er kommet til mit eller min administrations kendskab.

 

I 1999 blev det besluttet at revurdere det nuværende renoveringsbehov. I år 2001 forelå resultatet kaldet Renoveringsplan 2000. Renoveringsplan 2000 er udarbejdet på baggrund af stikprøvevis gennemgang af boligmassen.

 

Konklusionen for Renoveringsplan 2000 var, at der på offentlige boligejendomme er et renoverings- og moderniseringsbehov på niveauet 2,1 mia. kr. fordelt på hoved- og partiel renovering.

 

Landsstyret finder, at der ved udfærdigelse af sanerings- eller renoveringsprojekter i højere grad end tidligere bør udfærdiges en helhedsløsning for et kvarter og ikke blot for enkelte ejendomme. Samtidig bør dårlige adfærdsmønstre opbrydes, og der bør foretages hærværksbekæmpende tiltag. Et af disse er at forhindre ghettodannelse med socialt eller økonomisk svage lejere.

 

Der skal for hvert enkelt byområde, hvori der indgår etageejendomme, tages stilling til, om blokkene skal renoveres eller rives ned og genopføres som private boliger. Tidligere indhentede erfaringer viser, at renovering er en meget bekostelig affære. Landsstyret lægger derfor op til et strategiskifte, hvor der i fremtiden i højere grad satses på sanering af nedslidte boliger og tilskud til nybyggeri frem for renovering. Når det offentlige renoverer sine boliger påhviler den økonomiske byrde det offentlige fuldt ud.

 

En helhedsløsning for et kvarter udgøres af et naturligt fællesskab af bygninger, og erfaringen viser, at boligformen andelsboliger eller ejerboliger, hvor beboerne selv har ansvaret for sine boliger samt det omkransende miljø, netop giver rigtig gode resultater både for samfundet og for det enkelte menneske.

 

Til understregning af Landsstyrets hensigt om at arbejde hen i mod helhedsløsninger, tilstræbes det, at saneringsmodent byggeri ikke renoveres, men i stedet udbydes som særlige projekter i totalentreprise i partnering om sanering og opførsel af nye boliger.

 

Erfaringer fra konkrete projekter i Nuuk viser med andre ord, at det i mange tilfælde bedre kan betale sig, at nedrive og genopbygge i stedet for at renovere. Eksisterende lejere vil herefter typisk få forkøbsret til de nyopførte andels- eller ejerboliger, som generelt vil hæve levestandarden betragteligt for de forhenværende lejere.

 

Som eksempel på et igangværende projekt skal jeg henvise til min pressemeddelelse af d. 31. januar 2006 om sanering af blok Q, R og S i Nuuk. Der er her tale om byggerier fra 1967, som således falder ind under den netop omtalte kategori af saneringsmodent byggeri.

 

Med saneringen af blok Q, R og S vil Landsstyret sætte en udvikling i gang indenfor boligområdet - en udvikling som har sit udspring i landets hovedstad, men som over en årrække forventes at sprede sig over hele kysten og dermed komme hele den grønlandske befolkning til gode.

 

I hele tanken omkring sanering af eksisterende boligblokke og opførsel af andels- eller ejerboliger er det helt afgørende for Landsstyret, at købsprisen på de nye boliger, ligger på et niveau så en almindelig familie med to børn og f.eks. to SIK-lønindkomster, ville kunne have råd til at købe sin egen bolig. Dette vil der blive taget højde for ved udfærdigelse af projektet.

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni inissiarsuit ukiut 30-40 matuma siorna sananeqarsimasut, silatimikkut aserfallakkiartortut - ilaatigullu annertuumik aserfallassimasut - aaqqissorneqarsinnaanerinut tunngatillugu, Naalakkersuisut qanoq eqqarsaatersuuteqarpat imaluunniit pilersaaruteqarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Akissuteqaat.

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortaq Olga P. Berthelsen pissanganaatilerujussuarmik minnerunngitsumillu soqutiginaatilerujussuarmik apeqquteqarpoq, Naalakkersuisut suliassaqarfimmut tassunga naalakkersuisunikkut suliaannik pingaarnernik nassuiaateqarnissamut uannut periarfissiisumik.

 

Nuummi sinerissallu ilaani inissiarsuit betonimik sanaat nutaanngitsut danskit naalagaaffiata Kalaallit Nunaanni ineqarnermut akisussaanerata nalaaniit sinneruttuupput. Akisussaaffik taanna Namminersornerullutik Oqartussat 1. januar 1987-imi tiguaat.

 

1960-ikkunni sanaartornerup nalaani danskit naalagaaffiata siunnerfigisaa tassaavoq sukkasuumik ajornanngitsumillu inissianik nutaanik peqqinnartunillu amerlasuunik sananissaq. Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkut inissiat piffissamut naleqquttumik pitsaassuseqalersinniarlugit annertoorsuarmik suliassaqarput.

 

Tamatuma saniatigut apeqquteqartup Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataat attartortittakkat illuutini najugaqartunut isumannaallisaanikkut peqqissutsikkullu ernumanartoqarnerat tikippaa.

Taamaattoqarneranik ilisimasaqanngilanga, kisiannili soorunami pissutsit Inatsisartuni ilaasortap ilisimalersimasinnaasai, sulilu uanga allattoqarfimmalu ilisimalersimanngisagut pillugit paasissutissinneqarnissarput qilanaaraara.

 

1999-imi maanna iluarsaassinissamik pisariaqartitsinerusup naliliiffigeqqinneqarnissaa aalajangiunneqarpoq. 2001-imi Iluarsartuussinissamik Pilersaarut 2000-imik taaneqartoq naammassivoq. Iluarsartuussinissamik pilersaarut 2000 inissiaatini tigusillattaarluni misissuineq tunngavigalugu suliarineqarpoq.

 

Iluarsartuussinissamik Pilersaarut 2000-imi inerniliissutigineqarpoq pisortat inissiaataanni attartortittakkani iluarsaassinissamik nutarterinissamillu pisariaqartitsineq 2,1 mia. kr.-inik naleqassasoq, taakkulu tamakkiisumik ilaannakuusumillu iluarsaassinissanut agguagaapput.

 

Naalakkersuisut isumaqarput isatigassat iluarsaassalluunniit pilersaarusiorneqarnerini siornatigumut naleqqiullugu annertunerusumik illuutit ataasiakkaaginnarnagit najugaqarfikkaanut tamakkiisumik aaqqiissutissanik ujartuisoqartariaqartoq. Tamatuma peqatigisaanik ileqqorlunnerit unitsinneqartariaqarput, aammalu suliniutinik aserorterisarnernik pinaveersaartitsissutaasunik aallartitsisoqartariaqarluni. Taakku ilagaat attartortut inooqatigiinnikkut aningaasaqarnikkulluunniit sanngiitsut ataatsimut najugaqarfiinik pilersitsinaveersaarnissaq.

 

Illoqarfiit immikkoortuini inissiarsuartaqartuni ataasiakkaani tamaginni inissiarsuit iluarsaanneqassanersut imaluunniit isaterneqarlutik inissianik nammineq pigisanik sanaartorfigineqassanersut isummertoqartassaaq. Misilittakkat siornatigut pissarsiaasarsimasut takutippaat iluarsaassineq akisoorujussuusartoq. Taamaattumik Naalakkersuisut suleriaatsiminnik allanngortitsinissartik siunnerfigaat, taamaalillunilu siunissami inissiat aserfallassimasut isaterlugit iluarsaassinissamut taarsiullugu nutaanik sanaartornissamut tapiissuteqartarnissaq aallunneqarnerussaaq. Pisortat inissiaatiminnik iluarsaassigaangata aningaasatigut nammagassat tamakkiisumik pisortanut tutsinneqartassapput.

 

Najugaqarfinnut tamakkiisumik aaqqiissuteqarnermi illut ataatsimoortut pineqartassapput, misilittakkallu takutippaat piginneqatigiilluni inissiaateqariaaseq imaluunnniit nammineq pigisanik inissiaateqariaaseq, najugaqartut namminneerlutik inissianut najukkaminnut avatangiiserisaminnullu akisussaaffeqarnerannik nassataqartartoq inuiaqatigiinnut inunnullu ataasiakkaanut pitsaalluinnartunik angusaqarfiusarsimasut.

 

Naalakkersuisut tamakkiisumik aaqqiissuteqartarnissamik anguniagaqarnerat erseqqissarniarlugu illut isaterneqariaannanngortut iluarsaannagit taarsiullugu immikkut ittumik tamakkiisumik suliassatut isaterinermi inissianillu nutaanik sanaartornermi suleqatigiiffiusumik neqeroorutigineqarnissaat anguniarneqassaaq.

 

Allatut oqaatigalugu Nuummi suliani aalajangersimasuni misilittakkat takutippaat, pisuni amerlasuuni illut iluarsaannagit isaterneqarlutik nutaanik sanaartornissaq imminut akilersinnaanerusoq. Tamatuma kingorna nalinginnaasumik attartortooreersut piginneqatigiilluni inissialianik imaluunniit inissianik nammineq pigisassanik nutaanik, ataatsimut isigalugu attartortuusimasut inuunerannik pitsannguingaatsiartussanik pisinissamut salliutinneqassapput,

 

Suliamut maanna ingerlasumut assersuutitut Nuummi blok Q-p, R-ip aamma S-ip isaterneqarnissaat pillugit tusagassiorfinnut nalunaarutiga 31. januar 2006-imeersoq innersuussutigisinnaavara. Tassani sanaartukkat 1967-imeersut pineqarput, taakkulu illunut isateriaannaasunut taaqqammikkannut ilaapput.

 

Blok Q-p, R-ip aamma S-ip isaternerisigut Naalakkersuisut ineqarnermi ineriartortitsinermik aallartitsissapput - tassalu ineriartorneq nunatsinni illoqarfiit pingaarnersaannit aallaaveqartoq, kisiannili ukiut ingerlanerini sinerissamut siaruartussatut taamaalillunilu inuiaqatigiinnut kalaallinut tamarmiusunut iluaqutaasussatut naatsorsuutigineqartoq.

 

Inissiarsuarnik pioreersunik isaterilluni piginneqatigiilluni inissianik imaluunniit inissianik nammineq pigisanik sanaartornissamik eqqarsaateqarnermi tamarmiusumi, inissiat nutaat pisiarinerani akiusup ilaqutariit nalinginnaasut marlunnik qitornallit aammalu assersuutigalugu SIK-mi akissiarsiarititaasut malillugit akissarsiaqartut inissiamik nammineq pigisassaminnik pisinissamut akissaqartissinnaasaannik annertussusilerneqarnissaa Naalakkersuisunut pingaaruteqarluinnarpoq. Tamanna suliassap ilusilersornerani eqqarsaatigineqassaaq.